kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0421 Bilag 1
Offentligt

15. oktober 2021

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

og Finansiering af Terrorisme og om ændring af forordning (EU) nr.

109, KOM (2021) 421

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 20. juli 2021 forslag til etablering af en

EU-tilsynsmyndighed til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Formålet med forslaget er at styrke bekæmpelsen af hvidvask og terrorfi-

nansiering ved at oprette en ny EU-tilsynsmyndighed for bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering. Myndigheden skal blandt andet have di-

rekte tilsyn med et udvalg

af EU’s største

banker og andre finansielle in-

stitutter, hvor risikoen for hvidvask og terrorfinansiering er størst. Myn-

digheden skal derudover have indirekte tilsyn med de nationale hvidvask-

tilsynsmyndigheder og derigennem med de forpligtede enheder, som ikke

er udvalgt til direkte tilsyn. Yderligere skal myndigheden etablere en me-

kanisme for at styrke samarbejde og informationsudveksling mellem nati-

onale finansielle efterretningsenheder. Endelig skal myndigheden have en

række beføjelser vedrørende udarbejdelse af regulatoriske tekniske stan-

darder, implementerende tekniske standarder, og retningslinjer og anbe-

falinger for, hvordan de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder fører tilsyn.

Forslaget er en del af Kommissionens samlede pakke af lovforslag for at

styrke EU’s regler om bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering.

Regeringen støtter Kommissionens hvidvaskpakke, som kan bidrage bety-

deligt til en styrket indsats på området. Regeringen har stort fokus på at

bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er afgørende, at der bliver

slået hårdt ned over for denne type kriminalitet.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om etablering af en

EU-hvidvasktilsynsmyndighed på grundlag af mere harmoniserede EU-

hvidvaskregler. Myndigheden kan skabe betydelig merværdi ift. det eksi-

sterende samarbejde på området, herunder ved at styrke samarbejdet og

koordinationen mellem EU-landene i indsatsen mod grænseoverskridende

hvidvask. Det kan medvirke til blandt andet at styrke integriteten og tilliden

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

2/25

til det finansielle system. Det er vigtigt, at myndigheden opnår et tæt sam-

arbejde med og gør bedst mulig brug af nationale hvidvasktilsynsmyndig-

heders kompetencer og erfaringer.

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser og

kan have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget forhandles nu i Rådet mhp. at fastlægge en generel indstilling,

hvorefter det skal forhandles og vedtages med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 20. juli 2021 en hvidvaskpakke

med en række lovforslag

for at styrke EU’s regler om bekæmpelse af hvid-

vask og finansiering af terrorisme

, herunder forslag til en ny EU-

myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terro-

risme. Hvidvaskpakken bygger videre på arbejdet med generelt at styrke

EU’s indsats mod hvidvask de senere år

De nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme

skal ses i lyset af en række hvidvaskssager de senere år, der involverede

kreditinstitutter i EU-landene. Kommissionen offentliggjorde i juli 2019

en analyse af en række af disse sager

(såkaldt ”post-mortem”

analyse

Ifølge Kommissionen skønner Europol, at omkring 1 pct. af EU’s årlige

økonomiske aktivitet (BNP) er involveret i mistænkelige finansielle akti-

viteter.

Kommissionen angiver, at formålet med den samlede hvidvaskpakke over-

ordnet set er at adressere tre problemstillinger:

1) mangel på klare og konsistente regler på hvidvaskområdet, herun-

der som følge af EU-landenes uens gennemførelse af EU-reglerne;

2) uensartet tilsyn på tværs af det indre marked og utilstrækkelig ko-

ordination mellem de nationale tilsynsmyndigheder i grænseover-

skridende sager;

3) utilstrækkelig koordinering og udveksling af information mellem

nationale finansielle efterretningsenheder (FIU’er

) og mellem

FIUs’er

og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, bl.a. som følge

af en manglende central FIU-koordinationsmyndighed på EU-

niveau.

I det følgende alene betegnet ”hvidvask”.

Link til Kommissionens hjemmeside vedr. hvidvaskpakken:

Anti-money laundering and

countering the financing of terrorism legislative package | European Commission (eu-

ropa.eu).

Link til post-mortem analyse:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_asses-

sing_recent_alleged_money-laundering_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.

Den danske FIU, dvs. den danske finansielle efterretningsenhed, er Hvidvasksekretaria-

tet, der hører under Statsadvokaten for Særlig Økonomiske og International Kriminalitet

(SØIK) og som blev oprettet i 1993.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

3/25

Hvidvaskpakken skal ifølge Kommissionen adressere disse problemstillin-

ger og består af følgende forslag

1) Forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

(”Anti-Money

Laundering Authority”

–

AMLA), der også inklude-

rer en mekanisme for styrket samarbejde og informationsudveks-

ling mellem nationale finansielle

efterretningsenheder, FIU’er;

2) Forslag til en ny hvidvaskforordning

(”Anti-Money

Laundering

Regulation” –

AMLR), som dele af det eksisterende hvidvaskdi-

rektiv overføres til;

3) Forslag til nyt EU-hvidvaskdirektiv

(”Anti-Money

Laundering Di-

rective

–

AMLD); AMLD udgør i dag grundlaget for forebyggelsen

og bekæmpelsen af hvidvask i EU

;

4) Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen, som imple-

menterer en anbefaling fra Financial Action Task Force (FATF).

Dette notat omhandler alene forslag nr. 1 vedrørende den nye EU-

hvidvasktilsynsmyndighed. For de øvrige forslag henvises til separat

grund- og nærhedsnotat.

Forud for hvidvaskpakken offentliggjorde Kommissionen den 7. maj 2020

en handlingsplan for nye EU-tiltag til at styrke forebyggelsen og bekæm-

pelsen af hvidvask og finansiering af terrorisme

Derefter vedtog EU-landene på ECOFIN den 5. november 2020 rådskon-

klusioner om EU´s strategiske prioriteter for nye tiltag på hvidvaskområ-

det

. EU-landene anmodede bl.a. Kommissionen om at prioritere og frem-

sætte forslag til at harmonisere EU-reglerne

på hvidvaskområdet (”EU

single rule book”),

at etablere en EU-hvidvasktilsynsmyndighed og at

styrke samarbejde og informationsudveksling mellem

FIU’er.

Kommissionens forslag til en ny hvidvasktilsynsmyndighed bygger desu-

den videre på Rådet og Europa-Parlamentets revision af forordningen om

de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder (”European

Supervisory

Derudover har Kommissionen 20. juli 2021 fremsat forslag til ændring af direktiv vedr.

politimæssigt samarbejde. Forslaget er ikke en del af hvidvaskpakken. Der henvises til

grund- og nærhedsnotat om forslaget, som udarbejdes af Justitsministeriet.

4. hvidvaskdirektiv (AMLD4) har været gældende fra 2015 og er senere suppleret af 5.

hvidvaskdirektiv (AMLD5), gældende fra 2018. AMLD er gennemført af EU-landene i

deres respektive nationale lovgivninger. Direktivet er et minimumsharmoniseringsdirek-

tiv, der gør det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a.

bekæmpelse af hvidvask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herud-

over er Kommissionen og 14 andre EU-lande medlemmer.

Link til handlingsplan, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publications/200507-anti-

money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

Erhvervsministeren oversendte grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen d. 9. juni

2020:

https://www.eu.dk/samling/20191/kommissionsforslag/C(2020)2800/bi-

lag/1/2208190.pdf

Link til ECOFIN’s konklusioner, november 2020:

https://data.consilium.eu-

ropa.eu/doc/document/ST-12608-2020-INIT/en/pdf

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

4/25

Authorities” –

ESAs) i 2019. Med revisionen blev Den Europæiske Bank-

tilsynsmyndighed (”European Banking Authority” –

EBA)

givet en

række specifikke nye kompetencer på hvidvaskområdet. Med ændringen

blev EBA’s hvidvaskudvalg styrket og gjort

permanent. Udvalget skal stå

for centraliseret indsamling af data, ligesom det skal overvåge og analysere

nationale hvidvaskmyndigheders indsats. I nærværende lovforslag er der

lagt op til, at samtlige EBA’s værktøjer og ressourcer på hvidvaskområdet,

herunder indsamlingen af data, skal overføres til den nye EU-

hvidvasktilsynsmyndighed.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske Uni-

ons Funktionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmelser

vedrørende det indre marked. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere.

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere en ny fælles EU-

hvidvasktilsynsmyndighed

(herefter ”myndigheden”).

Myndigheden skal

bidrage til finansiel stabilitet og til at styrke integritet og tillid til det finan-

sielle system ved at:



Forebygge misbrug af EU’s finansielle system til hvidvask



Identificere og vurdere risici for hvidvask på tværs af det indre mar-

ked, samt risici og trusler opstået udenfor EU



Sikre et hvidvasktilsyn af høj kvalitet på tværs af EU



Bidrage til konvergens af det nationale hvidvasktilsyn i EU-

landene



Bidrage til harmonisering af praksis i opdagelsen af grænseover-

skridende mistænkelige transaktioner samt til harmonisering af

FIU’ernes

aktiviteter



Understøtte og koordinere udveksling af information mellem

FIU’er samt mellem FIU’er

og andre kompetente myndigheder.

Myndigheden bliver et centralt element i et mere integreret europæisk

hvidvasktilsynssystem bestående af myndigheden selv og de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder. Myndigheden vil stå for koordinering og til-

syn af forpligtede enheder. Forpligtede enheder er de virksomheder og per-

soner, som hvidvaskreglerne finder anvendelse på. Myndigheden vil have

direkte tilsyn med udvalgte finansielle forpligtede enheder (fx banker og

andre kreditinstitutter) og føre det daglige tilsyn med disse, hvor den vil

inddrage de nationale kompetente myndigheders viden og ressourcer. Sam-

tidig vil den føre indirekte tilsyn med de ikke-udvalgte finansielle forplig-

tede enheder (finansielle virksomheder, der ikke er under myndighedens

direkte tilsyn) samt overvåge tilsynet med ikke-finansielle forpligtede en-

EBA er en uafhængig EU-myndighed, som arbejder på at sikre en effektivt og konse-

kvent regulering og tilsyn med EU-landenes kreditinstitutter mv., og hvor de nationale

tilsynsmyndigheder er repræsenteret (fra Danmark Finanstilsynet).

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

5/25

heder, dvs. myndigheden vil skulle koordinere og følge nationale myndig-

heders hvidvasktilsyn med disse enheder

. Myndighedens opgaver er skit-

seret i bilag 1.

Myndigheden skal ligesom de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder fun-

gere på basis af forslaget til ny hvidvaskforordning og forslaget til nyt hvid-

vaskdirektiv, jf. afsnit 2.

De væsentligste elementer i forslaget gennemgås nedenfor.

3.1 Myndighedens direkte tilsyn med udvalgte forpligtede enheder

Det foreslås, at myndigheden får til opgave at føre direkte tilsyn med ud-

valgte finansielle forpligtede enheder på virksomheds- og gruppe/koncern-

niveau

(”groupwide compliance”)

samt deltage i og drive hvidvask-tilsyns-

kollegier

. Derudover skal myndigheden udvikle og vedligeholde et sy-

stem til vurdering af risici og sårbarheder hos de udvalgte forpligtede en-

heder til brug for myndighedens tilsyn, herunder gennem indsamling af

data fra de udvalgte forpligtede enheder.

Overordnet får myndigheden samme beføjelser og forpligtelser over for de

udvalgte forpligtede enheder, som nationale tilsynsmyndigheder har i hen-

hold til relevant EU-lovgivning. Såfremt nationale tilsynsmyndigheder har

beføjelser, der rækker længere end det i nærværende forordning beskrevne,

har myndigheden mulighed for at kræve, at de nationale tilsynsmyndighe-

der gør brug af deres beføjelser i overensstemmelse med national ret.

3.1.1Udvælgelsen af virksomheder til direkte tilsyn

Udvælgelsen af kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder til di-

rekte tilsyn sker på grundlag af fastlagte rammebetingelser. Disse rammer

indebærer, at myndigheden hvert tredje år foretager en vurdering af de for-

pligtede enheder ud fra følgende krav:

a) Kreditinstitutter som er etableret i mindst syv EU-lande, herunder

via filialer eller datterselskaber,

b) Andre finansielle virksomheder, fx udbydere af betalingstjenester,

pensions- og forsikringsselskaber, investeringsselskaber og valuta-

vekslingsvirksomheder, som er etableret eller opererer via datter-

selskaber eller filialer i mindst to EU-lande og samtidig opererer i

mindst ti EU-lande i alt, herunder via filialer, datterselskaber, via

agenter eller ved direkte levering af tjenesteydelser.

Finansielle virksomheder, der opfylder et af de ovenstående krav, skal her-

efter risikoklassificeres ud fra virksomhedens iboende risici, som enten lav,

De ikke-finansielle forpligtede enheder er fx advokater, ejendomsmæglere og revisorer.

Et AML-kollegie er en samarbejds- og informationsvekslingsmekanisme mellem kom-

petente nationale finansielle tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med grænseoverskri-

dende kredit- og finansieringsinstitutter.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

6/25

mellem, mellemhøj eller høj risiko for hvert EU-land, de opererer i. Ibo-

ende risici er risici, der naturligt følger af virksomhedens forretningsmodel,

og den vurderes bl.a. på baggrund af virksomhedens produkttyper, kunde-

typer og markeder/geografiske områder. Myndigheden skal udarbejde en

metode til klassificeringen af den iboende risiko.

På baggrund af omfanget og geografisk placering af kreditinstitutterne og

andre finansielle virksomheders aktiviteter og ud fra risikoklassificeringen

udvælger myndigheden forpligtede enheder til direkte tilsyn ud fra føl-

gende kriterier:

Kreditinstitut:

Ethvert kreditinstitut, der er risikoklassificeret som havende

en høj iboende risikoprofil i mindst fire EU-lande (af de mindst syv lande,

hvor den er etableret), og som har været under tilsyn eller anden offentlig

efterforskning for væsentlige overtrædelser af den europæiske hvidvask-

lovgivning i mindst ét af disse EU-lande inden for de seneste tre år, betrag-

tes som en udvalgt forpligtet enhed.

Andre finansielle virksomheder:

Enhver finansiel virksomhed, der opfyl-

der begge de to følgende kriterier, betragtes som en udvalgt forpligtet en-

hed hvis: Virksomheden er risikoklassificeret som havende en høj iboende

risiko i mindst ét EU-land, hvor den er etableret, eller hvor det opererer via

datterselskaber eller filialer (af de mindst ti EU-lande, hvor den er etable-

ret/opererer i). Derudover er den risikoklassificeret som havende en høj

iboende risiko i mindst fem andre EU-lande, hvor den opererer via direkte

levering af tjenesteydelser eller via et netværk af agenter (af de mindst ti

EU-lande, hvor den er etableret/opererer).

Derudover kan myndigheden i særlige tilfælde anmode Kommissionen om

at træffe afgørelse om at udvælge andre finansielle virksomheder til direkte

tilsyn, uanset ovennævnte kriterier ikke er opfyldt. Det vil kræve, at myn-

digheden vurderer, at der er en risiko for, at den pågældende forpligtede

enhed systematisk er ude af stand til at efterleve krav, og hvor det nationale

hvidvasktilsyn ikke er i stand til at træffe hurtige og effektive imødegående

tiltag. For uddybning se afsnit 3.2 om myndighedens tilsyn med ikke-ud-

valgte finansielle enheder.

Idet forslaget endnu ikke er vedtaget, og idet det udestår, at myndigheden

udarbejder en metode til klassificeringen af den iboende risiko, vides det

endnu ikke endeligt, hvilke kreditinstitutter og andre finansielle forpligtede

enheder, herunder danske finansielle virksomheder, der vil blive underlagt

myndighedens direkte tilsyn.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

7/25

Tabel 1: Myndig-

hedens direkte og

indirekte tilsyn

Kreditinstitutter

Myndighedens direkte til-

syn (udvalgte forpligtede

enheder)

Kreditinstitutter som er etab-

leret i mindst syv EU-lande,

heraf mindst fire lande med

høj risikoprofil, samt under

tilsyn eller anden offentlig ef-

terforskning for væsentlige

overtrædelser af hvidvasklov-

givningen i mindst et land in-

den for de seneste tre år.

Myndighedens indirekte til-

syn (ikke-udvalgte forplig-

tede enheder)

Kreditinstitutter som ikke op-

fylder betingelserne for ud-

vælgelse til direkte tilsyn.

Kreditinstitutter er under nati-

onalt tilsyn, hvor myndighe-

den kan anmode nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder

om at iværksætte tilsynstiltag.

Myndigheden kan, uanset kri-

terierne for udvælgelse til di-

rekte tilsyn, overtage et di-

rekte tilsyn med et kreditinsti-

tut ved væsentlige overtræ-

delser af hvidvasklovgivnin-

gen eller skønnet risiko her-

for.

Andre finansielle

Finansielle

virksomheder

som er etableret eller opererer

end kreditinsti-

i mindst ti EU-lande, heraf

tutter

mindst seks lande med høj ri-

sikoprofil.

Myndigheden kan, uanset kri-

terierne for udvælgelse til di-

rekte tilsyn, overtage et di-

rekte tilsyn med en finansiel

virksomhed ved væsentlige

brud på hvidvasklovgivnin-

gen eller skønnet risiko her-

for.

Ikke-finansielle forpligtede

enheder kan ikke underlæg-

ges myndighedens direkte til-

syn.

Finansielle

virksomheder

som ikke opfylder betingel-

serne for udvælgelse til di-

rekte tilsyn.

Finansielle virksomheder er

under nationalt tilsyn, hvor

myndigheden kan anmode na-

tionale hvidvasktilsynsmyn-

digheder om at iværksætte til-

synstiltag.

Ikke-finansielle

forpligtede enhe-

der

Ikke-finansielle forpligtede

enheder er under nationalt til-

syn, hvor myndigheden kan

anmode nationale hvidvask-

tilsynsmyndigheder om at

iværksætte tilsynstiltag.

3.1.2 Direkte tilsyn

Det foreslås, at myndigheden generelt skal have kompetence til at kunne

føre tilsyn med de udvalgte forpligtede enheder på samme måde som en

national tilsynsmyndighed i dag fører tilsynet.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

8/25

Det indebærer adgang til alt relevant materiale, mulighed for at interviewe

personale samt at foretage inspektioner på stedet (on-site) samt give påbud

og bøder. Nationale tilsynsmyndigheder skal varsles, før myndigheden kan

foretage en on-site inspektion i en udvalgt forpligtet enhed i det pågæl-

dende EU-land. Myndigheden kan, hvis det er nødvendigt, udføre inspek-

tionen uden at varsle den udvalgte forpligtede enhed.

3.1.3 Fælles tilsynsteams

Det foreslås, at der etableres fælles tilsynsteams

(”Joint Supervisory Te-

ams” –

JSTs) for hver udvalgt forpligtet enhed med deltagelse af medar-

bejdere fra myndigheden og nationale tilsynsmyndigheder. Tilsynsteamets

arbejde koordineres af medarbejdere fra myndigheden,

såkaldte ”JST-

koordinatorer”, der

agerer som teamledere med instruksbeføjelser over for

de nationale tilsynsmedarbejdere i tilsynsteamet. JST-koordinatoren dele-

geres (fysisk) fra myndigheden til den nationale tilsynsmyndighed i det

EU-land, hvor den pågældende udvalgte forpligtede enhed har hovedsæde,

i den periode, hvor inspektionen af den udvalgte forpligtede enhed pågår.

De fælles tilsynsteams udfører det praktiske tilsyn med de udvalgte for-

pligtede enheder og udarbejder udkast til afgørelser, der forelægges myn-

dighedens besluttende

organer (”General Board” og ”Executive Board”).

For uddybning se afsnit 3.5 om myndighedens organisering mv.

Myndigheden har ansvaret for oprettelsen og sammensætningen af de fæl-

les tilsynsteam. De nationale tilsynsmyndigheder udpeger medarbejdere til

deltagelse i disse.

3.1.4 Sanktioner

–

påbud

Det foreslås, at myndigheden får beføjelse til at påbyde de udvalgte for-

pligtede enheder at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse rele-

vante identificerede problemer, når myndigheden enten



konstaterer lovovertrædelser



påviser, at den forpligtede enhed med en vis sandsynlighed vil

overtræde regler om hvidvask og finansiering af terrorisme inden

for de næste 12 måneder, eller



vurderer, at virksomhedens foranstaltninger mod hvidvask og fi-

nansiering af terrorisme ikke er tilstrækkelige.

Nødvendige foranstaltninger kan bl.a. indebære krav om at begrænse eller

afgrænse dele af forretningsmodellen, herunder frasalg af aktiviteter, der

udgør en uforholdsmæssig risiko for hvidvask eller finansiering af terro-

risme, og krav om ændringer i ledelsesstrukturen.

Derudover foreslås det bl.a., at myndigheden skal kunne stille specifikke

krav vedrørende individuelle kunder, transaktioner og leveringskanaler, li-

gesom myndigheden skal kunne foreslå inddragelsen af den udvalgte for-

pligtede enheds tilladelse til at drive virksomhed til den relevante nationale

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

9/25

tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsynet som tilsynsmyndighed), der

træffer beslutninger herom.

3.1.5 Sanktioner

–

administrative bøder

Det foreslås, at myndighedens bestyrelse (Executive Board) får beføjelse

til at udstede administrative bøder, når en udvalgt forpligtet enhed forsæt-

ligt eller uagtsomt overtræder krav i henhold til gældende EU-

hvidvasklovgivning eller ikke efterlever en af myndigheden udstedt bin-

dende afgørelse.

Såfremt myndigheden i sit arbejde finder, at der foreligger faktiske om-

stændigheder, der kan udgøre overtrædelser i relation til de i forordningen

harmoniserede krav om bl.a. kundekendskabsprocedurer, politikker og

procedurer samt underretning, udpeger myndigheden et efterforsknings-

hold, der uafhængigt af det fælles tilsynsteam og bestyrelsen undersøger

de mulige overtrædelser og sender sagen til bestyrelsen. Bestyrelsen træf-

fer herefter afgørelse om, hvorvidt der skal tildeles en administrativ bøde.

Grundbeløbet for de administrative bøder udregnes efter følgende betin-

gelser:

Tabel 2: Karak-

ter af overtræ-

delse

Væsentlige over-

trædelser af et el-

ler flere krav i re-

lation til kunde-

kendskab, politik-

ker, procedurer

og/eller underret-

ning

Antal EU-lande,

som overtrædelsen

er begået i

To eller flere EU-

lande, hvor den ud-

valgte forpligtede

enhed opererer

Ét EU-land, hvor

den udvalgte for-

pligtede enhed ope-

rerer

To eller flere EU-

lande, hvor den ud-

valgte forpligtede

enhed opererer

Ét EU-land

Min. bøde

(DKK

)

7.460.380

(1.000.000

EUR)

Maks. bøde (DKK)

3.730.190

(500.000

EUR)

Væsentlige over-

trædelser af alle

andre krav

7.460.380

(1.000.000

EUR)

3.730.190

(500.000

EUR)

746.038

(100.000

EUR)

14.920.760

(2.000.000 EUR) el-

ler 1 % af den årlige

omsætning, alt efter

hvad der er højest

7.460.380 (1.000.000

EUR) eller 0,5% af

den årlige omsæt-

ning, alt efter hvad

der er højest

14.920.760

(2.000.000 EUR)

7.460.380 (1.000.000

EUR)

7.460.380 (1.000.000

EUR)

Væsentlige over-

trædelser af myn-

dighedens afgø-

relser

Omregningskurs: 1 EUR = 7,46038 DKK (centralkursen)

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

10/25

Det foreslås, at bøden i forhold til grundbeløbene tilpasses, såfremt der

identificeres skærpende eller formildende omstændigheder. Alt efter om

der er tale om skærpende eller formildende omstændigheder, multipliceres

grundbeløbet med en faktor, der går fra 0,4 (særligt formildende hensyn)

til 3,0 (særligt skærpende hensyn). Myndigheden offentliggør en udstedt

administrativ bøde, uagtet at den udvalgte forpligtede enhed har appelleret

afgørelsen

3.1.6 Sanktioner

–

periodiske (daglige) tvangsbøder

Myndighedens bestyrelse har beføjelser til at udstede daglige tvangsbøder,

når de udvalgte forpligtede enheder ikke bringer en lovovertrædelse til op-

hør, ikke leverer de af myndigheden anmodede dokumenter, eller hvis den

forpligtede enhed ikke lader sig blive ført tilsyn med.

Det foreslås videre, at den daglige tvangsbøde skal udstedes, indtil den ud-

valgte forpligtede enhed opfylder ovenstående krav, og at tvangsbøder

maksimalt kan udstedes i en periode på seks måneder.

Kommissionen foreslår, at bøden skal udgøre 3 pct. af den gennemsnitlige

daglige omsætning i det foregående regnskabsår, eller hvor der er tale om

en fysisk person tilknyttet en forpligtet enhed (fx en direktør) 2 pct. af den

gennemsnitlige daglige indkomst i det foregående kalenderår.

3.2 Myndighedens indirekte tilsyn med ikke-udvalgte finansielle enhe-

der

Det foreslås, at nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder har pligt

til at underrette myndigheden, hvis en ikke-udvalgt finansiel forpligtet en-

heds manglende overholdelse af lovgivningen og risiko for hvidvask for-

værres i en sådan grad, at det kan føre til betydelig skade for omdømmet

af det EU-land, hvor enheden opererer, adskillige EU-lande eller for Uni-

onen som helhed.

Hvis myndigheden har indikationer på væsentlige lovovertrædelser, har

myndigheden beføjelse til at anmode den nationale finansielle hvidvasktil-

synsmyndighed om at undersøge disse mulige overtrædelser samt at over-

veje at sanktionere den pågældende enhed.

Myndigheden har også beføjelse til, hvis nødvendigt, at anmode nationale

finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder om at pålægge den forpligtede en-

hed at træffe de nødvendige foranstaltninger for at løse identificerede pro-

blemer, som udgør væsentlige lovovertrædelser.

Den nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndighed skal herefter inden for

10 arbejdsdage orientere myndigheden om eventuelle afgørelser, der på-

tænkes truffet overfor enheden.

De udvalgte forpligtede enheder kan appellere afgørelser om administrative bøder og

daglige tvangsbøder til myndighedens administrative klagenævn og herefter EU-

domstolen.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

11/25

Hvis den nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndighed ikke orienterer

myndigheden eller delegerer tilsynsansvaret til myndigheden inden for 10

arbejdsdage, kan myndigheden anmode Kommissionen om at træffe afgø-

relse om, at det direkte tilsynsansvar for den ikke-udvalgte forpligtede fi-

nansielle enhed overføres til myndigheden. Hvis Kommissionen træffer af-

gørelse om at overføre enheden til myndighedens ansvar, anses den ikke-

udvalgte forpligtede enhed for værende en udvalgt forpligtet enhed 10 dage

efter Kommissionens afgørelse. Den ikke-udvalgte forpligtede enhed skal

i så fald orienteres straks.

3.3 Myndighedens tilsyn med de nationale hvidvasktilsynsmyndighe-

der

Det foreslås, at myndighedens beføjelser omfatter indhentelse af alt rele-

vant materiale til brug for myndighedens opgavevaretagelse. Det inklude-

rer statistik, oplysninger om de nationale hvidvasktilsynsmyndigheders in-

terne processer, arbejdsgange, udstedelse af vejledninger og anbefalinger

samt muligheden for at anmode nationale ikke-finansielle hvidvasktilsyns-

myndigheder om at reagere overfor ikke-finansielle forpligtede enheder.

Myndigheden kan instruere nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndig-

heder i, hvilke foranstaltninger de bør træffe overfor ikke-udvalgte finan-

sielle forpligtede enheder.

3.3.1 Nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder

Myndigheden får til opgave at udvikle en opdateret og harmoniseret meto-

dik for, hvordan de nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder skal

føre hvidvasktilsyn med de forpligtede enheder. Metodikken skal bestå af

retningslinjer, anbefalinger og andre redskaber, herunder regulatoriske og

implementerende tekniske standarder.

Kommissionen foreslår, at myndigheden får til opgave at foretage periodi-

ske evalueringer for at sikre, at nationale finansielle hvidvasktilsynsmyn-

digheder har tilstrækkelige ressourcer og beføjelser til at udføre et tilstræk-

keligt tilsyn med hvidvask, herunder at tilsynsstrategier, kapaciteter og res-

sourcer er tilstrækkelige. Endvidere skal myndigheden facilitere driften af

hvidvask-kollegierne og bidrage til tilsynsmæssig konvergens på tværs af

EU.

Det foreslås, at myndigheden som minimum hvert syvende år foretager

vurderinger af de nationale finansielle hvidvasktilsynsmyndigheders værk-

tøjer og ressourcer for at sikre høje tilsynsstandarder og -praksis. Vurde-

ringen omfatter en gennemgang af anvendelsen af den af myndigheden ud-

viklede tilsynsmetodologi. På baggrund heraf udarbejder myndigheden en

evalueringsrapport med eventuelle opfølgningspunkter.

3.3.2 Ikke-finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

12/25

Myndigheden får til opgave at koordinere evalueringer af tilsynsstandarder

og praksis vedrørende ikke-finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder

hvor den blandt andet skal vurdere, om der er nok ressourcer hos hvidvask-

tilsynsmyndighederne, om effektiviteten af tilsynet er tilstrækkelig, og om

anvendelsen af sanktioner er passende, samt om der er konvergens i hvid-

vasktilsynet på tværs af EU-landene.

Herudover kan myndigheden anmode nationale ikke-finansielle hvidvask-

tilsynsmyndigheder om at undersøge mulige overtrædelser af krav og over-

veje tilsynsreaktioner, samt at foretage periodiske undersøgelser for at

sikre, at der er tilstrækkelige ressourcer og beføjelser til at udføre et til-

strækkeligt tilsyn med hvidvask. Hvidvasktilsynsmyndighederne får nye

forpligtelser, herunder til at fremsende arbejdsplaner, som myndigheden

skal vurdere. Myndigheden kan i den forbindelse beslutte, at tematiske til-

syn skal koordineres med andre EU-lande.

3.4 Nationale finansielle efterretningsenheder (FIU´er) og etablerin-

gen af FIU støtte- og koordinationsmekanisme

Det foreslås, at myndigheden får til opgave at støtte de nationale FIU’ers

arbejde og bidrage til et forbedret samarbejde FIU’erne imellem. Det for-

slås i den

forbindelse, at nationale FIU’er

deltager i fælles analyser efter

anmodning fra EU-landenes

nationale FIU’er.

Myndigheden koordinerer

deltagelsen i de fælles analyser og gør de nødvendige tekniske værktøjer

tilgængelig, herunder IT- og kunstig intelligenstjenester og værktøjer til

sikker informationsdeling

for de nationale FIU’er.

Myndigheden overtager

værtskabet for den allerede etablerede IT-platform (den såkaldte FIU.net-

platform)

til at koordinere FIU’ernes

arbejde samt at udarbejde/forberede

og koordinere trusselsvurderinger samt strategiske analyser af hvidvask og

terrorfinansieringsrisici.

Derudover sikrer myndigheden udarbejdelsen af metoder og procedurer til

brug for gennemførelsen af de fælles analyser, som jævnligt skal evalueres

og opdateres. Myndigheden får ansvaret for at facilitere træningsprogram-

mer, personaleudvekslinger samt generel informationsudveksling mellem

myndigheden og nationale

FIU’er.

Nationale

FIU’er

har mulighed for at

anmode om bistand fra myndigheden til gennemførelsen af diverse ar-

bejdsopgaver.

Det foreslås, at myndighedens beføjelser omfatter muligheden for at an-

mode FIU´erne om data og analyser, der er relevante for vurderingen af

trusler, sårbarheder og risici rettet mod det indre marked, indhentelse og

behandling af de oplysninger og data, der er nødvendige til koordinering

Også kaldet

”DNFBP-supervisors” (Designated NonFinancial

Businesses and Profes-

sions). De ikke-finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder i Danmark er Erhvervsstyrelsen,

Spillemyndigheden og Advokatrådet.

FIU.net er en sikker og decentraliseret IT-platform, der understøtter FIUernes arbejde,

koordinering og vidensdeling. Platformen er i dag etableret i regi af Europol.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

13/25

af fælles analyser samt udstedelse af retningslinjer og anbefalinger rettet

mod de nationale FIU’er.

Det foreslås desuden, at nationale FIU’er hver især har mulighed for at

delegere én medarbejder til myndigheden tre år ad gangen.

3.5 Central AML database

Kommissionen foreslår, at myndigheden skal etablere og vedligeholde en

database med en række informationer indhentet fra de nationale hvidvask-

tilsynsmyndigheder, blandt andet en liste over nationale hvidvasktilsyns-

myndigheders information om typen og antallet af forpligtede enheder og

resultaterne af udførte tilsynsaktiviteter. Databasen skal formentlig bygge

videre på EBA’s database på hvidvaskområdet.

Disse informationer skal,

på fortrolig vis, kunne deles med hvidvasktilsynsmyndigheder fra andre

EU-lande. Ud over de fastlagte kategorier af data foreslås det ligeledes, at

de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder efter anmodning skal være for-

pligtet til at fremsende enhver information, som myndigheden finder rele-

vant.

3.6 Myndighedens overvågning af risici og trusler

Det foreslås, at myndigheden får til opgave at overvåge udviklingen på det

indre marked og vurdere trusler, sårbarheder og risici forbundet med hvid-

vask og terrorfinansiering.

3.7 Myndighedens organisation og governance-struktur, finansiering

og placering

3.7.1 Myndighedens organisation og governance-struktur

Det foreslås, at myndigheden organiseres på følgende måde:

Et almindeligt råd (”General

Board”),

som enten består af de nati-

onale hvidvasktilsynsmyndigheder eller

de nationale FIU’er

af-

hængig af dagsorden. Det vil fx sige, at en repræsentant fra hver

national FIU deltager, hvis dagsordenen handler om FIU-relaterede

emner. Hvis der drøftes tilsynsrelaterede emner, så deltager en re-

præsentant fra hver national tilsynsmyndighed. Hver sammensæt-

ning består af én repræsentant fra hver national hvidvasktilsyns-

myndighed/FIU og formanden for myndigheden, der alle har stem-

meret, samt en repræsentant fra Kommissionen, der ikke har stem-

meret. Beslutninger vedtages enten med simpelt flertal, hvor hvert

medlem har én stemme, eller med kvalificeret flertal

afhængig af

beslutningens karakter. Formanden for myndigheden har ikke

stemmeret ved beslutninger, som kræver kvalificeret flertal. Beslut-

ninger skal træffes med kvalificeret flertal, når det drejer sig om

regulatoriske tekniske retningslinjer, implementerende tekniske

Kvalificeret flertal defineres som mindst 55 pct. af det almindelige råds medlemmer,

der omfatter mindst femten af disse og repræsenterer EU-lande med tilsammen mindst 65

pct. af Unionens befolkning.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

14/25

standarder, guidelines og anbefalinger samt udtalelser til Europa-

Parlamentet, Rådet eller Kommissionen. Øvrige beslutninger træf-

fes med simpelt flertal.

Det foreslås, at det almindelige råd får til opgave at vedtage alle passende

reguleringsinstrumenter som fastsat i den foreslåede hvidvaskforordning,

herunder regulatoriske og gennemførselsmæssige tekniske standarder, vej-

ledninger og anbefalinger. Det foreslås også, at det almindelige råd i til-

synsformationen kan (men ikke skal) afgive udtalelser forud for enhver til-

synsmæssig afgørelse, der skal træffes af bestyrelsen overfor udvalgte for-

pligtede enheder.

En bestyrelse (”Executive

Board”),

bestående af formanden for

myndigheden samt fem faste medlemmer. Medlemmerne udpeges

af det almindelige råd fra en liste over kandidater udarbejdet af

Kommissionen. Beslutninger vedtages ved simpelt flertal, og alle

medlemmer har én stemme. Kommissionen deltager med et med-

lem, der har stemmeret begrænset til specifikke afgørelser, såsom

drifts- og budgetmæssige afgørelser. Kommissionens medlem har

ikke stemmeret til andre beslutninger, herunder tilsynsbeslutninger

over for udvalgte forpligtede enheder.

Kommissionen foreslår, at bestyrelsen får til opgave at træffe alle tilsyns-

mæssige afgørelser, hvor myndigheden fører direkte tilsyn med udvalgte

forpligtede enheder, fører indirekte tilsyn med ikke-udvalgte finansielle

forpligtede enheder, og hvor myndigheden overvåger de finansielle og

ikke-finansielle hvidvasktilsynsmyndigheder. Myndighedens afgørelser

vil som udgangspunkt være rettet mod de udvalgte forpligtede enheder, når

myndigheden fører direkte tilsyn, mens afgørelser vil være rettet mod de

nationale hvidvasktilsynsmyndigheder, når myndigheden fører indirekte

tilsyn eller overvågning.

Et administrativt klagenævn, bestående af fem medlemmer, som

har relevant viden og professionel erfaring, herunder hvidvasktil-

synserfaring. Medlemmerne må ikke være nuværende medarbej-

dere i myndigheden eller i en national hvidvasktilsynsmyndighed.

Det administrative klagenævn træffer beslutninger ved simpelt fler-

tal, dvs. minimum tre ud af nævnets fem medlemmer. Klagenæv-

nets medlemmer udnævnes af det almindelige råd for en fem årig

periode.

Det foreslås, at det administrative klagenævn behandler klager over myn-

dighedens tilsynsmæssige afgørelser truffet over for de udvalgte forplig-

tede enheder, der er under direkte tilsyn af myndigheden. Bestyrelsen tager

hensyn til klagenævnets afgørelse, men er ikke bundet af den. Det admini-

strative klagenævns afgørelser kan påklages til EU-domstolen.

Myndighedens organisering er skitseret i bilag 2.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

15/25

3.7.2 Finansiering af myndigheden

Finansieringen af myndigheden skal dels komme fra en bevilling fra Den

Europæiske Unions almindelige budget (EU-budgettet), dels fra gebyrer

betalt af de udvalgte finansielle forpligtede enheder og de af ikke-udvalgte

finansielle forpligtede enheder, der udfylder de objektive kriterier beskre-

vet først i afsnit 3.1.1.

Myndigheden udarbejder et udkast til en metodologi for udregningen af

gebyret og proceduren for opkrævningen af gebyret, som derefter vil blive

fastlagt i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.

Det ventes, at myndighedens samlede årlige udgifter, når myndigheden er

fuldt operationel i 2026, udgør ca. DKK 340 mio. (EUR 45,6 mio.), hvoraf

ca. tre fjerdele finansieres af gebyrer opkrævet fra de udvalgte og af visse

ikke-udvalgte forpligtede enheder, som er tæt på at opfylde kriterierne for

at blive udvalgt til direkte tilsyn, mens ca. en fjerdedel finansieres af EU-

budgettet.

Det ventes, at myndigheden, når den er fuldt operationel i 2026, vil have

omkring 250 medarbejdere, hvoraf omkring 100 vil skulle arbejde med

myndighedens direkte tilsyn med udvalgte forpligtede enheder. De øvrige

ca. 150 medarbejdere vil skulle arbejde med indirekte hvidvasktilsyn med

den finansielle og ikke-finansielle

sektor, koordination af FIU’er

samt i

generelle administrations- og støttefunktioner.

3.7.3 Oprettelse og placering

Forslaget lægger op til, at myndigheden juridisk etableres i begyndelsen af

2023. I 2023 vil myndigheden dog udelukkede udføre administrative og

rekrutteringsopgaver. Fra 2024 vil myndigheden påbegynde sine opgaver

med undtagelse af det direkte tilsyn. Myndigheden vil ifølge forslaget være

fuldt etableret i 2026, hvor det direkte tilsyn med udvalgte forpligtede en-

heder vil begynde.

Kommissionens forslag forholder sig ikke til, hvor myndigheden skal have

hovedsæde. Placeringen vil blive fastlagt i den almindelige lovgivnings-

procedure.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet ventes på baggrund af tidligere beslutninger generelt

at støtte forslaget. Europa-Parlamentet vedtog den 10. juli 2020 en beslut-

ning om en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og

finansiering af terrorisme.

I beslutningen fremfører Europa-Parlamentet

Link til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020:

Vedtagne tekster - En samlet

EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

–

Kom-

missionens handlingsplan og den seneste udvikling - Fredag den 10. juli 2020 (europa.eu).

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

16/25

bl.a., at man støtter Kommissionens hensigt om at fremlægge en ny insti-

tutionel EU-struktur på området, der bygger på hhv. en EU-

tilsynsmyndighed og en EU-koordinations- og støttemekanisme for

FIU’er.

Europa-Parlamentets beslutning opfordrer Kommissionen til at sikre, at an-

svarsområdet for tilsynsmyndigheden omfatter finansielle og ikke-finan-

sielle forpligtede enheder samt tilsyn med de nationale tilsynsmyndighe-

ders anvendelse af EU-reglerne.

Beslutningen opfordrer endvidere til en klar opdeling mellem EU-

tilsynsmyndighedernes og de nationale tilsynsmyndigheders respektive be-

føjelser samt klarhed om betingelserne for direkte tilsyn fra EU-

tilsynsmyndigheden efter en risikobaseret vurdering, samt når nationale til-

synsmyndigheders adfærd eller ageren vurderes at være mangelfuld og/el-

ler utilstrækkelig.

Endelig understreger Europa-Parlamentet behovet for budgetmæssig og

funktionel uafhængighed.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af EU-landene alene gennem det nuværende minimumsdirek-

tiv, da kriminelle grundet hvidvask og terrorfinansierings grænseoverskri-

dende natur kan udnytte forskellene i EU-landenes implementering. For-

skelle i implementering kan forhindre, at forpligtede enheder implemente-

rer de optimale procedurer for forebyggelse af hvidvask og terrorfinansie-

ring på koncernniveau. For at forebygge disse risici for hvidvask og terror-

finansiering, er det afgørende, at der er et godt samarbejde mellem de na-

tionale tilsynsmyndigheder og FIU’erne. Bedre koordination på EU-

niveau, herunder direkte tilsyn med de forpligtede enheder med de højeste

risici,

er nødvendigt for at maksimere EU’s finansielle systems kapacitet

til at forebygge hvidvask og terrorfinansiering.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvidvask og terrorfinansiering

er grænseoverskridende kriminalitet, hvorfor der kan være en risiko for, at

de kriminelle vælger at udøve de kriminelle aktiviteter i de EU-lande, hvor

reglerne er mest lempelige. En EU-hvidvaskmyndighed vil kunne sikre

ensartet og effektiv tilsynsindsats målrettet mod de særligt komplekse,

grænseoverskridende aktiviteter, og en effektiv koordination samt samar-

bejde på tværs af EU-landenes nationale myndigheder. Regeringen finder

derfor, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

6. Gældende dansk ret

Fjerde hvidvaskdirektiv er implementeret i lov nr. 651 af 8. juni 2017 - om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

17/25

(hvidvaskloven). Femte hvidvaskdirektiv er implementeret i ændringslo-

vene: lov nr. 553 af 7. maj 2019 og lov nr. 1563 af 27. december 2019.

Herudover har der løbende været mindre ændringslove

, som enten har

implementeret mindre dele af hvidvaskdirektiverne, eller som gennemfører

nationale initiativer.

Dertil kommer en række bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af hvid-

vaskloven.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er en forordning, som vil være direkte gældende. Der er områder

af forordningen, som giver mulighed for nationale hensyn, hvorfor forord-

ningen muligvis vil få lovgivningsmæssige konsekvenser for hvidvasklo-

ven, som den er udformet i dag. Forordningen indeholder således nye krav

til både EU-landene og de forpligtede enheder. Desuden skal det vurderes,

om der er danske tiltag på hvidvaskområdet, som skal ændres eller ophæ-

ves i lyset af forslaget. Regeringen er i gang med at analysere dette nær-

mere.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Myndighedens forventede samlede årlige udgifter på ca. DKK 340 mio.,

når myndigheden er fuldt operationel i 2026, finansieres dels af gebyrer

opkrævet fra de udvalgte og ikke-udvalgte forpligtede enheder (ca. ¾), dels

af EU-budgettet (ca. ¼).

I perioden 2023-27 ventes de samlede udgifter vedrørende myndigheden

til afholdelse af EU-budgettet at udgøre ca. DKK 570 mio.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s budget. Forslaget har dermed stats-

finansielle konsekvenser for Danmark

gennem EU’s budget.

De nye krav og processer i forhold til. de nationale hvidvasktilsynsmyn-

digheder kan indebære et behov for yderligere ressourcer til de nationale

hvidvasktilsynsmyndigheder. Det gælder både ressourcer i forbindelse

med deltagelse i myndighedens direkte tilsyn med udvalgte forpligtede en-

heder og som følge af myndighedens indirekte tilsyn med henholdsvis

overvågning af de nationale hvidvasktilsynsmyndigheders arbejde. Gen-

nemførelsen af periodiske ”Peer reviews”

kanogså kræve yderligere res-

Lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 9, lov nr. 708 af den 8. juni 2018, § 3, lov nr.

1535 af 18. december 2018, § 1, lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 12, og lov nr. 1163

af 8. juni 2021, § 7

BEK nr. 1417 af 25/06/2021, BEK nr. 1280 af 02/12/2019, BEK nr. 1704 af 20/12/2017,

BEK nr. 1403 af 01/12/2017, BEK nr. 311 af 26/03/2020, BEK nr. 1358 af 30/11/2017,

BEK nr. 1288 af 15/11/2017, BEK nr. 727 af 09/06/2017, og BEK nr. 1567 af 23/12/2014.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

18/25

sourcer i forbindelse med forberedelse, besvarelse af spørgsmål og ind-

hentning af data, gennemførsel af selve undersøgelsen, samt til at stille na-

tionale eksperter til rådighed ifm. gennemførelse af peer reviews. Eventu-

elle behov for IT-implementering kan også medføre et ressourcebehov. I

det omfang at nogle opgaver i forbindelse med tilsyn og regeludstedelse

fremadrettet vil blive løftet på EU-niveau fremfor på nationalt niveau, her-

under som følge af Myndighedens direkte tilsyn med danske finansielle

institutioner, kan det medføre et lavere ressourcebehov på nationalt niveau.

Forslaget analyseres nærmere med henblik på at fastsætte de statsfinan-

sielle konsekvenser.

Det bemærkes, at Finansstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhe-

derne under tilsyn, og at Advokatrådet finansieres af et årligt bidrag fra

advokaterne under tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinansielle konse-

kvenser. Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden finansieres på baggrund

af en bevilling samt opkrævning af gebyrer, hvorfor et forøget ressource-

behov kan have statsfinansielle omkostninger.

Det bemærkes også, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. bud-

getvejledningens pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at

holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil håndteringen af ud-

gifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og be-

kæmpe kriminalitet og styrke tilliden til og robustheden af eksempelvis fi-

nansielle virksomheder og det finansielle system generelt.

En EU-hvidvasktilsynsmyndighed og mere harmoniserede regler på hvid-

vaskområdet ventes på den baggrund generelt at kunne have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan medføre administrative konsekvenser for dan-

ske forpligtede enheder.

De administrative konsekvenser består i, at de forpligtede enheder vil opleve

et intensiveret tilsyn som følge af etableringen af myndigheden. Da den en-

delige udformning af myndigheden endnu ikke er kendt, vides det heller ikke,

i hvor høj grad danske hvidvasktilsynsmyndigheders eksisterende tilsyn kan

bidrage til opfyldelsen af den nye myndigheds forpligtelser samt levere data,

som allerede indberettes, hertil.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

19/25

For potentielle danske udvalgte og visse ikke-udvalgte forpligtede enheder

vil der være løbende økonomiske konsekvenser i form af gebyrer til myndig-

heden. Niveauet afhænger af udformningen af metoden for udregningen af

gebyrer og metoden til udpegning af finansielle virksomheder under direkte

tilsyn.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 16. august 2021.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), Forsikring & Pension (F&P), FSR

–

danske re-

visorer (FSR) og Nationalbanken (NB).

Generelle bemærkninger

Finans Danmark

(FIDA) støtter etableringen af en ny EU-

hvidvasktilsynsmyndighed, der skal sikre ensartethed i hvidvasktilsynet og

koordinering på tværs af EU-landene. FIDA mener, at et koordinerende

overblik og et styrket myndighedssamarbejde er vigtigt i kampen mod øko-

nomisk kriminalitet. Det er ligeledes vigtigt, at kompetencen mellem den

nye myndighed og de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder er klar, så der

ikke sker dobbelttilsyn. FIDA mener dog, at grundstenen for en effektivi-

seret indsats mod hvidvask og terrorfinansiering er øget samarbejde og der-

med øget mulighed for deling af oplysninger.

Forsikring & Pension

(F&P) støtter op om den vigtige indsats med at be-

kæmpe hvidvask og terrorfinansiering. For at de nye regler skal virke efter

hensigten finder F&P det vigtigt, at der er klarhed omkring selskabernes

forpligtelser, herunder hvilke selskaber der er omfattet af hvilke regler. Det

er samtidig centralt at sikre proportionalitet i reglerne og fastholde en in-

dividuel risikovurdering.

Nationalbanken (NB)

er positivt indstillet over for forslaget, idet kom-

plekse transaktioner ofte er af grænseoverskridende karakter, hvorfor det

også kræver grænseoverskridende efterforskning, samarbejde og tilsyn.

Nationalbanken bemærker hertil, at det derfor er afgørende og nødvendigt

med oprettelsen af en ny fælleseuropæisk tilsynsmyndighed på området.

Myndighedens beføjelser og redskaber vil føre til et effektivt grænseover-

skridende tilsyn med de vigtigste aktører på tværs af EU og samtidig sikre

mere harmoniseret regulering og praksis på tværs af EU-landene. Natio-

nalbanken finder det endvidere positivt, at den foreslåede myndighed vil

få de nødvendige redskaber til at sikre effektiv koordinering, videns- og

erfaringsdeling mellem nationale tilsynsmyndigheder, finansielle efterret-

ningsenheder og forpligtede virksomheder.

FSR

–

danske revisorer

støtter generelt EU-regulering på området. En

EU-myndighed kan være med til at sikre en ensartet fortolkning i EU. FSR

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

20/25

bemærker, at det dog er vigtigt at være opmærksom på risikoen for uover-

ensstemmende fortolkninger mellem AMLA og nationale myndigheder.

Det vil derfor være nødvendigt med detaljerede regler og vejledninger.

FSR fremhæver, at det er vigtigt at iagttage proportionalitetsprincippet og

øvrige retsprincipper, samt at der er en klar fordeling af kompetencer mel-

lem AMLA og nationale myndigheder. FSR tilslutter sig derudover Kom-

missions udmelding om, at det ikke er ønskeligt, at forpligtede enheder

uden for den finansielle sektor pålægges at betale gebyrer. FSR understre-

ger, at det er afgørende, at et indberetningssystem på EU-niveau bliver en-

kelt og brugervenligt, herunder tager højde for sprogbarrierer.

Specifikke bemærkninger

Finans Danmark

foreslår en justering af omkostningsfordelingen for

AMLA, så

EU’s generelle budget

skal dække en højere del af omkostnin-

gerne svarende til de generelle opgaver, som AMLA skal udføre, mens kun

omkostninger til direkte og indirekte tilsyn skal afholdes af virksomheder

underlagt sådanne. Samtidig bør der nationalt tages højde for, at en række

opgaver i forbindelse med tilsyn og regeludstedelse fremadrettet vil blive

løftet på EU niveau, hvorfor FIDA mener, at der bør ske en tilsvarende

reduktion i betalingen til det nationale tilsyn.

FIDA har desuden en række mere specifikke bemærkninger til forslagets

enkelte dele. Blandt andet anser FIDA det for vigtigt at sikre, at myndig-

hedens tilsynsreaktioner ikke overstiger de tilsynsreaktioner, som natio-

nale tilsyn vil kunne anvende. Derudover fremhæver FIDA, at kun groft

uagtsomme eller forsætlige overtrædelser bør kunne straffes i overens-

stemmelse med dansk praksis. Endelig mener FIDA, at muligheden for at

udstede tekniske vejledninger, vejledninger og anbefalinger uden gennem-

førsel af høringer bør begrænses til et absolut minimum for at sikre den

nødvendige inddragelse af de relevante offentlige og private interessenter.

Forsikring & Pension

fremhæver, at de danske livs- og pensionsselskaber

er absolut lavrisiko, hvilket understøttes af SØIK, der med henvisning til

en meget lille sandsynlighed for hvidvask helt udelader forsikrings- og

pensionsområdet af de nationale risikovurderinger. F&P læser derfor reg-

lerne således, at de danske livs- og pensionsselskaber ikke vil blive berørt

af oprettelsen af den nye selvstændige, europæiske tilsynsmyndighed

–

hverken direkte eller indirekte. F&P mener derudover, at det klart bør

fremgå, at skadesforsikringsvirksomhed fortsat ikke indgår i EU-

reguleringen af dette område.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdning til Kommissionens forslag kendes endnu

ikke. Kommissionen præsenterede sin hvidvaskpakke på et ekstraordinært

ECOFIN 26. juli 2021, hvor EU-landene generelt udtrykte støtte til forsla-

gene, herunder etableringen af en ny EU-hvidvasktilsynsmyndighed og

mere harmoniserede regler.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

21/25

Det foreløbige billede fra forhandlingerne i Rådet på teknisk niveau er, at

nogle lande lægger særlig vægt på et tæt samarbejde mellem myndigheden

og nationale hvidvasktilsynsmyndigheder. Nogle lande lægger særlig vægt

på, hvordan myndigheden nærmere organiseres og det nærmere gover-

nance-setup. EU-landene støtter generelt en risikobaseret tilgang til at ud-

vælge finansielle forpligtede enheder til direkte tilsyn, hvor nogle lande

gør opmærksom på, at hvidvaskrisici ikke alene handler om størrelsen af

et institut, idet hvidvaskrisici også kan være betydelige for mindre institut-

ter.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for denne type krimina-

litet. En styrket indsats skal både finde sted nationalt og på EU-niveau i

lyset af den ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask.

Regeringen støtter Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, herunder oprettelsen af en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed. Initiativerne ligger i forlængelse af de seneste

års danske initiativer til hvidvaskbekæmpelse.

Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer på hvidvaskområdet

får den tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en

klar ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gøres

bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer.

Regeringen støtter, at forslagene omfatter alle EU-lande, idet et tæt EU-

samarbejde og en tæt koordinering på området vedrører alle EU-lande og

det indre marked og er nødvendig for at opnå en effektiv forebyggelse og

bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Dette er særdeles vigtigt for

at bekæmpe den underliggende (ofte alvorlige) kriminalitet. Hvidvask og

terrorfinansiering udgør desuden en trussel mod tilliden til samt integrite-

ten og stabiliteten i det finansielle system på tværs af hele EU.

Regeringen støtter etablering af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed på

grundlag af mere harmoniserede EU-hvidvaskregler. En EU-

hvidvasktilsynsmyndighed kan skabe betydelig merværdi i forhold til det

eksisterende samarbejde og allerede vedtagne og gennemførte initiativer

på området, herunder styrke samarbejde og koordination i den grænseover-

skridende indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Kommissionens for-

slag til EU-hvidvasktilsynsmyndighed er generelt godt og balanceret.

Regeringen støtter, at det fælles tilsyn bliver stærkt og effektivt, herunder

indebærer et stærkt samarbejde med nationale myndigheder, hvor en række

finansielle forpligtede enheder på tværs af det indre marked kan komme

under myndighedens direkte tilsyn, afstemt med de ressourcer, som myn-

digheden har til rådighed. Udvælgelsen af forpligtede enheder til myndig-

hedens direkte tilsyn skal baseres på en vurdering af, hvor risikoen for

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

22/25

hvidvask og terrorfinansiering er størst (risikobaseret tilgang), samt gen-

nemsigtige kriterier, så der skabes gennemsigtighed for myndigheder, for-

pligtede enheder mv. Kommissionens forslag til rammebetingelser for ud-

vælgelsen af forpligtede enheder til direkte tilsyn støttes generelt.

Regeringen støtter, at det fælles tilsyn organiseres på en måde, så det er i

stand til at træffe beslutninger, som er hurtige og effektive i indsatsen mod

hvidvask og terrorfinansiering. En organisering af det fælles tilsyn med et

almindeligt råd, som træffer generelle beslutninger, og hvor alle EU-landes

nationale myndigheder er repræsenteret, og en bestyrelse, som træffer in-

dividuelle afgørelser, og hvor myndighedens formand og faste medlemmer

er repræsenteret, støttes generelt. Det er samtidig vigtigt, at myndighedens

direkte og indirekte tilsyn og samarbejde med de nationale tilsynsmyndig-

heder og FIU’er organiseres på en måde, der sikrer inddragelse af de nati-

onale myndigheders viden og erfaring, herunder i individuelle afgørelser,

hvilket vil styrke hvidvaskbekæmpelsen givet disse myndigheders kend-

skab til lokale forhold. Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag

til organisering af myndigheden.

Regeringen støtter Kommissionen i, at myndigheden fsva. dens tilsynsak-

tiviteter med de udvalgte forpligtede enheder gives kompetencer, som ge-

nerelt svarer til, hvad nationale hvidvasktilsynsmyndigheder har i dag i be-

kæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering.

Regeringen finder, at myndigheden skal understøtte de finansielle virk-

somheders og andre forpligtede enheders mulighed for i høj grad at an-

vende teknologi i hvidvaskbekæmpelsen. En effektiv og bred anvendelse

af teknologi som led i overholdelsen af hvidvaskforpligtigelserne kan også

indebære, at relevant viden og data deles mellem forpligtede enheder, men

også mellem myndigheder og forpligtede enheder. Regeringen vil arbejde

for en styrkelse af Kommissionens forslag herom.

Regeringen vil arbejde for, at det tilføjes, at det er tilstrækkeligt, at den

nationale hvidvasktilsynsmyndighed anmoder fx politiet om bistand, hvis

den nationale myndighed ikke har kompetencen til at tiltvinge sig adgang

til en virksomheds faciliteter.

Regeringen støtter, at der sikres tilstrækkelig demokratisk kontrol med

myndigheden, herunder dens budget, således at evt. afgiftsforhøjelser til

finansiering af myndigheden godkendes af EU-landene. Regeringen vil ar-

bejde for en præcisering af Kommissionens forslag herom.

Regeringen bemærker, at forslaget om tilsyn med selvregulerende organer,

der fører tilsyn med forpligtede enheder (i Danmark Advokatrådet, som

fører tilsyn med advokater) kan give anledning til overvejelser i forhold til

advokaters uafhængighed af offentlige interesser. Regeringen vil derfor i

forbindelse med forhandlingerne og en senere implementeringsfase være

opmærksom herpå.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

23/25

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ECOFIN-konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019

og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er fore-

lagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund-

og nærhedsnotat om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

Kommissionens kommende forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

er forelagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021

samt skriftligt forelagt forud for ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021.

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

24/25

Bilag 1: EU-hvidvasktilsynsmyndighedens opgaver

Kilde: Kommissionen

kom (2021) 0421 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. oprettelse af Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge

25/25

Bilag 2: EU-hvidvasktilsynsmyndighedens organisering

Kilde: Kommissionen