Side1af2
Notat
Grund- og nærhedsnotat
vedr. EU’s budget for 2022
Nyt notat.
Kommissionens ændringsbrev nr. 1 til Kommissionens forslag til EU's budget for
2021 (KOM (2021) 642).
1. Resume
27. oktober 2021
Kommissionen
præsenterede d. 8. juni forslag til EU’s 2022-budget.
Som led i en fast, årlig
praksis, har Kommissionen d. 12. oktober præsenteret sit ændringsbrev til det oprindelige
budgetforslag. Ændringsbrevet indebærer isoleret set en stigning i det samlede forpligtigelsesniveau
på 1.243 mio. euro og en stigning i det samlede betalingsniveau på 1.232 mio. euro i forhold til
Kommissionens oprindelige forslag til EU’s 2022-budget.
Således udgør Kommissionens
opdaterede forslag et samlet forpligtelsesniveau på ca. 169 mia. euro og et betalingsniveau på ca.
171 mia. euro.
Ændringsbrevet indeholder bl.a. en række tekniske justeringer af udgifterne til den direkte
landbrugsstøtte, revideret profil for udgifterne til Brexit-reserven, opdateringer på EU-budgettets
indtægtsside, justeringer for decentrale agenturer samt på administrationsområdet.
Såfremt Kommissionens forslag til EU’s 2022-budget
inkl. ændringsbrev nr. 1 vedtages i sin
nuværende form, skønnes det danske EU-bidrag i 2022 at udgøre ca. 25 mia. kr. Der vil bl.a.
på baggrund af en endelig aftale om EU-budgettet kunne komme ændringer til dette skøn.
Der stiles mod afslutning af forhandlingerne
om EU’s 2022-budget
i Forligsudvalget mellem
Rådet og Europa-Parlamentet på ECOFIN-budget d. 12. november 2021.
Rådets position til
EU’s 2022-budget
lægger op til et udgiftsniveau på 167,7 mia. euro i
forpligtelsesbevillinger og 170,0 mia. euro i betalingsbevillinger. Europa-Parlamentets position
indeholder forpligtelsesbevillinger for 171,8 mia. euro og betalingsbevillinger for 172,5 mia. euro.
Der er således hhv. 4,1 i forpligtelser og 2,5 mia. euro i betalinger i forskel mellem Rådet og
Europa-Parlamentets holdninger.
Regeringen vil i forbindelse med forligsproceduren arbejde for, at Rådets position i videst muligt
omfang fastholdes. Det vil være afgørende for Danmark, at helt centrale danske hovedprioriteter
imødekommes i et endeligt kompromis. Dvs., at en endelig budgetaftale bør imødekomme
Danmark
–
og andre budgetansvarlige lande
–
på de væsentligste spørgsmål om især niveau for
margen, udgiftspolitiske prioriteringer, samlet set lavere udgiftsniveau, modernisering og
klimaindsatsen.