Retsudvalget 2021-22
B 150
Offentligt
2587456_0001.png
Retsudvalget 2019-20
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1032
Offentligt
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. maj 2020
Sikkerhedskontoret
Ragna Carl Thrane Pe-
tersen
2020-0030-3899
1423604
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1032 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Nick Hækkerup
/
Morten Duus
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/4-22 fra Finn Nørgaard Foreningen, jf. 150 - bilag 1, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1032 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren – idet følgende fremgår på side 102 i Rigspoli-
tiets "Evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbin-
delse med terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i Kø-
benhavn" (REU alm. del - bilag 291, 2014-15, 1. samling): ”På
baggrund af indberetningen fra kriminalforsorgen havde PET
ikke grund til at tro, at den nu afdøde 22-årige gerningsmand
planlagde angreb, ligesom PET ikke i øvrigt forud for angrebene
havde efterretninger om, at den pågældende planlagde angreb.”
– redegøre for, om ministeren er enig i disse konklusioner fra
Rigspolitiet, når de sammenholdes med oplysningerne i doku-
mentarfilmen ”Angrebet -Omars vej til Krudttønden
(https://www.dr.dk/drtv/serie/angrebet-_-omars-vej-tilkrudtto-
enden_171857) om de mange tegn på gerningsmandens radika-
lisering, og vil ministeren redegøre for, om Rigspolitiets egen
evaluering af politiindsatsen (herunder PET-indsatsen) burde
have været suppleret med eller erstattet af en uvildig evaluering,
så man havde undgået en ”politiet undersøger politiet situa-
tion?”
Svar:
Som jeg tidligere har givet udtryk for, er det selvfølgelig ikke tilfredsstil-
lende, at myndighederne ikke var tilstrækkeligt opmærksomme på de fare-
signaler, der var, forud for terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015.
Der blev i 2015 i forlængelse af terrorangrebet gennemført en evaluering af
myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse med terrorhændelserne, som
resulterede i, at Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i maj
2015 kom med en række anbefalinger. Evalueringen viste, at der var en
række læringspunkter i forbindelse med terrorangrebet.
Der er på den baggrund siden 2015 gennemført flere tiltag med henblik på
at sikre, at myndighederne har de rette redskaber og ressourcer til at be-
kæmpe og imødegå terror, bl.a. gennem styrkelse af beredskabsindsatser og
analysekapaciteter samt øget fokus på processer for deling af oplysninger
mellem myndigheder.
Selv om det naturligvis ikke kan udelukkes, at Danmark igen kan blive udsat
for et terrorangreb, har myndighederne således lært meget af hændelserne i
2015.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-
politiet, der har oplyst følgende:
2
B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/4-22 fra Finn Nørgaard Foreningen, jf. 150 - bilag 1, til justitsministeren
”Rigspolitiet kan oplyse, at rigspolitichefen efter terrorhændel-
serne den 14. og 15. februar 2020 traf beslutning om, at der
skulle udarbejdes en politimæssig evaluering af hændelsesfor-
løbet i forbindelse med terrorangrebet samt af det myndigheds-
samarbejde, der har fundet sted i relation til gerningsmanden og
hændelserne i forbindelse med terrorangrebet.
Evalueringen skulle sammen med de udarbejdede notater fra
Rigsadvokaten, Direktoratet for Kriminalforsorgen og Køben-
havns Kommune danne grundlag for en samlet beskrivelse af
myndighedernes håndtering af terrorhændelserne.
Formålet med evalueringerne var dels at få et så præcist billede
som muligt af, hvad der skete forud for og i forbindelse med
selve hændelserne, dels at danne et solidt og velbelyst grundlag
for beslutninger om nye tiltag, som kunne bidrage til at styrke
myndighedernes indsats over for terror.
På baggrund af de erfaringer, der blev høstet i forbindelse med
håndteringen af hændelserne, var formålet med evalueringen så-
ledes at afdække konkrete læringspunkter, der kunne bruges til
at gennemføre ændringer, som fremadrettet kunne anvendes til
at styrke myndighedernes indsats.
Der blev lagt op til, at forslag til nye initiativer skulle bygge
videre på de initiativer, som allerede var taget i de foregående
år som følge af det generelle trusselsbillede og hændelserne i
andre lande, herunder navnlig terrorangrebet i Norge den 22. juli
2011. Endvidere skulle evalueringen beskrive den udvikling,
der gennem de seneste år forud for terrorhændelserne var sket i
forhold til trusselsbilledet mod Danmark, samt udviklingen i det
politimæssige beredskabs parathed til at håndtere større, uvars-
lede hændelser.
Med afsæt i beskrivelsen af forløbet forud for, under og efter
hændelserne var formålet med evalueringen således samlet set
at uddrage relevante læringspunkter og dermed danne et solidt
og velbelyst grundlag for beslutninger om justeringer og nye til-
tag, som kunne bidrage til at styrke myndighedernes beredskab
i forhold til terror.
Det er Rigspolitiets vurdering, at de mål, der blev sat i forhold
til evalueringen, i vidt omfang blev nået, idet evalueringen ind-
drog den politimæssige kontekst i forhold til såvel afdækningen
af det faktisk forløb som i forhold til identificering af fremad-
rettede læringspunkter.”
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra PET, der har op-
lyst følgende:
3
B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/4-22 fra Finn Nørgaard Foreningen, jf. 150 - bilag 1, til justitsministeren
”PET indgik sammen med de øvrigt involverede myndigheder i
den efterfølgende evaluering af myndighedernes indsats i for-
bindelse med angrebene den 14. og 15. februar 2015. Evaluerin-
gen belyste en række centrale spørgsmål vedrørende myndighe-
dernes indsats og samarbejde i forbindelse med hændelserne ved
Krudttønden og Synagogen og myndighedernes beredskab i for-
bindelse med større uvarslede hændelser.
Evalueringen afdækkede en række læringspunkter, som har bi-
draget til at sikre, at PET og PET's samarbejdspartnere i dag er
betydelig bedre forberedt på en lignende trussel, og at samarbej-
det mellem PET, politiet, kriminalforsorgen og øvrige myndig-
heder generelt blevet markant styrket med afsæt i de i evalue-
ringen identificerede læringspunkter.
Der er siden 2015 gennemført en række tiltag med henblik på at
sikre, at myndighederne har de rette redskaber og ressourcer til
at bekæmpe og imødegå terror bl.a. gennem styrkelse af bered-
skabsindsatserne og analysekapaciteter samt øget fokus på pro-
cesser for deling af oplysninger mellem myndighederne. Disse
tiltag er iværksat på baggrund af bl.a. læringspunkterne i evalu-
eringen og resultaterne af den politimæssige efterforskning af
hændelserne i 2015.
PET arbejder desuden løbende med evaluering og læring som
en integreret del af operationsstyringen, hvorved der hurtigt kan
afdækkes uregelmæssigheder og svagheder i det operative ar-
bejde.”
4