Udlændinge- og Integrationsudvalget 2021-22
B 57 Bilag 3
Offentligt
2504564_0001.png
VIS Beslutningsforslag
Forslag til folketingsbeslutning
om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt
grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021
om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr.
810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226,
(EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU)
2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU)
2019/1896 og om ophævelse af Rådets
beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse
2008/633/RIA, med henblik på reform af
visuminformationssystemet
Folketinget meddeler sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne i
henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling på mellemstatsligt
grundlag tilslutter sig Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU)
2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU)
2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU)
2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning
2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af
visuminformationssystemet.
25. november 2021
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Anne-Marie Træholt
Sags nr.
Akt-id
2021 - 19136
1834517
Side
1/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til forslaget
1. Formål og baggrund
1.1.
Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at opnå Folketingets
samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Danmarks vegne i
henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling på mellemstatsligt
grundlag tilslutter sig:
- Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008,
(EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU)
2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om
ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse
2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet
(ændringsforordningen).
Ændringsforordningen er optrykt som bilag 1 til beslutningsforslaget.
1.2. Danmarks stilling
Ændringsforordningen er vedtaget med hjemmel i traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 77, stk. 2, litra a, b, d og e, samt
artikel 87, stk. 2, litra a.
Som følge af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender
deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse af forordningen, der ligeledes ikke
er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark, jf. artikel 1 og 2 i
protokol nr. 22 om Danmarks stilling.
Da ændringsforordningen udgør en udbygning af Schengenreglerne, træffer
Danmark i henhold til artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden seks
måneder efter Rådets vedtagelse afgørelse om, hvorvidt Danmark vil
gennemføre forordningen i dansk ret.
Træffer Danmark afgørelse om, at ændringsforordningen skal gennemføres i
dansk ret, skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige
medlemsstater, der er bundet af forordningen.
Hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre forordningen i dansk ret,
overvejer de medlemsstater, der er bundet af forordningen, hvilke passende
Side
2/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
foranstaltninger der skal træffes. Dette kan betyde, at Danmark i yderste
konsekvens må træde ud af Schengensamarbejdet.
Det er regeringens opfattelse, at Danmark bør tilslutte sig forordningen, jf.
pkt. 4 nedenfor.
Folketingets Europaudvalg gav på den baggrund den 30. november 2018
mandat til, at Danmark kan meddele Rådet og Kommissionen, at Danmark
agter at gennemføre ændringsforordningen i dansk ret.
Gennemførelse af ændringsforordningen vil medføre behov for ændringer af
dansk lovgivning, jf. pkt. 5 nedenfor. Danmarks tilslutning til forordningen
forudsætter derfor Folketingets samtykke, jf. grundlovens 19, stk. 1.
2. Gældende ret
2.1. Schengensamarbejdet
Danmark indtrådte i Schengensamarbejdet den 25. marts 2001.
Schengensamarbejdets formål er at skabe et fælles område uden indre
grænser, og udgangspunktet for Schengensamarbejdet er en ophævelse af
personkontrollen ved de fælles indre grænser inden for Schengenområdet
suppleret med fælles regler for passage af Schengenområdets ydre grænser
og ens visumregler for tredjelandsborgere.
2.2. Visuminformationssystemet (VIS)
Visuminformationssystemet (VIS) blev oprettet ved Rådets beslutning af 8.
juni 2004 om indførelse af visuminformationssystemet (2004/512/EF) som
den teknologiske løsning til udveksling af visumoplysninger mellem
medlemsstaterne. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
767/2008 (VIS-forordningen) fastlægges formålet med, funktionerne i og
ansvaret for VIS samt betingelserne og procedurerne for udveksling af
oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold og for at
lette behandlingen af ansøgninger om og afgørelserne om visum til kortvarigt
ophold. Reglerne for registrering af biometriske identifikatorer i VIS er
fastsat i forordning (EF) nr. 810/2009 (visumkodeksen). I Rådets afgørelse
2008/633/RIA af 23. juni 2008 (rådsafgørelsen) fastlægges betingelserne for,
at de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og Europol kan få adgang til
at søge i VIS med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af
terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.
Side
3/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
Siden 2011 har VIS fungeret som den tekniske løsning til facilitering af
visumudstedelsesproceduren for visum til korte ophold (højst 90 dage inden
for en periode på 180 dage), der udstedes efter reglerne i visumkodeks.
Ved opslag i VIS kan grænse- og udlændingemyndigheder hurtigt og effektivt
kontrollere de nødvendige oplysninger om tredjelandsstatsborgere, der skal
være i besiddelse af et visum i forbindelse med indrejse og ophold i EU.
Systemet udfører biometrisk matchning, primært af fingeraftryk, til
identifikation og verifikation.
Visuminformationssystemet har hidtil ikke indeholdt oplysninger om visa til
længerevarende ophold eller opholdstilladelser. Der har heller ikke hidtil
været adgang til oplysninger i VIS for medlemmer af europæiske grænse- og
kystvagtshold eller for transportvirksomheder. De visumudstedende
myndigheder er efter de gældende regler forpligtede til at kontrollere, om
visumansøgere
er
registreret
med
indrejseforbud
i
Schengeninformationssystemet (SIS), når de udfører sikkerheds- og
migrationsvurderinger af tredjelandsstatsborgere, der ansøger om visum til
kortvarigt ophold, men ikke til at kontrollere, om visumansøgere måtte være
registreret i andre EU-databaser.
2.3. VIS-forordningen
I VIS-forordningen fastlægges formålet med, funktionerne i og ansvaret for
VIS. Der fastlægges betingelser og procedurer for udveksling af oplysninger
mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt ophold og om
afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om,
hvorvidt visummet skal annulleres, inddrages eller forlænges, for at lette
behandlingen af sådanne ansøgninger og afgørelserne i forbindelse hermed.
VIS-forordningen er opdelt i kapitlerne I-VII.
Kapitel I
indeholder generelle bestemmelser om formålet med VIS,
definitioner, kategorier af oplysninger og generelle regler om adgang til VIS.
Det følger af VIS-forordningens artikel 2, at det overordnede formål med VIS
er at forbedre gennemførelsen af den fælles visumpolitik, det konsulære
samarbejde og konsultationerne mellem de centrale visummyndigheder ved
at lette udvekslingen af visumoplysninger mellem medlemsstaterne med
henblik
på
at
lette
visumansøgningsprocedurerne,
forebygge
»visumshopping«, lette bekæmpelsen af svig, lette grænsekontrollen, bistå
med identifikationen af personer, der ikke eller ikke længere opfylder
Side
4/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
betingelserne for indrejse i, ophold eller bopæl på medlemsstaternes område,
lette anvendelsen af Dublinforordningen om fastsættelse af, hvilken
medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, og at
bidrage til den indre sikkerhed i Schengenområdet.
Det fastlægges i artikel 5, hvilke kategorier af oplysninger (såsom
alfanumeriske oplysninger om ansøger, fotografier, fingeraftryksoplysninger,
mv.) der registreres i VIS.
I artikel 6 fastlægges, hvilke myndigheder der skal have adgang til at indlæse,
ændre og slette oplysninger i VIS, og hvilke myndigheder der alene skal have
adgang til at søge i og indhente oplysninger fra VIS.
Adgang til at indlæse, ændre eller slette oplysninger i VIS gives kun til
bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, jf. VIS-forordningens
artikel 6, stk. 1.
Adgangen til VIS med henblik på at foretage en søgning i oplysningerne i
VIS er forbeholdt bemyndigede medarbejdere hos de myndigheder og EU-
organer, som er opregnet i VIS-forordningens artikel 6, stk. 2. Søgeadgangen
er begrænset til de oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af
myndighedernes opgaver i overensstemmelse med disse formål, og skal stå i
et rimeligt forhold til de forfulgte mål.
Der er endvidere mulighed for, at nationale efterforskningsmyndigheder kan
få adgang til oplysningerne i VIS, når der er rimelig grund til at antage, at
søgning i VIS-oplysningerne vil bidrage væsentligt til forebyggelse, afsløring
eller efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare
handlinger, jf. VIS-forordningens artikel 3. Endvidere har Europol adgang til
VIS inden for rammerne af sit mandat, og når det er nødvendigt for udførelsen
af dets opgaver. Den nærmere regulering af disse myndigheders adgang er
reguleret i Rådets afgørelse 2008/633/RIA af 23. juni 2008.
Kapitel II
omhandler visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af
oplysninger i VIS.
I artikel 8 fastlægges procedurerne (såsom oprettelse af ansøgningsdossierer)
for indlæsning af oplysninger i VIS. I artikel 9 fastlægges, hvilke oplysninger
visummyndighederne skal indlæse i VIS ved modtagelsen af en ansøgning.
Der skal bl.a. indlæses oplysninger om ansøgers navn, fødselsdato, køn,
nationalitet, pasnummer og -type, oplysninger om den person, der har udstedt
en invitation og/eller er forpligtet til at dække ansøgerens leveomkostninger
Side
5/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
under opholdet, rejsens formål, forventede rejsedatoer, ansøgers
beskæftigelse, samt ansøgers foto og fingeraftryk. I artiklerne 10-14
fastlægges, hvilke oplysninger der skal tilføjes ved udstedelse af visum (f.eks.
den udstedende myndighed, sted og dato) eller ved afslag på visum (f.eks.
sted og dato for afgørelsen og begrundelsen), ved afbrydelse af
sagsbehandlingen, ved inddragelse eller annullering af et visum, eller ved
forlængelse af et visum.
Artikel 15 omhandler visummyndighedernes anvendelse af VIS til
behandlingen af visumansøgninger. Det følger heraf, at de kompetente
visummyndigheder har adgang til at søge i VIS med de oplysninger, som er
opregnet i artikel 15, stk. 2, (ansøgningsnummer, navn, fødselsdato,
nationalitet, køn, oplysninger om ansøgers rejsedokument, oplysninger om
værten for besøget, ansøgers fingeraftryk, nummer på visummærkat og dato
for tidligere udstedte visa) med henblik på at behandle og afgøre ansøgninger.
Det følger af stk. 3, at hvis søgningen viser, at der er registreret oplysninger
om ansøger i VIS, gives visummyndigheden adgang til ansøgningsdossieret.
Myndighederne har efter stk. 4 også adgang til at søge i ind- og
udrejsesystemet direkte fra VIS for at behandle og afgøre visumansøgninger.
Artikel 16, stk. 1 og 2, omhandler anvendelsen af VIS til brug for
konsultationer af de centrale myndigheder i medlemsstaterne før udstedelse
af visum, hvor sådanne høringer og svar på høringer sendes via VIS. Artikel
16, stk. 3, foreskriver, at VIS også kan anvendes til fremsendelse af
oplysninger om udstedelse af visa med begrænset territorial gyldighed og
andre meddelelser i forbindelse med det konsulære samarbejde samt til
fremsendelse af anmodninger til den kompetente visummyndighed om at
fremsende kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til støtte for
ansøgningen samt til elektronisk fremsendelse af de nævnte dokumenter.
Efter VIS-forordningens artikel 17 kan visummyndighederne søge i VIS med
en række angivne kriterier med henblik på rapportering og statistikker.
Kapitel III
omhandler andre myndigheders adgang til oplysninger i VIS til
specifikke formål, herunder med henblik på kontrol og verifikation ved de
ydre grænser (artikel 18) og på medlemsstaternes område (artikel 19),
identifikation (artikel 20), fastlæggelse af ansvaret for behandlingen af
asylansøgninger (artikel 21) og med henblik på behandling af
asylansøgninger (artikel 22). Efter artikel 22, stk. 1, har de kompetente
asylmyndigheder i overensstemmelse med artikel 21 i Dublinforordningen og
udelukkende med henblik på at behandle en asylansøgning adgang til at søge
i VIS med asylansøgerens fingeraftryk. Hvis den pågældendes fingeraftryk
Side
6/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
ikke kan anvendes, eller søgning med fingeraftryk ikke er mulig, kan
søgningen foretages med en række angivne oplysninger. Hvis søgningen
viser, at et udstedt visum er registreret i VIS, gives den kompetente
asylmyndighed, udelukkende med henblik på at behandle en asylansøgning,
adgang til at konsultere en række nærmere opregnede oplysninger i
ansøgningssagen, jf. artikel 22, stk. 2.
I
Kapitel IV
fastlægges regler for lagring, ændring og sletning af oplysninger
i VIS. Udgangspunktet i artikel 23, stk. 1, er, at hvert ansøgningsdossier
lagres i VIS i højst fem år. Kun den ansvarlige medlemsstat har ret til at ændre
de oplysninger, som den har fremsendt til VIS, ved at berigtige eller slette
dem, jf. artikel 24, stk. 1. Det følger af artikel 25, at ansøgningsdossierer
vedrørende en ansøger, som har opnået statsborgerskab i en af
medlemsstaterne inden udløbet af de fem år nævnt i artikel 23, straks slettes
fra VIS af den medlemsstat, der oprettede dem.
Kapitel V
fastlægger regler for drift og ansvarsområder, herunder
forbindelsen mellem det centrale visuminformationssystem (C-VIS) og de
nationale systemer via nationale grænseflader. Kapitlet indeholder desuden
regler om opbevaring af oplysninger i nationale registre, udlevering af
oplysninger til tredjelande eller internationale organisationer, datasikkerhed
samt regler om erstatningsansvar, føring af registre, opbevaring af logfiler,
egenkontrol og sanktioner.
Kapitel VI
indeholder regler om den registreredes rettigheder og om tilsyn
med hensyn til databeskyttelse.
Endelig indeholder
kapitel VII
afsluttende bestemmelser om bl.a.
Kommissionens gennemførelsesretsakter, om idriftsættelse af VIS, om
Kommissionens udøvelse af delegerede beføjelser, udvalgsprocedurer,
evaluering og kontrol, og om ikrafttræden og anvendelse.
2.4. Visumkodeks
I visumkodeks fastsættes procedurer og betingelser for udstedelse af visa til
forventede ophold på medlemsstaternes område i højst 90 dage for en periode
på 180 dage. Bestemmelserne i visumkodeks finder anvendelse på
tredjelandsstatsborgere, der skal have et visum, når de passerer
medlemsstaternes ydre grænser. I visumkodeks fastlægges endvidere bl.a.,
hvilke tredjelandsstatsborgere der skal have lufthavnstransitvisum, og
procedurer og betingelse for udstedelse af lufthavnstransitvisum.
Side
7/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
Artikel 10 i visumkodeks indeholder generelle regler for indgivelse af en
ansøgning om visum. Det følger heraf bl.a., at ansøgere skal møde personligt
op, når de indgiver en visumansøgning, med henblik på indsamling af
fingeraftryk. Det følger endvidere , at ansøgere ved indgivelse af
visumansøgningen skal fremlægge et fotografi og tillade registrering af sine
fingeraftryk.
Artikel 13 i visumkodeks indeholder regler om biometriske identifikatorer.
Det følger af artikel 13, stk. 1, bl.a., at medlemsstaterne indsamler
visumansøgerens biometriske identifikatorer, som omfatter et ansigtsbillede
og ti fingeraftryk fra vedkommende. Efter stk. 2 skal ansøgeren give
personligt fremmøde ved indgivelsen af den første ansøgning. På det
tidspunkt indsamles biometriske identifikatorer for ansøgeren i form af et
fotografi, som scannes eller tages, når ansøgningen indgives, og ti
fingeraftryk fra vedkommende, som optages fladt og indsamles digitalt. Det
følger af stk. 3, at når fingeraftryk, der er indsamlet fra ansøgere i forbindelse
med en tidligere ansøgning, for første gang indlæses i VIS mindre end 59
måneder før datoen for den nye ansøgning, kopieres de som udgangspunkt
over i den senere ansøgning. Efter stk. 4 lagres det fotografi, der er vedlagt
ansøgningen, i VIS i overensstemmelse med reglerne i VIS-forordningen.
Artikel 13 indeholder endvidere regler om de tekniske krav og specifikationer
for fotografier og fingeraftryk, om hvilke medarbejdere der må indsamle de
biometriske identifikatorer, og om hvilke persongrupper der er fritaget for at
afgive fingeraftryk, herunder børn under 12 år og personer for hvilke det er
fysisk umuligt at optage fingeraftryk.
2.5. Rådsafgørelsen
Rådsafgørelsen supplerer VIS-forordningen og relaterer sig til bestemmelsen
i VIS-forordningens artikel 3 om tilgængeligheden af oplysninger med
henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og
andre alvorlige strafbare handlinger.
Hovedindholdet i rådsafgørelsen er, at de nationalt udpegede myndigheder
har adgang til – på en række nærmere fastsatte betingelser – at søge i VIS
med henblik på, at de pågældende oplysninger kan bidrage til forebyggelse,
afsløring eller efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare
handlinger. Der er derimod ikke tale om, at de pågældende myndigheder kan
indlæse, ændre eller slette oplysninger i VIS.
2.6. Udlændingeloven
Side
8/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det fremgår af udlændingelovens § 2 a, stk. 4, at bestemmelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa
(visumkodeks) med senere ændringer gælder her i landet.
Efter udlændingelovens § 2 a, stk. 5, kan udlændinge- og
integrationsministerens fastsætte regler om optagelse af personfotografi og
fingeraftryk af en udlænding, der søger visum til Danmark.
Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 2 a, stk. 6, at bestemmelserne
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet
(VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i
landet.
Efter udlændingelovens § 2 a, stk. 7, gælder rådsafgørelsen om adgang til
søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i
medlemsstaterne og for Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og
efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger her
i landet.
Efter udlændingelovens § 58 d, stk. 1, kan udlændinge- og
integrationsministeren fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af
reglerne i bl.a. VIS-forordningen og visumkodeksen.
Efter udlændingelovens § 59 a straffes med bøde den, der bringer en
udlænding her til landet, såfremt den pågældende udlænding ved indrejse i
Danmark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i besiddelse af fornøden
rejselegitimation og visum, jf. udlændingelovens § 39. Dette finder dog ikke
anvendelse ved indrejse fra et Schengenland, medmindre udlændinge- og
integrationsministeren har truffet beslutning herom i forbindelse med, at der
er indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør af Schengengrænsekodeksens
artikel 25, jf. udlændingelovens § 38, stk. 2.
3. Ændringsforordningen
3.1. Indledning
Formålet med ændringsforordningen er
1) at lette visumansøgningsprocedurerne,
2) at lette og styrke kontrollen ved grænseovergangsstederne ved de ydre
grænser og inden for medlemsstaternes område,
Side
9/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
3) at forbedre den indre sikkerhed i Schengenområdet ved at lette
udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om
tredjelandsstatsborgere med et visum til længerevarende ophold eller
en opholdstilladelse,
4) at lette migrationsmyndigheders og retshåndhævende myndigheders
identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere på en medlemsstats
område,
5) at gøre det lettere at identificere forsvundne personer,
6) at understøtte identifikationen og tilbagesendelsen af alle personer,
der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold
eller bopæl på medlemsstaternes område,
7) at hjælpe retshåndhævende myndigheder med at få adgang til
oplysninger om personer, der ansøger om eller har et visum til
kortvarigt ophold, og udvide denne adgang til personer med et visum
til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse, hvis det er
nødvendigt med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske en
terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling, og samtidig
sikre høje standarder for databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets
fred, og
8) at indsamle statistikker til støtte for evidensbaseret politisk EU-
beslutningstagning vedrørende migration.
Gennemgående for alle dele af forslaget er et fornyet fokus på overholdelsen
af de gældende databeskyttelsesregler ved registrering, logning og anvendelse
af data registreret i VIS.
Forordningen vedrører primært ændringer til VIS-forordningen, men
indeholder også ændringer til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 810/2009 (visumkodeks), (EU) 2016/399 (grænsekodeks), (EU)
2017/2226 (EES-forordningen), (EU) 2018/1240 (ETIAS-forordningen),
(EU) 2018/1860 (SIS-tilbagesendelsesforordningen), (EU) 2018/1861 (SIS-
forordning), (EU) 2019/817 (Interoperabilitetsforordningen) og (EU)
2019/1896 (Frontex-forordningen). Det er vurderingen, at ændringerne til
disse øvrige forordninger ikke kræver Folketingets samtykke forud for
Danmarks tilslutning.
3.2. Væsentligste elementer i ændringsforordningen
3.2.1. Opgradering af tekniske komponenter i VIS
Ændringsforordningen indeholder en række ændringer af teknisk karakter,
der har til formål at tilpasse visuminformationssystemet til ny lovgivning på
Side
10/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
området samt udnytte den teknologiske udviklings nye muligheder for at gøre
behandlingen af visumansøgninger lettere både for ansøgere og konsulater,
herunder ved at integrere den såkaldte VIS Mail-søgemekanisme i VIS.
Der sættes tillige fokus på at forbedre datakvaliteten, herunder med en
funktion, der afviser de nationale visumsystemer at sende en anmodning om
forudgående søgning i andre EU-databaser, indtil alle relevante oplysninger
er indsat korrekt.
3.2.2. Øget kontrol ved behandlingen af visumansøgninger ved hjælp af inter-
operabilitet
Ifølge de gældende regler er de visumudstedende myndigheder kun
forpligtede til at kontrollere, om visumansøgere er registreret med
indrejseforbud i Schengeninformationssystemet (SIS), når de udfører
sikkerheds- og migrationsvurderinger af tredjelandsstatsborgere, der ansøger
om visum til kortvarigt ophold. Der er derimod ingen forpligtelse til at
kontrollere visumansøgere i andre EU-databaser (f.eks. Eurodac) eller i
Interpols databaser, der bl.a. indeholder oplysninger om stjålne og bortkomne
rejsedokumenter.
Fremover skal der imidlertid ske en automatiseret søgning op mod andre
databaser. Dette har direkte sammenhæng med vedtagelsen af forordning
2019/817 om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-
informationssystemer for grænser og visa (Interoperabilitetsforordningen),
der også omfatter ændringer af VIS-forordningen. Med indførelsen af
interoperabilitet bliver VIS en del af den fælles platform sammen med ind-
og udrejsesystemet (EES) og EU-systemet vedrørende rejseinformation og
rejsetilladelse (ETIAS), som skal udgøre fundamentet for interoperabiliteten.
Interoperabilitetsforordningen
introducerer
også
en
såkaldt
multiidentitetsdetektor, der skal medvirke til at sikre, at den
visummyndighed, som behandler en ansøgning, automatisk bliver
underrettet, hvis ansøgeren er kendt under forskellige identiteter, med henblik
på at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Når de nye informationssystemer er taget i brug, og der er sikret
interoperabilitet mellem dem, vil de kompetente myndigheder, herunder de
visumudstedende myndigheder, således få væsentligt bedre muligheder for
hurtigt at foretage baggrundskontrol af ansøgerne.
3.2.3. Informationer om langtidsvisum og opholdstilladelser inkluderes i VIS
Side
11/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
VIS skal fremover også indeholde oplysninger om visa til længerevarende
ophold og opholdstilladelser.
I dag indhentes der ikke oplysninger ind i VIS om visa til længerevarende
ophold og opholdstilladelser, og sådanne oplysninger kan ikke kontrolleres i
EU’s it-systemer vedrørende grænser og sikkerhed (med undtagelse af SIS i
et begrænset omfang).
Med ændringsforordningen fastlægges imidlertid nu i VIS-forordningen
procedurer for udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa
til længerevarende ophold og opholdstilladelser, herunder om visse afgørelser
om visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser.
Med hensyn til visa til længerevarende ophold og opholdstilladelser har VIS
således til formål at lette udvekslingen af oplysninger mellem
medlemsstaterne om ansøgninger og afgørelser i forbindelse hermed med
henblik på at:
a) understøtte et højt sikkerhedsniveau i alle medlemsstater ved at
bidrage til vurderingen af, om ansøgeren om eller indehaveren af et
visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse anses for
at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den indre sikkerhed
eller folkesundheden,
b) lette kontrollen ved overgangsstederne ved de ydre grænser og inden
for medlemsstaternes område,
c) bistå med identifikationen og tilbagesendelsen af alle personer, der
ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold
eller bopæl på medlemsstaternes område,
d) bidrage til forebyggelse, afsløring og efterforskning af
terrorhandlinger eller andre alvorlige strafbare handlinger,
e) bidrage til korrekt identifikation af personer,
f) bistå med identifikationen af personer under særlige omstændigheder
som omhandlet i artikel 22p (dvs. personer, som har været forsvundet,
har været bortført eller er udpeget som ofre for menneskehandel),
g) lette
anvendelsen
af
forordning
(EU)
nr.
604/2013
(Dublinforordningen)
og
direktiv
2013/32/EU
(asylproceduredirektivet), og
h) støtte målene for SIS i forbindelse med indberetninger om
tredjelandsstatsborgere, der er nægtet indrejse, personer, der begæres
anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering, forsvundne
personer eller sårbare personer, personer, der eftersøges med henblik
på at yde bistand i forbindelse med retsforfølgning, og personer, der
Side
12/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
er genstand for diskret kontrol, undersøgelseskontrol eller målrettet
kontrol.
Når informationer om langtidsvisum og opholdstilladelser fremover skal
indlæses i VIS, vil det sætte medlemsstaternes myndigheder – ud over den
udstedende myndighed – i stand til at kontrollere det pågældende dokument
og dets indehaver ved grænsen eller på medlemsstaternes område.
3.2.4. Håndtering af eksisterende informationshuller ved behandlingen af
visumansøgninger med henblik på korte ophold
3.2.4.1. Lagring af en kopi af den biografiske side i ansøgerens
rejsedokument i VIS til støtte for tilbagesendelsesprocedurer
Der indføres nye bestemmelser i VIS-forordningen om lagring af en kopi af
den biografiske side i ansøgerens rejsedokument i VIS til støtte for
tilbagesendelsesprocedurer. Baggrunden herfor er, at medlemsstaterne ikke
har en ensrettet praksis for lagring af VIS-kopier af rejsedokumenter, og der
findes heller ikke noget EU-regelsæt, der regulerer udvekslingen af disse
oplysninger mellem medlemsstaterne. Fraværet af et gyldigt rejsedokument
eller en kopi heraf forsinker og bremser i nogle tilfælde den nødvendige
identifikation i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere,
der ikke eller ikke længere opfylder betingelserne for indrejse, ophold eller
bopæl på medlemsstaternes område.
Bestemmelserne indebærer, at en kopi af ansøgerens rejsedokument fremover
skal lagres som en ny datakategori i VIS. Kopien skal indlæses i forbindelse
med ansøgningen og skal efterfølgende kunne tilgås af relevante
myndigheder i medlemsstaterne under strenge betingelser i forbindelse med
en tilbagesendelsesproces. I modsætning til oplysninger, der udtrækkes af
VIS, er kopier af rejsedokumenter et bevis for nationalitet, som i højere grad
anerkendes af tredjelande.
3.2.4.2. Alderen for optagelse af fingeraftryk for registrering i VIS sænkes
Der indføres ændringer til visumkodeksens regler om ansøgere, som er
fritaget for kravet om at afgive fingeraftryk. Alderen for, hvornår der skal
optages fingeraftryk til visumansøgningen, nedsættes fra 12 år til 6 år.
Samtidig indføres en øvre aldersgrænse på 75 år.
Nedsættelsen af aldersgrænsen for optagelse af fingeraftryk til 6 år vil give
myndighederne mulighed for at verificere et barns identitet under
Side
13/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
visumansøgningsproceduren og vil samtidig muliggøre en kontrol ved
passagen af en ydre grænse. Det er vurderingen, at utvetydig identifikation af
børn vil medføre en øget beskyttelse af børnene og bidrage til at bekæmpe
handel med børn og irregulær migration.
3.2.5. Adgang til VIS-oplysninger med henblik på retshåndhævelse
Medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til
VIS er fastlagt ved Rådets afgørelse 2008/633/RIA.
Med ændringsforordningen ophæves rådsafgørelsen. I stedet integreres
indholdet i VIS i et nyt kapitel IIIb om procedurer og betingelser for adgang
til VIS med henblik på retshåndhævelse.
For at beskytte personoplysninger og udelukke systematiske søgninger, der
udføres af retshåndhævende myndigheder, har disse myndigheder kun adgang
til søgning i VIS på en række betingelser, herunder at det skal være
nødvendigt med henblik på at forebygge, afsløre eller efterforske en
terrorhandling eller en anden alvorlig strafbar handling og stå i et rimeligt
forhold til formålet, og at der skal være rimelig grund til at antage, at
søgningen i VIS-oplysninger vil kunne bidrage væsentligt til at forebygge,
afsløre eller efterforske nogen af de pågældende strafbare handlinger.
3.2.6. Andre identificerede informationshuller
3.2.6.1. Listen over anerkendte rejsedokumenter integreres i VIS
Den allerede eksisterende liste over rejsedokumenter, der giver indehaveren
ret til at passere de ydre grænser, og som kan forsynes med et visum, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1105/2011/EU, integreres i VIS.
Dette følger af en ny bestemmelse i VIS-forordningens artikel 5a.
Det betyder, at der fremover vil være en central forvaltning af listen i
systemet. Endvidere vil der blive foretaget en automatiseret søgning i listen
over anerkendte rejsedokumenter i forbindelse med visumansøgnings- eller
udstedelsesproceduren. Hvis søgningen viser, at rejsedokumentet ikke
anerkendes af en eller flere medlemsstater, vil der skulle udstedes et visum
med begrænset territorial gyldighed efter reglerne i visumkodeksens artikel
25, stk. 3, hvis der udstedes visum.
3.2.6.2. Adgang til oplysninger i VIS for medlemmer af europæiske grænse-
og kystvagthold
Side
14/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
Med ændringsforordningen gives medlemmer af europæiske grænse- og
kystvagthold og hold af medarbejdere, der er involveret i opgaver vedrørende
tilbagesendelse, for at udøve deres opgaver og beføjelser i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 tilladelse til inden for
deres mandat at få adgang til og søge i VIS-oplysninger under visse
betingelser.
3.2.6.3. Transportvirksomheders adgang til oplysninger med henblik på
kontrol
Med ændringsforordningen indføres endvidere nye muligheder for, at luft- og
søtransportvirksomheder samt internationale transportvirksomheder, der
transporterer grupper til lands i busser, med henblik på at overholde deres
forpligtelser i henhold til Schengenkonventionens artikel 26, stk. 1, litra b,
ved at sende en forespørgsel til VIS kan kontrollere, om
tredjelandsstatsborgere med et visum til kortvarigt ophold, et visum til
længerevarende ophold eller en opholdstilladelse er i besiddelse af de
krævede gyldige viseringer eller opholdstilladelser.
Kontrollen skal muliggøres via sikker adgang til en såkaldt gatewayfacilitet.
VIS giver transportvirksomheden et OK/IKKE OK-svar, der angiver, om
personen har et gyldigt visum, et gyldigt langtidsvisum eller en gyldig
opholdstilladelse, alt efter hvad der er relevant.
4. Regeringens overvejelser
Hensynet til den indre sikkerhed og til at sikre kontrollen med, hvem der ind-
og udrejser nødvendiggør en systematisk kontrol af, hvem der rejser ind i
Schengenområdet. Regeringen støtter derfor en styrkelse af kontrollen med
de ydre grænser, kontrollen på medlemsstaternes område og anvendelsen af
fælles kontrolsystemer.
Regeringen er således positivt indstillet over for de ændringer af
visuminformationssystemet, der følger af ændringsforordningen, der bl.a.
skal lette procedurerne for udstedelse af Schengenvisa, styrke kontrollen på
de ydre grænser og på medlemsstaternes område og styrke den indre
sikkerhed gennem enklere deling af oplysninger om langtidsvisum og
opholdstilladelser, herunder ved øget brug af interoperabilitet mellem
visuminformationssystemet og øvrige EU-informationssystemer.
Det er endvidere regeringens holdning, at Danmark fortsat bør deltage i det
praktiske Schengensamarbejde. Da en beslutning om ikke at tilslutte sig
Side
15/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
ændringsforordningen i yderste konsekvens vil kunne indebære, at Danmark
må forlade det samlede Schengensamarbejde, taler også dette for en dansk
tilslutning.
Med vedtagelsen af beslutningsforslaget giver Folketinget sit samtykke efter
grundlovens § 19, stk. 1, til at udlændinge- og integrationsministeren på
Danmarks vegne kan meddele, at Danmark har besluttet at gennemføre
ændringsforordningen i dansk ret.
Hvis
beslutningsforslaget
vedtages,
vil
udlændinge-
og
integrationsministeren
således
inden for fristen på seks måneder fra
forordningens vedtagelse meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre
forordningen i dansk ret. Herved skabes der en folkeretlig forpligtelse mellem
Danmark og de øvrige medlemsstater, der er bundet af forordningen.
5. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Gennemførelse af ændringsforordningen i dansk ret vil indebære, at der skal
foretages visse teknisk prægede ændringer af gældende dansk lovgivning.
Der vil således bl.a. skulle ske en ændring af udlændingelovens § 2 a, stk. 6,
idet henvisningen til VIS-forordningens titel vil skulle tilrettes i
overensstemmelse med VIS-forordningens ændrede titel i henhold til artikel
1, nr. 1, i ændringsforordningen.
Endvidere vil udlændingelovens § 2 a, stk. 7, der indeholder en henvisning til
rådsafgørelsen, skulle ophæves, da den ophæves og indholdet integreres i
VIS-forordningen i henhold til artikel 10 i ændringsforordningen.
Det vil desuden skulle overvejes nærmere, om der er behov for at justere
udlændingelovens § 59 a om transportøransvar for at afspejle, at VIS vil
komme til at indeholde oplysninger om længerevarende ophold og
opholdstilladelser.
Ændringsforordningen trådte i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen,
som var den 13. juli 2021. Med visse undtagelser finder den først anvendelse
fra den dato, Europa-Kommissionen senest den 31. december 2023 fastsætter
for idriftsættelsen af VIS i henhold til ændringsforordningen. Den
nødvendige tilpasning af dansk lovgivning vil skulle være på plads forud for
idriftsættelsen.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser
Side
16/17
 B 57 - 2021-22 - Bilag 3: Ændringsforordning, fra udlændinge- og integrationsministeren
Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt at foretage et endeligt
estimat for de konkrete økonomiske og administrative konsekvenser, da
Europa-Kommissionen bl.a. endnu ikke har vedtaget en række
gennemførelsesretsakter. Det er forventningen, at gennemførelse af
forordningsforslaget vil have væsentlige økonomiske og væsentlige
administrative
konsekvenser
primært
på
Justitsministeriets,
Udenrigsministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets
ressortområder. Forslaget vurderes at medføre behov for omfattende it-
udvikling og tilpasning af danske it-systemer, hvilket vil skulle afdækkes på
et senere tidspunkt i forbindelse med udarbejdelse af implementerings- og
aktivitetsplan.
Det er forventningen, at de afledte administrative konsekvenser, der følger af
forordningen, primært vil vedrøre Justitsministeriets, Udenrigsministeriets og
Udlændinge- og Integrationsministeriets ressortområder.
Side
17/17