Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0569 Bilag 2
Offentligt
2598276_0001.png
Folketingets Skatteudvalg
Christiansborg
20. juni 2022
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 579 (Alm. del) af 24. maj
2022 stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de forslag, der foreligger, om
at øge EU’s egenindtæg-
ter, herunder bl.a. med indtægter fra CO2-kvotesalget, og desuden oplyse ministe-
rens holdning til forslagene?
Svar
Kommissionen har d. 22. december 2021 fremsat en forslagspakke med forslag til
tre nye indtægtskilder til EU’s budget.
To af forslagene baseres på indtægter gene-
ret som led i forslag, der indgår i EU’s
Fit-for-55-klimapakke:
Revision af EU’s
CO
2
-kvotehandelssystem (ETS) og indførslen af en CO
2
-grænsetilpasningsmeka-
nisme (CBAM). Hertil kommer en ny indtægtskilde baseret på implementeringen i
EU af spor 1 fra OECD-aftalen om international selskabsbeskatning.
Indtægtsforslaget vedrørende ETS
indebærer, at der etableres en ny indtægtskilde til
EU’s
budget baseret på 25 pct. af indtægterne fra det eksisterende CO
2
-kvotehan-
delssystem (industri, energi og kollektiv opvarmning) og det foreslåede nye, sepa-
rate CO
2
-kvotehandelssystem (vejtransport og individuel opvarmning). Dertil har
Kommissionen foreslået, at indtægtskilden skal indeholde en korrektionsmeka-
nisme, der indebærer et loft og en bund over de enkelte landes bidrag.
Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CO
2
-kvotehandelssystemet i
gennemsnit vil have en størrelsesorden på 9,7 mia. euro (2022-priser) årligt over
perioden 2023-2030.
Indtægtsforslaget vedrørende CBAM
indebærer, at der etableres en ny indtægtskilde til
EU’s budget baseret på 75 pct. af indtægterne fra salg af de såkaldte CBAM-certi-
fikater, som importører til EU vil skulle købe ifm. import af varer, der falder ind
under mekanismens område, som dækker CO
2
-intensive produkter såsom stål,
aluminium og gødning. Prisen på certifikaterne skal ifølge forslaget afspejle kvote-
prisen i EU’s CO
2
-kvotehandelssystem.
Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på CBAM i gennemsnit vil have
en størrelsesorden på 0,5 mia. euro (2022-priser) årligt over perioden 2023-2030.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
kom (2021) 0569 - Bilag 2: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 579 om at redegøre for de forslag, der foreligger, om at øge EU’s egenindtægter, herunder bl.a. med indtægter fra CO2-kvotesalget, og desuden oplyse ministerens holdning til forslagene, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 2 af 2
Indtægtsforslaget vedrørende spor 1 i OECD-aftalen
indebærer, at der etableres en ny ind-
tægtskilde til
EU’s budget baseret på 15 pct. af den såkaldte residualprofit, der al-
lokeres til EU-lande ifm. OECD-aftalen om international selskabsbeskatning, spor
1 vedrørende omfordeling af beskatningsretten til en del af indkomsten i de stør-
ste og mest profitable, globale koncerner.
Kommissionen skønner, at indtægtskilden baseret på spor 1 i OECD-aftalen i
gennemsnit vil have en størrelsesorden på 2,7-3 mia. euro (2022-priser) årligt over
perioden 2023-2030.
Det er helt centralt for regeringen, at man fastholder, at det er EU-landenes ene-
kompetence at opkræve skatter og afgifter mv. direkte hos borgere og virksomhe-
der. Som udgangspunkt forholder regeringen sig konstruktivt til selve forslagene
til nye EU-indtægtskilder, såfremt der er tale om en statsfinansiel fordel for Dan-
mark, idet man afventer yderligere teknisk afklaring af især de statsfinansielle kon-
sekvenser. Regeringen er dog skeptisk over for, at det tilhørende forslag til en re-
vision af EU’s flerårige
finansielle ramme (MFF) lægger op til en forøgelse af ud-
giftslofterne mhp. tilbagebetaling af NGEU-lån, som automatisk følger størrelses-
ordenen på de foreslåede nye indtægtskilder.
For uddybende henvises til samlenotat om forslagspakken med nye indtægtskilder
til EU’s budget og MFF-revision
oversendt til Europaudvalget den 8. juni 2022
samt grund- og nærhedsnotat oversendt den 9. februar 2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister