Tak for modtagelsen af det her beslutningsforslag om at pålægge regeringen inden årets udgang at udarbejde en strategi og en ambitiøs plan for udbygning af solceller i Danmark frem mod 2030. Det er jo noget, der blev formuleret i starten af februar, og det er noget, der blev formuleret, inden krigen brød ud i Ukraine. Så forslaget er jo blevet endnu mere aktuelt, i og med at den sikkerhedspolitiske dimension er kommet med og ønsket om mere selvforsyning med vedvarende energi er rykket op på dagsordenen. Det har sådan set øget behovet for, at der bliver lavet en strategi for solcelleudbygningen.
Når jeg sådan har fulgt energipolitikken i de sidste par år, kan jeg se, at der har været et enormt stort fokus på de nye emner, vi kan finde på, såsom energiøer, og på, hvad man kan udvikle, men så er der noget af det helt nære, som jeg ikke synes har fået den plads, det bør have. Vi står med, at solceller f.eks. kan sættes op på eksisterende tage uden de helt store problemer, uden at man skal lave en ny lokalplan, uden at man skal lave en stor netforstærkning, men når vi så oplever, at det ikke sker, selv om der er energiforskere og professorer, der siger til os, at hvis vi finder ud af at bruge de flade tage, behøver vi faktisk ikke de store markanlæg produktionsmæssigt, og når vi kigger ind i, at vi sådan set godt kunne tidoble mængden af el fra solceller, hvis man fremmede det under de rammevilkår, der er, synes jeg, at det er et tegn på, at der er brug for en ny strategi.
Midt i skrivearbejdet med at lave det her beslutningsforslag fandt vi så ud af, at der faktisk ligger en beretning fra juni sidste år, som et stort flertal har vedtaget, om at nedbryde silotænkningen inden for udbygningen af solceller og om at invitere partierne til yderligere politiske drøftelser og forhandlingen om en strategi for solceller og planlægning af udbygningen af solceller som en del af energiplanlægningen. Men jeg synes ikke, at vi har haft den målrettede drøftelse oven på den beretning, men nu prøver vi så igen. Og jeg håber da, at vi kommer i mål med en beretning, som virkelig får prioriteret udbygningen af solceller.
Jeg får mange henvendelser om, at der er noget, der er urimeligt. De kommer bl.a. fra kommuner, som meget gerne vil sætte solceller op på egne bygninger. Jeg får også indimellem nogle regneeksempler, hvorom man må sige: Det er godt nok flot, at de går videre med en planlægning, når der er den spinkle økonomi i det. Jeg møder tit boligforeninger, som gerne vil sætte flere solceller op på deres eksisterende bygninger, og jeg har en dialog med nogle, der arbejder for borgerenergifællesskaber, som vi jo også har taget nogle beslutninger om, men hvor vi nok mangler at se det komme helt i mål, så der kan opstå nogle nye initiativer – ikke af kæmpestor karakter, men af mindre karakter, så vi forhåbentlig kan komme frem til, at der er en opbakning til udbygningen af vedvarende energi.
Det, der mange gange er problemet med de her store markanlæg med solceller, er, at det er den enkelte jordbesidder, som har lavet en ansøgning, og som har planlagt det ud fra, hvor han kan få den billigste nettilslutning, og hvor der måske lige kan spares en transformation. Det er altså ikke har gjort ud fra lokalsamfundets ønske om, hvor der ikke skal være solceller, fordi man gerne vil kunne gå en tur og den slags. Jeg synes, at jeg jævnligt støder på den slags, og indimellem splitter det byrådet. Det kunne de bl.a. opleve på Samsø sidste år, hvor en godsejer havde en plan og ikke ville dele projektet med øens befolkning. Byrådet var splittet, og det endte med, at der var et flertal, der sagde nej til det projekt. På lignende vis kan vi finde andre projekter rundt i landet, som giver mange skærmydsler i byrådet, og hvor man nogle gange ender med at sige ja til noget, som man ikke synes er helt i orden, og nogle gange siger man også ja, fordi man synes, at man har en forpligtelse over for udbygningen af den vedvarende energi.
Hvis man så er i en situation, hvor man har sagt nej til nogle vindmøller på land, er det så ikke rimeligt, at man i den samme kommune kommer frem til at være positiv over for opsætning af nogle solceller? Den erkendelse er der jo nogle steder, og jeg synes, at vi skal spille med på, at vi har kommuner, der gerne vil være med i omstillingen, at vi har boligforeninger, som vil spille med, og vi ser nye initiativer, som spiller ind, men jeg tror, at der er nogle rammevilkår, der ikke er gode nok.
Jeg tror også, at der er nogle muligheder, der ikke er foldet helt ud. Jeg undrer mig nogle gange over de her kedelige parkeringspladser. Hvorfor ikke lave flere parkeringspladser med en solcelleoverdækning? Så kan man holde der i tørvejr, og der kan sådan set opsamles noget elektricitet fra nogle solceller, som laver en fin solafskærmning af en parkeringsplads. Hvorfor ser vi ikke flere af den type anlæg? Vi har store, kedelige og grimme parkeringspladser over hele landet. Der er et potentiale, der ikke er udnyttet.
Det positive ved solceller er jo, at vi globalt set har mere energi, der kommer fra solen, end vi forbruger. Det er et langt større energiflow, der kommer ned på kloden, som vi skal lære at udnytte bedst muligt. Så at lave en strategi for det synes jeg er på sin plads.
Jeg vil gerne sige tak til ministeren for opbakningen, tak til Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti. De Konservative ville gerne have det ind i en større plan, men jeg betragter det alligevel som en delvis positiv modtagelse af Enhedslistens forslag. Så jeg ser meget frem til, at vi får lavet en beretning, og jeg ser også frem til, at der bliver nogle forhandlinger her inden sommer, hvor vi får landet en aftale om, hvordan vi udbygger den vedvarende energi i Danmark, både med sol- og vindenergi.