kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0581 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

15. december 2021

Kommissionens forslag om ændring af Solvens II-direktivet (direktiv

2009/138/EF), KOM (2021) 581

1. Resumé

Kommissionen præsenterede den 22. september 2021 forslag til ændring

af Solvens II-direktivet som del af en pakke på forsikringsområdet. Forsla-

get er oversendt i dansk sprogversion d. 17. november 2021.

De gældende Solvens II-regler finder i Danmark anvendelse på de fleste

forsikringsselskaber (herunder skadesforsikringsselskaber, genforsik-

ringsselskaber samt livsforsikringsselskaber) og stort set alle pensionssel-

skaber.

Forslaget indebærer målrettede justeringer af de eksisterende regler. Æn-

dringerne skal bl.a. bidrage til, at forsikrings- og pensionsselskaber kan

foretage flere langsigtede investeringer, fx i aktier, herunder for at under-

støtte den grønne omstilling. Derudover skal det sikres, at selskaberne er

robuste over for renterisikoen i den nuværende situation, hvor renterne er

meget lave, eller som det ses for nuværende i en række EU-lande, herunder

Danmark, ligefrem negative. Reglerne for beregningen af renterisiko tager

i dag bl.a. ikke højde for, at renterne kan falde yderligere i en situation,

hvor renteniveauet allerede er under nul.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag til ændring af Solvens

II-direktivet, der målrettet udvikler de eksisterende regler. Det er vigtigt,

at kapitalkravene fortsat sikrer, at forsikrings- og pensionsselskaber er

solvente og kan imødekomme deres forpligtelser til gavn for forsikringsta-

gerne. Forsikrings- og pensionsselskaberne skal også i højere grad kunne

understøtte langsigtede investeringer, særligt mhp. at kunne understøtte

den grønne omstilling, ligesom det er vigtigt, at selskabernes kapitalkrav

fortsat er risikofølsomme, dvs. de afspejler de reelle risici fra eksempelvis

det lave renteniveau.

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. For-

slaget forventes samtidig at kunne have statsfinansielle konsekvenser samt

væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Generelt bemærkes, at æn-

dringerne af Solvens II-direktivet skal udmøntes i en kommende ændring

af den delegerede Solvens II-forordning. Først herefter kan de samlede

økonomiske konsekvenser af forslaget vurderes nærmere, herunder konse-

kvenser for danske pensionsopsparere, investeringer i den grønne omstil-

ling og statsfinansielle konsekvenser. Ændringen af den delegerede Sol-

vens II-forordning vil formelt ske efter ikrafttrædelsen af det ændrede Sol-

vens II-direktiv.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

2/20

Forslaget forhandles nu i Rådet mhp. at opnå enighed blandt EU-landene,

hvorefter det skal forhandles og vedtages med Europa-Parlamentet i den

almindelige lovgivningsprocedure.

2. Baggrund

EU’s overordnede regelsæt for forsikringsselskaber udgøres af Solvens II-

reglerne, der består af Solvens II-direktivet (direktiv 2009/138/EF) og til-

knyttede retsakter, særligt Kommissionens delegerede forordning 2015/35

(herefter Solvens II-forordningen). Solvens II-direktivets bestemmelser

har fundet anvendelse i EU-landene siden 1. januar 2016. Solvens II-

direktivet er i Danmark primært implementeret i lov om finansiel virksom-

hed og en række underliggende bekendtgørelser.

Formålet med Solvens II-reglerne er at sikre beskyttelse af forsikringsta-

gerne, at understøtte den finansielle stabilitet, at give forsikringsselska-

berne ensartede regler inden for det indre marked og at øge europæiske

forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt.

Solvens II-reglerne omfatter de fleste typer af forsikringsselskaber, herun-

der skadesforsikringsselskaber, genforsikringsselskaber samt livsforsik-

ringsselskaber.

De fleste danske pensionsselskaber er livsforsikringssel-

skaber og er dermed underlagt Solvens II. Det er derudover i dansk ret

fastlagt, at de fleste danske pensionsselskaber, der ikke er livsforsikrings-

selskaber, men er organiseret som pensionskasser, også skal være under-

lagt Solvens II-reglerne. Dette er ud fra hensynet til, at kunderne i hele

pensionssektoren skal have en ensartet beskyttelse, samt for at sikre lige

konkurrencevilkår på det danske pensionsmarked.

Solvens II-reglerne fastsætter bl.a. regler for tilsyn samt kapitalkrav for

forsikrings- og pensionsselskaber, der skal sikre, at de er solvente og kan

imødekomme deres fremtidige forpligtelser over for deres kunder (fx for-

sikrings- og pensionsudbetalinger).

Opdrag for revision af Solvens II-reglerne

Det er i Solvens II-direktivet fastsat, at der senest 1. januar 2021 skal fore-

tages en evaluering af de eksisterende regler.

Derudover offentliggjorde Kommissionen i september 2020 en handlings-

plan for at fremme kapitalmarkedsunionen (”Capital Markets Union” –

CMU), der er en samlebetegnelse for tiltag, der skal fremme investeringer

samt styrke kapitalmarkederne på tværs af EU og øge deres integration. Ét

Livsforsikringsselskaber er selskaber, hvor den forsikredes liv er af interesse. De kan fx

indebære pensionsudbetalinger, (en såkaldt livrente) eller udbetalinger i tilfælde af døds-

fald.

Den eneste type pensionsselskab, der ikke er underlagt Solvens II-reglerne, er de så-

kaldte firmapensionskasser, der har eget lovgrundlag (lov om firmapensionskasser). De

udgør i Danmark ca. 1 pct. af markedet målt på alle selskabernes hensættelser til pension.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

3/20

tiltag i handlingsplanen er en målrettet revision af Solvens II mhp. at un-

derstøtte, at forsikringsvirksomheder kan foretage flere langsigtede inve-

steringer, dvs. investeringer med en lang horisont.

En revision af Solvens II-reglerne blev støttet i Rådets konklusioner om

handlingsplanen, der blev vedtaget på ECOFIN 1. december 2020.

Rådet

understreger i sine konklusioner, at revisionen fortsat skal understøtte fi-

nansiel stabilitet, forbrugerbeskyttelse og en risikobaseret tilgang til sel-

skabernes kapitalkrav.

Evaluering af Solvens II-reglerne

og EIOPA’s anbefalinger til ændringer

af reglerne

Kommissionen anmodede i februar 2019 Den Europæiske Tilsynsmyndig-

hed for Forsikrings og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) om at

lave en forberedende teknisk evaluering af Solvens II-reglerne og en række

anbefalinger til brug for Kommissionens forberedelse af forslaget.

EIOPA’s evaluering

og anbefalinger blev fremlagt for Kommissionen den

17. december 2020. Evalueringen konkluderede, at Solvens II-reglerne

overordnet er velfungerende. EIOPA anbefaler på den baggrund en udvik-

ling og justering af regelsættet frem for grundlæggende ændringer af de

eksisterende

regler (såkaldt ”evolution frem for en revolution”).

Anbefa-

lingerne falder under tre overordnede områder:

En balanceret opdatering af de regulatoriske krav,

der afspejler,

at Solvens II-reglerne overordnet er velfungerende, men bør juste-

res. EIOPA anbefaler bl.a. at justere, hvordan forsikring- og pensi-

onsselskaber beregner den aktuelle værdi af deres langsigtede for-

pligtelser, fx fremtidige pensionsudbetalinger. EIOPA anbefaler, at

denne beregning, der er baseret på den langsigtede udvikling i ren-

terne, ændres til i højere grad end de nuværende regler at tage ud-

gangspunkt i de markedsbaserede renter. Ændringen vil ifølge

EIOPA sikre mere retvisende beregninger af selskabernes fremti-

dige forpligtelser, og dermed en mere retvisende vurdering af, om

selskaberne er solvente. Ændringen ventes at medføre en stigning i

selskabernes kapitalkrav, fordi den aktuelle situation med meget

lave renter øger den beregnede nutidsværdi af selskabernes fremti-

dige forpligtelser, fx pensionsudbetalinger. EIOPA anbefaler om-

vendt nogle lettelser i kapitalkravene, herunder bl.a. at sænke kapi-

talkravene vedr. langsigtede investeringer i aktier, bl.a. for at støtte

den grønne omstilling.

Denne samlede gruppe af anbefalinger er

ifølge EIOPA samlet set omkostningsneutral for selskaberne på eu-

ropæisk niveau.

ECOFIN’s konklusioner, december 2020 (reference:

ST-12898/1/20 REV 1)

Link til EIOPA’s anbefalinger og analyser vedr. revision af Solvens II-reglerne:

https://www.eiopa.europa.eu/document-library/opinion/opinion-2020-review-of-sol-

vency-ii_en.

Langsigtede investeringer i aktier defineres af EIOPA på baggrund af en række kriterier,

der skal opfyldes for at porteføljen kan få det lavere kapitalkrav, herunder bl.a. at aktie-

porteføljen holdes i en periode på mindst fem år i gennemsnit og at porteføljen af lang-

sigtede investeringer er tilstrækkelig spredt på flere aktier (diversificeret).

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

4/20

En anerkendelse af den økonomiske situation med lave og ne-

gative renter.

EIOPA anbefaler, at der i forsikrings- og pensions-

selskabernes kapitalkrav skal tages bedre højde for den aktuelle si-

tuation med langvarigt lave og endda negative renter. Forsikrings-

og pensionsselskabers kapitalkrav er risikobaserede, dvs. kapital-

kravet skal afspejle de risici, som selskaberne har. Renterisiko er

central for forsikrings- og pensionsselskaber, da renteændringer på-

virker værdien af deres aktiver (investeringer) og passiver (forplig-

telser). Udfordringen er, at de nuværende regler ikke afspejler, at

renter godt kan falde yderligere, også selvom renterne allerede er

negative. Det skyldes at negative renter ikke var aktuelt dengang,

de nuværende regler blev lavet. EIOPA anbefaler derfor at ændre

kapitalkravet for renterisiko, så reglerne bliver tidssvarende og af-

spejler selskabernes faktiske risici. Anbefalingen vil isoleret set øge

kapitalkravene for selskaberne.

Sikring af en komplet regulatorisk værktøjskasse med bedre

forsikringstagerbeskyttelse.

EIOPA anbefaler, at det bør ske ved

at udbygge reglerne med såkaldte makroprudentielle værktøjer,

dvs. hvordan forsikrings- og pensionsselskaberne pålægges at tage

hensyn til, at deres investeringer kan påvirke stabiliteten i den sam-

lede finansielle sektor og realøkonomien. Derudover bør man har-

monisere reglerne for dels genopretning og afvikling af forsikrings-

selskaber og dels nationale forsikringsgarantiordninger, dvs. ord-

ninger, der yder erstatninger og dækninger til forsikringstagere

m.fl., når et forsikringsselskab bliver konkursramt.

Da der er tale

om anbefalinger om at indføre nye regler, vil konsekvenserne af-

hænge af, hvordan de nye regler udformes.

Kommissionen er i sit forslag ikke

forpligtet til af følge EIOPA’s anbefa-

linger.

EU-Kommissionens forslagspakke

Som opfølgning på evalueringen af Solvens II og EIOPA's anbefalinger

har Kommissionen den 22. september 2021 fremlagt en pakke af forslag

på forsikringsområdet. Pakken består af:

1) Forslag til revision af Solvens II-direktivet,

2) Forslag til et nyt EU-direktiv for genopretning og afvikling af for-

sikrings- og pensionsselskaber samt,

3) Meddelelse, hvori Kommissionen bl.a. redegør for sine overvejel-

ser i forhold til at harmonisere reglerne for nationale forsikrings-

garantiordninger for forsikringstagere i EU.

Dette notat behandler alene forslag nr. 1. I forhold til forslag 2 om et nyt

EU-direktiv for genopretning og afvikling af forsikringsselskaber har

I Danmark har vi Garantifonden for Skadesforsikringsselskaber, der dækker forsikrings-

tagere og andre begunstigede i tilfælde af konkurser i skadesforsikringsselskaber.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

5/20

Kommissionen valgt at fremsætte et særskilt forslag på området, som be-

handles i særskilt grund- og nærhedsnotat.

Meddelelsen er ligeledes behandlet i særskilt grund- og nærhedsnotat.

Det

bemærkes i den forbindelse, at Kommissionen i sin meddelelse redegør for,

at det er valgt ikke at følge

EIOPA’s anbefaling om EU-harmoniserede

regler for forsikringsgarantiordninger, idet Kommissionen har vurderet, at

det ikke er det rette tidspunkt til en sådan løsning.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 53(1) og 62 i Traktat om Den Europæ-

iske Unions Funktionsmåde (TEUF). Europa-Parlamentet og Rådet er med-

lovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Kommissionen præsenterede som en del af en pakke på forsikringsområdet

den 22. september 2021 et forslag til revision af Solvens II-direktivet, jf.

ovenfor. Forslaget er modtaget i dansk sprogversion den 17. november

2021.

Kommissionen har overordnet

valgt at følge EIOPA’s tekniske rådgivning

(jf. baggrund) på en lang række områder, men dog med enkelte undtagel-

ser. Der er således i tråd med EIOPA's anbefalinger overordnet tale om en

udvikling og justering af regelsættet frem for grundlæggende ændringer af

de eksisterende regler (såkaldt ”evolution frem for en revolution”).

Forslaget har til formål at gøre forsikrings- og pensionsselskaber mere ro-

buste over for kriser både i fremtiden og i den nuværende situation med

lave og endda negative renter. Forslaget har også til hensigt at indføre for-

enklede og mere proportionale regler for små og mindre risikofyldte sel-

skaber. Derudover er formålet at styrke de europæiske forsikringsselska-

bers bidrag til den økonomiske genopretning efter COVID-19-pandemien,

bidrage til at gøre fremskridt hen imod kapitalmarkedsunionen og kanali-

sere midler til den europæiske grønne pagt (European Green Deal).

Forslaget til revision af Solvens II-direktivet er i flere tilfælde alene fore-

slag om en ændring af Kommissionens bemyndigelser til at udstede dele-

gerede retsakter. Det vil sige, at disse ændringer konkret skal udmøntes i

en kommende ændring af den delegerede Solvens II-forordning. Dette vil

formelt ske efter ikraftrædelsen af det ændrede Solvens II-direktiv.

Forslagets væsentligste nye eller ændrede bestemmelser falder inden for

følgende otte områder:

1. Mere markedskonform værdiansættelse af langsigtede forpligtelser

(ekstrapolation af rentekurven)

2. Ændrede kapitalregler for at undgå procyclisk adfærd

3. Ændring af kapitalkravet for renterisiko ift. eksistensen af negative

renter

4. Lempede betingelser for at opnå lavere kapitalkrav for såkaldte

langsigtede investeringer.

Link til grund- og nærhedsnotat på meddelelsen:

https://www.ft.dk/samling/20211/alm-

del/eru/bilag/33/2467067.pdf

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

6/20

Proportionalitet herunder rapportering og indberetninger

Makroprudentielle værktøjer

Klima og bæredygtighed

Tilsyn med koncerner, grænseoverskridende aktiviteter m.m.

De væsentligste hovedtræk inden for områderne gennemgås i det følgende.

3.1 Mere markedskonform værdiansættelse af langsigtede forpligtelser

(ekstrapolation af rentekurven)

Kommissionen foreslår at ændre den måde, forsikrings- og pensionsselska-

ber beregner og værdiansætter deres langsigtede forpligtelser. Den bereg-

nede værdiansættelse spejles i, hvor meget kapital selskaberne samlet skal

hensætte for at dække deres fremtidige forpligtelser over for deres forsik-

ringstagere og andre begunstigede fra forsikringerne. Ændringen sker kon-

kret ved forslag om ændring af måden, den såkaldte risikofrie rentekurve

estimeres (estimeringen sker ved såkaldt ekstrapolation

). Den risikofrie

rentekurve er central i beregningen af nutidsværdien af selskabernes lang-

sigtede forpligtelser, dvs. hvor meget kapital selskaberne skal have nu for

at kunne leve op til deres forpligtelserne i fremtiden.

Formålet med ændringen er, at værdiansættelsen i højere grad skal afspejle

markedsudviklingen og skal blive mere markedskonform.

Forslaget vil betyde, at selskabernes værdiansættelse af de langsigtede for-

pligtelser i højere grad vil afspejle den økonomiske virkelighed. Det vil

imidlertid også betyde, at selskaberne skal hensætte mere kapital end de

skal i dag for at dække deres eksisterende forpligtelser. Det giver forsik-

ringstagerne og andre begunstigede en højere sikkerhed for, at selskaberne

kan leve op til deres forpligtelser. Det vil samtidig give selskaberne mindre

"fri kapital", der ikke er hensat til at dække forpligtelser.

I lyset af påvirkningen af selskabernes kapitalsituation foreslår Kommissi-

onen at indfase ændringen gradvist og lineært frem mod 2032.

Det bemærkes, at der i direktivet alene foreslås en ændring af Kommissio-

nens bemyndigelse til at udstede delegerede retsakter på området. Det vil

sige, at ændringen konkret skal udmøntes i en kommende ændring af den

delegerede Solvens II-forordning. Der henvises i øvrigt til afsnit om er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

3.2. Ændrede kapitalregler for at undgå procyklisk adfærd

Kommissionen foreslår at ændre i de eksisterende regler på to områder, der

påvirker selskabernes kapitalkrav med henblik på at understøtte en mindre

procyklisk (konjunkturforstærkende) adfærd blandt forsikrings- og pensi-

onsselskaber. I en ugunstig situation på de finansielle markeder, hvor vær-

dien af aktier og andre aktiver ejet af selskaberne falder, vil selskaberne

kunne blive tvunget til at øge deres hensættelser (sætte mere kapital til

Ekstrapolation er estimater af ukendte værdier baseret på en række af kendte værdier,

dvs. bl.a. med udgangspunkt i forventet fortsættelse af tendenser og sammenhænge i

kendte data.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

7/20

side), hvilket kan reducere mængden af nye investeringer. Ved en frygt for

yderligere fald på de finansielle markeder vil selskaberne endvidere kunne

have et incitament til at frasælge deres aktier og andre investeringer for at

undgå yderligere tab. Begge effekter vil kunne bidrage til at forværre mar-

kedssituationen og lede til yderligere fald i værdien af aktier m.v., dvs. den

nedadgående konjunktur i markedet kan blive forstærket af selskabernes

adfærd. Procyklisk adfærd kan dog også være, at selskaberne vil kunne

bidrage til en uhensigtsmæssig forøgelse af priserne og overophedning

m.v. på de finansielle markeder, hvis kravene på kapitalområdet ikke ska-

ber incitamenter for selskaberne til at holde lidt igen i situationer med over-

ophedning.

For at modvirke, at de generelle regler kan bidrage til at selskaberne har

procyklisk (konjunkturforstærkende) adfærd, er der allerede i dag regler,

der giver selskaberne en automatisk "justering" af kapitalkravene ved ud-

sving på de finansielle markeder. Reglerne fungerer ved at give selskaber

en kapitalmæssig lempelse ("justeringen"), når der er uro på de finansielle

markeder, og omvendt kan kapitalkravene øges ved store stigninger på de

finansielle markeder.

Kommissionen foreslår at ændre reglerne på området ved ændring af:

- Den såkaldte volatilitetsjustering

- Den såkaldte symmetriske aktiejustering

3.2.1. Ændring af volatilitetsjusteringen

Kommissionen foreslår at øge den såkaldte volatilitetsjustering. Formålet

med volatilitetsjusteringen er at sikre, at forsikrings- og pensionsselska-

berne ikke med kort varsel skal øge deres hensættelser i en situation med

en ugunstig udvikling på de finansielle markeder, dvs. hvor værdien af bl.a.

obligationer ejet af selskaberne falder.

Volatilitetsjusteringen fungerer ved at give selskaber en kapitalmæssig

lempelse, når der er uro på de finansielle markeder. Dvs. når der er udsving

på de finansielle markeder øges volatilitetsjusteringen, hvorimod den

mindskes i mere rolige perioder. På denne måde reduceres den procykliske

adfærd. Rent teknisk fungerer volatilitetsjusteringen som et tillæg til den

risikofrie rentekurve, som selskaberne bruger til at værdiansætte deres for-

pligtelser. Dermed mindskes kravet til, hvor meget kapital selskaberne skal

sætte til side til at dække deres forpligtelser, når der er uro på de finansielle

markeder.

Forslaget om at øge volatilitetsjusteringen vil betyde, at selskaberne alt an-

det lige vil kunne få frigivet mere kapital end i dag i en situation med en

ugunstig udvikling i markederne, men størrelsesordenen vil afhænge af,

hvor store udsving i markederne, der observeres.

Kommissionen foreslår samtidig også at løse to udfordringer, som den nu-

værende volatilitetsjustering har givet anledning til. Den ene udfordring

vedrører såkaldt overkorrektion (”overshooting”), hvor volatilitetsjusterin-

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

8/20

gen overkorrigerer og ligefrem resulterer i, at selskaber kan gå styrket igen-

nem en periode med særligt stor uro på de finansielle markeder. Det sås

senest under markedsuroen i marts 2020 grundet COVID-19, hvor flere

danske pensionsselskaber kontraintuitivt kom igennem perioden med styr-

ket solvens. Den anden udfordring vedrører volatilitetsjusteringens hånd-

tering af kortsigtet markedsvolatilitet. Da formålet med volatilitetsjusterin-

gen netop er at undgå procyklisk adfærd, er det uhensigtsmæssigt, at kort-

sigtet markedsvolatilitet har for stor effekt på volatilitetsjusteringens stør-

relse og dermed på selskabernes solvens. Derfor ønsker Kommissionen at

mindske effekten af kortsigtet markedsvolatilitet på volatilitetsjusteringen,

så selskabernes solvenssituation bliver mere stabil.

Det bemærkes, at der i direktivet alene foreslås en ændring af Kommissio-

nens bemyndigelse til at udstede delegerede retsakter på området. Det vil

sige, at ændringen konkret skal udmøntes i en kommende ændring af den

delegerede Solvens II-forordning. Der henvises i øvrigt til afsnit om er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

3.2.2. Ændring af den symmetriske aktiejustering

Kommissionen foreslår også at øge den såkaldte symmetriske aktiejuste-

ring, der fungerer som en justering af det faste kapitalkrav for investeringer

i aktier afhængig af udsvingene på aktiemarkederne.

Formålet med den symmetriske aktiejustering er at reducere procyklisk ad-

færd. Den fungerer ved at give selskaberne en kapitallempelse, når aktie-

markederne er faldet meget. Det frigiver kapital til, at selskaberne bedre

kan fastholde deres investeringer igennem en kriseperiode, og ikke er nød-

saget til at sælge. Omvendt fungerer den symmetriske aktiejustering også

ved at øge kapitalkravene, når aktiemarkederne er steget meget, hvilket

binder kapital og skal forhindre selskaberne i at påtage sig unødigt store

risici, når markederne er positive.

Forslaget vil betyde, at der kan ske en større justering (fra 10 pct. til 17

pct.) af det almindelig kapitalkrav for aktieinvesteringer

afhængig af ud-

svingene på aktiemarkederne. Det betyder, at ændringen giver mulighed

for en større kapitallempelse i tilfælde af fald på aktiemarkederne og et

højere kapitaltillæg i tilfælde af store stigninger på aktiemarkederne. For-

slaget om forhøjelse af den mulige justering vil betyde, at justeringen kan

håndtere større udsving i priserne på kapitalmarkederne uden at selska-

berne presses ud i procyclisk adfærd.

Det bemærkes, at der i direktivet alene foreslås en ændring af Kommissio-

nens bemyndigelse til at udstede delegerede retsakter på området. Det vil

sige, at ændringen konkret skal udmøntes i en kommende ændring af den

delegerede Solvens II-forordning. Der henvises i øvrigt til afsnit om er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

De almindelig kapitalkrav for aktieinvesteringer forudsætter, at et selskab skal holde

tilstrækkelig kapital til at kunne dække et markedsværditab på 39 pct. for børsnoterede

aktier og 49 pct. for ikke-børsnoterede aktier.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

9/20

3.3. Ændring af kapitalkravet for renterisiko ift. eksistensen af negative

renter

Kommissionen foreslår endvidere at ændre kapitalkravet for renterisiko, så

det bedre afspejler den nuværende situation, hvor renterne er lave og også

kan falde yderligere, også selvom de allerede er negative. Kommissionen

foreslår desuden, at ændringen indfases over en femårig periode. Renteri-

siko er central for forsikrings- og pensionsselskaber, da renteændringer på-

virker værdien af deres aktiver (investeringer) og passiver (forpligtelser).

De nuværende regler tager ikke højde for, at renter kan være negative, da

negative renter ikke var aktuelt, dengang reglerne blev lavet. Det er derfor

essentielt at ændre kapitalkravet for renterisiko, så reglerne er tidssvarende

og afspejler selskabernes faktiske risici.

Forslaget vil betyde, at selskaberne vil få højere kapitalkrav.

Det bemærkes, at der i direktivet alene foreslås en ændring af Kommissio-

nens bemyndigelse til at udstede delegerede retsakter på området. Det vil

sige at ændringen konkret skal udmøntes i en kommende ændring af den

delegerede Solvens II-forordning. Der henvises i øvrigt til afsnit om er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

3.4. Lempede betingelser for tilkendelse af et lavere kapitalkrav for så-

kaldte langsigtede investeringer.

Kommissionen foreslår også at lempe betingelserne for tilkendelse af et

lavere kapitalkrav for såkaldte langsigtede investeringer. Formålet med et

lavere kapitalkrav for langsigtede investeringer er at understøtte forsik-

rings- og pensionssektorens rolle som langsigtet investor.

De almindelig kapitalkrav for aktieinvesteringer forudsætter, at et selskab

skal holde tilstrækkelig kapital til at kunne dække et markedsværditab på

39 pct. for børsnoterede aktier og 49 pct. for ikke-børsnoterede aktier. Den

8. marts 2019 vedtog Kommissionen et lempet kapitalkrav på 22 pct. for

såkaldt langsigtede investeringer i Solvens II-forordningen, hvormed sel-

skaberne altså skal sætte væsentligt mindre kapital til side i forhold til de

almindelig kapitalkrav for aktieinvesteringer. Kommissionens argument

for det lavere kapitalkrav ift. risiko er, at de almindelig kapitalkrav er ba-

seret på risikoopgørelser målt på 1-års sigt, men at langsigtede investerin-

gers risiko skal opgøres på længere sigt.

Kommissionen foreslår at lempe betingelserne for at få tilkendt det lavere

kapitalkrav for langsigtede investeringer. Baggrunden er, at Kommissio-

nen har erfaret, at få selskaber anvender det lempede kapitalkrav for lang-

sigtede investeringer.

Forslaget vil betyde, at selskaberne vil kunne få et lavere kapitalkrav for

de grupper af investeringer, der klassificeres som langsigtede investerin-

ger. Effekten vil afhænge af betingelserne (ift. hvilke eksisterende investe-

ringer som vil kunne omfattes) og i hvor høj grad selskaberne vil anvende

ordningen.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

10/20

Det bemærkes, at der i direktivet alene foreslås en ændring af Kommissio-

nens bemyndigelse til at udstede delegerede retsakter på området. Det vil

sige at ændringen konkret skal udmøntes i en kommende ændring af den

delegerede Solvens II-forordning. Der henvises i øvrigt til afsnit om er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

3.5 Proportionalitet herunder rapportering og indberetning

Kommissionen foreslår at udvide de nuværende proportionalitetsbestem-

melser, så flere små og mindre risikofyldte selskaber kan undtages fra hele

eller dele af Solvens II-reglerne.

De selskaber, der generelt er undtaget fra Solvens II-reglerne, klassificeres

i dansk ret som de såkaldte gruppe 2-forsikringsselskaber. Det er op til de

enkelte EU-lande af fastsætte nationale regler for gruppe 2-forsikringssel-

skaberne. I dag er grænseværdierne for, hvornår et forsikringsselskab er et

gruppe 2-selskab: selskaber, der har præmieindbetalinger under 5 mio.

euro (knap 40 mio. DKK) og hensættelser under 25 mio. euro (knap 190

mio. DKK).

Kommissionen foreslår at øge grænsen for præmiebetalinger fra 5 til 15

mio. euro (godt 110 mio. DKK) samt øge grænsen for hensættelser fra 25

til 50 mio. euro (ca. 375 mio. DKK), hvilket vil fritage flere, særligt små

skadesforsikringsselskaber, fra Solvens II-reglerne

Finanstilsynet vurderer umiddelbart, at Kommissionens forslag vil have

begrænset effekt i det danske marked og betyde, at yderligere syv danske

skadesforsikringsselskaber fra gruppe 1 vil overgå til gruppe 2. Antallet

kan dog variere afhængig af, hvornår reglerne træder i kraft, og hvordan

det danske marked ser ud til den tid, men antallet vil formentlig ikke blive

større end ti. Finanstilsynet forventer ikke ændringer for de danske pensi-

onsselskaber, der er er underlagt Solvens-II-reglerne.

Kommissionen foreslår også at indføre et nyt begreb i Solvens II-reglerne,

såkaldte lavrisikoprofilselskaber (LRP-selskaber), som vil blive fritaget for

en række af Solvens II-reglerne. Ændringerne for LRP-selskaber vil bl.a.

være:

•

Færre rapporterings- og indberetningskrav

•

Samme person kan varetage flere nøglefunktioner

•

Interne politikker skal kun opdateres hvert tredje år

•

Bestyrelsens egen vurdering af risiko og solvens skal kun foretages

hvert andet år

•

Livsforsikringsforpligtelser med optioner og garantier, der ikke er

væsentlige, må værdiansættes vha. en deterministisk model

Ved udgangen af 2020 var der i Danmark 27 pensionsselskaber og 52 skadesforsik-

ringsselskaber, der var såkaldte gruppe 1-forsikringsselskaber underlagt Solvens II-

reglerne. Derudover var der otte skadesforsikringsselskaber, der var såkaldte gruppe 2-

forsikringsselskaber undtaget fra Solvens II-reglerne.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

11/20

Finanstilsynet vurderer umiddelbart, at 13 skadesforsikringsselskaber og

maksimalt to danske livsforsikringsselskaber vil kunne klassificeres som

såkaldte LRP-selskaber.

Derudover vil andre selskaber, der ikke klassificeres som enten gruppe 2-

forsikringsselskaber eller LRP-selskaber, stadig kunne få gavn af propor-

tionalitetsprincippet i forskellige sammenhænge under forudsætning af

godkendelse fra den nationale tilsynsmyndighed (i Danmark Finanstilsy-

net).

Vedrørende rapportering foreslår Kommissionen at indføre et revisions-

krav på selskabernes rapportering af solvensbalancen, der offentliggøres

som en del af rapporten om solvens og finansiel situation eller som en del

af den samlede rapport om solvens og finansiel situation.

3.6 Makroprudentielle værktøjer

Kommissionen foreslår at supplere de nuværende regler med et makropru-

dentielt fokus, så reglerne i højere grad skal afspejle, at forsikrings- og

pensionsselskabers aktiviteter kan påvirke den samlede finansielle sektor

og realøkonomien. Reglerne skal adressere opbygningen af såkaldte syste-

miske risici i forsikrings- og pensionssektoren. Et eksempel på en syste-

misk risiko kunne være et pensionsselskab, der sælger ud af sine aktiver,

når der er uro på de finansielle markeder og dermed bidrager til at styrke

uroen. Et andet eksempel kunne være et stort rejseforsikringsselskab, der

bliver nødlidende og derfor ikke længere kan servicere kundernes forsik-

ringspolicer. Uden forsikringsdækning vil nogle forsikringstagere måske

undlade visse aktiviteter så som at rejse, hvilket vil kunne påvirke realøko-

nomien.

Kommissionen foreslår derfor at justere dels den årlige vurdering af egen

risiko og solvens, som forsikringsselskabets bestyrelse foretager, dels det

såkaldte prudent person-princip

, der regulerer selskabernes investerings-

aktiviteter, så der tages eksplicit højde for makroøkonomiske overvejelser

og analyser. Selskaberne skal også overveje, hvordan deres aktiviteter og

investeringsadfærd påvirker opbygningen af systemiske risici for den sam-

lede finansielle sektor og realøkonomien.

Derudover foreslår Kommissionen at introducere nye krav om både likvi-

ditetsstyring og -planlægning i forsikrings- og pensionsselskaber. Formålet

er at skærpe overvågningen af likviditetsrisici i forsikrings- og pensions-

sektoren, da selskabernes likviditetssituation kan påvirke den samlede fi-

nansielle sektor og realøkonomien i særligt ugunstige scenarier.

Prudent person-princippet indebærer, at selskaber alene må investere i aktiver, hvis ri-

sici selskabet kan forstå og håndtere. Princippet indebærer bl.a. krav om, at selskaberne

skal kunne identificere, måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om investerin-

gernes risici, og skal sikre tilstrækkelig sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet i den

samlede portefølje.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

12/20

Kommissionen foreslår også at give de nationale tilsynsmyndigheder mu-

lighed for at begrænse og suspendere dividendeudbetalinger og aktietilba-

gekøb m.m. Det gælder dog kun i exceptionelt ugunstige perioder, der po-

tentielt kan true den finansielle stabilitet i sektoren eller det samlede finan-

sielle system.

Det bemærkes, at Kommissionen har valgt ikke at inkludere en del af

EIOPA’s anbefalinger på det makroprudentielle område vedr. opbygning

af systemiske risici i forsikringssektoren, jf. EIOPA's anbefalinger i bag-

grundsafsnittet. Kommissionen har haft fokus på at kalibrere forslaget, så

det i højere grad skal afspejle, at forsikringssektoren er mindre systemisk

end banksektoren. Således har Kommissionen valgt ikke at inkludere

EIOPA’s anbefalinger om et systemisk kapitalkrav og muligheden for ka-

pitaltillæg for systemisk risiko, overvågningsgrænser for koncentrationsri-

siko og planer for håndtering af systemisk risiko i Kommissionens forslag.

3.7 Klima og bæredygtighed

Kommissionen foreslår at indføre et nyt krav om, at forsikrings- og pensi-

onsselskaber skal lave klimascenarieanalyser, der kan hjælpe selskaberne

med at identificere klimarelaterede finansielle risici med væsentlig betyd-

ning for selskabernes forretningsmodel og -aktiviteter. For pensionsselska-

ber kan der være væsentlig risiko forbundet med at investere i CO2-tunge

virksomheder, der kan blive pålagt CO2-skatter i fremtiden, mens der for

skadesforsikringsselskaber kan være væsentlig risiko forbundet med at for-

sikre fysiske objekter, der er ekstra udsatte for ekstreme vejrhændelser.

Derudover foreslår Kommissionen at give EIOPA to nye mandater på

klima- og bæredygtighedsområdet. For det første skal EIOPA inden 2023

foretage en ny vurdering af, om der er fagligt grundlag for at pålægge

grønne investeringer lavere kapitalkrav eller alternativt pålægge brune in-

vesteringer øgede kapitalkrav. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at EIOPA al-

lerede som forberedelse til revisionen af Solvens II-reglerne har foretaget

en sådan vurdering. EIOPAs vurdering var, at der ikke var fagligt belæg

for justerede kapitalkrav for grønne eller brune investeringer.

For det andet skal EIOPA også regelmæssigt revidere kalibreringen af ka-

pitalkravet for naturkatastrofer, så parametrene ikke bliver forældede og

undervurderer den faktisk risiko i takt med, at klimaforandringerne udvik-

ler sig. Kapitalkravet for naturkatastrofer er særligt relevant for skadesfor-

sikringsselskaber, der forsikrer fysiske objekter som er udsatte for skader i

tilfælde af ekstreme vejrhændelser.

3.8 Tilsyn med koncerner, grænseoverskridende aktiviteter m.m.

Kommissionen foreslår at styrke tilsynet med koncerner, grænseoverskri-

dende aktiviteter m.m., da de nuværende regler har vist sig enten at være

for uklare eller uhensigtsmæssige. Kommissionen foreslår derfor at sup-

plere de nuværende regler med adskillige præciseringer, der skal gøre det

nemmere for de nationale tilsynsmyndigheder at føre tilsyn.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

13/20

For koncerntilsynsdelen har forslagene fokus på klarere definitioner samt

mere konsistens og ensartethed i tilsynet med koncerner og enkeltselska-

ber.

For den del, der vedrører grænseoverskridende aktiviteter, har forslagene

fokus på bedre samarbejde og informationsudveksling mellem nationale

tilsynsmyndigheder. Dette er i sagens natur særligt relevant i relation til

selskaber, der har aktiviteter i et såkaldt værtsland, der er forskelligt fra det

hjemland, hvor de er underlagt tilsyn. Kommissionen foreslår bl.a. at give

tilsynsmyndigheden i et værtsland større bemyndigelse i forhold til at ind-

hente relevant information fra tilsynsmyndigheden i hjemlandet og i sær-

lige tilfælde muligheden for at anmode om fælles tilsynsaktiviteter. Kom-

missionen foreslår også at give EIOPA en større rolle i forhold til at udrede

og afklare tvister mellem tilsynsmyndigheder, særligt i relation til kom-

plekse sager om netop grænseoverskridende aktiviteter.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke fastlagt sin holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at der er behov for at sikre en fælles ramme for

forsikringsselskabers ret til fri etablering og fri bevægelighed af tjenester.

Kommissionen vurderer, at en sådan ramme ikke kan tilvejebringes af EU-

landene hver for sig, og derfor er der behov for fælles EU-regler. Dette er

det nuværende Solvens II-direktiv udtryk for, og Kommissionen foreslår

alene ændringer til eksisterende EU-regulering.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering af, at forsikringsområdets

grænseoverskridende karakter nødvendiggør et fælles regelsæt på EU-

niveau. Det vurderes væsentlig at sikre forsikringstagere en høj beskyttelse

på tværs af EU-landene. Regeringen finder på den baggrund, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Solvens II-direktivet er hovedsageligt implementeret i lov om finansiel

virksomhed

med tilhørende bekendtgørelser. Dertil finder den eksiste-

rende lovgivning i Solvens II-forordningen direkte anvendelse i Danmark.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og

tilhørende bekendtgørelser.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser er opdelt i hhv. statsfinansielle, erhvervs-

økonomiske og samfundsøkonomiske konsekvenser.

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1447

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

14/20

Generelt bemærkes, at en stor del af ændringerne af Solvens II-reglerne

skal udmøntes i en kommende ændring af den delegerede Solvens II-

forordning. Ændringen af den delegerede Solvens II-forordning vil formelt

først ske efter vedtagelsen af nærværende forslag, som justerer Kommissi-

onens beføjelser til at vedtage delegerede retsakter. Kommissionen har dog

igangsat de første uformelle forberedelser til de kommende ændringer af

Solvens II-forordningen. I det omfang Kommissionen i denne proces frem-

sender konkrete udkast til teksten for de kommende ændringer i Solvens

II-forordningen vil det evt. kunne bidrage til, at en nærmere vurdering af

de økonomiske konsekvenser.

I henhold til retningslinjerne for den danske EU-beslutningsprocedure skal

forslag til væsentlige delegerede retsakter forelægges for Folketingets Eu-

ropaudvalg og skal i så fald vurderes i et notat til udvalget efter fremsæt-

telse. Det forventes, at Kommissionens efterfølgende forslag til en ændring

af Solvens II-forordningen vil være væsentligt i lyset af de forventede øko-

nomiske konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil potentielt betyde øgede tilsynsforpligtelser for Finanstilsynet og

dermed behov for flere ressourcer til at føre tilsyn med de nye krav. Konkret

vil de nye tilsynsforpligtelser i relation til tilsyn med koncerner og grænse-

overskridende aktiviteter potentielt medføre øgede tilsynsbyrder.

Forslaget om at selskaberne skal udarbejde klimascenarieanalyser og ind-

drage bæredygtighedsrelaterede risici i deres risikostyring vil potentielt

også kunne medføre behov for flere ressourcer og kompetenceudvikling i

Finanstilsynet med henblik på at kunne føre et kvalificeret tilsyn med det

nye risikoområde.

Yderligere kan der være en midlertidig arbejdsbyrde for Finanstilsynet for-

bundet med at bidrage til arbejdet med udvikling af delegerede retsakter samt

retningslinjer og tekniske standarder på områderne.

Finanstilsynet finansieres gennem bidrag fra de finansielle virksomheder un-

der tilsyn, og det vil derfor ikke have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal hol-

des inden for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvej-

ledningens pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde

udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgif-

terne skulle afklares særskilt.

Forslaget kan i et vist omfang potentielt have indirekte statsfinansielle kon-

sekvenser. Kapitalkrav er således et rammevilkår for selskaberne, som po-

tentielt kan påvirke deres investeringer og statens indtægter fra pensions-

afkastbeskatning. Det er generelt forbundet med stor usikkerhed at vurdere

sådanne sammenhænge.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

15/20

De direkte og indirekte statsfinansielle konsekvenser vil endvidere kunne

påvirkes af konsekvenserne fra ændringen af den delegerede Solvens II-

forordning efter vedtagelsen af ændringerne i Solvens II-direktivet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes umiddelbart at have generelle positive samfundsøkono-

miske konsekvenser i Danmark.

Forslaget har til hensigt at understøtte de europæiske forsikringsselskabers

investeringer, herunder bidrag til den økonomiske genopretning efter

COVID-19-pandemien, at gøre fremskridt hen imod kapitalmarkedsunio-

nen og kanalisere midler til den europæiske grønne pagt (European Green

Deal). I Danmark vil forslaget også finde anvendelse på pensionsselskaber.

Effekten på danske forsikrings- og pensionsselskabers investeringer af-

hænger dog af de erhvervsøkonomiske konsekvenser for selskaberne.

Forslagets nye krav om klimascenarieanalyser medfører at selskaberne

skal identificere klimarelaterede finansielle risici ved bl.a. deres investe-

ringer, hvilket kan bidrage til at understøtte yderligere grønne investeringer

idet disse har færre klimarelaterede risici.

Forslaget har samtidig til hensigt at styrke den finansielle stabilitet og for-

bedre forbrugerbeskyttelsen bl.a. ved at gøre forsikrings- og pensionssel-

skaber mere robuste over for kriser i fremtiden og den nuværende situation

med lave og endda negative renter. Mere robuste forsikrings- og pensions-

selskaber vil også generelt kunne have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Tilsvarende har forslagene også til hensigt at adressere opbygningen af sy-

stemiske risici i forsikrings- og pensionssektoren, der kan påvirke den sam-

lede finansielle sektor og realøkonomien.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at kunne medføre væsentlige erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. De endelige konsekvenser kan dog ikke vurderes nærmere og

kvantificeres, før en række ændringer i den delegerede Solvens II-

forordning også er præsenteret, jf. ovenfor.

Kommissionen har i deres konsekvensanalyse taget afsæt i en vurdering af

den

samlede pakke

af ændringer i Solvens II-reglerne, dvs. både ændrin-

gerne i Solvens II-direktivet og efterfølgende ændringer i den delegerede

Solvens II-forordning. Sammenlignet med den nuværende situation anfø-

rer Kommissionen, at den samlede pakke

på sigt

vil resultere i mere eller

mindre uændret eller lidt forøget "fri" kapital for selskaberne udover kapi-

talkrav m.v. (afhængigt af markedsvilkårene). Denne analyse er dog fore-

taget på EU-niveau og ikke på lande-niveau.

Kommissionen har i deres konsekvensanalyse dog anført, at den samlede

pakke

på kort sigt

kan frigive 90 mia. euro (675 mia. DKK) på tværs af EU

øjeblikkeligt, efter regelændringerne træder i kraft. Kapital der så vil kunne

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

16/20

investeres mere frit og vil kunne bidrage til vækst og udvikling i EU. Fri-

givelsen af kapital på kort sigt afspejler Kommissionens forslag om at ind-

fase to af de kapitalbelastende ændringer over hhv. fem år og frem mod

2032. Det betyder med andre ord, at den frigivne kapital gradvist vil blive

bundet i årene efter at de nye regler træder i kraft.

Disse to kapitalbelastende forslag er; 1) forslaget om en mere markedskon-

form værdiansættelse af langsigtede forpligtelser og 2) ændringen af kapi-

talkravet for renterisiko, som begge vil blive fastlagt i den delegerede for-

ordning. Begge forslag skal udmøntes konkret i den senere ændring af den

delegerede Solvens II-forordning.

Forslaget om en mere markedskonform værdiansættelse af langsigtede for-

pligtelser (ændring af ekstrapoleringen af rentekurven) vurderes at kunne

have erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet selskaberne med ændringen

ventes at skulle afsætte flere midler til at afdække deres fremtidige forplig-

telse. Ændringen indfases dog gradvist frem mod 2032, og det er bl.a. ef-

fekten af denne indfasningsordning, som Kommissionen estimerer vil

kunne frigive en stor mængde kapital på kort sigt, jf. ovenfor. Effekten af

den gradvise indfasning ift. frigivelse af kapital er dog behæftet med en vis

usikkerhed, idet selskaberne skal risikostyre efter et princip om såkaldt

"going concern". Det betyder, at selskabernes risikostyring skal tage højde

for, at selskabet skal kunne fortsætte sin drift, herunder have kapital til at

leve op til deres forpligtelser, også på langt sigt. Når selskabet ved, at reg-

lerne og kapitalbindingen vil blive indfaset løbende, så skal selskaberne

derfor principielt risikostyre efter, hvor meget kapital de skal bruge i 2032,

hvor reglerne er fuldt indfaset. Den gradvise indfasning vil også kunne in-

debære byrder for sektoren, da selskaberne vil skulle administrere en ind-

fasningsperiode over en lang årrække, som potentielt ikke vil harmonere

med deres øvrige risikostyring. Når forslaget er fuldt indfaset forventes

ændringen at kunne medføre en mere retvisende værdiansættelse af forsik-

rings- og pensionsselskabers forpligtelser og dermed et mere retvisende

billede af i hvilket omfang selskaberne er solvente.

Forslaget om at ændre kapitalkravet for renterisiko vurderes også at kunne

have erhvervsmæssige konsekvenser, som dog også skal ses i lyset af en

femårig indfasningsperiode. Igen kan det bemærkes, at der er en risiko for,

at indfasningsperioden kommer til at medføre øget kompleksitet og ikke

får den lempende effekt som Kommissionen havde tiltænkt, da selskaberne

skal risikostyre efter et slutmål, hvor indfasningsperioden ikke længere har

effekt. Omvendt ventes ændringen af kapitalkravet for renterisiko at med-

føre, at de enkelte selskaber bliver mere robuste over for renteudsving.

Forslagene om at øge volatilitetsjusteringen og at lempe betingelserne for

tilkendelse af det lavere kapitalkrav for langsigtede investeringer vil af-

bøde en del af disse mulige, negative erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen vurderer i et scenarie, hvor 15 pct. flere aktieinvesteringer

kvalificerer som langsigtede, at den samlede kapitalkravsreduktion som

følge heraf vil frigive 10,5 mia. euro (knap 80 mia. DKK) på tværs af EU,

svarende til 6 pct. af de nuværende kapitalkrav. Endvidere har EU-

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

17/20

Kommissionen i sin meddelelse om forslagene

oplyst, at Kommissionen

agter at inkludere en reduktion af et andet kapitalbelastende krav (den så-

kaldte risikomargin) i den senere ændring af den delegerede Solvens II-

forordning.

Derudover vil forslaget om forenklede og mere proportionale regler for

små og mindre risikofyldte selskaber i sagens natur i særlig grad kunne

lette administrative byrder og frigøre ressourcer for disse selskaber.

Kommissionens forslag forventes også at indbære nye administrative kon-

sekvenser for sektoren. En ny ekstrapolationsmetode vil betyde, at sektoren

skal lære en ny model at kende, og implementere den i deres eksisterende

systemer. Dertil kommer, at indfasningsperioder kan medføre øget kom-

pleksitet. Derudover vil det kræve øgede ressourcer at gennemføre klima-

scenarieanalyser i selskaberne, som et nyt risikoområde, hvor der skal op-

bygges nye kompetencer bredt i sektoren. Det samme gælder i et vist om-

fang de makroprudentielle værktøjer, hvor konsekvenserne vil afhænge af

graden af minimumsharmonisering på området. Derudover vil et nyt revi-

sionskrav på solvensbalancen betyde øgede omkostninger i sektoren til

ekstern revision.

Det er vurderingen, at den samlede pakke af forslag kan være omkostnings-

neutral på kort sigt, når reglerne træder i kraft. Det er dog muligt, at de

danske selskaber vil opleve øgede kapitalkrav, om ikke andet gradvist frem

mod 2032 i takt med, at indfasningsperioderne udløber.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger d. 7. oktober 2021.

Nedenfor sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra

Nationalbanken, Forsikring & Pension (F&P) og FSR

–

danske revisorer

(FSR).

Generelle bemærkninger

F&P

bakker op om Solvens II-reglerne. De er en vigtig brik i at sikre solide

og robuste forsikrings- og pensionsselskaber og beskytter dermed forbru-

gerne (pensionsopsparerne og forsikringstagerne). F&P støtter Kommissi-

onens tiltag til at tage højde for de risici, der følger af negative renter. Der-

udover anerkender F&P, at Kommissionen har forsøgt at rette op på nogle

af de omkostningstunge forslag i anbefalingerne fra EIOPA. F&P finder

det endvidere positivt, at Kommissionen foreløbigt har fravalgt

”grønne”

og ”brune” kapitalkrav.

Nationalbanken

fremhæver vigtigheden af at bevæge sig mod en mere

markedsbaseret diskonteringskurve for at sikre, at virksomheder korrekt

prisfastsætter langsigtede produkter og har tilstrækkelige reserver. Det vil

KOM (2021) 580

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

18/20

understøtte den langsigtede stabilitet på forsikringsmarkedet i Danmark og

resten af EU.

Specifikke bemærkninger

Forslagets økonomiske konsekvenser

F&P

finder det afgørende, at regeringen arbejder for, at der bliver sat de

rigtige prisskilte på forslaget, så der er et sagligt og retvisende grundlag at

træffe beslutning ud fra. F&P finder det vigtigt, at evt. omkostninger ved

EU-regulering bliver nøje belyst, særligt i lyset af den meget store pensi-

onsformue i Danmark, da selv små ændringer kan have en stor effekt i

Danmark og på de danske pensionsopsparere. F&P opfordrer regeringen

til at foretage en særskilt dansk analyse af konsekvenserne for afkastet for

de danske pensionsopsparere, effekten på branchens muligheder for at in-

vestere i fx den grønne omstilling og mulige effekter på statens indtægter.

Proportionalitet

F&P

bemærker, at det er et stort skridt i den rigtige retning at løfte grænsen

for gruppe 2-selskaber, men opfordrer samtidig til, at Danmark arbejder

for at øge grænsen til 25 mio. euro ift. præmieindbetalinger i tråd med EI-

OPAs anbefaling, idet F&P fremhæver, at netop disse selskaber er meget

små og har meget enkle produkter og forretningsmodeller. F&P ser derud-

over gerne ændringer til nogle af de øvrige krav for at blive omfattet af

kategorien lavrisiko.

FSR

bemærker, at det er relevant, at der påtænkes indført proportionalitet

i regelsættet, så fx mindre forsikringsselskaber med en lav risiko kan und-

tages fra Solvensreglerne. I forbindelse med, at gruppe 2-selskaber hæves

fra en årlig præmieindtægt på 5 mio. euro til 15 mio. euro mener FSR, at

det er relevant at forholde sig til, om 15 mio. euro er rette niveau, eller om

det bør overvejes at hæve grænsen yderligere for disse mindre forsikrings-

selskaber med en lav risiko.

Undtagelse fra gruppetilsyn for selskaber, hvis formål er velgørenhed og

er medlemskontrolleret

F&P

opfordrer til at overveje at arbejde for, at der i direktivet skrives ind,

at den nationale tilsynsmyndighed får bemyndigelse til at undtage forsik-

ringsholdingvirksomheder, såfremt et sådant selskab er medlemskontrolle-

ret og dets hovedformål er at distribuere pengene videre til medlemmerne

og/eller velgørenhed.

Systemisk risiko

F&P

er bekymret for de omkostninger, der kan være forbundet med regu-

lering baseret på systemiske risici i forsikrings- og pensionsbranchen. F&P

opfordrer til at arbejde for, at forslagene om at myndighederne kan be-

grænse dividendeudbetaling og aktietilbagekøbsprogrammer ikke vedta-

ges.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

19/20

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes nærmere holdning til Kommissionens forslag kendes endnu

ikke. Kommissionen præsenterede sin gennemgang af EU’s forsikrings-

pensionsregler på ECOFIN 5. oktober 2021, hvor EU-landene generelt ud-

trykte støtte til forslaget om en målrettet revision af Solvens II-direktivet.

En række lande har understreget, at det er essentielt, at Kommissionen som

en del af forhandlingerne om revisionen af Solvens II-direktivet oplyser

om de ventede ændringer i den tilhørende delegerede forordning. Dette er

med henblik på at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af revisio-

nen.

Det foreløbige billede fra forhandlingerne i Rådet på teknisk niveau er, at

flere lande lægger særlig vægt på parallel forhandling af Solvens II-

direktivet og den tilhørende delegerede forordning. Dette også ud fra hen-

synet til at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Solvens II-reglerne er vigtige for at sikre en forsikringssektor i EU, som er

velfungerende og robust. Regeringen finder, at Solvens II-reglerne generelt

er velfungerende og støtter en revision, der medfører en målrettet udvikling

af de eksisterende regler, så reglerne bliver mere tidssvarende.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, der styrker Solvens II-

reglernes overordnede formål om at sikre beskyttelse af forsikringstagerne,

understøtte den finansielle stabilitet og give forsikringsselskaberne ensar-

tede regler inden for

EU’s

indre marked.

De samlede ændringer af Solvens II-reglerne indebærer dog også den ef-

terfølgende ændring af den delegerede Solvens II-forordning. Regeringen

vil som led i forhandlingerne om forslaget til revision af Solvens II-

direktivet tage nærmere stilling til de beføjelser, som Kommissionen her-

ved får til at ændre den delegerede Solvens II-forordning. Regeringen vil i

den sammenhæng arbejde for, at Kommissionen konkretiserer de påtænkte

ændringer af Solvens II-forordningen, således at konsekvenserne kan vur-

deres nærmere, og der kan udformes en samlet holdning til de foreslåede

ændringer af de samlede Solvens II-regler. Regeringen finder det generelt

vigtigt, at konsekvenserne af forslaget belyses grundigt, herunder så vidt

muligt også på landeniveau.

Regeringen støtter forslagets formål om at gøre forsikrings- og pensions-

selskaber mere robuste af hensyn til den finansielle stabilitet. Dette formål

afspejler sig særligt i forslagene om at ændre ekstrapoleringen af rentekur-

ven samt ændringen af kapitalkravet for renterisiko, således at reglerne ju-

steres for at tage højde for den nuværende situation med lave og endda

negative renter. Begge forslag bidrager dog isoleret set til højere kapital-

krav for selskaberne.

kom (2021) 0581 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Solvens II-direktivet

20/20

Regeringen støtter endvidere, at reglerne i højere grad skal kunne under-

støtte forsikrings- og pensionsselskabernes langsigtede investeringer, sær-

ligt mhp. at kunne understøtte den grønne omstilling. Dette vil bl.a. kunne

understøttes af forslagets elementer om senere justering af Solvens II-

forordningen ift. sikring af lempeligere betingelser for klassificering af

langsigtede investeringer og ændring af volatilitetsjusteringen samt udvi-

delse af den symmetriske aktiejustering, således at selskaberne ved større

udsving i markederne får nemmere ved at holde på deres langsigtede inve-

steringer. Regeringen ser det også i denne sammenhæng som vigtigt, at

selskabernes kapitalkrav fortsat er risikofølsomme, dvs. de afspejler de re-

elle risici.

Regeringen støtter forslagets fokus på, hvordan forsikrings- og pensions-

selskaber kan bidrage yderligere til den grønne omstilling og bedre kan

tage hensyn til de øgede risici ved klimaforandringerne. Regeringen vil ar-

bejde for, at dette fastholdes i forslaget.

Regeringen støtter overordnet, at reglerne skal være proportionale. Kom-

missionens forslag vedrørende proportionalitet vil kunne bidrage til admi-

nistrative lempelser for små og mindre komplekse selskaber. Regeringen

lægger dog vægt på, at reglerne fortsat understøtter den risikobaserede til-

gang i Solvens II-direktivet.

Regeringen lægger vægt på, at regelsættet fortsat sikrer et højt niveau af

forbrugerbeskyttelse. Dette formål understøttes bl.a. ved, at kapitalkravene

fortsat sikrer, at forsikrings- og pensionsselskaber er solvente og kan imø-

dekomme deres forpligtelser til gavn for forsikringstagerne og andre be-

gundstigede fra forsikringerne.

Regeringen støtter revisionens præciseringer af ansvarsfordelingen ved til-

syn med grænseoverskridende aktiviteter og støtter, at værtslandstilsyns-

myndigheden tildeles yderligere muligheder og kompetencer. Ligeledes er

regeringen positiv over for tydeliggørelse af rollefordelingen ved koncern-

tilsyn. Regeringen vil arbejde for, at dette fastholdes i forslaget.

Regeringen støtter Kommissionens målrettede fokus i forhold til makrop-

rudentielle redskaber og vil arbejde for, at merværdien og den eventuelle

anvendelse af disse redskaber tydeliggøres yderligere i forslaget.

Regeringen vil arbejde for, at ændringer af Solvens II-direktivet, herunder

ændringer der måtte indebære flere omkostninger for selskaberne, bidrager

med merværdi for forsikringstagerne, selskaberne og den finansielle stabi-

litet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg d. 1.

oktober 2021 ifm. forelæggelsen af ECOFIN d. 5. oktober 2021, hvor

Kommissionen præsenterede pakken af forslag.