kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0422 Bilag 1
Offentligt

15. oktober 2021

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til forordningen om forebyggende foranstalt-

ninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge

eller finansiering af terrorisme, KOM (2021) 420

Kommissions forslag til direktiv om de mekanismer, medlemsstaterne

skal indføre for at forebygge, at det finansielle system anvendes til

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, og om ophævelse af

direktiv (EU) 2015/849, KOM (2021) 423

Kommissionen forslag til forordning om oplysninger, der skal med-

sendes pengeoverførsler og ved overførsler af visse udvalgte krypto-

aktiver, KOM (2021) 422

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 20. juli 2021 følgende forslag som en del

af en pakke af lovforslag om styrkelse af bekæmpelsen af hvidvask og ter-

rorfinansiering:

forslag til hvidvaskforordning,

forslag til hvidvaskdirektiv,

forslag til pengeoverførselsforordning.

Forslagene er en del af en pakke, hvis formål overordnet er at styrke EU's

regler til forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering,

øge reglernes klarhed samt at sikre overensstemmelse med internationale

standarder og anden EU-lovgivning. Forslagene indebærer en øget har-

monisering af

EU’s

fælles regelsæt, der skal styrke og sikre høje og mere

harmoniserede standarder for forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering

i EU (en såkaldt ”EU single rulebook”).

Regeringen støtter generelt Kommissionens pakke af forslag til forebyg-

gelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som kan bidrage

betydeligt til en styrket indsats på området. Regeringen har stort fokus på

at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Det er afgørende, at der bliver

sat effektivt ind over for denne type kriminalitet.

Regeringen støtter en mere ensartet regulering på området for bekæmpelse

af hvidvask og terrorfinansiering ved at omdanne relevante dele af hvid-

vaskdirektivet til en forordning, hvor det kan give merværdi, idet det dog

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

2/24

generelt ikke bør medføre lempeligere regler end de nuværende danske på

området. Det er vurderingen, at forslaget generelt gør det muligt at opret-

holde de ambitiøse danske regler på området, som går videre end det ek-

sisterende direktiv, idet det dog skal analyseres nærmere i forhold til en-

kelte tiltag (fx det danske forbud med 500-eurosedlen). Regeringen støtter

Kommissionens forslag til yderligere harmonisering, idet det bl.a. kan øge

anvendelsen af teknologi i kundekendskabsprocedurer. Ligeledes kan det

medføre mere ensartede kundekendskabsprocedurer på tværs af lande-

grænser, hvilket er en fordel for nationale tilsynsmyndigheder og forplig-

tede enheder.

Forslagene ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser og

kan have statsfinansielle og erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslagene forhandles nu i Rådet mhp. at fastlægge en generel indstilling,

hvorefter det skal forhandles og vedtages med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen præsenterede den 20. juli 2021 en hvidvaskpakke

med en række lovforslag til

at styrke EU’s regler om

forebyggelse og be-

kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme

, herunder forslag til

en hvidvaskforordning og hvidvaskdirektiv samt revision af pengeoverfør-

selsforordningen. Hvidvaskpakken bygger videre på arbejdet med en ge-

nerelt styrket EU-indsats mod hvidvask de senere år.

De nye EU-tiltag til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme

skal ses i lyset af en række hvidvaskssager de senere år, der involverede

kreditinstitutter i EU-landene. Kommissionen offentliggjorde i juli 2019

en analyse (såkaldt ”post-mortem” analyse

) af en række af disse sager.

Ifølge Kommissionen skønner Europol, at omkring 1 pct. af EU’s årlige

økonomiske aktivitet (BNP) er involveret i mistænkelige finansielle akti-

viteter.

Kommissionen angiver, at formålet med den samlede pakke overordnet set

er at adressere tre problemstillinger:

1) mangel på klare og konsistente regler på hvidvaskområdet, herun-

der som følge af EU-landenes uens gennemførelse af EU-reglerne;

2) uensartet tilsyn på tværs af det indre marked og utilstrækkelig ko-

ordination mellem de nationale tilsynsmyndigheder i grænseover-

skridende sager;

3) utilstrækkelig koordinering og udveksling af information mellem

nationale finansielle efterretningsenheder

(FIU’er –

i Danmark

I det følgende alene betegnet ”hvidvask”.

Link til Kommissionens hjemmeside vedr. hvidvaskpakken:

Anti-money laundering and

countering the financing of terrorism legislative package | European Commission (eu-

ropa.eu).

Link til post-mortem analyse:

https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/report_asses-

sing_recent_alleged_money-laundering_cases_involving_eu_credit_institutions.pdf.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

3/24

Hvidvasksekretariatet hos SØIK

) og mellem FIU’erne

og de nati-

onale hvidvasktilsynsmyndigheder, bl.a. som følge af en mang-

lende central FIU-koordinationsmyndighed på EU-niveau.

Hvidvaskpakken skal ifølge Kommissionen adressere disse problemstillin-

ger og består af følgende forslag:

1) Forslag til etablering af en fælles EU-hvidvasktilsynsmyndighed

(”Anti-Money Laundering Authority” –

AMLA), der også inklude-

rer en mekanisme for styrket samarbejde og informationsudveks-

ling mellem nationale finansielle efterretningsenheder, FIU’er;

2) Forslag til en ny hvidvaskforordning

(”Anti-Money

Laundering

Regulation”

–

AMLR), som dele af det eksisterende hvidvaskdi-

rektiv overføres til;

3) Forslag til et nyt

EU´s hvidvaskdirektiv (”Anti-Money

Laundering

Directive

–

AMLD);

4) Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen, som imple-

menterer en anbefaling fra Financial Action Task Force (FATF).

Dette notat omhandler alene forslagene nr. 2, 3 og 4. Forslag nr. 1 behand-

les i et særskilt grund- og nærhedsnotat

Forud for hvidvaskpakken offentliggjorde Kommissionen den 7. maj 2020

en handlingsplan for nye EU-tiltag til at styrke forebyggelsen og bekæm-

pelsen af hvidvask og finansiering af terrorisme

7 8

Derefter vedtog EU-landene på ECOFIN den 5. november 2020 rådskon-

klusioner om EU´s strategiske prioriteter for nye tiltag på hvidvaskområ-

det

. EU-landene anmodede bl.a. Kommissionen om at prioritere og frem-

sætte forslag til at harmonisere EU-reglerne

på hvidvaskområdet (”EU

single rule book”), etableringen af en EU-hvidvasktilsynsmyndighed

og at

styrke samarbejde og informationsudveksling mellem

FIU’er.

FIU, dvs. den danske finansielle efterretningsenhed, er Hvidvasksekretaria-

tet, der hører under Statsadvokaten for Særlig Økonomiske og International Kriminalitet

(SØIK) og som blev oprettet i 1993. FIU’er

modtager og analyserer underretninger ved-

rørende mistænkelige finansielle transaktioner fra forpligtede enheder. I det nuværende

hvidvaskdirektiv er der også krav om, at FIU’er skal samarbejde og udveksle information

på tværs af landegrænser.

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt internationalt samarbejde om bl.a.

bekæmpelse af hvidvask. Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herud-

over er Kommissionen og 14 andre EU-lande medlemmer.

Derudover har Kommissionen 20. juli 2021 fremsat forslag til ændring af direktiv vedr.

politimæssigt samarbejde. Forslaget er ikke en del af hvidvaskpakken. Der henvises til

grund- og nærhedsnotat om forslaget, som udarbejdes af Justitsministeriet.

Link til handlingsplan, maj 2020:

https://ec.europa.eu/info/publications/200507-anti-

money-laundering-terrorism-financing-action-plan_en.

Erhvervsministeren oversendte grund- og nærhedsnotat vedr. handlingsplanen d. 9. juni

2020:

https://www.eu.dk/samling/20191/kommissionsforslag/C(2020)2800/bi-

lag/1/2208190.pdf

Link til ECOFIN’s konklusioner, november 2020:

https://data.consilium.eu-

ropa.eu/doc/document/ST-12608-2020-INIT/en/pdf

Den danske

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

4/24

EU’s nuværende

regler på hvidvaskområdet består i AMLD4 gældende fra

2015 senere suppleret af AMLD5, gældende fra 2018. Hvidvaskdirektivet

er gennemført af EU-landene i deres respektive nationale lovgivninger. Di-

rektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for EU-

landene at have strammere regler nationalt.

Retsgrundlaget for forslagene er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), som vedrører harmonisering af bestemmel-

ser vedr. det indre marked. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere.

Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Formålet med forslagene er overordnet at styrke EU's regler til forebyg-

gelse og bekæmpelse af hvidvask, øge reglernes klarhed samt at sikre over-

ensstemmelse med internationale standarder og anden EU-lovgivning

Forslagene indebærer

en øget harmonisering af EU’s

fælles regelsæt med

det formål at sikre styrkede standarder for forebyggelse og bekæmpelse af

hvidvask i EU

(en såkaldt ”EU

single rulebook”)

De vigtigste elementer i forslagene gennemgås nedenfor.

3.1 Forslag til ny hvidvaskforordning

Forslaget til en ny hvidvaskforordning fastsætter overordnet krav til virk-

somheder og personer underlagt EU's hvidvaskregler

(”forpligtede enhe-

der”),

krav om gennemsigtighed af reelle ejere i virksomheder, fonde mv.

samt foranstaltninger til begrænsning af brugen af ihændehaveraktier og

kontanter.

Forslaget indeholder dels en række bestemmelser fra de gældende hvid-

vaskdirektiver og dels en række nye bestemmelser. De nye bestemmelser

har til formål at øge harmonisering og konvergens i håndhævelsen af reg-

lerne i EU. Forordningen indeholder desuden beføjelser til den nye EU-

tilsynsmyndighed for bekæmpelse af hvidvask (AMLA) til at fastsætte

nærmere regler på en række områder, herunder til de forpligtede enheder.

Forordningens væsentligste nye bestemmelser, som gennemgås i det føl-

gende, er:



Udvidelse af listen over forpligtede enheder

(3.1.1)



Øget detaljeringsgrad i kravene til de forpligtede enheders politik-

ker, forretningsgange og kontroller

(3.1.2)



Yderligere krav til kundekendskab

(3.1.3)



Yderligere krav til transparens i reelle ejere af virksomheder, fonde

mv.

(3.1.4)



Yderligere krav til underretning af mistænkelige transaktioner

(3.1.5)

Hvidvaskreglerne spiller bl.a. sammen med betalingstjenestedirektivet, E-pengedirek-

tivet mv.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

5/24



Kontantloft

(3.1.6)

Tredjelandspolitik

(3.1.7)

3.1.1 Udvidelse af listen over forpligtede enheder

Kommissionen foreslår, at listen af forpligtede enheder udvides med ud-

bydere af kryptoaktivtjenester, så definitionen lever op til FATF’s anbefa-

linger. Udbydere af kryptoaktivtjenester omfatter udbydere af veksling

mellem kryptoaktiver og fiat-valuta

, udbydere af virtuelle tegnebøger,

udbydere af veksling mellem en eller flere typer af kryptoaktiver, udbydere

af overførsel af kryptoaktiver samt udstedere af kryptoaktiver. I Danmark

er udbydere af kryptoaktivtjenester dog allerede udpeget som forpligtede

enheder og derved underlagt hvidvaskreglerne.

Derudover omfattes crowdfunding-tjenesteudbydere

, der falder udenfor

anvendelsesområdet for crowdfunding-forordningen, 1503/2020/EU.

Crowdfunding-forordningen omfatter crowdfunding-platforme fokuseret

på investerings- og lånebaseret crowdfunding, men ikke donations- og re-

ward-baseret crowdfunding

Ligeledes foreslås det, at realkreditformidlere og forbrugerkreditudbydere,

der ikke er finansielle institutioner, tilføjes. I Danmark er udbydere af for-

brugerkredit dog allerede udpeget som forpligtede enheder og derved un-

derlagt hvidvaskreglerne. I denne sammenhæng dækker forbrugerkredit-

udbydere blandt andet over kviklånsvirksomheder, mens realkreditformid-

lere dækker over blandt andet de af bankerne ejede ejendomsmæglere.

Virksomheder og personer, der handler med varer og tjenesteydelser, vil

ikke længere være omfattet af EU's hvidvaskregler (hidtil har disse skulle

indberette kontanttransaktioner over DKK74.604 (EUR 10.000). Det gæl-

der dog ikke forhandlere af ædle metaller og sten

, som tilføjes listen over

forpligtede enheder. Lempelsen for virksomheder og personer, der handler

med varer, skal ses i sammenhæng med det kontantloft, der samtidig fore-

slås indført, og som beskrives nedenfor i afsnit 3.1.6

om ”kontantloft”.

3.1.2 Øget detaljeringsgrad i reglerne om de forpligtede enheders politik-

ker, forretningsgange og kontroller

11 Fiat-valuta er en valuta, der udstedes og erklæres som lovligt betalingsmiddel fra en

centralbank eller offentlig myndighed, for eksempel den danske krone og euro.

12 Crowdfunding-tjenester defineres i crowdfunding-forordningen som matching af inve-

storers og projektejeres erhvervsfinansieringsinteresser ved anvendelse af en crowdfun-

ding-platform, såfremt der er tale om låne- eller investeringsbaseret crowdfunding. Crow-

dfunding finder dog i princippet sted i alle situationer, hvor finansieringen til et givent

projekt opnås fra den brede offentlighed.

Reward- og donationsbaseret crowdfunding adskiller sig fra låne- og investeringsbase-

ret crowdfunding i den forstand, at investor som udgangspunkt ikke modtager et afkast på

en given investering. Ved rewardbaseret crowdfunding medfølger dog et ikke-monetært

afkast, så som en vare eller en tjeneste, og denne type crowdfunding karakteriseres således

ofte som ”almindeligt internetsalg”.

Disse er i dag ikke underlagt hvidvaskloven, bortset fra kravene til kontantforbuddet i

hvidvasklovens § 5.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

6/24

Kommissionen foreslår, at kravene til de forpligtede enheder om at have

politikker, forretningsgange, kontroller og risikovurderinger overføres fra

det eksisterende hvidvaskdirektiv til forordningen. Samtidig uddybes og

udvides kravene, så de forpligtede enheder har mere klarhed over, hvad der

kræves.

Derudover ændres kravene til de hvidvaskansvarlige i de forpligtede enhe-

der. Ændringen af det eksisterende direktivs formulering om proportiona-

litet kan betyde, at alle forpligtede enheder underlægges forpligtelsen til

som minimum at have en hvidvaskansvarlig.

De forpligtede enheders politikker, forretningsgange, kontroller og risiko-

vurderinger skal fremover blandt andet også tage højde for EU's sanktions-

forordninger og rådsafgørelser omhandlende finansiering af spredning af

masseødelæggelsesvåben

Det foreslås, at den nye EU-hvidvasktilsynsmyndighed udarbejder mini-

mumskrav til koncernpolitikker, forretningsgange og kontroller samt mi-

nimumskrav til forpligtede enheders etablering af filialer og datterselska-

ber i tredjelande, hvor hvidvaskreglerne er lempeligere end i EU.

3.1.3 Krav til kundekendskab

Kravene til kundekendskab (”Customer Due Diligence” - CDD) overføres

fra direktivet til forordningen. Som i det eksisterende direktiv skelnes der

også i forordningen mellem simple og skærpede kundekendskabsprocedu-

rer afhængig af kundens risikoprofil.

I Kommissionens forslag udspecificeres de nuværende krav til den almin-

delige kundekendskabsprocedure, så identifikation af kunder og kontrol af

kundens identitet bl.a. skal indeholde fornavn, efternavn, fødested og -dato

samt nationalitet. Oplysninger indhentet via den almindelige kundekend-

skabsprocedure skal bruges til at fastsætte kundens risikoprofil.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal udarbejde retningslinjer og vejled-

ninger for bl.a. identificering af risikofaktorer ved indgåelse af et kunde-

forhold, indhentelse af kundekendskabsoplysninger og løbende overvåg-

ning af kundeforhold.

I Kommissionens forslag foreslås en ny bestemmelse, der behandler mu-

lighederne for at outsource kundekendskabsprocedurerne til en agent eller

ekstern udbyder. Det adskiller sig fra det nuværende hvidvaskdirektiv,

FN har i sikkerhedsrådsresolutioner fastsat en række restriktioner mod såvel lande som

personer, grupper, juridiske enheder og organer. Sikkerhedsrådsresolutionerne fra FN får

retsvirkning i Danmark via EU-forordninger, der er direkte gældende i Danmark. Danske

virksomheder mv. er således forpligtede til at overholde sikkerhedsrådsresolutionerne via

EU's sanktionsforordninger. FN har fastsat en række restriktioner i relation til finansiering

af spredning af masseødelæggelsesvåben.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

7/24

hvor mulighederne for outsourcing kun behandles i en præambelbetragt-

ning og ikke sætter nogen specifikke begrænsninger på, hvilke aktiviteter

der må outsources. Kommissionens forslag lister derimod en række aktivi-

teter, der ikke må outsources. Det indebærer bl.a. risikoklassificeringen af

kundeforholdet, udarbejdelsen af kriterier til at identificere mistænkelig

adfærd i transaktionsovervågningen, samt rapporteringen af mistænkelige

aktiviteter til FIU’en.

3.1.4 Yderligere krav til transparens i reelle ejere af virksomheder, fonde

mv.

Kommissionen foreslår, at kravene til identificering af reelle ejere af virk-

somheder, fonde mv. overføres fra det gældende direktiv til forordningen.

Ved reelle ejere forstås den eller de fysiske personer, der i sidste ende ejer

eller kontrollerer virksomheden, fonden mv. Bestemmelserne præciseres

og uddybes med flere detaljer, herunder oplysninger om reelle ejers føde-

sted samt eventuelt dobbelt statsborgerskab, og krav om at alle virksomhe-

der og andre juridiske personer identificerer deres egne reelle ejere senest

14 dage efter stiftelsen eller efter enhver ændring i ejerforholdene og

mindst en gang om året.

Derudover ændres formuleringen af, hvilke enheder der er omfattet af plig-

ten til at registrere reelle ejere til, at alle selskaber og juridiske enheder

(med visse undtagelser

) skal indhente og opbevare oplysninger om deres

reelle ejere. Det fremgår ikke klart af forslaget, om den ændrede formule-

ring indebærer en udvidelse til alle danske selskaber og andre juridiske en-

heder og dermed også en udvidelse af registreringspligten for de juridiske

enheder, der ikke er omfattet, bl.a. ca. 80.000 frivillige foreninger.

Der foreslås endvidere som noget nyt, at reel ejer-registret udvides til også

at skulle omfatte juridiske enheder stiftet uden for EU, når enheden enten

indgår i en forretningsforbindelse med en forpligtet enhed i Danmark eller

har købt fast ejendom i Danmark.

Endelig foreslås det, at Kommissionen kan komme med anbefalinger og

kriterier for identifikation af reelle ejere ud fra et ”følg eller forklar”-prin-

cip, hvorefter der over for Kommissionen skal redegøres for, hvorfor en

eller flere anbefalinger ikke følges.

3.1.5 Underretning af mistænkelige transaktioner

Det foreslås, at kravene til de forpligtede enheders underretning af mistæn-

kelige forsøgte og gennemførte transaktioner til FIUs overføres til forord-

ningen og samtidig præciseres. Det foreslås også, at EU-

hvidvasktilsynsmyndigheden udarbejder retningslinjer for det format, som

mistænkelige transaktioner underrettes på, hvilket vil indebære, at forplig-

tede enheder i EU underretter på samme harmoniserede måde.

Undtaget er selskaber, hvis kapitalandele handles på et reguleret marked, eller offentlige

organer som defineret i art. 2(1)(4), i direktiv 2014/24/EU

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

8/24

3.1.6 Kontantloft

Kommissionen foreslår at fastsætte et loft for modtagelse og betaling af

kontanter på ca. 74.600 DKK (EUR 10.000), der dog ikke gælder handler

mellem privatpersoner eller til og fra forpligtede enheder. EU-landene har

dog mulighed for at sætte lavere grænser

3.1.7 Tredjelandspolitik

Kommissionen foreslår at ændre måden, hvorpå EU anvender FATF’s

sorte

og grå

liste ved identificeringen af højrisikolande på EU's liste. I

dag skelner EU ikke mellem, om lande identificeret af FATF er på grå eller

sort liste.

Det foreslås, at lande identificeret på FATF’s sorte liste som udgangspunkt

klassificeres som værende højrisikotredjelande i EU-regi. Forpligtede en-

heder i EU bliver således underlagt alle skærpede kundekendskabsproce-

durer i relation til enhver kunde og transaktion fra eller til det pågældende

tredjeland.

Lande identificeret på FATF’s grå liste klassificeres som udgangspunkt

også som værende højrisikotredjelande i EU-regi. Derudover foreslår

Kommissionen, at Kommissionen selvstændigt skal kunne udpege tredje-

lande som højrisikotredjelande i EU, selvom de ikke er identificeret på

FATF’s højrisikolister. Det kan skyldes, at de udgør en specifik trussel

mod EU’s finansielle system. For begge disse kategorier af lande vil det

være op til EU-hvidvasktilsynsmyndigheden i samarbejde med EU-

landene at udarbejde retningslinjer for, hvilke skærpede kundekendskabs-

krav de forpligtede enheder skal efterleve.

3.2 Forslag til nyt hvidvaskdirektiv

Forslaget til et nyt hvidvaskdirektiv fastsætter overordnet reglerne vedrø-

rende foranstaltninger, der gælder for sektorer, der er særligt udsatte for

hvidvask.

Forslaget til et nyt direktiv bygger i høj grad på de to nuværende hvidvask-

direktiver, men indeholder væsentlige nye krav på følgende områder:



Supranationale og nationale risikovurderinger

(3.2.1)



Indberetning af data til EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

(3.2.2)



Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer og reelle

ejere

(3.2.3)



Reelle ejere

(3.2.4)



Bankkonti

(3.2.5)

I den danske hvidvasklovs § 5, gælder for virksomheder, der ikke er underlagt hvid-

vaskloven, et kontantforbud på kr. 20.000 eller derover.

Den sorte liste omfatter lande, der efter FATF’s opfattelse har betydelige strategiske

mangler i bekæmpelsen af hvidvask, og hvor det enkelte land ikke er i dialog med FATF

om en handlingsplan.

Den grå liste omfatter lande, hvor der efter FATF’s opfattelse er forhøjet risiko for

hvidvask, men hvor det enkelte land er i dialog med FATF om en handlingsplan (såkaldt

”øget

overvågning”).

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

9/24



Ejendomsregistre

(3.2.6)

Finansielle efterretningsenheder

(FIU’er)

(3.2.7)

Nationalt hvidvasktilsyn, herunder selvregulerende organer

(3.2.8)

Myndighedssamarbejde

(3.2.9)

3.2.1 Supranationale og nationale risikovurderinger

Det nuværende krav om, at Kommissionen udarbejder supranationale

(overnationale) risikovurderinger opretholdes, men disse skal fremover ud-

arbejdes hvert fjerde år frem for hvert andet år. Det foreslås, at EU-

hvidvasktilsynsmyndigheden også leverer bidrag til risikovurderingen. Det

foreslås ydermere, at de supranationale risikovurderinger skal indeholde

anbefalinger til EU-landene om foranstaltninger, der er egnede til at tackle

de identificerede risici.

Hvad angår nationale risikovurderinger

foreslås det, at EU-landene som

minimum skal udarbejde disse hvert fjerde år. Kravene til de nationale ri-

sikovurderingers formål og indhold specificeres yderligere, fx skal der ta-

ges højde for EU's sanktionsforordninger og rådsafgørelser omhandlende

finansiering af spredning af masseødelæggelsesvåben.

3.2.2 Indberetning af data til EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

Det foreslås, at EU-landene årligt skal indberette en lang række data til den

nye EU-hvidvasktilsynsmyndighed. Disse indbefatter bl.a. oplysninger om

størrelse og vigtighed af de forskellige sektorer omfattet af direktivet, data

om retslige processer, tilsynsaktiviteter, overtrædelser og sanktioner.

3.2.3 Egnetheds- og hæderlighedskrav til ledelsesmedlemmer og reelle

ejere

Kommissionen foreslår, at tilsynsmyndighederne jævnligt skal sikre, at

kravene til forpligtede enheders ledelsesmedlemmers egnethed og hæder-

lighed er opfyldt. Alle tilsynsmyndigheder skal desuden kunne fjerne en

person fra ledelsen, som er dømt for hvidvask, eller som ikke vurderes som

egnet eller hæderlig.

Tilsvarende foreslås det, at alle tilsynsmyndigheder skal kunne fjerne en

reel ejer, herunder ved at kræve frasalg af ejerandele, når vedkommende er

dømt for hvidvask.

3.2.4 Register over reelle ejere

De supranationale risikovurderinger vurderer hvidvask- og terrorfinansieringsrisici på

EU-niveau. Den seneste supranationale risikovurdering fra 2019 kan findes på:

https://ec.europa.eu/info/files/supranational-risk-assessment-money-laundering-and-ter-

rorist-financing-risks-affecting-union_en

I Danmark udarbejder Hvidvasksekretariatet nationale risikovurderinger for hvidvask

(udgivet i 2015 og 2018), og Politiets Efterretningstjeneste udarbejder risikovurderinger

for finansiering af terrorisme (udgivet i 2016 og 2019).

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

10/24

De eksisterende krav til etablering af register over reelle ejere fastholdes i

direktivet. Med hvidvaskforordningen og direktivet foreslås en række æn-

dringer, der kan nødvendiggøre en tilpasning af reel ejer registret. Neden-

for fremgår de væsentligste forhold.

Det foreslås, at registreret udvides med oplysninger om bl.a. nominee-ak-

tionærer og -direktører.”Nominee”-kapitalejere og -direktører eller tilsva-

rende skal opbevare oplysninger om identiteten af deres nominee og nomi-

neens reelle ejere samt krav om at udlevere oplysningerne til selskabet.

Begrebet

aktionær ”nominees” anvendes i dansk kontekst som hovedregel

kun ift. børsnoterede selskaber. Børsnoterede selskaber er imidlertid und-

taget fra reglerne om reelle ejere efter forordningen, så det er for nuvæ-

rende uklart, hvorfor Kommissionen finder, at der er behov for at registrere

kapitalejer-nominees eller tilsvarende.

Kommissionen foreslår, at den person, der er ansvarlig for opbevaring af

oplysningerne om reelle ejere, herunder personer udpeget af selskabet, ad-

ministratorer eller likvidatorer eller andre, der er involveret i opløsningen,

skal registreres i reel ejer registret. I Danmark er ledelsen ansvarlig for op-

bevaringen. Såfremt ansvaret udvides til at omfatte flere personer, som sel-

skabet selv kan udpege, kan det medføre at en stråmand kan registreres

som ansvarlig for opbevaringen, hvilket kan medføre at en kontrol af op-

lysningerne og dokumenterne besværliggøres eller bliver helt umulig.

Kommissionen foreslår, at forpligtede enheder kan afhjælpe uoverens-

stemmelser, som de bliver bekendte med i forbindelse med udførelsen af

kundekendskabsprocedurer, der bl.a. omfatter kendskab til kundens reelle

ejere. Denne mulighed omfatter alene uoverensstemmelser af teknisk ka-

rakter, der ikke hindrer identifikation af reelle ejere. Det er f.eks. stavefejl

i adressen, der ikke hindrer identifikationen af den reelle ejer. Dette er en

ændring ift. i dag, hvor alle uoverensstemmelser som udgangspunkt kan

afhjælpes, herunder manglende opdatering af oplysningerne. I Danmark er

indført krav om, at uoverensstemmelser skal indberettes hurtigst muligt, og

inden for den frist tillades at uoverensstemmelser afhjælpes. Såfremt alene

uoverensstemmelser af teknisk karakter kan afhjælpes, vil det medføre en

betydelig stigning i antallet af indberetninger, som den relevante ressort-

myndighed skal undersøge.

Det foreslås desuden, at kravet om at registret over reelle ejere skal inde-

holde en meddelelse om enhver indberettet uoverensstemmelse. Der er tale

om en ændring ift. i dag, hvor der alene er krav om en meddelelse, når det

vurderes hensigtsmæssigt. Meddelelsen skal som minimum være synlig for

kompetente myndigheder og de forpligtede enheder. Det gældende direktiv

stiller ikke krav om synlighed. Det er i Danmark valgt en model, hvor den,

som indberetningen vedrører, vil få mulighed for at gøre indsigelse forin-

den, såfremt det vurderes, at der skal offentliggøres en meddelelse om ind-

beretningen. Meddelelsen vil fremgå af CVR.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

11/24

Herudover foreslås det, at Kommissionen udarbejder retningslinjer om for-

matet for fremsendelse af oplysninger om reelle ejere til de nationale regi-

stre.

Kommissionen foreslår, at den myndighed, der er ansvarlig for reel ejer

registret skal være bemyndiget til at udføre kontrol, herunder udgående

kontrol på hjemstedsadressen, at følge op på indberettede uoverensstem-

melser, at fastsætte passende sanktioner samt foretage indberetninger om

hvidvask, som myndigheden bliver bekendt med ifm. kontrollen, til Hvid-

vasksekretariatet. Det vil være en ændring ift. i dag, hvor den ressortan-

svarlige myndighed udfører kontrol, følger op på uoverensstemmelser og

pålægger sanktioner. Der er i dag ikke mulighed for udgående kontrol af

oplysninger om reelle ejere, dvs. kontrol på selskabets, fondens m.v. hjem-

sted. Kontrol af og opfølgning på indberetninger om uoverensstemmelser

i oplysninger om reelle ejere foretages af den myndighed, der er ressortan-

svarlig for de omfattede selskaber, fonde m.v. For hovedparten af de om-

fattede selskaber m.v. er registrering af reelle ejere en forudsætning for at

registrere en ny virksomhed. Såfremt oplysningerne om reelle ejere efter-

følgende slettes eller er mangelfulde, vil det i sidste ende kunne føre til

tvangsopløsning eller sletning af virksomheden.

3.2.5 Bankkontiregistre

Hvad angår bankkontoregistre, der følger af det nuværende femte hvid-

vaskdirektiv, foreslås det at specificere reglerne herfor, så EU-landene skal

notificere Kommissionen om kriterierne for udvælgelsen af den informa-

tion, der skal indgå i sådanne registre. Det foreslås også, at Kommissionen

skal udarbejde retningslinjer for de tekniske specifikationer og procedurer

for sammenkoblingen af de nationale bankkontoregistre.

3.2.6 Ejendomsregistre

Hvad angår ejendomsregistre foreslås det at fastsætte minimumskrav til

adgangen for nationale kompetente myndigheder, så de nationale kompe-

tente myndigheder får mulighed for at identificere fysisk eller juridisk per-

sons ejendomme. Det gælder også information, som giver de kompetence

myndigheder mulighed for at identificere og analysere ejendomsrelaterede

transaktioner.

3.2.7 Finansielle efterretningsenheder (FIU’er)

Forslaget bygger for så vidt angår FIU’erne i høj grad på det nuværende

hvidvaskdirektiv, hvorefter medlemsstaterne er forpligtede til at etablere

en operativt uafhængig og autonomt virkende FIU (i Danmark Hvidvask-

sekretariatet), der kan modtage, analysere og videregive underretninger

vedrørende mistænkelige finansielle transaktioner fra forpligtede enheder.

I de nuværende krav ligger også, at FIU’erne skal have adgang til relevant

information fra blandt andet administrative og retshåndhævende myndig-

heder, samt at de skal kunne samarbejde og udveksle information på tværs

af landegrænser med andre finansielle efterretningsenheder. Samtidig skal

FIU’er være i stand til at træffe hastende foranstaltninger med henblik på

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

12/24

at suspendere eller tilbageholde en godkendelse af en igangværende trans-

aktion, ligesom de efter anmodning skal kunne gøre det på vegne af en

anden medlemsstats FIU.

Kommissionen foreslår at præcisere og øge kravene til FIU’ernes analyti-

ske funktion, operationelle uafhængighed samt ressourcer og sikkerheds-

mæssige foranstaltninger, ligesom der lægges op til at præcisere, hvilke

oplysninger de nationale FIU’er som minimum skal have adgang.

Det foreslås

også at præcisere FIU’ernes beføjelser til at suspendere

trans-

aktioner og bankkonti, såfremt der er mistanke om forbindelser til hvidvask

eller finansiering af terrorisme, samt at der fastsættes tidsfrister for suspen-

dering af såvel transaktioner som frysning af konti, herunder hvor lang tid

en suspendering eller frysning kan strække sig over.

I relation til samarbejdet og informationsudveklingen af oplysninger mel-

lem FIU’erne foreslås det, at den nye EU-hvidvasktilsynsmyndigheden

ud-

arbejder retningslinjer og vejledninger for bl.a. informationsudveksling og

kriterier, der skal tages i betragtning ved afgørelsen af om underretninger

er af interesse for FIU’er i andre medlemsstater.

Forslaget lægger samtidig op til, at der indføres tidsfrister, inden for hvilke

en FIU, der modtager en anmodning fra en anden FIU, skal reagere.

Som noget nyt foreslås det også, at der kan oprettes fælles analysehold

(Joint Analysis Teams) med deltagere

fra flere FIU’er, når en national ana-

lyse viser sig særligt krævende og grænseoverskridende, samt når der gen-

nemføres operative analyser, der involverer flere lande, og det er nødven-

digt for analysen, at flere nationale FIU’er deltager. En national FIU kan

anmode om, at der sættes et fælles analysehold, samtidig med, at ikke-del-

tagende FIU’er kan blive anmodet om at deltage eller levere oplysninger.

3.2.8 Nationalt hvidvasktilsyn, herunder selvregulerende organer

EU-landene er i henhold til det nuværende hvidvaskdirektiv forpligtet til

at etablere nationale hvidvasktilsynsmyndigheder til at føre tilsyn med de

forpligtede enheder. Derudover beskriver det nuværende direktiv også de

nationale tilsynsmyndigheders opgaver, beføjelser og ansvar. Forslaget

bygger på eksisterende bestemmelser om krav til nationale tilsynsmyndig-

heder, men det foreslås at udpensle kravene til tilsynsmyndighedernes op-

gaver, beføjelser og ressourcer.

Kommissionens forslag tydeliggør kravene til tilsynsmyndighedernes be-

føjelser, herunder minimumsbødeniveauer for administrative bøder og

krav om offentliggørelse af påbud samt rammerne for den risikobaserede

tilgang til hvidvasktilsyn, dvs. at indsatsen og ressourcer i hvidvasktilsynet

anvendes der, hvor risikoen for hvidvask anses for at være størst.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

13/24

Der er lagt op til, at bestemmelserne om administrative bøder i det fjerde

hvidvaskdirektiv videreføres, idet forslaget dog ikke indeholder det nuvæ-

rende direktivs mulighed for EU-landene til at benytte strafferetslige sank-

tioner som alternativ for administrative sanktioner

Derudover foreslås det at øge kravene til samarbejde og informationsud-

veksling mellem nationale tilsynsmyndigheder for så vidt angår forpligtede

enheder, der opererer under etableringsfriheden og tjenesteydelsernes frie

bevægelighed, herunder også som agenter. Dette gælder også for forplig-

tede enheder, som har agenter i andre EU-lande.

Kommissionen foreslår også at tydeliggøre hjemlands- og værtslandstilsy-

nets respektive opgaver

og de nærmere vilkår for samarbejde for tilsyn

på koncernniveau (”Group-wide supervision”). Definitionen af koncerner

foreslås udvidet, således at netværk og partnerskaber

falder ind under

koncernbegrebet. EU-hvidvasktilsynsmyndigheden vil på et senere tids-

punkt skulle udarbejde retningslinjer, hvori det afklares, hvordan tilsynet

skal fungere.

EU-hvidvasktilsynsmyndigheden skal udarbejde retningslinjer om bl.a.

vurderingen og klassificeringen af forpligtede enheders iboende og residu-

ale risici

ansvar og nærmere vilkår for samarbejde og betingelserne for

oprettelse af hvidvasktilsynskollegier

samt indikatorer til at klassificere

alvoren af lovbrud og de kriterier, der skal tages i betragtning ved udmå-

lingen af administrative bøder.

Administrative bøder giver imidlertid anledning til forfatningsretlige betænkeligheder,

idet grundlovens § 3 må antages at indebære, at lovgivningsmagten ikke i almindelighed

kan henlægge behandlingen af strafferetlige bødesager til administrative myndigheder.

Det er i øvrigt i dansk retspleje et grundlæggende princip, at bødestraf kun kan pålægges

af domstolene i overensstemmelse med retsplejelovens regler. Dette sikrer borgernes rets-

sikkerhed, idet domstolsprocessen giver en effektiv beskyttelse af den sigtede.

Hjemlan-

det er det land, hvor en virksomhed er etableret. Værtslandet er det land, hvor virksomhe-

den har en filial. På hvidvaskområdet fører hjemlandet tilsyn med virksomheden, mens

værtslandet fører tilsyn med en filial etableret i værtslandet.

Hjemlandet er det land, hvor en virksomhed er etableret. Værtslandet er det land, hvor

virksomheden har en filial. På hvidvaskområdet fører hjemlandet tilsyn med virksomhe-

den, mens værtslandet fører tilsyn med en filial etableret i værtslandet.

Med netværk og partnerskaber menes forpligtede enheder, som deler ejerskab, ledelse

og compliance-kontroller.

Den iboende risiko er den risiko, som en virksomhed i kraft af sin forretningsmodel har

for at blive misbrugt til hvidvask. Den residuale risiko er den risiko, for at blive misbrugt

til hvidvask, der kan være tilbage, selv med en effektiv forebyggelse, begrænsning og

styring.

Et hvidvasktilsynskollegie er en samarbejds- og informationsvekslingsmekanisme mel-

lem kompetente nationale finansielle tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med grænse-

overskridende kredit- og finansieringsinstitutter.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

14/24

Der indføres krav om, at selvregulerende organer

underlægges tilsyn af

offentlige myndigheder. Selvregulerende organer kan fx være organisatio-

ner, der har hvidvasktilsynet med en gruppe forpligtede enheder

. Den of-

fentlige myndighed skal som minimum kunne påbyde det selvregulerende

organ at ændre praksis eller at tage affære over for de forpligtede enheder.

3.2.7 Myndighedssamarbejde

Forslaget bygger videre på det nuværende direktivs krav om øget samar-

bejde mellem nationale kompetente myndigheder. Kommissionen foreslår,

at EU-hvidvasktilsynsmyndigheden integreres i dette samarbejde.

Derudover foreslås det at øge kravene til samarbejde mellem nationale

kompetente hvidvaskmyndigheder samt med tilsynsmyndigheder, der va-

retager det ordinære tilsyn med fx likviditet, ledelse osv.

3.3 Forslag til ændring af pengeoverførselsforordningen

Forslaget til ændringer i pengeoverførselsforordningen implementerer en

anbefaling fra FATF

, der indeholder en anbefaling om informationsde-

ling mellem udbydere af kryptoaktivtjenester ved overførsler af kryptoak-

tiver

på samme måde som ved

”almindelige”

pengeoverførsler.

Kommissionen foreslår således at udvide anvendelsesområdet for penge-

overførselsforordningen til også at omfatte overførsler af kryptoaktiver fo-

retaget af kryptoaktivtjenester

(”CASPer”).

Kravene i den ændrede forordning gælder kryptoaktivtjenester, når deres

transaktioner involverer a) en traditionel pengeoverførsel, eller b) en over-

førsel af kryptoaktiver mellem en kryptoaktivtjeneste og en anden forplig-

tet enhed (fx mellem to kryptoaktivtjenester, eller mellem en kryptoak-

tivtjeneste og et pengeinstitut). Kravene gælder for overførsler på mindst

EUR 1.000. For transaktioner under EUR 1.000 gælder lempede krav til

hvilken information, der skal medsendes overførslen.

Alle transaktioner, der involverer overførsler af kryptoaktiver, skal be-

handles som værende grænseoverskridende, uanset om overførslen sker in-

den for samme EU-land eller på tværs af EU-lande.

3.3.1 Forpligtelser for betalers kryptobetalingstjenesteudbyder/-formidler

Et organ, der repræsenterer medlemmer af et erhverv og spiller en rolle i reguleringen

af disse i udførelsen af visse tilsyns- eller overvågningsfunktioner og i sikringen af, at

reglerne vedrørende de pågældende medlemmer håndhæves. I Danmark Advokatrådet.

I Danmark har Advokatrådet hvidvasktilsyn med advokater.

FATFs ”travel rule” findes i anbefaling15 (9) (b), der trådte i kraft i 2019. Reglen fast-

sætter krav om hvilke informationer der skal medsendes ved overførsler af kryptovaluta.

Kryptovaluta er virtuel valuta og er defineret i Hvidvaskloven som værende et digitalt

udtryk for værdi, som ikke er udstedt eller garanteret af en centralbank eller en offentlig

myndighed, ikke nødvendigvis er bundet til en lovlig oprettet valuta og ikke har samme

retsstatus som valuta eller penge, men som accepteres af fysiske og juridiske personer

som vekslingsmiddel, som kan overføres, lagres og handles elektronisk. Et eksempel

herpå er kryptovalutaen ”Bitcoin”.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

15/24

Kommissionen foreslår, at betalers kryptobetalingstjenesteudbyder/-for-

midler skal sikre, at overførsler af kryptoaktiver ledsages af navnet på be-

taler, betalers kontonummer, hvor en sådan konto findes, og bruges til at

behandle transaktionen og betalers identitetsoplysninger. Betalers krypto-

betalingstjenesteudbyder skal desuden sikre, at overførsler af kryptoaktiver

også ledsages af navnet på betalingsmodtageren samt modtagerens konto-

nummer, hvor en sådan konto findes og bruges til at behandle transaktio-

nen.

3.3.2 Forpligtelser for betalingsmodtagers kryptobetalingstjenesteudby-

der/-formidler

Betalingsmodtagers kryptobetalingstjenesteudbyder skal indføre effektive

procedurer til at konstatere, om de påkrævede oplysningerne om betaler er

inkluderet i eller følger overførslen af kryptoaktiver. Betalingsmodtagers

kryptobetalingstjenesteudbyder skal også gennemføre efterfølgende over-

vågning eller realtidsovervågning for at konstatere, om de påkrævede op-

lysninger om betaleren eller betalingsmodtageren er til stede.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Europa-Parlamentet ventes på baggrund af tidligere beslutninger generelt

at støtte forslagene. Europa-Parlamentet vedtog den 10. juli 2020 en be-

slutning om en samlet EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og

finansiering af terrorisme.

I beslutningen fremfører Europa-Parlamentet

bl.a., at man støtter Kommissionens hensigt om at tilvejebringe et samlet

regelsæt på området for bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terro-

risme, herunder ved at gøre de relevante dele af hvidvaskdirektivet til en

forordning med henblik på at sikre et mere harmoniseret regelsæt for be-

kæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslagene ikke i tilstrækkelig

grad kan opfyldes af EU-landene alene gennem det nuværende minimums-

direktiv, da kriminelle grundet hvidvask og terrorfinansierings grænse-

overskridende natur kan udnytte forskellene i EU-landenes implemente-

ring. Forskelle i implementering kan hindre, at forpligtede enheder etable-

rer optimale forretningsgange for forebyggelse af hvidvask på koncernni-

veau. For at forebygge disse risici for hvidvask er det afgørende, at der er

et godt samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og FIU’erne.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvidvask og terrorfinansiering

er grænseoverskridende kriminalitet, og at der kan være en risiko for, at de

kriminelle vælger at udøve de kriminelle aktiviteter i de EU-lande, hvor

Link til Europa-Parlamentets beslutning af 10. juli 2020:

Vedtagne tekster - En samlet

EU-politik for forebyggelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme

–

Kom-

missionens handlingsplan og den seneste udvikling - Fredag den 10. juli 2020 (europa.eu).

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

16/24

reglerne er mest lempelige. Det er på den baggrund regeringens vurdering,

at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Pligten til at indhente, opbevare og registrere reelle ejere blev indført med

lov nr. 262 af 16. marts 2016 om ændring af selskabsloven, lov om visse

erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde og for-

skellige andre love (Indførelse af register over reelle ejere). Loven gen-

nemfører 4. hvidvaskdirektivs (2015/849/EU) kapitel III om oplysninger

om reelt ejerskab.

4. hvidvaskdirektiv er implementeret i lov nr. 651 af 8. juni 2017 - om

forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme

(hvidvaskloven). 5. hvidvaskdirektiv er implementeret i ændringslovene:

lov nr. 553 af 7. maj 2019. lov nr. 554 af 7. maj 2019 og lov nr. 1563 af

27. december 2019. Herudover har der løbende været mindre ændrings-

love

, som enten har implementeret mindre dele af hvidvaskdirektiverne

eller som gennemfører nationale initiativer.

Den gældende lovbekendtgørelse er Lov nr. 1062 af den 19. maj 2021.

Der er en række bekendtgørelser, som er udstedt i medfør af hvidvasklo-

ven

, herunder:

bekendtgørelse nr. 488 af 18. maj 2017 om registrering og offentliggørelse

af oplysninger om ejere i Erhvervsstyrelsen som ændret bekendtgørelse nr.

1378 af 10. december 2019 og nr. 1977 af 8. december 2020 og bekendt-

gørelse nr. 1376 af 12. december 2019 om indberetning af uoverensstem-

melser i oplysninger om reelle ejere.

7. Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag til hvidvaskforordning og hvidvaskdirektiv vil få

lovgivningsmæssige konsekvenser for hvidvaskloven, som den er udfor-

met i dag. Forordningen og direktivet går på nogle områder videre end den

gældende hvidvasklov, og der vil derfor være behov for ændringer af nogle

bestemmelser. Hertil skal det bemærkes, at store dele af de krav, der i dag

findes i 4. og 5. hvidvaskdirektiv vil overgå til den foreslåede forordning,

som er direkte gældende for EU-landene, hvorfor dele af hvidvaskloven vil

skulle ophæves, da det vil være i strid med EU-retten at have national lov-

givning om forhold, der er reguleret direkte i forordninger. Endelig skal

det vurderes om de nationale tiltag på hvidvaskområdet (fx midlertidigt

Lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 9, lov nr. 708 af den 8. juni 2018, § 3, lov nr.

1535 af 18. december 2018, § 1, lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 12, og lov nr. 1163

af 8. juni 2021, § 7

BEK nr. 1417 af 25/06/2021, BEK nr. 1280 af 02/12/2019, BEK nr. 1704 af 20/12/2017,

BEK nr. 1403 af 01/12/2017, BEK nr. 311 af 26/03/2020, BEK nr. 1358 af 30/11/2017,

BEK nr. 1288 af 15/11/2017, BEK nr. 727 af 09/06/2017, og BEK nr. 1567 af 23/12/2014.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

17/24

stop for nye kunder og forbud mod 500-eurosedlen) er forenelige med den

foreslåede forordning og direktiv.

Kommissionens forslag til hvidvaskforordning og -direktiv vil medføre et

behov for at foretage ændringer i de love, hvori reglerne om reelle ejere er

indført. Det omfatter på Erhvervsministeriets område selskabsloven, lov

om visse erhvervsdrivende virksomheder, lov om erhvervsdrivende fonde,

SE-loven, SCE-loven, lov om administration af Det Europæiske Økono-

miske Fællesskabs forordninger om indførelse af europæiske økonomiske

firmagrupper, lov om finansiel virksomhed, lov om firmapensionskasser

samt lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., lov om inve-

steringsforeninger m.v. og hvidvaskloven. På Justitsministeriets område

omfatter det ændring af lov om fonde og visse foreninger.

Herudover kan det være nødvendigt at indføre regler om reelle ejere i an-

den lovgivning, såfremt anvendelsesområdet omfatter alle selskaber og an-

dre juridiske enheder samt udenlandske selskaber og juridiske enheder.

7.2 Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Nye krav og processer ift. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder kan

indebære et behov for yderligere ressourcer til de nationale hvidvasktil-

synsmyndigheder fx Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen og Spilmyndighe-

den. Det gælder både ressourcer til nye og udvidede forpligtelser for de

nationale tilsynsmyndigheder, herunder i forbindelse med årlig indsamling

af omfattende statistik og øgede ressourcer til samarbejde på tværs af myn-

digheder. Derudover kan det også kræve yderligere ressourcer at opdatere

de nationale hvidvaskmyndigheders tilsynsmetoder til EU-

tilsynsmyndighedens regulatoriske og implementerede tekniske standarder

og guidelines, samt deltage i udarbejdelsen af disse standarder og guide-

lines. Eventuelle behov for IT-implementering kan også medføre et res-

sourcebehov fx

hos skattemyndighederne, som vil skulle give FIU’en di-

rekte adgang til en række registeroplysninger.

Ydermere kan der være behov for flere ressourcer hos Erhvervsstyrelsen

til eventuelt krav om registrering af enheder under tilsyn, der ikke for nu-

værende er registreret, større fokus på egnethed og hæderlighed samt øget

samarbejde på tværs af EU-lande.

Herudover vil forslagene vedrørende registret over reelle ejere nødvendig-

gøre en tilpasning af registreringsløsningen, der kan medføre væsentlige it-

omkostninger, og øge ressourcebehovet til kontrol af reel ejer oplysninger

og kommunikations- og vejledningsindsatsen. Det er uafklaret, hvad det

foreslåede ”følg eller forklar”-princip

for så vidt angår Kommissionens an-

befalinger og kriterier for identifikation af reelle ejere og Kommissionens

retningslinjer om formatet for fremsendelse af oplysninger om reelle ejere

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

18/24

til de nationale registre kan få af betydning for Erhvervsstyrelsens register-

løsning.

Forslaget analyseres nærmere med henblik på at kortlægge de statsfinan-

sielle konsekvenser nærmere.

Det bemærkes, at Finanstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhe-

derne under tilsyn, og at Advokatrådet finansieres af årlige bidrag fra ad-

vokaterne under tilsyn, hvilket ikke har direkte statsfinansielle konsekven-

ser. Erhvervsstyrelsen og Spillemyndigheden finansieres på baggrund af

en bevilling samt opkrævning af gebyrer, hvorfor et forøget ressourcebe-

hov kan have statsfinansielle omkostninger.

Det bemærkes også, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal

holdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. bud-

getvejledningens pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at

holde udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil håndteringen af ud-

gifterne skulle afklares særskilt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Tiltag til styrkelse af hvidvaskbekæmpelsen forventes generelt at have po-

sitive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan forebygge og be-

kæmpe kriminalitet og styrke tilliden og robustheden af eksempelvis finan-

sielle virksomheder og det finansielle system generelt.

Mere harmoniserede regler på hvidvaskområdet ventes på den baggrund

generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslagene vil medføre både økonomiske og administrative konsekvenser

for erhvervslivet. Det gælder fx øgede krav til interne politikker, forret-

ningsgange og kontroller for forpligtede enheder. Byrderne vil særligt

ramme mindre virksomheder, hvor tidligere hensyn til bl.a. virksomhedens

størrelse blev inddraget i forhold til fx krav om en uafhængig revisions-

funktion til at teste interne politikker, forretningsgange og kontroller og

udpegning af compliance-ansvarlige. Dette proportionalitetshensyn frem-

går ikke umiddelbart i det nuværende forslag. Den nærmere betydning og

rækkevidde af ændringen er dog ikke klar.

Forslaget vedr. registrering af reelle ejere kan medføre både økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet, såfremt forslaget inde-

bærer et anvendelsesområde, der omfatter alle selskaber og andre juridiske

enheder, fx frivillige foreninger. Det samme gælder udvidelsen af registre-

ringspligtige oplysninger.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 16. august 2021.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

19/24

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Finans Danmark (FIDA), Forsikring & Pension (F&P), FSR

–

danske re-

visorer (FSR), Nationalbanken (NB) og Finans og Leasing (F&L).

8.1 Generelle bemærkninger

Finans Danmark

støtter forslaget til et nyt og revideret regelgrundlag og

tilsyn for bekæmpelsen af hvidvask og terrorfinansiering i EU. FIDA er

meget enige i, at øget harmonisering både i reguleringen og i tilsynet vil

styrke den fælles indsats på området. Særligt positivt indstillet er FIDA for

navnlig det obligatoriske reel ejer-register, muligheden for at anvende e-

ID som pålidelige kilde til verifikation af en kundes identitet, klare gover-

nance krav, harmoniserede regler vedrørende reelle ejere samt ensartede

kundekendskabskrav ift. identifikation af kunder. FIDA bemærker samti-

dig, at det er positivt og meget vigtigt, at det risikobaserede princip bevares

som fundamentet for hvidvaskreguleringen. Derudover fremhæver FIDA,

at det er vigtigt, at princippet om et level playing field styrkes og støtter i

forlængelse heraf også pengeoverførselsforordningen. Yderligere fremhæ-

ver FIDA også vigtigheden af øget informationsudveksling og offentlig-

privat samarbejde. FIDA opfordrer til, at der indsættes en hjemmel hertil i

Kommissionens forslag.

Forsikring & Pension

støtter op om den vigtige indsats med at bekæmpe

hvidvask og terrorfinansiering. For at de nye regler skal virke efter hensig-

ten, er det vigtigt, at der er klarhed omkring selskabernes forpligtelser, her-

under hvilke selskaber der er omfattet af hvilke regler. Samtidig er det helt

centralt at sikre proportionalitet i reglerne og fastholde en individuel risi-

kovurdering.

FSR

–

danske revisorer

støtter generelt myndighedernes indsats med be-

kæmpelse af økonomisk kriminalitet, hvidvask og terrorfinansiering. FSR

bemærker, at revisorerne gerne påtager sig de forpligtelser, der følger af

regelsættet. FSR finder det positivt, at Kommissionen har som ambition, at

det skal være lettere for navnlig de grænseoverskridende aktører at over-

holde reglerne. FSR finder det endvidere positivt, at reglerne på hvidvask-

området harmoniseres og bliver fortolket og anvendt ensartet i EU, hvilket

er en fordel for revisionsvirksomheder, der opererer i flere EU-lande. FSR

understreger nødvendigheden af at mindske administrative byrder, når det

er muligt, fx ved digitalisering af arbejdsgange og øget data- og informati-

onsudveksling mellem myndigheder.

Nationalbanken

er positivt indstillet over for forslaget og bemærker, at

det er et skridt i den rigtige retning, at der på kundekendskabsområdet sig-

tes efter mere harmoniserede regler, og at der skabes klarhed omkring an-

vendelsen af teknologiske løsninger i forbindelse med kend din kunde-pro-

cessen. Det er vigtigt at bevare fokus på anvendelsen af teknologiske løs-

ninger til at sikre en høj standard på området. Øget datadeling og samar-

bejde mellem de forskellige finansielle efterretningsenheder er også et

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

20/24

fremskridt. Det er her vigtigt, at en datadrevet og risikobaseret tilgang pri-

oriteres. Derudover finder NB det positivt, at reglerne på området for kryp-

toaktiver bringes i overensstemmelse med de seneste internationale stan-

darder på området.

8.2 Specifikke bemærkninger

Identifikation og verifikation af kundens identitet

Finans Danmark

foreslår, at der ikke stilles krav til at de forpligtede en-

heder skal kende kundens fødested, idet det ikke synes at øge sikkerheden

for kunders identitet og vil kræve mange ressourcer. Såfremt kravet fast-

holdes opfordrer FIDA til, at kravet kan implementeres i en overgangspe-

riode, så det kan opdateres som led i den løbende kundekendskabsproce-

dure. FIDA foreslår endvidere, at formuleringen

”where applicable”

vedr.

anvendelse af nationale identifikationsnumre slettes, idet entydig identifi-

kation er afgørende for kundekendskabet, samt at det for reelle ejere er et

ufravigeligt krav.

FSR

–

Danske Revisorer

fremhæver, at kravene i bestemmelsen er væ-

sentlige skærpelser ift. indhentning af oplysninger om kunder. FSR bemær-

ker, at der i Danmark tidligere har været krav om indhentning af oplysnin-

ger om adresse, men at det blev fjernet i 2018. FSR indstiller, at kravene

bliver genovervejet og alternativt fastsat nationalt, herunder også i lyset af

de digitale muligheder. Derudover foreslår FSR, at kravene om indhent-

ning af oplysninger om kunder, som er selskaber, bør baseres på en risiko-

vurdering.

Finans og Leasing

bemærker, at ved onboarding/kend din kunde-proce-

duren vil kunder bl.a. skulle oplyse fødested, fødselsdato og nationalitet.

Fødested og nationalitet kan kun dokumenteres ved fremvisning af pas. Det

umuliggør muligheden for et digitalt flow (fx nemID/mitID), som forslaget

også ligger op til, at man skal kunne anvende. Endvidere udelukker det

brug af anden legitimation som sygesikring, kørekort mv. Såfremt kravet

fastholdes, opfordrer F&L til, at det undersøges om det er muligt at give

adgang til disse oplysninger via CPR-registreret for at understøtte og op-

retholde det digitale flow.

Øvrige bestemmelser i forordningen

Finans Danmark

har desuden en række mere specifikke bemærkninger til

forslaget til forordningens enkelte dele. FIDA bemærker bl.a., at det er væ-

sentligt, at forordningens bestemmelser vedr. ”complianceafdelinger” ud-

formes, så den danske selskabsmodel kan rummes, idet forordningens op-

gaver for det ansvarlige bestyrelsesmedlem synes at have en karakter, som

i en dansk/nordisk selskabsretlig kontekst ville ligge hos et direktionsmed-

lem. Fsva. bestemmelserne om medarbejdernes integritet finder FIDA det

uhensigtsmæssigt at indsnævre anvendelsesområdet til forpligtede enhe-

ders medarbejdere med ansvar for overholdelse af hvidvasklovgivningen.

Det må være væsentligt, at alle medarbejdere i en finansiel virksomhed,

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

21/24

som har mulighed for at misbruge systemer mv. til transaktioner osv.,

screenes forinden ansættelse. FIDA mener desuden, at forevisning af ren

straffeattest må være et minimum som lovkrav.

Ift. bestemmelserne om politisk eksponerede personer foreslår FIDA, at

bestemmelsen også gælder forretningsforhold med kunder, der har en eller

flere reelle ejere, der er politisk eksponerede personer.

FIDA ønsker større klarhed ift. definitionen af kontrollerende indflydelse i

bestemmelsen om identifikation af reelle ejere for selskaber og andre juri-

diske enheder, når det drejer sig om forbindelser til direktionen eller besty-

relsens familiemedlemmer, herunder antallet af relationer, der skal afdæk-

kes.

FIDA foreslår, at PEP’er eller deres nære relationer

tilføjes til de obligato-

riske informationer, som virksomheder skal oplyse om deres reelle ejere,

samt at man fremover bør kunne anvende de nationale reelle ejerregistre

som pålidelig kilde.

Ift. bestemmelsen om opbevaring af fortegnelser foreslår FIDA, at forplig-

telsen til at opbevare information alene skal gælde fem år tilbage i tid, uan-

set om kundeforholdet er afsluttet eller ej. Endvidere ønsker FIDA uddyb-

ning for hvor længe data for relationer mellem fysiske og juridiske perso-

ner skal registreres.

FSR

–

Danske Revisorer

har desuden en række mere specifikke bemærk-

ninger til forordningens enkelte dele. FSR mener bl.a., at det giver mening

at fastsætte et fælles kontantloft i EU. FSR mener dog, Kommissionens

forslag på EUR 10.000 er fastsat relativt højt også set i lyset af det danske

kontantloft på 20.000 kr. Ift. bestemmelserne om krav som er indført på

koncernplan fremhæver FSR, at det er væsentligt, at informationsdelingen

inden for koncernen er i overensstemmelse med EU-reglerne om beskyt-

telse af personoplysninger i og uden for EU. Derudover peger FSR på po-

litisk eksponerede personer som et område, hvor der er stor forskel på ek-

sponeringen mod hvidvask og terrorfinansiering i de enkelte lande, hvorfor

det bør være op til de enkelte EU-lande at analysere og regulere, således

de administrative byrder ikke bliver uforholdsmæssige.

Øvrige bestemmelser i direktivet

FSR

–

Danske Revisorer

mener, der bør udstedes vejledning på EU-

niveau for, hvem der anses for at være reelle ejere i selskaber ejet af fonde

og trusts, opdelt på landeniveau. Dette vil gøre det nemmere i praksis at

identificere de korrekte reelle ejere trods forskellig praksis i de forskellige

EU-lande.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdning til Kommissionens pakke af forslag til be-

kæmpelse af hvidvask kendes endnu ikke.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

22/24

Kommissionen præsenterede sine forslag på et ekstraordinært ECOFIN 26.

juli 2021. Landene ventes på den baggrund generelt at støtte forslagene,

herunder mere harmoniserede regler gennem en hvidvaskforordning.

Nogle lande betoner særligt vigtigheden af brug af teknologi og digitale

værktøjer til at styrke bekæmpelsen af hvidvask. Nogle lande finder det

særligt vigtigt, at kryptoaktiver inkluderes i regelsættet. Nogle lande støtter

et loft for kontantbetalinger på EUR 10.000, gerne med en lavere tærskel,

mens andre lande ønsker en højere eller slet ingen tærskel.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har stort fokus på at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering.

Det er afgørende, at der bliver slået hårdt ned over for denne type krimina-

litet. En styrket indsats skal både finde sted nationalt og på EU-niveau i

lyset af den ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask.

Regeringen støtter Kommissionens pakke af forslag til bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, herunder oprettelsen af en EU-

hvidvasktilsynsmyndighed. Det ligger i forlængelse af de seneste års dan-

ske initiativer til hvidvaskbekæmpelse.

Det er en prioritet for regeringen, at de nye initiativer på hvidvaskområdet

får den tiltænkte merværdi, styrker indsatsen på området og indeholder en

klar ansvarsfordeling og rolle til nationale myndigheder, hvor der gøres

bedst mulig brug af deres kompetencer og erfaringer.

Regeringen støtter en mere ensartet og detaljeret regulering på hvidvask-

området ved at omdanne dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, idet

det generelt ikke må medføre lempeligere danske regler på hvidvaskområ-

det. Regeringen finder det generelt vigtigt, at der skabes størst mulig klar-

hed om reglerne i de primære retsakter. Kommissionens forslag imøde-

kommer en mere harmoniseret regulering, bl.a. ved at omdanne dele af det

eksisterende hvidvaskdirektiv til en forordning, og støttes generelt. Det er

vurderingen, at forslaget generelt gør det muligt at opretholde de ambitiøse

danske regler på området, som går videre end det eksisterende direktiv, idet

det dog skal analyseres nærmere i forhold til enkelte tiltag (fx forbuddet

mod 500-eurosedlen).

Regeringen støtter indførelse af EU-loft for modtagelse og betaling af kon-

tanter. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at det bliver lavere end

Kommissionens forslag på ca. 74.600 DKK (EUR 10.000) og i videst mu-

ligt omfang tilnærmer sig de nuværende danske regler indeholdende et loft

på 20.000 DKK. Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at EU-

landene får mulighed for nationalt at indføre en lavere tærskel end det i

forordningen fastsatte.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

23/24

Regeringen vil arbejde for, at forslagene understøtter de finansielle virk-

somheders og andre forpligtede enheders mulighed for i højere grad at an-

vende teknologi. En effektiv og bred anvendelse af teknologi som led i

overholdelsen af hvidvaskforpligtigelserne kan indebære, at relevant viden

og data deles mellem forpligtede enheder, men også mellem myndigheder

og forpligtede enheder, hvilket bl.a. kan bidrage til at forbedre de forplig-

tede enheders risikoklassificeringer af kundeforhold. Dette bør

EU’s lov-

givningsramme give mulighed for, og regeringen arbejder for, at eksiste-

rende hindringer fjernes og nye begrænsninger ikke indføres med forsla-

gene. Kommissionens forslag vurderes at kunne styrkes på dette område,

da forslaget bl.a. begrænser forpligtede enheders mulighed for outsourcing

af en række opgaver vedr. kundekendskabsprocedurer til en agent eller eks-

tern udbyder. Forslaget kan derfor være med til at begrænse udviklingen

og udbredelsen af teknologiske løsninger.

Regeringen vil desuden arbejde for, at reglerne generelt skal være propor-

tionale og udformes på en måde, som tager hensyn til forpligtede enheder

og kunders størrelse og risiko for hvidvask og potentielle byrder forbundet

med at efterleve reglerne; det gælder f.eks. frivillige foreninger. Ligeledes

skal reglerne udformes, så de begrænser administrative byder målt op mod

formålet med reglerne. Kommissionens forslag vurderes at kunne styrkes

på dette område, da det eksisterende hvidvaskdirektivs proportionalitets-

betragtninger ikke er videreført.

Regeringen vil arbejde for, at reglerne og de konkrete krav til virksomhe-

derne fortsat giver mulighed for en risikobaseret tilgang, så der er rum til

differentiering fx ud fra et områdes risiko eller en virksomheds størrelse.

Det er nødvendigt for dels at sikre proportionalitet, dels for at målrette ind-

satsen og sætte ind dér, hvor behovet og effekten er størst.

Regeringen vil arbejde for, at det nuværende anvendelsesområde for regi-

strering af oplysninger om reelle ejere videreføres uændret. Det er således

væsentligt, at fx frivillige foreninger ikke fremadrettet bliver omfattet af

kravet om at skulle registrere reelle ejere.

Regeringen lægger afgørende vægt på, at EU-landene har mulighed for at

vælge strafferetlige sanktioner frem for administrative bøder fastholdes,

hvilket ikke er tilfældet med det foreliggende direktivforslag. Regeringen

vil derfor arbejde for, at det nuværende direktivs mulighed for valgfrihed i

forhold til sanktioner videreføres.

Regeringen bemærker, at forslaget om, at selvregulerende organer, der fø-

rer tilsyn med forpligtede enheder (i Danmark Advokatrådet, som fører til-

syn med advokater), skal underlægges en offentlig myndigheds tilsyn, kan

give anledning til generelle overvejelser i forhold til advokaters uaf-

hængighed af offentlige interesser. Regeringen vil i forbindelse med for-

handlingerne og en senere implementeringsfase være opmærksom herpå.

kom (2021) 0422 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om forordning pengeoverførsler

24/24

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslagene har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

ECOFIN-konklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet er

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. december 2019

og 4. november 2020.

Kommissionens handlingsplan på hvidvaskområdet fra maj 2020 er fore-

lagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 19. maj 2020. Grund-

og nærhedsnotat om handlingsplanen er oversendt 9. juni 2020.

Kommissionens kommende forslag om nye EU-tiltag på hvidvaskområdet

er forelagt Europaudvalget 8. juli 2021 forud for ECOFIN 13. juli 2021

samt skriftligt forud for ekstraordinært ECOFIN 26. juli 2021.