Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0634 Bilag 1
Offentligt
2477127_0001.png
+
Den 1. november 2021
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om et europæisk
ungdomsår 2022.
COM(2021) 634
1. Resumé
Den 15. september 2021 meddelte kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens tilstand, at
Europa-Kommissionen vil foreslå at gøre 2022 til det Europæiske Ungdomsår. I forlængelse heraf offentliggjorde
Kommissionen torsdag den 14. oktober 2021 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk
ungdomsår 2022 (COM(2021)634).
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022 (COM(2021)634) sætter
rammerne for det kommende europæiske år med fokus på ungdom, for at berige EU-projektet med de nye generationers
handlinger, drømme, håb og indsigt. Året skal anspore Europas unge yderligere til at komme med forslag og ideer til at
præge Unionens fremtid, der er grønnere, mere digital og mere inkluderende.
I forslaget lægges der op til en række forskelligartede aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan, samt
evt. partnerlande. Kommissionen vil være ansvarlig for koordinering af aktiviteter på EU-plan, mens medlemsstaterne er
ansvarlige på nationalt plan.
Forslaget vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på EU’s budget. Forslaget forventes at medføre
en udgift på EU’s budget på 59,6 mio. kr. (8 mio. euro). Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en
statslig udgift ved forslaget på knap 1,192 mio. kr. Udgifterne er en udmøntning af programmerne Erasmus+ og Det
Europæiske Solidaritetskorps og evt. andre EU-programmer under den flerårlige finansielle ramme 2021-2027.
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, hvor formålet med året harmonerer med danske prioriteter og
initiativer på ungdomsområdet. Fra dansk side vil der efterfølgende skulle arbejdes med en dansk implementering af det
europæiske ungdomsår 2022.
2. Baggrund
Den 15. september 2021 meddelte kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin tale om Unionens
tilstand, at Europa-Kommissionen vil foreslå at gøre 2022 til det Europæiske Ungdomsår. I forlængelse
heraf offentliggjorde Kommissionen torsdag den 14. oktober 2021 et forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets afgørelse om et europæisk ungdomsår 2022. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. oktober
2021 i dansk sprogversion.
3. Formål og indhold
Formål
Forslaget har til formål, at sætte rammerne for det kommende europæiske ungdomsår.
1
 kom (2021) 0634 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europæisk ungdomsår 2022
2477127_0002.png
Indhold
I forslaget lægges der op til en række aktiviteter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan samt
evt. partnerlande, herunder:
•
Konferencer, begivenheder og initiativer til fremme af inklusiv og tilgængelig debat om unges
udfordringer
•
Fremme af unges deltagelse og styrkelse af eksisterende instrumenter, kanaler og programmer
•
Oplysninger, uddannelse og oplysningskampagner til formidling af EU´s kerneværdier for at
tilskynde unge til aktivt at opbygge et inklusivt, grønt og mere digitalt samfund
•
Gennemføre undersøgelser og forskning om unges situation i Unionen
Kommissionen vil være ansvarlig for koordineringen på EU-plan, mens medlemsstaterne er ansvarlige
for tilrettelæggelsen på nationalt plan. Kommissionen foreslår udpegning af nationale koordinatorer,
der skal sikre koordineringen på nationalt plan og samtidig sikre koordinering til initiativerne på EU-
plan.
Senest den 31. december 2023 skal Kommissionen forelægge en evalueringsrapport for Europa-
Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF 294) medlovgiver.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
I Kommissionens forslag angives, at målene for ungdomsåret ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af
medlemsstaterne, men bedre nås på EU-plan. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i
overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
6. Gældende dansk ret
Forslaget i sig selv medfører ingen konsekvenser for dansk ret.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget forventes ikke at få konsekvenser for lovgivningen, statsfinanserne,
samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Forslaget vil alene have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på EU’s budget. Forslaget
forventes at
medføre en udgift på EU’s budget på 59,6 mio. kr. (8 mio. euro). Danmark betaler ca. 2
pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift ved forslaget på knap 1,192 mio. kr.
Udgifterne er en
udmøntning af programmerne Erasmus+ og Det Europæiske Solidaritetskorps og evt. andre EU-
programmer under den flerårlige finansielle ramme 2021-2027.
8. Høring
Forslaget blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og ungdom den 20.
oktober 2021. Der indkom følgende høringssvar, som er gengivet i deres fulde form:
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS):
”DGS
ser positivt til, og støtter op om et Europæisk Ungdomsår 2022, samt de
handlingsplaner og initiativer der indgås.
Overordnet ser DGS det helt essentielt, at ungdomsorganisationer kommer til at spille
2
 kom (2021) 0634 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europæisk ungdomsår 2022
2477127_0003.png
en afgørende rolle i at fremme og planlægge
det Europæiske Ungdomsår 2022.”
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
”Det
er et positivt initiativ med gode inkluderende ambitioner i forhold til EU's ungdom, herunder at
lade sig inspirere af ungdommens visioner og ideer i overvejelserne om EU's fremtid.”
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
”Generelle
kommentarer
DA støtter op om EU-Kommissionens forslag til Ungdomsår 2022 og behovet for at støtte og
engagere de unge i et postpandemisk perspektiv, herunder at fremme unges muligheder og
inkluderer dem i udformningen af Europas fremtid.
Virksomhederne har i høj grad brug for de unge. Derfor finder DA det positivt, at Ungdomsåret
vil sætte fokus på unges uddannelse, livslang læring samt behovet for grønne og digitale
kompetencer. Det er helt afgørende for dansk og europæisk konkurrenceevne at have en
arbejdsstyrke, som er i stand til at varetage fremtidens job. DA vil gerne bidrage til diskussionerne
i løbet af ungdomsåret og medvirke til at afdække udfordringer og pege på løsninger for unge i
Europa.
DA har derudover følgende bemærkninger til forslaget:
Ungdomsåret bør også fokusere på flere unge erhvervsuddannede
En af forudsætningerne for at ruste de unge til fremtidens arbejdsmarked og nå i mål med den
grønne og digitale omstilling er, at flere unge vælger at gennemføre en erhvervsuddannelse.
Mange lande i Europa oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på erhvervsuddannede, og den
udfordring bliver ikke mindre i de kommende år. Derfor bør EU-Kommissionen også benytte det
Europæiske Ungdomsår til at sætte fokus på, hvad der skal til for at få flere europæiske unge til at
gennemføre en erhvervsuddannelse, samtidig med at flere opnår gode digitale færdigheder.
Ydermere bør der satses løbende på udvikling og opdatering af kompetencer og færdigheder hos
både unge og hele det øvrige arbejdsmarked.
I Danmark spiller arbejdsmarkeds parter en central rolle i styringen og udviklingen af
erhvervsuddannelserne. Den tætte involvering af arbejdsmarkedets parter er med til at sikre, at
uddannelsernes indhold til enhver tid svarer til kravene på arbejdsmarkedet.
Unges beskæftigelsesmuligheder handler om en aktiv beskæftigelsesindsats og social dialog
DA støtter op om at benytte Ungdomsåret til at sætte fokus på at skabe beskæftigelsesmuligheder
for unge og styrke mobiliteten ved fx at nedbringe barrierer ift. at flytte på tværs af EU-landene, da
det skaber job og velstand. Den varierende ungdomsarbejdsløshed i EU indikerer, at nogle unge i
EU har sværere vilkår i forhold til at komme ind og forblive på arbejdsmarkedet. Det er en
uholdbar situation, og det er noget, vi alle taber på. Derfor er det vigtigt at fastholde fokus på, at
ingen unge efterlades på perronen. Det er afgørende, at unge gribes og hjælpes videre i
beskæftigelse eller uddannelse gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik, så de bliver en integreret
del af arbejdsmarkedet.
Samtidig spiller den social dialog mellem arbejdsmarkedets parter en central rolle i at få inkluderet
de unge på arbejdsmarkedet.
Forslaget må ikke medføre bindene krav på uddannelsesområdet
Forslaget må ikke betyde bindende krav til medlemsstaterne på uddannelsesområdet, hvor der
ikke tages højde for, at medlemslandene har meget forskellige uddannelsessystemer, hvor bl.a.
3
 kom (2021) 0634 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. Europæisk ungdomsår 2022
graden af arbejdsmarkedets parters involvering i høj grad varierer. DA bemærker herudover, at
uddannelse er nationalt kompetenceområde.
Genopretningsmidler skal bruges på arbejdsmarkedsreformer
DA støtter op om, at det europæiske ungdomsår 2022 går hånd i hånd med en vellykket
gennemførsel af NextGenerationEU, som er med til at sikre hurtigere realisering af den digitale og
grønne omstilling. Ligeledes er NextGenerationEU med til at skabe kvalitetsjobs og uddannelses-
og erhvervsuddannelsesmuligheder.
Der er ingen tvivl om vigtigheden i den drivkraft, som NextGenerationEU udgør. Det er derfor
afgørende, at genopretningsmidlerne anvendes formålsbestemt herunder gennemføre reformer,
der gør arbejdsmarkederne mere fleksible og gør det lettere at rekruttere.
Det er afgørende, at de unge er med til at bære EU videre efter Covid-krisen, hvorfor de skal
inkluderes i den økonomiske genopretning.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Medlemsstaterne forventes overordnet at hilse Kommissionens forslag til europæisk ungdomsår 2022
velkomment.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment, hvor formålet med året harmonerer med
danske prioriteter og initiativer på ungdomsområdet. Fra dansk side vil der efterfølgende skulle arbejdes
med en dansk implementering af det europæiske ungdomsår 2022.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4