Politisk opvågnen på vej i forhold til danske terrorofre
af Lotte Lund og Pia Toftdal
26. april 2022
Mens de fleste af landene i Europa, herunder EU, ja resten af verden, har anerkendt, at staten har
et
særligt
ansvar, når det gælder ofre for terror, så har danske politikere indtil nu fralagt sig dette
ansvar. Den danske stat har end ikke noget overblik, over hvem den regner for terrorofre eller
hvilken hjæp de har modtaget til dato.
Finn Nørgaard Foreningen, der som terrorpårørendeorganisation, arbejder for at forebygge
radikalisering og terror i Danmark, ønsker, at sikre at danske terrorofres rettigheder som minimum
kommer på niveau med terrorofre i resten af EU.
I EU er der i det seneste årti indført en række direktiver, der sikrer ofre for terrorisme en vifte af
rettigheder. De kan læses i EU's ’Handbook on Victims of Terrorism’, hvor det blandt andet
fastslås, at det er nødvendigt at forstå, at ofre for terrorisme er udsatte på en anden måde end
ofre for anden form for kriminalitet, netop på grund af terrorismens natur.
Også FN’s arbejde med terrorofres rettigheder viser, hvor højt dette emne i disse år er på den
internationale politiske dagsorden. Så sent som i februar i år offentliggjorde FN sin nye ‘Model
Legislative Provisions to Support and Protect the Rights and Needs of Victims of Terrorism! (MLP).
Det er en slags “kogebog”, der på en gang skal lette og sætte fart i det politiske arbejde ved at
have gjort det store arbejde med at give de overordnede rammer for ny lovgivning vedrørende
terrorofres rettigheder og særlige behov for støtte. Rammerne kan så tilpasses national lovgivning.
På denne baggrund afholder Finn Nørgaard Foreningen den 18. maj 2022 den første politiske
høring i Danmark, der sætter fokus på danske terrorofres rettigheder. Foreningen holder høringen
for at hjælpe en politisk opvågnen i forhold til dette vigtige emne på vej.
Hvor dårligt danske ofre for terrorisme i dag er stillet i forhold til de øvrige EU-lande og mange
andre lande verden over, blev sidste år dokumenteret, da justitsministeren overfor Retsudvalget
skulle svare på, hvad der forefindes af danske planer for at yde støtte til og bakke op om
terrorofre, både tidligere og fremtidige. Justitsministeren svar var, at ”regeringen ikke har noget
overblik over, hvem der bør anses for at være ofre for terrorangrebene i København i 2015, i
Barcelona i 2017, i Marokko i 2018 og Sri Lanka i 2018. Ligeledes har regeringen ikke noget
overblik over, hvilken kontakt myndighederne har haft med de pågældende personer hidtil.”
Justitsministeren oplyste dog ved samme lejlighed, at at terrorofre – i lighed med andre ofre for
forbrydelser – kan få erstatning efter offererstatningsloven. Den danske regering skelner i denne
sammenhæng dermed
ikke,
som EU’s direktiver og FN’s lovgivningsmodel, mellem ofre for terror
og ofre for anden form for kriminalitet.