kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0568 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

11. maj 2022

Forslag om oprettelse af en social klimafond

KOM(2021) 568

Nyt notat

1. Resume

Kommissionen har 14. juli 2021 offentliggjort forslag til en social klimafond. Forlaget er fremsat

som del af Kommissionens lovforslagspakke vedr. udmøntning af EU’s forøgede 2030-klimare-

duktionsmål (Fit-for-55).

Fonden har til formål at adressere sociale effekter, der berører udsatte husholdninger, udsatte trans-

portbrugere og udsatte mikrovirksomheder, som følge af Kommissionens forslag til EU’s kvote-

handelssystem for vejtransport og bygninger.

Hvert medlemsland vil skulle udarbejde og indsende en social klimaplan, der indeholder konkrete

tiltag og investeringer mhp. at afbøde sociale konsekvenser sfa. Kommissionens forslag om inklusi-

onen af vejtransport og bygninger i kvotehandelssystemet. Fonden kan yde støtte til midlertidig

indkomststøtte til udsatte husholdninger og transportbrugere, samt bl.a. finansiere tiltag og inve-

steringer mhp. at øge bygningers energieffektivitet, udføre bygningsrenovering, dekarbonisere op-

varmning og nedkøling af bygninger samt forbedre adgang til nul- og lavemissionsmobilitet og trans-

port.

Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau på ca. 72,2 mia. euro i løbende priser (63,2

mia. euro i 2022-priser) i perioden 2025-32, hvoraf den danske andel af støtten udgør ca. 2,7

mia. kroner (2,4 mia. kroner i 2022-priser) i Kommissionens forslag, svarende til 0,5 pct. af den

samlede støtte.

Forslaget forventes at have negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Såfremt der tages

udgangspunkt i den danske finansieringsandel til EU’s budget på

godt 2 pct., skønnes udgifterne

til fonden at blive i størrelsesorden 11,6 mia. kroner i 2022-priser over 2025-32. Et endeligt

skøn af de statsfinansielle konsekvenser afventer tekniske afklaringer, herunder om konsekven-

serne af forslagspakken vedr. finansiering af fonden, der indeholder forslag til nye indtægtskilder

til EU-budgettet samt

ændringsforslag til EU’s flerårige finansielle ramme

(MFF) for 2021-

2027.

Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan bidrage til at

indfri EU’s klimamål for 2030 samt drive den grønne omstilling både i Danmark

og i EU mod

klimaneutralitet i senest 2050. Regeringen finder at den grønne omstilling i EU skal være ambi-

tiøs og socialt retfærdig. Regeringen finder, at der skal tages højde for allerede eksisterende forde-

lingsmekanismer til gavn for mindre velstående lande og regioner, samt de betydelige midler afsat

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 2 af 13

til klimainitiativer i EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-27

og genopretningsinstrumentet

(NGEU). Bl.a. i det lys er regeringen skeptisk over for forslaget om en ny social klimafond.

Regeringen finder det samtidig vigtigt, at fokus er på en effektiv implementering af allerede afsatte

rammer til at indfri EU’s høje klimaambitioner.

2. Baggrund

Kommissionen har 14. juli 2021 fremsat forslag til Europa-Parlamentet og Rådet

om etablering af en social klimafond. Forlaget er fremsat som del af Kommissio-

nens lovforslagspakke vedr. udmøntning af EU’s forøgede 2030-klimareduktions-

mål (Fit

for 55).

Kommissionen angiver sammen med forslaget, at forøgelsen af EU’s 2030-kli-

mamål til 55 pct. forventes at øge prisen på fossile brændstoffer. Kommissionen

fremhæver i den forbindelse, at de estimerede ændringer i priserne som følge af

højere klimaambitioner vil påvirke de lavere indkomstgrupper mere end de øverste

indkomstgrupper. Kommissionen fremhæver endvidere, at den sociale klimafond

skal oprettes med henblik på at imødegå de sociale og fordelingsmæssige konse-

kvenser for de mest sårbare grupper som følge af udvidelse af kvotehandel til byg-

ninger og vejtransport. Det forventes, at de forventede højere energipriser som

følge heraf vil skabe opmærksomhed i en række medlemslande, samt præge for-

handlingerne om forslaget.

Kommissionen fremlagde ydermere 22. december 2021 forslag til nye indtægtskil-

der til EU’s budget,

KOM (2021)570

samt forslag til revision af EU’s flerårige fi-

nansielle ramme for 2021-2027,

KOM (2021)569

, herunder med henblik på at ind-

arbejde udgifterne til en social klimafond.

Forslaget om en social klimafond er blevet drøftet på miljørådsmøder 8. oktober

2021, 20. december 2021 og 17. marts 2022. Hertil drøftede ECOFIN 7. december

2021 en fremskridtsrapport om forslagene i

Fit-for-55-lovpakken,

herunder forslaget

til en social klimafond.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 91(d)(1), artikel 192(1) og artikel

194(1)(c) og behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Forslaget skal

vedtages med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Der lægges i Kommissionens forslag op til at oprette en social klimafond, der over-

ordnet vil have til formål at bidrage til omstilling mod klimaneutralitet ved at adres-

Forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse (EU, Euratom) 2020/2053 om ordningen for Den Eu-

ropæiske Unions egne indtægter.

Forslag til Rådet forordning om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den

flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.

Der henvises generelt til grund- og nærhedsnotat om forslagene vedr. nye indtægtskilder til EU's budget og

MFF-revision oversendt til Folketingets Europaudvalg 9. februar 2022 for redegørelse herom.

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 3 af 13

sere sociale effekter som følge af at udvide kvotehandel til vejtransport og bygnin-

ger, som det foreslås i Kommissionens

forslag til revision af EU’s kvotehandelssy-

stem,

KOM (2021) 551

. Fondens specifikke målsætning er at yde støtte til udsatte

husholdninger, udsatte transportbrugere og udsatte mikrovirksomheder.

National social klimaplan

Kommissionen lægger op til, at hvert medlemsland vil skulle udarbejde og indsende

en social klimaplan, sammen med en opdatering af landets nationale energi- og kli-

maplan, som følger forordning (EU) 2018-1999

Sammen med en beskrivelse af, hvordan den sociale klimaplan opfylder fondens

overordnende formål, vil der i planen skulle opstilles konkrete tiltag og påtænkte

investeringer med henblik på at afbøde virkningen af evt. stigning i prisen på fossile

brændstoffer som følge af inklusionen af vejtransport og bygninger i EU’ s kvote-

handelssystem. Den sociale klimaplan kan bl.a. indeholde nationale tiltag, der yder

midlertidig indkomststøtte til udsatte husholdninger og husholdninger, der er ud-

satte transportbrugere. Herudover vil planen skulle indeholde nationale projekter

med henblik på at:

•

finansiere tiltag og investeringer for at øge bygningers energieffektivitet;

gennemføre foranstaltninger til forbedring af energieffektivitet; udføre byg-

ningsrenovering; dekarbonisere opvarmning og nedkøling af bygninger,

herunder integration af energiproduktion fra vedvarende energikilder.

finansiere tiltag og investeringer for at forbedre adgang til nul- og lavemis-

sionsmobilitet og transport.

•

Støtten fra fonden skal være additionel til støtte, der gives af andre EU-program-

mer, fonde og instrumenter. Det vil være muligt, at tiltag og investeringer modtager

støtte fra andre EU-programmer, fonde og instrumenter såfremt støtten ikke dæk-

ker samme omkostninger. Herunder skal støtten fra fonden være additionel og må

ikke erstatte varige nationale udgifter.

Herudover skal et lands sociale klimaplan særligt indeholde følgende elementer:

•

Konkrete foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde planens tiltag og

investeringer, samt information om eksisterende og planlagte initiativer fra an-

dre EU-, internationale, offentlige eller private aktører.

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med

kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og anvendelse af en

markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner

og forordning (EU) 2015/757 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport

og om ændring af direktiv 2009/16/EF (KOM (2021) 551).

Artikel 14(2) i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvalt-

ning af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF,

2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013.

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 4 af 13

•

Estimering af de sandsynlige effekter ved en forøget pris på fossile brændsler

for dels husholdninger, herunder særligt ift. forekomsten af energifattigdom,

for dels mikrovirksomheder og for dels transportbrugere. Denne vurdering vil

skulle foretages med et tilstrækkeligt niveau af regional opdeling under hensyn-

tagen til elementer som f.eks. adgang til offentlig transport, grundlæggende ser-

vices og identifikation af områder, der er mest påvirket.

Såfremt planen indeholder midlertidig indkomststøtte, skal planen indeholde

kriterierne for identifikation af modtagere, angivelse af tidshorisont af tiltag,

vurdering af forventet effekt på energi- og transportfattigdom, samt på sårbar-

heden for husholdninger, transportbrugere og mikrovirksomheder.

Påtænkte mål og milepæle, samt en vejledende tidsplan for gennemførelsen af

tiltag og investeringer, som skal gennemføres inden den 31. juli 2032.

Forventede omkostninger ved planen sammen med tilstrækkelige begrundelse

herfor, herunder ift. omkostningseffektivitet samt planens forventede indvirk-

ning.

Påtænkte nationale bidrag til de samlede omkostninger.

Forklaring på hvordan planen sikrer, at ingen tiltag eller investeringer gør signi-

fikant skade på miljømæssige målsætninger

(do-no-signifcant-harm-princippet).

Ordninger for effektiv overvågning og gennemførelse af planen, herunder især

for de foreslåede mål og milepæle.

Et resumé af høringsprocessen og hvor muligt gennemførelse af planen, samt

hvordan interessenternes input er afspejlet i planen.

Beskrivelse af landets system til at forebygge, opdage og korrigere korruption,

svindel og interessekonflikter ved anvendelse af fondens midler, samt beskri-

velse af tiltag med henblik på at undgå dobbeltfinansiering fra EU-programmer.

Kommissionen fremhæver hertil, at planen skal være konsistent med information

og indsatser, som EU-landet har fastsat i handlingsplanen for den europæiske søjle

for sociale rettigheder og den europæiske socialfond, landets genopretningsplan og

landets langsigtede strategi for bygningsrenovation. Hertil skal indsatserne komple-

mentere landets planer for fonden for retfærdig omstilling.

Omkostningsskøn for tiltag og investeringer i den sociale klimafond

EU-landene vil kunne inkludere omkostninger til tiltag og investeringer inden for

fondens specifikke indsatsområder. Fonden vil ikke kunne støtte omkostninger i

form af direkte indkomststøtte for husholdningerne, der allerede er omfattet af:

•

Offentlig indgriben i prisniveauet for brændstoffer, der vedrører vejtransport

og bygninger (kapitel IVa i direktiv 2003/87/EC

•

Offentlig indgriben ift. prisfastsættelse for udbud af gas i overensstemmelse

med artikel 3(3) af direktiv 2009/73/EC

Artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en

ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med

kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked

for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF.

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 5 af 13

I tilfælde af et land kan dokumentere i sin sociale klimaplan, at den offentlige ind-

griben ikke fuldt ud opvejer prisstigningen som følge af inklusionen af vejtransport

og bygninger i EU’s kvotehandelssystem, vil direkte indkomststøtte kunne indgå i

omkostningsskønnene for planen.

EU-landene kan i omkostningsskønnene for den sociale klimaplan medregne finan-

siel støtte til andre offentlige eller private enheder, end udsatte husholdninger,

mikrovirksomheder og transportbrugere, såfremt disse enheder gennemfører tiltag

og investeringer, der i sidste ende kommer udsatte husholdninger, mikrovirksom-

heder og transportbrugere til gode. Det pålægger medlemslandet at sikre nødven-

dige lov- og kontraktmæssige garantier for, at den fulde gevinst videregives til de

udsatte husholdninger, mikrovirksomheder og transportbrugere.

Vurdering af sociale klimaplaner

Kommissionen skal vurdere et lands sociale klimaplan i tæt samarbejde med det

pågældende land. Kommissionen kan anmode om yderligere informationer og an-

give bemærkninger til planen. Medlemslandet skal give den efterspurgte informa-

tion og må revidere planen, hvis nødvendigt, inklusiv efter indlevering af planen.

Kommission og medlemslandet kan aftale at forlænge fristen for godkendelse, så-

fremt det vurderes nødvendigt og der kan opnås enighed herom.

Kommissionen skal vurdere relevansen, effektiviteten og sammenhængen af planen

baseret på følgende kriterier:

•

at planen forventes at bidrage til at adressere de sociale indvirkninger på samt

udfordringer for udsatte husholdninger, mikrovirksomheder og transportbru-

gere sfa. etableringen af kvotehandelssystemet for vejtransport og bygninger.

Indsatsen vil bl.a. skulle tage højde for Kommissionens anbefalinger til med-

lemslandene i forhold til langsigtede mål om klimaneutralitet i EU inden 2050

samt landespecifikke udfordringer og den finansielle tildeling som medlemslan-

det står til at modtage.

•

at planen ikke indeholder tiltag, der forventes at forårsage signifikant skade på

miljømæssige målsætninger.

•

at planen indeholder tiltag, der bidrager til den grønne omstilling, herunder som

særligt adresserer

udfordringer forbundet med indfrielse af EU’s klima-

og ener-

gimål for 2030, samt 2030-målene under mobilitetsstrategien.

•

at planen forventes at have en vedvarende indvirkning på udfordringerne, der

adresseres i planen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energi-

unionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og

(EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF,

2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 009/119/EF og (EU) 2015/652

og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013.

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 6 af 13

•

at planen forventes at sikre en effektiv overvågning og gennemførelse, herunder

i forhold til den planlagte tidsplan, samt mål og milepæle og tilhørende indika-

torer.

•

at landets begrundelse for, at størrelsen på finansieringsbehovet forbundet med

dets plan er rimeligt og plausibelt og står mål med den forventede nationale

miljømæssige og sociale indvirkning.

•

at de forslåede ordninger i planen forventes at forebygge, opdage og korrigere

korruption, svindel og interessekonflikter ved anvendelse af fondens midler.

•

at de forslåede mål og milepæle er effektive i betragtning af fondens omfang,

mål og støtteberettigede indsatser.

•

at planens tiltag og investeringer repræsenterer en sammenhængende indsats.

Godkendelser af sociale klimaplaner

Det foreslås, at Kommissionen træffer afgørelse om et EU-lands sociale klimaplan

inden for seks måneder efter, at landet har afleveret planen. Afgørelsen træffes af

Kommissionen i form af en implementerende retsakt.

Såfremt Kommissionen i forbindelse med sin afgørelse godkender landets sociale

klimaplan, skal afgørelsen nævne de tiltag og investeringer, som medlemslandet skal

implementere, herunder mål og milepæle, samt størrelsen af den direkte støtte, som

landet tildeles. Derudover skal afgørelsen bl.a. fastlægge, hvordan den direkte støtte

udbetales i rater ved opfyldelsen af mål og milepæle, herunder tilhørende indikato-

rer, landets nationale bidrag, samt redegøre for rammerne for Kommissionens ad-

gang til de informationer og data, som ligger til grund for planen.

Afgørelsen om direkte støtte til et land bestemmes på baggrund af landets sociale

klimaplan og dets skøn for de samlede omkostninger forbundet med gennemførelse

af planen. Det sker på følgende vis:

•

Såfremt den sociale klimaplan godkendes, og hvis landets skønnede omkostnin-

ger forbundet med planen svarer til eller er større end landets nominelle øvre

grænse for direkte støtte, tildeles landet direkte støtte svarende til den øvre

grænse for støtte.

•

Såfremt den sociale klimaplan godkendes, og hvis landets skønnede omkostnin-

ger forbundet med planen er mindre end landets nominelle øvre grænse for di-

rekte støtte, tildeles landet direkte støtte svarende til de skønnede omkostninger.

•

Såfremt den sociale klimaplan ikke godkendes, idet den ikke lever op til kriteri-

erne herfor, tildeles et land ingen direkte støtte.

Såfremt et lands sociale klimaplan ikke godkendes, skal Kommissionen tilvejebringe

en begrundelse for sin afgørelse. Medlemslandet skal genindsende dets plan efter

der er taget højde for Kommissionens vurdering.

Forpligtigelse for modtagelse af finansiel støtte

Efter vedtagelse af landets sociale klimaplan skal der rettidigt indgås aftale med

medlemslandet, som udgør en juridisk forpligtigelse, der dækker over 2025-27, i

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 7 af 13

henhold til EU’s finansforordning

. Denne aftale kan tidligst indgås et år før påbe-

gyndelsen af auktioneringen under kvotehandelssystemet for vejtransport og byg-

ninger. Den juridiske forpligtigelse for perioden 2028-2032 indgås med forbehold

for midler tilgængelige under de årlige lofter i den kommende flerårige finansielle

ramme.

Udbetaling og suspension

Fonden har til formål at støtte medlemslandene med finansiering af tiltag og inve-

stering, som forudsat i landets sociale klimaplan. Udbetaling af støtte betinges af

opnåelse mål og milepæle for tiltagene og investeringerne i planen.

Det fremgår af forslaget, at mål og milepælene skal være i overensstemmelse med

EU’s klimamål og særligt omfatte:

•

Energieffektivitet

•

Bygningsrenovation

•

Nul- og lavemissionsmobilitet og -transport

•

Reduktion i drivhusgasemissioner

•

Reduktion i antal af udsatte husholdninger, herunder særligt husholdninger i

energifattigdom, udsatte mikrovirksomheder og udsatte transportbrugere

Efter indfrielse af milepæle og målsætninger i et lands sociale klimaplan og afgørel-

sen herom kan landet på halv- eller helårlig basis anmode Kommissionen om ud-

betaling af den direkte støtte. Kommissionen træffer inden for to måneder beslut-

ning om, hvorvidt anmodningen imødekommes.

Såfremt en anmodning om udbetaling af direkte støtte ikke godkendes, suspenderes

udbetalingen enten helt eller delvist. Suspensionen løftes, når et land måtte nå sine

milepæle og mål.

Såfremt et lands udbetaling suspenderes og landets mål og milepæle ikke er opfyldt

inden for seks måneder efter suspensionen, skal Kommissionen reducere den fi-

nansielle assistance proportionalt.

Såfremt der inden for tolv måneder efter godkendelse af den juridiske aftale for

planen ikke er sket håndgribelige fremskridt i nogen af de relevante mål og milepæle,

skal Kommissionen ophæve relevante aftaler og frigive den relevante andel af den

finansielle assistance.

Landet kan inden for to måneder fra Kommissionens konklusion om suspension

eller aflysning af den finansielle assistance gøre indsigelse mod beslutningen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle

regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr.

1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr.

223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom)

nr. 966/2012.

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 8 af 13

Finansiel assistance

Forslaget indebærer, at der fra den sociale klimafond kan gives finansiel assistance

til medlemslandene i form af direkte støtte. Der lægges med forslaget op til, at den

finansielle assistance udgør 23,7 mia. euro i løbende priser for perioden 2025-27 og

48,5 mia. euro i løbende priser for perioden 2028-32 (hhv. 21,8 og 41,5 mia. euro i

2022-priser), afhængigt af tilgængelige midler under de årlige lofter i den gældende

flerårige finansielle ramme (MFF). Der lægges dermed med forslaget op til en samlet

finansielle ramme på 72,2 mia. euro i løbende priser (63,2 mia. euro i 2022-priser)

for 2025-32.

EU-landene kan indgive forespørgsel om at flytte midler fra fonde under delt for-

valtning til den sociale klimafond. Medlemslandene kan overlade forvaltningen af

fonden til den nationale myndighed, der forvalter den europæiske socialfond

(ESF+), hvor det vurderes relevant. Medlemslandene vil kunne anvende op til 4

pct. af den samlede totale tildeling af støtte til teknisk assistance til planen.

Fordeling af finansiel assistance

Kommissionen lægger op til, at alle medlemslande tildeles midler. Medlemslandenes

finansielle assistance udregnes på baggrund af bl.a. befolkning i risiko for fattigdom,

historiske udledninger fra fossil brændsel i husstande samt landenes relative vel-

standsniveau. Fx bidrager en større befolkningsandel i risiko for fattigdom, en hi-

storisk højere udledning pr. hustand og et lavere velstandsniveau til en højere andel

af støtte fra fonden.

Kommissionens forslag til fordeling af midler fra den sociale klimafond fremgår af

bilag 1.

Nationale bidrag

Medlemslandene skal bidrage med mindst 50 pct. af de samlede omkostninger i den

sociale klimaplan. Medlemslandene skal bl.a. bruge provenu fra auktionering af kvo-

ter vedr. vejtransport og bygninger til deres nationale bidrag til planen.

Ændring af social klimaplan

Såfremt et lands sociale klimaplan, herunder relevante mål og milepæle, ikke længere

er enten hel eller delvis uopnåelige for medlemslandet på grund af objektive krite-

rier, herunder især som følge af den faktiske, direkte indvirkning af kvotehandels-

systemet for vejtransport og bygninger, kan landet indsende en opdateret plan.

Såfremt Kommissionen giver en positiv vurdering af den ændrede plan, skal Kom-

mission inden for fire måneder efter aflevering af den ændrede plan fremsætte år-

sagerne for den positive vurdering gennem en implementerede retsakt.

Såfremt Kommissionen giver en negativ vurdering af den ændrede plan, skal an-

modningen afvises, hvilket ligeledes skal ske inden for fire måneder.

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 9 af 13

Inden 15. marts 2027 skal hvert medlemsland vurdere, hvorvidt landets plan er hen-

sigtsmæssig i lyset af de faktiske, direkte af indvirkninger af kvotehandelssystemet

for vejtransport og bygninger. Denne vurdering forelægges Kommissionen som del

af den toårige statusrapportering.

Beskyttelse af EU’s finansielle interesser

Forslaget skal efterleve EU’s finansforordning, som bl.a. fastlægger de finansielle

regler for EU’s budget og forordningen vedr. konditionalitet til beskyttelse af EU’s

budget (retsstatsmekanismen), som gælder for alle nye forpligtelser fra 1. januar

2021

. Det indebærer bl.a., at EU’s finansielle interesser skal beskyttes mod svindel,

korruption og uregelmæssigheder.

Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) kan i den forbindelse

foretage administrative undersøgelser, herunder inspektioner på stedet (on-site), af

hvorvidt der er sket svindel, korruption eller andre former for ulovlige handlinger.

Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) kan efterforske og retsforfølge svin-

del og andre kriminelle handlinger forbundet med EU-midler. Enhver, som mod-

tager EU-midler, skal samarbejde fuldt ud med Kommissionen, OLAF, EPPO og

Den Europæiske Revisionsret (ECA) om opklaring og adgang mhp. at beskytte

EU’s

finansielle interesser.

Rapportering, information og kommunikation

Medlemslandet skal halvårligt rapportere til Kommissionen om implementeringen

af planen som del af procesrapporter for landets nationale energi- og klimaplan.

Kommissionen overvåger implementeringen af fonden.

Modtagere af finansiel assistance skal tilvejebringe offentlig information om tiltag.

Kommissionen skal ligeledes kommunikere om fonden, herunder opnåede resulta-

ter. Dette koordineres med de nationale myndigheder, hvor relevant.

Komplementaritet, overvågning og evaluering

Kommissionen og medlemslandet skal sikre komplementaritet, synergi, samhørig-

hed og konsistens mellem fonden og andre EU-programmer og instrumenter, her-

under InvestEU, instrumentet for teknisk støtte, genopretningsfaciliteten

og EU’s

fonde under delt forvaltning.

Kommissionen skal overvåge gennemførelse og fremskridt med at opnå formålene

med fonden. Det skal i den forbindelse sikres, at data til at overvåge gennemførelsen

af tiltag og resultater indsamles effektivt og rettidigt.

Kommissionen skal inden 1. juli 2028 fremlægge en evalueringsrapport til Rådet og

Europa-Parlamentet om implementeringen af fonden og fondens virke.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel

ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1)

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 10 af 13

Evalueringsrapporten skal indeholde en vurdering af opfyldelsen af fondens formål,

brugen af fondens ressourcer og opnåelse af EU-merværdi. Evalueringsrapporten

skal ligeledes vurdere den fortsatte relevans af fondens formål og tiltag i lyset af

indvirkningen på drivhusgasemissioner fra dels kvotehandelssystemet for bygninger

og vejtransport og dels national indsats i relation til indfrielse af medlemslandenes

bindende årlige reduktioner i drivhusgasemissioner. Hertil skal der foretages en vur-

dering af den fortsatte relevans af fondens finansielle ramme i forhold til mulig

udvikling vedrørende auktionering af kvoter under kvotehandelssystemet for byg-

ninger og vejtransport. Hvor relevant, skal Kommissionen fremlægge ændringsfor-

slag til fonden.

Kommissionen skal inden 31. december 2033 fremlægge en uafhængig ex post eva-

lueringsrapport til Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af den sociale

klimafond. Rapporten skal indeholde en samlet vurdering af fonden og skal inklu-

dere information om dens indvirkning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget behandles i Parla-

mentets Udvalg om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) og Udval-

get om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EMPL).

5. Nærhedsprincippet

Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet en so-

cial klimafond som et udgiftsprogram under EU’s budget alene kan behandles på

EU-niveau.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der eksisterer ikke gældende dansk ret for så vidt angår den sociale klimafond. For-

slaget vurderes umiddelbart at kunne medføre lovgivningsmæssige konsekvenser

med henblik på at sikre grundlag for forvaltningen af fonden.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes at få negative statsfinansielle konsekvenser for Danmark, idet

Danmark ikke ventes at modtage direkte støtte fra den sociale klimafond i et om-

fang, som svarer til den andel af den direkte støtte, som Danmark skal bidrage med

til fonden. De nærmere specifikke konsekvenser vil bl.a. afhænge af Kommissio-

nens ændringsforslag til EU’s flerårige finansielle ramme samt forslagspakke vedrø-

rende EU’s egne indtægter.

Kommissionen lægger op til et samlet udgiftsniveau på ca. 72,2 mia. euro i løbende

priser (63,2 mia. euro i 2022-priser) for perioden 2025-32. Såfremt der tages ud-

gangspunkt i den danske finansieringsandel til EU’s budget på

godt 2 pct., skønnes

udgifterne til fonden at blive i størrelsesorden 11,6 mia. kroner over 2025-32 i 2022-

priser. Et endelig skøn for de statsfinansielle udgifter som følge af forslaget afventer

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 11 af 13

tekniske afklaringer, herunder om konsekvenserne af forslagspakken vedr. finansie-

ring af fonden,

jf. grund- og nærhedsnotat vedr. nye indtægtskilder til EU's budget og MFF-

revision oversendt til Folketingets Europaudvalg 9. februar 2022.

Forslag om nye indtægts-

kilder

til EU’s budget skønnes

isoleret set at reducere det danske EU-bidrag. Det

skal dog ses i sammenhæng med den samlede forøgelse af udgiftslofterne i MFF’en

for 2021-2027 i forslaget til MFF-revision, der isoleret øger det danske EU-bidrag

markant.

Forslaget vurderes at kunne have administrative konsekvenser herunder i relation

til udarbejdelse af den nationale klimaplan. Omfang heraf vil være afhængigt af ud-

formningen af det endelige regelsæt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes umiddelbart at kunne medføre positive erhvervsøkonomiske

konsekvenser. Det danske erhvervsliv har en styrkeposition inden for udvikling af

klima- og energiteknologier, og flere midler til udbygning af EE, VE og grønne

transportteknologier kan medføre øget efterspørgsel på og eksport af disse tekno-

logier.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget kan muligvis få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og bidrage

til opfyldelsen af Parisaftalens målsætninger og FN’s verdensmål, ved anvendelse af

midlerne til f.eks. energirenoveringer, udbredelse af lav- og nulemissionstransport-

muligheder mv.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og For-

syningspolitik. Der henvises til grund- og nærhedsnotat om forslaget af 17. septem-

ber 2021 for en gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes blandt medlemslandene overordnet at være opbakning til princippet om

at sikre en social retfærdig grøn omstilling. De fleste EU-lande har dog udtrykt

skepsis for fonden af divergerende årsager. Særligt Central- og Sydeuropæiske lande

fremhæver behov for yderligere kompensation, om end flere ønsker dette håndteret

uden for EU’s budget.

Modsat stiller en række budgetansvarlige lande sig skeptiske

over for forslaget, herunder for så vidt angår størrelsen på kompensationen i rela-

tion til eksisterende kompensationsmekanismer, genåbning af

MFF’en,

brugen af

provenu fra evt. nye indtægter til EU’s budget, øgede

EU-udgifter og foregribelse

af kommende MFF fra 2028. Nogle af disse lande er åbne for alternative løsninger

til finansiel kompensation i regi af

EU’s kvotehandelsdirektiv.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens ’Fit for 55’-pakke

velkommen. Regeringen øn-

sker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU, der kan indfri EU’s

klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til 1990-niveauet samt

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 12 af 13

drive den grønne omstilling både i Danmark og i hele EU mod klimaneutralitet

senest i 2050.

Den grønne omstilling i EU skal både være ambitiøs og socialt retfærdig. Den nu-

værende klimaregulering er opbygget omkring, at de bredeste skuldre bærer det tun-

geste læs - både i form af højere nationale reduktionsmål til de mest velstående

lande, samt at en stor del af provenuet fra kvotehandelssystemet omfordeles til min-

dre velstående lande.

Derudover er der indgået en aftale om EU’s flerårige finansielle ramme for 2021-

27 og genopretningsinstrument, hvor det bl.a. indgår, at

mindst

30 pct. af EU’s ud-

gifter skal målrettes klimainitiativer, herunder med det formål at bidrage til EU’s

2030-mål og målet om klimaneutralitet i 2050.

Regeringen finder, at der skal tages højde for allerede eksisterende fordelingsmeka-

nismer til gavn for mindre velstående lande bl.a. via kvotehandelssystemet, samt de

betydelige midler afsat til klimainitiativer i EU’s flerårige finansielle ramme for

2021-27.

Regeringen finder dertil, at EU-finansiering af direkte indkomststøtte i videst mu-

lige omfang skal begrænses, idet fordelingspolitik helt generelt er nationale regerin-

gers opgave. EU-landene selv vil kunne støtte udsatte grupper via fx nationale pro-

venuindtægter fra

EU’s kvotehandelssystem,

der ventes betydeligt forøget med

Kommissionens forslag til revision af kvotehandelsdirektivet.

Regeringen finder det endvidere meget uhensigtsmæssigt at fastsætte udgifter, der

foregriber forhandlingerne om den kommende flerårige finansielle ramme.

Bl.a. i det lys er regeringen skeptisk over for forslaget om en ny social klimafond.

Regeringen finder det vigtigt, at fokus er på en effektiv implementering af afsatte

midler til at indfri EU’s høje klimaambitioner.

Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at forvaltningen af fonden understøtter over-

holdelse af EU’s grundlæggende

værdier, at fejludbetalinger minimeres ved resul-

tatorientering samt at administrative byrder så vidt muligt mindskes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering 1. oktober

2021, 16. december 2021 og 3. marts 2022 forud for miljørådsmøder hhv. 8. okto-

ber 2021, 20. december 2021 og 17. marts 2022. En fremskridtsrapport på forslag i

Fit-for-55-pakken,

herunder forslaget til en social klimafond, blev 2. december 2021

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 7. december

2021. Grund- og nærhedsnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg 17. september 2021.

kom (2021) 0568 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag om oprettelse af en social klimafond

Side 13 af 13

Bilag 1: Fordeling af direkte støtte til EU-lande fra den sociale klimafond

Tabel 1

Kommissionens forslag til fordeling af direkte støtte under den sociale klimafond

Mio. euro

(løbende priser)

Andel af samlet

konvolut (pct.)

Tildeling af direkte

støtte 2025-27

Tildeling af direkte

støtte 2028-32

Samlet direkte

støtte 2025-32

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Grækenland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Cypern

Letland

Litauen

Luxembourg

Ungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

EU27

2,6

3,9

2,4

0,5

8,2

0,3

1,0

5,5

10,5

11,2

1,9

10,8

0,2

0,7

1,0

0,1

4,3

0,0

1,1

0,9

17,6

1,9

9,3

0,6

2,4

0,5

0,6

100

606

912

570

119

1.940

242

1.309

2.495

2.655

461

2.563

169

242

1.027

263

211

4.173

446

2.194

131

558

127

146

23.700

1.239

1.866

1.166

243

3.971

139

495

2.678

5.105

5.433

943

5.244

346

496

2.102

538

432

8.541

913

4.489

267

1.143

260

299

48.500

1.845

2.778

1.736

361

5.911

207

737

3.987

7.600

8.088

1.404

7.807

146

515

738

3.130

801

644

12.714

1.359

6.683

398

1.701

387

445

72.200

Kilde: Bilag II i KOM (2021) 568