B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke evalueringer af terrorhændelsen ved Kulturhuset Krudttønden og ved synagogen i København der har været siden 2015, til justitsministeren

Retsudvalget 2021-22
B 150
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. maj 2020

Sikkerhedskontoret

Ragna Carl Thrane Pe-

tersen

2020-0030-3875

1422184

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1013 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. marts 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Nick Hækkerup

Morten Duus

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvilke evalueringer af terrorhændelsen ved Kulturhuset Krudttønden og ved synagogen i København der har været siden 2015, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1013 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om der i forbindelse med terroran-

grebet på Krudttønden og Synagogen i 2015 opstod yderligere

læringspunkter for myndighederne, da efterforskningen var fær-

diggjort, idet den officielle evalueringsrapport blev offentlig-

gjort, før efterforskningen var afsluttet. Spørgsmålet skal se i ly-

set af artiklen "Massiv kritik af evaluering, der underspillede

PET's ansvar for terrorangrebet i København”, Information den

4. marts 2020.”

Svar:

I forlængelse af terrorangrebet den 14. og 15. februar 2015 blev der gen-

nemført en evaluering af myndighedsindsatsen forud for og i forbindelse

med terrorhændelserne. Evalueringen viste en række læringspunkter og re-

sulterede i, at Rigspolitiet og Politiets Efterretningstjeneste (PET) i maj

2015 kom med en række anbefalinger.

Der er på den baggrund siden 2015 gennemført en lang række tiltag med

henblik på at sikre, at myndighederne har de rette redskaber og ressourcer

til at bekæmpe og imødegå terror, bl.a. gennem styrkelse af beredskabsind-

satser og analysekapaciteter samt øget fokus på processer for deling af op-

lysninger mellem myndigheder.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Rigs-

politiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at Rigspolitiet fastlæg-

ger de overordnede rammer for dansk politis opgavevaretagelse.

Dette sker blandt andet gennem udarbejdelse af nationale ope-

rationsplaner på forskellige områder, som herefter udmøntes i

de enkelte politikredse. Dansk politi råder således over en række

mere generiske planer, der finder anvendelse i forskellige situa-

tioner, således at der i forhold til uvarslede hændelser, herunder

eksempelvis terrorangreb, overordnet set tages udgangspunkt i

kendte og indarbejdede plansæt. Herudover udarbejdes der spe-

cifikke planer i forhold f.eks. til større planlagte arrangementer.

I udarbejdelsen af de nationale plansæt for bl.a. uvarslede hæn-

delser som terrorangreb inddrager Rigspolitiet løbende erfarin-

ger fra såvel tidligere hændelser i Danmark som fra hændelser i

udlandet. De nationale plansæt justeres og vedligeholdes lø-

bende efter behov, herunder på baggrund af erfaringer, som er

gjort i forbindelse med konkrete hændelser – såvel i Danmark

som i udlandet. Rigspolitiet har i den forbindelse anvendt erfa-

ringer fra terrorhændelserne den 14. og 15. februar 2015 i udar-

bejdelse og vedligeholdelse af de nationale plansæt.

Både evalueringen af terrorhændelserne i København den 14. og

15. februar 2020 og den efterfølgende efterforskning har haft

stor betydning for udarbejdelsen af det nationale koncept for

manhunt, der er politiets indsatskoncept for at pågribe- og eller

eliminere truslen fra potentielle eller erkendte gerningsmænd i

at udøve grov kriminalitet, herunder terror, og for det nationale

sikringskoncept, der er politiets indsatskoncept for bevogtning

og tilsyn. Erfaringerne fra hændelserne i Danmark samt hændel-

serne i Paris i henholdsvis januar 2015 og november 2015 un-

derstregede et behov for at fokusere på hastigheden i at kunne

identificere gerningsmænd til en terrorhændelse (fremadrettet

efterforskning). Der er således i manhunt-konceptet indarbejdet

retningslinjer for at kunne lokalisere, identificere og pacificere

gerningsmænd til en given hændelse. Dette sker i et tæt samar-

bejde mellem det politimæssige beredskab og efterforskningen

og understøttes af de efterforskningsmæssige redskaber – bl.a.

politiets analyseplatform POL-INTEL, der ligeledes er udviklet

siden hændelserne i 2015.

Rigspolitiets nationale planer er styrende for politikredsene, der

typisk vil udarbejde egne planer – operationsbefalinger – på

baggrund af de nationale planer. Politikredsene skal således ar-

bejde inden for den ramme, der udstikkes af de nationale planer.

Rigspolitiet skal afsluttende bemærke, at dansk politis samlede

læring og efterfølgende implementering af nye tiltag spænder

over såvel beredskabsmæssige koncepter som efterforsknings-

mæssige redskaber, der samlet set har til formål at styrke den

politimæssige indsats i forbindelse med en større, uvarslet hæn-

delse. Det er i den forbindelse afgørende, at den læring, der ud-

drages på baggrund af hændelser i Danmark, men også fra ud-

landet, implementeres via de nationale planer og koncepter for

at sikre, at dansk politi håndterer hændelser på en ensartet måde

og efter en fælles ramme. Dette er særligt vigtigt i forhold til

større, uvarslede hændelser, hvor der meget ofte skal ske assi-

stance på tværs af politikredsene, og hvor der således ikke må

opstå tvivl om rammen for udførelsen af den specifikke op-

gave.”