Europaudvalget 2021-22
KOM (2018) 0168 Bilag 2
Offentligt
2566614_0001.png
Til
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget og Udlændinge- og Inte-
grationsudvalget
Orientering om ”International Migration Review Forum” – det
første opfølgningsmøde på FN’s migrationserklæring
Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget og Udlændinge- og Integrati-
onsudvalget orienteres om det forestående første globale opfølgningsmøde
på FN’s migrationserklæring (Global
Compact for Safe, Orderly and Regular
Migration,
GCM) – det såkaldte
International Migration Review Forum
(IMRF), som afholdes den 17.-20. maj 2022 i New York. Orienteringen finder
sted i lyset af den særlige interesse Folketinget udviste i forbindelse med
vedtagelsen af GCM i 2018.
GCM er en politisk, ikke juridisk bindende FN-erklæring, som blev politisk
vedtaget på en mellemstatslig konference i Marrakesh den 10.-11. decem-
ber 2018 og formelt vedtaget i FN’s Generalforsamling den 19. december
2018. GCM er den første globale erklæring, der adresserer alle aspekter af
migration, herunder udfordringer, der kræver fælles løsninger. Det følger af
GCM, at opfølgningsmøderne (IMRF) skal afholdes hvert fjerde år og for før-
ste gang i maj 2022. IMRF er den primære mellemstatslige platform, hvor
medlemslande kan gøre status over, drøfte og dele erfaringer om fremskridt
og udfordringer ifm. den frivillige implementering af GCM.
I forbindelse med IMRF skal der vedtages en fremskridtserklæring, som giver
en status for implementeringen af GCM. Fremskridtserklæringen er, som
GCM, ikke juridisk bindende og pålægger således ikke medlemsstaterne nye
forpligtelser under GCM eller migrationssamarbejdet i øvrigt. Forhandlin-
gerne om fremskridterklæringen indledes den 28. marts i New York og for-
ventes at løbe frem til selve IMRF. Udkastet til fremskridtserklæringen (bilag
1) giver en status på implementering af GCM (side 1-6) samt præsenterer en
række anbefalinger til, hvordan den frivillige implementering af GCM kan ac-
celereres (side 6-9). Fremskridtserklæringen har et delvist operationelt fo-
kus, men er ikke en anledning til at genforhandle GCM. Udkastet til frem-
skridtserklæringen baserer sig i høj grad på tekst fra GCM. Dette er positivt
fra et dansk perspektiv, da Danmark var tilfreds med, at GCM fastslår staters
Side
1/2
26. april 2022
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt Udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
kom (2018) 0168 - Bilag 2: Kopi af UUI alm. del - bilag 89: Orientering om International Migration Review Forum – det første opfølgningsmøde på FN’s migrationserklæring, fra udlændinge- og integrationsministeren
nationale suverænitet ift. fastlæggelsen af udlændingepolitikken i overens-
stemmelse med de i forvejen gældende folkeretlige forpligtelser, såvel som
staters forpligtelse til tilbagetagelse af egne statsborgere uden lovligt ophold
i et andet land.
Danmark vil forhandle fremskridtserklæringen i national kapacitet, fordi EU
er splittet i spørgsmålet om GCM (kun 18 EU-medlemsstater tilsluttede sig
GCM i 2018) Danmark vil undervejs i forhandlingerne koordinere indspil i tæt
samarbejde med ligesindede lande med henblik på at skabe stærkest muligt
gennemslagskraft i forhandlingerne. Ligesom under GCM forventes der at
blive tale om vanskelige forhandlinger, der trods mange forskellige og ofte
modsatrettede interesser på en kompleks og vidtfavnende dagsorden, for-
ventes at munde ud i en konsensusvedtagelse af erklæringen. Forhandlin-
gerne kommer til at foregå i skyggen af krigen i Ukraine, hvilket givetvis vil
præge forhandlingsdynamikkerne. Rusland arbejder aktivt på at spille sær-
ligt afrikanske lande ud mod Vesten for at sætte kiler ind i det sammenhold,
som store dele af verden har vist i fordømmelsen af den russiske aggression.
IMRF er et oplagt forum at skabe international splittelse i, og det vil også i
det lys være en selvstændig prioritet for Vesten at lande en konsensustekst.
Danmark vil under forhandlingerne om fremskridtserklæringen særligt ar-
bejde for – på linje med GCM - at fastholde stærkt sprog om staters interna-
tionale forpligtelse til at tilbagetage egne statsborgere uden lovligt ophold i
et andet land. Som led i at fremme og styrke Danmarks overordnede posi-
tion på migrationsområdet vil Danmark også arbejde for referencer til vig-
tigheden af en ”whole-of-migratory-route” tilgang. Danmark vil endvidere
bakke op om referencer til adressering af grundlæggende årsager til irregu-
lær migration samt til Verdensmålenes rolle i at mindske incitamenterne til
at migrere irregulært. Derudover vil Danmark bakke op om referencer til mi-
granters menneskerettigheder uanset status. Endelig vil Danmark støtte op
om referencer til behovet for større samarbejde om bekæmpelse af menne-
skesmugling samt piger og kvinders særlige vilkår i forbindelse hermed.
Med venlig hilsen
Flemming Møller Mortensen
Minister for Udviklingssamarbejde
Mattias Tesfaye
Minister for Udlændinge og Integration
Side
2/2