Europaudvalget 2021-22
EUU Alm.del
Offentligt
2529468_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
15. februar 2022
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af 4. februar
2022 stillet efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V)
Spørgsmål
Vil finansministeren oplyse, hvordan regeringen er blevet inddraget af Kommissi-
onen og hvad den har tilkendegivet over for denne, forud for Kommissionens
vedtagelse af den delegerede retsakt den 2. februar 2022, hvor det fastslås, at
atomkraft og naturgas skal betragtes som vedvarende energikilder og dermed gode
bæredygtige investeringer?
Svar
Kommissionen offentliggjorde 2. februar 2022 en delegeret retsakt under EU’s
taksonomiforordning for bæredygtige investeringer. Den delegerede retsakt fast-
sætter, hvilke kriterier energiproduktionsanlæg baseret på hhv. atomkraft og natur-
gas skal leve op til, for at investeringer i disse kan klassificeres som bæredygtige
(det bemærkes, at taksonomien klassificerer, hvilke investeringer der er bæredyg-
tige, mens det er fastsat i direktivet for vedvarende energi, hvilke energikilder der
skal betragtes som vedvarende energi). Retsakten ventes snarligt at foreligge i alle
nødvendige sprogversioner, herunder dansk, og dermed være formelt vedtaget.
Kommissionen indledte forud for offentliggørelsen drøftelser med EU-landene
pba. et fortroligt udkast til den delegerede retsakt fremlagt 31. december 2021.
Landene kunne herefter afgive deres skriftlige bemærkninger til udkastet frem til
21. januar 2022.
Fra dansk side har man afgivet skriftlige bemærkninger til Kommissionens udkast,
som er oversendt til Udvalgets orientering 31. januar 2022 (jf.
KOM (2018) 0353
bilag 5).
Der fremhæves i bemærkningerne klar støtte til arbejdet med
EU’s takso-
nomiforordning, der kan sikre flere private investeringer i bæredygtig omstilling
mhp. at opnå klimaneutralitet i 2050. Derudover udtrykkes en stærk bekymring
over, at Kommissionen i udkastet klassificerer visse investeringer i atomkraft og
naturgas som bæredygtige. Herunder fremhæves det, at atomkraft ikke lever op til
kriteriet i taksonomiforordningen om, at en bæredygtig økonomisk aktivitet ikke
må gøre væsentlig skade på et eller flere af taksonomiens miljømål, bl.a. fordi der
ikke findes faciliteter til sikker slutdeponering af højradioaktivt affald. Fsva. natur-
gas påpeges det bl.a., at dette er et fossilt brændstof og ikke kan leve op til den ge-
nerelle grænseværdi om, at bæredygtig el- og varmeproduktion ikke må udlede
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
EUU, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvordan regeringen er blevet inddraget af Kommissionen og har tilkendegivet over for denne i forud for vedtagelse af delegeret retsakt den 2. februar 2022, der fastslår, at atomkraft og naturgas skal betragtes som vedvarende energikilder, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
Side 2 af 2
mere end 100 gram CO2 pr. kWh, som gælder for øvrige elektricitetsgenerende
aktiviteter. Fra dansk side opfordres Kommissionen derfor til ikke at vedtage den
delegerede retsakt svarende til udkastet. Det fremgår, at kommentarerne er forelø-
bige og ikke foregriber regeringens holdning i indsigelsesperioden efter Kommis-
sionens vedtagelse af retsakten. For en uddybning af bemærkningerne henvises
der til det oversendte bilag.
Udkastet til den delegerede retsakt har også været drøftet på teknisk niveau på et
ekspertgruppemøde mellem EU-landene og Kommissionen afholdt 10. januar
2022. På mødet blev udkastet præsenteret, og landene havde herefter mulighed for
at stille spørgsmål og afgive foreløbige bemærkninger til udkastet. Fra dansk side
blev der afgivet bemærkninger på linje med de ovennævnte skriftlige bemærknin-
ger.
Regeringen har også rejst disse synspunkter til udkastet i to breve til Kommissio-
nen sendt i januar sammen med en række andre EU-lande. Begge breve er sendt
til kommissærerne Timmermans, Dombrovskis, Simson og McGuinness, mens
det ene brev derudover er sendt til kommissær Sinkevičius. Brevene er oversendt
til Udvalgets orientering (jf.
KOM (2018) 0353 bilag 6 og 7).
Forud for at Kommissionen fremlagde sit udkast til retsakten, har regeringen der-
udover tilkendegivet sine synspunkter over for Kommissionen ved flere lejlighe-
der, herunder på ECOFIN, på teknisk niveau, i et fælles brev til Kommissionen
fra klimaministeren og erhvervsministeren fra november 2021 samt gennem fælles
breve og erklæringer til Kommissionen med andre ligesindede lande.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister