Social- og Ældreudvalget 2021-22
B 125 Bilag 4
Offentligt
Folketinget
Social og Ældreudvalget
Att: Ordførerne
Farum d. 11. maj 2022
Faglig afklaring,
”forældrefremmedgørelse”
I forlængelse af Karina Adsbøls forespørgsel af 16. marts 2022 til Social- og Ældreminister Astrid Krag om
anerkendelse af ”Forældrefremmedgørelse”,
Astrid Krags svar af 7. april 2022, Familieretshusets
Vicedirektør Jacob Buchs
afvisning i dokumentarprogramserien ”Med børnene som våben” med ordene
(citat) ” Vi ser ikke børn, der er forælder
fremmedgjort. Vi ser børn der er fanget i forældrenes konflikter og
er ved at gå i stykker”, udsagn i debat af 29. april 2022 i Folketinget forbindelse med 1. behandling af
lovforslag B 125 samt debat 10. maj 2022 vedrørende beslutningsforslag B 143 opfordres samtlige ordfører
til at medvirke til etablering af ekstern uvildig af
belysning af ”forældrefremmedgørelse” (”parental
alienation”),
da det synes vanskeligt for aktørerne i og omkring det familieretslige system at forholde sig
fagligt og entydigt hertil, herunder samspillet med Socialstyrelsens definition af psykisk vold mod børn.
Der er flere indgangsvinkler til hvorfor en fagligt funderet afklaring er nødvendig:
En indgangsvinkel er
det forhold at ”parental alienation” repræsenterer en psykologisk voldsvariant
(bilag
6),
der kan sidestilles med ”stalking” og ”grooming”, hvilket
i dansk praksis er begreber man aktivt
anvender, undersøger og kan være strafpådragende idet disse omfatter kombinationer af psykisk vold
(bilag 3 og 4).
En anden indgangsvinkel kunne være det forhold at begrebet fagligt set er anerkendt af The American
Professional Society on the Abuse of Children (APSAC), hvis definitioner og beskrivelser indgår i det
materiale som eksempelvis VIVE refererer til (bilag 2).
En tredje vinkel er det forhold at VIVE i rapporten ”Forældrekonflikter efter samlivsbruddet” fra 2017
nævner voldsvarianten mens det i VIVE rapporten "Psykisk Vold mod børn i hjemmet" fra 2020, bestilt af
Socialstyrelsen, er udeladt (bilag 1).
Her gøres opmærksom på det forhold, at for samtlige analyser og rapporter fra VIVE og SFI
på området synes fraværet af referencer til praksis og initiativer i det engelske familieretslige
system CAFCASS regi mere end bemærkelsesværdigt (se bilag 4).
En fjerde vinkel kunne være det forhold at det nationale Videnscenter Lev Uden Vold har udeladt
beskrivelse af voldvarianten, trods at den har været beskrevet i den faglitteratur man tager udgangspunkt i.
Gentagne forespørgsler siden august 2020 har Lev Uden Vold har ikke ændret herpå (se bilag 5).
Citat fra Lev Uden Vold:
”Lev Uden Vold vil skabe opmærksomhed om vold i familien, så flere
kan få den rette hjælp. Konkrete tilbud, viden og debat skal sikre færre voldsudsatte.”
Lev Uden Vold er stiftet af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Dannerhuset,
Dialog mod Vold, Fundamentet og Mødrehjælpen. Finansieres via SATS midler.
Begrebet er beskrevet på Mødrehjælpens og Mandecentrets hjemmesider, men udeladt hos
LOKK, Dannerhuset, Børns Vilkår, Dialog mod Vold, Lev Uden Vold.
1
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
En femte vinkel er Familieretshusets tilgang på området sammenholdt med Socialstyrelsens definition af
psykisk vold mod børn, herunder samspillet med udøvelse af psykisk vold i nære relationer
–
og den
konkrete tværgående myndighedsbehandling.
Der foreslås derfor at der tages et initiativ til en uvildig faglig belysning ved eksempelvis repræsentation af:
Dansk Psykologforening *
Dansk Psykiatrisk Selskab
Familieretten
Politi
–
specialister indenfor psykisk vold i nære relationer
Socialstyrelsen
Repræsentation fra CAFCASS
–
det engelske familieretslige system, der i over en dekade
aktivt har arbejdet med faglig håndtering af konsekvenserne af ”parental alienation”
(bilag
4).
Repræsentation fra flere af de øvrige vestlige lande, hvor man også har forholdt sig til og i sin
praksis indarbejdet begrebet i det familieretslige system, eksempelvis Italien, Australien,
Canada og USA. Holland og Irland er andre lande hvor man er langt i processen med den
familieretslige implementering.
Ekstern projektledelse / moderator uden tilknytning til interesseorganisationer eller
nationale forskningsinstitutter, med relevant psykologfaglig baggrund.
* Her skal der lægges vægt på kliniske psykologers ligelige repræsentation.
Således kan det endeligt afklares om
”forældrefremmedgørelse”
i denne kontekst er rette betegnelse for
psykisk vold mod barnet, og omfattet af Socialstyrelsens definition der lyder
”Psykisk
vold i nære relationer er et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori
forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet
…”, ”……
eller ved at isolere
barnet, så det frarøves muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den
psykiske vold kan være begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i
hvis varetægt barnet befinder sig. Psykisk vold er ødelæggende for, eller forhindrer
udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare”
Se også bilag 4.
eller om der skal anvendes andre termer, eksempelvis diagnostiske begreber fra WHO’s ICD-11.
Dernæst kan der ske en afklaring af hvor det udredningsmæssige ansvar skal placeres, herunder
hensigtsmæssigheden af at der i lighed med andre voldsinitiativer etableres initiativer, der samlet set er at
anse som værktøjer til at etablere og iværksætte en individuel målrettet behandlingsplan med barnets
langsigtede behov i fokus.
2
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
Det bedes af ministeren belyst, om det af det familieretslige system betragtes som værende at udvise
modstand mod samarbejde, eller at det betragtes som værende tegn på mangel på samarbejdsvilje, hvis en
forælder udtrykker at have oplevet at barnet har været udsat for psykisk vold i form af
”forældrefremmedgørelse”?
Citat fra endelig udgave af BSU rapport, april 2022, foranlediget af Børnesagkyndig
Undersøgelse:
”Mor
beskriver hun aldrig har sagt negative ting omkring far i barn 1 og barn 2’s påhør. Mor
føler, at hendes holdninger og synspunkter ikke bliver hørt når hun fremlægger sin sag
omkring barn 1 og barn 2. Mor mener at far har forældrefremmedgjort hende over for barn 1
og barn 2, hvilket har gjort at de ikke vil se hende. Mor mener at de tre børnesamtaler
–
samtalen med børnesagkyndige psykolog ved Retten måned X i 2020, børnesamtalen med
sagsbehandler i måned X i 2021 og samtalerne med undertegnede i måned X i 2022, der har
været med barn 1 og barn 2 er et udtryk for forældrefremmedgørelse og at far har
manipuleret dem. Disse forhold vurderes klart at forringe hendes samarbejdsevne.”
Mor har to voksne børn fra tidligere ægteskab, samt været bopælsforælder for barn 1 og
barn 2 frem til 2020, hvor far anlagde samværssag. Ingen særlige anmærkning foreligger om
mor.
Det bedes af ministeren samtidigt
belyst om anvendelse af ”forældrefremmedgørelse” er tilstrækkelig
begrundelse for at Familieretshusets praksis indebærer, at man undlader at forholde sig til eventuel
underliggende dokumentation, herunder de retssikkerhedsmæssige konsekvenser heraf; der henvises til
afsnit 2.1.1. i straffeloven, der omhandler identificering af sager om psykisk vold (bilag 3) samt
Socialstyrelsens definition af psykisk vold mod børn (bilag 4).
Ordførerne opfordres til at inddrage bilag 1 i sin helhed, herunder bemærke kommentarer anført i
kursiv.
Med venlig hilsen
Jan Bækgaard Nielsen
Gammelgårdsvej 17
3520 Farum
3
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
2574100_0004.png
BILAG 1:
VIVE, rapport:
Forældrekonflikter efter samlivsbruddet - Karakteristika og risikofaktorer i komplekse
forældreansvarssager
Udsnit
–
side 24 til 26,
kommentarer tilføjet i kursiv
Børn, der ikke vil have kontakt med den ene forælder
I nogle sager ses barnets rapporterede modstand mod kontakt med samværsforælderen at
være årsag til, at der rejses sager i det familieretlige system, idet bopælsforælderen ikke
ønsker at udlevere barnet til samvær mod dets vilje. Som vi viser i senere kapitler, er det
også en problemstilling, som man kan genfinde i komplekse familieretlige sager i Danmark.
Undersøgelser har vist, at børn og unge kan have forskellige grunde til at ønske samværet
reduceret eller stoppet. De kan fx opleve, at relationen ikke er meningsfuld, fordi
samværsforælderen ikke interesserer sig særligt for dem, fordi pasningen af dem overlades
til en ny partner, fordi de føler sig udsat for følelsesmæssig manipulation, eller i nogle
tilfælde fordi der ikke har været en tæt forudgående kontakt med forælderen (Cashmore &
Parkinson, 2011; Liversage & Ottosen, 2017; Neale, Wade & Smart, 1998; Ottosen, 2004). I
familieretlige disputter kan påstande om børn, der modsætter sig samvær, imidlertid blive
mødt med beskyldninger om fremmedgørelse, dvs. at det er den ene forælder, som bevidst
eller ubevidst påvirker barnet til ikke at ville have kontakt med den anden forælder. Også i
den offentlige debat og selv blandt fagfolk bruges terminologien om fremmedgørelse
temmelig vilkårligt. Der er derfor behov for at præcisere, hvornår man kan tale om et
fremmedgjort barn.
Kommentar: Anvendelse af ordet ”beskyldning” medfører implicit
at der er tale
om en overlagt handling. Rettelig kunne det være at det var sket uforvarende,
men at oplevelsen som forælder var, at være sig oplevet sig som
fremmedgjort.
Kommentar: Rapportens hovedforfatter refererer til kildemateriale som
vedkommende
selv har medvirket til udarbejdelse af, dette for 50%’s
vedkommende. Om der er sket et peer review af kildematerialet bør belyses.
Kommentarer: Rapportens manglende nuancering ved at undlade at referere
til undersøgelser, hvor det er dokumenteret at en forælders dokumenterede
adfærd har haft en karakter
–
udstrækning, intensitet, alvor
–
gør at rapporten
på dette område fremstår som et partsindlæg fra forfatternes side.
Litteraturen om børn, der støder den ene forælder fra sig, såkaldt alienation eller
fremmedgørelse, har teoretisk set været præget af definitoriske kontroverser (se fx Jaffe,
Ashbourne & Mamo, 2010). For overordnet at differentiere mellem forskellige motivgrupper
har Kelly & Johnston (2001) derfor foreslået, at man begrebsligt bør sondre mellem, hvad
den engelsksprogede litteratur benævner som ’alienation’
(’fremmedgørelse/fremmedgjorthed’) og ’estrangement’ (distancering’).
4
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
Distancering bør, ifølge Kelly & Johnston, ekskluderes kategorialt fra fremmedgørelse: Når
der er tale om distancering, hævder Kelly & Johnston, kan barnets afvisning af en forælder
være berettiget, begrundet i dennes manglende omsorgskapacitet, i omsorgssvigt eller
overgreb. En vigtig indikator på fremmedgørelse/fremmedgjorthed er barnets intense
modstand mod at have kontakt med en forælder, som det ellers tidligere har haft en positiv
relation til. Der synes således ikke at være nogen umiddelbar god grund til, at barnet afviser
forælderen.
Kommentar: Rapportens forfattere vælger en definitionsmæssig tilgang, der er
uenighed om uden yderligere begrundelse herfor, eller belysning af
konsekvenserne heraf. Dette lades op til læseren.
På baggrund af, at ’fremmedgørelse’ ofte bliver tematiseret som et problem i de komplekse
sager, og fordi problemstillingen også har involveret akademisk debat, har flere
forskergrupper inden for de senere år gennemgået de eksisterende empiriske undersøgelser,
der har analyseret dette fænomen (Fidler, Bala & Saini, 2012; Kuehnle & Drozd, 2012; Saini
m.fl., 2016). Disse gennemgange konkluderer kort opsummeret:
• Der er ikke forskningsmæssig konsensus om, hvordan fremmedgørelse/fremmedgjorthed
skal defineres og måles. De fleste hidtil udførte undersøgelser er desuden baseret på små
undersøgelsesudvalg eller på tværsnitsbaserede eller retrospektive undersøgelsesdesign,
som ikke kan udrede de komplekse interaktionelle effekter eller sammenligne udfald over
tid. Det overordnede budskab er således, at den eksisterende forskning om ætiologi,
prævalens, karakteristika og interventioner for fremmedgjorthed har betydelige
metodologiske begrænsninger.
Kommentar: For en delmængde af VIVE
og SFI’s
rapporter og analyser på
relaterede områder, er disse baseret på samme typer af undersøgelsesdesign.
Disse analyser og rapporter er igennem 00’erne og 10’erne tillagt signifikant
vægt i forbindelse med indretning af det familieretslige system, trods fraværet
af peer review.
• Problemstillingen om fremmedgjorte børn er et observeret fænomen fra den kliniske
praksis, men der findes ingen undersøgelser, som kan kortlægge, hvor hyppigt det
forekommer. Fremmedgjorthed over for en forælder kan forekomme i alle familietyper, men
ses som nævnt hyppigere i højkonfliktskilsmissesager, hvilket indikerer, at forældrenes
konflikt kan være en formativ faktor. Både mødre og fædre kan blive afvist af deres barn,
men i retssager om forældremyndighed mv. er den afviste forælder af forskellige grunde
hyppigst faderen. Fænomenet ses hyppigst blandt større børn (9-15-årsalderen).
Kommentar: Det bør indgå i betragtningerne at barnets kognitive udvikling i
alderen 9-15 år, er den hvori barnet i højere grad forsøger at reagere/agere på
verbal kommunikation? Belysning heraf savnes.
Kommentar: Nuancering af sagskarakteristika mangler. Er sagerne opstartet
umiddelbart efter samlivsbrud eller er de rejst som følge af en sagsmæssig
progression? Har børnene i løbet af sagen ændret udsagn eller har er den
udtrykte modstand udviklet sig. Hvilken samværsordning var gældende på
tidspunktet? Hvem var bopælsforælder?
5
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
• Den forælder, som barnet foretrækker, kan ubevidst eller bevidst medvirke til, at barnet
afviser den anden forælder (parental alienting behaviour); en adfærd, som kan udøves af
såvel faderen som af moderen. I nogle tilfælde ses, at begge forældre inducerer negative
opfattelser af den anden forælder i barnet. Begge forældre kan således bidrage til
problemet. Om forældrekarakteristika har flere undersøgelser peget på, at der hyppigere ses
tegn på psykopatologi og personlighedsforstyrrelser hos den foretrukne forælder, mens
forskningsresultaterne er mere blandede, når det gælder karakteristika hos den afviste
forælder.
Kommentar: Det er bemærkelsesværdigt
at forfatterne anfører ”I nogle
tilfælde ses, at begge forældre inducerer negative opfattelser”,
hvorved man
nedtoner at det hovedsageligt er en ensidig adfærd fra en af forældrenes side.
Kommentar: Italiensk studie fra 2021 (bilag 4) har ved anvendelse af den
anerkendte psykologisk test MMPI-II afdækket at de forældre, der mistede
samvær/forældremyndighed
som følge af ”parental alienation”
udviste en
adfærd der
var karakteriseret af en overrepræsentation af træk fra DSM V’s
cluster B, der omfatter personlighedsforstyrrelserne Borderline (emotionel
personlighedsforstyrrelse), Antisocial og Histrionisk personlighedsforstyrrelse
hvis fællesmængde er overrepræsentation af narcissistiske træk.
• Nogle undersøgelser har vist, at fremmedgjorte børn har øget sandsynlighed for at få
følelsesmæssige problemer, i alt fald på den korte bane; andre undersøgelser har ikke
kunnet finde sådanne sammenhænge. Det er påfaldende og interessant, at
undersøgelsesresultaterne herom ikke er mere entydige. Der foreligger ikke tilstrækkeligt
med viden til at kunne vurdere eventuelt langsigtede effekter hos børnene.
Kommentar: Der er lavet mange studier, der belyser de langsigtede
konsekvenser at miste samvær med en forælder, hvilket er konsekvensen af
det familieretslige systems nuværende praksis. Barnets situationen er at
opfatte som værende barn af en enlig forælder.
Kommentar: Der foreligger omfattende peer reviewed international forskning,
der dokumenterer at børn af enlige forældre klarer sig signifikant ringere.
Familieretshusets praksis er at lade samvær ophøre, hvorved man forstærker
den risiko barnet allerede er påført som følge af forældrenes brud. Det er
bemærkelsesværdigt at rapportens forfattere ikke anlægger er perspektiv, der
belyser de langsigtede konsekvenser af adskillelse. Dette kan til dels tilskrives
at Familieretshuset ikke har noget ansvar efterfølgende, at man ikke tilbyder
børnene en efterværnsordning samt at man ikke har etableret studier, der
følger børnene langt ind i voksenalderen.
Selv om begge forældre ikke altid er lige ansvarlige, tilsiger den eksisterende viden
sammenfattende om dette komplekse fænomen, at fremmedgjorthed hos børn bør anskues
som et familierelationelt problem snarere end som en individuel patologi hos en forælder
eller hos barnet (Kuehnle & Drozd, 2012). Det skal derfor også afslutningsvist understreges,
at forældrefremmedgørelse (parental alienation) til dato ikke betragtes som et klinisk,
diagnostisk syndrom.
Kommentar: Det er alene forfatternes anskuelse, at problemstillingen bør
anskues som et familieretsrelationelt problem (se også bilag 6).
6
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
Kommentar: Som forfatterne tidligere har anført, kan en forælder inducere
barnet med egen holdning, således at denne deles. Der kan således være tale
om en delt vrangforestilling (folie à deux, shared delusional disorder), der ved
adskillelse af parterne indebærer at vrangforestillingerne efterhånden
forsvinder for den induceredes vedkommende, dog i sjældne tilfælde vedvarer.
Kommentar: I sin omtale veksler forfatterne mellem at omtale ”parental
alienation” som en adfærd, en diagnose og en oplevelse (den forælder der
oplever sig som værende ”fremmedgjort” fsva. forælderrollen.
Individuelle forhold hos forældrene
Flere undersøgelser har fundet en forhøjet forekomst af psykisk sygdom og/eller
rusmiddelbrug hos forældre med et højt konfliktniveau under eller efter samlivsbruddet
(Helland & Borren, 2015; Ottosen & Stage, 2011;). Et norsk studie (Ådnanes m.fl., 2011)
rapporterede fx, at psykiske vanskeligheder hos både forældre og børn var mere udbredte i
de såkaldte barnefordelingssager, hvor forældrene ikke kunne nå til enighed om børnene, i
forhold til andre sagstyper, som kom ind i det norske mæglingssystem.
Rusmiddelbrug hos en eller begge forældre forekom også væsentligt oftere i disse
barnefordelingssager (uafhængigt af sagens udfald).
Ud over disse belastninger peger nogle forfattere på, at tilstedeværelsen af
personlighedsforstyrrelser hos forældre kan øge risikoen for, at samlivsbruddet udvikler sig
til en højkonfliktsag. Navnlig forældre med kronisk og alvorlig borderline, narcissistiske og
antisociale personlighedsorganiseringer kan vise sig at være meget ’besværlige’, når et
ægteskab bliver opløst (Kelly, 2003b).
Supplerende omstændigheder kan være, at nogle af disse forældre har svært ved at aflæse
børnenes behov, eller at de er ude af stand til at adskille deres egne behov fra barnets.
Således fandt Baum (2004) i en undersøgelse blandt skilsmisseforældre, at de mest
konfliktende forældrepar, særligt fædrene, scorede lavere på selv-differentiering og højere
på narcissisme i forhold til skilsmissefamilier, der befandt sig i mindre konfliktramte klynger.
Hvis begge forældre udviser adfærdstræk, som er karakteristiske for sådanne
personlighedsforstyrrelser, antages risikoen for vedvarende konflikter at være ganske høj
(Cohen & Levite, 2012; Donner, 2006; Johnston & Campbell, 1988, Kelly, 2003b).
Kommentar: Italiensk studie fra 2021 har undersøgt personlighedsforhold hos
forældre involveret i højkonfliktsager. Der er sket ved sammenligning af sager,
hvor det familieretslige system fandt at barnet havde været udsat for psykisk
vold i form af "forældrefremmedgørelse" med andre samværssager, hvor man
fandt at det var andre forhold, der gjorde sig gældende.
Til studiet anvendte man MMPI-2 testen, der er et internationalt anerkendt og
valideret værktøj til at belyse personlighedsdefinerende træk og anvendes af
kliniske psykologer med speciale indenfor psykopatologi
(personlighedsforstyrrelser). I Danmark vil man se at MMPI-2 ofte indgår som
værktøj i forældrekompetenceundersøgelser (FKU) i forbindelse med
anbringelsessager, men hverken i forbindelse med børnesagkyndige
7
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
undersøgelser (BSU) eller udarbejdelse af sagkyndige erklæringer (SE), som er
de spor som det Familieretshuset gør brug af.
Studiets formål var ikke at lave en individuel psykopatologisk udredning, men
at teste formodningen om at der i højkonfliktsager ofte medvirker forældre,
der har særlige psykologiske træk, der vanskeliggør sagens belysning såvel
som påvirker barnet på skadelig vis rent psykologisk.
Resume:
"Resultaterne viste, at mødre, der blev anset som havende en
fremmedgørende adfærd, præsenterede en falsk-god defensiv profil (red:
forsøgte at fremstille sig mere favorabelt end belæg for), nægtede fjendtlige
og negative impulser, beskyldte andre for deres problemer og udviste
overdreven følsomhed. På den anden side var fædre, der blev klassificeret som
(red: indirekte) mål for fremmedgørende adfærd havde udviklet kroniske
depressive tilstande, social isolation og interpersonel konflikt.
Resultaterne tyder på, at personlighedsprofilen for forældre involveret i
forældrefremmedgørelse kan give nyttig indsigt til brug for samværssager,
forebygge yderligere overgreb og bidrage til at forbedre psykologiske og
rehabiliterende programmer."
Forhold, der relaterer sig til den socio-demografiske profil
Ud over de mere sagsrelaterede omstændigheder, som er beskrevet ovenfor, har flere
undersøgelser, hovedsageligt fra de skandinaviske lande, også fokuseret på mere generelle
karakteristika hos forældre, som er involveret i familieretlige konflikter, herunder deres
socio-demografiske profil.
Sammenlignet med intakte familier findes der blandt forældre, som er involveret i de mere
komplekse sager om børnene (fx gengangersager eller retssager), oftere tegn på social
udsathed i form af hyppigere arbejdsløshed, et lavere uddannelsesniveau og mere kontakt
med de sociale myndigheder. I forhold til separerede forældre, der aldrig har været i kontakt
med de familieretlige myndigheder, har forældre, der er involveret i juridiske tvister, oftere
yngre børn og kortvarige samlivsforhold (Ottosen, 2000). Deres begrundelser for
samlivsophævelsen beror hyppigere på misbrugsproblemer med alkohol eller stoffer, på
psykisk eller fysisk vold, samt på uenigheder vedrørende børneopdragelse (Ottosen & Stage,
2011). På tværs af de skandinaviske lande peger studierne således på, at personer, der er
involveret i familieretlige tvister, til en vis grad afviger fra den gennemsnitlige befolkning i
forhold til en række parametre for social udsathed (Familiestyrelsen, 2011; Koch, 2000;
Ottosen, 2004; Rejmer, 2003; Skjørten, 2005; Wiik m.fl., 2015; Ådnanes m.fl., 2011).
Kommentar: Med fordel kunne forfatterne have inddraget psykologer eller
psykiatere med faglig ekspertise indenfor psykopatologi og
transgenerationelle traumer, der kunne bidrage med indsigt i hvorledes disse
forhold overleveres og påvirker generationer på negativ vis, herunder de
afledte effekter i form af misbrug (selvmedicinering), risikoadfærd og andre
effekter af følelsesmæssige reguleringsproblemer; forløb i psykiatrien,
manglende uddannelse, relationelle problemer med mere.
8
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
Ydre markører ved de komplekse sager
Nogle forfattere har peget på, at det ikke kun er forældrenes indbyrdes forhold eller
individuelle karakteristika, der driver og opretholder en familieretlig konflikt, men at
konteksten og rammen, hvori den foregår, også spiller en rolle. Den kontradiktoriske
juridiske proces, som en retssag fx er, kan
–
bistået af (konfliktoptrappende)
advokatrådgivning
–
i sig selv være et brændstof, der nærer konflikten (Johnston, 1994).
Også inddragelse af familiemedlemmer, støttegrupper, partserklæringer fra psykologer mv.
kan bidrage til konfliktoptrapning (Johnston, Roseby & Kuehnle, 2009).
Blandt andre ydre markører peger en række forfattere på, at højtkonfliktsagen er
karakteriseret ved, at der anlægges gentagne (rets)sager
–
i nogle tilfælde selv over mindre
problemer (se fx Birnbaum & Bala, 2010; Stacer & Semen, 2000), at der indsendes og
opsamles et overordentligt omfattende sagsmateriale; at en forælder lader sig repræsentere
ved skiftende advokater gennem sagens historie, eller at en forælder udviser disrespekt for
autoriteter i form af overtrædelse af resolutioner og tilhold eller ved at blive arresteret
(Johnston, 2006)
Forfattere:
Mai Heide Ottosen, sociolog, VIVE
Karen Margrethe Dahl, sociolog, VIVE
Bente Boserup, lærer, familieterapeut, seniorkonsulent Børns Vilkår
Udgivet: 2017
Kilde: https://sim.dk/media/27643/foraeldrekonflikter-efter-samlivsbrud.pdf
VIVE - Psykisk vold mod børn i hjemmet
Voldsbegrebet ”forældrefremmedgørelse” (”parental
alienation”) er udeladt.
Forfattere:
Mai Heide Ottosen, sociolog, VIVE
Signe Frederiksen, sociolog, VIVE
Sofie Henze-Pedersen, antroprolog, VIVE
Rapport: https://www.vive.dk/media/pure/14674/3738979
Tillæg: https://socialstyrelsen.dk/filer/born/overgreb/bilag-til-psykisk-vold-mod-born-i-
hjemmet.pdf
9
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
2574100_0010.png
BILAG 2:
The American Professional Society on the Abuse of Children (APSAC)
Af APSAC's website fremgår det af artikel fra august 2019, at man anerkender "forældrefremmedgørende
adfærd" som psykisk mishandling af et barn, men understreger at der kræves konkrete beviser herfor.
APSAC anser ikke ”parental alienation” som en diagnose (af barnet) men som ”psychological
abuse”.
APSAC is adding the following cautionary note to its Psychological Maltreatment Publications:
It is negligent, even reckless for a judge, attorney, guardian, counselor or other professional to cite or
otherwise mischaracterize this or any APSAC document or publication on psychological maltreatment as
endorsing or even lending credence to a diagnosis or finding of “parental alienation”. To find that
a parent
has committed psychological abuse of a child in an effort to interfere with that child’s relationship with the
other parent requires direct evidence of the parent’s behavior such as significant denigration, efforts to
undermine the relationship of that child with the other parent, efforts to get the child to make false
allegations of abuse or other extremely damaging behavior by the other parent. A child’s avoidance of a
parent is not sufficient evidence of psychological abuse by the other parent. Professionals seeking
guidance on these issues may, as a starting point, wish to review APSAC’s 2016 Position Statement on
“Allegations of Child Maltreatment and Intimate Partner Violence in Divorce/Parental Relationship
Dissolution” and other relevant
publications.
Der er således tale om en voldsform, der oftest kommer direkte til udtryk i det familieretslige system i
forbindelse med højkonfliktsager relateret til ophør af samliv og samværssager.
Kilde:
https://www.apsac.org/single-post/2019/08/16/APSAC-ANNOUNCES-REVISIONS-TO-ITS-
DEFINITIONS-OF-PSYCHOLOGICAL-MALTREATMENT-AND-ADDS-A-CAUTIONARY-STATEMENT-REGARDING-
USE-TO-SUPPORT-PARENTAL-ALIENATION-CLAIMS
APSAC position paper 40004
“Allegations
of Child Maltreatment and Intimate Partner Violence in
Divorce/Parental Relationship Dissolution
Link:
http://apsaclibrary.org/positions_all.php#
10
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
2574100_0011.png
BILAG 3
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Psykisk vold
28. april 2022
Citat:
2. Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1. Sager om psykisk vold
Nedværdigende, ydmygende eller krænkendende adfærd, der udøves gentagne gange over
en periode, kan være strafbar efter straffelovens § 243, hvis adfærden samlet set kan
betegnes som grov, og den begåes af en person, der tilhører eller er nært tilknyttet til
forurettedes husstand eller tidligere har haft denne tilknytning. Det er samtidig en
betingelse, at adfærden objektivt har været egnet til at styre forurettede utilbørligt.
2.1.1. Identificering af sager om psykisk vold
Psykisk vold kan komme til udtryk ved en lang række vidt forskellige handlinger og
undladelser, der rummer forskellige typer af fysiske eller psykiske krænkelser. Begrebet er
ikke ensartet defineret, men bruges som regel til at betegne et gentagent eller kontinuerligt
mønster af handlinger eller undladelser, der har til formål at kontrollere eller dominere en
anden person, så denne indordner sig eller nedbrydes, jf. forarbejderne til lov nr. 329 af 30.
marts 2019 (lovforslag nr. L 139 af 9. januar 2019), de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.
Med bestemmelsen kriminaliserer man gentagne krænkelser i nære relationer, der foregår
over en periode, som tilsammen har en vis intensitet.
Til brug for den nærmere identificering af, hvorvidt der er tale om psykisk vold omfattet af
straffeloves § 243 kan nedenstående spørgsmål bruges:
–
Hvilken relation har forurettede til den person, der udøver den psykiske vold? Se pkt. 4.1.1.
–
Er de enkelte handlinger forekommet flere gange over tid? Se pkt. 4.1.2.
–
Kan handlingerne betegnes som nedværdigende, forulempende eller krænkende? Se pkt.
4.1.3.
–
Kan handlingerne enkeltvis eller samlet set betegnes som grove? Se pkt. 4.1.4.
–
Hvad er den formodede hensigt med handlingerne? Se pkt. 4.1.5.
Link:
https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/9410
11
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
2574100_0012.png
BILAG 4
Italiensk studie fra august 2021:
A Comparison of MMPI-2 Profiles Between Parental Alienation Cases and Custody Cases
Link:
https://www.researchgate.net/publication/354161225_A_Comparison_of_MMPI-
2_Profiles_Between_Parental_Alienation_Cases_and_Custody_Cases
Link:
https://psicologiagiuridica.marcopingitore.it/wp-content/uploads/2021/12/A-
Comparison-of-MMPI-2-Profiles-Between-Parental-Alienation-Cases-and-Custody-Cases.pdf
CAFCASS
–
det engelske familieretslige system:
Link:
https://www.cafcass.gov.uk/2021/01/14/cafcass-reissues-position-on-parental-
alienation/
Link:
https://www.cafcass.gov.uk/grown-ups/professionals/ciaf/resources-for-assessing-
child-refusal-resistance/
CEO Sir Anthony Hopkins, CAFCASS, BBC interview:
https://youtu.be/ETBA_R45CqA
Folketinget
–
debat 29. april 2022 vedrørende lovforslag B 125:
Link:
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/B125/BEH1-101/forhandling.htm
Folketinget
–
debat 10. maj 2022 vedrørende beslutningsforslag B 143:
Link:
https://www.ft.dk/samling/20211/beslutningsforslag/b143/tidsplan.htm
Socialstyrelsen
–
definition af psykisk vold mod børn i nære relationer
”Psykisk
vold i nære relationer er et gentagent mønster af handlinger eller hændelser, hvori
forælderen eller den primære omsorgsgiver formidler til barnet, at det fx er værdiløst,
mislykket, utilstrækkeligt, uelsket eller uønsket. Psykisk vold kan komme til udtryk gennem
verbale og ikke-verbale handlinger, der afviser og nedgør barnet; der udnytter og opfordrer
til asocial adfærd; der truer og skræmmer det; eller ved at isolere barnet, så det frarøves
muligheden for at få sit behov for samspil med andre opfyldt. Den psykiske vold kan være
begået af personer i barnets hjem eller af fagpersoner eller frivillige, i hvis varetægt barnet
befinder sig. Psykisk vold er ødelæggende for, eller forhindrer udviklingen af et positivt
selvbillede hos barnet, og bringer dets udvikling og sundhed i fare.”
Link:
https://socialstyrelsen.dk/born/overgreb/seksuelle-og-voldelige-overgreb/fysiske-og-
psykiske-overgreb/definition-og-lovgivning-om-vold-mod-born-og-unge
12
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
2574100_0013.png
BILAG 5
Lev Uden Vold:
Lev Uden Vold referer i publikationen "Socialfaglig definition af psykisk vold i nære relationer" til følgende
kildemateriale:
• Carr, Alan (2016): ”The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology –
A
Contextual Approach”, 3. udgave, London og New
York: Routledge.
• Oldrup, Helene og Kjær, Sofia (2018): ”Kortlægning af definitioner og begreber om psykisk
vold”, Lev Uden Vold.
• Ottosen, Mai Heide og Østergaard, Stine Vernstrøm (2018): ”Psykisk partnervold –
en
kvantitativ
kortlægning”, VIVE.
I afsnittet
”Kortlægning af definitioner og begreber om psykisk vold” er forældrefremmedgørelse
ikke
nævnt som teori, definition eller begreb.
I ”The Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology – A Contextual Approach” 2. udgave
(2006)
indgår omtale af parental alienation syndrome.
Link:
http://citeseerx.ist.psu.edu/viewdoc/download?doi=10.1.1.1002.621&rep=rep1&type=pdf
I ”The
Handbook of Child and Adolescent Clinical Psychology
– A Contextual Approach” 3. udgave (2015) er
er ingen af voldsbegreberne ”grooming”,”parental alienation” eller “stalking” nævnt.
Trods dette synes Lev
Uden Vold at have et ekstra fokus på ”Stalking”.
Link: https://levudenvold.dk/viden-om-vold/former-for-vold/stalking/
Link: https://digitallibrary.tsu.ge/book/2021/apr/books/Carr-Handbook-of-Child.pdf
Viden ansvarlige Helene Oldrup og efterfølgende hendes afløser er skriftligt kontaktet for belysning af
forholdet og indholdsmæssig opdatering.
Link til Lev Uden Vold publikation:
https://levudenvold.dk/media/cacarwtv/socialfaglig-definition.pdf
Lev Uden Volds praksis synes ikke at være stringent, herunder med huller i hvilke voldsformer man berører,
hvilket er problematisk når fagpersoner og berørte søger viden i en forventning om at Lev Uden Vold reelt
udgør et nationalt videnscenter, finansieret at SATS-midler.
13
 B 125 - 2021-22 - Bilag 4: Henvendelse af 11/5-22 fra Jan Bækgaard Nielsen, Farum
2574100_0014.png
BILAG 6
De psykologiske dynamikker der indgår når et barn bliver centrum for en ensidig chikanerende adfærd
medfører at:
•
•
Barnet udsættes for psykisk vold + psykisk kontrol
Den udsatte forælder oplever indirekte psykisk vold
De psykologiske dynamikker er velbeskrevet i faglitteratur og har udgangspunkt i anerkendte teorier og
begreber, baseret på videnskabelige studier. En kort gennemgang heraf:
Fra Stone Buehler, & Barber: "Trekanterbegrebet "beskriver den måde, alle tre mennesker forholder sig til
hinanden på og involverer andre i følelsesmæssige problemer mellem dem" (Bowen, 1989, s. 306). I det
angstfyldte konfliktmiljø trianguleres en tredje person, enten midlertidigt eller permanent, for at lindre de
modstridende partneres ængstelige følelser. Som
standard udsættes den tredje person for en
angstprovokerende og forstyrrende atmosfære.
Eksempelvis kan et barn blive syndebuk eller fokus for
opmærksomhed, og derved overføre spændingerne
fra ægteskabsdyaden til forældre-barn dyaden.
Uløste spændinger i det ægteskabelige forhold kan
overføres til forældre-barn-relationen gennem
forældrenes brug af psykologisk kontrol som en måde
at sikre og opretholde en stærk følelsesmæssig
alliance og niveau af støtte fra barnet. Som en
konsekvens kan den triangulerede unge føle sig
presset eller forpligtet til at lytte til eller acceptere
den ene forældres klager over den anden. Den resulterende forstærkning og koalition på tværs af
generationer ville eksemplificere forældres brug af psykologisk kontrol til at tvinge og opretholde en
følelsesmæssig alliance mellem forældre og unge mod den anden forælder (Haley, 1976; Minuchin, 1974). ”
(Sten, Buehler, & Barber, 2002, s. 86-87)
Den følelsesmæssige afskæring som barnet / den unge oplever at være nødvendig i forhold til den ene
forælder for at fastholde en fortsat kontakt til den anden forælder, er konsekvensen af at den anden
forælder inddrager og påvirker barnet gennem projektion af egne følelser og holdninger. Barnets evne til at
sætte grænser, stole på egne følelser og meninger undertrykkes, parallelt med at den anden forælder
opmuntrer og støtter barnet i afvisning af den anden forælder.
Når samvær reduceres eller ophører, er barnets muligheder for at fastholde kontakt og dermed undgå at
blive forladt samt videreudvikle relationen og derigennem blive bekræftet i at være betydningsfuld for den
ene forælder stærkt forringet, hvilket indebærer at barnets emotionelle usikkerhed forstærkes i form af
permanent forhøjet emotionelt stressniveau med forøget risiko for neurale skader af irreversibel karakter
til følge.
14