Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0554 Bilag 2
Offentligt
2598095_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. juni 2022
J nr.
2022-1533
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 15. juni stillet mig følgende
spørgsmål 420 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 420
Vil ministeren kommentere høringssvaret fra Dansk Skovforening, herunder
spørgsmålet om at anvende 2016-18 som basis for 2030-målsætningen, forlænget
omdriftstid og incitamenter/råderum til at øge vedmasseproduktion og forskning?
Der henvises til det seneste samlenotat om LULUCF-forordningen, jf. KEF alm. del
– bilag 192.
Svar
Der spørges til Dansk Skovforenings kritik af, at Kommissionen, i beregningen af
Danmarks LULUCF-mål for perioden 2026-2030, ikke tager højde for aldersklasse-
dynamikker i eksisterende skove. Som jeg læser Dansk Skovforenings høringssvar,
er det ikke isoleret set anvendelsen af 2016-2018 som basis for 2030-
målsætningen, der kritiseres, men snarere det forhold, at der ikke tages højde for
aldersklassedynamikker. Til baggrund kan det oplyses, at medlemslandenes ud-
ledninger og optag fra forvaltet skov i den eksisterende LULUCF-forordning regn-
skabsføres relativt til en aldersklasseafhængig referencelinje, de såkaldte nationale
skovreferenceniveauer. I Kommissionens forslag til en revideret LULUCF-
forordning forsimples regnskabsreglerne betydeligt, idet medlemslandenes nationa-
le målsætninger udtrykkes direkte som et loft for de rapporterede udledninger og
optag for LULUC-sektoren.
Hertil kan det bemærkes, at regeringen generelt støtter Kommissionens bestræbel-
ser på at simplificere forordningens regnskabsregler. Det gælder ikke kun for forval-
tet skov, men for alle arealkategorier. Etableringen af de nationale skovreference-
niveauer har dog i særdeleshed været kritiseret for at være uigennemsigtig.
For så vidt angår valget af årene 2016-2018 som basis for etableringen af EU’s og
medlemslandenes 2030-mål, kan det bemærkes, at dette på tidspunktet for udar-
bejdelsen af Kommissionens forslag i 2020 var de senest tilgængelige data. Kom-
missionen argumenterer i konsekvensanalysen bag sit forslag til en revideret LU-
LUCF-forordning for, at den ved brug af senest tilgængelige data har minimeret
påvirkningen af aldersklassedynamikker på medlemslandenes målopfyldelse i
2030.
Klim a-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
kom (2021) 0554 - Bilag 2: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 419-422 vedr. LULUCF
2598095_0002.png
Jeg er opmærksom på, at Danmark ifølge fremskrivningen for udviklingen i kulstof-
puljer i skove har udfordringer med faldende nettooptag, som bl.a. kan skyldes
aldrende skove, som forventes at være hugstmodne. Af samme årsag ønsker rege-
ringen, at der tages højde for Danmarks særlige udfordringer hermed i forhandlin-
gerne om LULUCF-forordningen.
Der spørges yderligere til Dansk Skovforenings anbefaling om, at Danmark bør
stille sige kritisk over for forlænget omdriftstid i skove.
Hertil kan det bemærkes, at LULUCF-forordningen ikke stiller krav til medlemslan-
denes forvaltning af skove. Regeringen støtter Kommissionens forslag om et øget
ambitionsniveau i LULUCF-sektoren. Det er op til Danmark selv at implementere
Danmarks bidrag til de samlede mål gennem relevante klimavirkemidler i LULUCF-
sektoren.
Endelig spørges til Dansk Skovforenings anbefaling om, at Danmark efterlyser
incitamenter til at øge vedmasseproduktion og forskningsindsatsen.
Hertil kan bemærkes, at LULUCF-forordningen alene etablerer forpligtelser for
medlemslande, og dermed ikke direkte pålægger erhvervslivet eller andre aktører
forpligtelser. Revision af LULUCF-forordningen er derfor ikke et oplagt forum for
forhandling af incitamenter på aktørniveau, fx tilskud og afgifter, eller til at fremme
forskningsindsatser.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2