kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0579 Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Enhed:

HPA

Dato:

10-03-2022

Sagsnummer:

2022-681

Bilag:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af

et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (GSP-forord-

ningen)

KOM (2021) 0579

2021/0297 (COD)

Revideret udgave af grund- og nærhedsnotat af 18. oktober 2021. Nye og ændrede afsnit er

markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning om anvendelse af et arrangement med gene-

relle toldpræferencer (GSP), der skal erstatte den nuværende GSP-forordning, der udløber

ved udgangen af 2023. Den foreslåede GSP-forordning bevarer de grundlæggende elementer

af den nuværende forordning med tre ordninger: almindelig GSP, GSP+ og alt-undtagen vå-

ben (EBA). I forslaget lægges op til en række begrænsede justeringer. Disse omfatter bl.a. en

tilpasning af betingelserne for at kunne opnå GSP+, en opdatering af konventionslisten og

en justering af grundlag og procedure for tilbagetrækning af præferencer. Forordningen forven-

tes at træde i kraft den 1. januar 2024 og gælde i 10 år. Forslaget har ingen konsekvenser

for dansk ret. Forslaget ventes at medføre statsfinansielle konsekvenser via det danske bidrag

til EU-budgettet, idet forslaget vil medføre tab af toldindtægter. Regeringen støtter generelt en

åben, fair og bæredygtig GSP-ordning, der kan bistå udviklingslandene med at blive integre-

ret i den internationale handel og derigennem bidrage til at skabe bæredygtig vækst, beskæfti-

gelse og fattigdomsreduktion i landene.

2. Baggrund

Kommissionen har den 22. september 2021 fremlagt forslag nr. 2021/0297

(KOM (2021) 0579) til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anven-

delse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 (GSP-forord-

ningen). Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 23. septem-

ber 2021. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 207 og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

EU har siden 1971 givet udviklingslande handelspræferencer gennem et arran-

gement med generelle præferencer

(GSP). GSP er et af EU’s vigtigste handels-

instrumenter til at hjælpe udviklingslande med at blive en del af verdensøkono-

mien, bekæmpe fattigdom og støtte bæredygtig udvikling ved at fremme

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøbeskyt-

telse og god regeringsførelse.

EU’s nuværende GSP-forordning

(forordning nr. 978/2012) består af tre ord-

ninger:

•

Almindelig GSP: For lavindkomst- og lavere middelindkomstlande,

hvor told på 2/3 af EU’s toldlinjer nedsættes eller afskaffes.

Denne

ordning omfatter på nuværende tidspunkt 11 lande.

•

GSP+: Den særligt ansporende ordning for bæredygtig udvikling og

god regeringsførelse, hvor tolden for sårbare lavindkomst- og lavere

middelindkomstlande, der ratificerer og gennemfører 27 centrale inter-

nationale konventioner om menneskerettigheder, arbejdstagerrettighe-

der, miljøbeskyttelse og god regeringsførelse, afskaffes helt for stort set

de samme toldlinjer, som omfattes af almindelig GSP. Denne ordning

omfatter på nuværende tidspunkt 8 lande.

•

Alt-undtagen-våben (EBA (Everything

But Arms)):

Den særlige ordning

for de mindst udviklede lande (LDC’er), der giver told-

og kvotefri ad-

gang til EU-markedet for alle varer undtagen våben og ammunition.

Denne ordning omfatter på nuværende tidspunkt 47 lande.

Forslaget er fremsat, idet den nuværende GSP-forordning finder anvendelse

indtil den 31. december 2023. Hvis der ikke vedtages en ny GSP-forordning,

ophører ordningerne almindelig GSP og GSP+, hvorved importen fra de om-

fattede udviklingslande pålægges

EU’s almindelige toldsatser (MFN-toldsat-

ser). Importen fra de mindst udviklede lande (LDC’er) vil stadig være omfattet

af EBA-ordningen, der ikke har en udløbsdato.

3. Formål og indhold

Forslaget til en ny GSP-forordning vil forny arrangementet i yderligere 10 år

med ikrafttræden den 1. januar 2024. GSP-ordningens tre overordnede formål

fastholdes: 1) at bidrage til fattigdomsbekæmpelse, 2) at bidrage til bæredygtig

udvikling og god regeringsførelse og 3) at sikre, at EU’s økonomiske interesser

beskyttes i forbindelse med arrangements funktion. Der lægges op til at bevare

de grundlæggende elementer af den nuværende forordning, således bevares de

tre ordninger almindelige GSP, GSP+ og EBA. Der ændres ikke ved antallet

af toldlinjer, som er omfattet af ordningerne.

I forslaget lægges op til en række begrænsede justeringer, der sigter på at finju-

stere og effektivisere GSP for at sikre, at ordningen overordnet set forbliver

relevant:

Berettigede og begunstigede lande

Rusland, Kina, Hongkong og Macao fjernes fra listen over berettigede lande,

fordi de som stærke økonomier med en stærk position i international handel

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

ikke bør betragtes som udviklingslande i GSP-sammenhæng. Disse lande er

under den nuværende forordning berettigede, men er ikke begunstiget under

nogen af de tre ordninger, idet landene ikke opfylder kriterierne herfor.

Der lægges op til at ændre sårbarhedskriterierne, der skal opfyldes for at kunne

ansøge om GSP+. Dette sker særligt med henblik på at lette adgangen til

GSP+ for det stigende antal af mindst udviklede lande

(LDC’er),

der som

følge af højere indkomstniveau står til at miste status som LDC-lande og der-

med deres EBA-status inden for de kommende år. Gennem ændringen afskaf-

fes sårbarhedskriteriet for eksportkonkurrenceevne (tærskelværdi

for EU’s im-

port af varer under GSP fra det pågældende land set i forhold til EU’s samlede

import under GSP), som bl.a. ville have forhindret Bangladesh i at ansøge om

GSP+. Sårbarhedskriteriet vedrørende eksportdiversifikation fastholdes.

Der tilføjes krav om, at GSP+ kandidatlande skal forelægge en handlingsplan

for effektiv gennemførelse af de internationale konventioner, som skal ratifice-

res og gennemføres for at kunne blive omfattet af GSP+.

Konventionslisten

Konventioner om miljø og god regeringsførelse ligestilles med konventioner

om menneske- og arbejdstagerrettigheder på listen over centrale internationale

konventioner. Dermed vil muligheden for at trække præferencer tilbage fra al-

mindelige GSP-lande og EBA-lande ved alvorlige og systematiske overtrædel-

ser af principperne i konventionerne på konventionslisten blive udvidet til

også at omfatte konventionerne om miljø og god regeringsførelse. Dette gæl-

der uanset om landene har ratificeret pågældende konventioner (negativ kondi-

tionalitet). Under den nuværende forordning kan præferencer kun trækkes til-

bage fra almindelige GSP-lande og EBA-lande ved alvorlige og systematiske

overtrædelser af principperne i de 15 menneskerettigheds- og arbejdstagerret-

tighedskonventionerne på listen over 27 centrale internationale konventioner

uanset om landene har ratificeret konventionerne.

Der foreslås endvidere tilføjet yderligere seks internationale konventioner til

konventionslisten, som GSP+ lande skal ratificere og gennemføre. Det drejer

sig om 1) Den valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrø-

rende inddragelse af børn i væbnede konflikter (2000), 2) Konventionen om

rettigheder for personer med handicap (2007), 3) ILO-konvention nr. 81 om

arbejdstilsyn (1947), 4) ILO-konvention nr. 144 om trepartsforhandlinger

(1976), 5)

FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organise-

ret kriminalitet (2000) og 6) Parisaftalen om klimaændringer (2015). Det be-

mærkes, at

Parisaftalen erstatter Kyotoprotokollen til FN’s rammekonvention

om klimaændringer (1998). Den negative konditionalitet for almindelige GSP-

lande og EBA-lande vil også gælde for disse konventioner.

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

Midlertidig tilbagetrækning af præferencer

Betingelserne og proceduren for midlertidig tilbagetrækning af præferencer ju-

steres på flere punkter:

•

Manglende overholdelse af forpligtigelse til tilbagetagelse af egne stats-

borgere tilføjes til listen over årsager, der kan medføre midlertidig tilba-

getrækning af præferencer.

•

Der tilføjes en hurtig tilbagetrækningsprocedure i tilfælde af alvorlige

overtrædelser af de GSP-relevante konventioner, hvor der er behov for

en hurtig reaktion.

•

Der gives mulighed for at justere tilbagetrækningsforanstaltninger, hvis

årsagerne til tilbagetrækningen ændrer sig eller i tilfælde af ekstraordi-

nære omstændigheder.

•

Der indføres bestemmelse om, at Kommissionen skal tage hensyn til de

socioøkonomiske virkninger, når der foreslås midlertidig tilbagetræk-

ning af præferencer.

Overgangsordning

Der foreslås en overgangsordning for nuværende GSP+ lande, som vil kunne

anmode om at blive omfattet af GSP+ i henhold til den nuværende forordning

indtil den 31. december 2025. Inden udløbet af denne periode skal nuværende

GSP+ lande anmode igen om GSP+ med henblik på at opfylde kravene under

den nye forordning.

Øvrige ændringer

Rapporteringsperioden for GSP+ lande ændres fra 2 til 3 år. Intervallet for

Kommissionens beretning til Europa-Parlamentet og Rådet ændres fra hvert

andet år til hvert tredje år.

Tærsklerne for at indføre beskyttelsesforanstaltninger ændres, så disse fastsæt-

tes baseret på importværdi i stedet for importmængde.

Tærsklerne for varegraduering (suspension af præferencer for særligt konkur-

rencedygtige varer) for lande under almindelig GSP sænkes med 10 pct., hvil-

ket har til hensigt at udelukke de mest konkurrencedygtige produkter fra at

drage fordel af GSP-ordningen. GSP+ og EBA-lande er ikke omfattet af vare-

graduering, hvorfor ændringen kan skabe mere plads til varer fra de fattigste

og mest sårbare udviklingslande.

Der indføres en særlig proces for at tillade kumulation med tredjelande på bag-

grund af det anmodende lands udviklingsmæssige, finansielle og handelsmæs-

sige behov.

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

Det fastslås i forslagets præambel, at der kan klages over overtrædelser af

GSP-forpligtigelser til Det centrale kontaktpunkt, der er Kommissionens kla-

gemekanisme under Kommissionens Øverste ansvarlige for håndhævelse af

handelsaftaler (Chief

Trade Enforcement Officer (CTEO)).

I forslagets præambel præciseres den brede inddragelse af informationskilder,

herunder oplysninger fra arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet, til over-

vågning af efterlevelse af ordningen. I begrundelsen for forslaget foreslår

Kommissionen endvidere, at der offentliggøres retningslinjer for overvåg-

ningsprocessen for de involverede aktører og mulighederne for inddragelse af

civilsamfundet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til TEUF art. 207, stk. 2 medlovgiver efter

den almindelige lovgivningsprocedure. Der foreligger endnu ikke en holdning

fra Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentets udvalg for International Handel

(INTA) forbereder en betænkning, mens underudvalget for Menneskerettighe-

der (DROI) og udvalget for Udvikling (DEVE) forbereder en udtalelse. I ud-

kastet til INTA’s betænkning

(PE703.100 af 5. januar 2022) fremgår bl.a. for-

slag om, at yderligere fem konventioner skal føjes til konventionslisten, at

GSP-lande skal ratificere konventionerne på konventionslisten, at GSP og

GSP+-lande skal vedtage en national handlingsplan for implementering af

FN's Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, at der gives yder-

ligere toldpræferencer for

”bæredygtige produkter”,

og at sammenknytningen

mellem manglende tilbagetagelse af egne statsborgere og tilbagetrækning af

præferencer opgives.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt, idet den fælles

handelspolitik jf. artikel 3 i TEUF er et af de områder, hvor Unionen har ene-

kompetence, og nærhedsprincippet i henholdt til artikel 5 stk. 3 i traktaten om

Den Europæiske Union (TEU) ikke finder anvendelse på områder, hvor Unio-

nen har enekompetence.

Idet Unionen har enekompetence fsva. handelspolitik kan regeringen tilslutte

sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet anses således at være over-

holdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

Såfremt Kommissionens forslag vedtages i sin nuværende form skønnes stats-

finansielle konsekvenser via det danske bidrag til EU-budgettet. De statsfinan-

sielle konsekvenser som følge af forslaget skal ses på baggrund af et tab af

toldindtægter, der uden forslaget ville

have tilgået finansieringen af EU’s bud-

get. Forslaget vurderes at medføre et årligt tab af toldindtægter anslået til 2,98

mia. euro,

idet det bemærkes, at Danmarks bidrag til EU’s egne indtægter ud-

gør ca. 2 pct. Dette skal ses i lyset af tabet af toldindtægter alt andet lige vil

skulle modsvares af et merbidrag fra medlemslandene. Det bemærkes, at

Kommissionen vurderer, at indtægtstabet som følge af den foreslåede forord-

ning vil blive noget lavere end under den nuværende GSP-forordning, idet

EU’s toldindtægtstab mindskes med 256 mio. euro som følge af, at

betingel-

serne for graduering af konkurrencedygtige varer strammes. Derudover vil

nogle lande miste dækning som følge af, at de opnår højere indkomststatus el-

ler indgår frihandelsaftaler med EU. Kommissionen fremhæver endvidere i

forslaget, at der inden for rammerne af

EU’s budget vil være omkostninger

forbundet med monitorering og teknisk bistand.

Forslaget ventes ikke at have afledte administrative konsekvenser i forhold til

den gældende forordning. Udgifterne til administrationen forbundet med for-

slaget forventes at holdes under de eksisterende rammer.

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konse-

kvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen har været sendt i høring i handelspolitisk specialudvalg fra den 29. sep-

tember til den 11. oktober 2021. Høringen har medført følgende bemærknin-

ger:

DI finder det afgørende, at revisionen af GSP-forordningen ikke giver anled-

ning til øget EU-protektionisme. Det er især vigtigt i lyset af Covid-19 og de

konsekvenser, som sundhedskrisen har haft for verdens fattigste lande, samt

de tiltagende forsyningsudfordringer, som aktuelt udfolder sig globalt, hvortil

en begrænsning af handel med GSP-landene vil have en negativ effekt. I den

henseende opfordrer DI til, at man er særligt opmærksom på, at de foreslåede

ændringer af tærskler for varegraduering og anvendelse af safeguards netop

ikke baner vejen for unødig protektionisme. DI bakker op om, at Parisaftalen

tilføjes listen af konventioner, der skal overholdes for at modtage præference-

behandling under GSP-forordningen. DI anser det samtidig for positivt, at

FN’s Verdensmål og EU’s Green Deal

er nævnt i forordningen, men DI så

gerne en stærkere inkludering af disse i selve rammen for forordningen og for-

målet med denne. Af samme årsag opfordrer DI til, at man overvejer, hvordan

man kan sikre en endnu mere grøn GSP-forordning, inspireret af både Dan-

marks og EU’s høje ambitioner på klimaområdet. Konkret foreslår DI, at

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

Kommissionen opfordres til at se på mulighederne for at udvikle positive øko-

nomiske incitamentsstrukturer inden for rammerne af GSP, som belønner

lande der gør en særlig indsats ift. klima

–

en slags GSP Green Deal. Positive

incitamentsstrukturer kan eksempelvis udformes ud fra følgende modeller: A.)

Tilbyde præferentiel markedsadgang til lande, som ellers ikke ville opfylde ind-

komstkriterierne for EU’s GSP-ordninger

- relevant for

lande i både EU’s

standard GSP, GSP+ og Everything But Arms-ordning, hvor flere lande er på

vej til at nå et højere indkomsttrin. B.) Tilbyde udvidet adgang til EU’s indre

marked -

relevant for lande i EU’s standard GSP-ordning

og GSP+-ordning,

hvor der er told på flere varegrupper. DI mener derudover, at man bør være

særlig opmærksom på indførelsen af konventionskrav med negativ konditiona-

litet, da denne tilgang kan give anledning til indirekte protektionisme. Derfor

bør mulighederne for positive incitamentsstrukturere for visse områder over-

vejes, ikke mindst set i lyset af de øgede krav om tiltrædelse af nye konventio-

ner, som kan få utilsigtet negative økonomiske konsekvenser for udviklingslan-

dene. DI kvitterer for, at Kommissionen i deres forslag til revision af GSP-for-

ordningen lægger op til, at det skal være muligt for GSP-lande på tværs af regi-

oner at kumulere deres produkter og stadig fastholde deres præferentielle ad-

gang til EU’s indre marked, idet regional kumulation har stor betydning for, at

GSP-landene kan udvikle deres værdikæder og blive mere integreret i den glo-

bale økonomi. DI opfordrer derfor regeringen til at arbejde for, at muligheden

for at kumulere på tværs af regioner fastholdes i den reviderede GSP-forord-

ning. Det bør også prioriteres, at EU ikke stiller unødigt høje krav til GSP-lan-

denes dokumentation for, at de har behov for at kumulere deres produkter

med regionale partnere, da det vil svække incitamentet til at investere i regio-

nale værdikæder. Endeligt finder DI det positivt, at reformforslaget ligger op

til øget transparens ift. overvågningsmekanismer. Transparens og forudsigelig-

hed er ikke mindst vigtigt, når det gælder de foreslåede hurtigere tilbagetræk-

ningsmuligheder, eftersom hurtig og uforudset tilbagetrækning af præference-

behandling også vil ramme den del af EU-industri, som aftager varer fra GSP-

lande. Regeringen bør derfor arbejde for, at tilstrækkelige varslingsmekanismer

implementeres, så både EU-industri og modtagere af GSP-præferencebehand-

ling bliver rettidigt informeret om tilbagerulning af allerede tildelt præference-

behandling. Hertil kan EU’s antidumpingplatform bruges som eksempel for et

velfungerende varslingssystem.

Dansk Metal mener overordnet, at øget samhandel er en gevinst hele vejen

rundt, ikke mindst for industriens ansatte. I Dansk Metals årlige tillidsrepræ-

sentantundersøgelse mener kun 3 procent af deres tillidsrepræsentanter, at

øget handel gennem for eksempel handelsaftaler er negativt, mens mere end

80 procent er positive over for mere samhandel med verden. For Dansk Metal

handler handelspolitikken, herunder GSP-forordningen, derfor først og frem-

mest om at sikre gode rammer for en bæredygtig samhandel, ligesom det er

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

helt afgørende, at revisionen af GSP-forordningen ikke fører til mere protekti-

onisme. Dansk Metal har en række specifikke kommentarer. For det første

bakker Dansk Metal op på en række positive elementer, som er tilføjet. Det

gælder specifikt tilføjelse af to nye ILO-konventioner, nummer 81 og nummer

144, om henholdsvis arbejdstilsyn og trepartssamarbejde, og det gælder tilføjel-

sen af Parisaftalen samt FN’s verdensmål og EU’s Green Deal. Dansk Metal

ser gerne en endnu stærkere betoning af disse elementer i rammen for forord-

ningen. For det andet bakker Dansk Metal op om det styrkede fokus på klage-

adgang, overvågning og håndhævelse gennem den såkaldte CTEO. Det er af-

gørende, at der er gennemsigtighed og forudsigelighed for civilsamfundet,

virksomheder og arbejdsmarkedets parter, herunder når det drejer sig om de i

forslaget beskrevne hurtigere tilbagetrækningsmuligheder. Her er det dels afgø-

rende med involvering af og information til arbejdsmarkedets parter i forbin-

delse med optag af lande under GSP+, dels er det det afgørende med vars-

lings-instrumenter

omkring tilbagetrækning, så EU’s forsyningskæder

ikke bli-

ver ramt til skade for europæiske og danske virksomheder og lønmodtagere.

For Dansk Metal skal det derfor understreges, at overvågning og håndhævelse

også skal følges af transparens og inddragelse. For det tredje ser Dansk Metal

gerne, at man inden for GSP-forordningen giver positive incitamenter for ek-

sempelvis lande, der løfter en særlig indsats for klimaet og den grønne omstil-

ling, således at klimalederskab bliver belønnet med markedsadgang. Det vil

være i tråd med forordningens betoning af Paris-aftalen og Green Deal.

har vurderet forslaget med udgangspunkt i sigtelinjerne fra FH’s bud fra

2020 på en visionær handelspolitik, der bidrager til at opfylde FN’s verdens-

mål. FH finder det positivt, at arrangementet med generelle toldpræferencer

kan videreføres i ti år efter udløbet af den nuværende forordning ved udgan-

gen af 2023. FH noterer med tilfredshed, at kravene til lande, som omfattes af

GSP+-ordningen forstærkes, bl.a. med tilføjelse af to nye ILO-konventioner

(nr. 81 om arbejdstilsyn og nr. 144 om trepartssamarbejde). FH finder det lige-

ledes positivt, at der er tilføjet øvrige konventioner og aftaler, herunder Paris-

aftalen om klimaforandringer. FH bemærker, at der vil være et stærkere fokus

på overvågning og håndhævelse, og at der i den forbindelse henvises til den

nye øverste ansvarlige for håndhævelse af handelsaftaler (CTEO) samt den nye

klagemekanisme. FH er meget enige i en forbedret klagemulighed og monito-

rering, der aktivt inddrager civilsamfundet. FH mener, at en sådan aktiv ind-

dragelse af civilsamfundsorganisationerne må følges op af EU støtte til kapaci-

tetsopbygning af civilsamfundet i GSP- og GSP+-landene, således at de bliver

i stand til at indgå i monitoreringen af landets overholdelse af de omfattede

konventioner. Det gælder i særlig grad arbejdsmarkedets parter. FH bemærker,

at Kommissionen jf. artikel 14 hvert tredje år skal aflægge en beretning om sta-

tus for ratificeringen af de relevante konventioner. I forbindelse med udarbej-

delse af konklusionerne vil Kommissionen bl.a. vurdere oplysninger fra civil-

samfundet og arbejdsmarkedets parter. FH henviser i den forbindelse til artikel

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

10, stk. 3, og foreslår, at man på tilsvarende vis informerer arbejdsmarkedets

parter, når man har modtaget en anmodning fra et land om at blive omfattet af

GSP+-ordningen, idet det vil kunne bidrage til at få et så fuldstændigt billede

som muligt af de faktiske forhold i det pågældende land.

Landbrug & Fødevarer (L&F) støtter generelt op om GSP-ordningen, som

kan bidrage væsentligt til eksporten til EU af bl.a. en række landbrugs- og fø-

devarer, som udgør vigtige indtægtskilder for en række udviklingslande, og

samtidig sikre de rette politiske incitamenter til at overholde en lang række in-

ternationale konventioner. Konkret støtter L&F en revision og fornyelse af

GSP-forordningen, som sikrer, at ordningen på effektiv vis kan videreføres til

fordel for vækst og udvikling i de omfattede udviklingslande. Her er elementet

vedr. justering af landegradueringen central. Den reviderede GSP-forordnin-

gen vil som følge heraf også fremadrettet udgøre et vigtigt konkret supplement

til EU’s omfattende indsats via bistandsmidlerne. L&F anerkender herunder

det særlige formål med at styrke GSP-ordningens negative konditionalitet til at

omfatte flere konventioner og bestemmelser ift. miljø, bæredygtighed og god

regeringsførelse. Dette er emner, som udgør væsentlige prioriteter på EU’s in-

terne dagsorden ift. bl.a. landbrugs- og fødevareområdet. Det er kun naturligt,

at en revision og styrkelse af den eksisterende GSP-forordning også bidrager

aktivt til at forfølge denne dagsorden i udviklingslandene. Dertil kommer, at

en større grad af tilpasning til de internationale konventioners eksisterende

overvågningsbestemmelser

–

som det også foreslås - vil hjælpe de begunsti-

gede lande med at kunne reagere på udfordringer ift. at overholde konventio-

nerne. Dette vil forbedre funktionen og effektiviteten af GSP-ordningen, til

fordel for både EU og EU’s aftalepartnere.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel opbakning til at videreføre GSP-ordningen. En gruppe

medlemslande forventes at ønske bedre mulighed for at indføre beskyttelses-

foranstaltninger, hvis importen under den præferentielle markedsadgang for-

volde vanskeligheder for EU-producenter. En anden gruppe lande forventes

henset til ordningens formål om at bidrage til bæredygtig vækst i udviklingslan-

dene at lægge vægt på at den præferentielle markedsadgang for omfattede

lande ikke begrænses.

10. Regeringens generelle holdning

GSP-ordningen er et af EU's vigtigste handelsinstrumenter til at bistå udvik-

lingslandene med at blive integreret i den internationale handel og derigennem

bidrage til at skabe bæredygtig vækst, beskæftigelse og fattigdomsreduktion i

landene. Inden for den grundlæggende ramme om at bruge dette handelspoliti-

ske instrument aktivt ift. at fremme bæredygtig udvikling og god regeringsfø-

relse bør udviklingshensynet stå centralt i forbindelse med forhandlingerne af

Kommissionens forordningsforslag.

kom (2021) 0579 - Bilag 2: Samlenotat vedr. forslag til forordning om et arrangement med generelle toldpræferencer (GSP m.m.)

Regeringen støtter generelt en åben, fair og bæredygtig GSP-ordning, der fo-

kuserer på lande med størst behov. Regeringen arbejder for, at ordningen har

en realistisk balance mellem de opstillede betingelser og den begrænsede kapa-

citet i de fattigste og mest sårbare udviklingslande. Samtidig bør forordningen

være i overensstemmelse med det øgede fokus på efterlevelse og håndhævelse

i handelspolitikken. Regeringen støtter endvidere, at ordningen bidrager til at

fremme universelle værdier som respekten for menneskerettigheder og ar-

bejdstagerrettigheder, inklusiv ILO’s til enhver tid gældende grundlæggende

principper og rettigheder, og håndtering af de klima- og miljømæssige udfor-

dringer, samt at der tages hensyn til behovet for øget sammenhæng mellem

EU’s politikker, herunder migrationspolitikken.

GSP-forordningen bør desuden bygge på gennemsigtighed og forudsigelighed

til fordel for erhvervslivet i både udviklingslande og EU med henblik på at

fremme ordningens udnyttelse mest muligt.

Herudover lægger regeringen vægt på, at udgifterne forbundet med forslaget

sker inden for de afsatte rammer i EU’s budget

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg den

18. oktober 2021. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om sagen den 18.

november 2021 under punktet siden sidst ifm. forelæggelse af rådsmøde

(udenrigsanliggender

–

handel).