Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
05. januar 2022
Besvarelse af spørgsmål 106 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-
ber 2021 efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, om han aktivt arbejder for aldersverifikation
i EU, og hvordan ministeren vil sikre sig, at virksomhederne ikke profilerer
børn
–
også selvom virksomhederne skriver, at deres produkt ikke er for
børn.
Svar:
I de nuværende forhandlinger om Digital Service Act (DSA), støtter rege-
ringen, at meget store onlineplatforme, dvs. tech-giganter, skal træffe mål-
rettede foranstaltninger for at beskytte børns rettigheder, herunder alders-
verifikation og forældrekontrolværktøjer eller værktøjer, der har til formål
at hjælpe mindreårige med at signalere misbrug eller få støtte. Dette gælder,
uanset om den meget store platform specifikt retter sig mod børn.
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Digitaliseringssty-
relsen, der har oplyst følgende:
”Hvad angår aldersverifikation i EU, er det centralt at påpege forordnings-
forslaget om en sikker og pålidelig digital identitet til alle europæere, som
blev fremsat 3. juni 2021 (EU KOM nr. 281/2021). Forslaget er en revision
af den gældende eIDAS-forordning, der regulerer digitale identiteter og til-
lidstjenester i EU. Forordningsforslaget lægger bl.a. op til at gøre det obli-
gatorisk for alle medlemsstater at udstede såkaldte applikationsbaserede
ID-tegnebøger, som bl.a. skal give borgere mulighed for at udveksle og
dele oplysninger vedrørende deres identitet
–
herunder fx alder
–
på sikker
vis med både offentlige og private tjenester og med et højt databeskyttel-
sesniveau.
Endvidere
bemærkes det at ”meget store onlineplatforme” (som
defineret i
artikel 25, stk. 1 i forslaget til Digital Services Act) ifølge eIDAS-revisi-
onsforslaget vil være pålagt at acceptere de europæiske digitale ID-tegne-
bøger, der udstedes i overensstemmelse med forordningen. Såfremt forord-
ningsforslaget vedtages, og EU-medlemsstaterne lykkes med at introducere
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk