Tak. Det her beslutningsforslag baserer sig, som jeg forstår det, på en meget ulykkelig sag, hvor en ung kvinde er blevet manipuleret af sin præst til at indgå i en seksuel relation. Det er en situation, som gør ondt i hjertet at tænke på, og det er forfærdeligt, når nogen, man stoler på, misbruger den tillid, man har givet dem. Men eksplicit at kriminalisere groft misbrug af afhængighedsforhold mellem en religiøs leder og personer fra menigheden er ikke bare sådan ligetil i Enhedslistens øjne.
Som det også fremgår af bemærkningerne til det her beslutningsforslag, var en af grundene til, at der ikke blev rejst en sag mod præsten, manglende beviser. Og det er desværre et vilkår i rigtig mange sager om seksuelle forbrydelser; de er meget svære at bevise. Med den samtykkelov, vi fik indført, har vi heldigvis fået gjort det væsentlig nemmere, men det betyder ikke, at der ikke stadig vil være sager, der ikke bliver rejst, eller skyldige, som bliver frifundet.
Vi har i straffelovens § 220 i dag en beskyttelse mod udnyttelse af et afhængighedsforhold af økonomisk, arbejdsmæssig eller behandlings- eller plejemæssig karakter. Den bestemmelse omfatter primært mennesker, der rent faktisk er i et afhængighedsforhold. Det kan i nogle tilfælde eksempelvis være ægtefæller, hvor den ene er meget afhængig af den anden økonomisk. Men i langt de fleste tilfælde er man ikke i et afhængighedsforhold, blot fordi man er gift og har fælles økonomi og fælles hjem.
Til gengæld er man højst sandsynligt meget afhængig af ens behandler, når man opsøger læge- eller psykologhjælp, som også Venstres ordfører var inde på. Her er tale om mennesker, der er underlagt regler inden for sundhedsområdet og rent faktisk yder en behandling. Og jeg er med på, at man kan få et forhold til sin præst, der kan minde om det, man har til en psykolog, men i udgangspunktet udfører en præst aldrig en behandling. En præst har i udgangspunktet aldrig et forhold til medlemmer af menigheden, der kan skabe et afhængighedsmæssigt plejemæssigt problem. Det er ikke deres opgave, og derfor er der heller ikke nødvendigvis behov for at regulere situationerne ens.
Jeg vil dog også sige, at der altid er tale om et overgreb, hvis nogen bliver udsat for en seksuel handling uden at have givet samtykke til det. Men de her ganske få situationer, som beslutningsforslaget ønsker at regulere, vil i nogle tilfælde kunne blive omfattet af samtykkeloven. For det er svært at løfte bevisbyrden for, at nogen har gjort noget forkert, hvis der er givet et samtykke. Selv hvis det her beslutningsforslag blev til lov – og det lyder det jo til at det gør – vil det være næsten umuligt at fastslå, at en person skulle have så voldsomt et afhængighedsforhold til sin præst, at det kunne udnyttes til sex.
Hvis vi først bevæger os ud i at kriminalisere specifikke stillinger, som går ud over den nuværende § 220 i straffeloven, bliver det svært at se, hvor man skal stoppe. For i bund og grund kan et afhængighedsforhold opstå i rigtig mange typer af relationer, og det er jo ikke værre at være en præst, der misbruger forholdet, end at være en fodboldtræner på oldboysholdet, der misbruger forholdet. Det er selve misbruget, der er forkert, og det har vi heldigvis både en samtykkelov og en lov om kriminalisering af psykisk vold som vil kunne rumme i langt de fleste situationer.
Derfor vil jeg også gerne bede Justitsministeriet om at komme med et papir på, hvorfor det her ikke falder ind under samtykkeloven eller loven om psykisk vold eller § 220. Jeg kan forstå, at Radikale Venstre også har stillet nogle spørgsmål, og der falder den jo så tilbage på undertegnede ordfører, altså at jeg ikke har læst svarene på dem – det må jeg jo så gøre.
Vi vil gerne gå meget åbent ind i behandlingen af det her beslutningsforslag, for jeg forstår hundrede procent godt intentionen, som er at beskytte så mange mennesker som overhovedet muligt mod seksuelle overgreb. Den intention deler vi hundrede procent i Enhedslisten. Jeg skal bare være sikker på, at vi ikke kommer til at gå ned ad en glidebane, hvor vi skal til at kriminalisere, jeg ved ikke hvor mange stillinger, for det duer heller ikke. Men det tænker jeg at vi kan mødes om i behandlingen i udvalget. Tak.