Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2021-22
B 160
Offentligt
2581438_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1924.
maj 2022
J nr.
2022 - 283
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. maj 2022 stillet mig følgende
spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sø-
ren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 4
Hvor langt er man med at realisere mulighederne for virtuel afregning for energi fra
solceller?
Svar
Muliggørelse af virtuel afregning håndteres af de kommende, nye rammer for tarife-
ring af sammenslutninger af netbrugere.
Regeringen og forligspartierne bag Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 har
med PtX-aftalen (Aftale om udvikling og fremme af brint og grønne brændstoffer) af
15. marts 2022 aftalt at udvide muligheden for at dele og forbruge elektricitet via lo-
kal kollektiv tarifering. De nye rammer skal udmøntes ved lovændring, og et lov-
forslag er derfor under udarbejdelse. Lovforslaget forventes fremsat første halvdel
af oktober 2022 mhp. ikrafttrædelse i januar 2023. Det vil herefter være op til Ener-
ginet og netvirksomhederne at udvikle konkrete metoder for tarifering af sammen-
slutninger af netbrugere. Tarifmetoderne skal efterfølgende godkendes af Forsy-
ningstilsynet.
Lokal kollektiv tarifering er en tarifmetode, der kan tage højde for sammenslutnin-
ger af netbrugeres samlede træk på det kollektive elnet, når de tariferes. Tarifmeto-
den har til hensigt at fremme en omkostningseffektiv udnyttelse af elnettet, og den
vil kunne gælde for sammenslutninger af netbrugere, fx energifællesskaber og in-
dustrifællesskaber, der kan forbruge og producere el samtidigt, hvilket kan mindske
deres belastning af det kollektive elnet.
Regeringen og partierne ønskede med aftalen at fremme muligheden for tarifløs-
ninger, der kan belønne lokale sammenslutninger af netbrugere, når de bidrager
med sådanne fordele for elnettet. Rammerne herfor forbedres ved, at geografisk
differentiering af sammenslutninger af netbrugere bliver tilladt. Dette vil give Energi-
net og netvirksomhederne mulighed for at kunne udvikle nye tariftyper, der kan
tage højde for lokale forhold og løsninger. Tarifmetoderne udarbejdes af Energinet
og netvirksomhederne og godkendes af Forsyningstilsynet. Lokal kollektiv tarifering
indebærer ikke en ændring i elafgiften.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
B 160 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om mulighederne for virtuel afregning for energi fra solceller, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2581438_0002.png
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2