Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0569 Bilag 1
Offentligt
2526107_0001.png
Notat
Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til en
revision af
EU’s flerårige finansielle ramme
og introduktion af nye
indtægtskilder
til EU’s budget
KOM (2021) 569 og KOM (2021) 570
1. Resume
9. februar 2022
Kommissionen offentliggjorde den 22. december 2021 en pakke med forslag til
revision af EU’s
flerårige finansielle ramme for 2021-2027 (MFF) samt forslag til introduktionen af nye ind-
tægtskilder til EU’s budget.
Forslagene til nye indtægtskilder til EU’s budget indebærer, at der etableres nye indtægtskilder
baseret på EU’s CO
2
-kvotehandelssystem, den foreslåede CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme
samt spor 1 i OECD-aftalen om international beskatning. Forslaget til MFF-revision indebæ-
rer forhøjelse af udgiftslofterne i 2024-2027 mhp. at indarbejde de foreslåede udgifter til en So-
cial Klimafond samt automatiske årlige opjusteringer af udgiftslofterne i 2024-2027 i takt med
provenu fra de nye indtægtskilder mhp. tidlig tilbagebetaling af fælles genopretningslån til
NGEU.
Forslagene til nye indtægtskilder skal ses i lyset af konklusionerne fra det ekstraordinære møde i
Det Europæiske Råd 17.-21. juli 2020. Heraf fremgår, at Unionen i de kommende år vil ar-
bejde hen imod en reform af ordningen for nye egne indtægter og indføre nye egne indtægter.
Forslagspakken ventes at have betydelige statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen finder det centralt, at den indgåede aftale om EU’s flerårige
finansielle ramme for
2021-2027 overholdes. Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til forslag til
nye EU-indtægtskilder, idet man afventer yderligere teknisk afklaring af især statsfinansielle
konsekvenser. Regeringen er skeptisk over for den foreslåede revision af
MFF’en,
der følger af de
foreslåede merudgifter til oprettelse af en Social Klimafond.
Baggrund
Kommissionen har den 22. december 2021 fremsat en forslagspakke, der indehol-
der forslag til
en revision af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF)
for 2021-2027
(nr. 2021/0429 (KOM (2021) 569)) samt forslag til revision af Rådets afgørelse om
ordningen for den Europæiske Unions egne indtægter (nr. 2021/0430 (KOM
(2021) 570)).
Forslaget om revision
af MFF’en er
fremsat med hjemmel i traktaten om Den Eu-
ropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 312 samt traktaten om oprettelse
af det Det Europæiske Atomenergifællesskab artikel 106a og behandles efter særlig
kom (2021) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. nye indtægtskilder til EU's budget og MFF-revision
2526107_0002.png
Side 2 af 5
lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed efter godkendelse af
Europa-Parlamentet.
Forslaget om revisionen af Rådets afgørelse om ordningen for den Europæiske
Unions egne indtægter er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 311 stk. 3 og be-
handles efter særlig lovgivningsprocedure. Forslaget vedtages ved enstemmighed i
Rådet, og efter høring af Europa-Parlamentet. Afgørelsen kan først træde i kraft
når medlemsstaterne har godkendt den i overensstemmelse med deres forfat-
ningsmæssige bestemmelser.
Som led i Europa-Parlamentets godkendelse
af EU’s flerårige finansielle ramme
for 2021-2027 indgik Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen d. 16. decem-
ber 2020 en interinstitutionel aftale, hvori Kommissionen forpligtiger sig til en
tidsplan for fremsættelse af forslag om nye indtægtskilder til EU-budgettet. Ind-
tægterne angives at skulle bidrage til tilbagebetaling af de fælles genopretningslån
(NGEU). Det fremgår endvidere af tidsplanen i den interinstitutionelle aftale i regi
af EU’s flerårige finansielle ramme, at Rådet vil skulle drøfte forslagene
inden ud-
gangen af juni 2022.
3. Formål og indhold
Kommissionens pakke består af tre nye indtægtskilder. To af forslagene baseres
på indtægter generet som led i forslag, der indgår
i EU’s
Fit-for-55-klimapakke:
Re-
vision af
EU’s CO
2
-kvotehandelssystem (ETS) og indførslen af en CO
2
-grænsetil-
pasningsmekanisme (CBAM). Hertil kommer en ny indtægtskilde baseret på im-
plementeringen i EU af spor 1 fra OECD-aftalen om international selskabsbeskat-
ning.
Kommissionen skønner, at indtægtskildeforslagene samlet vil have en størrelsesor-
den på i gennemsnit 12-13,5 mia. euro (2018 priser) årligt over perioden 2023-2030,
såfremt forslagene indføres med virkning fra 2023,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Samlet størrelsesorden på EU-niveau af nye indtægtskilder
til EU’s budget,
årligt i gns. 2023-2030 i
mia. euro (2018-priser)
2023-2030
Indtægtskilde baseret på:
CO
2
-kvotehandelssystemet
CO2-grænsetilpasningsmekanismen
OECD-aftale spor 1
I alt
9
0,5
2,5-4
12-13,5
Kilde: EU-Kommissionen
kom (2021) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. nye indtægtskilder til EU's budget og MFF-revision
Side 3 af 5
EU’s
udgifter finansieres i dag af bødeindtægter samt bidrag fra medlemslandene
baseret på toldindtægter, momsgrundlag og ikke-genanvendt plast-emballage. Der-
til kommer et bidrag baseret på landenes relative andel af EU’s BNI,
der udgør
langt det største bidrag, og som opkræves i et niveau således, at der er balance
mellem udgifter og indtægter. Nye EU-indtægter
inden for et givent udgiftsni-
veau
– reducerer andelen af EU’s udgifter, som finansieres via BNI-bidraget
til-
svarende. Nye EU-indtægter forskyder dermed sammensætningen af medlemslan-
denes EU-bidrag.
Ny indtægtskilde baseret på CO
2
-kvotehandelssystemet (ETS)
Kommissionen har foreslået, at
der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget
baseret på 25 pct. af indtægterne fra det eksisterende CO
2
-kvotehandelssystem (in-
dustri, energi og kollektiv opvarmning) og det foreslåede nye, separate CO
2
-kvote-
handelssystem (vejtransport og individuel opvarmning).
Dertil har Kommissionen foreslået, at indtægtskilden skal indeholde en korrekti-
onsmekanisme, der indebærer et loft og en bund over de enkelte landes bidrag.
Loftet indebærer, at såfremt BNI pr. indbygger i en medlemsstat er under 90 pct.
af EU-gennemsnittet, kan medlemsstatens finansieringsandel af den ETS-baserede
indtægtskilde ikke overstige 150 pct. af medlemsstatens andel af EU's BNI. Bunden
indebærer, at det for enhver medlemsstat gælder, at dens finansieringsandel af den
ETS-baserede indtægtskilde ikke kan være mindre end 75 pct. af medlemsstatens
andel af BNP.
Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CO
2
-kvotehandelssystemet i
gennemsnit vil have en størrelsesorden på 9 mia. euro (2018-priser) årligt over pe-
rioden 2023-2030. Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra 1. januar
2023.
For uddybende om forslag til revision og udvidelse af kvotehandelssystemet henvi-
ses til oversendte grund- og nærhedsnotat herom af 9. september 2021.
Ny indtægtskilde baseret på en CO
2
-grænsetilpasningsmekanisme (CBAM)
Kommissionen har foreslået, at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget
baseret på 75 pct. af indtægterne fra salg af de såkaldte CBAM-certifikater, som
importører til EU vil skulle købe ifm. import af varer, der falder ind under meka-
nismens område, som dækker CO
2
-intensive produkter såsom stål, aluminium og
gødning.
Prisen på certifikaterne skal ifølge forslaget afspejle kvoteprisen i EU’s
CO
2
-kvotehandelssystem.
Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CBAM i gennemsnit vil have
en størrelsesorden på 0,5 mia. euro (2018-priser) årligt over perioden 2023-2030.
Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra datoen for indførslen af selve
CO
2
-grænsetilpasningsmekanismen.
kom (2021) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. nye indtægtskilder til EU's budget og MFF-revision
Side 4 af 5
For uddybende om mekanismen henvises til oversendte grund- og nærhedsnotat
herom af 1. oktober 2021.
Ny indtægtskilde baseret på spor 1 i OECD-aftalen om international selskabsbeskatning
Kommissionen har foreslået, at der etableres en ny indtægtskilde til EU’s budget
baseret på 15 pct. af den såkaldte residualprofit, der allokeres til EU-lande ifm.
OECD-aftalen om international selskabsbeskatning, spor 1 vedrørende omforde-
ling af beskatningsretten til en del af indkomsten i de største og mest profitable,
globale koncerner.
Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen i gen-
nemsnit vil have en størrelsesorden på 2,5-4 mia. euro (2018-priser) årligt over pe-
rioden 2023-2030.
Det foreslås, at indtægtskildeforslaget får virkning fra datoen for indførslen af det
bebudede direktiv om gennemførelse af OECD-aftalen om omfordeling af beskat-
ningsrettigheder, eller fra datoen for den multilaterale konventions ikrafttræden og
virkning, alt efter hvilken dato der er den seneste.
MFF-revision
Forslaget til revision
af EU’s flerårige finansielle ramme indebærer to elementer:
Øgede udgiftslofter for budgetkategori 3 i 2025-2027 for at indarbejde
udgifterne til den Sociale Klimafond.
Automatiske årlige opjusteringer af udgiftsloftet for budgetkategori 2b i
2024-2027 mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne (NGEU).
Forøgelsen af udgiftslofterne sfa. den Sociale Klimafond er på 20 mia. euro over
perioden 2025-2027 (2018-priser). For uddybende om den Sociale Klimafond
henvises til oversendte grund- og nærhedsnotat herom af 20. september 2021.
Forøgelsen af udgiftslofterne mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne fore-
slås i hovedreglen automatisk at følge størrelsesordenen på de faktiske indtægter
fra de foreslåede nye indtægtskilder fra det foregående år.
I 2027 foreslås det dog, at udgiftsloftet forhøjes med størrelsesordenen på de nye
indtægtskilder i 2026 fratrukket 8 mia. euro (2018-priser). Der lægges op til, at den
årlige forhøjelse af udgiftslofterne mhp. tilbagebetaling af genopretningsmidlerne
maksimalt kan udgøre 15 mia. euro (2018-priser).
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.
kom (2021) 0569 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. nye indtægtskilder til EU's budget og MFF-revision
Side 5 af 5
5. Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet forslag
til ændringer i EU’s
udgifter og indtægter alene kan behandles på EU-niveau.
6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ved vedtagelse af forslaget vil Folketinget skulle meddele sit samtykke til Dan-
marks godkendelse af Rådets afgørelse om ordningen for EU’s egne
indtægter.
7. Økonomiske konsekvenser
Forslagspakken forventes at få betydelige statsfinansielle konsekvenser for Dan-
mark. Der pågår tekniske afklaringer af forslagspakkens konsekvenser, herunder
de statsfinansielle konsekvenser, der kræver yderligere dialog med Kommissionen
om forslagspakkens indhold.
8. Høring
Forslaget har været ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslagspakken.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Efter vanskelige forhandlinger blev der i 2020 indgået aftale om EU’s flerårige fi-
nansielle ramme for 2021-2027. Regeringen finder det centralt, at denne aftale
overholdes.
Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til forslag til nye EU-ind-
tægtskilder, idet man afventer yderligere teknisk afklaring af især de statsfinansielle
konsekvenser.
Regeringen er skeptisk over for den foreslåede
revision af EU’s flerårige finan-
sielle ramme, der følger af de foreslåede merudgifter til oprettelse af en Social Kli-
mafond, jf. oversendte grund- og nærhedsnotat herom af 20. september 2021.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.