kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0563 Bilag 1
Offentligt

Notat

8. oktober 2021

J.nr. 2021-5545

Kontor: Miljø, Energi og

Motor (MEM)

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Initialer: JVJ & ESD

Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af

EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EU) nr. 0213/2021

(”energibeskatningsdirektivet”)

(KOM(2021) 563 final).

1. Resumé

Kommissionen har den 14. juli 2021 fremsat forslag til revision af direktiv 2003/96/EF om omstruk-

turering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Forslaget er modtaget i

en dansk sprogversion i Rådet den 10. september 2021. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt.

Hovedformålene med revisionen af direktivet er at tilpasse beskatningen af energiprodukter og elektricitet

til EU’s energi-

og klimapolitikker med henblik på at

bidrage til at nå EU’s

klima- og energimål for

2030 og opnå klimaneutralitet inden 2050 samt at tilvejebringe en ramme, der bevarer og forbedrer

EU’s indre marked ved at ændre afgiftssatsernes omfang og struktur og rationalisere brugen af valgfrie

afgiftsfritagelser og- lempelser.

De væsentligste ændringer indebærer, at minimumsafgifterne fastsættes efter energiindhold (kr./GJ), og

ikke efter volumen, som der gælder i dag. Alle afgiftspligtige energiprodukter bliver kategoriseret i forskel-

lige afgiftsniveauer på baggrund af deres miljøpræstation og produktets anvendelse.

Med forslaget indføres en udvidelse af afgiftsområdet. Det foreslås, at biomasse samt energiprodukter og

elektricitet til luft- og skibsfart skal være afgiftspligtig. Endvidere ophæves muligheden for differentiering

af afgiftssatser på baggrund af, om energiprodukter anvendes af erhverv eller ikke-erhverv.

Ændringerne foreslås sat i kraft den 1. januar 2023 og gennemført gradvist indtil 2033, hvor alle æn-

dringerne vil være fuldt indfaset.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige, økonomiske samt klimamæssige konsekvenser.

Regeringen arbejder konstruktivt for en ambitiøs revision af energibeskatningsdirektivet, der bidrager til

reduktionen af CO

-udledninger i EU, herunder bl.a. en forhøjelse af de nugældende minimumssatser og

en ændring af energibeskatningen, så afgifterne fastsættes på baggrund af energiprodukternes energiind-

hold.

2. Baggrund

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Beskatning af energiprodukter og elektricitet er en central brik i klima- og energipolitik-

ken. De harmoniserede regler i direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstruktu-

rering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet ("energibe-

skatningsdirektivet") har til formål at sikre et velfungerende indre marked. Siden vedtagel-

sen af energibeskatningsdirektivet har den underliggende klima- og energipolitiske ramme

imidlertid ændret sig markant, hvorfor EU-Kommissionen vurderer, at direktivet ikke

længere er i overensstemmelse med de nuværende EU-politikker, og at energibeskatnings-

direktivet ikke længere sikrer et velfungerende indre marked.

Det gældende energibeskatningsdirektiv, som trådte i kraft den 1. januar 2004, fastsætter

minimumssatser for afgifter på kul, gas, elektricitet og mineralolier i EU samt obligatori-

ske afgiftsfritagelser bl.a. for energiprodukter til bl.a. luftfart og sejlads og visse frivillige

afgiftsfritagelser.

Kommissionen stillede i april 2011 forslag til en revision af energibeskatningsdirektivet,

hvor der bl.a. blev lagt op til, at der skulle tilføjes en CO

-komponent til direktivet, så be-

skatningen også blev afhængig af energiprodukternes CO

-indhold, ligesom direktivets

minimumssatser skulle indekseres for at undgå, at satserne bliver udhulet over tid. Det

var dog ikke muligt at opnå enighed om forslaget, der kræver enstemmig vedtagelse i Rå-

det, hvorfor Kommissionen trak forslaget tilbage i februar 2015.

Kommissionen offentliggjorde den 12. september 2019 en evaluering af direktivet, som

grundlæggende konkluderede, at direktivet er forældet. Efter denne evaluering vedtog Rå-

det konklusioner, hvori det fandt, at energibeskatning kan være en vigtig del af de økono-

miske incitamenter, der driver en vellykket energiomstilling, fører til lave drivhusgasemis-

sioner og energibesparelsesinvesteringer og samtidig bidrager til bæredygtig vækst, og op-

fordrede Kommissionen til at revidere energibeskatningsdirektivet.

På overordnet tre områder vurderer Kommissionen, at energibeskatningsdirektivet mang-

ler sammenhæng med de nuværende klima- og energieffektiviseringsmål og mht. at sikre

et velfungerende indre marked.

For det første vurderes energibeskatningsdirektivet ikke at være i overensstemmelse med

EU's klima- og energimålsætninger. Det skyldes, at nye, mindre kulstofintensive brænds-

ler beskattes som fossile brændsler, hvis disse nye brændsler er opstået siden vedtagelsen

af det seneste energibeskatningsdirektiv i 2003, og der derfor ikke er nogen særskilt sats

herfor.

For det andet vurderes energibeskatningsdirektivet reelt at fremme anvendelsen af fossile

brændsler. Der ses en kombination af meget forskellige nationale satser og en lang række

afgiftsfritagelser og -lempelser. Rækken af fritagelser og lempelser fungerer som incita-

menter til at anvende fossile brændsler.

Side 2 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

For det tredje sikrer energibeskatningsdirektivet ikke længere et velfungerende indre mar-

ked, idet minimumsafgiftssatserne har mistet deres konvergerende indvirkning på de nati-

onale afgiftssatser. Minimumssatserne er lave, da de ikke er blevet ajourført siden 2003,

selv om de nationale satser i de fleste tilfælde ligger betydeligt over de minimumssatser,

der er fastsat i energibeskatningsdirektivet.

Direktivet tager således ikke højde for udviklingen af ny teknologi eller sammenhængen

med anden regulering på området (fx kvotehandelssystemet). De gældende fritagelser i di-

rektivet går imod EU’s politiske

mål på andre områder, herunder målet om et effektivt in-

dre marked

og navnlig EU’s klimapolitik.

Endelig er direktivets prissignal udhulet over

tid, da de gældende minimumssatser ikke indekseres.

Det Europæiske Råd har derfor opfordret Kommissionen til at fremsætte forslag om en

revision af energibeskatningsdirektivet, som skal fremme betingelser, incitamenter og

rammer, der i overensstemmelse med Paris-aftalen skal sikre omstilling til et klimaneutralt

EU under hensyntagen til konkurrenceevne, retfærdighed og social balance samt EU-lan-

denes nationale forhold.

Kommissionen fremsatte den 14. juli 2021 et forslag, KOM (2021) 563, til Rådets direktiv

om ændring af direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for be-

skatning af energiprodukter og elektricitet. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. sep-

tember 2021 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat som en del af Europa-Kommissionens

’Fit for 55’-pakke,

der skal bi-

drage til at realisere EU’s klimamål for 2030 på mindst 55

pct. reduktioner i forhold til

1990-niveauet som fastlagt i den europæiske klimalov (forordning (EU) 2021/1119).

Der er

andre forslag i ’Fit for 55’-pakken,

der skal ses i tæt sammenhæng med forslaget,

herunder særligt Kommissionens forslag om ændring af direktiv 2003/87/EF om et sy-

stem for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU)

2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med

Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og forordning (EU)

2015/757 (KOM (2021) 551). Der henvises til grund- og nærhedsnotat om kvotehandels-

systemet for en nærmere redegørelse herom.

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten for den Europæiske Unions Funktions-

måde artikel 113 og 192 (2). Forslaget skal vedtages af Rådet med enstemmighed efter hø-

ring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Formål

Forslaget om en revision af energibeskatningsdirektivet er en del af Kommissionens

’Fit

for 55’-pakke,

som skal udmønte 2030-målet

samt ambitionerne i den Grønne Pagt. ’Fit

for 55’-pakken

dækker en række politikområder, heriblandt handlingsplaner for klima,

Side 3 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

energi, industri mv., initiativer til at integrere bæredygtighed i alle EU-politikker samt lov-

givningsmæssige initiativer, herunder en revision af ETS, der skal understøtte EU som

global leder inden for klima og miljø.

Det nuværende energibeskatningsdirektiv fastlægger minimumssatser for beskatningen af

energiprodukter (kul, olie, gas og biobrændsler), der anvendes som brændstof som

brændsel til opvarmning og for elektricitet. Det er, efter det nuværende energibeskat-

ningsdirektiv, muligt at differentiere afgiften på energiprodukter anvendt til erhverv og

ikke-erhverv. Der er derfor i Danmark lavere satser for energiprodukter anvendt i erhverv

til procesformål end energiprodukter brugt til ikke-erhverv, fx husholdninger. Biomasse

som fx halm og træ er ikke omfattet af direktivets anvendelsesområde, men kan beskattes

efter nationale regler.

Hovedformålet med opdateringen af direktivet er at skabe et bedre fundament for reduk-

tion af udledningerne samt en mere ensartet regelanvendelse i EU, herunder en bedre

sammenhæng til øvrig regulering af CO

-udledning via kvotehandelssystemet m.v. Revisi-

onen har ligeledes til formål at varetage klimamæssige hensyn, hvor det nugældende direk-

tiv primært er rettet mod indre markedshensyn. Der er med forslaget fokus på tilpasning

til nye teknologier og produkter (biobrændstoffer, brint og øget anvendelse af elektricitet)

og de nugældende undtagelser for skibe og fly.

Forslagets indhold

Gruppering af afgiftsniveauer, minimumssatser og overgangsordning

Med revisionen foreslås en forhøjelse af minimumsafgifterne. I dag er minimumsafgif-

terne opgjort ud fra metriske enheder (kr./liter, kr./tons osv.). Med forslaget lægges der

op til at fastsætte minimumsafgifterne efter energiindhold (kr./GJ). Minimumssatserne

foreslås derudover indekseret, så de ikke udhules over tid.

I forslaget grupperes afgiftspligtige energiprodukter i generelle kategorier efter type. Disse

rangordnes efter energiindhold og miljøpræstationer (herunder produkternes miljø- og

sundhedspåvirkning), så der laves 3-4 overordnede grupper.

Der er fastsat forskellige minimumssatser, som er ens inden for de forskellige grupper.

Minimumssatserne differentieres på baggrund af produktets anvendelse. Minimumssat-

serne er højere for energiprodukter anvendt til brændstof til transport end for energipro-

dukter anvendt til varme.

Afgiften på elektricitet er på niveau med den lavest afgiftspålagte gruppering indenfor an-

vendelse til brændstof og varme. Afgiften af elektricitet differentieres ikke på baggrund af

anvendelsen.

Grupperingen udgør et generelt princip i direktivet. Det medfører, at energiprodukter in-

denfor samme gruppering pålægges ens afgiftsniveauer indenfor den enkelte type anven-

delse. Det vil bl.a. betyde, at ikke-bæredygtige biobrændsler skal følge afgiftsniveauet for

Side 4 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

benzin anvendt til fx opvarmning. Princippet gælder således ikke på tværs af forskellige

anvendelser, kun inden for samme anvendelse.

Princippet medfører også, at forholdet mellem minimumssatserne på anvendelsen af de

forskellige energiprodukter og elektricitet skal benyttes, når der nationalt fastsættes højere

afgifter end minimumsafgifter. Det skal forstås på den måde, at afgiften på den gruppe-

ring, der har den laveste minimumsafgift, ikke må være højere end afgiften på energipro-

dukterne i den gruppering, der har en højere afgiftssats.

Endelig gælder princippet også, når direktivet giver mulighed for differentiering i afgifts-

satserne, fx hvor direktivet giver mulighed for afgiftslempelser. Det betyder, at en afgifts-

lempelse af energiprodukter til fx varme ikke kan være ens for alle energiprodukter, men

skal differentieres på baggrund af de enkelte energiproduktgruppers rangering.

Med direktivet foreslås en overgangsordning. Forslaget lægger op til, at der indføres for-

skellige minimumssatser fordelt på fire grupperinger, som efter ti år vil blive reduceret til

tre grupperinger.

Der fastsættes forskellige minimumsbeskatningsniveauer for energiprodukters anvendelse

som brændstoffer til transport, brændstoffer, der bruges til specifikke formål (f.eks. i den

primære sektor), brændstoffer til opvarmning, f.eks. kul, samt elektricitet.

Der fastsættes som nævnt en overgangsperiode på 10 år. Minimumsafgifterne vil stige en

tiendedel om året indtil udgangen af overgangsperioden med undtagelse af minimumsaf-

giften på lav-emissionsbrændstoffer.

Den foreslåede rangorden og grupperingerne under og efter overgangsordningen fremgår

tabel 1

tabel 2.

Tabel 1. Rangorden for energiprodukter og elektricitet i løbet af overgangsordningen fra 2023

Afgiftstrin afhængig af miljømæssig præstation Omfattede energiprodukter

Højeste

Benzin

Gasolie

Petroleum

Kul og koks

Tung fyringsolie

Ikke-bæredygtige biobrændsler og flydende biovæsker

Ikke-bæredygtige faste produkter, der falder under KN ko-

derne 4401 og 4402

Næsthøjeste

Flydende Petrolum Gas (LPG)

Naturgas

Ikke-bæredygtig biomasse og -gas

Ikke-vedvarende brændsler af ikke-biologiske oprindelse

Næstlaveste

Bæredygtige biobrændsler baseret på energiafgrøder

Bæredygtig biogas baseret på energiafgrøder

Bæredygtige biobrændsler, -gasser og flydende biovæsker

Bæredygtige biogasser

Side 5 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Bæredygtige faste produkter, der falder under KN koderne

4401 og 4402

Laveste

Lavemissionsbrændsler*

Vedvarende brændsler af ikke-biologisk oprindelse

Avancerede bæredygtige biobrændsler

Elektricitet

Elektricitet**

Anm.: *Lavemissionsbrændsler omfatter lavemissionshydrogen og syntetiske brændstoffer i form af gas eller i flydende form

samt fossile brændsler, der opfylder kriterierne i art. 10 i forordning (EU) 2020/852 af 18 juni 2020 om fastlæggelse af

en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

** Elektricitet er i en gruppering for sig selv, men minimumssatsen svarer til minimumssatsen for de lavest beskattede

energiprodukter.

Tabel 2. Rangorden for energiprodukter og elektricitet efter overgangsordningen fra 2033

Afgiftstrin afhængig af miljømæssig præstation Omfattede energiprodukter

Højeste

Benzin

Gasolie

Petroleum

Kul og koks

Tung fyringsolie

Ikke-bæredygtige biobrændsler og flydende biovæsker

Ikke-bæredygtige faste produkter, der falder under KN ko-

derne 4401 og 4402

Flydende Petrolum Gas (LPG)

Naturgas

Ikke-bæredygtig biomasse og -gas

Ikke-vedvarende brændsler af ikke-biologiske oprindelse

Bæredygtige biobrændsler baseret på energiafgrøder

Bæredygtig biogas baseret på energiafgrøder

Mellemste

Bæredygtige biobrændsler, -gasser og flydende biovæsker

Bæredygtige biogasser

Bæredygtige faste produkter, der falder under KN koderne

4401 og 4402

Lavemissionsbrændsler*

Laveste

Vedvarende brændsler af ikke-biologisk oprindelse

Avancerede bæredygtige biobrændsler

Elektricitet

Elektricitet**

Anm.: *Lavemissionsbrændsler omfatter lavemissionshydrogen og syntetiske brændstoffer i form af gas eller i flydende form

samt fossile brændsler, der opfylder kriterierne i art. 10 i forordning (EU) 2020/852 af 18 juni 2020 om fastlæggelse af

en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

** Elektricitet er i en gruppering for sig selv, men minimumssatsen svarer til minimumssatsen for de lavest beskattede

energiprodukter.

Udvidelse af afgiftspligtigt område (biomasse samt luft- og skibsfart)

Det foreslås at udvide det afgiftspligtige område til også at omfatte anvendelse af bio-

masse samt energiprodukter og elektricitet til luft- og skibsfart.

Biomasse

Der lægges op til, at minimumssatsen for den bæredygtige biomasse vil være i de lavere

rangerede grupper. Biomasse, der ikke er bæredygtig, vil til gengæld kategoriseres som

fossile brændsler og vil have samme minimumssats som disse. Kommissionen foreslår

Side 6 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

samtidig skærpede krav til bæredygtighedskriterier, herunder for biomasse ifm. revision af

direktivet om vedvarende energi, KOM (2021) 557.

Der lægges op til afgiftsfritagelser eller

–lempelser

i helt særlige tilfælde, herunder hvis der

er tale om avancerede bæredygtige brændstoffer, fx bæredygtige biobrændstoffer og bære-

dygtig biogas.

Luftfart og søfart

Det foreslås endvidere, at brændstof, der leveres til anvendelse inden for luft- og skibs-

fart, skal være omfattet af en minimumsafgiftssats for energiprodukter, der anvendes til

passagerflyvning inden for EU samt til færgefart, fiskeri og fragtsejlads inden for EU.

Brændstof til international luft- og skibsfart er i dag fuldt afgiftsfritaget.

Fragtflys forbrug af brændstof både inden for EU forslås ikke omfattet af minimumsaf-

giften. Dog kan sådan en beskatning aftales bilateralt eller multilateralt mellem medlems-

stater. Luftfart uden for EU kan, medmindre andet gælder i henhold til internationale for-

pligtelser, og afhængig af den pågældende type flyvning fritages eller anvende de samme

afgiftssatser som for luftfart indenfor EU.

Afgiften på flybrændstof vil blive indført gradvist i løbet af en tiårig overgangsperiode.

Det medfører, at brændstof, der anvendes i luftfartsindustrien til flyvninger inden for EU,

vil blive beskattet til en minimumssats på 10,75 EUR/GJ i hele EU efter overgangsperio-

den på 10 år. Overgangsperioden er fastsat som følge af den nuværende COVID-19 situ-

ation og for at sikre en glattere overgang til beskatning i flysektoren.

Fsva. energiprodukter til brug for brændstof til skibe samt elektricitet, der bruges direkte

til opladning af elektriske fartøjer med henblik på sejlads/rutefart inden for EU, fiskeri og

godstransport, foreslås der ligeledes en minimumsbeskatning. I overgangsperioden gælder

minimumssatser på nul for alternative bæredygtige brændstoffer, herunder bæredygtige

biobrændstoffer og bæredygtig biogas.

Med rutefart forstås passagerskibe eller højhastighedspassagerfartøjer, der sejler mellem

de samme to eller flere havne indenfor EU med regelmæssige eller hyppige krydsninger.

Med godstransport forstås en planlagt eller ikke-planlagt service udført af skibe med an-

dre indtægter end passagerindtægter med undtagelse af rejser med en eller flere passagerer

og rejser anført i offentligt tilgængelige rejseplaner som åbent for passagerer.

Mineralogiske og metallurgiske processer

Med forslaget lægges der op til, at anvendelse af energiprodukter i mineralogiske proces-

ser skal pålægges afgift. Det samme gælder for energiprodukter anvendt til metallurgiske

processer, udover når der sker dobbeltanvendelse af energiproduktet.

Derudover udvides afgiftsområdet til også at omfatte nye brændsler, der er opstået siden

vedtagelsen af det gældende direktiv. Disse brændsler beskattes i dag som fossile brænds-

ler.

Side 7 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Afgiftsdifferentiering

Forslaget lægger op til at fjerne muligheden for differentiering af nationale afgiftssatser på

energiprodukter og elektricitet på baggrund af, om energien anvendes til erhverv eller

ikke-erhverv.

Forslaget lægger op til en mulighed for afgiftslempelser for afgiften på energiprodukter,

der anvendes til opvarmning eller til nogle procesformål, herunder stationære motorer og

udstyr og maskiner, der anvendes inden for byggeri, ingeniørarbejder og offentlige arbej-

der, og på elektricitet. Disse afgiftslempelser kan gives til fordel for energiintensive virk-

somheder. Afgiftslempelsen kan også gives til virksomheder, når der derved opnås højere

miljøbeskyttelse, eller når det forbedrer energieffektiviteten. Det svarer ikke til den gene-

relle differentiering mellem erhverv og ikke-erhverv, som afskaffes, da der skal være mil-

jøbeskyttelses- eller energieffektivitetshensyn som baggrund for lempelsen. Det giver dog

en mulighed for at lave afgiftslempelser, som skal overholde minimumssatserne, til nogle

virksomheder.

Med revisionen foreslås det at fortsætte udgangspunktet om afgiftsfritagelse for energi-

produkter og elektricitet, der anvendes til at producere elektricitet, og elektricitet, der an-

vendes til at opretholde muligheden for produktion af elektricitet. Det foreslås dog af mil-

jømæssige hensyn at beholde medlemsstaternes mulighed for at beskatte disse produkter

uden at tage hensyn til de minimumssatser, som fastsættes i direktivet. Denne beskatning

skal dog leve op til princippet om rangering af satserne.

Dobbeltanvendelse af energiprodukter, altså når et energiprodukt anvendes både til op-

varmning og andre formål, er i forslaget fortsat en obligatorisk fritagelse.

Med direktivet foreslås endvidere en reduktion i omfanget af afgiftsfritagelser og godtgø-

relser vedrørende opvarmning. Som udgangspunkt vil der efter den nye formulering af di-

rektivet skulle betales den samme afgift af alle virksomheder og private husholdninger

vedrørende brændsler til opvarmningsformål. Som undtagelse hertil vil der være mulighed

for nedsat afgift til bl.a. energiintensive virksomheder.

Der vil fortsat være en lavere minimumsafgift på brændstof i landbrugsvirksomheder,

men minimumsafgiften af brændsler til opvarmningsformål forhøjes til samme niveau

som for øvrige virksomheder.

Statsstøtte

Med revisionen af direktivet er der mulighed for at gennemføre afgiftslempelser. Disse

skal dog opfylde de almindelige betingelser for godkendelse af statsstøtte, jf. statsstøtte-

retningslinjer for miljøbeskyttelse og energi. Revisionen lægger udover det ovenfor an-

førte op til muligheder for afgiftslempelser, som skal overholde minimumssatserne ved

særlig brug af energiprodukterne eller elektricitet. Dette omfatter blandt andet energipro-

dukter anvendt til varme og elektricitet, som benyttes i husholdninger, anvendelse af ener-

giprodukter til varmeformål eller brug af elektricitet i særlige sektorer, herunder ved land-

brug, arbejde med havekultur eller akvakultur, og ved skovbrug.

Side 8 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Udkastet indeholder ligeledes en mulighed for afgiftslempelser i den energiintensive sek-

tor med henblik på at skabe incitament til at opnå miljøbeskyttelse og nå højere energief-

fektivitet. En lempelse af afgiften for de energiintensive sektorer kan medføre en indi-

rekte miljøfordel, da det generelle afgiftsniveau kan være højere, end det ville være uden

lempelsen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i Traktaten for den

Europæiske Unions Funktionsmåde artikel 115. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt. I vurderingen heraf henviser

Kommissionen bl.a. til, at gældende minimumssatser kan reducere de miljøambitioner,

som medlemsstaterne kan forfølge ved hjælp af energiafgifter, da energibeskatning har di-

rekte indvirkning på virksomhedernes omkostninger.

Kommissionen henviser således til, at harmoniseringen af energibeskatningen gennem

energibeskatningsdirektivet har til formål at mindske de skadelige miljø- og klimapåvirk-

ninger, som en indbyrdes konkurrence på energibeskatningsområdet kan medføre.

Endelig henviser Kommissionen til, at det gældende direktiv alene kan afhjælpes ved en

revision af energibeskatningsdirektivet i samordning med andre politiske foranstaltninger

på EU-plan, herunder revisionen

af EU’s

kvotehandelssystem med henvisning til, at med-

lemsstaterne i henhold til det eksisterende energibeskatningsdirektiv kan hæve deres afgift

på energiprodukter og elektricitet, beslutte ikke at benytte eventuelle fritagelser og lempel-

ser eller indføre miljø- og klimamål. Kommissionen vurderer, at sådanne nationale til-

gange risikerer at forvride det indre marked og undergrave målene for den europæiske

grønne pagt som følge af de nationale afgifters ikke-harmoniserede struktur og niveau.

Da klimaforandringerne er grænseoverskridende, har regulering på EU-niveau betydelige

fordele frem for national regulering. Regeringen kan derfor tilslutte sig Kommissionens

vurdering og anser således, at nærhedsprincippet er overholdt.

6. Gældende dansk ret

Energibeskatningsdirektivet er implementeret i dansk ret ved en række love og bekendt-

gørelser, idet der ikke findes en samlet hovedlov for energibeskatning. Direktivets be-

stemmelser er således implementeret i:

Love

Mineralolieafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1349 af 1. september 2020)

Gasafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020)

Kulafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1099 af 1. juli 2020)

Side 9 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Elafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1321 af 26. august 2020)

-afgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 1353 af 2. september 2020).

Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 185 af 26. februar 2013 om afgift af mineralolieprodukter.

I dag fastsættes minimumssatserne for anvendelsen af afgiftspligtige produkter ud fra en

volumenbaseret beskatning (kr./liter, kr./tons osv.), men de danske afgifter er dog balan-

ceret efter energiindhold. Minimumssatserne er i dag angivet for forskellige energiproduk-

ter og elektricitet differentieret på baggrund af anvendelse. Afgifterne i de danske afgifts-

love indekseres.

Afgiftspligten pålægges på baggrund af anvendelsen af energiprodukter. Det fremgår af

energibeskatningsdirektivet hvilke anvendelser, der medfører afgiftspligt. Direktivet opli-

ster også en række obligatoriske fritagelser. Brændstof, der leveres til anvendelse inden

for luft- og skibsfart, er i henhold til det gældende direktiv helt fritaget for beskatning.

EU’s medlemsstater har efter

gældende regler dog mulighed for at beskatte energiproduk-

ter, der anvendes inden for henholdsvis luft-

og skibsfart inden for EU’s grænser. En så-

dan beskatning forudsætter, at dette er aftalt bilateralt mellem to medlemsstater. Der eksi-

sterer ikke på nuværende tidspunkt en sådan bilateral regulering mellem Danmark og an-

dre medlemsstater. Danmark har indtil nu således ikke beskattet energiprodukter anvendt

til disse formål.

I Danmark er der ikke energiafgift på anvendelse af biomasse som fx træpiller, træflis, og

brænde mv.

Det gældende direktiv indeholder en mulighed for at differentiere afgiftssatserne på bag-

grund af om energiprodukter anvendes af erhverv eller ikke-erhverv. Danmark har brugt

denne mulighed, og afgiftssatserne på anvendelse af energiprodukter i erhverv er således

væsentligt lavere end afgiftssatserne på energiprodukter anvendt i husholdninger.

Det gældende direktiv indeholder desuden en række bestemmelser om afgiftsfritagelser

og -godtgørelser. Danmark anvender blandt andet muligheden for afgiftsfritagelse for

visse brændsler i landbruget og energiprodukter, der anvendes til produktion af elektrici-

tet i centrale kraftværker og kraftvarmeværker. Derudover findes der bl.a. mulighed for

afgiftslempelser for energiintensive virksomheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vurderes at have væsentlige lovgivningsmæssige konsekvenser, da der er tale om

et forslag til ændring af et allerede eksisterende direktiv. Da forslaget omfatter en række

ændringer ift. minimumsbeskatning, udvidelse af det afgiftspligtige område og design af

Side 10 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

energiafgiftssystemet vil en implementering af direktivforslaget i foreliggende form med-

føre en række væsentlige ændringer i de relevante danske energiafgiftslove og -bekendtgø-

relser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre statsfinansielle konsekvenser, da forslaget

kan medføre ændring i provenu og administrative konsekvenser for staten som følge af

øgede administrative udgifter samt udgifter i forbindelse med implementering af de for-

skellige initiativer og udvikling af dertilhørende it-systemer. Forslaget vil endvidere kunne

medføre et behov for en øget kontrolindsats, der vil have økonomiske konsekvenser for

staten.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle statsfi-

nansielle omkostninger for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vurderes at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.

Dette vil afhænge af hvilket afgiftsniveau, der vil kunne opnås enighed om, særligt henset

til at det ikke længere er muligt at differentiere afgiften på forbrug af energiprodukter i er-

hverv og i ikke-erhverv. Det vil også afhænge af hvilke muligheder for afgiftslempelser,

der kan opnås enighed om. Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, her-

under de potentielle samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser, da der med forslaget

indføres en række forhøjelse af minimumsafgifterne samt indførelse af indeksering. Med

forslaget sker der samtidig en udvidelse af det afgiftspligtige område, der vil omfatte en

række energiprodukter, der ikke beskattes hos danske virksomheder i dag, hvormed der

vil være erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet hermed.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive klimamæssige konsekvenser samt konsekvenser for

miljøbeskyttelsesniveauet i EU. Det kan fremhæves, at for at opnå de ønskede reduktio-

ner af drivhusgasemissioner er det nødvendigt, at der i hele EU indføres en effektiv miljø-

beskatning, og at incitamenter til at bruge fossile brændsler fjernes, samtidig med at der

træffes andre lovgivningsmæssige foranstaltninger. Det vurderes, at energibeskatningsdi-

rektivet kan bidrage til den øgede ambition om senest i 2030 at have reduceret drivhus-

gasemissionerne med mindst 55 pct. Dette sikres ved, at beskatningen af brændstof og

brændsel til opvarmning i højere grad afspejler disses miljø- og sundhedsmæssige virknin-

ger. Ligeledes forventes forslaget at bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger

og FN’s verdensmål.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de klimamæssige kon-

sekvenser.

Side 11 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Skatter og Afgifter, i Specialudval-

get for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik, i § 2-udvalget (landbrug) og i § 5-udvalget

(fiskeri) fra d. 14. juli 2021 til den 9. august 2021. Endvidere er forslaget sendt i høring i

erhvervs- og interesseorganisationerne. Der er afgivet høringssvar fra i alt 20 organisatio-

ner.

Brintbranchen bemærker, at man samlet finder, at FF55, og herunder forslag til revision

af energibeskatningsdirektivet, overordnet introducerer de rigtige incitamenter til støtte

for en grøn omstilling. Særligt støtter man skiftet til beskatning baseret på energiindhold,

samt at raterne moduleres efter brændstoffets klimaaftryk. Dog er man i forbindelse med

sidstnævnte kritiske overfor Kommissionens fortolkning af ”overgangsbrændsler” og øn-

sker, at fordele til uformindskede fossile brændstoffer udelades.

Man er positiv overfor og støtter udfasning af skattefri optankning på sø- og luftfart med

fossile brændsler. I tillæg vurderer man og ser positivt på, at forslaget introducerer en mu-

lighed for undgåelse af dobbeltbeskatning af energilagring og konvertering, idet teknolo-

gier som Power-to-X da ikke anses som både forbrugere og producenter.

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) konstaterer i forhold til for-

slagene om indførelse af CO

-afgift, at de alene angår fartøjer over 5000 bt, og derfor vil

forslagene om CO

-afgift ikke påvirke fiskerisektoren. Derimod fremgår, at forslaget også

indeholder forslag om indførelse af minimum energiafgifter for brændstof, som også vil

omfatte fiskerisektoren, som hidtil har været afgiftsfritaget.

DFPO kan ikke anbefale den foreslåede minimumsafgift for brændstof, der anvendes i

fiskerisektoren. For det første fordi fisk er en af de fødevarer, som i forvejen har det lave-

ste CO

-aftryk, og som samtidig er en sund og proteinrig fødevare, hvorfor en afgift vil

primært resultere i, at fisk bliver dyrere for forbrugerne, da fiskerne kun har begrænset

indflydelse på udvikling af motorteknologi.

For det andet anfører DFPO, at en afgift virker konkurrenceforvridende i forhold til im-

port af fiskerivarer fra tredjelande og dermed vil fiskerierhvervets konkurrencesituation

forværres i forhold til fiskeriprodukter fra tredjelande.

For det tredje anfører DFPO, at erhvervet kun i yderst begrænset omfang har mulighed

for at påvirke udviklingen i motor- og brændstofteknologi og dermed bliver afgiften pri-

mært fiskal.

For det fjerde mener DFPO ikke, at en afgift vil være adfærdsregulerende, hvis ikke der

eksisterer mere brændstofeffektive teknologier. DFPO anbefaler, at Danmark arbejder

for, at fiskerisektorens afgiftsfrihed videreføres således, at sektoren ikke omfattes af den

foreslåede minimumsbrændstofafgift, så initiativer for at reducere CO

-udledning og

brændstofforbrug i fiskerisektoren ikke påvirkes negativt.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) konstaterer i forhold til forslagene

om indførelse af CO

-afgift, at de alene angår fartøjer over 5000 bt, og derfor vil forsla-

gene om CO

-afgift som udgangspunkt ikke påvirke fiskeflåden, som den ser ud i dag.

Side 12 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Derimod fremgår det, at forslaget også indeholder forslag om indførelse af minimums-

energiafgifter, som også vil omfatte fiskerisektoren, som hidtil har været afgiftsfritaget.

DPPO kan ikke anbefale, at der indføres en minimumsafgift for brændstof, der anvendes

i fiskerisektoren af følgende fire årsager:

For det første er fisk en af de fødevarer, som i forvejen har det laveste CO

-aftryk og

samtidig en sund og proteinrig fødevare. En afgift vil primært resultere i, at fisk bliver dy-

rere for forbrugerne. For det andet vil en afgift virke konkurrenceforvridende i forhold til

import af fiskerivarer fra tredjelande, og dermed vil fiskerierhvervets konkurrencesituatio-

nen forværres i forhold til fiskeriprodukter fra tredjelande.

For det tredje har erhvervet kun i yderst begrænset omfang muligt påvirke udviklingen i

motor- og brændstofteknologi og dermed bliver afgiften primært fiskal. På nuværende

tidspunkt findes der ikke reelle alternativer til konventionelt brændstof for fiskeflåden.

For det fjerde anfører DPPO, at reguleringen af fiskeriet både på EU-niveau og nationalt

forhindrer investeringer i fartøjer, som er større og mere brændstofeffektive. Uden æn-

dringer i reguleringen af kapacitet og kvotefordeling er det ikke muligt for fiskerierhvervet

at ændre den nuværende flådestruktur.

DPPO anfører, at man i stedet for at gøre konventionelt brændstof dyrere kunne gøre

grønne brændstoffer billigere. DPPO mener, at hvis man forsøger at gennemtvinge en

udvikling, vil det være med betydeligt svækket konkurrencekraft som konsekvens og ri-

siko for at de mindste og de svageste i sektoren må lukke. DPPO mener i stedet, at hvis

man ønsker et mangfoldigt fiskeri, som udvikler som grønt og bæredygtigt, skal der ska-

bes positive incitamenter.

DPPO ønsker, at Danmark arbejder aktivt for at sikre fiskerisektorens afgiftsfrihed vide-

reføres, og at fiskeriet ikke omfattes af den foreslåede minimumsbrændstofafgift.

Dansk Affaldsforening bemærker, at kommunalt affald og industriaffald som punktkilder,

fortsat ikke beskattes i det reviderende Energibeskatningsdirektiv. Dansk Affaldsforening

gør dog opmærksom på, at de danske affaldsenergianlæg er underlagt energiafgifterne i

form af affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften, og i denne forbindelse henviser de til, at

Dansk Affaldsforening i samarbejde med Skatteministeriet er ved at udvikle en ny energi-

afgift, som beregnes efter den såkaldte energibalancemetode, som i højere grad vil under-

støtte anlæggenes mulighed for grøn omstilling, frem for den nuværende afgiftsmodel,

som blot hæver priser hos forbrugerne, uden at give incitament til mere miljø- og klima-

venlig produktion.

Dansk Affaldsforening anfører, at de stigende afgifter på affaldsenergi kan tilskynde til

brug af endnu mere importeret biomasse fremfor effektiv brug af den grønne del af rest-

affaldet i fjernvarmeforsyningen. Alt andet lige vil stigende affaldsvarmeafgifter give pro-

ducenten af fjernvarme øget incitament til at bruge mere importeret biomasse end at nyt-

tiggøre den indenlandske energiressource som fx det biogene træaffald og andre ikke gen-

anvendelige biologiske affaldsfraktioner. Dansk Affaldsforening finder det desuden sær-

deles afgørende, at ændringer af energibeskatningen i Danmark tænkes sammen med nye

miljø og klimatiltag (Grøn Skattereform) på en sådan måde, at danske affaldsenergianlæg

ikke stilles ringere i konkurrencen sammenlignet med sektoren i andre europæiske lande.

Side 13 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Dansk Erhverv mener overordnet set, at det er positivt, at man ønsker at få en mere ens-

artet og klar beskatning på tværs af medlemslande, brancher og energiprodukter. Dansk

Erhverv er også meget positiv overfor Kommissionens ønske om at beskatte efter energi-

indholdet samtidig med, at det bliver holdt op på energiprodukternes miljømæssige ind-

virkning.

Dansk Erhverv anser det for centralt, at afgiftssatser på elektricitet revurderes i forhold til

elektricitetens klima- og miljømæssige belastning, som følge af at elektrificering vurderes

at udgøre

en væsentlig del af EU’s klimaløsninger.

Dansk Erhverv er bekymret for, at forslaget vil føre til reel dobbeltbeskatning, idet der

vurderes at være overlap med andre Kommissionsforslag til beskatning af CO

fsva.

transport og infrastruktur.

Dansk Gartneri finder det overordnet positivt, at klimatiltag indføres inden for det fælles

europæiske samarbejde af hensyn til, at danske virksomheders konkurrenceevne ikke for-

ringes.

Imidlertid er man opmærksom på og betænkelig ved samspillet mellem danske og EU-

funderede tiltag fsva. mulig diskrepans. I lyset af den grønne skattereform fra 2020, finder

man det således uheldigt, hvis kommende ændringer af energibeskatningsdirektivet måtte

føre til, at den klarhed og forudsigelighed, der blev skabt med den grønne skattereform,

ikke længere findes, fx. ved at niveauet for afgifterne i den grønne skattereform ikke læn-

gere spiller sammen med reglerne i energibeskatningsdirektivet, eller at de vedtagne kom-

pensationsmodeller i den grønne skattereform ender ud med at være EU-stridige.

Dansk Metal bakker grundlæggende op om Kommissionens forslag om at revidere Ener-

gibeskatningsdirektivet. Dansk Metal mener, at det væsentlige i relation til revisionen er,

at direktivet skal bidrage til EU’s egne klimamålsætninger og dermed ikke gennem lovgiv-

ning at fortsætte med at gøre brugen af visse typer grøn energi dyrere end visse typer af

sort energi for virksomheder på tværs af sektorer.

Dansk Fjernvarme bemærker, at biobrændsler hidtil ikke har været pålagt minimumsafgif-

ter og generelt har været afgiftsfritaget i Danmark. Dansk Fjernvarme anfører, at dette har

været en af præmisserne for den massive, og politisk ønskede, udbygning med biomasse i

fjernvarmesektoren siden 2016.

Dansk Fjernvarme anser det for uhensigtsmæssigt med afgifter på biomasse, da det

–

den form, der er lagt op til

–

vil udhule konkurrenceevnen for fjernvarmeproduktion med

biomasse sammenlignet med især individuelle varmepumper, idet der i forslaget ikke læg-

ges op til en gradueret afgift på elektricitet afhængig af elektricitetens oprindelse. Ligele-

des vil en biomasseafgift kun for kollektiv anvendelse, men ikke individuel anvendelse af

biomasse, udhule konkurrenceevnen for fjernvarmen (den såkaldte brændeovnseffekt).

Individuel anvendelse af biomasse sker desuden under ringere miljøkrav end kollektiv an-

vendelse, og en forøgelse heraf vil derfor modarbejde forslagets målsætning om reduktion

af luftforureningen. Derfor finder Dansk Fjernvarme det afgørende, at en eventuel afgift

på biomasse lægges på al biomasse, altså både anvendt til individuel og kollektiv varme-

produktion.

Side 14 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Dansk Fjernvarme mener, at den foreslåede ændring af Energibeskatningsdirektivet såle-

des risikerer både at skabe ulige konkurrence mellem forskellige teknologier i varmeforsy-

ningen, og få utilsigtede følger i form af at skabe incitamenter til varmeløsninger, som

ikke nødvendigvis er de mest miljø- og klimavenlige.

Dansk Fjernvarme anfører, at der må trædes særdeles varsomt ved indførelse af afgifter

på biomasse, særligt den bæredygtige del af biomassen, som er en væsentlig del af den

danske fjernvarmesektor

–

også i fremtiden. Dansk Fjernvarme mener ikke, der bør ind-

føres afgifter på certificeret bæredygtig biomasse. Generelt bør biomasse under ingen om-

stændigheder stilles værre end elektricitet produceret på fossile anlæg.

Såfremt der indføres afgifter på biomasse, er det afgørende, at biomasse beskattes ens,

uanset om det anvendes i den kollektive eller den individuelle varmeforsyning. Samtidig

skal det sikres, at elektricitet fra fossil produktion og biomasseproduktion afgiftsmæssigt

ligestilles med, hvordan fjernvarmen rammes af afgifter på både de fossile brændsler og

biomasse. På den måde undgås det, at indførelsen af afgifter får betydning for konkurren-

cesituationen forskellige teknologier imellem.

Det er desuden Dansk Fjernvarmes anbefaling

–

såfremt der indføres afgifter på bio-

masse

–

at den del af den certificerede bæredygtige biomasse, der består af restprodukter,

afgiftsmæssigt som minimum bør sidestilles med elektricitet fra VE-anlæg. Samtidig bør

der på nationalt plan ved implementering af nyt Energibeskatningsdirektiv kunne tages

højde for, at biomassen fortsat skal spille en vigtig rolle i fjernvarmesektoren fremadret-

tet, samt hvordan en eventuel indførelse af afgifter påvirker den måde anvendelsen af bio-

masse reduceres i fjernvarmesektoren over tid. En for hurtig reduktion kan betyde store

ekstraomkostninger for fjernvarmeforbrugerne og blive unødigt dyr for samfundet.

Dansk Fjernvarme anfører, at biomasse er et helt centralt brændsel i fjernvarmesektoren,

som mere end 230 selskaber anvender i sin varmeproduktion. Størstedelen af biomasse-

anlæggene er etableret efter 2015, og har erstattet kul og til dels også naturgas, sådan som

det politisk blev aftalt i energiaftalen fra 2012. Anlæggene er derfor i langt de fleste til-

fælde endnu ikke tilbagebetalt.

Dansk Industri (DI) anbefaler, at revisionen af Energibeskatningsdirektivet skal under-

støtte EU’s klimamål og fremme grønne løsninger og anfører, at samspillet med EU’s fæl-

les CO

-kvotesystem er vigtigt for at sikre bedst muligt konsistent pristryk for fremtidige

investeringer.

Fsva. de foreslåede ændringer i opgørelsen af de fælleseuropæiske minimumssatser for

energibeskatning, anser DI det for et fremskridt i forhold til det nuværende direktiv, at

minimumssatserne nu foreslås opgjort efter energiindhold (euro/GJ) snarere end volu-

men (euro/liter), samt at der lægges op til en favorisering af de energikilder, der udleder

relativt mindre eller slet ingen CO

. Dette gælder ikke mindst i forhold til biobrændsler,

syntetiske brændstoffer og lignende, som i dag de facto ikke favoriseres i Energibeskat-

ningsdirektivet.

Ideelt set havde DI ønsket, at minimumssatserne var opgjort

–

og ensartet

–

efter CO

udledning (euro/ton CO

), idet dette ville skabe stærkere sammenhæng mellem udlednin-

gen og prissætningen af CO

. Med en sådan model ville der dels ske en yderligere favori-

sering af grønnere energikilder til gavn for den grønne omstilling, dels ville eksempelvis

Side 15 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

grønnere el skulle betale en lavere energiafgift end el produceret med et højere CO

-ud-

slip. Sidstnævnte vil således også ville medvirke til at nedbringe CO

-udslippet.

DI foreslår på den baggrund, at regeringen i implementering af direktivet i dansk lovgiv-

ning vil ensarte den danske energibeskatning efter CO

-udslip snarere end energiindhold

på samme måde som de danske minimumssatser i dag er ensartet efter energiindhold sna-

rere end volumen. Derudover mener DI, at den danske regering bør benytte direktivets

muligheder for at favorisere bæredygtigt biobrændstof, biogas, elektrofuels mv. fuldt ud,

for at fremme den grønne omstilling af transportsektoren.

DI opfordrer således til, at der sikres sammenhæng mellem de foreslåede ændringer i

Energibeskatningsdirektivet på den ene side og dels

EU’s kvotesystem og den vedtagne

danske grønne skattereform på den anden.

DI ønsker, at den danske aftale om at forøge procesenergiafgifterne rulles tilbage for at

forhindre unødig belastning af virksomheder, som nu møder en højere CO

-kvotepris. DI

mener, at den endelige implementering af den danske grønne skattereform bør resultere i,

at energibeskatning fortsat følger minimumssatserne i Energibeskatningsdirektivet dog

svarende til, at alt procesenergiforbrug betaler samme procesafgift opgjort efter ton CO

(kr./ton CO

) på samme måde, som al procesenergi i dag betaler samme afgift opgjort ef-

ter energiindhold (4,5 kr./GJ).

DI mener samtidigt, at den danske regering bør benytte sig af muligheden for at de så-

kaldte mineralogiske processer kan håndteres særskilt af hensyn til risikoen for kulstoflæ-

kage.

Fsva. ønsket om at fjerne diverse nationale særregler, der de facto medvirker til at under-

grave ønsket om at skabe en bund under beskatningen af energi i EU, støtter DI også

dette tiltag fuldt ud. DI finder det derfor vigtigt at sikre, at de gældende undtagelser vedr.

eksempelvis beskatning af varmeforbrug blandt udsatte husholdninger

–

der i vidt om-

fang foreslås videreført

–

ikke igen skaber juridiske smuthuller i lovgivning, der i med-

lemsstaterne kan udnyttes til at omgå de fælles minimumssatser generelt. Det skyldes ikke

mindst, at robuste fælles regler er forudsætningen for et velfungerende indre marked for

energi, brændsler og brændstoffer.

Fsva. forslaget om at udvide direktivets anvendelsesområde på en sådan måde, at dele af

sø- og lufttransporten omfattes af de fælles minimumssatser, forholder DI sig principielt

positiv, dog med følgende bemærkninger angående luftfartssektoren: Kommissionens

forslag vil alt andet lige skabe øget efterspørgsel på bæredygtigt brændstof. En efterspørg-

sel, der i sig selv kan drive markedspriserne på bæredygtigt brændstof radikalt i vejret,

hvormed brændstoffet samlet set bliver dyrere end afgiftsomkostningen. Det kan potenti-

elt påvirke luftfartsselskabers incitament til at indfase større mængder bæredygtigt brænd-

stof.

DI forudsætter, at introduktionen af en energiafgift er begrundet i et mål om omstilling

og opfordrer derfor til, at udviklingen følges nøje på to måder. Dels ved løbende at vur-

dere om afgiftens skal nedreguleres for at fastholde tilstrækkeligt incitament, dels ved at

indføre mekanismer til løbende kontrol af prisdannelsen på bæredygtigt flybrændstof. Bæ-

redygtige biobrændstoffer og biogas, low-carbon brændstof, vedvarende/fornybart

brændstof af ikke-biologisk oprindelse, avancerede bæredygtige biobrændstoffer og bio-

Side 16 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

gas samt strøm skal i transitionsperioden indregnes med en afgiftssats på 0,15 euro i tran-

sitionsperioden. Det muliggør en potentiel videreførelse af afgiftens efter transitionsperi-

odens udløb. DI anfører, at hvis det sker, vil incitamentet til omstilling også påvirkes ne-

gativt. De opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for en væsentlig længere periode,

hvor de bæredygtige brændstoffer ikke pålægges afgift.

Ift. artikel 14, nr. 2, hvor afgiften for intra-EU cargo-only

flyvninger sættes til ”nul” (dvs.

de facto 0,15 euro, dog med bilateral udtagelsesmulighed), anfører DI, at den undtagelse

bør genovervejes, fordi den forvrider konkurrencen i forhold til belly-fragt, der som ho-

vedregel samtidig flyver med langt mere energieffektive fly.

DI anfører desuden, at det er helt centralt, at de forskellige brændstoftypedefinitioner

fremstår helt tydeligt i forhold til tabellerne i Annex 1. Der bør således indarbejdes en ty-

delig reference til de pågældende definitioner i RED II.

Danske Rederier anfører, at de har taget positivt imod tiltag, der sætter en pris på skibs-

fartens udledninger, skaber incitament til de rette adfærdsændringer og bidrager til at

lukke prisgabet mellem de fossile og de fornybare brændstoffer, herunder kvotehandels-

systemet, direktivet for vedvarende energi og FuelEU Maritime.

Danske Rederier mener, at det er vigtigt at se Fit for 55 som en samlet pakke, og at de tre

forslag adresserer EU’s klimamæssige udfordringer på søfartsområdet.

Hertil kommer, at

en ophævelse af fritagelsen vil have negative konsekvenser for brugen af nærskibsfart i

EU, persontransporten til øer og på tværs af landområder og bidrage til manglende har-

monisering af regler og afgifter for bunkring i og uden for EU.

Derfor støtter Danske Rederier ikke Kommissionens forslag til, at undtagelsen for søfart i

Energibeskatningsdirektivet ophæves.

Danske Rederier anfører, at ændringsforslagets omkostningsstigning for intra-europæisk

søtransport reducerer rederiernes mulighed for investering og udvikling af grønne tekno-

logier. Hvis de øgede brændstofomkostninger i stedet overføres til kunderne, vil godsaf-

sendere og passagerer se på alternativer, hovedsageligt den meget mindre effektive vej-

transport, der vil føre til højere CO

-emissioner.

For fastboende på øerne vil dyrere transportomkostninger fordyre mobiliteten samt for-

synings- og varetransporten. Hertil kan medlemsstater selv beslutte, om brændstof solgt

med henblik på søfart uden for EU skal beskattes på samme niveau som skibsfart inden

for EU eller kan fritages, samt om elektricitet fra land til skibe skal afgiftsfritages. Dermed

vil reglerne forventeligt ikke være ens for alle kommercielle fartøjer i alle medlemslande

og dermed stå i kontrast til det indre markeds generelle principper. Forskellene i beskat-

ning vil skabe et nyt incitament, der fører til, at skibe sejler længere med henblik på at

købe brændstof i de medlemsstater, der har valgt at afgiftsfritage dette. Potentielt kan for-

slaget derfor have den utilsigtede virkning, at udledningen af drivhusgasser øges.

Danske Rederier anfører, at beskatning af intra-europæisk søtransport fra 2023 ikke i sig

selv fører til CO

-neutralitet, da hovedudfordringen for skibsfarten er, at der i øjeblikket

kun findes biobrændstoffer og batterier som reelle alternativer til fossile brændstoffer, og

rederierne bruger dem også i et vist omfang. Mængden af biobrændstoffer er imidlertid

begrænset, ligesom brugen af batterier, og derfor har rederierne et stærkt fokus på forsk-

ning og udvikling i brugen af nye typer brændstoffer baseret på vedvarende energi. En

Side 17 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

overgangsperiode på 10 år uden beskatning af alternative brændstoffer vil derfor have be-

grænset effekt.

Danske Rederier finder det positivt, at forslaget lægger op til en mere lempelig proces for

medlemslande til undtagelse af landstrøm end den eksisterende, tidsbegrænsede statsstøt-

tegodkendelse. En permanent ordning med en obligatorisk skattefritagelse vil i større grad

give havne og skibsoperatører juridisk klarhed og sikkerhed samt fremme brugen af land-

strøm i hele EU. Landstrøm er en af de kortsigtede foranstaltninger, der er identificeret i

den indledende IMO-strategi om reduktion af drivhusgasemissioner fra skibe.

Fsva. intra-europæiske søtransport anfører Danske Rederier, at for gods- og passager-

skibe vil forslaget medføre øgede omkostninger og derfor øgede fragt- og billetpriser. Det

er ikke klart, hvordan forslaget påvirker konkurrenceforholdet mellem nærskibsfarten og

landtransporten og dermed risikoen for at overflytte væsentlige godsmængder fra sø- til

landtransport. Øgede omkostninger vil også have betydning for indenlandske færger, som

i dag sejler uden offentlig støtte. Det risikerer at betyde et mindre sammenhængende

Danmark.

Danske Rederier anfører, at skibsfartens andel af den samlede godstransport i EU er fal-

det, mens vejtransportens andel er steget. Samtidig er vejtransportens samlede drivhus-

gasudslip højere end skibsfartens. Energibeskatningsdirektivforslaget bør være en anled-

ning for Kommissionen til at følge op med en fornyet strategi med konkrete handlinger

til indfrielse af Kommissionens tidligere meddelelse, der konkluderede, at nærskibsfarten

bør fremmes og ekspanderes yderligere for at kunne yde sit fulde bidrag til at løse de nu-

værende og kommende transportproblemer i Europa. Nærskibsfarten har stadig et stort

potentiale i at nå EU's transportmål.

Danske Maritime finder det vigtigt, at forskellige typer af brændstoffer sidestilles skatte-

mæssigt, så der ikke skal betales afgift af fx nye typer af brændstoffer eller landstrøm til

skibe, mens traditionel bunkerolie er afgiftsfritaget, da det vil vanskeliggøre forskning og

investeringer i miljøvenlig teknologi og fremstilling og anvendelse af nye og renere

brændstoffer. Danske Maritime foreslår endvidere, at der ved udvikling, test og demon-

stration af maritime teknologier og systemer indføres en afgiftsfritagelse på de brændstof-

fer, der indgår i testforløbet.

Danske Veterantogs Fællesrepræsentation ønsker at bibeholde de nuværende lempelige

afgifter, som findes på energi til veterantogskørsel efter gældende regler for jernbane-

transport. Synspunktet anføres af hensyn til muligheden for at bedrive kulturhistorisk for-

midling via billetsalg til kørsel med transportkøretøjer fra forskellige perioder af det 20.

århundrede.

Drivkraft Danmark bakker overordnet op om den foreslåede revision af Energibeskat-

ningsdirektivet, særligt at beskatningen fremover skal afspejle eksternaliteterne ved det

enkelte brændstof og ligestilles på tværs af brændstofferne baseret på energiindhold. Driv-

kraft Danmark støtter desuden op om, at CO

ikke skal indgå som en eksternalitet i be-

skatningen, hvilket de mener samtidig må betyde, at såfremt vejtransport og bygninger

omfattes af kvotehandelssystemet, må de danske CO

-afgifter på brændstoffer/brændsler

til samme bortfalde.

Drivkraft Danmark kan også støtte op om, at der kan indføres en lavere beskatning på

visse typer af VE-brændstoffer, men anfører, at muligheden bør indskrænkes, så det kun

Side 18 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

er avancerede biobrændstoffer, RFNBO og tilsvarende produkter, der kan opnå en lavere

beskatning. Drivkraft Danmark understreger dog, at en sådan mulighed principielt strider

mod principperne i den foreslåede revision af energibeskatningen, hvor CO

netop ikke

indgår i eksternaliteterne bag de foreslåede afgiftssatser.

Forbrugerrådet Tænk støtter en gennemgribende revision af afgiftssystemet for energi-

ydelser, som anses at være forældet og miljømæssigt skævvridende. Dette er dog betinget

af, at en sådan revision ikke rammer udsatte forbrugere og forbrugergrupper uforholds-

mæssigt hårdt. Der er derfor et ønske om, at dette aspekt inkluderes i konsekvensbereg-

ninger for forskellige afgiftsscenarier, ligesom at der ønskes eventuelle kompenserende

foranstaltninger for disse grupper.

FSR

–

danske revisorer anfører, at de er betænkelige over for, om revisionen af Energibe-

skatningsdirektivet spænder ben for de nationale initiativer og investeringer på klimaom-

rådet, som allerede er gennemført eller i støbeskeen, og om omlægningen er tilstrækkelig

ambitiøs.

Omlægningen fra en volumenbaseret afgift til en energibaseret afgift betyder, at afgifts-

strukturen på EU-plan nærmer sig den gældende danske struktur, hvor der, foruden

klima- og energiafgifter, også har en sammenhæng til kvotehandelssystemet. FSR finder

det positivt, at ambitionen for den nye model er, at denne skal omfatte udledning af CO

Som udkastet foreligger, mener FSR dog, at der er en risiko for, at det ikke samtidigt er

muligt at gennemføre en ensartet CO

-afgift på nationalt plan og en forenkling af de dan-

ske klimaafgifter, energiafgifter og tilskudspuljer, som der efterspørges fra flere sider, og

som vil udgøre en væsentlig administrativ lettelse for de berørte brancher og sektorer.

Den nationale afgiftsstruktur risikerer at blive låst til en energiafgift og en evt. særskilt

-afgift, mens den vil blive kompliceret yderligere af kvotehandelssystemet og måske

endda en kommende afgift på ikke-energirelaterede CO

-udledninger for nogle brancher.

Derfor kan der med fordel indarbejdes nogle klare bestemmelser, som muliggør en mere

fleksibel implementering, som tager højde for medlemslandenes forskellige ambitionsni-

veau. I værste fald kan det ende med en låst, ulogisk og kompliceret lovgivning, som vil

medføre væsentlige administrative byrder for erhvervslivet.

FSR anser det for positivt, at Kommissionen får delegeret kompetence til at sikre, at KN-

koderne i direktivet fremover opdateres løbende. Dette vil medføre en større sikkerhed

for, at reglerne håndhæves ens i de enkelte medlemslande (artikel 2, nr. 8). I den forbin-

delse er det afgørende, at Kommissionen foretager de nødvendige konsultationer og hø-

ringer ved de nedsatte ekspertgrupper. Ekspertgruppernes medlemmer bør også, når disse

består af embedsmænd, konsultere de berørte erhverv, da kategoriseringen har stor betyd-

ning for den told og afgiftsmæssige behandling af energiprodukterne.

Samtidig er det vigtigt, at der i forhold til KN-koderne sker et samarbejde over til toldom-

rådet. FSR anfører, at på flere af de harmoniserede afgifter mangler der i dag en sammen-

hæng mellem afgiftsreglerne og toldreglerne. Det ville være positivt for virksomhederne,

om denne mulighed blev grebet.

FSR anser det også for positivt, at direktivet tager højde for den administrative behand-

ling af produkter, der tidligere ikke har været omfattet af direktivet. Smøreolie er omfattet

Side 19 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

af den danske mineralolieafgift, hvilket har medført nogle udfordringer i forhold til den

administrative behandling og dokumentationskrav ved import og eksport. Forslaget om-

fatter kun smøreolie, artikel 21 (j), der i kommercielt øjemed transporteres i bulk. Af hen-

syn til ens implementering samt efterfølgende administration for brancher, der handler

med smøreolie, bør det overvejes, om bestemmelsen i artikel 21 (j) bør udvides til at

gælde al kommerciel transport, hvis dette er i overensstemmelse med proportionalitets-

princippet. På samme måde bør bestemmelsen kunne omfatte andre olieprodukter, hvor

der kan være uenighed mellem de forskellige EU-lande

–

fx på olier indeholdende aroma-

ter.

FSR anfører, at implementeringen bør udføres efter grundig dialog med Danmarks nabo-

lande med direktivets formål for øje, så der ikke opstår konkurrenceforvridning via ener-

giafgifterne medlemslandene imellem, og så der ikke opstår unødig lækage.

ITD

–

Brancheorganisation for den danske vejgodstransport anfører, at en revision af

Energibeskatningsdirektivet skal bidrage til den grønne omstilling ved at gøre alternative

drivmidler mere konkurrencedygtige i forhold til fossile brændstoffer, men at de kli-

mamæssige gevinster ved forslaget bør holdes op imod de økonomiske konsekvenser,

som transport- og logistikvirksomhederne bliver ramt af som følge af forslaget og tilknyt-

ningen til udvidelsen af kvotehandelssystemet.

ITD er ikke overbevist om, at Kommissionens foreslåede ændringer til Energibeskat-

ningsdirektivet i tilstrækkeligt omfang fremmer muligheden for at medlemslandene kan

foretage justeringer af afgiftsstrukturen for alternative drivmidler, da drivmidlerne fortsat

primært beskattes i forhold til energiindholdet frem for i forhold til CO

-udledningen.

ITD anfører, at dette særligt problematisk, da grønne alternativer til diesel i dag fortsat er

alt for dyre at producere og anvende på trods af, at en øget anvendelse heraf vil reducere

branchens CO

-udledning betragteligt. De finder derfor, at der er brug for et paradigme-

skifte, hvor man bevæger sig væk fra beskatning af energi og hen til beskatning af CO

hvis de alternative drivmidler skal blive konkurrencedygtige med de fossile brændstoffer,

herunder konventionel diesel.

ITD anfører, at Kommissionens forslag i stedet adresserer CO

-udledningen i forbindelse

med en potentiel udvidelse af EU’s kvotehandelssystem, hvilket fjerner fleksibiliteten.

ITD finder det unødvendigt og potentielt skadeligt for den grønne omstilling, hvis man

lader vejtransportsektoren

omfatte af EU’s kvotehandelssystem. Såfremt transportsekto-

ren alligevel underlægges EU’s kvotehandelssystem, så er ITD enig i, at CO

-aftrykket

skal adresseres heri frem for i Energibeskatningsdirektivet, da der ellers vil blive tale om

dobbeltbeskatning, som vil være ødelæggende for hele transportsektoren.

ITD går ind for forureneren-betaler-princippet og anfører, at den tunge vejgodstransport

i forvejen kompenserer herfor på en lang række områder. Det gælder ikke mindst igen-

nem høje krav til køretøjernes udledning af skadelige emissioner, indførte CO

-standar-

der, skærpede miljøzonekrav, de nuværende afgifter på drivmidler, kommende introduk-

tion af intelligente kørselsafgifter etc. ITD anfører, at transportsektoren i denne hen-

seende er meget anderledes end andre sektorer, og man bør derfor være påpasselig med at

overføre logikker fra andre brancher på vejtransportbranchen.

Side 20 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

Landbrug & Fødevarer finder, at et revideret Energibeskatningsdirektiv kan bidrage til at

sikre en mere ensartet beskatning mellem Danmark og øvrige EU-medlemslande. Land-

brug & Fødevarer er dog fortsat bekymret for dansk erhvervslivs konkurrenceevne i for-

hold til tredjelande, men også i forhold til øvrige EU-lande, hvis Danmark vælger et væ-

sentligt højere afgiftsniveau end de øvrige EU-lande. Landbrug & Fødevarer er overord-

net set positive over for, at satserne i Energibeskatningsdirektivet fremover opgøres i

euro/GJ og dermed er ens på tværs af energiindhold. Landbrug & Fødevarer noterer sig,

at forslaget til revideret direktiv tillader, at satserne kan opgøres i andre enheder, så længe

minimumssatsen opgjort i euro/GJ overholdes.

Landbrug & Fødevarer er positive over for, at der indføres en overgangsperiode for nogle

energiprodukter. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at der er en kort implemente-

ringstid frem til 2023, hvor Kommissionen foreslår, at ændringerne skal træde i kraft. Den

korte implementeringstid gør det vanskeligt at planlægge nye investeringer, som direktivet

giver incitament til, inden revisionen træder i kraft. Landbrug & Fødevarer er glade for, at

der fortsat foreslås særskilte satser for brændstof, der blandt andet anvendes i landbruget.

Landbrug & Fødevarer skal derfor opfordre regeringen til at fastholde disse.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Kommissionens forslag vil øge incitamentet

til at anvende vedvarende energiprodukter og teknologier. Der er behov for at fjerne

unødvendige afgiftsmæssige barrierer for anvendelsen af vedvarende energi. Landbrug &

Fødevarer støtter derfor op om en justering af Energibeskatningsdirektivet, så vedva-

rende energiprodukter ikke beskattes relativt hårdere end fossile alternativer, som det er

tilfældet i dag for bl.a. biobrændstoffer og biogas.

Landbrug & Fødevarer havde gerne set, at der var en større sammenhæng mellem det re-

viderede forslag til Energibeskatningsdirektivet og Kvotehandelsdirektivet ved at fritage

kvoteomfattede virksomheder for energibeskatning, da disse virksomheders CO

-udled-

ning og indirekte energiforbrug allerede er reguleret af EU’s kvotesystem.

Landbrug & Fødevarer er positive over for, at blandinger af energiprodukter fremover

skal afgiftspålægges for hver del i stedet for at hele blandingen anses som fx naturgas og

afgiftspålægges herefter, jf. forslagets artikel 2, nr. 6. Afgifterne skal dermed pålægges i

tråd med massebalanceprincippet.

Landbrug & Fødevarer anfører ift. implementering i både Danmark og de øvrige med-

lemslande, at direktivet fastlægger minimumssatser, og EU’s medlemslande dermed har

mulighed for at pålægge (betydeligt) højere afgifter end dem, der er fastlagt i direktivet.

Hvis Danmark vælger et højere afgiftsniveau end de øvrige medlemslande, vil det være til

skade for dansk vækst og konkurrenceevne.

ROCKWOOL bemærker, at Kommissionens forslag om at udvide beskatningsgrundlaget

ved at fjerne nogle af de nuværende fritagelser, inklusiv for mineralogiske processer, vil

medføre en væsentlig stigning i det samlede skattetryk for industrier beskæftiget med mi-

neralogiske processer og dermed udfordre den europæiske konkurrenceevne. ROCK-

WOOL bemærker, at mineralogiske processer er energiintensive processer, der også er

omfattet af EU’s kvotehandelssystem, og at Kommissionens ”fit for 55” lovpakke også

indeholder forslag til revision af EU’s kvotehandelssystem, der på samme tid vil

medføre

øgede kvotepriser og reducere antallet af gratiskvoter, der tildeles industrier med ”carbon

leakage” status, herunder mineraluld.

Side 21 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

ROCKWOOL anfører, at hvis undtagelsen for mineralogiske processer samtidig fjernes i

Energibeskatningsdirektivet, vil det dermed ramme industriens konkurrenceevne hårdt.

Dertil kommer, at industrien i de kommende årtier overfor store investeringer i den

grønne omstilling. ROCKWOOL bemærker, at i aftalen om en dansk grøn skattereform

har man anerkendt dette forhold ved en senere indfasning (2025) af en reduceret energi-

afgift for mineralogiske processer. Tilsvarende mener ROCKWOOL, at der på Europæ-

isk niveau vil være behov for en væsentlig længere indfasningsperiode, der tager højde for

de forestående store udgifter i den grønne omstilling for mineralogiske processer.

ROCKWOOL opfordrer til, at man fra dansk side har fokus på at sikre, at det samlede

skattetryk for mineralogiske processer, der er reguleret af EU (skatter og afgifter), fortsat

understøtter konkurrenceevnen og den grønne omstilling for den mineralogiske industri,

så produktion med mineralogiske processer fortsat vil være muligt i EU.

Rådet for Grøn Omstilling hilser det velkomment, at Kommissionen foreslår revision af

EU’s stærkt forældede direktiv om energibeskatning fra 2003, og at niveauet for energibe-

skatning hæves betydeligt. Rådet finder dog ikke forslaget ambitiøst nok, da Kommissio-

nen fik udarbejdet syv scenarier og har valgt det næstmindst ambitiøse. Rådet mener der-

for, at der er brug for at hæve niveauet betydeligt, herunder bør beskatningsniveauet også

inddrage de pågældende brændslers effekt på luftforurening.

Rådet mener således, at beskatning udover de fossile brændsler også bør omfatte afbræn-

ding af biomasse

–

dvs. afbrænding til aske, modsat biogas- og pyrolyseanlæg, hvor de

tungt omsættelige kulstofforbindelser nedmuldes som både jordforbedring og kulstofla-

ger.

Beskatningen af biomasseafbrænding bør omfatte både kollektive og individuelle anlæg,

idet begge dele indebærer tvivlsom bæredygtighed, idet biomasse er en begrænset res-

source, som skal prioriteres, der hvor det gør størst gavn. Særligt træ bør på sigt ikke af-

brændes, men skal bruges i fx byggeri møbler, hvor det udgør et kulstoflager. Samtidig

har vi brug for at efterlade dødt træ i skovene af hensyn til Biodiversiteten.

Rådet for Grøn Omstilling anfører endvidere, at man ikke bør undtage individuel anven-

delse (brændefyring), idet denne bidrager med langt den største luftforurening. Samtidig

findes der metoder til opkrævning af afgift, så man undgår de ulemper, som sås ved for-

slaget til brændeafgift, som daværende regering fremsatte i 2013, herunder at man ville

fremme afbrænding af affald frem for rent træ, samt problemer med at skelne brænde fra

fx træ til raftehegn. Ulemperne kan undgås ved at lægge afgiften på selve det at have ild i

brændefyringsenheden frem for på brændet

–

i praksis kan det ske ved at sætte en føler

og en logger i skorstensrøret, så man måler antal timer der er ild i enheden.

Rådet anfører også, at Energibeskatningsdirektivet bør gøre op med klima- og miljøska-

delige indirekte subsidier i form af afgiftsfritagelser, f.eks. på særlige køretøjer, f.eks. i

landbruget.

Veteranskibsklub S/S Bjørn anfører, at klubbens turistsejladser mm. har kunnet tilbydes

til en lav pris, fordi klubben, som almennyttig forening, bl.a. har været delvis fritaget for

energiafgifter. Hvis klubben fremover skal betale energiafgifter, frygter de, at omfanget af

sejladser bliver så lille, at der ikke vil være indtægter nok til at vedligeholde skibet. Det er

derfor deres håb, at ændringen af direktivet fortsat vil give almennyttige foreninger frita-

gelse for energiafgifter.

Side 22 af 23

kom (2021) 0563 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Energibeskatningsdirektivet

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er afholdt et møde i Den Fiskale Arbejdsgruppe, hvor forslaget blev præsenteret. De

fleste medlemsstater er positive over for forslaget, dog med forbehold for visse elementer

i forslaget. Der er på nuværende tidspunkt ikke kendskab til andre landes detaljerede

holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser

Kommissionens ’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regeringen ønsker en

ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan realisere EU’s klimamål for

2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt drive den grønne om-

stilling både i Danmark og hele EU mod klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen har tidligere besluttet at arbejde for en ambitiøs revision af energibeskatnings-

direktivet, herunder en styrkelse af incitamenter til at reducere CO

-udledningerne med

fokus på en række konkrete elementer, herunder en forhøjelse af de nugældende mini-

mumssatser, en ændring af energibeskatningen, så afgifterne fastsættes på baggrund af

energiprodukterne energiindhold, en tilføjelse af en CO

-komponent samt en ophævelse

af den nugældende obligatoriske fritagelse for brændstof, der anvendes til luftfart.

Regeringen arbejder for en samlet tilgang til indeværende forslag samt sammenhæng til

andre elementer i pakken. Regeringen finder det vigtigt, at samspillet mellem de forskel-

lige forslag sikrer et ambitiøst niveau og fordrer lige konkurrencevilkår på tværs af EU og

til ikke-EU-lande samt mellem sektorer, eksempelvis på transportområdet, hvor der ellers

kan ske uhensigtsmæssig flytning af fx godstransport fra en transportform til en anden

uden reelle klimareduktioner.

Regeringen vil se nærmere på blandt andet de elementer af forslaget, som udvider di-

rektivets anvendelsesområde.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 23 af 23