kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0661 Bilag 1
Offentligt

Den 29. november 2021

FVM 126

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fi-

skerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande

KOM (2021) 661

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i

visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-

bestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som

EU får adgang til. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2022 og fordele EU’s rådigheds-

mængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2022. Forslaget skønnes at have en positiv virk-

ning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget tager højde for bestandssituationen for

de berørte bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2021) 661 af 3. november 2021 fremsat forslag til Rådets forordning om

fastsættelse for 2022 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende

i EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er modtaget i en dansk sprog-

version den 3. november 2021.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i fællesskab med tredjelande, og

dels autonome bestande, som EU får adgang til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for

2022 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne. For et stort antal bestande

er der i forsla-

get endnu ikke angivet et forslag til TAC, da disse bestande indgår i forhandlinger med tredjelande.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Interna-

tionale Havundersøgelsesråd (ICES) under hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

fremgår af Kommissionens meddelelse om status og retningslinjer for fiskerimulighederne for 2022

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2021) 279).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskebestandene siden 2020 i overensstemmelse

med principperne i grundforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik (EU 1380/2013) skal være forvaltet

efter målsætningerne om maksimalt bæredygtigt udbytte. Hovedmålsætningen for Kommissionens for-

slag til fastsættelse af fiskerimulighederne for 2022 vil derfor være at fastholde eller nå maksimalt bæ-

redygtigt udbytte (F

MSY

Det fremgår af politikerklæringen, at Kommissionen vil foreslå at anvende enten MSY-værdien

(maksimalt bæredygtigt udbytte) eller det MSY-interval, som ICES har angivet, forudsat at de flerårige

planer åbner mulighed for denne fleksibilitet, når der foreligger MSY-rådgivning. Der er en flerårig plan

for de demersale bestande i Nordsøen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/973) og

for de demersale bestande i Vestlige Farvande (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2019/472).

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil TAC/kvoter blive foreslået på

basis af den foreliggende videnskabelige rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet

for bestandene. Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen anvende forsigtig-

hedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gennemsigtig måde.

Landingsforpligtelsen er nu indført for alle fiskerier efter kvoterede arter i Nordsøen, Skagerrak, Katte-

gat, de nordvestlige og de sydvestlige farvande. Det betyder, at fiskerimulighederne skal fastsættes under

hensyntagen til, at de nu skal afspejle fangsterne i stedet for at afspejle landingerne, jf. grundforordnin-

gen (EU) 1380/2013. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanismer, som kan indgå i forvaltningen af

bestandene med henblik på at tilpasse fiskerimulighederne til en fuld landingsforpligtelse. Dette omfat-

ter år-til-år-fleksibilitet og arts-fleksibilitet. Dertil kommer visse undtagelser fra landingsforpligtelsen

gennem de minimis-undtagelser

og undtagelser baseret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse

sidstnævnte mekanismer i betragtning ved fastsættelsen af TAC for de enkelte bestande.

For visse bestande har ICES rådgivet om, at der ikke bør være nogen fangster. Hvis denne rådgivning

følges, vil det under landingsforpligtelsen indebære, at det ikke vil være muligt at fortsætte andre fiske-

rier, hvor disse bestande indgår som en uundgåelig bifangst. I sådanne situationer vil Kommissionen,

for at sikre balancen mellem hensynet til mulighederne for et fortsat fiskeri, herunder socioøkonomiske

hensyn, og hensynet til opnåelse af god økologisk tilstand for

bestandene, foreslå specifikke TAC’er til

bifangster. ICES’ rådgivning for torsk i Kattegat er ligesom for 2021 ingen fangster. TAC for torsk i Kat-

tegat har i en længere årrække været fastsat alene til bifangster. Det foreslår Kommissionen også for

2022. Kommissionen har for 2022 også foreslået at videreføre de supplerende foranstaltninger for be-

skyttelse af torsk i Kattegat, som blev indført for fiskeriet i 2020, i form af selektive redskaber eller pro-

jekt med fuldt dokumenteret fiskeri med kameramonitorering.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til TAC for 2022. Det skyldes, at man

afventer resultater af bilaterale og trilaterale forhandlinger. Omfanget af bestande uden forslag til kon-

krete TAC’er er for 2022 meget stort som følge

af, at Storbritannien fra 1. januar 2021 er blevet en selv-

stændig kyststat.

Den fiskeridødelighed, der indebærer at man kan opnå maksimalt bæredygtigt udbytte.

Undtagelse for små fangster af visse arter.

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2022 med en række tredjelande for så vidt

angår fiskerimuligheder, herunder Norge, Storbritannien, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler

desuden de kvoter, som vedtages blandt andet på årsmøder m.v. i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet

i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav),

ICCAT (Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC

(Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af

de marine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge-Storbritannien

De trilaterale konsultationer regulerer forvaltningen af seks fælles bestande i Nordsøen (torsk, kuller,

mørksej, hvilling, rødspætte og sild), der tidligere var reguleret bilateralt mellem EU og Norge. Af de

fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Danmark.

EU-Norge

De bilaterale konsultationer mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af syv fælles bestande i Ska-

gerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU og Norge fastsætter i fællesskab en

samlet TAC for de respektive bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Af de fælles

forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, rejer og sild af betydning for Danmark. I aftalen udveks-

ler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen så som brisling, sperling, havta-

ske, jomfruhummer og rejer, samt blåhvilling i alle farvande og arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kul-

ler i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand. Ligeledes skal der aftales ad-

gangen til at fiske i hinandens farvande, der følger af aftalen om fiskerimulighederne for Skagerrak, samt

den bilaterale aftale mellem EU og Norge for Nordsøen, øvrige norske farvande, og visse EU-farvande.

EU-Storbritannien

De bilaterale konsultationer mellem EU og Storbritannien dækker forvaltningen af 76 fælles bestande i

Nordsøen, den Engelske Kanal og farvandene vest for de britiske øer. Konsultationerne dækker derved

bestande, der tidligere var forvaltet internt i EU, inden Storbritannien blev en selvstændig kyststat fra 1.

januar 2021. Fiskerisamarbejdet mellem EU og Storbritannien er baseret på Handels- og Samarbejds-

aftalen, der fastlægger betingelser i forhold til målsætninger og timing for de årlige konsultationer, og

fastlægger herudover en fordelingsnøgle for fiskerimulighederne for hver af de fælles bestande. Aftalen

indeholder desuden ændring i fordelingen mellem de to parter for de bestande, hvor Storbritannien i

perioden 2021-25 får overført yderligere kvotemængder

. Der er i Handels- og Samarbejdsaftalen mel-

lem EU og Storbritannien fastlagt fuld adgang til at fiske i hinandens farvande i 2022, hvorfor dette ikke

skal indgå som et årligt aftale-element.

Jf. Handels- og Samarbejdsaftalen, bilag 35.

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

Af de fælles forvaltede bestande, der indgår i efterårets konsultationer for 2022, er særligt jomfruhum-

mer, kulmule, havtaske samt en række fladfiskearter i Nordsøen af betydning for Danmark. Dertil kom-

mer visse bestande af betydning for Danmark, hvor fiskerimulighederne skal fastlægges i løbet af året,

da fiskeriåret ikke er overensstemmende med kalenderåret. Dette gælder tobis, brisling og sperling.

Handels- og Samarbejdsaftalen giver mulighed for direkte udveksling af fiskerimuligheder mellem den

enkelte EU-medlemsstat og Storbritannien. Der er iværksat en midlertidig løsning til implementering

af dette, mens man afventer, at en langsigtet løsning fastlægges gennem Specialudvalget om Fiskeri. Der

forventes på den baggrund ikke at være en balanceret udveksling af fiskerimuligheder mellem EU og

Storbritannien, som en del af aftalen.

Rådet har i efteråret 2021 vedtaget et generelt mandat for de årlige konsultationer om fiskerimuligheder

frem til 30. juni 2027 (Rådets afgørelse (EU) 2021/1875). Mandatet fastlægger de generelle principper

for EU's holdning i konsultationerne, der følger af målsætningerne i den fælles fiskeripolitik.

ICES anvender ikke EU’s forvaltningsplan i sin rådgivning for bestande, hvor der er andre parter (Norge

og Storbritannien), som har andel af de pågældende bestande, idet planen er EU’s tilgang til forvaltnin-

gen. ICES angiver dog fangstoptioner i rådgivningen ved en anvendelse af planen.

Fælles bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for

2022 og den danske kvoteandel. Den danske andel er angivet som dansk andel af EU 27-kvoten efter

Brexit.

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak

østlige

engelske ka-

nal (7d)

ICES’ rådgivning

for 2022

Rådgivning 14.276 tons (- 3 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

MSY-rådgivning. Den estimerede gydebiomasse (SSB) er

under B

lim

(. Fiskeridødeligheden (F) vurderes at være over

grænseværdien F

MSY

. Rekrutteringen har generelt været lille

siden 2000. Rekrutteringen blev i 2020 vurderet til at være

større end rekrutteringen i de to foregående år.

TAC i 2021

13.246 tons i Nordsøen,

1.893 tons i Skagerrak og

772 tons i østlige engelske

kanal.

Supplerende tiltag er ved-

taget i EU og i Danmark

gennemført i en national

torskeplan bl.a. med krav

om tilstrækkeligt kvote-

grundlag eller selektive

redskaber.

42.785 tons i Nordsøen,

2.630 tons i Skagerrak og

4.767 tons i område 5b og

Dansk andel af

EU 27's kvote

39 pct. i Nordsøen og

83 pct. i Skagerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak

og vest for

Skotland

(6a)

Rådgivning 128.708 tons (+86 pct. i forhold til rådgivning

for 2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har fluktueret me-

get gennem årene og vurderes at være over MSY-niveau. Fi-

skeridødeligheden (F) ligger under F

MSY

33 pct. i Nordsøen

84 pct. i Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest

for

Skotland (6)

Rådgivning 49.614 tons (-24 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lidt under MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over

MSY

59.511 tons i Nordsøen, og

Skagerrak/Kattegat

6.175 tons i område 6 mv.

10 pct. i Nordsøen og

Skagerrak/

Kattegat

LIM:

Grænseværdi for en bestands gydebiomasse

–

en nedre værdi. Inden for den biologiske rådgivning findes

der grænseværdier, der betyder, at der skal tages særlige tiltag for at genopbygge bestanden.

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

Art

Kulmule

Nordsøen

ICES’ rådgivning

for 2022

Rådgivning 75.052 tons (-27 pct. i forhold til rådgivning for

2021) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lige omkring

MSY

Rådgivning 75.052 tons (-27 pct. i forhold til rådgivning for

2021) for den samlede nordlige bestand.

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY. Fiskeridødeligheden (F) ligger lige omkring

Fmsy.

Rådgivning 88.426 tons (+236 pct. i forhold til rådgivning

for 2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 929 tons for 2021 og 2022 (+130 pct. i forhold

til rådgivning for 2019 og 2020).

Databegrænset bestand.

Rådgivning 142.508 tons (-15 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

Rådgivning 15.330 tons (-28 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger over F

MSY

Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivning for

2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række områder.

Rådgivning 15.092 tons (-18 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021). Rådgivning gælder for både 2022 og

2023).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række

områder.

Ingen samlet rådgivning for hele Nordsøen.

ICES vurderer bestanden og fiskeritrykket for jomfruhum-

mer i Nordsøen for en række separate delområder i EU-far-

vande. TAC fastsættes dog for hele området samlet. ICES

rådgiver efter MSY-tilgangen/forsigtighedsprincippet.

Rådgivning 5.554 tons for de to første kvartaler af 2022

(+22 pct.).

Der rådgives efter EU/Norge langsigtet forvaltningsstrategi.

Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge under MSY-niveau

(og forvaltningsstrategiens referenceniveau). Fiskeridøde-

ligheden (F) ligger under F

MSY

Rådgivning 523.438 tons (+46 pct. i forhold til rådgivning

for 2021) /Bifangst: 8.745 tons (+36 pct. i forhold til rådgiv-

ning for 2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

lige over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger under

MSY

TAC i 2021

3.443 tons i Nordsøen

Dansk andel af

EU 27's kvote

71 pct.

Kulmule

Skager-

rak/Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen og

østlige en-

gelske kanal

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

i Nordsøen

og Skager-

rak

Tunge

Nordsøen

2.974 tons

rak/Kattegat

Skager-

92 pct.

21.306 tons i Nordsøen

28 pct.

929 tons

90 pct.

143.419 tons i Nordsøen,

19.188 tons i Skagerrak

28 pct. i Nordsøen og

79 pct. i Skagerrak

21.361 tons

4 pct.

Lange

Nordsøen

3.813 tons i Nordsøen

43 pct.

Lange

Skager-

rak/Kattegat

175 tons

60 pct.

Jomfru-

hummer

EU-far-

vande

Nordsøen

Rejer

i Ska-

gerrak

Norske

Rende

19.077 tons

39 pct.

5.016 tons i Skagerrak og

660 tons i Norske Rende.

65 pct. i Skagerrak

Sild

i Nord-

søen (NSAS)

356.357 tons (konsum),

7.750 tons (bifangst)

Variabel andel af

konsumkvoten

98 pct. af bifangst-

kvoten

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

Art

Sild

i Ska-

gerrak

Kattegat

ICES’ rådgivning

for 2022

Rådgivning på 0 tons for Østersøbestanden (samme rådgiv-

ning som for 2021) og 523.438 tons for Nordsøbestanden

(+46 pct. i forhold til rådgivning for 2021).

MSY-rådgivning. ICES rådgiver separat for Nordsøbestan-

den (NSAS) og Østersøbestanden (WBSS) (MSY-rådgiv-

ning), men der er en blanding af bestandene i Skager-

rak/Kattegat.

Rådgivning 106.715 tons for perioden 1. juli 2021 til 30. juni

2022 (-49 pct. i forhold til rådgivning for 2021).

MSY-rådgivning.

TAC i 2021

21.604 tons (konsum),

6.659 tons (bifangst)

Dansk andel af

EU 27's kvote

48 pct. af konsum-

kvoten og 85 pct. af

bifangstkvoten

Brisling

Nordsøen/

Skagerrak /

Kattegat

Brisling

den engelske

kanal

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Rådgivning 2.879 tons (+100 pct. i forhold til rådgivning for

2021).

ICES rådgiver ud fra en MSY-tilgang.

Rådgivning foreligger februar 2022

TAC søges fastsat marts i forlængelse af modtagelse af den

biologiske rådgivning i februar med henblik på start af fi-

skeri efter tobis pr. 1 april 2022.

Rådgivning 8.969 tons (-36 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021).

Rådgivningen dækker 2022 og 2023.

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

Rådgivning 71.138 tons (-13 pct. i forhold til rådgivning for

2021)).

MSY-rådgivning. Rådgivningen dækker et større område

end TAC.

Rådgivning 22.791 tons (+19 pct. i forhold til rådgivningen

for 2020 og 2021). Rådgivningen gælder for 2022 og 2023).

Databegrænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ me-

toder for databegrænsede bestande og bygger på trends i gy-

debiomassen.

19.529 tons i Skager-

rak/Kattegat (1. juli 2021

–

30. juni 2022).

87.186 tons i Nordsøen

(1. juli 2021

–

30. juni

2022).

1.446 tons

72 pct. i Skagerrak

94 pct. i Nordsøen

68 pct.

92.500 tons

96 pct.

14.014 tons

54 pct.

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

Havgalt

det nordøst-

lige Atlan-

terhav

70.254 tons

11 pct.

19.152 tons

26 pct.

Makrel

På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne EU, Norge, Storbritannien, Island, Grønland og

Færøerne den 27. oktober 2021 enige om en TAC for makrel i Nordøstatlanterhavet på 794.920 tons for

2022, svarende til en reduktion på 7 pct. i forhold til

TAC’en

for 2021. Kyststaterne indgik ikke en aftale

om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022.

Blåhvilling

På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Storbritannien

den 26. oktober 2021 enige om en TAC på 752.736 tons for 2022 i henhold til forvaltningsstrategien,

svarende til en reduktion på 19 pct. i forhold til TAC’en for 2021. Kyststaterne indgik ikke aftale om en

ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022.

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

Atlanto-skandisk sild

På baggrund af rådgivningen fra ICES blev kyststaterne Norge, Island, Færøerne, Rusland og Storbri-

tannien den 26. oktober 2021 enige om en TAC på 598.588 tons for 2022 baseret på forvaltningsstrate-

gien,

svarende til et fald på 8 pct. i forhold til TAC’en for 2021.

Kyststaterne indgik ikke en aftale om en

ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unilateralt fastsætter sin kvote for 2022. Efter Brexit er EU

ikke længere kyststat og deltager i forvaltningen af fiskeriet som fiskeripart.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2022 samt TAC i 2021 og den danske kvoteandel:

Art

ICES’

rådgivning for 2022

EU-TAC

2021 i tons

Kommissi-

onens for-

slag til EU-

TAC i 2022

i tons

97 tons

(-21

pct.)

(Bifangst)

Dansk an-

del af EU´s

kvote

Torsk

i Kattegat

Tunge

i Skager-

rak/

Kattegat/

Østersøen

Rådgivning 0 (samme rådgivning som for 2021). Databe-

grænset bestand. Rådgivningen anvender ICES’ metoder

for databegrænsede bestande og bygger på trends i gyde-

biomassen, der viser et fald i bestanden og en lille rekrut-

tering i de senere år. Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet.

MSY-rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en intervalrådgivning mellem 544 og 723 tons (+21 pct. i

forhold til rådgivning for 2021). F

MSY

er på 723 tons. Gy-

debiomassen (SSB) vurderes at være over MSY-niveau.

Fiskeridødeligheden (F) ligger under Fmsy.

123 tons

(Bifangst)

62 pct.

596 tons

Jomfruhummer

Skagerrak/

Kattegat

Rødspætte

i Kat-

tegat, Sundet og

Bælthavet

MSY rådgivning i henhold til EU-forvaltningsplanen med

en interval fangstrådgivning mellem 10.241 og 14.449

tons (-16 pct. i forhold til rådgivning for 2021). Hele inter-

vallet vurderes at være bæredygtigt. Fiskeridødelighed

angives som fangstrater. Fangstrate under F

MSY

. ICES gi-

ver en rådgivning, der tager højde for undtagelsen fra lan-

dingsforpligtelsen begrundet i høj overlevelse i intervallet

mellem 8.501 og 11.993 tons.

Rådgivning 8.821 tons (+70 pct. i forhold til rådgivning

for 2021).

MSY-rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurderes at være

langt over MSY-niveau. Fiskeridødeligheden (F) ligger

under F

MSY

. Inkluderer en andel i Sundet og Bælterne

(område 22-23).

12.360 tons

715

tons

(+20

pct.)

Der er fore-

taget et fra-

drag for ud-

smid under

de-minimis.

8.501 tons

(-31 pct.)

84 pct.

73 pct.

475 tons

i Kattegat

555 tons

(+17 pct.)

Der er fore-

taget et fra-

drag for ud-

smid under

undtagelse

for høj over-

levelse.

89 pct.

Kommissionen foreslår herudover

–

som i tidligere år

–

et forbud mod fiskeri efter visse sårbare arter.

Disse arter må, når de fanges utilsigtet, ikke skades og skal straks genudsættes. Dette gælder blandt

andet en række haj-arter.

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det fremgår heraf, at de hidtidige regler

om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning 847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender

den mulighed for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af grundforordningen. Grundforordningens be-

stemmelser om år-til-år fleksibilitet kan anvendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen, hvilket

efter 2019 er alle kvoterede bestande omfattet af forordningen.

9 pct. artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der er underlagt landingsforplig-

telsen, og som fanges ud over de tilladte kvoter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter,

kan afskrives på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målarter med mere end

9 pct. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er inden for sikre biologiske grænser. Kommissionen

har i forslaget

–

som i 2021 - anført, for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af tilhørende bifangster på hovedarten i visse

pelagiske fiskerier og industrifiskerier fastholdes i forslaget som i 2021. Det anføres fortsat i forslaget,

at bifangster, som fratrækkes kvoten i henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten

i henhold til ovenfor anførte 9 pct.’s artsfleksibilitet, tilsammen ikke må overstige 9 pct. af kvoten.

Europæisk ål

ICES har den 4. november 2021 fremlagt sin rådgivning for ål. ICES anbefaler, at der ikke bør være

fangster af ål i nogen habitater i 2022, når forsigtighedsprincippet anvendes. Dette gælder både for

rekreative og erhvervsmæssige fangster og inkluderer fangster af glasål til udsætning og akvakultur.

ICES rådgiver endvidere om, at andre menneskeskabte dødeligheder for ål bør minimeres og elimineres,

hvor det er muligt. Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit forslag om ål for 2022.

Intern fordeling af makrel

Ved en eventuel manglende aftale om makrel med Norge for 2022 kan der forudses drøftelser om den

andel af EU's makrelkvote, som allokeres til Danmark i norske farvande.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har ikke konse-

kvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskerimuligheder har erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er både stigende og fal-

dende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget. Forslaget i sin oprindelige form indeholder som

nævnt meget få konkrete forslag til TAC for 2022 for bestande af interesse for Danmark. En stor del af

TAC for disse bestande fastsættes som nævnt i forhandlinger med tredjelande, hvorfor forslag til TAC’er

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

ikke er inkluderet. De vigtigste og mest økonomisk betydende bestande for dansk fiskeri er således af-

hængige af disse forhandlinger med tredjelande. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil derudover

også afhænge af blandt andet udviklingen i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof,

og af fiskerimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser for forarbejdningsindustrien.

Der var for 2020 og 2021 forudset visse erhvervsøkonomiske konsekvenser i de demersale fiskerier ved

supplerende tiltag til beskyttelsen af torsk i både Nordsøen, Skagerrak og Kattegat i forhold til indvirk-

ningen på hvor og hvordan, der må fiskes. Disse tiltag forventes fortsat i 2022. Beskyttelsestiltag for

torsken vurderes på længere sigt dog at have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, da torskebe-

standen vil blive genopbygget. Tilsvarende var der for 2020 og 2021 forudsat visse statsfinansielle kon-

sekvenser gennem øgede kontrolfunktioner. Disse vurderes også at fortsætte i 2022. Kontrolomkostnin-

gerne holdes inden for egen ramme.

I forhold til erhvervsøkonomiske konsekvenser er det vigtigt, at der snarest muligt aftales adgang til

norske farvande fra årets begyndelse.

Forslaget skønnes at have en positiv virkning for beskyttelsesniveauet i Danmark og EU, da forslaget

tager højde for bestandssituationen for de berørte bestande.

Høring

Sagen har været i høring i §5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget, hvilket gav anledning til følgende be-

mærkninger:

Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bemærker, at det er vigtigt, at kvoterne er

på plads, så fiskeriet kan begynde 1. januar 2022. I forhold til rådgivningen for de fælles forvaltede be-

stande gør DFPO opmærksom på, at Storbritannien har anmodet ICES om en rådgivning for torsk, der

baseres på mere realistiske estimater for fangst i indeværende år. DFPO finder det besynderligt, at Kom-

missionen afviser at bruge denne opdaterede rådgivning, da Kommissionens så mener, at man risikerer

at sætte andre arter i spil. DFPO mener, at man bør bruge de mest relevante data, hvorfor man bør lægge

pres på Kommissionen for at revurdere synspunktet. Hvis man vælger at følge det forbedrede talgrund-

lag og DFPO’s anbefalinger, så bør det være muligt på bæredygtig vis at forøge TAC’en på torsk med helt

op til 70 pct. Selvom det vurderes, at dette næppe sker, mener DFPO generelt, at torsken ikke er i så

dårlig tilstand som nogle mener. Hvad angår kvoterne mener DFPO ikke, at Kommissionens insisteren

på, at de arter, der efter ICES-vurdering er mindre end Blim kun må fanges som bifangst, er konstruktiv.

DFPO er enige med Kommissionen i, at man skal tilstræbe, at kvoten kan dække fangsten i andre fiske-

rier hen over hele året, men mener, at det bør være op til de nationale myndigheder

–

gerne i samarbejde

med erhvervet

–

at sikre, at det sker.

DFPO er ikke enig i, at TAC for jomfruhummer i Skagerrak/Kattegat skal reduceres med 31 pct., som

Kommissionen foreslår. Kommissionen har valgt at sætte TAC væsentligt under det anbefalede fra ICES.

ICES vurderer, at bestanden er gået lidt tilbage og anbefaler en reduktion på 15,7 pct. i forhold til det de

anbefalede sidste år. TAC for 2021 blev imidlertid sat væsentligt under det anbefalede og tæt på det, som

DFPO mente var realistisk. Ifølge DFPO ser erhvervsfiskerne tegn på, at der er sket nogle ændringer i

fiskeriet og kan genkende den situation, der beskrives af ICES. Med dette som udgangspunkt, og i er-

kendelse af, at en TAC, der fastholdes på samme niveau som i 2021, vil være ca. 15 pct. mindre end det,

som ICES foreslår for 2022, anbefaler DFPO, at kvoten fastsættes som roll over af kvoten for 2021, hvil-

ket betyder en 15 pct. reduktion i forhold til det anbefalede sidste år. Hvad angår tunge anbefaler DFPO,

at TAC i 3a bør fastsættes til 723 tons som anbefalet af ICES. For torsk mener DFPO ikke, at situationen

i den vestlige Østersø og i Nordsøen/Skagerrak er så skidt, som Kommissionen opfatter. DFPO mener,

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

at den nuværende kvote for torsk i Kattegat repræsenterer en balance mellem det faktum, at bestanden

nærmest ikke er eksisterende og fiskeriets behov for at have en kvote, der dækker tilfældige fangster i

fiskeriet efter jomfruhummer, tunge og rødspætte. DFPO mener, at det er uansvarligt, at man sætter

kvoten for jomfruhummer, tunge og rødspætte under det, der kan fanges bæredygtigt for at beskytte en

art, der ikke er der. DFPO deler

ikke ICES’ opfattelse af tilstanden for

ål. Erfaringer fra fiskeriet viser en

anden udvikling end det, som ICES beskriver. DFPO gør opmærksom på, at fangsterne i bundgarnsfi-

skeriet efter ål har været gode gennem det sidste års tid. DFPO anerkender, at ålen måske ikke er på vej

tilbage, men den viser tegn på fremgang. DFPO mener grundlæggende ikke, at det er den rette tid til at

foretage flere tiltag eller begrænsninger i ålefiskeriet.

Danmarks Pelagiske Producent Organisation (DPPO) konstaterer, at det har været et hårdt år for dansk

fiskeri, hvorfor det er vigtigt, at EU arbejder for, at næste års aftaler med Norge og Storbritannien kom-

mer på plads rettidigt, så adgang og kvoter er på plads 1. januar 2022. DPPO er bekymrede for Storbri-

tanniens udmeldinger om lukning af store dele af Dogger Banke. Derfor mener DPPO, at den danske

regering må lægge pres på Kommissionen for at tage sagen op og undgå, at Storbritannien lykkes med

at forrykke balancen i Brexit-aftalen. DPPO er ligeledes bekymrede for Storbritanniens høring om den

fremtidige forvaltning af tobis og sperling i britiske farvande. DPPO mener også her, at regeringen bør

presse Kommissionen for, at sagen tages op inden for rammerne af Brexit-aftalen. DPPO finder det vig-

tigt, at Danmark ikke giver køb på principperne om relativ stabilitet. Særligt i forhold til det pres, der

har været omkring den danske makrel-kvote i norske farvande. Hvad angår makrel finder DPPO det

ligeledes problematisk, at man i kyststatsregi ikke er lykkedes med at finde en allokeringsnøgle for ma-

krel, men kun fastsættelsen af den overordnede TAC. DPPO opfordrer regeringen til at lægge pres på

Kommissionen for at nå frem til en permanent løsning, der kan skabe ro i det danske fiskeri.

DPPO mener ikke, at EU har været i stand til at sikre langsigtede forvaltningsplaner for en lang række

værdifulde bestande for danske fiskere. Det har den konsekvens, at danske fiskere nu risikerer at miste

mulighederne for at certificere og recertificere MSC. DPPO opfordrer derfor til at udviklingen af forvalt-

ningsplaner gøres til en dansk prioritet i EU og, at man fra dansk side sikrer nødvendige ressourcer i

rammeaftalen med DTU, så arbejdet kan understøttes videnskabeligt. DPPO gør opmærksom på, at sil-

debifangstkvoterne over en længere periode er blevet reduceret og nu har nået et niveau, hvor der er

risiko for lukning af industrifiskerierne. DPPO appellerer til, at der vises rettidigt omhu, når det gælder

forvaltningen af industrifiskeriet.

DPPO mener grundlæggende, at udvekslingen af fiskerimuligheder under fiskeriaftalen med Norge skal

være balanceret og proportionel. Derfor bør pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvande, som tilbydes

Norge, i størst og muligt omfang balanceres af pelagiske fiskerimuligheder til EU i norske farvande.

Derfor

mener DPPO, at EU i udviklingen i balancen og EU’s ”køb” af torsk i Barentshavet ikke bør betyde

yderligere inddragelse af fangstmuligheder for pelagisk og industrifisk. For blåhvilling mener DPPO, at

den sydlige komponent af EU’s kvote bør anvendes

proportionelt med den nordlige i udvekslingen af

fiskerimuligheder med Norge. DPPO mener ikke, at det kan være rigtigt, at det i de bilaterale balancer,

er de lande, der bidrager med mindst, der får mest ud af det. DPPO mener, at såfremt Norge tildeles

brisling som en del af balancen, så bør det sikres, at denne tildeling afspejler det forhold, at brislinge-

kvoten nu omfatter både Nordsøen og 3a. DPPO anbefaler, at man for 2022 i videst mulig omfang bør

erstatte pelagiske fiskerimuligheder (brisling og blåhvilling) med lodde.

For sild i Nordsøen anbefaler DPPO, at der for 2022 sættes en konsumkvote for A-flåden på det F

MSY

niveau, som ICES anbefaler. DPPO anbefaler desuden, at der for 2022 anvendes principperne i den tid-

ligere vedtagne forvaltningsplan for nordsøsild og fastholder forvaltningsplanens retningslinje om, at

fiskeridødeligheden for juvenile sild ikke må overstige 0.05. For sild i Skagerrak/ Kattegat anbefaler

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

DPPO for 2022, at TAC fastsættes i overensstemmelse med principperne i den langsigtede ”harvest con-

trol rule”. Det betyder konkret en roll over,

indtil en forvaltningsplan er på plads, og man følger TAC

fastsættelsesproceduren for 3a. For sildebifangstkvoten anbefaler DPPO, at man følger gældende bereg-

ningsgrundlag og ligeledes indføres fleksibilitet (100 pct.) for bifangstkvoten mellem 3a og Nordsøen.

For vestlig hestemakrel anbefaler DPPO, at man fra dansk side anmoder Kommissionen om at diskutere

genopretningsplanens ”catch option” med Storbritannien i de bilaterale forhandlinger. Hvis planen ikke

accepteres anbefaler DPPO, at man følger ICES MSY-rådgivning og fastsætter TAC på 71.138 tons. For

blåhvilling anbefaler DPPO, at man i TAC/kvotereguleringen for 2022 fjerner område 3 fra forvaltnin-

gen. For atlantoskandisk sild anbefaler DPPO at man følger den videnskabelige rådgivning fra ICES.

Derudover anbefaler DPPO, at der hurtigst muligt opnås enighed med alle kyststater om en bæredygtig

langsigtet fordeling af bestanden. For havgalt anbefaler DPPO at fastsætte en TAC på 22.791 tons og

ligeledes, at et benchmark gennemføres i 2022. For hestemakrel anbefaler DPPO, at Kommissionen stil-

ler spørgsmål til ICES om at prioritere en opgradering af data. Derudover anbefaler DPPO, at Kommis-

sionen opfordres til at indlede drøftelser med ICES om muligheden for at give etårige bestandsvurde-

ringer frem for de nuværende toårige bestandsvurderinger. Slutteligt anbefaler DPOP, at man overvåger

bifangster og muligt udsmid af hestemakrel i andre fiskerier.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) er tilfredse med, at Kommissionen følger rådgivningen ICES

rådgivningen for alle de bestande, hvor der forelægger konkrete forslag til fangstmængder for 2022.

Hertil mener DN også, at det er fornuftigt, at Kommissionen foreslår et FMSY lower værdi for det mål-

rettede fiskeri, hvor bifangsten af en svag bestand kan forekomme. DN støtter Kommissionens forslag

om en lavere kvote for jomfruhummer og rødspætte i Skagerrak/Kattegat. Ligeledes støtter DN Kom-

missionens forslag om en mindre bifangstkvote for torsk i Kattegat. DN bakker op om en videreførelse

af det danske kameraforsøgsprojekt i Kattegat, særligt med henblik på at beskytte den truede torskebe-

stand. DN mener at et lignende projekt i Nordsøen, hvor torsken også er truet af høje bifangster ville

være velkomment.

DN er bekymrede for den dårlige bestandssituation for Nordsø torsken. DN mener, at EU i forhandlin-

gerne med Storbritannien og Norge skal sikre, at kvoten fastsættes i tråd med ICES rådgivningen. DN

er bekymrede for det høje antal ulovligt udsmid af torsk og det er vigtigt, at landingsforpligtelsen bliver

håndhævet. I den forbindelse mener DN, at EU bør indføre regler om en langt højere indsats af kontrol

til søs og på sigt kræve elektronisk monitorering på alle fartøjer, hvor der med høj risiko forekommer

bifangster af torsk. DN ønsker desuden at et indberetningskrav til de rekreative fiskere ville gavne be-

standsvurderingerne af torsk i Nordsøen. Ligeledes mener DN, at der skal overvejes en baglimit for det

rekreative fiskeri efter torsk i Nordsøen. I forhold til ål mener DN, at alt fiskeri efter ål, både det rekre-

ative og kommercielle samt glasål skal lukkes fra 2022. DN mener ikke, at de lukkeperioder, som blev

vedtaget for at beskytte ålen, er tilstrækkelige. DN er desuden uforstående over, at man har valgt lukke-

perioder i de tre måneder, hvor fangsten af ål er lavest. På grund af ålebestandens kritiske status mener

DN, at ålen skal være totalt fredet og al fiskeri skal være forbudt. DN opfordrer Danmark til at lukke alt

rekreativt fiskeri efter ål i 2022 og til at støtte et EU forbud for det kommercielle fiskeri efter ål i EU

forhandlingerne.

Dansk Amatørfiskeriforening (DAFF) forholder sig alene til europæisk ål. Grundlæggende bemærker

DAFF, at EU’s ålehandlingsplan fra 2007 virker som forventet, hvorfor det bedste tiltag ville være at få

alle medlemsstater til at implementere den. Vurderingen er, at ICES' nul rådgivning ikke adskiller sig

fra tidligere års rådgivning, men at retorikken i rådgivningen anderledes. DAFF mener ikke, at ICES har

ret i, at udsatte ål ikke øger gydebestanden på den endelige gydeplads i Sargassohavet. DAFF mener, at

anbefalingen om stop for glasål fiskeriet vil få begrænset betydning med henvisning til, at fiskeriet fore-

går i floder der ligger uden for den fælles fiskeripolitisk gyldighedsområde. Derfor mener DAFF, at det

ville være et bedre tiltag, hvis EU udbygger kontrollen med illegal handel med glasål. Generelt mener

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

DAFF, at det er vigtigt, at man følger den linje som EU Kommissionen anfører i sin evaluering. Deri

anføres det bl.a., at der ingen grund er til, at EU's åleplan ikke skulle være effektiv over tid

–

der er blot

behov for bl.a. en vedvarende og robust implementering på medlemsstatsniveau, yderligere engagement

og handling på grænseoverskridende plan, og at der fremover bør lægges vægt på at tage fat på det men-

neskeskabte ikke-fiskerirelaterede kilder til dødelighed, understøttet af nødvendig forskning og økono-

misk støtte. Det nævnes også, at DTU Aqua fastslår, at fiskeriet efter voksne ål har en relativt lille ind-

virkning på biomassen af udvandrende ål til yngleområderne i Sargassohavet. Det nævnes, at der har

været bedre ålefangster de seneste år og gennemsnitsvægten af ål er faldet, svarende til at de yngre år-

gange udgør en større del af fangsten. DAFF finder det vigtigt, at der opretholdes såvel et erhvervsmæs-

sigt som et rekreativt ålefiskeri for at opretholde interessen for den europæiske ål og bestandens genop-

rettelse. DAFF gør opmærksom på, at ålefiskeriet i Danmark og øvrige Østersølande er kulturarv. Yder-

ligere begrænsninger i ålefiskeriet mener DAFF vil medvirke til at lukke fritidsfiskeriet. Desuden mener

DAFF, at det vil have store konsekvenser i de små havne og fiskerlejer.

Ferskvandsforeningen for Danmark (FFD)

har bemærkninger i forhold til ål. Det er FFD’s opfattelse,

Danmark har levet op til EU’s 80 årige handleplan for den europæiske ål, og derfor undrer et udspil om

en totalfredning af ål i 2022 FFD. Efter FFD’s opfattelse er det ikke nødvendigt med et så drastisk tiltag.

FFD bemærker, at da åleforvaltningsplanen kom tilbage i 2008, fik alle erhvervsfiskere i de ferske vande

begrænset deres antal af redskaber, og lodsejerne fik begrænset deres fangstperiode til 1. august til 15.

oktober, så allerede på det tidspunkt, blev der begrænsninger. FFD påpeger, at der efterfølgende er flere

erhvervsfiskere, som har valgt at opgive deres erhverv. Dermed er der mindre fangster af ål, som derved

taler imod ICES’ anbefaling om en total fredning. FFD mener, at ministeriet må kunne dokumentere, at

fangsten af ål er dalende, da alle skal indrapportere fangster. Det bemærkes, at hvis et forbud mod fangst

af glasål også kommer til at omfatte fangst til udsætning, vil det få den konsekvens, at udsætningsarbej-

det med de op imod 10 millioner ål, der årligt udsættes i Europa, kommer til at stoppe. Dette vil sand-

synligvis få en negativ indflydelse på den gydemodne bestand, der kan nå tilbage til yngleområderne.

FFD anfører, at såfremt Kommissionen mod forventning skulle følge ICES’ anbefalinger om en total

fredning, skulle det også indebære, at Gudenåens spærring ved Tange også skal elimineres i 2022. Det

understreges, at spærringen ved Tange udgør den største trussel mod bestanden af den europæiske ål i

Danmarks største samlede ferskvandsområde, og ikke det nuværende begrænset fiskeri.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) anfører i forhold til ål, at et eventuelt forbuddet mod fangst af

glasål vil få den konsekvens, at udsætningsarbejdet med de op imod 10 millioner ål, der årligt udsættes

i Europa, skal ophøre. Dette arbejde udføres i Danmark af engagerede frivillige, rekreative fiskere, der

bruger hundredvis af timer på opgaven. Det anføres, at hvis den manglende dokumentation for de ud-

satte åls bidrag til gydningen i Sargassohavet skyldes, at det er meget svært at dokumentere en effekt, så

bør det meget nøje overvejes, om der ikke fortsat skal være et fiskeri efter glasål, hvor det eneste formål

er at udsætte dem senere som en del af et veltilrettelagt udsætningsprogram. DSF’s erfaringer med ud-

sætning af laks har vist, at det kan lade sig gøre at ophjælpe en bestand på trods af, at alle individer i

løbet af deres livscyklus skal svømme 4.000-5.000 km på vejen fra ferskvand til de marine ædepladser

og tilbage igen. Ligesom ålen, der forlader ferskvand og svømmer de flere tusinde km tilbage til Sargas-

sohavet for at reproducere sig. Udsætninger kan altså ifølge DSF bidrage, selv om arten har en kompleks

livscyklus. DSF påpeger, at hvis det primært er den store dødelighed ved fangsten af glasålene, der er

hurdlen, så burde EU fokusere på at finde en metode, som er meget mere skånsom. Med en samtidig

øget kontrolindsats burde det i givet fald sikre, at glasålene udelukkende bliver anvendt til udsætninger.

DSF henviser også til EU-Kommissionens evaluering fra juni 2019 af forvaltningsplanen for ål. Det be-

mærkes, at en af konklusionerne, som kan læses i abstractet, var, at ”det forventes, at åleplanen vil få

den ønskede effekt over tid”. Det bemærkes, at der dog også står, at der er behov for store forbedringer

i forhold til den menneskeskabte dødelighed, der ikke skyldes fiskeriet. DSF vil derfor endnu en gang

appellere til, at alle de store spærringer, der findes i de danske vandløb

–

og overalt i ålens udbredelses-

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

område

–

bliver fjernet. Medmindre, der ligger nye tal til grund for rådgivningen, som er markant an-

derledes end dem, Kommissionen evaluerede ud fra i 2019, finder DSF, at det vil være alt for restriktivt

at forbyde ålefiskeriet i saltvand. DSF vil i stedet for et forbud opfordre til, at det erhvervsmæssige åle-

fiskeri reguleres med kvoter i stedet for antal redskaber, og at de rekreative ålefiskere i stedet får en

daglig fangstbegrænsning, der sikrer, at endnu flere ål kan bidrage til gydepopulationen. Fordi ålene

fanges i ruser og kan overleve genudsætning, så vil den form for regulering være meningsfuld.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages med et kvalificeret flertal i Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2022 fastsættes på grundlag af videnskabelig

rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til den fælles fiskeripo-

litik samt fastsatte forvaltningsplaner og -strategier.

Det er efter regeringens opfattelse meget vigtigt, at de trilaterale konsultationer mellem EU, Norge og

Storbritannien samt de bilaterale konsultationer mellem henholdsvis EU og Norge samt EU og Storbri-

tannien om fiskerimulighederne i 2022 afsluttes rettidigt i 2021, så der er klarhed om kvoterne fra årets

start, og fiskeriet i norsk farvand kan påbegyndes fra årets start i 2022. Hvis alle aftaler ikke er på plads

rettidigt, kan regeringen støtte, at EU fastsætter foreløbige fiskerimuligheder for eksempel i form af en

procentdel af de fastsatte fiskerimuligheder for 2021, hvor der tages hensyn til den videnskabelige råd-

givning, samt at visse fiskerier er sæson-fiskerier eller en anden ad hoc løsning.

Regeringen finder det desuden meget vigtigt, at relativ stabilitet fastholdes ved den interne fordeling af

fiskerimulighederne, herunder for makrel og sild.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Rege-

ringen arbejder i den sammenhæng for, at torskekvoten fastsættes på et niveau inden for rammerne af

den biologiske rådgivning og EU´s flerårige plan. Regeringen støtter i den sammenhæng en viderefø-

relse af supplerende tiltag målrettet beskyttelse af torsken med udgangspunkt i de foranstaltninger, som

er vedtaget for 2020 og 2021.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat fortsat fastsættes som en bifangstkvote på et niveau, som

indebærer, at der fortsat kan finde fiskeri sted i Kattegat efter andre arter. Regeringen finder, at det er

vigtigt, at der fortsat arbejdes for at genopbygge bestanden med supplerende foranstaltninger med krav

om redskaber med høj torskeselektivitet eller deltagelse i projekt med elektronisk monitorering i Katte-

gat. Med henblik på at understøtte projekter med elektronisk monitorering arbejder regeringen for, at

der fastsættes en supplerende, begrænset mængde til torskebifangster, som alene kan anvendes af far-

tøjer, der er omfattet af et projekt med elektronisk monitering med kamera.

Regeringen støtter ambitiøse EU-foranstaltninger for ål i lyset af bestandssituationen, idet regeringen

afventer Kommissionens udspil for ål med henblik på at fastlægge sin position.

Regeringen finder det meget vigtigt, at der sikres bedst mulig adgang til fiskeri i norske farvande.

Her vil det være vigtigt, at man i konsultationerne sikrer, at det rette kvotemiks stilles til rådighed til at

understøtte et blandet demersalt fiskeri i den norske del af Nordsøen. Regeringen arbejder derfor for at

optimere de traditionelle fiskerimuligheder

efter blandt andet havtaske, kulmule og ”andre arter” i norsk

zone af Nordsøen.

kom (2021) 0661 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. fiskerimuligheder i Nordsøen mv. for 2022

I tillæg hertil lægger regeringen vægt på, at et bæredygtigt industrifiskeri fortsat understøttes, også i

britiske farvande, herunder via en fortsættelse af eksisterende kvoteforvaltningstiltag, som for eksempel

de særlige betingelser om artsfleksibilitet.

Regeringen finder det generelt vigtigt, at der i øvrigt findes praktiske løsninger til håndteringen af sær-

lige udfordringer i lyset af landingsforpligtelsen. Det gælder særligt i forhold til bifangster, som er be-

grænsende for andet fiskeri (”choke-species”), hvor der må findes løsninger, der tager højde for opret-

holdelse af relativ stabilitet.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.