kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

Europaudvalget 2021-22
KOM (2020) 0571 Bilag 4
Offentligt

NOTAT

Samlenotat om kræftdirektivets 4. pakke

J.nr. 2021 - 9057

CALI

Kræftdirektivets 4. pakke ..........................................................................................2

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

Kræftdirektivets 4. pakke

- Revideret forhandlingsoplæg

Revideret notat. Ændringer i forhold til samlenotatet sendt til Folketinget den 16.

november 2020 fremgår med streg i venstre margin.

KOM (2020) 0571

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører fjerde ændring af direktiv 2004/37/EC om beskyt-

telse af arbejdstagerne mod kræftfremkaldende stoffer. Ændringen medfører en

fastsættelse af EU-grænseværdier for to stoffer (akrylonitril samt nikkel og nikkel-

forbindelser) og en ændring af den gældende EU-grænseværdi for ét stof (benzen)

ud fra de foreliggende oplysninger om stofferne, herunder de tilgængelige viden-

skabelige og tekniske data. Herudover tilføjes der en anmærkning om hudekspone-

ring (dvs. risiko for, at stoffet kan trænge igennem huden) for to af stofferne samt

en anmærkning om, at det tredje stof er hudsensibiliserende og sensibiliserende

ved indånding (dvs. allergisk reaktion ved hudkontakt eller indånding).

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod er-

hvervssygdomme i forbindelse med udsættelse for kræftfremkaldende stoffer. Her-

udover bidrager forslaget til at skabe ensartede konkurrenceforhold for virksomhe-

derne i EU.

Forslaget vil give anledning til en skærpelse af de eksisterende danske grænsevær-

dier for to af de pågældende stoffer. Forslaget vurderes i øvrigt ikke at medføre

statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, ligesom administrative

konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være begrænsede, fordi der alene er tale

om en mindre skærpelse og dermed en mindre forøgelse af beskyttelsesniveauet.

Rådet nåede i slutningen af november 2020 til enighed om et mandat med henblik

på indledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet, der generelt fulgte Kom-

missionens forslag, men med en række mindre præciseringer ift. overgangsbestem-

melserne for grænseværdiernes ikrafttræden.

Det slovenske formandskab ønsker som følge af en række ændringsforslag fra Eu-

ropa-Parlamentet at søge opbakning til et revideret mandat i Rådet med flere væ-

sentlige ændringer. Den nye kompromistekst forventes blandt andet at indeholde

forslag om at udvide direktivet, så det også omfatter reproduktionsskadelige stof-

fer. Der forventes også at indgå to indledende tiltag ift. såkaldte farlige medicinske

produkter. For det første henstilles til, at Kommissionen, hvor det vurderes rele-

vant, skal udarbejde EU-retningslinjer om beskyttelse af arbejdstagere mod farlige

medicinske produkter i 2022. Det foreslås også at følge op sammen med Kommissi-

onens ”Rådgivende Udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen” ift. at

undersøge muligheden for at fastsætte en definition og liste over farlige medicinske

produkter, som skal holdes opdateret.

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

For det andet forventes også inkluderet, at kræftdirektivets generelle krav om lø-

bende oplæring også skal omfatte arbejdstagere, der håndterer farlige medicinske

produkter med stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller eventuelt repro-

duktionsskadelige. Endelig forventes at indgå en henstilling til Kommissionens

”Rådgivende

Udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen” om i samar-

bejde med Kommissionen at undersøge muligheden for at benytte en såkaldt risiko-

baseret tilgang ved fastsættelse af grænseværdier.

Regeringen finder, at der med forslaget er taget et skridt i retning af at sikre bedre

beskyttelse af arbejdstagere i hele EU og sikre lige konkurrencevilkår for virksom-

heder. Regeringen støtter fortsat forslaget. Regeringen noterer sig dog, at forslaget

vedtages uden om den vanlige proces for nye initiativer på EU-arbejdsmiljøområ-

det. Regeringen vil i forhandlingerne understrege vigtigheden af, at den vanlige

proces for nye initiativer på EU-arbejdsmiljøområdet respekteres fremover.

Det forventes, at det reviderede mandat med henblik på videre forhandlinger med

Europa-Parlamentet tiltrædes på Coreper.

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte ved COM (2020)571 den 22. september 2020 forslag til

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fjerde ændring af direktiv 2004/37/EC

om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for

kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

Af forslaget og den tilhørende konsekvensanalyse fremgår blandt andet, at:



Udsættelse af arbejdstagerne for kræftfremkaldende stoffer udgør en væsentlig

byrde i form af udgifter til behandling af erhvervssygdomme, og at 52 % af de

nuværende arbejdsbetingede dødsfald skyldes kræft.



Forslaget i EU-Kommissionens konsekvensanalyse er estimeret til at kunne hin-

dre 327 tilfælde af forskellige kræftformer i hele EU og derudover en række an-

dre lidelser. Det skønnes ligeledes, at forslaget vil betyde en gevinst på sund-

hedsområdet på 193-296 mio. EUR for EU-landene som en helhed.

Kommissionen har i forbindelse med præsentationen af forslaget oplyst, at forsla-

get er led i en kontinuerlig revisionsproces af kræftdirektivet for at holde trit med

de seneste tekniske og videnskabelige udviklinger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 153(2)(b), som har til formål at

forbedre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lov-

givningsprocedure.

Der blev i efteråret 2020 opnået enighed i Rådet om et mandat med henblik på ind-

ledning af forhandlinger med Europa-Parlamentet. Det daværende tyske formand-

skabs kompromisforslag indeholdt kun en række mindre ændringer i forhold til

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

Kommissionens oprindelige forslag. Det slovenske formandskab ønsker nu som

følge af en række ændringsforslag fra Europa-Parlamentet at søge opbakning til et

revideret mandat i Rådet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen af arbejdstagerne mod erhvervs-

sygdomme i forbindelse med udsættelse for tre kræftfremkaldende stoffer, at for-

øge effektiviteten af EU-lovgivningen på området og at skabe større klarhed og

mere ensartede konkurrenceforhold for virksomhederne.

Forslaget henviser til, at der i direktiv 2004/37/EC om beskyttelse af arbejdstagerne

mod risiko for udsættelse af kræftfremkaldende stoffer fastsættes minimumsregler

for at opnå denne beskyttelse, herunder ved fastsættelse af grænseværdier, og at

disse grænseværdier skal revideres, når der er videnskabelig basis herfor.

Kommissionen foreslår ændring af den bindende grænseværdi for

benzen

og nye

bindende grænseværdier for

akrylonitril

samt

nikkel og nikkelforbindelser.

For

akrylonitril

foreslås endvidere en korttidsgrænseværdi for at beskytte imod stoffets

akutte virkning. Grænseværdien for

nikkel og nikkelforbindelser

er udtrykt både på

basis af den inhalerbare og den respirable koncentration (som udtrykker den stof-

mængde, der henholdsvis indåndes fra luften, eller når dybt ned i lungerne).

Grænseværdierne i forslaget ligger for

akrylonitril

på det niveau, hvor EU’s kemi-

kalieagenturs komite for risikovurdering (RAC) har vurderet, at stoffet ikke har no-

gen skadelig virkning. De foreslåede grænseværdier for

benzen, nikkel og nikkel-

forbindelser

ligger ganske lidt over dette niveau (ca. 4, 1,6 og 2 gange over).

I forslaget indgår desuden en ”anmærkning om hudeksponering” for

benzen og

akrylonitril.

”Anmærkning om hudeksponering” betyder, at

der er risiko for, at

stoffet kan trænge igennem huden. For

nikkel og nikkelforbindelser

er der tilføjet

anmærkning

om, at stoffet er ”hudsensibiliserende og sensibiliserende ved indån-

ding”, hvilket betyder, at stofferne kan fremkalde allergisk reaktion ved hudkontakt

eller indånding.

Grænseværdien for

nikkel og nikkelforbindelser

foreslås gældende fra 18. januar

2025, mens grænseværdierne for

akrylonitril

foreslås gældende fire år efter direkti-

vets ikrafttræden. For

benzen

foreslås grænseværdien fastsat i to trin, idet den to år

efter direktivets ikrafttræden fastsættes på samme niveau som den gældende danske

grænseværdi og yderligere to år senere sænkes 2,5 gange yderligere.

Rådets nuværende mandat

Kompromisteksten indeholder bl.a. forslag om to tilføjelser til direktivets præam-

bel. Den første tilføjelse indgår i de tidligere ændringer af kræftdirektivet og klar-

lægger, at der grundlæggende findes to typer af kræftfremkaldende stoffer, som ad-

skiller sig ved, at det for den ene type ikke videnskabeligt muligt at fastslå et tær-

skelniveau, hvorunder stofferne ikke har deres kræftfremkaldende virkning. Den

anden tilføjelse i præamblen er, at Kommissionen i samarbejde med Det Rådgi-

vende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på Arbejdspladsen skal undersøge mulig-

heden for en yderligere stramning af grænseværdien for

benzen,

under hensyntagen

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

til

EU’s videnskabelige komite for

risikovurderings (RAC) vurdering fra 2018 og

anden relevant information.

I bilaget med grænseværdier er der foreslået en præcisering af overgangsbestem-

melsen for benzen for at tydeliggøre, at den nuværende EU-grænseværdi for stoffet

fortsat vil være gældende indtil ikrafttrædelsestidspunktet for den nye grænseværdi.

Dertil kommer en foreslået anmærkning om, at

akrylonitril

er hudsensibiliserende.

Formandsskabets forslag til revidereret mandat

Forslaget til revideret mandat forventes at indeholde flere ændringer i forhold til

Kommissionens forslag.

Som det væsentligste forventes formandsskabet at foreslå, at reproduktionsskade-

lige stoffer skal omfattes af samme regler, som gælder for kræftfremkaldende og

mutagene stoffer. Dette følger samme linje som i REACH-forordningen, hvor

kræftfremkaldende, mutagene og reproduktionsskadelige stoffer er omfattet af ens

regler. I det reviderede mandat foreslås derfor samme definition af reproduktions-

toksiske stoffer som i REACH.

Dernæst forventes der at indgå indledende tiltag i forhold til at forbedre beskyttel-

sen af ansatte i sundhedssektoren imod risikoen for udsættelse for farlige medicin-

ske produkter. Dels forventes det foreslået, at kræftdirektivets generelle krav om

løbende oplæring også vil skulle omfatte arbejdstagere, der håndterer farlige medi-

cinske produkter med stoffer, som er kræftfremkaldende, mutagene eller eventuelt

reproduktionsskadelige. Dels forventes det, at Kommissionen opfordres til at udar-

bejde EU-retningslinjer om beskyttelse af arbejdstagere mod farlige medicinske

produkter i 2022, samt følge op sammen med Kommissionens

”Rådgivende

Ud-

valg for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen” ift. at undersøge muligheden for

at fastsætte en definition og liste over farlige medicinske produkter, som skal hol-

des opdateret.

Endelig forventes det reviderede mandat at indeholde en hensigtserklæring om

brug af risikobaseret tilgang ved fastsættelse af grænseværdier. En sådan tilgang

bygger på en intention om, at grænseværdier, når det er muligt, fastsættes på et på

forhånd vedtaget niveau for den estimerede kræftrisiko ved udsættelse for et givent

stof. Det forventes, at Kommissionens

”Rådgivende

udvalg for sikkerhed og sund-

hed på arbejdspladsen” vil blive opfordret til at undersøge muligheden for at inklu-

dere en risikobaseret tilgang i direktivet. Hvis Kommissionens Rådgivende Udvalg

er positivt stemt, opfordres Kommissionen til at undersøge muligheden for at fast-

sætte øvre og nedre risikoniveauer og til at udarbejde retningslinjer for arbejdet

med at fastsætte grænseværdier.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget skal vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet ved den almindelige lov-

givningsprocedure. Europa-Parlamentet

vedtog på plenarsamlingen den 28. april

2021 sin betænkning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet har foreslået en række væsentlige ændringer ift. Kommissio-

nens oprindelige forslag, herunder forslaget om at udvide direktivet, så det også

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

omfatter reproduktionsskadelige stoffer samt initiativerne i forhold til farlige medi-

cinske produkter og brugen af en risikobaserede tilgang ved fastsættelse af grænse-

værdier.

I det slovenske formandsskabs oplæg til revision af mandatet er der ikke lagt op til

at medtage Europa-Parlamentets ændringsforslag om en handlingsplan for fastsæt-

telse af grænseværdier for mindst 25 yderligere stoffer, bestemmelser om fremtidig

revision af grænseværdierne for

benzen

nikkel/nikkelforbindelser,

fastsættelse af

en EU-grænseværdi for

cobalt,

opdatering af EU-grænseværdi for

krystallinsk si-

lika (kvartsstøv)

samt at der tages hensyn til såkaldte kombinationseffekter ved

brug af grænseværdier.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen argumenterer i forhold til nærhedsprincippets overholdelse med, at

formålet med direktivet er at forbedre leve- og arbejdsforholdene, herunder at be-

skytte arbejdstagerne mod den specielle risiko, der følger af udsættelse for kræft-

fremkaldende stoffer.

Det fremhæves desuden, at forskellige beskyttelsesniveauer kan have indvirkning

på konkurrenceevnen landene imellem. Kommissionen henviser derfor til, at med-

lemsstaterne ikke alene kan sikre en ensartet beskyttelse, hvorfor dette bør ske på

EU-niveau.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske arbejdsmiljølovgivning har der siden 1975 været regulering om fore-

byggelse af udsættelse for kræftfremkaldende stoffer.

Lovgivningen er over årene blevet udbygget, herunder ved implementering af det

oprindelige EU-kræftdirektiv fra 1990, og ved fastsættelse af grænseværdier for en

lang række stoffer og materialer.

De nugældende danske grænseværdier for

benzen

akrylonitril

er højere (mere

lempelige) end Kommissionens forslag

–

henholdsvis 2,5 og 4 gange.

Benzen

anvendes i store mængder i arbejdsmiljøet i Danmark, da stoffet indgår i

petrokemiske produkter, bl.a. i benzin. Ifølge oplysninger fra det danske produktre-

gister anvendes der kun op til tre kilo

akrylonitril

om året i Danmark. Det kan

imidlertid ikke udelukkes, at der er anvendelser af akrylonitril, som ikke indberet-

tes i produktregisteret. Generelt anvendes stoffet i EU i tekstil-, pels- og læderindu-

strien og som råvare i den kemiske industri.

Den nugældende danske grænseværdi for

nikkel og nikkelforbindelser

har samme

værdi som Kommissionens forslag. Men de danske grænseværdier for

nikkel og

nikkelforbindelser

er i dag angivet som totalmængden af henholdsvis opløselige og

uopløselige nikkelforbindelser, mens de i Kommissionens forslag angives for hen-

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

holdsvis den respirable og den inhalerbare del. Forslagets måde at angive grænse-

værdierne på afspejler, at grænseværdien er fastsat på basis af et nyere videns-

grundlag, som betyder, at grænseværdien kan fastsættes mere præcist ift.

nikkel og

nikkelforbindelsers

kritiske egenskaber. Arbejdstilsynet vurderer, at de gældende

danske grænseværdier for nikkel og nikkelforbindelser i det væsentlige svarer til de

nye EU-krav.

Nikkel

indgår i rustfrit stål, andre legeringer og overfladebehandling af metaller.

Nikkel

kan frigives til arbejdsmiljøet ved forarbejdning af metaller, som for eksem-

pel svejsning.

Nikkel

indgår også i katalysatorer og anvendes i olieindustrien.

Nik-

kelforbindelser

bruges også som pigmenter og ved fremstilling af batterier. Samlet

set har anvendelsen af

nikkel og nikkelforbindelser

stor udbredelse i Danmark.

Reproduktionsskadelige stoffer og farlige medicinske produkter indgår ikke selv-

stændigt i den danske kræftbekendtgørelse, men er reguleret af arbejdsmiljølovens

generelle regler om stoffer og materialer ligesom anden farlig kemi.

Arbejdsmiljølovgivningens generelle regler om stoffer og materialer betyder såle-

des, at der gælder krav om, at arbejde med stofferne skal planlægges, tilrettelægges

og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Heri ligger

at unødig påvirkning fra stoffer og materialer skal undgås, at påvirkninger fra stof-

fer og materialer under arbejdet skal nedbringes så meget, som det er teknisk rime-

ligt samt at fastsatte grænseværdier skal overholdes. Det indgår i reglerne, at stoffer

og materialer defineres som farlige, hvis de opfylder kriterierne for klassificering

efter EU’s CLP-forordning

(forordningen om klassificering, mærkning og emballe-

ring).

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser:

Forslaget til revision af mandat forventes at nødvendiggøre en udvidelse af formå-

let med Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1795 af 18. december 2015 om

foran-

staltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materia-

ler

(kræftbekendtgørelsen) til også at omfatte reproduktionsskadelige stoffer. Her-

udover vil forslaget nødvendiggøre enkelte ændringer i Arbejdstilsynets bekendt-

gørelse nr.

1426

af 28. juni 2021 om grænseværdier for stoffer og materialer (græn-

seværdibekendtgørelsen) i form af angivelse af nye grænseværdier og anmærknin-

ger for de tre stoffer. Ændringer i begge bekendtgørelser forventes gennemført ef-

ter normal procedure ved inddragelse af Arbejdsmiljørådet senest to år efter direk-

tivets ikrafttræden.

Forslaget vil medføre en mindre forøgelse af beskyttelsesniveauet i Danmark. Kon-

kret betyder direktivændringerne, at Danmark skal nedsætte grænseværdierne

–

dvs. skærpe beskyttelsen

–

for

benzen og akrylonitril,

samt ændre, hvordan grænse-

værdien for

nikkel og nikkelforbindelser

angives. Der er tale om små ændringer af

grænseværdierne.

De foreslåede anmærkninger om hudeksponering for

benzen og akrylonitril

er alle-

rede indført i grænseværdibekendtgørelsen. For

nikkel og nikkelforbindelser

skal

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

der indføres anmærkning om, at stoffet er hudsensibiliserende og sensibiliserende

ved indånding.

For

akrylonitril

skal der indføres anmærkning om, at stoffet er hudsensibiliserende.

Den foreslåede revision af mandatet, hvor formålet med kræftbekendtgørelsen ud-

vides til også at omfatte reproduktionsskadelige stoffer, vurderes at kunne skabe

øget opmærksomhed blandt arbejdsgiverne ift. denne type stoffer i arbejdsmiljøet.

På sigt, vurderes dette at kunne medføre en mindre forøgelse af beskyttelsesni-

veauet i Danmark. På samme måde, om end i mindre omfang, vil de foreslåede til-

tag ift. farlige medicinske produkter kunne medvirke til en øget opmærksomhed ift.

denne stofgruppe blandt arbejdsgiverne.

Statsfinansielle konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller administrative

konsekvenser for erhvervslivet, da der er tale om relativt små ændringer af grænse-

værdierne. Desuden fordi ændringerne skal ses som supplement til kravene i den

øvrige arbejdsmiljølovgivning for kemikalier, som i forvejen indebærer et generelt

krav om at undgå unødig udsættelse for de tre stoffer, som indgår i forslaget.

Dette krav indebærer, at arbejdsgiver skal erstatte det farlige stof/materiale med no-

get, som er ufarligt eller mindre farligt. Hvis dette ikke er muligt, skal påvirkningen

fjernes eller begrænses mest muligt ved brug af tekniske foranstaltninger eller or-

ganisatoriske foranstaltninger. Brug af personlige værnemidler bør altid være den

sidste løsning.

Det kan dog ikke udelukkes, at den store anvendelse af benzen i Danmark kan be-

tyde, at en skærpelse af grænseværdien kan medføre omkostninger for enkelte virk-

somheder i forhold til evt. kontrolmålinger, ombygninger, øget ventilation m.m.

Udvidelsen af direktivets formål til også at omfatte reproduktionsskadelige stoffer

vurderes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Det er vurderingen, at arbejdsmiljølovgivningens generelle krav

om at undgå unødige udsættelse for skadelige stoffer og materialer i forvejen sikrer

et højt beskyttelsesniveau for udsættelse for reproduktionsskadelige stoffer i Dan-

mark.

Forslaget om at indføre et krav om løbende oplæring af arbejdstagere, der håndte-

rer farlige medicinske produkter, vurderes allerede at gælde i dansk lovgivning for

de fleste farlige medicinske produkter. Dette forslag vurderes derfor ikke at med-

føre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark.

For de øvrige ændringsforslag som vedrører farlige medicinske produkter og en ri-

sikobaserede tilgang ved fastsættelse af grænseværdier er der tale om opfordringer

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

til Kommissionen og Kommissionens

”Rådgivende

Udvalg for sikkerhed og sund-

hed på arbejdspladsen”. Disse forslag vil derfor ikke have erhvervsøkonomiske

konsekvenser i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale

Forhold.

Der er modtaget høringssvar fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) og

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) samt et fælles høringssvar fra Fagbevægelsens

Hovedorganisation (FH) og Akademikerne (AC).

FA har ikke bemærkninger til forslaget.

DA støtter forslaget, idet de noterer, at forslaget følger anbefalinger, der er afgivet

af Kommissionens Rådgivende Udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-

sen, og som Kommissionen har vurderet repræsenterer de bedste scenarier med

hensyn til virkningsfuldhed, effektivitet og sammenhæng og som desuden supple-

rer de eksisterende REACH-foranstaltninger. DA bemærker, at forslaget kan give

udfordringer med omkostninger til de nødvendige investeringer for mindre virk-

somheder, hvilket ifølge DA begrunder den trinvise indfasning af strammere græn-

seværdier.

FH og AC finder det positivt, at Kommissionen nu har stillet sit 4. forslag til revi-

sion af kræftdirektivet og opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for, at Kommis-

sionen fremlægger flere revisionspakker til kræftdirektivet med grænseværdier.

Der henvises til, at der stadig er langt til den målsætning, der blev sat af tidligere

kommissær Marianne Thyssen i 2016, om, at 50 nye kræftfremkaldende stoffer

skulle være omfattet af direktivet i 2020. FH og AC opfordrer regeringen til at ar-

bejde for, at Kommissionen pålægges snarest muligt at udarbejde en plan for, hvor-

dan der i direktivet fastsættes grænseværdier for de 71 stoffer og processer, der er

foreslået af EFS (Europæisk Fagbevægelses Sammenslutning).

FH og AC pointerer, at de generelt finder det vigtigt, at der fastsættes sundhedsba-

serede grænseværdier, og at grænseværdierne afspejler forsigtighedsprincippet,

som generelt bør anvendes ved beskyttelsen af arbejdstageres sundhed. Derudover

anbefaler FH og AC, at kræftdirektivet udvides til også at omfatte stoffer, der kan

skade reproduktionen (reproduktionstoksiske stoffer) og farlige medicinske pro-

dukter.

Endelig anfører FH og Akademikerne konkret for de tre stoffer, som indgår i direk-

tivændringen, at deres grænseværdier skal fastsættes på baggrund af nyeste sund-

hedsfaglige viden, og at grænseværdierne skal fastsættes på linje med foregangs-

lande i EU, som har de mest restriktive grænseværdier. Følgelig påpeger FH og

AC, at grænseværdierne for nikkel og benzen bør være på det niveau som Det Eu-

ropæiske Kemikalieagenturs videnskabelige komite for risikovurdering (RAC) har

fastsat, og at overgangsbestemmelserne bør nedsættes til 2 år for benzen og akrylo-

nitril.

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

Det forventede reviderede mandat i Rådet har været i høring i EU-Specialudvalget

for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

Der er modtaget høringssvar DA og et fælles høringssvar fra FH og AC.

DA anfører, at de ikke mener, at der er nogen merværdi for forebyggelsen ved at

integrere reproduktionsskadelige stoffer i kræftdirektivet. DA bemærker, at de hel-

bredsmæssige aspekter af reproduktionsskadelige stoffer allerede er fuldt ud dæk-

ket via det generelle kemidirektiv, og at langt de fleste reproduktionsskadelige stof-

fer har en tærskelværdi, hvorimod kræftdirektivet med få undtagelser baseser sig på

stoffer uden tærskelværdi.

DA anfører, at Kommissionen med udvidelsen af kræftdirektivet vil være forpligtet

til at overføre alle eksisterende grænseværdier for reproduktionsskadelige stoffer

med en vejledende grænseværdi til kræftdirektivet, hvor stofferne skal have en bin-

dende grænseværdier. Det kan ifølge DA beslaglægge værdifulde ressourcer i RAC

og hos Kommissionen, som ellers ville være bedre brugt til at fastsætte eller revi-

dere grænseværdier med større forebyggelsespotentiale. Endelig bemærker DA, at

Parlamentets ønske om at inkludere reproduktionsskadelige stoffer ikke er ledsaget

af nogen konkrete saglige begrundelser, ligesom der heller ikke er gjort overvejel-

ser om konsekvenserne.

Ift. farlige medicinske produkter henviser DA til, at Kommissionen, så vidt DA er

oplyst, allerede er i gang med at udarbejde en vejledning om sikkert arbejde med

denne gruppe produkter. DA bemærker, at det ikke i sig selv er problematisk at op-

fordre Kommissionen til at undersøge muligheden for en definition og liste over

farlige medicinske produkter. Ifølge DA kan arbejdet dog i bedste fald være spildt,

da farlige medicinske produkter er et område i løbende udvikling, og en sådan liste

dermed ville skulle være under konstant opdatering.

DA henviser endvidere til, at hvis farlige medicinske produkter omfattes af kræftdi-

rektivets krav om løbende oplæring eller direktivet som helhed, skal man være op-

mærksom på, at de øvrige pligter, der følger heraf, vil være uhyre vanskelige at få

til at fungere i praksis ved anvendelse af livsvigtig medicin til patienter.

DA finder det uproblematisk, at det foreslås at bede Det rådgivende udvalg om un-

dersøge muligheden for at benytte en risikobaseret tilgang ved fastsættelse af græn-

seværdier.

DA bemærker, at de er principielt bekymret for at ændre mandatet for at imøde-

komme forslag, som går ud over det, der ligger i den foreslåede direktivændring

med fastsættelsen af tre grænseværdier. DA finder, at Parlamentet med dets æn-

dringsforslag stikker en kæp i hjulet på den proces med rullende fastsættelse af nye

grænseværdier, som der i en årrække har været godt og frugtbart samarbejde om

mellem Kommissionen, Rådet, Det rådgivende udvalg og Parlamentet. Det kan

ifølge DA have betydning for, hvad der er opbakning til at forhandle og indgå

kompromisser om fremover.

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

DA finder derfor, at det nuværende forhandlingsmandat i videst muligt omfang bør

fastholdes.

FH og AC bemærker, at de er helt enig i, at direktivet skal udvide til også at om-

fatte reproduktionstoksiske stoffer i kategori 1A og 1B i overensstemmelse med

CLP-reguleringen.

FH og AC anfører fortsat, at farlige medicinske produkter generelt bør være omfat-

tet kræftdirektivet og ikke kun af direktivets krav om instruktion og oplæring, som

der lægges op til i det reviderede mandat.

Dette vil ifølge FH og AC sikre en langt bedre beskyttelse af arbejdstagerne, uden

at det vil gå ud over muligheden for at anvende farlige medicinske produkter i be-

handlingen af patienterne. FH og AC fremhæver i den forbindelse, at instruktion og

oplæring er et middel, men at det langt fra er tilstrækkeligt.

FH og AC bemærker, at kræftdirektivet i sin helhed og med dets forebyggelseshie-

rarki er særdeles velegnet til at omfatte farlige medicinske produkter. Det skyldes

ifølge FH og AC, at den næstbedste forebyggelse skal tages i brug, når et stof ikke

kan erstattes med et andet stof. Det kan ifølge FH og AC fx være farlige medicin-

ske produkter, der er essentielle i behandlingen af særligt kræftpatienter. Her påpe-

ger FH og AC, at arbejdsgiverne i stedet vil skulle forebygge ved at iværksætte

passende forebyggelsesforanstaltninger for at begrænse eksponeringen af arbejdsta-

gerne.

FH og AC opfordrer fortsat regeringen til at arbejde aktivt for, at Kommissionen

fremlægger flere revisionspakker til kræftdirektivet med grænseværdier. FH og AC

også fortsat opfordrer regeringen til at arbejde for, at Kommissionen pålægges sna-

rest muligt at udarbejde en plan for, hvordan der i direktivet fastsættes grænsevær-

dier for de 71 stoffer og processer, der er foreslået af EFS (Europæisk Fagbevægel-

ses Sammenslutning).

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes at være bred opbakning til forslaget blandt EU’s medlemsstater.

De fleste medlemsstater har generelt været positivt indstillet over for forslaget. En-

kelte lande har dog udtrykt ønske om længere overgangsperioder, fordi de foreslå-

ede EU-grænseværdier er væsentligt lavere end de eksisterende nationale grænse-

værdier.

I forhold til udvidelse af kræftdirektivet, så det også omfatter reproduktionsskade-

lige stoffer, har en række medlemslande i forvejen lignende nationale regler. De

fleste lande forventes derfor umiddelbart at kunne tilslutte sig ændringen sammen

med de øvrige nye mindre initiativer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter forslaget.

kom (2020) 0571 - Bilag 4: Samlenotat vedr. Kræftdirektivets 4. pakke

Regeringen er generelt positivt indstillet over for forslaget til kræftdirektivets 4.

pakke.

Regeringen finder, at der med forslaget tages et vigtigt skridt i den rigtige retning i

forhold til at forebygge arbejdsrelateret kræft og arbejdsrelaterede reproduktions-

skader. Forslaget vil blandt andet fremme arbejdstagernes sikkerhed og sundhed

gennem hele deres arbejdsliv og bidrage til mere lige vilkår for virksomhederne i

EU.

På den led er forslaget med til at sikre et højere beskyttelsesniveau på tværs EU til

gavn for arbejdstagere, virksomheder og det danske samfund som helhed.

Regeringen støtter, at direktivet udvides til at omfatte reproduktionsskadelige stof-

fer samt tiltag i forhold til farlige medicinske stoffer og brug af den såkaldt risiko-

baserede tilgang ved fastsættelse af grænseværdier.

Regeringen noterer sig, at udvidelsen af direktivet til at omfatte reproduktionsska-

delige støtte vil ske uden om den vanlige proces for nye initiativer på arbejdsmiljø-

området i EU. I vanlig proces høres de europæiske og nationale arbejdsmarkeds-

parter i regi af ”Det

Rådgivende Udvalg for sikkerhed og sundhed på arbejdsplad-

sen”, og Kommissionen udarbejder en konsekvensanalyse efter de principper, som

er fastsat

i EU’s retningslinjer for bedre regulering.

Regeringen vil i forhandlin-

gerne understrege vigtigheden af, at den vanlige proces for nye initiativer på EU-

arbejdsmiljøområdet respekteres fremover. Regeringen finder det vigtigt, at arbej-

det følger forudsigelige processer og foregår i et tæt samspil med arbejdsmarkedets

parter i de relevante fora.

Regeringen støtter generelt arbejdet med at opdatere kræftdirektivet og finder det

vigtigt, at Kommissionen fremsætter flere pakker med ændringer til direktivet.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 19. no-

vember 2020.

Folketingets Europaudvalg blev tidligt orienteret om forhandlingsoplægget den 9.

oktober 2020.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget til kræftdirektivets 4. pakke blev oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 20. oktober 2020.

Den første ændring af direktivet blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orien-

tering den 10. juni 2016. Den anden ændring af direktivet blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg til orientering den 9. juni 2017. Den tredje ændring af direktivet

blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 30. november

2018.