Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 160:

Forslag til folketingsbeslutning om en strategi og plan for udbygning af solceller frem mod 2030.

Af Søren Egge Rasmussen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet. Det er først klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo.

Tak for det. I Danmark har vi en af verdens mest ambitiøse klimalove – det er formentlig verdens mest ambitiøse. Vi skal reducere vores udledning af CO2 med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990, og vi skal være klimaneutrale senest i 2050. Det er klart, at det stiller ganske store udfordringer til hele vores samfund, ikke mindst til vores energisektor.

Vi er heldigvis godt på vej. Vi har løbende i vores land igennem årtier været i gang med en grøn omstilling, der har sikret langt mere vedvarende energi, men det er selvfølgelig en omstilling, som vi har eskaleret nu, hvor ambitionsniveauet er blevet højere, hvor de midler, der er blevet allokeret, er blevet flere, og hvor der heldigvis også bredt i Folketinget er enighed om, at vi skal gøre mere. Vi har allerede truffet beslutninger i den her regeringsperiode, som f.eks. sikrer en firedobling af vores havvindmøllekapacitet. Men vi ved også godt, at vi skal gøre langt mere.

Derfor fremlagde regeringen også for nogle uger siden »Danmark kan mere II« med det fokus, at ikke nok med at vi skal accelerere den grønne omstilling af hensyn til klimaet, vi skal også gøre det på grund af den forsyningssikkerhedsmæssige situation og den sikkerhedspolitiske situation, der er opstået i kølvandet på Putins invasion af Ukraine.

Som en del af den plan har vi sagt, at vi mener, at der er behov for og at det vil være realistisk at lave en firedobling af den samlede kapacitet af sol- og vindenergi på land. Der er sikkert nogle, der vil spørge: Hvorfor nu på land, for vi er så gode til havvindmøller, og vi har store ambitioner om det til havs, og der er jo ikke de samme potentielle gener for naboerne, som der kan være på land? Svaret til det spørgsmål er, at det ikke er et enten-eller, men er et både-og. En af de fordele, der er ved vedvarende energi på land, er, at det er billigt, at det er hurtigt og dermed også vil kunne hjælpe os på den korte bane. Det tager lang tid at bygge en havvindmøllepark. Det tager i særdeleshed lang tid at lave energiøer a la dem, vi har planlagt på Bornholm og ude i Nordsøen, men på land er der altså muligheder for mere fleksibelt og hurtigere at få udbygget med en billig grøn energikilde.

Vi er selvfølgelig meget opmærksomme på, at det her kan medføre visse ulemper for mennesker, der bor de steder, hvor de her vedvarende energi-anlæg – om det så er sol- eller vindenergi – skal sættes op, men der har vi jo også tidligere i Folketinget gjort ting for at adressere det ved bl.a. at lave en ordning, der sikrer økonomisk kompensation til de mennesker, det handler om.

Til det helt konkrete forslag, som er fremsat af Enhedslisten, vil jeg sige, at solceller helt sikkert bliver en meget vigtig del af vores politik fremover. Vi anslår, at en af de måder, man kunne skabe den firedobling, som vi gerne vil have, er ved at lave en fordobling af vindenergi på land og en tidobling af solenergi på land. Og i forlængelse af det mener vi, at det giver rigtig god mening at lave en decideret strategi. Derfor vil jeg gerne takke Enhedslisten for at fremsætte det her forslag og også meddele, at regeringen støtter det.

Tak for det. Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jeg vil da gerne tage sige tak for den modtagelse, og at regeringen altså støtter Enhedslistens forslag. Hvis vi nu alligevel skal ødelægge den gode stemning, vil jeg godt spørge om, hvorfor regeringen ikke har fulgt op på den beretning, som Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget vedtog den 30. juni 2021, for det er jo omkring 10 måneder siden. Der står bl.a.:

»Flertallet finder det relevant både at kunne gå yderligere i dybden med de tekniske aspekter af opsætning af solcelleanlæg og at indgå i konkrete politiske drøftelser om, hvordan man kan lave en solcellestrategi og -planlægning som en del af en samlet energiplanlægning.

Flertallet mener, at der er behov for at nedbryde silotænkning blandt myndighederne for at kunne sikre en energiplanlægning, som solcelleanlæg er en del af.«

Har man haft denne dialog mellem de forskellige ministre, hvor man er gået efter at nedbryde disse siloer?

Tak. Værsgo.

Ja, det synes jeg da i allerhøjeste grad at vi har. Vi har jo også haft flere samråd her i Folketinget, hvor flere ministre har været repræsenteret, og hvor vi har haft mulighed for at diskutere det ikke bare med ordføreren, men jo med hele udvalget.

Jeg vil så sige, at det jo også er som et resultat af den interne proces i regeringen, at vi nu står der, hvor vi kan foreslå en firedobling af VE på land, herunder måske op til en tidobling af solenergi på land. Så jeg noterer mig selvfølgelig, at ordføreren var positiv i 10 sekunder, men man kunne måske godt have forventet sig, at ordføreren havde været positiv i 20 eller måske endda 30 sekunder, al den stund at det her da må være vand på ordførerens mølle. Det er jo mildest talt en meget kraftig accelerering af både tempo og ambitionsniveau, hvad angår udbygningen af solceller i Danmark, som vi lægger op til.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Jeg får pænt mange henvendelser fra byrådsmedlemmer, som gerne vil have, at der kommer flere solceller op på kommunale bygninger. Jeg står her med en henvendelse fra en kommune, der arbejder med at blive CO2-neutral. De har regnet på, hvad det vil koste, hvis de skal investere i sådan nogle solceller, og hvis man sætter den her indføringstarif til nul, så er det noget, som ikke engang kan tjene sig hjem på 25 år. Og det er jo lidt vildt, at vi har nogle rammevilkår for kommunerne, som er dårligere end for erhvervslivet, hvilket medfører, at der simpelt hen overhovedet ikke er økonomi i det, også selv om man ser på det over adskillige år. Kan ministeren ikke se, at der et hjørne af det her, som vi skal have håndteret i den strategi, vi skal lave?

Tak. Værsgo.

Jo, vi skal helt sikkert se på de forskellige rammevilkår, der gør sig gældende i Danmark, og herunder selvfølgelig også, hvad det er for nogle udfordringer, de står med i kommunerne og regionerne, kontra de udfordringer, man står med som privat opstiller. Der er nogle tradeoffs der, og der er også nogle politiske valg, vi skal træffe, og det er jo bl.a. en af grundene til, at vi synes, det er ganske fornuftigt, at vi laver en fælles samlet strategi.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer, så vi går videre til ordførerrækken. Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Vores verdensbillede blev vendt på hovedet, da Rusland invaderede Ukraine den 24. februar. Og ikke nok med at vi står i en klimakrise, men vi står nu også i en sikkerhedskrise, og vi står i en energikrise. Energipriserne var allerede på himmelflugt, og den situation er kun blevet værre. Rusland har allerede lukket for levering af gas til Polen og til Bulgarien, og som en del af EU's sanktionspakker har vi forbudt import af russisk kul. Pludselig er energipolitik blevet sikkerhedspolitik.

Vores svar er meget klart: Den grønne omstilling skal endnu mere op i tempo, så vi kan blive uafhængige af russisk gas og fossil energi. Danmark og Europa skal i stedet drives af grøn energi, af solceller og af vindmøller, både til lands og til vands, for at sikre vores forsyningssikkerhed og for klimaets skyld.

Med beslutningsforslaget fremsat af Enhedslisten foreslås det at udarbejde en strategi og en plan for udbygningen af solceller i Danmark. Det er vi enige i at der er brug for, for vi har brug for mere vedvarende energi, ikke kun solceller, men også vindmøller, både til lands og til vands. Det skal gå stærkt, men det skal selvfølgelig også ske i en god dialog.

I regeringens udspil »Danmark kan mere II« foreslår vi at etablere yderligere 1-4 GW havvind inden udgangen af 2030, og det kommer oven i de mange aftaler om havvind, som vi allerede har lavet. Derudover foreslår vi, at der skal ske en firedobling af produktionen af vedvarende energi fra sol og fra landvind. Det er et stort arbejde at få fart på udbygningen af den grønne energi, og derfor har vi også brug for at få fjernet nogle af de barrierer, som forsinker og forhaler nogle vedvarende energi-projekter. Det er vi enige med Enhedslisten i.

Der er også et redskabskatalog på vej i samarbejde med kommunerne, som har til formål at fremme udbygningen af både solceller og landvindmøller. Derudover har vi haft fokus på at understøtte udbygningen af solceller. Vi har f.eks. øget kompensationen til naboer til solcelleanlæg og fjernet lovmæssige barrierer for at udnytte tagarealer til solceller. Det hører også med til historien.

Til slut vil jeg bare takke Enhedslisten for at fremsætte det her forslag, som vi som sagt deler rigtig langt hen ad vejen og derfor bakker op omkring.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen har en bemærkning. Værsgo.

Tak for den modtagelse. Det lyder rigtig godt, at der er sådan et arbejde i gang, hvor man kigger på, hvad det er for nogle barrierer, der skal ændres, og at der jo også er en dialog med kommunerne. For jeg har efterhånden i mange år hørt kommunernes ønsker om bare at få lov til at sætte flere solceller op, og det er altså ikke drevet af, at de ligesom vil tjene et eller andet på det. Nogle steder er der sådan set også skoler, der gerne vil have, at der er et panel, der kan vise eleverne, hvad det er for et energiforbrug, der er, og hvor meget af det der bliver dækket af solceller. Jeg tror sådan set, at det kan have en god pædagogisk betydning. Jeg er så også løbet ind i nogle, som spørger: Hvorfor skal der være begrænsninger på, hvor store anlæg man kan lave på sådan en kommunal bygning? Jeg har også lyttet mig til, at solcelleforeningerne er ude at sige, at man skal hæve grænsen for, hvor store anlæg man må have på det enkelte sted. Hvis det ligesom er noget, som kan dække institutionens eget forbrug, kan ordføreren så ikke også se, at det må være rimeligt, at man ligesom kan være selvforsynende med vedvarende energi på den enkelte institution i kommunen?

Værsgo.

Tusind tak for spørgsmålet. Det er jo allerede muligt i dag for kommuner at sætte et solcelleanlæg op. Jeg ved godt, at det ikke er så fordelagtigt sådan rent afgiftsmæssig, som rigtig mange kommuner kunne ønske sig. Men nogle gange bliver det fremhævet i debatten, at det er en umulighed for dem, og det er det trods alt ikke, især hvis det er noget, som også er drevet af, at man netop ønsker at gøre en forskel ved at sætte et anlæg op. Nu skal vi jo have nogle drøftelser omkring vedvarende energi, og hvordan vi sikrer noget mere af det. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i forhold til det, vi har lagt frem, ser, at solenergi kommer til at spille en stor rolle, og derfor er det selvfølgelig også noget, vi må drøfte videre, altså hvordan vi bedst muligt får sat skub på, at vi får mere solenergi.

Tak. Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg håber, at man med den der dialog med kommunerne virkelig kommer ind til benet og får lavet nogle vilkår, der er okay. Jeg har fået tilsendt en mail, hvor der var sådan et fint regneark med, og så kunne man se, at hvis de investerede i sådan fire solcelleanlæg, ville det give underskud de første 25 år. Den kommune har så en CO2-målsætning, så de kunne måske godt leve med det, men det er jo lidt spøjst at skulle lave sådan en større investering, hvor man kigger ind i, at man så taber penge på det, samtidig med at der er andre dele af samfundet, der nok tjener på det. Jeg håber virkelig, at vi kommer i mål med at få lavet noget, som kommunerne kan bruge.

Tak. Værsgo.

Tak for det. Jeg har ikke set det pågældende regneeksempel, som hr. Søren Egge Rasmussen stiller op, men jeg vil også bare sige herfra, at vi ser frem til at drøfte videre, hvordan vi kan få en stærkere udbygning med vedvarende energi, herunder også rigtig meget mere solenergi.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Hr. Carsten Kissmeyer, Venstre, er den næste. Værsgo.

Tak for ordet. I Venstre er vi faktisk enige med forslagsstillerne i, at vi skal have mere politisk fokus på vedvarende energi fra solceller. Solcelleteknologi er en miljøvenlig teknologi i høj vækst. I dag er solcelleteknologi økonomisk konkurrencedygtig og må påregnes at få en afgørende betydning i fremtidens elforsyning. Det er derfor vigtigt, at vi politisk understøtter de erhvervsmæssige potentialer inden for solcelleteknologi.

Så mener vi i Venstre, at strategien og planlægningen inden for solcelleteknologi skal bidrage til at sikre, at de midler, der stilles til rådighed fra offentlig side, uanset om det er til forskning, demonstration eller udbredelse, anvendes effektivt og også samordnet. Det er vigtigt, at vi tænker helhedsorienteret på energiområdet, fordi der er en lang række teknologier og en infrastruktur, der skal spille sammen. Det kan f.eks. være placering af store energianlæg og power-to-x-anlæg, solcelleparker, vindparker osv., og i den sammenhæng tager vi beslutningsforslaget til os. Men vi håber på, at vi kan afslutte beslutningsforslaget med en beretning, hvor vi ligesom kan hegne tingene mere ind.

Vi fik lige før en illustration og et spørgsmål omkring, hvorfor det ikke kan betale sig for en kommune, og netop energiafgifter spiller jo også en rolle i, hvordan det er, vi indretter det her. Og vi ved alle sammen, at der i et andet rum forhandles en grøn skattereform. Det spiller i hvert fald også en afgørende rolle for os.

Så vil vi gerne drøfte potentialer, men også begrænsninger i forhold til udbygningen af solceller på bygninger. Der er man nødt til også at inddrage vurderingen af, at i de store byer er der faktisk et net, der måske kan kapere strømmen; der er en investering, man skal overveje; og så er der frem for alt også et æstetisk udtryk, som også spiller en rolle for, hvordan borgerne kigger på det.

Så samlet set er det vores ønske, at vi kan slutte det her arbejde omkring det her beslutningsforslag med, at vi laver en beretning i udvalget, hvor vi måske tager nogle af de andre elementer med også. Det er sådan, at energipolitik i Danmark desværre aktuelt forhandles i mange forskellige rum, og det gør, at vi har svært ved at skabe sammenhængene. Der vil vi gerne være med til at drøfte, hvordan vi kan understøtte også sammenhængen med det her beslutningsforslag. Tak for ordet.

Hr. Søren Egge Rasmussen, værsgo.

Tak for modtagelsen og opbakningen, og det der med at skrive en beretning synes jeg jo kunne være godt. Selv om man må sige, at det har vi prøvet før, så kan vi måske lave noget, som lægger nogle tidsplaner ind, i forhold til hvad der så skal ske. Og jeg er jo rigtig glad for, at Venstre fremhæver, at æstetik og strategi omkring et emne er noget, man vægter, og at det ikke bare er det liberale marked, som skal løse alle problemer. Så jeg ser da frem til, at vi kan lave en god beretning, som – hvad skal man sige – bestiller en god strategi, hvor vi politisk får styret, hvad det er, vi vil udvikle på solcelleområdet.

Værsgo.

Nu er det jo sådan, at hr. Søren Egge Rasmussen udmærket godt ved, at den gode forretning og det der med, at markedet skal drive tingene, spiller en rolle for Venstre, og jeg noterede mig også, at hr. Søren Egge Rasmussen sagde, at der skulle være en forretning i det for kommunerne. Derfor er det jo sådan, at markanlæg, altså de store anlæg, der placeres på jorden, lige nu er økonomisk fordelagtige for danskerne, for det er den måde, vi skaffer danskerne den billigst mulige energi på.

Men det ændrer jo ikke ved, at vi i et scenarie, hvor vi kigger ind i, at vi skal lave hele systemet om, også er nødt til at overveje, hvad det er for netinvesteringer, der følger osv. Så derfor tænker vi, at vi tager imod beslutningsforslaget, og at vi gerne vil, jeg havde nær sagt omfavne det, i en beretning, og så vil vi selvfølgelig gerne påvirke ministeren og presse ministeren alt det, vi overhovedet kan, til, at det går stærkt. Tak for ordet.

Tak, og der er endnu en bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen. Værsgo.

I Enhedslisten lægger vi jo meget vægt på økonomi, og derfor skal vi jo komme frem til at have nogle rammevilkår, hvor vi får udnyttet alle de her flade tage. For vi har nok flade tage i Danmark til, at vi kan tidoble vores solcelleelproduktion, og det er jo sådan set det mest oplagte, og vi kan mange steder lave det uden netforstærkning og uden at komme i konflikt med æstetikken.

Så jeg synes virkelig, at der er et uudnyttet potentiale, som vi skal komme frem til at udnytte, og der har hastigheden også noget at sige i den situation, vi står i, med at arbejde for at komme frem til at blive selvforsynende med vedvarende energi.

Tak, og værsgo.

I Venstre anerkender vi, at der er et potentiale på tagene. Vi anerkender så også, at der indimellem er nogle udfordringer i forhold til at placere energianlæg på tagene. Der er noget med bæreevne osv. Men når det er sagt, går vi gerne ind i en åben drøftelse også om det. Men det afgørende for os er også, at vi arbejder for at sikre danskerne så billig energi som overhovedet muligt. Det er en væsentlig forudsætning for det velfærdssamfund, vi har.

Tak for det. Der er ikke flere kommentarer. Og det er fru Signe Munk, SF. Værsgo.

Tak for det, og tak til Enhedslisten for at følge op på hele strategien omkring solceller. Vi var i SF med i den beretningstekst, der blev lavet i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og synes egentlig stadig væk, at de – hvad kan man sige – nedslag, der er dér i forhold til solcelleplanlægningen, er fornuftige. Og det handler jo om at få udpeget nogle områder, som er relevante i forhold til markanlæggene til solcelleanlæg, og det samme gør sig gældende, i forhold til hvad det er for nogle taganlæg, vi skal have understøttet, og hvordan vi sikrer de bedste redskaber hertil, og vi skal have set på tarifferne og elnettet.

Derfor er jeg jo også glad for, at min mavefornemmelse siger mig, at vi faktisk lige om lidt skal forhandle hele reguleringen af solceller med »Danmark kan mere«, og der synes vi, det er helt åbenbart, at der skal laves en strategi for solcelleplanlægningen, og vi vil gerne støtte op om Enhedslistens forslag her, men jo også vel vidende at vi skal forhandle det lige om lidt. Og så skulle jeg hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også støtter Enhedslistens forslag.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger her. Så vi går videre til fru Katarina Ammitzbøll, Konservative. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Enhedslisten for forslaget. Verden skal udfase fossile brændstoffer hurtigst muligt, hvis vi skal gøre os håb om at holde temperaturstigningerne på under 1,5 grad eller endda 2 grader. Vi har talt om klima længe og sat ambitiøse mål, men verdens globale CO2-udslip er alligevel steget med 6 pct. – også på trods af covid-19, hvor man troede det ville falde betydeligt. Med Putins invasion af Ukraine er Europa vågnet brat op til sin sårbare afhængighed af russisk gas både sikkerhedspolitisk og økonomisk. Samtidig er den grønne omstilling fortsat Danmarks stærkeste kort i den internationale økonomiske konkurrence, og det er det, vi har så meget fokus på her med både energi- og forsyningsudspil og nu også det sidste, som ministeren sagde, med planen »Danmark kan mere II«.

Men hvis der ikke bliver etableret mere vedvarende energi, vil det betyde, at Danmark i 2030 kan blive nødt til at importere sort strøm produceret af kul, olie eller gas, og det vil ikke alene være i direkte modstrid med vores mål i klimaloven, men også være en hæmsko for, hvad vi ellers kan gøre her i Danmark med vores kæmpe potentiale for vedvarende energi. For udbygningen af vedvarende energi i Danmark – særlig vind – er i de seneste år bremset markant. Det undergraver klimaomstillingen af hele samfundet. Samtidig er den vedvarende energi afgørende for at sikre uafhængigheden af Rusland og også for at sikre nogle mere stabile energipriser som er til at betale både for virksomheder og forbrugere.

Landbaseret vind- og solkraft er de billigste energiformer. Flere solcelleparker er blevet opstillet de seneste år uden statsstøtte, og forventningen er, at solkraft kan blive den hurtigst voksende energikilde i Danmark i dette årti, viser nogle undersøgelser. Og ifølge Energistyrelsen vil udbygningen af solkraft tidobles frem mod 2030 og udgøre mere end 20 pct. af Danmarks elproduktion. Det er store mål. Nogle forskere siger, at vi skal satse meget mere på taganlæg og bynære markanlæg, mens andre beregninger viser, at langtfra alle solceller giver en klimagevinst.

Så hvordan sikrer vi, at den enorme udbygning reelt er god for klimaet? Hvordan sikrer vi, at vi får solenergi til de områder, hvor det er mest hensigtsmæssigt? Der er også mange borgere, som nu ønsker at tage hånd om deres eget energiforbrug, ikke alene set i lyset af de høje energipriser, men også fordi de gerne vil bidrage til udfasning af russisk gas.

Men der er flere administrative snubletråde, som gør det vanskeligt at investere i solceller i private husstande, i hvert fald for at gøre det til en god forretning. Jeg er bl.a. bekendt med en problemstilling omkring tinglysningslovens §§ 37 og 38, som fastslår, at tekniske anlæg såsom solcelleanlæg er omfattet af bygningens tinglyste pantebrev. Dette forhold forhindrer tilsyneladende i udgangspunktet muligheden for særskilt pantsættelse af tagbaserede solcelleanlæg.

Vi har nu også en anden udfordring, og det er jo i forhold til selve nettet. Den store mængde vedvarende energi fra vind og sol kræver netudbygning. Det kræver også, at vi får løst udfordringen med en prismodel, der er forudsigelig. Så i Det Konservative Folkeparti har vi længe haft fokus på og efterlyst strategisk energiplanlægning for den grønne omstilling. Vi fremsatte også et beslutningsforslag, nemlig B 39, om dette: udbygning af VE for at komme i mål, for at håndtere de stigende energipriser, og for at det ikke skulle være dyrere at være dansker.

Bl.a. kunne man konkret kortlægge modne teknologier og se på, hvad det er for nogle markedsdrevne løsninger, der ligger ligefor, og se på tværs af sammenhænge. Og derefter kan vi få prioriteret indsats og ressourcer i forhold til mål. Man kunne også tage et grønt tjek af forvaltningen og se, om der er administrative snubletråde, for at sikre, at forvaltningen og planlægningsregimet understøtter det, vi gerne vil. Det gør man jo normalt ved en hvilken som helst større plan.

Den grønne omstilling går på fire ben. Det er erhvervslivet, teknologien, borgerne og politikerne. Og derfor kan vi jo ikke overlade det – som det er nu – helt tilfældigt til kommuner eller til hvem, der nu gerne vil forsøge at opstille solcelleanlæg, eller til private, uden at vi får sat nogle ordentlige rammevilkår og også sikrer, at det ikke er borgerne, der kommer til at stå med regningen.

Så på mange måder bakker vi op om den her intention, som Enhedslisten lægger frem, om, at der skal mere strategisk energiplanlægning og hermed fokus på sol. Men vi mener, at solenergi skal indgå i en samlet strategisk plan, og det er det, vi virkelig håber på at vi snart kommer til forhandlingsbordet om. Og derfor kan vi ikke bakke op om B 160, som det ligger her. Men vi ser meget gerne, at solceller indgår i en samlet strategisk planlægning. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogle kommentarer. Værsgo til hr. René Christensen.

Tak. Og også tak for beslutningsforslaget. Vi er fuldstændig enige i, at vi skal have en strategi og en plan for udbygning af solceller. Det kunne jeg også høre i forhold til forslagsstillerens spørgsmål og den debat, der var før med en af de tidligere ordførere omkring det her med at bruge vores tage i de større byer. Vi har også rigtig mange store butiksområder og steder, som ligger uden for de større byer, hvor det absolut kunne give mening at bruge nogle af de arealer til at sætte solceller op. Det er jo nogle steder, hvor man netop ikke kommer i karambolage med naboer og får de udfordringer, som vi ellers får, når vi udlægger store arealer til solceller. Så en strategi og en plan for det bakker vi hundrede procent op om. Og som ministeren jo også sagde i sin indledende tale og besvarelse af forslaget, sidder vi sådan set i det rum og er i gang med at finde ud af det. Og det vil Dansk Folkeparti selvfølgelig rigtig gerne være en del af, for der er jo ingen tvivl om, at solceller sammen med vindmøller og andre former for grøn energi er det, vi skal arbejde med. Så vi regner med, at den sag falder på plads.

Vi støtter forslaget og håber også, at vi, når regeringen har sagt, at de støtter forslaget, så også i fællesskab og gerne med et bredt flertal i Folketinget får lavet en god plan til glæde for investorerne, men også til glæde for borgerne og til glæde for den grønne omstilling.

Tak for det. Der er ikke nogen kommentarer. Der er ikke flere ordførere, så vi kommer helt frem til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for modtagelsen af det her beslutningsforslag om at pålægge regeringen inden årets udgang at udarbejde en strategi og en ambitiøs plan for udbygning af solceller i Danmark frem mod 2030. Det er jo noget, der blev formuleret i starten af februar, og det er noget, der blev formuleret, inden krigen brød ud i Ukraine. Så forslaget er jo blevet endnu mere aktuelt, i og med at den sikkerhedspolitiske dimension er kommet med og ønsket om mere selvforsyning med vedvarende energi er rykket op på dagsordenen. Det har sådan set øget behovet for, at der bliver lavet en strategi for solcelleudbygningen.

Når jeg sådan har fulgt energipolitikken i de sidste par år, kan jeg se, at der har været et enormt stort fokus på de nye emner, vi kan finde på, såsom energiøer, og på, hvad man kan udvikle, men så er der noget af det helt nære, som jeg ikke synes har fået den plads, det bør have. Vi står med, at solceller f.eks. kan sættes op på eksisterende tage uden de helt store problemer, uden at man skal lave en ny lokalplan, uden at man skal lave en stor netforstærkning, men når vi så oplever, at det ikke sker, selv om der er energiforskere og professorer, der siger til os, at hvis vi finder ud af at bruge de flade tage, behøver vi faktisk ikke de store markanlæg produktionsmæssigt, og når vi kigger ind i, at vi sådan set godt kunne tidoble mængden af el fra solceller, hvis man fremmede det under de rammevilkår, der er, synes jeg, at det er et tegn på, at der er brug for en ny strategi.

Midt i skrivearbejdet med at lave det her beslutningsforslag fandt vi så ud af, at der faktisk ligger en beretning fra juni sidste år, som et stort flertal har vedtaget, om at nedbryde silotænkningen inden for udbygningen af solceller og om at invitere partierne til yderligere politiske drøftelser og forhandlingen om en strategi for solceller og planlægning af udbygningen af solceller som en del af energiplanlægningen. Men jeg synes ikke, at vi har haft den målrettede drøftelse oven på den beretning, men nu prøver vi så igen. Og jeg håber da, at vi kommer i mål med en beretning, som virkelig får prioriteret udbygningen af solceller.

Jeg får mange henvendelser om, at der er noget, der er urimeligt. De kommer bl.a. fra kommuner, som meget gerne vil sætte solceller op på egne bygninger. Jeg får også indimellem nogle regneeksempler, hvorom man må sige: Det er godt nok flot, at de går videre med en planlægning, når der er den spinkle økonomi i det. Jeg møder tit boligforeninger, som gerne vil sætte flere solceller op på deres eksisterende bygninger, og jeg har en dialog med nogle, der arbejder for borgerenergifællesskaber, som vi jo også har taget nogle beslutninger om, men hvor vi nok mangler at se det komme helt i mål, så der kan opstå nogle nye initiativer – ikke af kæmpestor karakter, men af mindre karakter, så vi forhåbentlig kan komme frem til, at der er en opbakning til udbygningen af vedvarende energi.

Det, der mange gange er problemet med de her store markanlæg med solceller, er, at det er den enkelte jordbesidder, som har lavet en ansøgning, og som har planlagt det ud fra, hvor han kan få den billigste nettilslutning, og hvor der måske lige kan spares en transformation. Det er altså ikke har gjort ud fra lokalsamfundets ønske om, hvor der ikke skal være solceller, fordi man gerne vil kunne gå en tur og den slags. Jeg synes, at jeg jævnligt støder på den slags, og indimellem splitter det byrådet. Det kunne de bl.a. opleve på Samsø sidste år, hvor en godsejer havde en plan og ikke ville dele projektet med øens befolkning. Byrådet var splittet, og det endte med, at der var et flertal, der sagde nej til det projekt. På lignende vis kan vi finde andre projekter rundt i landet, som giver mange skærmydsler i byrådet, og hvor man nogle gange ender med at sige ja til noget, som man ikke synes er helt i orden, og nogle gange siger man også ja, fordi man synes, at man har en forpligtelse over for udbygningen af den vedvarende energi.

Hvis man så er i en situation, hvor man har sagt nej til nogle vindmøller på land, er det så ikke rimeligt, at man i den samme kommune kommer frem til at være positiv over for opsætning af nogle solceller? Den erkendelse er der jo nogle steder, og jeg synes, at vi skal spille med på, at vi har kommuner, der gerne vil være med i omstillingen, at vi har boligforeninger, som vil spille med, og vi ser nye initiativer, som spiller ind, men jeg tror, at der er nogle rammevilkår, der ikke er gode nok.

Jeg tror også, at der er nogle muligheder, der ikke er foldet helt ud. Jeg undrer mig nogle gange over de her kedelige parkeringspladser. Hvorfor ikke lave flere parkeringspladser med en solcelleoverdækning? Så kan man holde der i tørvejr, og der kan sådan set opsamles noget elektricitet fra nogle solceller, som laver en fin solafskærmning af en parkeringsplads. Hvorfor ser vi ikke flere af den type anlæg? Vi har store, kedelige og grimme parkeringspladser over hele landet. Der er et potentiale, der ikke er udnyttet.

Det positive ved solceller er jo, at vi globalt set har mere energi, der kommer fra solen, end vi forbruger. Det er et langt større energiflow, der kommer ned på kloden, som vi skal lære at udnytte bedst muligt. Så at lave en strategi for det synes jeg er på sin plads.

Jeg vil gerne sige tak til ministeren for opbakningen, tak til Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti. De Konservative ville gerne have det ind i en større plan, men jeg betragter det alligevel som en delvis positiv modtagelse af Enhedslistens forslag. Så jeg ser meget frem til, at vi får lavet en beretning, og jeg ser også frem til, at der bliver nogle forhandlinger her inden sommer, hvor vi får landet en aftale om, hvordan vi udbygger den vedvarende energi i Danmark, både med sol- og vindenergi.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har ønsket ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Mødet udsættes til kl. 13.00, hvor der er besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene.

Mødet er udsat. (Kl. 11:54).