Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 113:

Forslag til folketingsbeslutning om digital børnebeskyttelse via aldersverificering på digitale platforme.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 25.02.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Velkommen.

Tak til SF for at have fremsat det her beslutningsforslag. Jeg vil sige, at både jeg selv og regeringen i det hele taget arbejder for at beskytte vores børn, når de bruger techgiganternes tjenester, og det er, fordi der er tegn på, at børns digitale færden og muligheder ligefrem kan være skadelige, og det skal techgiganterne tage et langt større ansvar for. Det er deres platforme, og de skal være med til at skabe gode rammer for børn og unges digitale færden, og derfor vil jeg også være helt ærlig og sige, at jeg faktisk har meget stor sympati for, at SF har fremsat beslutningsforslaget her, og at jeg også er fuldstændig enig i det, som er målet med beslutningsforslaget.

Konkret foreslår SF så, at regeringen skal pålægges at starte et arbejde med at udarbejde en model for aldersverificering på digitale platforme og en definition af skadeligt indhold på sociale medier. Men selv om det er en rigtig vigtig dagsorden, kan vi ikke støtte forslaget, som det ligger på nuværende tidspunkt, og det vil jeg gerne uddybe en smule.

Det skyldes bl.a. at vi fra regeringens side har anlagt en særdeles ambitiøs linje i de igangværende EU-forhandlinger om den forordning om digitale tjenester, der også bliver kaldt DSA-forordningen, herunder især i forhold til et krav om beskyttelse af børn og unge. For vi ser nemlig allerhelst, at der kunne findes en fælles europæisk løsning på det her spørgsmål. Techgiganter er af natur globale og internationale, og derfor ville den bedste løsning være en løsning på tværs af grænser. Som sagt er vi enige i formålet: Vi skal tage børns digitale trivsel alvorligt, og vi skal sikre et trygt onlinemiljø for vores børn og unge, og det siger jeg både som minister, men selvfølgelig også som far, fordi jeg også på sidelinjen følger med i børns færden på de sociale medier.

Vi har allerede søsat en række initiativer. I sommer lancerede vi to udspil, som strammer kravene til både techgiganter og sociale medier. Vi har på den baggrund en ny lov om sociale medier til behandling her i Folketinget netop nu, og vi har ændret i markedsføringsloven, så kravene til markedsføring over for børn og unge er blevet skærpet, og det var en lov, der trådte i kraft den 1. januar 2021. Det er klart, at de udspil og de stramninger ikke er løsningen på det hele, men de er nogle vigtige skridt på vejen. For det er indlysende, at techgiganter, der har indhold rettet mod børn, også skal beskytte børnene mod indhold, som børn ikke bør se. Men eftersom techgiganterne jo er grænseoverskridende af natur, er nationale tiltag ikke nok, og vi bliver også nødt til at skue imod det europæiske samarbejde for at finde løsninger, og som sagt forhandler vi netop nu den såkaldte DSA, som bl.a. indeholder krav om beskyttelse af børn på digitale platforme.

Vi har, som jeg sagde, lagt en ambitiøs linje hele vejen igennem, og regeringen har bakket op om forslaget til en aldersverifikation. Men jeg vil også være ærlig og sige, at det lige nu er meget svært at se, at der vil være et flertal for det, og derfor har jeg også sideløbende med det arbejde, som foregår i EU, bedt de dygtige folk i Erhvervsministeriet om at undersøge, hvad vi kan gøre for at sikre, at vores børn og unge kan færdes trygt online og de ikke bliver udsat for skadeligt indhold, når de er online, og hvad vi kan gøre for at sikre, at techgiganterne lever op til det ansvar, som er deres i den her sammenhæng. Så det, vi gør lige nu, er, at vi samler på erfaringer fra andre lande, fra forskere og eksperter, og når vi er kommet lidt længere i vores undersøgelser, vil jeg selvfølgelig præsentere Folketinget for de muligheder, som vi vurderer ligger inden for det, vi kommer frem til her.

Så for at runde det hele af vil jeg sige, at vi er i fuld gang med forskellige tiltag og undersøgelser og ikke mindst også forhandlingerne, som jeg siger, om nye fælleseuropæiske initiativer, og selv om vi ikke nødvendigvis forventer, at en aldersverificering er noget, som vil indgå i det endelige resultat, så kan det heller ikke fuldstændig udelukkes, og derfor vil vi gerne afvente det spor, ligesom vi også gerne vil afvente vores undersøgelser af andre landes politiske tiltag. Så på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget i dag, men vi fortsætter arbejdet i den samme retning, som beslutningsforslaget peger i. Tak.

Tak til ministeren. Der er ønske om et par korte bemærkninger til ministeren. Først er det fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg ved godt, at jeg måske irriterer en lille smule ved at fremsætte et forslag igen. Vi er jo egentlig allerede sammen med regeringen blevet enige om, at vi skal have en digital børnebeskyttelseslov. Det er 2 år siden, og jeg begynder at blive en lille smule utålmodig på børnenes vegne. Jeg kan simpelt ikke forstå, at vi ikke bare kan arbejde videre med det her i Danmark, ligesom vi har gjort det i forhold til at fjerne ulovligt indhold fra nettet; der har vi også lavet en dansk model.

Men når nu regeringen i forbindelse med arbejdet og DSA'en siger, at de støtter arbejdet med aldersverificering, så kunne jeg godt tænke mig at vide, om ministeren konkret har taget ordet ved rådsmøder og sagt, at Danmark gerne vil have aldersverificering. Har ministeren allieret sig med andre lande og forsøgt at lave alliancer for at få idéen om aldersverificering eller aldersbekræftelse igennem? Hvad har ministeren helt konkret foretaget sig, hvad har Danmark foretaget sig for at beskytte børnene mod skadeligt indhold på alle de platforme, hvor de kommer?

Ministeren.

Først og fremmest kan jeg godt forstå utålmodigheden; det vil jeg helt ærligt sige. Og jeg kan også godt selv blive lidt ærgerlig over at opleve, at det åbenbart er meget svært at få skabt flertal, også på den europæiske scene, for aldersverificering, som vi har støttet undervejs. Vi har bl.a. – jeg ved ikke, om det også fremgår – støttet Tyskland under de forhandlinger, som har været og er i gang lige nu, om aldersverificering. Og det foregår jo på den måde, at der selvfølgelig er rådsmødedrøftelser, hvor jeg som minister er med og tager ordet, men der er selvfølgelig også en lang række forhandlinger, hvor man har dygtige folk på arbejde – i marken så at sige – sammen med andre lande, og f.eks. har vi fra dansk side været inde og støtte Tyskland, som har løftet det her forslag.

Så vi presser på for at få det her med, men den ærlige vurdering, som jeg modtager, er jo også, at det ikke nødvendigvis ser ud til at lykkes. Og det er derfor, jeg synes, det er en god idé, at vi selv får indsamlet, hvad der ligger af erfaringer, som vi eventuelt kunne bruge her i Danmark, og det vil jeg meget gerne præsentere for Folketinget, når det er færdigt.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men vil det så sige, at ministeren støtter aldersverificering? Og hvis nu sagen ender sådan, for det er i hvert fald, hvad jeg hører, at der ikke kommer noget krav om aldersverificering – det er krav om aldersverificering, der er det vigtige, ikke aldersverificering som en mulighed – for at beskytte børn mod skadeligt indhold, vil ministeren så medvirke til at lave et dansk forslag med et krav om aldersverificering? Og vil ministeren være med til at definere skadeligt indhold, for det er jo også et element med hensyn til at komme videre med aldersverificering? Vi må vide, hvad det er, børn alderssvarende kan tilgå, og derefter må vi jo så søge at begrænse adgangen til det indhold, som de så ikke skal kunne tilgå.

Så vil ministeren definere skadeligt indhold? Og vil ministeren gå videre med et dansk forslag om aldersverificering, såfremt DSA'en ikke bringer en afklaring?

Ministeren.

Jeg synes, det er en god idé med aldersverifikation. Det er derfor, vi støtter forslaget, når vi behandler DSA-forordningen. Så er spørgsmålet jo, hvad det efterlader af handlerum nationalt, når og hvis udfaldet bliver, som både spørgeren og jeg selv måske også har en forventning om det bliver, og det skal vi jo have afklaret, før vi ligesom kan gå skridtet videre. I dag kan vi jo godt gå i gang med – og det er også det, jeg har bedt de gode folk i Erhvervsministeriet om at gøre – at finde ud af, hvad vi kan gøre for at sikre, at vores børn og unge kan færdes trygt online og ikke bliver udsat for skadeligt indhold, som de ikke skal møde.

Så ja, jeg synes, at vi skal undersøge, hvor langt vi kan gå, men det skal selvfølgelig spille bold op imod det kompromis eller der, hvor DSA'en lander. Jeg vil ikke afvise, at vi også kan gøre noget nationalt, men jeg ville bare have ønsket, at vi kunne gøre det bredere internationalt, fordi techgiganterne er internationale i deres natur.

Den næste korte bemærkning er til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, tak til ministeren også. Ministeren forvirrer mig en lillebitte smule, for da vi for nylig lovbehandlede L 146, var argumentet, at vi var nødt til at komme i gang nu med national lovgivning, vi havde ikke tid til at vente på DSA'en. Hvorfor er det ikke det samme argument, der bliver brugt her? Der handler det trods alt om vores børn, og det handler om nogle uhensigtsmæssigheder, som vi ikke skal have på de digitale medier. Altså, hvad er forskellen, når vi den ene dag bruger det argument, og den anden dag bruger vi et andet argument?

Ministeren.

Det er klart, at der her ligger et konkret forslag til forhandling om DSA'en, hvor der også er et forslag om aldersverifikation, som vi konkret har været inde at støtte. Og skulle det lykkes, at det lander der, har vi fået den bedste løsning i den sammenhæng, for en bredere international løsning er en stærkere løsning. Det ændrer ikke på, at når vi begynder at kunne læse i sol og måne og stjerner og måske mere konkret, fordi vi følger forhandlingerne tæt, at det måske ikke lander der, så skal vi gå i gang med at undersøge, hvad vi har af muligheder nationalt. Jeg tror ikke, det bliver den bedste løsning, men noget skal gøres, og derfor synes jeg, det er klogt, at vi får samlet ind her. Så vi er bare så langt nu med DSA'en, og det her er noget, der konkret er på bordet, så jeg synes, det giver mening, at vi ser, hvordan det falder ud, og så i øvrigt, som jeg også siger, samtidig forbereder os nationalt. Og det arbejde er i gang.

Fru Mona Juul.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi støtter rigtig meget, at DSA'en kommer på plads, og at vi netop ikke laver national lovgivning bare for et syns skyld. Vi skal have DSA'en på plads, og så må vi jo vurdere, om det er godt nok. Men hvorfor har ministeren tid til at vente på det her, hvorfor udvises der tålmodighed på det her område, når der ikke gjorde det på L 146?

Ministeren.

Jeg tror ikke, jeg kan svare meget anderledes på det end det, jeg allerede har gjort. Der ligger her et meget konkret forslag til forhandling, hvor der også konkret er et spørgsmål om aldersverifikation på bordet, og det støtter vi. Det har vi støttet tyskerne i, og det arbejder vi for, men derfor kan man jo godt forbedrede sig på, at det ikke ender sådan, og ifølge den rapportering, jeg får, er det nok sådan, det ser ud, og derfor synes jeg, det er klogt også her at forberede sig på at kunne lave nationale tiltag, og det forberedende arbejde er i gang.

Tak til erhvervsministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Og således tager vi hul på ordførerrækken, hvor den første ordfører kommer fra Socialdemokratiet. Og det er fru Birgitte Vind. Velkommen.

Tak for det og tak for ordet. Med beslutningsforslaget her skal vi behandle en sag, som ligger Socialdemokratiet meget på sinde. Vi er nemlig enige med SF i, at vi skal beskytte børn mod det skadelige indhold, som findes på digitale platforme. Vi lever i en digital tidsalder, hvor flere fællesskaber og sociale relationer flyttes over på de digitale platforme, og som forældre bliver det faktisk sværere og sværere for os at kontrollere og vide, hvad vores børn udsættes og eksponeres for, når de kigger ind på de digitale og sociale medieplatforme. Med meget få klik åbner de for en verden, som de ikke har evnerne til at overskue og gennemskue, og de møder desværre også en verden, der er ikke altid vil dem det godt.

Den teknologiske udvikling har på mange måder ændret vores verden og vores samfund, både til det bedre og til det værre på en og samme tid, men vi må ikke glemme, at de digitale platforme og de sociale medier de facto er designet og udviklet af og til voksne og ikke til børn. I februar gik politiet offentligt ud med en advarsel om en ny tendens blandt børn. Politiet har haft en række sager, hvor børn helt ned til 6-årsalderen deler seksuelle videoer af dem selv på sociale medier som YouTube, Instagram og TikTok.

Tendensen er voldsomt bekymrende; flere eksperter peger på, at børn i et forsøg på at efterligne det, de selv ser og oplever på de digitale platforme, og at det kan få store konsekvenser for dem. Det gør dem til ekstremt udsatte ofre for sextortion, hvor fremmede voksne afpresser dem til at producere flere lignende videoer. Men børn eksponeres også for et forvrænget billede af køn, krop og seksualitet i en alt for tidlig alder. Forældre har naturligvis et ansvar, og vi kan tage mange vigtige skridt med digital dannelse. Men techgiganterne og de sociale medier kan ikke undsige sig et ansvar for at prioritere beskyttelsen af børn på deres platforme bedre. Det er et ansvar, som vi selvfølgelig heller ikke må undsige os politisk.

Derfor er jeg også virkelig glad for at læse de to store tværministerielle udspil, som regeringen lancerede tilbage i august, og med de to udspil skærper vi kravene til både techgiganterne og de sociale medier. Vi pålægger dem et større ansvar for deres platforme, og vi underlægger dem en større demokratisk kontrol. Og i begge udspil er der et klart sigte mod en bedre digital beskyttelse af børn.

Vi har bl.a. foreslået at fremsætte lovforslag om at skærpe kravene til nedtagning af ulovligt indhold, men derudover har vi også foreslået at styrke indsatsen mod digitale overgreb, skærpede krav til markedsføring rettet mod børn og unge, styrket fokus på politiets indsats med en digital politipatrulje, og vi har foreslået en mærkningsordning af digitalt indhold målrettet børn og unge på sociale medier – for bare at nævne nogle af de forslag, som jeg selvfølgelig godt ved vi alle sammen kender.

Men vi bilder os ikke ind, vi er i mål, for den teknologiske udvikling buldrer fortsat derudad, og det er derfor vigtigt for mig og Socialdemokratiet, at vi holder hovedet koldt og hjertet varmt. I Danmark kan vi rigtig meget, men vi må også erkende, at de digitale platforme ikke kender landegrænser, som ministeren også sagde. I EU er der aktuelle diskussioner i gang, som knytter an til techgiganterne og de sociale mediers ansvar, og jeg er glad for regeringens position i de nuværende forhandlinger af Digital Services Act, hvor man arbejder for, at techgiganterne kan træffe målrettede foranstaltninger for at beskytte børns rettigheder, men også i forhold til behovet for forældreværktøjer og andre værktøjer, der har til formål at hjælpe mindreårige med at signalere det, hvis de er udsat for misbrug, eller få hjælp og støtte.

Vi ved også, at der lige nu pågår forhandlinger om revision af eIDAS-forordningen, der regulerer digitale identiteter i EU. I forslaget lægges der op til, at alle medlemsstater skal udstede digitale id-tegnebøger, hvor der igen lægges op til, at meget store onlineplatforme skal være pålagt at acceptere de europæiske id-tegnebøger.

De sociale medier og platforme opererer på tværs af landegrænser, og derfor bakker jeg og Socialdemokratiet også op om regeringens engagement og position ved forhandlingerne i EU. Og som ministeren så fint sagde: Vi ved endnu ikke, hvordan de ender, men vi skal selvfølgelig holde snuden i sporet og se, hvad der sker. De sociale medier er ikke designet til børn; det er ikke en legeplads. Børn skal have lov til at være børn og udvikle sig i trygge rammer. Det er vores – de voksnes – ansvar at sikre dem. Det er et politisk ansvar, det er et forældreansvar, og det er også et ansvar, som påhviler de sociale medier.

Vi bakker op om de mange initiativer, som flere ministre – herunder selvfølgelig erhvervsministeren – har igangsat, og jeg har tillid til processen, der er i gang. Vi skal have snuden i sporet, vi skal lade projektørerne lyse skarpt på, hvad der sker, både nationalt og internationalt. Socialdemokratiet kan på baggrund af det, jeg har sagt her, ikke støtte beslutningsforslaget, men jeg vil anmode kraftigt om, at vi sammen kan lande en beretning, der peger fremad og sikrer, at vi holder snuden i sporet og projektørerne skarpt rettet mod techgiganternes forpligtelser om at beskytte børn. Tak for ordet.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg får lyst til at spørge ordføreren, om hun ikke synes, at det er en lille smule mærkeligt, at vi har aldersgrænser i forbindelse med alkohol, tatoveringer og film, men når det handler om det store internet – spil, apps, sociale medier; der, hvor børn færdes – kan de blive udsat for hvad som helst. Vi har vidst det længe. Synes ordføreren ikke, at det snart er tiltrængt, at vi kommer i gang med at få lavet noget regulering på det her område? Hvor længe vil ordføreren vente på, at vi får regulering? Vi ved jo ikke, hvor lang tid det tager, inden DSA'en er færdigbehandlet – vi ved jo erfaringsmæssigt, at det tager lidt lang tid, når ting kommer fra EU. Vil ordføreren stille sig tilfreds med det, eller mener ordføreren faktisk, at vi skal lave lovgivning i dansk kontekst?

Ordføreren.

Jeg er jo helt enig i, at det er uhyggeligt, hvad børn kan møde på nettet, og at vi jo har grænser for alt mulig andet – vi har også aldersgrænser på film, som børn går i biografen og ser – og derfor er det også selvmodsigende, at vi har det store internet, der bare kan buldre derudaf. Jeg tror, at vi i mange år har haft en opfattelse af, at det, der foregik på nettet, ikke var en reel verden, men det ved vi jo i dag at det er, og vi ved, at det påvirker børn, hvad de ser.

For at vende tilbage til det, som ministeren sagde, så må vi se, hvad der sker i EU, men selvfølgelig skal vi jo gøre alt, hvad der står i vores magt, for at beskytte børn bedst muligt. Om det alene bliver en dansk lovgivning, må tiden vise, men indtil videre må vi se, hvad der sker i EU.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt

Når ordføreren nu anerkender, at det er så stor en udfordring, så forstår jeg ikke, at vi ikke er længere i dag. Det er 2 år siden, vi fremsatte det første forslag. Derfor bliver jeg simpelt hen bekymret på børnenes vegne, for vi skubber dem ud i den digitale verden hver eneste dag uden den beskyttelse, som jeg egentlig synes de har krav på.

Mener ordføreren f.eks., at det er okay, at man på Roblox, som er et spil, som især 8-10-12-årige bruger, kan møde brugerskabte spil, hvor der er sexorgier og folk i bondageudstyr og alt mulig andet? Mener ordføreren, at det er noget, som et barn på 10 år skal møde? Og hvad vil ordføreren gøre, når ordføreren ikke vil stemme for det her forslag?

Ordføreren.

Selvfølgelig er det ikke i orden, og jeg håber også, det fremgik af min ordførertale, at vi skal beskytte børn, og at de møder ting i dag, de ikke skal se – så enkelt er det bare – og det skal vi selvfølgelig have sat en stopper for, og derfor er det også vigtigt, at vi gør det rigtige. Beslutningsforslaget her peger jo i retning af, at vi skal gå ind at tage et ansvar, og det skal vi også, men vi skal også lige vente og se, hvad der sker i EU, for kræfterne er bare stærkere, motoren bliver bare kraftigere, hvis vi kan slå os sammen med resten af EU og danne fælles front mod techgiganterne. Det er jo nogle store giganter, vi er oppe imod, som er fuldstændig ublu i deres tilgang til det her.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Venstre, og det er fru Anne Honoré Østergaard. Velkommen.

Jeg vil gerne sige tak til forslagsstillerne for fremsættelsen af beslutningsforslaget. Det er en vigtig debat, og vi skylder børn og unge en høj forbrugerbeskyttelse, og at børn og unge kan føle sig trygge, når de bevæger sig rundt på de sociale medier. I dag er næsten halvdelen af alle danske børn mellem 9 og 14 år på den kinesiske platform TikTok, og vi ved, at mange børn og unge bruger meget tid på sociale medier og spilleplatforme. Derfor har vi brug for en plan, der beskytter børn og unge, ikke kun mens de bruger internettet, men også en plan for, hvordan børn og unge føler sig mindre presset til at bruge så meget tid på sociale medier.

Derfor indgik vi sidste år en aftale om digital dannelse af børn og unge, som Venstre er med i. Med aftalen gennemfører vi en national indsats for digital dannelse, og et af sporene er en digital trafikklub for børn og unge. Den digitale trafikklub er for mig at se en rigtig god indgangsvinkel til at lære børn at begå sig på de sociale medier. Med aftalen har vi afsat 52,5 mio. kr. til uddannelse og undervisning af både børn og voksne for at understøtte en sund digital kultur. Med aftalen om digital dannelse lægger vi os ikke fast på en bestemt løsning, men lader det være op til den enkelte uddannelsesinstitution, hvilken metode de vil anvende, og det er her, jeg synes, at der er et problem med beslutningsforslaget, nemlig at der kun er én bestemt løsning, nemlig en aldersverificering, som kun vil gælde for de 13-årige og opefter.

Hvis vi ser på den amerikanske lovgivning på området, kaldet KIDS Act, er der mange forskellige metoder til at beskytte børn på sociale medier, f.eks. ved brug af filtre, som kaldes safety by design og privacy by design, og heri indgår en aldersverificering ikke. I EU-regi foreligger der en henstilling fra Europa-Parlamentet og EU-rådet, og selv om henstillingen ikke er retligt bindende, udgør henstillingen en værdifuld videnskilde. Som eksempler på beskyttelse af mindreårige på sociale medier nævnes et kvalitetsmærke til de sociale platforme, der arbejder seriøst med et adfærdskodeks. Et andet forslag er, at potentielt skadeligt indhold fjernes gennem filtersystemer, eller at vi i EU får symboler eller advarsler, der viser alderskategorier for sociale medier, som vi kender det fra film. Desuden anbefales en målrettet indsats i forhold til uddannelse af forældre og lærere og mere undervisning på skolerne. Lige præcis den del har vi taget hul på med aftalen om digital dannelse af børn og unge, som Socialistisk Folkeparti også er en del af.

Selv om jeg deler intentionen om, at vi skal beskytte børn og unge mod skadeligt indhold, så er problemet med en aldersverificering, at det kan åbne op for identitetstyveri, og at børn og unge vil lyve om deres alder, og så er vi vel et eller andet sted lige vidt, og mens jeg står her, ved vi jo alle sammen, at lige om lidt kommer DSA'en. Ministeren har været inde på den, og ministeren ved også, hvor vigtig vi i Venstre synes den er, og hvor stor en vægt den har, og hvilket kæmpe mandat vi er endt med at give ministeren, og derfor vil jeg gerne sige, at vi da helt ærligt lige bør vente og se, hvad der kommer i forhold til det. Og når man siger »vente«, tror man jo, at »vente« er lang tid, men nej, det bliver færdigt lige før sommerferien. Så derfor står jeg her og kan godt se, at vi har udfordringer, og at vi også skal gøre noget ved dem, og vi vil også tage det seriøst, men lad os lige vente indtil sommerferien. For som vi allerede har sagt, kender platformene ikke landegrænser. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren, og det er fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Et af de helt store problemer på nettet for børn er, at det er meget nemt for mennesker med ikkereelle hensigter, som har lyst til at groome børn, og som gerne vil indlede et seksuelt forhold til børn og bruger deres spil og deres apps til at manipulere dem derhen, hvor man får dem til at indlede et forhold til en voksen. Det er et kæmpestort problem. Under corona så vi, at antallet af digitale krænkelser bare steg helt enormt.

Aldersbekræftelse eller aldersverifikation er faktisk et af midlerne til at kunne holde de voksne ude af børneplatforme. Hvordan vil Venstre sikre med filtre, at de voksne holdes ude af børnefora, hvor de ikke har noget at gøre?

Ordføreren.

Nu er det jo ret imponerende, hvad man i dag kan gøre med filtre. Men problemet med det her beslutningsforslag er jo, at SF kun ser aldersverificering som vejen frem, that's it. At lave en arbejdsgruppe, hvor man allerede på forhånd har sagt, hvad konklusionen skal være, er jo ikke seriøst. Herudover kan jeg jo også, hvis jeg skal være lidt fræk, begynde at spørge, hvor finansieringen til det er. Det har jeg ikke engang været inde at nævne, for det er der jo heller ikke peget på her.

Det her er jo et vigtigt problem, og jeg håber også, man kan høre, at vi faktisk tager det her problem seriøst, for det gør vi. Vi er bare ikke sikre på, at det kun skal være aldersverificering, hvis jeg ellers kan få det sagt, altså at det er den vej, vi skal gå.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Nu er det jo faktisk sådan, at vi tidligere har fremsat et forslag, som var noget bredere end det her forslag. Det kunne man så heller ikke forholde sig til, fordi det var alt for mange elementer, der var pakket ned i én digital børnebeskyttelseslov. Nu har jeg rent faktisk pillet to elementer ud, så jeg kunne få folk til at forholde sig til dem og måske skabe en opbakning til, at vi gør noget i forhold til børnene.

Jeg har ikke hørt, at Venstre er gået specielt meget ind i den her debat. Venstre har altid hundrede sytten undskyldninger for, at vi ikke kommer videre – så er der lige det, man ikke kan lide, og så er der lige det, man ikke kan lide – men hvad er det, som Venstre selv vil pege på der løser den her udfordring? Jeg har ikke set bedre løsninger end det her. De eksperter, jeg taler med, siger, at aldersverificering ikke løser det hele, men at det er det bedste redskab, vi har for nærværende til at hjælpe vores børn. Og så må vi jo lave andre og bredere ting, som også findes i KIDS Act; det var i øvrigt en del af det seneste forslag.

Så hvad er det, Venstre konkret vil gøre for at beskytte børnene? Det hører jeg simpelt hen ikke. Jeg hører en masse undskyldninger for ikke at gå videre med et konkret forslag.

Ordføreren.

Jeg kan godt læse talen op igen, men det tror jeg ikke vi har tid til. Helt ærligt, om cirka en måned er DSA'en på plads, og så ved vi, hvad der er der; så ved vi, hvad det er, vi kan gøre i hele det store EU. Og det er den vej, vi ser vi skal gå – ikke kun os i lillebitte Danmark. Vi skal simpelt hen have skik på DSA'en og så gå den vej, og der er vi rigtig positive, for selvfølgelig skal vi gøre noget ved det her problem. Og jeg håber faktisk også, at vi kan lande det her i en beretning, hvis ellers SF er villig til det.

Tak til Venstres ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Næste ordfører kommer fra Radikale Venstre, og det er fru Katrine Robsøe. Velkommen.

Tak. Først og fremmest vil jeg faktisk gerne starte med virkelig at sige tusind tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt for at fremsætte beslutningsforslaget. Jeg synes, det er et meget, meget vigtigt område, og det kommer jo sådan set også i forlængelse af, og det tror jeg egentlig ikke er nogen større plan fra SF, for SF er gået op i det her og fru Karina Lorentzen Dehnhardt er gået op i det her igennem en meget lang periode, at vi faktisk diskuterer det her med sociale medier, digitale platforme og deres ansvar i mange forskellige dele, både i Folketinget, i mange forskellige ministerier og i EU.

Vi havde et lovforslag for kort tid siden omkring sociale medier, som har været til første behandling, og hvor vi er i gang med at få en høring, i næste uge tror jeg, i Erhvervsudvalget, og vi har i den forbindelse også bedt om, at der faktisk fra ministerens side blev indkaldt til forhandlinger på det her område. Jeg ser det faktisk som en brandgod mulighed for, at vi får taget de her ting, som ligger i det her forslag, med ind til de forhandlinger. Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der nogle gange lidt kan miste overblikket over, hvor der foregår snak om de her ting henne. Det virker til, at der både er snak i Justitsministeriet, i Kulturministeriet, i EU og i Erhvervsministeriet, og det er jo rigtig godt, for det betyder, at der er mange, der gerne vil gøre noget ved det. Men det kunne også være en god idé lige at prøve at tage det med ind til de møder, som jeg regner med der meget, meget snart er en indkaldelse til fra erhvervsministeren.

Jeg ser meget positivt på forslaget, og jeg er jo sådan set enig i overvejelserne fra andres side af i forhold til at få det til at passe med, hvad man laver i EU. Jeg forstår så overhovedet ikke Socialdemokratiets begrundelse her med, at der skal man vente på DSA'en, for på det andet lovforslag, som kom fra regeringen selv, skal man ikke vente på DSA'en. Det synes jeg virker sådan lidt dobbelt og en lille smule underligt. Men hvorom alting er, er det lige præcis noget af det, vi har bedt om skal diskuteres med ministeren i forbindelse med det lovforslag, ministeren har fremsat her i salen, og jeg håber rigtig meget på, at vi sammen med SF så kan få afdækket nogle af de her ting.

Jeg har også spørgsmål til det her med aldersverificering. Jeg har ikke arbejdet helt lige så grundigt med det, som fru Karina Lorentzen Dehnhardt har i mange år, så derfor har jeg nogle bekymringer, i forhold til hvordan man kan gøre det her på en måde, hvor vi ikke får indsamlet en hel masse data, der ligger, og som man på den måde kan misbruge fra de store platformes side. Det er jeg sikker på der er tænkt over fra forslagsstillernes side, men det er i hvert fald sådan nogle ting, jeg godt kunne tænke mig at grave lidt mere ned i, og som jeg gerne så at vi på en rigtig god måde kunne tage med her, også det her med at få kigget på en liste over, hvad der egentlig er skadeligt indhold – når vi sidder med det andet lovforslag, sidder vi jo lige præcis og kigger på en liste over, hvad der er ulovligt indhold, hvad der går ind under det – og så få kigget på de to: hvad der skal være i overensstemmelse, og om der er nogle steder, hvor det skal række ud over.

Så jeg er meget positiv over for beslutningsforslaget, men ekstra meget positiv over for, om vi ikke kan tage det her med og rent faktisk få det ind i en samlet pakke, som det jo er lovet der skal indkaldes til møder om, jeg tror i løbet af de næste par uger – nu kigger jeg over på ministeren – for ellers bliver det meget, meget svært for ham at nå det før sommerferien. Tak.

Tak til Radikale Venstres ordfører. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Enhedslisten, og det er fru Rosa Lund. Velkommen.

Tak. Jeg tror, at alle gerne vil have en bedre beskyttelse af vores børn på nettet. I det hele taget ville det jo være dejligt, hvis vi alle sammen var bedre beskyttet på nettet. Det er jo ikke sådan, at digitale krænkelser f.eks. kun er noget, der foregår blandt unge. Digital mobning er heller ikke noget, der kun foregår blandt børn. Det synes jeg bare sætter en tyk streg under, at vi er nødt til at gøre noget på det her område.

Jeg er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at vi ikke behøver at vente på resten af EU. Jeg kan sådan set godt se, at fordi der her er tale om grænseoverskridende virksomheder, er det smart, at regelsættet er fælles. Jeg kan bare ikke se, hvorfor det skulle være en undskyldning for, at vi ikke skal gå forrest. Det mener jeg sådan set at Danmark skal gøre. Jeg synes, at det er et ikkeargument, at vi ikke kan stille krav til techgiganterne, fordi der ikke er et fælles EU-regelsæt. Selvfølgelig kan vi stille krav til techgiganterne. Det kan vi beslutte i det her Folketing at vi vil gøre. Det er også derfor, jeg synes, det er lidt ærgerligt, at det bliver sparket til hjørne med netop det argument.

Jeg synes, det er et godt forslag, der er her fra SF, og det mener jeg man kan læse i bemærkningerne hvad argumenterne for er, så derfor vil jeg bare lige fremhæve tre bekymringer, vi har i Enhedslisten, og som vi kan diskutere, tænker jeg, i udvalgsbehandlingen.

Den første bekymring er, at sociale medier jo også er et fællesskab for børn. Det er jo også et fællesskab for børn og unge, hvor man kan gå hen og finde nogen , der ligner en selv, finde nogen, som måske bokser med de samme problemer, man selv bokser med, på tværs af landet. Altså, selv om man bor i København, kan sociale medier jo gøre det, at man lige pludselig får en god ven i Hjørring. Så det er bare for at sige, at det, at vores børn og unge er til stede på sociale medier, jo ikke kun er en dårlig ting. Det er også en god ting, og det er også med til at skabe fællesskaber. Man kan finde hinanden på tværs af enten det, man interesserer sig for, eller de udfordringer, man står med som barn eller som ung. Hvis man f.eks. er i tvivl om sin seksualitet eller kønsidentitet, kan de sociale platforme være et sted, hvor man går hen og finder et fællesskab. Det er den ene bekymring, vi har.

Den anden bekymring, vi har, er det her med, hvor aldersgrænsen skal ligge henne. Jeg vil sådan set godt være med til at beskytte vores børn mod voldsomme billeder af f.eks. krig. Samtidig vil jeg sige, at den måde, som de traditionelle medier dækker de overgreb, der sker i Palæstina lige nu, på, er meget unuanceret. Men der kan du jo via sociale medier faktisk se billeder direkte fra Jerusalem, direkte fra Ramallah. Det synes jeg da ikke at vi skal afholde mennesker, der f.eks. går i gymnasiet, fra at se – mennesker, som deltager i samfundsdebatten. Det er bare et eksempel på, at sociale medier jo også kan bruges til af unge mennesker at opsøge nyheder, selv om det også er voldsomme billeder. Men det er nu engang bare voldsomme ting, der sker rundtomkring i verden. Det er også voldsomme ting, der sker i Afghanistan og i Ukraine. Så det er bare igen for at sige, at aldersverificering kan være en god idé, men vi må virkelig diskutere, hvor vi sætter grænsen.

Den sidste bekymring, jeg har, er den samme bekymring, som også blev nævnt fra Radikale Venstres side, nemlig spørgsmålet om deling af personlige oplysninger, for jeg stoler virkelig ikke på techgiganterne. De er nok de sidste, jeg har lyst til skal have nogen som helst personlige oplysninger fra mig selv eller fra nogen andre. Derfor synes jeg, det er en bekymring, som også må tages alvorligt. Det kan jeg se i bemærkningerne til beslutningsforslaget at man fra SF's side har taget højde for, så det er bare lige for at flage, at den bekymring har vi også i Enhedslisten.

Men jeg synes, det er et ikkeargument, at man afviser det her forslag, fordi der ikke er en fælles EU-lovgivning. Vi skal turde gå forrest med at stille krav til techgiganterne, og derfor sætter vi i Enhedslisten stor pris på det her initiativ fra SF og vil meget gerne være med til at diskutere, f.eks. hvor aldersgrænsen skal ligge, og hvordan vi kommer uden om de her ting med, at børn også bruger sociale medier som et sted, hvor de kan finde fællesskaber, de ikke kan finde i skolegården. Det synes vi er vigtigt at sociale medier kan blive ved med at være, ligesom vi også synes, det er vigtigt, at nogle af de nyheder, som ellers ikke bliver dækket, netop kan blive dækket på sociale medier. Det skal man som ung jo i hvert fald også have adgang til. Vi støtter fuldt ud intentionen i forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen og vil meget gerne være med til at lave en beretningstekst, hvis det er det, SF beslutter sig for. Tak for ordet.

Tak til fru Rosa Lund. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Det Konservative Folkepartis ordfører. Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne for igen at sætte fokus på det her vigtige emne, nemlig beskyttelsen af vores børn og unge på de sociale medier. Der er ikke nogen forældre, der ønsker at se deres børn se hård porno, blodig vold eller tips til selvskade på digitale medier, sociale medier eller nogen steder i det hele taget. Men desværre betyder flere digitale platforme også flere problemer. Det er ikke alle, der er lige lødige, det er ikke alle, der sikrer aldersverificering, det er ikke alle, der gør nok for at beskytte vores børn. Faktisk viser det sig, at børn ned til 6-årsalderen, som det også tidligere er blevet nævnt på talerstolen, deler videoer af sig selv med seksuelt indhold. Nok er det sundt og naturligt at udforske sin egen seksualitet, men det er ikke sundt at lade børn lade sig inspirere af tilgængelige voksenfilm og dele indhold med hinanden – indhold, der selvfølgelig er forbudt og fjernes, men som kan falde i de forkerte hænder og kan bruges til afpresning.

Jo, vi deler dæleme forslagsstillernes utålmodighed. Vi er nødt til som samfund at støtte meget bedre op, også selv om det efter vores mening først og fremmest er familiernes lod, forældrenes ansvar. Det er forældrene, der skal sætte grænser, vejlede og tage de svære snakke, og det er forældrene, der skal begrænse børnenes adgang til sociale medier, for uanset hvad vi laver politisk af tiltag, kommer vi ikke til at kunne dække alle smuthuller. Det er simpelt hen naivt at tro.

Desværre er det her også en virkelig svær opgave at løse. Der er allerede aldersbegrænsninger på diverse platforme, og der er allerede massiv lovgivning, f.eks. med hensyn til ulovligt indhold. Når vi har med internationale platforme at gøre, bliver det ekstra svært. Vi kan jo f.eks. ikke bruge NemID som verificering uden for landets grænser, og en national løsning er i sig selv reelt ikke en løsning, som jeg ser det. Vi vil meget gerne være med til at undersøge, om der er andre måder, vi kan sikre os, at børn ikke kan snyde sig til ulovligt indhold på sociale og digitale platforme. Har vi en bedre løsning end at bede platformene om at være babysittere? Det håber jeg. Har vi en løsning, hvor mærkningen er bedre end f.eks. på biograffilm? Det håber jeg. Men jeg ved det ikke, og det er heller ikke inden dagens behandling lykkedes mig at komme på en brugbar løsning, selv om jeg har talt med rigtig mange om det. Så det kræver et virkelig vigtigt og dybt spadestik at komme helt til bunds og finde den helt rigtige løsning.

Vi er nok også nødt til at håbe på, at arbejdet med DSA'en giver input og løsningsmuligheder – løsninger, der i det mindste er på EU-plan, og som baserer sig på grundigt arbejde. Ligesom Konservative ikke mener, at regeringens forslag om nedtagning af ulovligt indhold, altså L 146, som jeg nævnte før, skal komme 5 minutter før DSA'en bare for et syns skyld, så mener vi heller ikke her, at vi skal lave en forhastet national løsning. Det duer ikke. Vi skal have lavet en holdbar løsning, og vi skal lave den sammen.

Jeg synes, jeg kan høre et eller andet, der ringer, nede fra en af pladserne. (Et medlems telefon ringer og bliver slukket). Tak for det. Og tak til fru Mona Juul. (Mona Juul (KF): Det er nogle af de sociale medier, der banker på, åbenbart). Det er nemlig det. Det lød som sådan et facebookopkald i hvert fald.

Der er en kort bemærkning fra fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Tak for ordet. Der var nok nogle, der skulle op.

Jeg tror, at jeg er enig med ordføreren i, at forældre selvfølgelig skal tage et ansvar. Og jeg oplever også, at de fleste forældre i virkeligheden virkelig gerne vil tage ansvar, men føler, at de kommer lidt til kort. Jeg synes måske også bare, det skal suppleres af lovgivning, af håndfaste krav, som beskytter børnene.

Tyskland har jo lavet en model, hvor de ligesom har sagt, at noget indhold skal børn simpelt hen ikke kunne tilgå, og der er store bøder forbundet med at omgås det. Aldersverificering kan være et redskab til det. Der er ikke decideret krav om det, men der er jo lovgivning, som vi kan læne os op ad. Der er jo rigtig mange lande, der overhaler os lige nu. Så kunne den tyske model være en mulighed at kigge på for De Konservative?

Fru Mona Juul.

Nu kender jeg ikke den tyske model lige så godt, som jeg kan høre ordføreren gør. Men da vi kiggede på den sidst i forbindelse med L 146, var den tyske model jo meget specifik i forhold til dårligt sprog osv. Der var nogle ting, vi ikke kunne genbruge i forhold til L 146, og det er jo bl.a. det, vores høring skal handle om. Men hvis vi kan lade os inspirere af lande, der har været igennem nogle af de her faser, skal vi endelig gøre det.

Jeg tror bare, at vi står i en situation, hvor ja, forældrene ikke kommer til at kunne løse det her alene. Jeg tror også, at vi lovgivningsmæssigt er nødt til at kigge mere hardcore på det, men der er nogle ting, som er svære, og som gør det her rigtig, rigtig vanskeligt, for hvordan vil vi sikre os, at man ikke kan komme ind på en platform? Altså, nogle af os har måske også gået i byen lidt for tidligt og vist nogle ting, vi ikke skulle vise, for at komme ind. Det er rigtig, rigtig vanskeligt at sikre sig mod alle smuthuller.

Fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Men f.eks. aldersverificering baseret på NemID er en effektiv måde at holde voksne ude af børneplatforme på og at sikre, at børn kun kommer ind på det, som de skal. Den teknologi er jo sådan set tilgængelig, og jeg har sådan set fået et svar om, at det kan man bruge, uden at techgiganterne så samler vores, hvad kan man sige, persondata og alt det her, som vi ikke gerne vil have dem til. Det er faktisk sådan, at den platform, der hedder boyfriend.dk, er gået i gang med aldersverificering, så det er jo ikke, fordi teknologien ikke eksisterer. Vi skal bare bestemme os for, at vi synes, at det er et godt redskab.

Ordføreren.

Og det er jeg helt enig i: NemID er en rigtig god måde at få verificering på. Men det går jo bare ikke, hvis det kun er nationalt. Jeg tror simpelt hen ikke på, at vi kan lave en løsning, der er national, der er god nok. Jeg tror simpelt hen, vi er nødt til at lave en løsning, der går over grænserne. Ellers får vi ikke bugt med det, som ordføreren er interesseret i at få bugt med, hvad jeg fuldstændig bakker op om.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Så er det Dansk Folkepartis ordfører. Værsgo til hr. Alex Ahrendtsen.

Tak, formand. Jeg vil gerne på Dansk Folkepartis vegne takke for et fint og gennemarbejdet beslutningsforslag, som lægger sig i kølvandet på det forrige beslutningsforslag om digital dannelse fra SF's hold. Det var en fornøjelse at læse det igennem.

Kigger vi os omkring uden for den digitale verden, er det overalt producenten, der står med ansvaret over for forbrugeren. Bilsælgeren skal sikre, at køberen af bilen er over 18 år og har kørekort. Dem, der sælger en blender, skal advare mod, at børn bruger den, og sørge for, at den er sikker. Og mange steder på nettet skal man bekræfte sin alder for at gå videre til en bestemt side, f.eks. ved optagelse af lån. På de sociale medier skal man ligeledes bekræfte sin alder.

I Dansk Folkeparti har vi den holdning, at det er producenten, der skal sørge for at lave et produkt med aldersverificering, så det ikke er nemt at lave falske profiler. Producenten er også ansvarlig for det indhold, der posteres på et medie, og producenten bør være ansvarlig for, hvem det når ud til, dvs. sørge for at indhente tilstrækkelige oplysninger om hver eneste bruger, så dette bliver muligt.

Vi følger området tæt i Dansk Folkeparti, og vi er glade for at være med i aftalen om digital dannelse af børn og unge, som jo netop skal beskytte dem og oplyse dem. Vi støtter også, som beslutningsforslaget jo lægger frem, at sætte arbejdet i gang for at få en model. Om det så lige er SF's model, det skal være, vil vi ikke lægge os fast på endnu, men vi ser i hvert fald frem til udvalgsbehandlingen og er gennemgående meget positive over for beslutningsforslagets hensigt.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og så ser jeg ikke flere ordførere i salen, så derfor er vi nået til ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo til fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Tak for ordet, og tak for debatten. Selv om vi måske ikke er helt enige om midlerne, fornemmer jeg i hvert fald, at der som minimum er en anerkendelse af problemstillingen. Jeg havde nok ønsket på børnenes vegne, at vi var kommet et lille skridt videre i dag. Jeg synes, at de har ventet længe nok, og jeg synes, at udfordringerne tårner sig op for os i forhold til at beskytte børnene online. Da vi behandlede L 146, altså forslaget, som skal bevirke, at ulovligt indhold fjernes fra sociale medier, havde vejen også været lang og trang, kan man sige, indtil vi nåede dertil, og det, jeg sagde, var bl.a., at jeg synes, at det er bedre at have nogle regler. Det kan godt være, at forslaget ikke er perfekt, men det er bedre at have nogle regler end ikke at have nogen regler, og sådan synes jeg faktisk også det forholder sig, når det handler om den digitale børnebeskyttelse. Lad os nu komme i gang. Så kan vi altid brodere på det senere og gøre det helt perfekt. Det vigtige er, at vi kommer skridtet videre.

Jeg synes, det er mærkeligt, at vi ikke går foran her som land, når det handler om digital børnebeskyttelse. Vi har altid brystet os af at være et land, som tager børns rettigheder alvorligt, som sørger for at beskytte dem i alle mulige sammenhænge. Det gør vi i den fysiske verden som den største naturlighed, men når det kommer til nettet, er beskyttelsen en helt anden. Den er ikkeeksisterende, og de regler, som vi trods alt har, bliver ikke håndhævet. Man kan sige, at Danmark er et af de mest digitaliserede samfund, men vi er altså lidt et uland, når det handler om at beskytte børn online, og der er andre lande, som i de her år rykker helt fra os og indfører krav til digital børnebeskyttelse, mens vi tøver og giver techgiganterne fri adgang til børneværelset uden nogen form for regulering. Det er bl.a. Tyskland, det er England, og det er USA, som har reguleret, men i Danmark er vi er håbløst bagud, bortset fra når det handler lidt om noget reklame i forhold til børn. Det kan sådan set også være vigtigt nok, men jeg savner, at vi ligesom bakker forældrenes arbejde med at klæde deres børn på til internettet op med noget mere håndfast lovgivning. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at når det handler om voksne, bliver der kæmpestor debat, når voksne mennesker får delt billeder, der er digitalt krænkende; så skrider vi ind, fordi vi ligesom skal gøre noget. Men børnene har ligesom ikke en stemme, og derfor bliver de ikke rigtig hørt, og det kalder ikke på samme måde på trangen til at regulere.

Det kom frem i Berlingske den 17. februar, at f.eks. i det spil, der hedder »Roblox« – det er bl.a. et spil, som min datter på 10 år spiller – risikerer børn at møde strippere og sexorgier og nøgne mænd iført hundehalsbånd og andre ting, som børn måske ikke bør møde i lige præcis den alder. Og det er, fordi den her spilleplatform ligesom giver mulighed for at lave sine egne spil, og det er der så nogle der laver sådan noget ud af, og det er specielt 9-12-årige, der bruger den her platform. Den sag er jo bare ét eksempel, men der er utallige eksempler, hvor børn bliver udsat for indhold, der ikke er alderssvarende, og jeg synes, at den udvikling viser, at vi mangler at få defineret, hvilket indhold der er alderssvarende og hvilket der er skadeligt på de her platforme, hvor børnene er, og i de spil og apps, som de bruger. Det har vi ikke rigtig taget stilling til endnu. Jeg synes, at porno er et af de steder, hvor vi burde snakke om, hvornår man er gammel nok til at se det. Jeg mener faktisk ikke, at man er det, når man er 10 år. Men vi mangler at få diskuteret, hvornår det her er hensigtsmæssigt. Det har de jo taget bestik af i Tyskland; der er det f.eks. indhold, som ligger i særlige fora for voksne, og hvor udbyderne af de her platforme har en særlig forpligtelse til at sørge for, at det ikke er der, børn kommer ind.

Jeg tror, vi må konstatere, at god beskyttelse af børnene ikke kommer af sig selv, og platformene tager ikke i deres forretningsmodeller ansvar for, at der er børn til stede. De dækker sig ind af, at produktet ikke er for børn. Men ja, når der de facto er mange børn på, som der er på sociale medier, hvor børn jo selvfølgelig også har den positive mulighed at finde lige fællesskaber, som fru Rosa Lund nævner, så er børnene der jo. Dermed mener jeg også, at de bør have et ansvar for at træffe foranstaltninger, som sikrer, at man kan færdes der trygt. Det er ikke nok at sige, at vores produkter ikke er til børn, og så lukke øjnene, når man de facto ved, at de er der. Det her sker ikke af sig selv – det sagde jeg lige før – så det kræver altså lovgivning og håndfaste krav, nøjagtig som vi har stillet i forslaget om at fjerne ulovligt indhold, som vi er i gang med at behandle i Folketinget.

Det er jo i udgangspunktet godt, at vores børn har muligheder for at mødes online og være en del af fællesskaber på en anden måde end den, man havde i min generation. Men vi står altså også bare i en situation, hvor de teknologiske muligheder har overhalet den lovgivning og de rammer, som vi har sat som politikere. Det er altså på høje tid, at vi får opgraderet beskyttelsen af vores børn i deres onlineliv med sig selv og hinanden. Børn er virkelig sårbare, og de udsættes meget nemt for manipulation på grund af manglende erfaring og udvikling. Derfor er det også et argument for at styrke den digitale børnebeskyttelse.

Det bliver jo desværre nok ikke til et flertal for det her forslag i dag. Til dem, som har spurgt til aldersverificering heroppe fra talerstolen, kan jeg oplyse, at det er sådan, at man faktisk kan gøre det allerede. Man kan gøre det med NemID og også uden, at techgiganterne får mulighed for ligesom at indsamle de persondata og -oplysninger, som vi ikke har lyst til at afgive alle sammen, men hvor den kun kontrollerer alderen. På den måde kan man jo holde voksne ude af børnefora, hvilket vi kan have meget god brug for, al den stund at der foregår en hel del grooming og krænkende adfærd derude i forhold til børn. Men det sikrer altså også, at børn kun kan tilgå det indhold, de skal. Jeg ved, at den platform, der hedder boyfriend.dk, faktisk er gået i gang med det. De havde den udfordring, at helt unge drenge – det er et mødested for mænd – også befandt sig på de her platforme. Det var ikke helt meningen. Det var meget unge drenge – børn, vil jeg sige. Der er man altså gået i gang med at bruge en eller anden form for aldersverifikation for at sikre, at de ikke er der og kommer i kontakt med voksne mænd og risikerer at blive udnyttet af dem.

Regeringens argument for ikke at stemme for det sidste beslutningsforslag – det var det, der var i 2020 – var, at der var to arbejdsgrupper, som skulle have lov til at afrapportere. De arbejdsgrupper afrapporterede i sommeren 2021, men det har endnu ikke ført til konkrete drøftelser af de elementer, som var i SF's beslutningsforslag, som ellers et flertal vedtog en beretning om. Der var bl.a. aldersbekræftelse og en definition af skadeligt indhold nogle af elementerne. Safety by design var også et af elementerne. Et forbud mod adfærdsmodificerende elementer, som er dem, som får børn til at bruge mere tid og flere penge på deres spil og apps, var også en del af det. Så vi synes bestemt, at der stadig er meget at gøre i forhold til at beskytte børn på nettet.

Jeg håber, at vi snart ser et resultat fra DSA'en, for det er åbenbart det, der afgør regeringens indsats og hastigheden på, hvornår vi får digital børnebeskyttelse i Danmark. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til fru Karina Lorentzen Dehnhardt.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.