Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0561 Bilag 2
Offentligt
2585298_0001.png
Skriftlig forelæggelse af nyt revideret forhandlingsop-
læg for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med
transportrådsmødet den 2. juni 2022
Dato
31. maj 2022
Kommissionens forslag om et europæisk iblandings-
krav til luftfarten forelægges skriftligt til et nyt revide-
ret forhandlingsoplæg. Formandskabet forsøger at
opnå en politisk aftale på transportrådsmødet på
torsdag den 2. juni.
Dagsordenspunkt 1: ReFuelEU Aviation
Klimaministeren orienterede udvalget om sagen ons-
dag den 25. maj, herunder at han afhængigt af for-
handlingerne ville vende tilbage til udvalget efterføl-
gende uge. Der er tale om ganske svære forhandlin-
ger, der særligt har centreret sig om niveauet for et
iblandingskrav, definitionen af de bæredygtige fly-
brændstoffer samt luftfartens konkurrenceevne og til-
gængeligheden af bæredygtige flybrændstoffer.
Den 25. november 2021 tog regeringen forhandlings-
oplæg på Kommissionens forslaget. Forhandlin-
gerne har siden udviklet sig i en retning, hvor der vur-
deres at være behov for at tage et revideret forhand-
lingsoplæg.
Senest har formandskabet i et kompromisforslag ud-
videt definitionen af syntetiske flybrændstoffer til
også at omfatte kulstoffattig brint, hvis energiindhold
stammer fra ikke-vedvarende energikilder. Det bety-
der, at denne form for brint kan være produceret på
fx atomkraft eller naturgas, såfremt der sikres en
CO
2
-fortrængning på 70 pct.
Side 1/2
kom (2021) 0561 - Bilag 2: Revideret skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde (transport, telekommunikation og energi - transport) 2/6-22 vedr. ReFuelEU Aviation
2585298_0002.png
Regeringen vurderer, at der er behov for at tage et
revideret forhandlingsoplæg i tillæg til det nuvæ-
rende mandat, som ikke dækker brændstoffer base-
ret på kulstoffattig brint.
Regeringen lægger således stor vægt på, at brænd-
stoffer baseret på kulstoffattig brint udelukkes fra at
bidrage til opfyldelse af iblandingskravene i forslaget.
Hvis kulstoffattig brint sidestilles med syntetiske
brændstoffer produceret på vedvarende energi, risi-
kerer man at udhule markedstrækket på flybrændstof
baseret på PtX, som er produceret på VE og at øge
efterspørgsel på fx naturgas. Det kan skabe en uhen-
sigtsmæssig præcedenseffekt, hvis det tillades at
tælle med i dette forslag. Regeringen mener, at drøf-
telser af rammerne af kulstoffattig brint skal ske i regi
af den grønne gaspakke, som Kommissionen har
fremsat i december sidste år. I sidste ende vil inklu-
sionen af kulstoffattig brint skulle ses i sammenhæng
med den øgede efterspørgsel efter flybrændstof pro-
duceret på grøn brint og mere bæredygtig luftfart i
EU som helhed, som forslaget alligevel vurderes at
bidrage til.
Side 2/2