Retsudvalget 2021-22
B 150
Offentligt
2587455_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juni 2022
Strafferetskontoret
Debbie Henriette Nerving
2022-0038-0044
2418828
Besvarelse af spørgsmål nr. 1 (B 150) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om rettigheder for terrorofre (B 150), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. april 2022.
Mattias Tesfaye
/
Thomas Jørn Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/4-22 fra Finn Nørgaard Foreningen, jf. 150 - bilag 1, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 1 til beslutningsforslag nr. B 150 om rettigheder for ter-
rorofre fra Folketingets Retsudvalg
”Vil
ministeren kommentere henvendelsen af 7/4-22 fra Finn
Nørgaard Foreningen, jf. 150 - bilag 1?”
Svar:
1.
Som jeg også tilkendegav under førstebehandlingen af beslutningsforsla-
get i Folketingssalen den 17. maj 2022, er jeg enig i, at det er relevant at
undersøge, om der efter offerdirektivet og terrorbekæmpelsesdirektivet er
ret til hjælp og støtte, som ofre for terror i Danmark ikke har i forvejen,
ligesom det skal undersøges, hvad det eventuelt vil koste at sikre terrorofre
disse rettigheder.
2.
Derudover kan jeg oplyse, at der i forlængelse af terrorangrebet den 14.
og 15. februar 2015 blev gennemført en evaluering af myndighedsindsatsen
forud for og i forbindelse med terrorhændelserne. Evalueringen viste en
række læringspunkter og resulterede i, at Rigspolitiet og Politiets Efterret-
ningstjeneste (PET) i maj 2015 kom med en række anbefalinger. Der er på
den baggrund siden 2015 gennemført en lang række tiltag med henblik på
at sikre, at myndighederne har de rette redskaber og ressourcer til at be-
kæmpe og imødegå terror, bl.a. gennem styrkelse af beredskabsindsatser og
analysekapaciteter samt øget fokus på processer for deling af oplysninger
mellem myndigheder. For nærmere herom henvises til Justitsministeriets
besvarelser af 19. maj 2020 af spørgsmål nr. 1013 (Alm. del) og spørgsmål
nr. 1032 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3.
Justitsministeriet har desuden til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Det
danske kriseberedskab er baseret på en generisk model, der
kan tilpasses den konkrete hændelse. I tilfælde af en terrorhæn-
delse på dansk grund vil indsatsen blive koordineret lokalt inden
for rammerne af den lokale beredskabsstab (LBS) i den politi-
kreds, hvor hændelsen finder sted, eller i den politikreds, som
har fået ansvaret for hændelsen, hvis der er tale om en hændelse,
der berører flere politikredse.
Herudover vil en sådan type hændelse blive koordineret natio-
nalt inden for rammerne af den nationale operative stab (NOST).
Side 2/3
 B 150 - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/4-22 fra Finn Nørgaard Foreningen, jf. 150 - bilag 1, til justitsministeren
NOST varetager en koordinerende funktion og skal blandt andet
sikre, at samfundets samlede ressourcer anvendes til at håndtere
hændelsen bedst muligt, samt at regeringens krisestyringsorga-
nisation og de respektive sektorer løbende er i besiddelse af re-
levante, koordinerede og præcise oplysninger om den konkrete
indsats.
Hvis der indtræffer en terrorhændelse eller en anden større hæn-
delse i Danmark, vil en sådan hændelse blive koordineret som
beskrevet ovenfor
–
inden for rammerne af NOST og LBS. I den
forbindelse vil indsatsen i forhold til ofre for hændelsen primært
blive behandlet inden for rammerne af den psykosociale indsats,
som henhører under sundhedssektoren.
Tilrettelæggelsen af den psykosociale indsats og eventuelle
yderligere initiativer i forhold til ofre for f.eks. en terrorhæn-
delse, vil blive vurderet konkret i forhold til den pågældende
hændelse. Der skelnes således ikke mellem ofre for terrorhæn-
delser og ofre for anden kriminalitet eller andre alvorlige hæn-
delser, f.eks. togulykker, flystyrt mv. Dette sker ud fra den be-
tragtning, at ofre for andre typer af kriminalitet eller alvorlige
ulykker isoleret set kan være lige så hårdt ramt som ofre for en
terrorhændelse.
Det kan endvidere oplyses, at udenlandske ofre vil blive behand-
let på samme måde som danske ofre. Det vil således konkret
blive vurderet, om der i forbindelse med en konkret hændelse er
behov for at kommunikere på andre sprog end dansk, hvis der
er udenlandske ofre involveret i hændelsen. Her vil kommuni-
kationen i videst muligt omfang blive tilpasset de nationaliteter,
der er berørt af hændelsen
–
ikke kun som ofre, men også hvis
der i øvrigt er mange udenlandske statsborgere, der er berørt af
hændelsen, hvilket kan være tilfældet, hvis der f.eks. er mange
udenlandske turister i det berørte område.
Rigspolitiet har indhentet erfaringer fra håndteringen af kon-
krete terrorhændelser i andre Vesteuropæiske lande, herunder
også indsatsen i forhold til ofre for de pågældende hændelser,
med henblik på at kunne inddrage erfaringer herfra i den danske
model.
Rigspolitiet følger endvidere det arbejde, der pågår i EU-regi i
forhold til håndtering af ofre for terrorhændelser, og vil i det
omfang, det findes relevant, inddrage erfaring herfra i den dan-
ske krisestyringsmodel i forhold til større ulykker mv., herunder
i forhold til terrorhændelser.”
Side 3/3