Tak til formanden for ordet, og tak til forslagsstillerne fra SF. Ofre, der har været udsat for terrorhandlinger, er ofte ramt for livet, og de kommer måske aldrig tilbage til deres normale dagligdag igen, og det er naturligt, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte og hjælpe dem på alle de fronter, hvor vi har mulighed for det. Derfor vil jeg, inden vi dykker lidt ned i juraen, starte med at sige, at vi støtter beslutningsforslaget fra regeringens side. Selvfølgelig skal der være klarhed over og sikkerhed for, at ofre for terrorhandlinger har adgang til erstatning i Danmark, også selv om handlingen er sket i udlandet.
Vi har i Danmark en offererstatningsordning, hvor staten yder erstatning til ofre for forbrydelser. Udgangspunktet er, at forbrydelsen skal være sket i Danmark, det er udgangspunktet, før staten yder erstatning. Det er dog i særlige tilfælde muligt for Erstatningsnævnet at udbetale erstatning til ofre, selv om forbrydelsen er sket i udlandet, og i de tilfælde foretager Erstatningsnævnet en vurdering af, om det vil være rimeligt at yde erstatning. Terrorhandlinger nævnes i forarbejderne til offererstatningsloven som et af de tilfælde, der vil kunne falde inden for den her rimelighedserstatning, og nævnets praksis har da også været, at ofre for terrorhandlinger eller deres pårørende falder inden for offererstatningsordningen.
Med beslutningsforslaget pålægger SF regeringen at fremsætte et forslag, der skal ændre lovgivningen, så terrorramte borgere og deres pårørende fremover har et retskrav på at få erstatning, hvis de almindelige erstatningsretlige betingelser i øvrigt er opfyldt – altså en model, hvor man trækker rimelighedsvurderingen ud af ligningen. Med beslutningsforslaget vil retsstillingen være den samme for ofre for terrorhandlinger og deres pårørende, uanset om terrorangrebet er sket i Danmark eller i udlandet.
Det ligger mig på sinde, at ofre for terrorhandlinger er i en helt særlig situation, og vi skal fra myndighedernes side passe på de ofre og deres pårørende, og derfor vil jeg godt være med til at give dem større klarhed over, om de kan få erstatning. I forlængelse af det giver det god mening at ændre den nuværende ordning fra en rimelighedserstatning til et egentligt retskrav, også selv om den nuværende praksis er, at ofre for terrorhandlinger er omfattet af erstatningsordningen.
En lovændring kræver dog, at vi ser nærmere på afgrænsningen af, hvilke forbrydelser der vil skulle indgå under den særregel, herunder om man vil kunne inddrage overvejelser om accept af risiko eller egen skyld, hvis offeret f.eks. ulovligt er indrejst til eller opholder sig i et konfliktområde. Vi kan derfor først nå at fremsætte forslaget i næste folketingssamling, som jo starter til oktober. Det er jo ikke helt det samme som det, der står i forslaget, men jeg håber, at vi kan ende på en fornuftig løsning i Retsudvalget alligevel, og det kunne f.eks. være en fælles beretningstekst.
Med det initiativ ville vi kunne hjælpe ofre for terrorhandlinger og deres pårørende videre i livet, og selv om jeg ved, at de forfærdelige oplevelser formentlig vil påvirke ofrene resten af livet, tror og håber jeg, at klarhed over og mulighederne for at få erstatning forhåbentlig kan hjælpe dem et skridt på vejen. Derfor støtter vi tanken om et retskrav. Tak for ordet.