Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2536251_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022-1500
1. marts 2022
Europaudvalget har i brev af 1. februar 2022 stillet følgende spørgsmål nr. 92 (alm.
del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sønder Sønder-
gaard (EL).
Spørgsmål nr. 92:
”Ministeren
bedes redegøre for om nedenstående scenarier, hvor en gruppe foræl-
dre opnår en ”dobbeltret” til 9 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, kan fore-
komme trods at aftalepartierne i forbindelse med implementeringen af direktiv
(EU) 2019/1158 har indført en regel om, at de 9 ugers øremærket barsel skal afhol-
des inden for barnets første leveår?
Scenarie 1: En gravid kvinde er studerende. I forbindelse med barnets fødsel tager
kvinden 4 ugers barsel forud for fødslen, 2 uger efter fødslen, samt de 9 ugers øre-
mærket barsel og 26 ugers forældreorlov. Barnets far tager 2 ugers fædreorlov efter
fødslen samt 9 ugers øremærket barsel med barselsdagpenge i forlængelse heraf.
Kvinden afholder derfor 41 ugers barsel, hvoraf de 37 uger afholdes sammenhæn-
gende efter barnets fødsel. Imens kvinden er på barsel som studerende, søger hun
job som lønmodtager. I uge 38 efter barnets fødsel bliver kvinden tilbudt et job
med opstart fra uge 39. I henhold til direktiv (EU) 2019/1158 har kvinden ret til 9
ugers øremærket barsel som lønmodtager, hvorfor kvinden vælger at afholde yder-
ligere 9 ugers barsel med barselsdagpenge fra uge 40 til og med uge 49 efter bar-
nets fødsel. Grundet kvindens tidligere status som studerende, har hun sikret foræl-
dreparret samlet 61 ugers barsel med barselsdagpenge sammenlignet med et løn-
modtager-forældrepars samlede 52 uger.
Scenarie 2: Scenariet udspiller sig som ovenstående. I dette scenarie er manden dog
ledig på tidspunktet for fødslen samt under sin barsel. Efter at have afholdt 11
ugers barsel på barselsdagpenge får faren et job og ændrer dermed status fra ledig
til lønmodtager. I henhold til direktiv (EU) 2019/1158 har manden ret til 9 ugers
øremærket barsel som lønmodtager med barselsdagpenge. Efter 8 uger på sit nye
job afholder faren i henhold til direktivet yderligere 9 ugers barsel med barselsdag-
penge. Samlet vil forældreparret således have opnået 70 ugers barsel på barselsdag-
penge sammenlignet med et lønmodtager- forældrepars samlede 52 uger.”
Svar:
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvorvidt en gruppe forældre ud fra konkrete scenarier kan opnå en "dobbeltret" til 9 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Jeg vil gerne starte med at understrege, at kravet i den politiske aftale om, at or-
lovsdirektivets 9 ugers orlov skal afholdes inden barnet fylder 1 år har til formål at
begrænse muligheden for den såkaldte dobbeltret til betalt orlov for forældre, der
ikke var lønmodtagere på tidspunktet for barnets fødsel, men fx var studerende og
derfor kunne holde orlov med SU. Disse forældre får frem over en ret til 9 ugers
orlov barselsdagpenge, som ikke knytter sig til barnets fødsel, men som skyldes, at
de på et senere tidspunkt bliver lønmodtagere. Dette er nyt i forhold til de gæl-
dende regler.
1-årskravet vil ligeledes begrænse muligheden for, at fx vandrende arbejdstagere
med større børn i hjemlandet, som de ikke har holdt orlov med, vil kunne holde or-
lov med danske dagpenge.
Det har aldrig været forudsat, at kravet helt ville kunne forhindre, at nogle forældre
kan få en dobbeltret. Baggrunden for alderskravet blev drøftet indgående med Fol-
ketingets partier i forbindelse med de politiske forhandlinger.
Derudover er det allerede i dag forudsat i barselsloven, at orlov som udgangspunkt
holdes mens barnet er helt lille.
Dernæst vil jeg gerne præcisere, at studerende og ledige ikke er omfattet af orlovs-
direktivet og dermed heller ikke af de 9 ugers øremærket orlov.
Som jeg forstår scenarie 1 holder moren orlov som studerende, dvs. på en SU-
ydelse. Hvis hun som i eksemplet bliver lønmodtager inden barnet fylder 1 år har
hun mulighed for at udnytte sin ret som lønmodtager efter orlovsdirektivet. Det
skal dog bemærkes, at der i lovforslaget i denne situation er foreslået en varslings-
frist på 8 uger for afholdelse af orlov samt, at de 9 uger skal være afholdt inden
barnet fylder 1 år.
I scenarie 2 er resultatet det samme. Barnets far får som lønmodtager rettigheder
efter orlovsdirektivet, men skal ligeledes forinden give 8 ugers varsel og afholde
orloven inden barnet fylder 1 år.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister
2