Det næste punkt på dagsordenen er:

25) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 167:

Forslag til folketingsbeslutning om retskrav på erstatning til ofre for en terrorhandling begået i udlandet.

Af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.03.2022).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Tak til formanden for ordet, og tak til forslagsstillerne fra SF. Ofre, der har været udsat for terrorhandlinger, er ofte ramt for livet, og de kommer måske aldrig tilbage til deres normale dagligdag igen, og det er naturligt, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte og hjælpe dem på alle de fronter, hvor vi har mulighed for det. Derfor vil jeg, inden vi dykker lidt ned i juraen, starte med at sige, at vi støtter beslutningsforslaget fra regeringens side. Selvfølgelig skal der være klarhed over og sikkerhed for, at ofre for terrorhandlinger har adgang til erstatning i Danmark, også selv om handlingen er sket i udlandet.

Vi har i Danmark en offererstatningsordning, hvor staten yder erstatning til ofre for forbrydelser. Udgangspunktet er, at forbrydelsen skal være sket i Danmark, det er udgangspunktet, før staten yder erstatning. Det er dog i særlige tilfælde muligt for Erstatningsnævnet at udbetale erstatning til ofre, selv om forbrydelsen er sket i udlandet, og i de tilfælde foretager Erstatningsnævnet en vurdering af, om det vil være rimeligt at yde erstatning. Terrorhandlinger nævnes i forarbejderne til offererstatningsloven som et af de tilfælde, der vil kunne falde inden for den her rimelighedserstatning, og nævnets praksis har da også været, at ofre for terrorhandlinger eller deres pårørende falder inden for offererstatningsordningen.

Med beslutningsforslaget pålægger SF regeringen at fremsætte et forslag, der skal ændre lovgivningen, så terrorramte borgere og deres pårørende fremover har et retskrav på at få erstatning, hvis de almindelige erstatningsretlige betingelser i øvrigt er opfyldt – altså en model, hvor man trækker rimelighedsvurderingen ud af ligningen. Med beslutningsforslaget vil retsstillingen være den samme for ofre for terrorhandlinger og deres pårørende, uanset om terrorangrebet er sket i Danmark eller i udlandet.

Det ligger mig på sinde, at ofre for terrorhandlinger er i en helt særlig situation, og vi skal fra myndighedernes side passe på de ofre og deres pårørende, og derfor vil jeg godt være med til at give dem større klarhed over, om de kan få erstatning. I forlængelse af det giver det god mening at ændre den nuværende ordning fra en rimelighedserstatning til et egentligt retskrav, også selv om den nuværende praksis er, at ofre for terrorhandlinger er omfattet af erstatningsordningen.

En lovændring kræver dog, at vi ser nærmere på afgrænsningen af, hvilke forbrydelser der vil skulle indgå under den særregel, herunder om man vil kunne inddrage overvejelser om accept af risiko eller egen skyld, hvis offeret f.eks. ulovligt er indrejst til eller opholder sig i et konfliktområde. Vi kan derfor først nå at fremsætte forslaget i næste folketingssamling, som jo starter til oktober. Det er jo ikke helt det samme som det, der står i forslaget, men jeg håber, at vi kan ende på en fornuftig løsning i Retsudvalget alligevel, og det kunne f.eks. være en fælles beretningstekst.

Med det initiativ ville vi kunne hjælpe ofre for terrorhandlinger og deres pårørende videre i livet, og selv om jeg ved, at de forfærdelige oplevelser formentlig vil påvirke ofrene resten af livet, tror og håber jeg, at klarhed over og mulighederne for at få erstatning forhåbentlig kan hjælpe dem et skridt på vejen. Derfor støtter vi tanken om et retskrav. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning. Hr. Peter Skaarup.

Jeg synes, det er fint, at regeringen i princippet vil støtte det her forslag, men jeg vil godt lige høre, hvordan ministeren ser på spørgsmålet om dansk indfødsret. Ser ministeren det sådan, at der skal være et krav om, at man har dansk statsborgerskab, for at man skal kunne få andel i den nye ordning, eller har det ikke nogen betydning for ministeren?

Ministeren.

Det har vi ikke lagt os fast på, men jeg forestiller mig, at hvis det kan lade sig gøre at lave en fælles beretningstekst, så vil vi fra regeringens side prøve at komme med et udspil til, hvordan den kunne skrues sammen, så vi sikrer den samme retsstilling for ofre for terrorhandlinger i Danmark og i udlandet. Det vil nok være vores udgangspunkt for de diskussioner, og der vil Dansk Folkeparti jo så også kunne bringe deres argumenter ind i diskussionen.

Hr. Peter Skaarup.

Men er ministeren enig i, at det i forhold til de her regler har betydning, om man er dansk statsborger eller ikke er dansk statsborger?

Ministeren.

Jeg er enig i, at det har betydning, om man har det ene eller det andet statsborgerskab, men om det også vil have betydning i i forhold til en offererstatningsordning, er jeg sikker på rejser nogle juridiske overvejelser, bl.a. med hensyn til nogle lighedsgrundsætninger og sådan noget. Derfor tør jeg ikke lige svare på det her fra talerstolen.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til justitsministeren. Så er det ordførerne. Den første ordfører er fra Socialdemokratiet. Hr. Bjørn Brandenborg, værsgo.

Tak for ordet. Beslutningsforslaget lægger op til, at der udarbejdes en model for, at politiveteraner og deres pårørende kan få samme vilkår som dem, vores veteraner fra forsvaret tilbydes i dag. (Tredje næstformand (Trine Torp): Det er det andet forslag). Gud, det er det sgu da også! Øjeblik! (Tredje næstformand (Trine Torp): Ja, sådan kan det gå, når der er mange forslag på en dag. Værsgo, hr. Bjørn Brandenborg). Tak, og tak for, at der er en meget, meget vaks formand i stolen. Hold nu op, men der er mere end et forslag i dag. Tak for det.

Vi prøver igen. Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne fra SF for at rejse endnu et vigtigt forslag. Jeg kan starte med at sige, at vi støtter forslaget. Ofre for terror har været ude for helt ubeskrivelige traumatiserende oplevelser, som kan ændre både deres og deres pårørendes liv. Og selv om spørgsmålet om erstatning kan virke som en mindre ting i det store billede om liv og død, så kan muligheden for at få erstatning forhåbentlig gøre en lille forskel i det efterfølgende forløb. Og der synes vi ikke, at der er nogen grund til, at retsstillingen ikke skulle være den samme for ofre for terrorhandlinger og deres pårørende, uanset om et terrorangreb er sket i Danmark eller i udlandet. Disse ofre og deres pårørende skal også have et retskrav på at få erstatning.

Så vi støtter det her forslag, og så må vi se, hvordan vi kan få tilrettelagt processen. Tak til SF for forslaget, og tak for ordet.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Tak til hr. Bjørn Brandenborg. Så er det Venstres ordfører, hr. Morten Dahlin. Værsgo.

Tak for det, formand. Og tak til forslagsstillerne bag beslutningsforslaget. I Venstre mener vi, at terrorisme udgør en af de groveste overtrædelser af de helt grundlæggende principper, vores demokratiske samfund bygger på. Terrorisme er en trussel mod udøvelsen af de grundlæggende menneskerettigheder, som vores folkestyre og vores samfundsmodel står på skuldrene af.

Som jeg også sagde ved det tidligere beslutningsforslag, håber vi naturligvis ikke, at der er danskere, der i fremtiden vil blive ofre for terrorhandlinger, men det er en garanti, som hverken vi eller nogen andre partier her i Folketinget vil kunne give. Derfor ønsker vi naturligvis også at sikre, at danske borgere, der kommer til skade ved terrorhandlinger, eller pårørende hertil sikres et egentligt retskrav på erstatning eller godtgørelse fra den danske stat, uanset om overtrædelsen er foregået på dansk jord eller under lovligt ophold i udlandet.

SF skriver i beslutningsforslaget, at partiet er overbevist om, at finansieringen kan klares inden for den ramme, der allerede er afsat. Det er en overbevisning, som vi i Venstre deler, og som vi tror er rigtig, men som vi selvfølgelig også bliver nødt til at spørge ind til under udvalgsbehandlingen for at sikre os, at SF's antagelse er korrekt. Så det vil vi gøre i udvalgsbehandlingen.

Men vi er umiddelbart positivt stemt over for forslaget. Vi ser frem til den videre behandling. Tak for ordet.

Tak til Venstres ordfører. Så er det ordføreren for Radikale Venstre. Fru Samira Nawa, værsgo.

Mange tak. Jeg kunne i virkeligheden genbruge store dele af min ordførertale fra den forrige behandling, men i stedet for vil jeg gå direkte til kernen af forslaget her. For i Radikale Venstre bakker vi op om, at pårørende og ofre for en terrorhandling begået i udlandet sikres et egentligt retskrav efter offererstatningsloven. Selv om Erstatningsnævnets praksis har været, at ofre for terrorhandlinger og også pårørende falder inden for offererstatningsordningen, kan et egentligt retskrav forhåbentlig give en forudsigelighed og ikke mindst en eller anden form for tryghed i en så traumatisk situation. Erstatning kan naturligvis aldrig hele sår, men at have et klart retskrav kan forhåbentlig sikre, at erstatningsspørgsmålet i sig selv ikke giver anledning til unødig bekymring i en meget svær tid.

I Radikale Venstre støtter vi forslaget. Det kunne teknisk set også være, at vi, som ministeren nævnte i sin tale, lander i en fælles beretning. Hvordan det lige ender, ved jeg ikke, men udgangspunktet er, at vi støtter beslutningsforslaget. Tak til SF for at have fremsat det. Tak.

Tak til Radikale Venstres ordfører, og så er det ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Fru Britt Bager, værsgo.

Tak for det, og tak til forslagsstillerne for at fremsætte det her beslutningsforslag. Terrorisme er en trussel mod vores demokrati, og derfor har vi en forpligtigelse til som samfund at sikre, at ofre og pårørende ved en forbrydelse får en erstatning, hvis de har været udsat for en terrorhandling, også hvis den terrorhandling er begået i udlandet. Derfor kan jeg sige, at Det Konservative Folkeparti støtter op om det her forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Peter Skaarup.

Vi behandler i dag B 167, altså et forslag til folketingsbeslutning om retskrav på erstatning til ofre for en terrorhandling begået i udlandet. Det drejer sig konkret om at pålægge regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag, sådan at danske borgere, der måtte blive ofre for en terrorhandling begået i udlandet, eller pårørende hertil, sikres et retskrav på erstatning efter offererstatningsloven.

Som ministeren var inde på, har der været nogle tilfælde, hvor der er blevet givet erstatning, men alligevel vil forslaget jo imødegå det problem, der er i, at ofre for tragiske terrorhandlinger i udlandet, der kan rammes af meget alvorlige konsekvenser af det, de har været udsat for, aldrig bliver tilkendt erstatning fra gerningspersonerne eller staten i det land, hvor terrorhandlingen har fundet sted. Og ved en skade som følge af straffelovsovertrædelser begået i udlandet er der jo heller ikke tale om, at man i alle tilfælde efter dansk ret giver helt de samme muligheder for at få tilkendt erstatning fra den danske stat. Det har vi jo oplevet flere eksempler på, som vi også er blevet konfronteret med, i hvert fald os, der er medlemmer af Retsudvalget.

Det er jo efter de gældende regler kun personer med tilknytning til Danmark, f.eks. gennem bopæl eller indfødsret, der har retskrav på erstatning for terror, der er begået i udlandet; det er forudsætningen. Der er det så, at forslagsstillerne, dvs. SF, siger, at det er uhensigtsmæssigt, at der er forskel på retskravet for terrorofres retsstilling, afhængigt af om handlingen er begået på dansk grund eller er begået uden for Danmark.

Vi synes grundlæggende i Dansk Folkeparti, at der er fornuftige toner i det her forslag. Vi synes grundlæggende, det er fornuftigt, at man hjælper danske borgere, også selv om det, de har været udsat for, ikke er foregået i Danmark, men kan være foregået et sted i udlandet. Der er dog i forbindelse med behandlingen i udvalget og også af det forslag, som ministeren var inde på måske kunne blive udgangen på det, noget, vi skal være opmærksomme på. Vi synes, at hvis det skal være et retskrav, så skal man forbeholde det danske statsborgere, at der skal kunne gives erstatning af den danske stat. Det bør jo som udgangspunkt være den pågældende stat, hvori terroren begås, der bør sikre ofrene den rigtige erstatning, og hvis det så ikke lader sig gøre, jamen så er det jo den danske stat, der må gøre det. Men at den danske stat skal til at betale og hjælpe med erstatning til folk, der ikke er danske statsborgere, synes vi fører lidt for vidt. Der håber vi jo på, at når regeringen kommer med det udspil, der måske kan være opfølgningen på det her beslutningsforslag, så vil man skelne mellem danske statsborgere og ikkedanske statsborgere.

Men som sagt er der for vores vedkommende positive vibrationer omkring det her forslag.

Tak til hr. Peter Skaarup. Og så er det Nye Borgerliges ordfører, fru Pernille Vermund.

Det er det andet gode beslutningsforslag fra SF i dag, og vi kan bakke op om forslaget. Det tidligere forslag om rettigheder for terrorofre var et generelt forslag. Nu behandler vi et forslag om danske borgere – det, jeg læser som danske statsborgere – som bliver ofre for terrorhandlinger i udlandet, og det bakker vi i Nye Borgerlige op om.

Hvis jeg mod forventning skulle have læst ordlyden danske borgere anderledes, end det er ment, altså så der ikke er tale om danske statsborgere, så bliver det nok svært for os at støtte op om forslaget. For det må selvfølgelig være sådan, at den danske stat tager et ansvar for danske statsborgere og ikke for vilkårlige borgere, som opholder sig i vilkårlige lande. Men med de ord støtter vi forslaget.

Tak til fru Pernille Vermund. Og så er vi igennem alle ordførerne, bortset fra ordføreren for forslagsstillerne. Værsgo, fru Karina Lorentzen Dehnhardt fra SF.

Jeg vil også gerne sige tak for de ordførertaler, der er faldet her, og hvor der jo generelt er god opbakning til, at vi skal sikre danske ofre for terrorangreb bedre, end de er i dag, når det handler om erstatninger. Jeg synes jo ikke, at det skal være sådan, at fordi man bliver udsat for et terrorangreb i et land, hvor erstatning er ikkeeksisterende, så bliver man efterladt på perronen, og det er i virkeligheden det, som forslaget her er udtryk for. Og vi mener også, at det er uholdbart, at det f.eks. skal være sådan noget som den efterfølgende eksponering i medierne og på nettet, som skal være en medvirkende faktor for, at det kan rent faktisk lade sig gøre at få erstatning, som det jo er i dag.

Så vi takker for debatten og den positive opbakning. Og så vil jeg bare sige, i forhold til om det kun skal være danske statsborgere eller det også skal være andre, at jeg personligt ville være ked af det, hvis vi lander på en model, hvor f.eks. kvoteflygtninge, som jo i hvert fald ikke har en anden stat at vende tilbage til, ikke vil være berettiget til erstatning. De er netop i Danmark, fordi de ikke kan vende tilbage til deres oprindelsesland. Hvis de rejser ud til, lad os sige USA, som jo har haft en del terrorangreb, og bliver udsat for noget dér og de så ikke vil være berettiget til erstatning, synes jeg, det vil være en uretfærdig retsstilling. Men vi må se et oplæg fra ministeren, og så må vi jo se, hvor mange der hænger på i sidste ende. Men tak for debatten.

Tak til SF's ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter dette som vedtaget.

Det er vedtaget.