kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0663 Bilag 3
Offentligt

22. september 2022

Samlenotat vedrørende revision af kapitalkrav

Revision af kapitalkrav

KOM (2021) 663 og 664

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 2 af 31

Dagsordenspunkt 1:

Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD)

KOM (2021) 663 og 664

1. Resume

Kommissionens forslag til revision af kapitalkravsforordningen (CRR) og kapitalkravsdirektivet

(CRD), som bl.a. gennemfører Basel-anbefalinger i EU, forhandles aktuelt i Rådet. Sagen er ikke

på dagsordenen for ECOFIN 4. oktober 2022, men formandskabet lægger op til enighed i ECO-

FIN 8. november 2022, hvorfor sagen forelægges nu. Efter enighed i Rådet skal forslaget forhandles

med Europa-Parlamentet. Formålet med forslaget er at gennemføre de seneste Basel-anbefalinger i EU

og at tilpasse reguleringen til udviklingen

i EU, herunder klimarisici og UK’s udtræden af EU.

Kommissionen foreslår bl.a. at implementere Basel-anbefalinger

om et kapitalgulv (en ”bund” under

kapitalkrav) i EU, reviderede regler for kreditrisiko, herunder for boliglån og beholdninger af aktier,

og for markedsrisiko samt reviderede rammer for kreditinstitutters brug af egne risikomodeller til at

beregne kapitalkrav. Forslaget til gennemførelse af Basel-anbefalingerne har stor betydning for ram-

mevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter.

Forslaget vedr. kapitalgulvet indeholder overgangsordninger, som indebærer lavere kapitalkrav for

boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med lav risiko for tab. Ordningerne

er midlertidige og løber til og med 2032. Ordningerne sikrer et delvist hensyn til danske penge- og

realkreditinstitutter. Kommissionen skal inden udgangen af 2031, såfremt den finder det hensigts-

mæssigt, fremsætte et nyt forslag efter en analyse fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA), dvs. der skal tages stilling til, om ordningerne skal udløbe eller forlænges efter 2032.

Derudover foreslår Kommissionen en række nye krav til at styrke tilsynsmyndigheders uafhængighed,

bl.a. ved obligatoriske karensperioder for tilsynsmedarbejdere, samt harmonisering på området for mil-

jømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG) og egnethed- og hæderlighedsvurdering (fit & proper).

Forslaget forventes at have samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske og lovgivningsmæssige konse-

kvenser i Danmark. Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Det daværende franske EU-formandskab fremlagde i juni 2022 et kompromisforslag. Kompromis-

forslaget fastholder på nogle områder Kommissionens forslag, mens der på andre områder laves æn-

dringer. Kompromisforslaget fastholder Kommissionens forslag vedr. kapitalgulvet om midlertidige over-

gangsordninger vedr. boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering med lav risiko.

Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et robust og velfungerende

finansielt system og finder, at forslaget kan bidrage hertil. Regeringen vil tilslutte sig et kompromisfor-

slag, hvis det samlet set imødekommer centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad, især prioriteter

vedr. kapitalgulvet og ordninger med lempeligere kapitalkrav, hvor det er berettiget, samt prioriteter

vedr. kapitalkrav for kreditinstitutters aktier i fælles sektorejede virksomheder (sektoraktier), krav

til sikkerhed i form af fast ejendom, markedsrisiko og tilsynsmyndigheders uafhængighed.

Samlenotatet indeholder en prioriteret beskrivelse af sagen med fokus på danske prioriteter i sagen.

For en uddybende beskrivelse af Kommissionens forslag henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 31. januar 2022. Bilag 1 indeholder en oversigt over alle elementer i

forslaget.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 3 af 31

2. Baggrund

EU’s regler om kapitalkrav består af en kapitalkravsforordning og –direktiv, ”Capi-

tal Requirements Regulation” (CRR II) og ”Capital Requirements Directive” (CRD

V). CRR og CRD udgør centrale rammer for reguleringen af kreditinstitutter i EU

og gennemfører bl.a. internationale anbefalinger vedr. regulering og tilsyn med kre-

ditinstitutter, herunder fra Basel-komitéen.

Kommissionen præsenterede i oktober 2021 forslag til revision af CRR (CRR III)

og CRD (CRD VI). Forslaget gennemfører bl.a. en række anbefalinger til at færdig-

gøre Basel III, herunder et kapitalgulv, revision af en standardmetode for opgørelse

af kapitalkrav og revision af rammen for kreditinstitutters brug af egne metoder til

at opgøre risiko og kapitalkrav til udlån mv.

Formålet med Basel-anbefalingerne er generelt at reducere udsving i kreditinstitut-

ters kapitalkrav og dermed kapitalgrundlag, som ikke kan forklares af forskelle i

reelle risici for tab på institutternes udlån mv. Formålet er i sammenhæng hermed

at styrke tilliden til institutternes kapitalforhold ved at forbedre konsistens og sam-

menlignelighed på tværs af institutterne.

Basel-komitéens frist for gennemførelse af anbefalingerne er 1. januar 2023. Denne

frist ventes ikke at kunne nås i EU, hvor der endnu udestår enighed i Rådet, fast-

læggelse af en holdning i Europa-Parlamentet og trilogforhandlinger mellem Rådet

og Europa-Parlamentet.

Siden forslagets fremsættelse i oktober 2021 og præsentation på ECOFIN i november

2021 er der pågået drøftelser på teknisk niveau i rådsarbejdsgruppen. Det daværende

franske EU-formandskab fremlagde i juni 2022 et kompromisforslag. Drøftelserne

er fortsat under det nuværende tjekkiske formandskab i 2. halvår 2022, som ventes

at fremlægge et revideret kompromisforslag primo oktober 2022. Det er den umid-

delbare forventning, at det tjekkiske formandskab vil bibeholde størstedelen af det

franske kompromisforslag. Kompromisforslaget kan i det lys ændre sig ift. beskri-

velsen i nærværende notat. Der lægges foreløbigt op til enighed i Rådet (ECOFIN)

8. november 2022. Herefter skal sagen forhandles med Europa-Parlamentet.

Retsgrundlaget for forslaget til ændring af CRR er artikel 114 i Traktat om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for forslaget til ændring

af CRD er artikel 53(1) i TEUF. Det er samme retsgrundlag som for de eksisterende

retsakter. Europa-Parlamentet og Rådet er medlovgivere. Rådet træffer beslutning

med kvalificeret flertal.

Basel-komitéen er et internationalt standardsættende organ, der udarbejder anbefalinger om regulering af

bankvirksomhed med fokus på store og internationale banker. Det har deltagelse af centralbanker fra G20-

lande m.fl., herunder en række EU-lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sve-

rige, Tyskland), USA og Storbritannien. Danmark er ikke medlem.

Basel III: Finalising post-crisis reforms:

https://www.bis.org/bcbs/publ/d424.htm.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 4 af 31

3. Formål og indhold

Revisionen af CRR og CRD har overordnet til hensigt at styrke finansiel stabilitet og

sikre fortsat finansiering af den europæiske økonomi og konkret:

•

At styrke den risikobaserede ramme for kreditinstitutters kapitalbehov, uden

at det generelt fører til væsentlige stigninger i kapitalkrav.

At øge fokus på miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici)

hos både institutter og tilsynsmyndigheder.

Yderligere at harmonisere tilsynsmyndighedernes beføjelser og værktøjer.

At mindske institutternes administrative omkostninger ifm. offentliggørelse af

data om deres virksomhed, samt øge adgangen til disse data.

Forslaget beskrives i et prioriteret uddrag med fokus på vigtigste danske prioriteter.

Særlige danske prioriteter i forslaget vedrører:

•

Kapitalgulv og ordninger med lempeligere kapitalkrav på lavrisiko boliglån

og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering

Standardmetode for kreditrisiko

–

beholdninger af aktier (sektoraktier) og

eksponeringer (udlån mv.) sikret ved pant i fast ejendom

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom

Markedsrisiko

Tilsynsmyndigheders uafhængighed

Øvrige emner

Bilag 1 indeholder en oversigt med en beskrivelse af alle emner i forslaget. For en

detaljeret beskrivelse af forslaget henvises til grund- og nærhedsnotat oversendt til

Folketingets Europaudvalg 31. januar 2022.

Baggrund om kapitalkrav

Kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav beregnes som kapitalkrav i pct. af risiko-

vægtede eksponeringer, dvs. institutternes eksponeringer (udlån mv.) vægtet efter ri-

siko. De enkelte typer af udlån (i kroner) ganges med en risikovægt (pct.-sats), som

afspejler risikoen på lånet. De risikovægtede eksponeringer er summen af udlån

vægtet efter risiko. De risikovægtede eksponeringer ganges med et kapitalkrav (pct.-

sats) for at få et instituts kapitalkrav i kroner.

De risikovægtede eksponeringer er grundlaget for beregningen af delkrav til kapital og

dermed for fastsættelsen af det samlede kapitalkrav til institutterne (summen af del-

kravene). Delkravene til kapital er beskrevet i bilag 2.

Risikovægtede eksponeringer udgøres af tre forskellige typer risiko: kreditrisiko, mar-

kedsrisiko og operationel risiko. Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af låntageres

misligholdelse af lån mv. Markedsrisikoen er risikoen for tab på aktier, obligationer

mv. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l.

Risikobaserede kapitalkrav kan generelt beregnes ved interne modeller (”Internal Ra-

ting Based Approach” –

IRB-metoder), en standardmetode eller en kombination.

Brug af interne modeller betyder, at kreditinstitutter

–

inden for regulering og tilsyn

–

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 5 af 31

bruger egne interne risikomodeller til at estimere de parametre og risikovægte, der ind-

går i opgørelsen af deres risikovægtede eksponeringer. Under standardmetoden er ri-

sikovægte regulerings- og tilsynsmæssigt fastsatte og er ens for alle institutter. Det er

typisk større institutter, der benytter interne modeller, mens mindre institutter benytter

standardmetoden.

Kapitalgulv og overgangsordninger (CRR og CRD)

Kommissionen foreslår at indføre et kapitalgulv for de kreditinstitutter, som bruger

interne modeller til at opgøre risiko og kapitalkrav til udlån mv.

Formålet med kapitalgulvet er at sikre, at kapitalkravet i institutter, der benytter interne

modeller, ikke bliver uhensigtsmæssigt lavt sammenlignet med institutter, der benytter

en standardmetoden.

Kapitalgulvet sætter en nedre grænse (”bund”) for, hvor lavt udlån mv. vægtet efter

risiko (risikovægtede eksponeringer) og dermed kapitalkravet kan blive for institutter,

der bruger interne modeller. Denne nedre grænse er fastsat til 72,5 pct. af risikovæg-

tede eksponeringer under standardmetoden. Dvs., at et institut, der anvender interne

modeller, maksimalt kan opnå en ”rabat” på sit kapitalkrav på 27,5 pct. ift. kapitalkra-

vet under standardmetoden. Kapitalgulvet indfases gradvist 2025-30,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Kapitalgulv

–

indfasning 2025-30 (pct. af risikovægtede eksponeringer under standardmetode)

År

Kapitalgulv

2025

2026

2027

2028

2029

2030-

72,5

Kilde: Kommissionens forslag, formandskabet og egen tilvirkning.

Kommissionen foreslår nogle bestemmelser, såkaldte overgangsordninger, for nogle

typer af udlån med lav risiko, som har til formål at reducere kapitalkravet og mindske

effekten af kapitalgulvet i en overgangsperiode til og med 2032 (sammenlignet med

hvad kapitalkravet ville have været, hvis den generelle standardmetode var benyttet).

Ordningerne sikrer et delvist hensyn til danske penge- og realkreditinstitutter. Fra og

med 2033 vil risikovægtene under den generelle standardmetode skulle anvendes til

beregning af kapitalgulvet.

Ordning for boliglån (lån til beboelsesejendomme) med lav risiko,

jf. tabel 2:

•

Belåningsgrad 0-55 pct.:

En risikovægt på 10 pct. (i stedet for 20 pct. under den

generelle standardmetode) for boliglån med lav risiko med en belåningsgrad

(”Loan-to-Value” –

LTV) under 55 pct. (og dermed et 50 pct. lavere kapital-

krav under overgangsordningen). Den lavere risikovægt kan benyttes til og

med 2032. Fra og med 2033 vil risikovægten på 20 pct. under den generelle

standardmetode skulle anvendes til beregning af kapitalgulvet.

Belåningsgrad 55-80 pct.:

En risikovægt på 45 pct. for boliglån med lav risiko

med en belåningsgrad mellem 55 og 80 pct. (i stedet for 75 pct. ved udlån til

•

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 6 af 31

•

detailkunder), hvilket giver et 40 pct. lavere kapitalkrav. Institutter kan an-

vende risikovægten på 45 pct. til og med 2029, hvorefter den i perioden 2030-

32 gradvist forhøjes til risikovægten under den generelle standardmetode.

Disse to bestemmelser vedr. boliglån er nationale valgmuligheder, som EU-

landene hver især kan beslutte at anvende under en række betingelser. Bru-

gen af begge bestemmelser forudsætter bl.a., at institutterne kan vise, at de

har lave tab for boliglån (under 0,25 pct. af lånet op til en belåningsgrad på

55 pct. de seneste seks år), og at de lovmæssigt har krav på kundens andre

aktiver og indkomst, hvis kunden misligholder sit boliglån. Den lavere risi-

kovægt kan benyttes til og med 2032.

Tabel 2

Kapitalgulv

–

overgangsordning til og med 2032, lån til beboelsesejendomme, risikovægte (pct.)

Lån til værdi (LTV)

Standardmetode, Kommissionens forslag og

kompromisforslaget

Kommissionens forslag: Overgangsordning ved

beregning af kapitalgulvet*

Kompromisforslag: Overgangsordning

beregning af kapitalgulvet*

ved

0-55 pct.

10 (til og med 2032)

55-80 pct.

45 (til og med 2029)

52,5 (2030)

60 (2031)

67,5 (2032)

45 (til og med 2029)

52,5 (2030)

60 (2031)

67,5 (2032)

80- pct.

10 (til og med 2032)

Anm.: * Kriterierne for at anvende ordningen er en tabshistorik, hvor der højest har været et tab på 0,25 pct. af lånet

op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste seks år.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Ordning for lavrisiko lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering,

jf. tabel 3.

•

En risikovægt på 65 pct. (i stedet for 100 pct. og dermed et 35 pct. lavere

kapitalkrav). Kriterierne for at anvende den lavere risikovægt er et estimat

for ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5

pct. Denne risikoparameter indgår i

institutternes interne modeller og dermed i opgørelsen af kapitalkrav. Fra og

med 2033 vil risikovægten på 100 pct. under den generelle standardmetode

skulle anvendes til beregning af kapitalgulvet.

Tabel 3

Kapitalgulv

–

overgangsordning til og med 2032, lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering,

risikovægte (pct.)

Standardmetode, Kommissionens forslag

Kommissionens forslag: Overgangsordning for lån med lav risiko for tab*

Kompromisforslag: Overgangsordning for lån med lav risiko for tab*

100

65 (til og med 2032)

Anm.:

* Kriterierne for at anvende ordningen er en parameter ’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5 pct.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Overgangsordningerne for både boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kre-

ditvurdering med lav risiko er således midlertidige og kan benyttes indtil udgangen

af 2032, hvorefter kapitalgulvet ift. den generelle standardmetode som udgangs-

punkt vil finde anvendelse. Kommissionens forslag indebærer, at EBA får til opgave

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 7 af 31

at overvåge brugen af overgangsordningerne. EBA skal udarbejde en rapport til Kom-

missionen inden udgangen af 2028 med konklusionerne af overvågningen. Kommis-

sionen skal inden udgangen af 2031, såfremt den finder det hensigtsmæssigt, frem-

lægge et nyt lovforslag. Dvs. der skal tages stilling til, om ordningerne skal udløbe eller

forlænges. Et evt. forslag vil skulle besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.

I Kommissionens forslag finder kapitalgulvet alene anvendelse på koncernniveau, dvs.

kapitalgulvet vil som udgangspunkt ikke gælde på institutniveau, herunder for datter-

selskaber (hvor et institut er en del af en finansiel koncern).

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder midler-

tidige overgangsordninger. Kapitalgulvet skal ifølge kompromisforslaget som ud-

gangspunkt gælde på både individuelt og konsolideret niveau, fremfor alene på kon-

solideret niveau som foreslået af Kommissionen. Dvs. kapitalgulvet vil gælde for

både penge- og realkreditinstitutter, hvor de er en del af en koncern. Kompromis-

forslaget indeholder dog en national valgmulighed for at afvige herfra og anvende

kapitalgulvet alene på konsolideret niveau inden for eget lands grænser.

Tilpasninger som følge af kapitalgulvet (CRD)

Det er muligt, at de risici, som kapitalgulvet tager højde for (risikoen for at institutter

som bruger interne modeller undervurderer deres risiko), allerede i dag i et vist omfang

er adresseret i de delkrav til kapital, som tilsynsmyndigheder mv. fastsætter i form af

institutternes individuelle solvenskrav (søjle II-krav) og kapitalkrav til at adressere sy-

stemisk risiko (den systemiske risikobuffer og ekstra krav til systemiske institutter

(SIFI-krav)). Kommissionen foreslår nogle ændringer for at undgå dette:

•

Søjle II-kravet i nominelle beløb (dvs. kravet i kroner) må ikke stige alene som

følge af kapitalgulvet. Det skal ses i lyset af, at kapitalgulvet kan forhøje de

risikovægtede eksponeringer og dermed et søjle II-krav i kroner (hvis søjle II-

kravet i pct. holdes uændret). Myndighederne skal fjerne evt. stigninger i søjle

II-kravet, som skyldes kapitalgulvet. Myndighederne må ikke tilføje yderligere

krav, der dækker risici allerede dækket af kapitalgulvet.

Den systemiske risikobuffer i nominelle beløb (dvs.

kravet i kroner) ”fastfry-

ses”, indtil myndighederne har revurderet bufferen for at sikre, at bufferen

ikke dækker risici, der også adresseres med kapitalgulvet, dvs. risici vedr. insti-

tutternes interne modeller.

Myndighederne skal revurdere et ekstra kapitalkrav til systemisk vigtige insti-

tutter (SIFI-krav), hvis et SIFI-institut omfattes af kapitalgulvet.

•

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Standardmetode for kreditrisiko (CRR)

Der foreslås en række ændringer i standardmetoden for kreditrisiko, som overordnet

indfører en mere detaljeret og risikofølsom tilgang (dvs. at kapitalkravet er højt, når

risikoen for tab er høj og omvendt) til beregning af kapitalkrav.

Under standardmetoden er risikovægte for de forskellige typer af udlån fastlagt i

reguleringen, fx boliglån, lån til virksomheder og beholdninger af aktier. Kapitalkrav

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 8 af 31

opgøres dermed ensartet for alle institutter. Det er typisk de mindre institutter, som

benytter standardmetoden. Standardmetoden for kreditrisiko for kreditinstitutter

og virksomheder er uddybet i bilag 3.

Beholdninger af aktier, herunder sektoraktier

Kommissionen foreslår at ændre kapitalkravet for kreditinstitutters beholdninger af

aktier (aktieeksponeringer). Der foreslås en øget risikovægt for beholdninger af alle

typer af aktier, der tidligere som hovedregel blev risikovægtet med 100 pct., men ifølge

forslaget skal risikovægtes med 250 pct. eller 400 pct.,

jf. tabel 4.

Forslaget indebærer

dermed et betydeligt højere kapitalkrav til beholdninger af aktier. Der er på den bag-

grund indsat en overgangsordning, hvor stigningerne i kapitalkravet indfases 2025-29.

Tabel 4

Standardmetode for kreditrisiko

–

aktiebeholdninger, herunder sektoraktier, risikovægte (pct.)

Regler i dag

Kommissionens forslag

Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29)

Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29)

Kompromisforslag

Aktier med særlig høj risiko: 400 (indfases gradvist 2025-29)

Hovedregel: 100

Hovedregel: 250 (indfases gradvist 2025-29)

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Forslaget vil forhøje kapitalkravet for bl.a. institutter med aktier i enheder i den finan-

sielle sektor (sektoraktier), fx fælles sektorejede virksomheder (strategiske partnerska-

ber). Mindre og regionale danske pengeinstitutter gør brug af sådanne strategiske

partnerskaber med fælles ejerskab i form af aktier, fx som led i drift af datacentraler.

Institutterne udøver betydelig indflydelse i forening i de fællesejede virksomheder

og aftager og formidler de services, som virksomhederne leverer. For helejede dat-

terselskaber, som indgår i samme konsoliderede tilsyn som pengeinstituttet, fasthol-

des med Kommissionens forslag en risikovægt på 100 pct.

Herudover vil institutter fremadrettet skulle fradrage, dvs. fratrække i opgørelsen af

deres kapitalgrundlag, en del af deres sektoraktier i såkaldt accessorisk servicevirksom-

hed, herunder datacentraler.

Forslaget kan derved påvirke konkurrencen i Danmark mellem mindre og store

kreditinstitutter, fordi de mindre institutter vil skulle efterleve et højere kapitalkrav

for beholdninger af aktier som led i strategiske partnerskaber sammenlignet med

store institutter, som har helejede datterselskaber, som indgår i samme konsolide-

rede tilsyn som instituttet selv.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Eksempler på danske pengeinstitutters strategiske partnerskaber som led i drift af datacentraler er BEC, Bank-

data og SDC.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 9 af 31

Eksponeringer (udlån mv.) sikret ved pant i fast ejendom

Kommissionens forslag indebærer, at reguleringen af udlån sikret ved pant i fast ejen-

dom (beboelses- og erhvervsejendomme) ændres mhp. bedre at afspejle risikoen ved

forskellige typer af lån sikret ved pant i fast ejendom.

Med forslaget præciseres en række generelle betingelser, der skal være overholdt for,

at et lån kan betragtes som værende sikret ved pant i fast ejendom, samt en række

kriterier for, hvornår en låntager ikke skal betragtes som værende afhængig af ind-

komst fra ejendommen.

Institutter kan i dag under standardmetoden enten benytte en tilgang, hvor lånet

betragtes under ét (”Whole loan”), eller en tilgang, hvor lånet opdeles (“Loan

splitting”). Når lån betragtes under ét (”Whole loan”), så tildeles hele lånet én

risikovægt afhængig af lånets

samlede belåningsgrad (LTV). Når lån opdeles (“Loan

splitting”), så tildeles lånet flere risikovægte afhængig af belåningsgrad,

hvor den del

af lånet, som har den laveste belåningsgrad, tildeles den laveste risikovægt, mens den

del af lånet, som har en højere belåningsgrad, tildeles en højere risikovægt og dermed

kapitalkrav. Det samlede kapitalkrav til et udlån vil her være summen af kapitalkrav på

tværs af belåningsgrader. Begge tilgange benyttes af danske kreditinstitutter.

For udlån, hvor låntager ikke er afhængig af indkomst fra ejendommen, fastholder

forslaget den lånopdelte tilgang (”Loan splitting”), hvor der ændres på risikovægte og

grænser for belåningsgraden (LTV), således at risikovægte og kapitalkrav i en dansk

kontekst samlet set vil stige for lån sikret ved pant i fast ejendom. Forslaget vedrører

både lån til beboelsesejendomme og lån til erhvervsejendomme,

jf. tabel 5.

Tabel 5

Standardmetode for kreditrisiko

– lån til beboelsesejendomme (”Loan splitting”), risikovægte (pct.)

Lån til beboelsesejendomme

Lån til værdi (LTV)

Regler i dag

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Lån til erhvervsejendomme

Lån til værdi (LTV)

Regler i dag

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

0-50 pct.

50-55 pct.

100

55- pct.**

100

0-55 pct.

55-80 pct.

75*

80- pct.

75*

Anm.: * Risikovægt bestemmes af modpartens kreditrisiko. I tabellen er vist, hvor modparten er en detaileksponering,

som tildeles en risikovægt på 75 pct. ** 100 pct. risikovægt tager udgangspunkt i, at låntager er et selskab

(erhvervseksponering). Belåningsgrænse på 50 pct. i den nuværende EU-tilgang tager udgangspunkt i mar-

kedsværdien af ejendommen.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 10 af 31

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom (CRR)

Kommissionens forslag indebærer en ændring af reglerne om krav til sikkerhed i form

af fast ejendom, når sikkerhederne indgår i opgørelsen af et instituts risikovægtede

eksponeringer og kapitalkrav. Hensigten med ændringerne er at gøre sikkerhedsvær-

dier mere stabile over tid og konjunkturforløb.

I de nuværende regler kan institutterne under en række betingelser benytte den aktuelle

handelsværdi af en ejendom (markedsværdien) som sikkerhedsværdi, herunder at sik-

kerhedsværdien er revideret af en uafhængig vurderingskyndig, samt at værdien over-

våges hyppigt. Det giver institutterne mulighed for løbende at revurdere sikkerheds-

værdien af ejendommen afhængig af udviklingen. Sikkerhedsværdien er udgangspunk-

tet for at beregne, hvor stort et realkreditlån, der højest kan formidles.

Kommissionen foreslår bl.a. at sætte et loft over sikkerhedsværdien på ejendommen.

Loftet forslås at være den gennemsnitlige værdi, der er observeret på ejendommen,

eller en sammenlignelig ejendom, over de seneste tre år for erhvervsejendomme og de

seneste seks år for beboelsesejendomme.

Kravet begrænser institutternes mulighed for løbende at revurdere sikkerhedsværdier

op på baggrund af en højere observeret markedsværdi. Energieffektive investeringer i

ejendommen skal dog anses som utvivlsomt værdiforøgende. Kravet om, at sikker-

hedsværdien skal revideres af en uafhængig vurderingskyndig, bevares.

Forslaget indeholder en undtagelse, som giver den kompetente myndighed (i Danmark

Finanstilsynet) mulighed for at tillade, at institutterne fortsat kan anvende aktuel mar-

kedsværdi (frem for en gennemsnitsværdi) ved låneudmåling og beregning af behovet

for supplerende sikkerhed for så vidt angår lån, der er finansieret med særligt dækkede

obligationer (SDO) eller særligt dækkede realkreditobligationer (SDRO).

Institutterne

skal anvende den nye gennemsnitlige sikkerhedsværdi i forbindelse med opgørelse af

kapitalkrav. Undtagelsen betyder, at Finanstilsynet kan tillade, at realkreditlån kan ydes

på baggrund af ejendommens aktuelle markedsværdi, som det også er tilfældet i dag.

Danske regler om lånegrænser og supplerende sikkerhed kan derfor videreføres.

Kompromisforslaget ændrer ift. Kommissionens forslag, så sikkerhedsværdien er den

gennemsnitlige observerede værdi de seneste seks år for både erhvervsejendomme og

beboelsesejendomme. Derudover fastholdes Kommissionens forslag generelt.

Almindelige danske realkreditobligationer sikrer en tæt sammenhæng mellem udstedte obligationer og for-

midlede lån. SDO/SDRO adskiller sig herfra på nogle områder. SDO/SDRO indebærer bl.a. skærpede krav til den

sikkerhed, der skal stilles. Et fald i markedsværdien af ejendomme betyder, at udsteder, fx et realkreditinstitut, skal

udstede nye SDO-/SDRO-obligationer for at sikre, at relevante belåningsgrænser løbende er overholdt (supplerende

sikkerhed). Ved almindelige realkreditobligationer er belåningsgrænser overholdt i udgangspunktet, men de er ikke

nødvendigvis overholdt efterfølgende, hvis markedsværdien af en ejendom falder, efter at lånet er formidlet. Prove-

nuet fra nye obligationer bruges til at købe supplerende sikkerhed, fx statsobligationer. Den supplerende sikkerhed

skal som minimum stilles i et omfang, så lånegrænser netop efterleves. Belåningsgrænser, løbetider og afdragsfrihed

er i vid udstrækning ens for traditionelle realkreditlån og SDO-/SDRO-lån. Lånegrænser er fx 80 pct. af markeds-

værdien for ejerboliger og 60 pct. af markedsværdien for fritidshuse.

Undtagelsen er nødvendig, da beregningen af lånegrænsen for lån finansieret med SDO eller SDRO er regu-

leret af CRR. Boliglån som ikke er finansieret med SDO eller SDRO er ikke omfattet af lånegrænser i CRR

fsva. belåning. Disse lån bliver derfor også kun berørt af ændringen i forbindelse med kapitaldækning.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 11 af 31

Markedsrisiko (CRR)

Markedsrisiko er institutternes risiko for tab på deres beholdninger af aktier, obli-

gationer mv., hvor et institut har handel til hensigt med disse værdipapirer (handels-

beholdningen). Alle eksponeringer, der ikke indgår i handelsbeholdningen, er placeret

uden for handelsbeholdningen (bankbogen).

Kommissionen foreslår nogle nye metoder til at opgøre kapitalkravet til markedsri-

siko. Med de nye metoder fastlægges kapitalkrav for markedsrisiko, der blev indført

som rapporteringskrav med den seneste revision af kapitalkravsforordningen (CRR

II). Dvs. at kravene endnu ikke var gældende som kapitalkrav, men institutterne

skulle rapportere til tilsynsmyndigheder, hvad deres kapitalkrav ville være, såfremt

kravene havde været gældende som kapitalkrav.

Kommissionen foreslår at indføre en ny intern metode, en ny standardmetode og

en simpel standardmetode til opgørelse af markedsrisiko:

•

Ny avanceret intern metode (IRB-metode) til opgørelse af markedsrisiko,

som er mere

risikofølsom og kompleks end den i dag gældende interne metode.

Ny standardmetode,

som er mere risikofølsom og kompleks end den i dag gæl-

dende standardmetode. Metoden er tiltænkt institutter med store handels-

beholdninger, eller institutter med en kortsigtet eller spekulativ adfærd.

Simpel standardmetode,

som svarer til den i dag gældende standardmetode. Me-

toden er mindre risikofølsom end den nye standardmetode. Metoden er til-

tænkt mindre og ikke-komplekse institutter.

Metoderne skal anvendes på institutternes handelsbeholdninger samt valutapositi-

oner uden for handelsbeholdningen.

I CRR II blev der i opgørelsen af markedsrisiko taget særskilt hensyn til Danmarks

fastkurspolitik over for euroen i form af hensyn til valutaer, der deltager i ERM II-

samarbejdet. Fastkurspolitikken inddæmmer risikoen for udsving i renter og valuta

mellem DKK og EUR, fx når et dansk kreditinstitut holder en aktie eller obligation

noteret i EUR, hvilket begrænser markedsrisikoen. Derudover fik dækkede obliga-

tioner (”covered bonds”), fx danske realkreditobligationer med en dokumenterbar

lav risiko for tab, en lavere risikovægt og kapitalkrav sammenlignet med Basel-an-

befalingen. Med Kommissionens forslag tages der højde for disse hensyn og kapi-

talkravet for markedsrisiko bliver lavere, end det ellers ville have været.

Der har på tværs af EU-landene været forskellig fortolkninger af, hvilke positioner,

der skulle være omfattet af handelsbeholdningen. Derfor foreslår Kommissionen

klarere bestemmelser herfor. Det omfatter en liste over positioner, som skal place-

res i enten handelsbeholdningen eller uden for i bankbogen, samt tydeligere doku-

mentationskrav, som skal opfyldes.

En position i værdipapirer, som er placeret uden for handelsbeholdningen i bankbogen, skal følge et objektivt

kriterie. Et objektivt kriterie kan fx være, at positionen holdes for at understøtte den grundlæggende bankdrift,

fx sektoraktier, og derved ikke holdes med handel til hensigt.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 12 af 31

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, herunder et hen-

syn til Danmarks fastkurspolitik over for euroen samt et hensyn til risikoen på dan-

ske realkreditobligationer ved opgørelse af markedsrisiko.

Tilsynsmyndigheders uafhængighed (CRD)

Kommissionen foreslår at skærpe reglerne om tilsynsmyndigheders uafhængighed:

•

Generel uafhængighed:

Kommissionen foreslår at præcisere, hvordan EU-lan-

dene forventes at sikre, at tilsynsmyndigheder, deres ansatte og deres besty-

relser kan agere uafhængigt og objektivt. Præciseringen skal fastslå, at myn-

digheden skal kunne agere uden at blive påvirket af virksomheder under

tilsyn, regeringen eller andre offentlige eller private organer.

Forbud mod handel med finansielle instrumenter:

For at forhindre interessekon-

flikter hos tilsynsmyndigheders ansatte og bestyrelsesmedlemmer foreslår

Kommissionen, at det som minimum ikke skal være tilladt for ansatte, der

er direkte involveret i tilsyn, eller bestyrelsesmedlemmer at handle med fi-

nansielle instrumenter udstedt af virksomheder under tilsyn, eller som knyt-

ter sig til værdien af virksomheder under tilsyn, inkl. moder- og dattersel-

skaber og associerede selskaber.

Kompromisforslaget fastholder generelt bestemmelser om forbud mod

handel med finansielle instrumenter. Kompromisforslaget lægger dog op til,

at andre investeringer, hvor der ikke er fare for misbrug af fortrolig viden

ekskluderes fra forbuddet. Fx investeringer, der administreres fuldt ud af en

professionel tredjepart, der udelukker enhver mulighed for investoren i at

påvirke investeringen.

Begrænsninger i efterfølgende ansættelser:

Kommissionen foreslår at begrænse til-

synsmyndigheders ansatte og bestyrelsesmedlemmers mulighed for at søge

efterfølgende ansættelse i den finansielle sektor. Kommissionen foreslår, at

det i en periode på to år ikke skal være tilladt at tage ansættelse i en virk-

somhed, som den ansatte eller bestyrelsesmedlemmet har ført tilsyn med

(karensperiode). Kommissionen foreslår, at EU-landene skal sikre, at de

personer, der er omfattet af forbuddet, får rimelig kompensation for be-

grænsningerne i ansættelsesmuligheder.

Kompromisforslaget ændrer reglerne for begrænsninger i efterfølgende an-

sættelser ift. Kommissionens forslag. Der vil gælde en kortere karensperi-

ode på seks måneder for tilsynsmyndigheders ansatte, der er direkte invol-

veret i tilsyn, og 12 måneder for bestyrelsesmedlemmer. I kompromisfor-

slaget kan landene vælge en endnu kortere karensperiode, hvis nationale

forhold tilsiger det, fx hvis en karensperiode vanskeliggør tilsynsmyndighe-

ders rekruttering.

•

Øvrige emner (CRR og CRD)

Kreditrisiko

–

kreditinstitutters interne risikomodeller (IRB-metoder) (CRR)

Kommissionen foreslår ændringer til rammerne for kreditinstitutters brug af egne in-

terne modeller til at opgøre kreditrisiko og kapitalkrav. Interne modeller indebærer, at

et institut under tilsyn selv må beregne en række risikoparametre til at opgøre kapital-

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 13 af 31

kravet på sine udlån. Formålet med forslaget er bl.a. at reducere kompleksiteten i in-

terne modeller samt at reducere de nuværende forskelle i kapitalgrundlag mellem in-

stitutter, der benytter interne modeller, som ikke skyldes forskelle i risiko.

De gældende regler for interne modeller skelner mellem den avancerende metode og

den grundlæggende metode. Under den avancerede metode må institutter beregne alle

risikoparametre selv, mens de under den grundlæggende metode alene må beregne

nogle få parametre selv. En række store danske kreditinstitutter anvender enten den

avancerede eller den grundlæggende metode.

Kommissionen foreslår følgende væsentlige ændringer:

•

Indskrænket brug af interne modeller til opgørelse af kreditrisiko på udlån mv.:

Brugen af

den avancerede metode fjernes for udlån til store erhvervskunder (med årlig

omsætning større end ca. 3,7 mia. kr. (500 mio. euro), finansielle institutter mv.

Muligheden for den grundlæggende metode fastholdes. Derudover fjernes

muligheden for at bruge både den avancerede og den grundlæggende metode

for beholdninger af aktier. Forslaget begrænser for udvalgte lånetyper, hvilke

risikoparametre institutter selv må beregne med den avancerede metode.

Inputgulve:

Minimumsniveauer for risikoparametre (inputgulve), så kapitalkra-

vet ikke falder til uhensigtsmæssigt lave niveauer

. I det nuværende regelsæt er

der kun

inputgulve for ét af risikoparametrene (parameteren ’sandsynlighed

for misligholdelse’), men med forslaget indføres inputgulve for alle parametre.

Inputgulvene gælder ikke for udlån mod stater.

Skaleringsfaktor fjernes:

Det nuværende regelsæt indeholder en skaleringsfaktor,

som hæver kapitalkravet for udlån under interne modeller med 6 pct. Denne

skaleringsfaktor fjernes, hvilket alt andet lige reducerer kapitalkravet.

Udrulning:

I det nuværende regelsæt er der krav om, at hvis et institut får tilla-

delse til at bruge en intern model, skal den som udgangspunkt udrulles på alle

instituttets udlån. Dette krav fjernes, og institutter kan dermed vælge at bruge

modellen på udvalgte udlånstyper, fx kun på erhvervskunder eller privatkun-

der, og bruge standardmetoden på den resterende udlånsportefølje.

•

Kompromisforslaget fastholder i stort omfang Kommissionens forslag på væsentlige

områder. Kompromisforslaget indeholder også en række ændringer på mindre væsent-

lige og tekniske områder.

Standardmetode for kreditrisiko

–

udlån med valuta-mismatch (CRR)

Kommissionen foreslår at indføre en ny bestemmelse, hvor detailudlån og lån sikret

ved fast ejendom til fysiske personer i beregningen af kapitalkrav forhøjes med 50

pct., hvis lånet er optaget i en anden valuta end låntagers indkomst uden samtidig

sikring mod valutarisiko.

En risikoparameter er en paramenter, som indgår i kreditinstitutters interne modeller og er bestemmende for risi-

kovægte

og dermed for det kapitalkrav, som er resultatet af interne modeller. Risikoparametre er ’sandsynlighed for

misligholdelse’ (”Probability of Default” (PD), ’tab givet misligholdelse’ (”Loss Given Default” – LGD) og ’kredit-

konverteringsfaktor’ (”Credit Conversion Factors” –

CCF). Inputgulve er minimumsniveauer for disse parametre. I

dag gælder kun et inputgulv for PD, som med forslaget forhøjes fra 0,03 pct. til 0,05 pct. Med forslaget fastsættes

inputgulve for de øvrige risikoparametre LGD og CCF.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 14 af 31

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, men indeholder

dog en ændring, så forhøjelsen på 50 pct. ikke skal gælde for lån i euro i lande med

fastkurspolitik over for euroen. Kompromisforslaget tager derved hensyn til Dan-

marks fastkurspolitik.

Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici) (CRR og CRD)

Kommissionen vil også styrke kreditinstitutters og tilsynsmyndigheders fokus på mil-

jømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (såkaldte ESG-risici) samt styrke institut-

ternes forpligtigelser til at indberette og offentliggøre på området.

Forslaget indfører harmoniserede definitioner af ESG-risici. Forslaget pålægger kre-

ditinstitutter at indberette deres ESG-risici til den kompetente tilsynsmyndighed.

I seneste revision af kapitalkravforordningen (CRR II) fik EBA til opgave at udarbejde

en rapport, der skal vurdere, hvorvidt der er belæg for at tilpasse kapitalkravene til

kreditinstitutter baseret på deres aktivers ESG-risici og komme med forslag til, hvor-

dan kapitalkravene bedre kan indfange disse risici. Kommissionen foreslår at frem-

skynde deadline for rapporten fra juni 2025 til juni 2023.

Kommissionen foreslår også nye krav til kreditinstitutterne med det formål at styrke

institutternes integrering af ESG-risici i deres risikostyring. Tilsynsmyndighederne får

til opgave at føre tilsyn hermed.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag.

Administrative sanktioner (CRD)

Kommissionen foreslår at indføre mere detaljerede regler om brug af administrative

bøder og tvangsbøder. EU-landene kan fortsat benytte bøder, der pålægges af dom-

stolene gennem det strafferetlige system, i stedet for administrative bøder, såfremt bø-

derne pålagt i det strafferetlige system er effektive og har en effekt svarende til de

administrative bøder fastsat i direktivet.

Der foreslås også mere detaljerede regler om, hvilke kriterier der skal lægges vægt

på ved udmåling af administrative sanktioner.

Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag, idet der gives større

mulighed for, at landene selv kan fastsætte størrelsen på bøder.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har endnu

ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.

Ordføreren i Europa-Parlamentets Økonomi- og Valutaudvalg (ECON) offentlig-

gjorde i maj 2022 et udkast til rapport med ændringsforslag til Kommissionens for-

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 15 af 31

slag.

Ordføreren foreslår en række ændringer til Kommissionens forslag. I rapport-

udkastet slettes bl.a. muligheden for, at overgangsordningerne vedr. kapitalgulvet

forlænges efter 2032 med et forslag fra Kommissionen.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at idet forslagene supplerer allerede eksisterende EU-lov-

givning, er det mest hensigtsmæssigt med foranstaltninger på EU-niveau frem for gen-

nem nationale lovgivningsinitiativer. Samtidig anfører Kommissionen, at initiativer

som fx gennemførelse af internationale standarder i EU, som Basel-anbefalingerne og

tiltag til at adressere ESG-risici, grundlæggende er internationale, som derfor mest ef-

fektivt adresseres på EU-niveau frem for på nationalt niveau.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Kapitalkravsdirektivet er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

CRR er som forordning direkte gældende i dansk ret.

CRD vil som direktiv skulle gennemføres i dansk ret. Vedtagelse af Kommissionens

forslag til ændring af CRD forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virk-

somhed og tilhørende bekendtgørelser.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse af Basel-

anbefalinger, indeholder en række nye beføjelser til Finanstilsynet samt andre be-

stemmelser, der kan medføre behov for yderligere ressourcer til Finanstilsynet. Det

bemærkes i den forbindelse, at Finansstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksom-

hederne under tilsyn.

Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal holdes inden

for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvejledningens pkt. 2.4.1.

Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende

bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.

Link til udkastet til rapport fra ordføreren i ECON-udvalget, maj 2022:

https://www.europarl.eu-

ropa.eu/doceo/document/ECON-PR-731818_EN.pdf

https://www.europarl.europa.eu/doceo/docu-

ment/ECON-PR-731819_EN.pdf.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 16 af 31

Forslaget kan have positive afledte statsfinansielle konsekvenser, i det omfang for-

slaget bidrager til en mere robust kreditsektor, som mindsker risikoen for finansielle

kriser med statsfinansielle omkostninger til følge.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan på den ene side have positive samfundsøkonomiske effekter ved at

adressere risici i kreditinstitutter, som ikke i tilstrækkeligt omfang måtte være hånd-

teret i den eksisterende regulering, idet det kan styrke finansiel stabilitet og under-

støtte finansieringen til husholdninger og virksomheder igennem et konjunkturfor-

løb og dermed styrke økonomisk aktivitet. Omvendt kan højere kapitalkrav og fi-

nansieringsomkostninger potentielt dæmpe virksomheders investeringer og økono-

misk aktivitet.

Kapitalgulvet kan generelt bidrage til, at institutter og myndigheder ikke undervur-

derer institutternes risiko, som det skete under den finansielle krise 2008-10, og

derved reducere risikoen for kriser med samfundsøkonomiske omkostninger. På

den anden side kan særligt kapitalgulvet svække kapitalkravenes risikofølsomhed

(dvs. sammenhængen mellem kapitalkravet og risikoen på instituttets udlån mv.) og

indebære en stigning i kapitalkravet, der ikke er begrundet i en højere risiko. Derved

svækkes kapitalkravenes evne til at skelne mellem udlån med høj og lav risiko. Det

kan tilskynde disse kreditinstitutter til at tage mere risikable udlån på deres bøger,

da kapitalkravet ikke i samme omfang ændres med højere risiko. Sådanne konse-

kvenser af kapitalgulvet for institutters risikotagning kan gøre sig gældende for fx

danske realkreditinstitutter, som har relativt lav risiko. Kapitalgulvet ventes dog un-

der alle omstændigheder ikke at betyde en systemisk svækkelse af den finansielle

stabilitet i Danmark.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har generelt stor betydning for rammevilkårene for danske penge- og re-

alkreditinstitutter. Forslaget, herunder kapitalgulvet, kan betyde en væsentlig stig-

ning i de danske penge- og realkreditinstitutters kapitalkrav. Det skønnes, at effek-

ten af Kommissionens forslag vil være en stigning i de største danske kreditinstitut-

ternes samlede kapitalkrav på højst 30-40 mia. kr. Det svarer til en stigning på højst

15 pct. af kapitalkravet. Der er betydelig usikkerhed om skønnet, der er baseret på

en række antagelser.

Beregningerne tager bl.a. ikke højde for overgangsordninger

vedr. lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden ekstern kreditvurdering, som

alt andet lige indebærer en lavere effekt af kapitalgulvet, så længe ordningerne er

gældende.

Effekten af Kommissionens forslag, herunder kapitalgulvet, vil være størst for de

store danske kreditinstitutter, der anvender interne modeller (SIFI-institutterne).

De danske penge- og realkreditinstitutter, herunder SIFI-institutter, er i dag generelt

velkapitaliserede med stor overdækning ift. nuværende kapitalkrav og vil være i

Skønnet ligger væsentligt under tidligere skøn for stigningen i kapitalkravet for de største danske penge- og

realkreditinstitutter på ca. 35 pct. ved en én-til-én-gennemførelse af Basel-anbefalingerne. foretaget af en dansk

ekspertgruppe, februar 2018. Det skyldes bl.a. andre tiltag, der har påvirket de eksisterende kapitalkrav, særligt

nye retningslinjer fra EBA vedr. interne modeller, som er trådt i kraft 1. januar 2022, og som forhøjer kapitalkrav

for institutter, som benytter interne modeller. De nye retningslinjer reducerer alt andet lige effekten af forslaget,

herunder kapitalgulvet.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 17 af 31

stand til at leve op til kapitalkravsstigningen med forslaget,

jf. bilag 4.

Der er dog

forskelle på tværs af institutterne. Institutternes kapitaloverdækning ift. kapitalkra-

vene og dermed deres udlånskapacitet vil alt andet lige falde som følge af forslaget.

Der vil være en del år til at fremskaffe evt. yderligere kapital pga. overgangsordnin-

gerne, som udløber i 2032, og en lang indfasning af kapitalgulvet 2025-30.

Ændringer til standardmetoden vedr. beholdninger af aktier vil indebære et øget

kapitalkrav for de mindre og regionale danske pengeinstitutters beholdninger af

sektoraktier som led i strategiske partnerskaber. Det kan gøre det mindre attraktivt

for disse institutter at indgå i strategiske partnerskaber, som traditionelt har givet stor-

driftsfordele og styrket deres markedsposition ift., hvis institutterne enkeltvis skal

agere på markedsvilkår. Forslaget kan derved bidrage til at skævvride konkurrencen

i Danmark mellem mindre og store kreditinstitutter.

Højere kapitalkrav kan potentielt have betydning for kreditinstitutters finansierings-

omkostninger og dermed for institutternes beslutninger om fastsættelse af boligeje-

res og virksomheders låneomkostninger, fx bidragssatser på realkreditlån og låne-

renter. Det afhænger bl.a. af omkostningerne ved forskellige typer af kapital og for-

skellige modsatrettede effekter. Det bemærkes, at det er omdiskuteret, i hvilket om-

fang der vil være en påvirkning af de samlede låneomkostninger (bidragssatser, ren-

ter mv.). Det skal ses i lyset af, at højere kapitalkrav og kapitalgrundlag kan forventes

at betyde, at investorernes risiko for tab på realkreditobligationer i et vist omfang

vil falde, hvilket kan betyde lavere lånerenter.

Ud over mulige kapitalkravsstigninger kan forslaget medføre øgede administrative

omkostninger for kreditinstitutterne, fx i relation til ESG-risici og markedsrisiko.

8. Høringer

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor

med frist for bemærkninger 15. november 2021. Finans Danmark (FIDA), Lokale

Pengeinstitutter (LOPI) og Nationalbanken har afgivet høringssvar. Der henvises

til grund- og nærhedsnotat for høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med forslagene, særligt implementeringen af Ba-

sel-anbefalingerne. EU-landene ventes generelt at kunne tilslutte sig kompromisfor-

slaget og ønske ikke grundlæggende at ændre balancen heri, fx på gennemførelsen

af Basel-anbefalinger.

Mange lande lægger generelt vægt på, at EU ikke afviger fra Basel-anbefalingerne.

Nogle lande lægger omvendt generelt vægt på, at der tages højde for særlige euro-

pæiske forhold, når internationale standarder gennemføres i EU.

Flere lande er imod overgangsordningerne vedr. kapitalgulvet, som indebærer lem-

peligere kapitalkrav på bl.a. lavrisiko boliglån, mens andre lande kan tilslutte sig

ordninger, hvis de er midlertidige. Ingen lande, ud over Danmark, arbejder aktivt

for permanente ordninger. Der er et udbredt ønske om at holde sig tæt til Basel-

anbefalingerne vedr. kapitalgulvet. Der er generelt en bekymring for, at kapitalkrav

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 18 af 31

med ordningerne bliver for lave, og at kreditinstitutter dermed bliver sårbare over

for uro på fx boligmarkeder og betydelige fald i boligpriser.

Der er bred opbakning til formålet om at styrke tilsynsmyndighedernes uafhængighed

og beføjelser, men der er forskellige holdninger til, hvordan reglerne konkret skal ud-

formes, så formålet opnås. Der ventes generel støtte til kompromisforslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer et robust

og velfungerende finansielt system, hvor sektoren kan opfylde sin rolle i samfunds-

økonomien og formidle lån til virksomheder og husholdninger.

Regeringen finder, at Kommissionens forslag indeholder mange gode elementer, der

samlet set vil kunne bidrage til at styrke reguleringen af kreditinstitutter i EU. Forslaget

til gennemførelsen af Basel-anbefalingerne i EU vil på lange stræk kunne sikre en mere

robust regulering af kreditinstitutter i EU.

Forslaget indeholder også udfordringer, særligt kapitalgulvet, der for nogle institutter i

et vist omfang vil bryde med et sundt princip om, at risiko og kapitalkrav følges ad, og

føre til stigninger i kapitalkravet, der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende

forretningsmodeller med udlån med lav risiko, fx dansk realkredit.

Regeringen støtter generelt kapitalkrav, som afspejler den faktiske risiko på udlån (ri-

sikofølsomhed), samt støtter at danske penge- og realkreditinstitutter kan rummes i

fælles og harmoniserede EU-regler.

Det er vigtigt, at gennemførelsen i EU af Basel-anbefalinger tager hensyn til særlige

europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, herunder særlige forret-

ningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.

Regeringen vil tilslutte sig et kompromisforslag, hvis det samlet set imødekommer

centrale danske prioriteter i tilstrækkelig grad, især prioriteter vedr. kapitalgulvet og

ordninger med lempeligere kapitalkrav, hvor det er berettiget, samt prioriteter vedr.

kapitalkrav til kreditinstitutters aktier i fælles sektorejede virksomheder (sektoraktier),

krav til sikkerhed i form af fast ejendom, markedsrisiko og tilsynsmyndigheders uaf-

hængighed. Disse og andre prioriteter uddybes i det følgende.

Kapitalgulv og overgangsordninger

Regeringen støtter formålet med kapitalgulvet om at sikre, at kapitalkravet for institut-

ter, der bruger interne modeller, ikke bliver uforholdsmæssigt lavt. Regeringen har al-

lerede længe inden fremsættelsen af Kommissionens forslag arbejdet for en mindre

restriktiv tilgang til kapitalgulvet, som tager bedre hensyn til danske forhold, hvilket

der dog ikke er støtte til. Regeringen arbejder i lyset heraf for, at kapitalgulvet gennem-

føres på en måde, så risikofølsomheden under interne modeller bedst muligt bibehol-

des i kapitalkravet for de danske institutter.

Regeringen arbejder således for ordninger for kapitalgulvet med lempeligere kapital-

krav, hvor det er berettiget. Det gælder lavrisiko boliglån og lån til virksomheder uden

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 19 af 31

ekstern kreditvurdering. Disse bestemmelser bør være permanente i stedet for midler-

tidige, hvilket vil bidrage til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af kapitalgulvet.

Kompromisforslaget, der fastholder Kommissionens forslag om midlertidige ordnin-

ger, vurderes delvist at imødekomme prioriteten om lempeligere kapitalkrav, mens

ønsket om permanente ordninger ikke imødekommes.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at det er nødvendigt at revurdere de

nuværende kapitalkrav i søjle II, den systemiske risikobuffer og SIFI-krav, når kapital-

gulvet påvirker institutter, der bruger interne modeller, så institutter ikke kapitalbela-

stes for samme risici flere steder. Kompromisforslaget imødekommer i høj grad re-

geringens prioriteter.

Standardmetode for kreditrisiko

–

beholdninger af aktier, herunder sektoraktier

Regeringen arbejder for, at kapitalkravet for beholdninger af sektoraktier som led i

strategiske partnerskaber ikke medfører en skævvridning af konkurrencen mellem

mindre og store kreditinstitutter og indeholder proportionalitetshensyn, der ikke mod-

virker, at mindre pengeinstitutter kan indgå i ejerkredsen bag fælles sektorejede virk-

somheder. Der arbejdes generelt for løsninger, som indebærer, at kapitalkravet til

aktier i strategiske partnerskaber fastholdes på det nuværende niveau. Spørgsmålet

har været drøftet i rådsarbejdsgruppen efter fremsættelsen af det franske kompro-

misforslag i juni 2022. Det er uklart, i hvilken udstrækning et kommende kompro-

misforslag vil imødekomme regeringens prioriteter.

Standardmetode for kreditrisiko

–

eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom

Regeringen støtter, at Kommissionens forslag om, at lånopdeling ved opgørelse af ka-

pitalkrav (”Loan-splitting”-tilgangen),

så der kan fastsættes forskellige kapitalkrav for

forskellige belåningsgrader, fortsættes. Kompromisforslaget imødekommer i høj

grad regeringens prioritet.

Regeringen finder, at overgangsordning vedr. kapitalgulvet for lavrisiko boliglån skal

være en del af den generelle standardmetode frem for en undtagelse hertil for institut-

ter, som benytter interne modeller til at opgøre risiko kapitalkrav. På denne måde vil

både mindre og større institutter kunne benytte et lempeligere kapitalkrav, hvor det er

berettiget. Regeringen mener, at dette bedre vil afspejle den reelle risiko forbundet

med sådanne udlån, og fortsat vil kunne udgøre en forsigtig tilgang. Kompromisfor-

slaget imødekommer ikke regeringens prioritet.

Krav til sikkerhed i form af fast ejendom

Regeringen støtter Kommissionens forslag, så markedsværdien af en ejendom fortsat

kan bruges til låneudmåling og beregning af behovet for supplerende sikkerhed for lån

finansieret med særligt dækkede obligationer (SDO) og særligt dækkede realkreditob-

ligationer (SDRO). Forslaget betyder, at danske regler på området kan videreføres.

Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter.

Markedsrisiko

Regeringen støtter en mere risikofølsom tilgang til opgørelsen af markedsrisiko, og

at fastlæggelsen af kapitalkrav i tilstrækkelig grad afspejler historisk observerede ri-

sikoniveauer. Forslaget anerkender den danske fastkurspolitik og risikoen på danske

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 20 af 31

realkreditobligationer, der blev vedtaget som rapporteringskrav med CRR II. Rege-

ringen støtter også målet om en mere klar grænsedragning mellem positioner, der

placeres hhv. i og uden for handelsbeholdningen. Kompromisforslaget vurderes i

høj grad at imødekomme regeringens prioriteter.

Tilsynsmyndigheders uafhængighed

Regeringen finder det vigtigt, at tilsynsmyndighederne agerer uafhængigt i tilsyns-

aktiviteter. Regeringen finder imidlertid, at udformningen af Kommissionens for-

slag på nogle områder er uhensigtsmæssig. Forslaget vurderes at ville gøre det ufor-

holdsmæssigt vanskeligt for tilsynsmyndigheder i mindre lande at rekruttere dygtige

og specialiserede medarbejdere, som er nødvendig for at sikre et kvalificeret tilsyn

med markedsaktørerne. Det vurderes, at forslaget vil begrænse tilsynsmedarbejde-

res og bestyrelsesmedlemmers efterfølgende ansættelsesmuligheder på en måde,

som er særligt vidtgående i mindre lande som fx Danmark. Regeringen støtter, at

udformningen af forslaget justeres, så bekymringerne adresseres. Kompromisfor-

slaget vurderes delvist at imødekomme regeringens prioriteter.

Kreditrisiko

–

kreditinstitutters interne modeller

Regeringen støtter en skærpelse af rammerne for brugen af interne modeller for at

styrke tilliden til institutters brug af interne modeller til kapitaldækning, styrke sam-

menlignelighed og mindske usikkerhed om kapitalkravets størrelse. Kompromisfor-

slaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter.

Standardmetode for kreditrisiko

–

udlån med valuta-mismatch

Regeringen støtter et hensyn til en forøget risiko ved udlån, hvor lånet ikke er optaget

i samme valuta som låntagers indkomst. Regeringen arbejder for at sikre, at kapitalkra-

vet tager højde for fastkurspolitikken, når der er tale om lån optaget i euro. Kompro-

misforslaget vurderes i høj grad at imødekomme regeringens prioriteter.

ESG-risici

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om at styrke kreditinstitutternes

fokus på ESG-risici samt øge institutternes indberetnings- og offentliggørelsesforplig-

tigelser på ESG-området. Regeringen støtter også generelt forslaget om at styrke kre-

ditinstitutters integrering af ESG-risici i risikostyringen og tilsynsmyndighedernes be-

myndigelse til at føre tilsyn hermed. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imø-

dekomme regeringens prioriteter.

Administrative sanktioner

Regeringer finder det centralt, at EU-landene fortsat ikke forpligtes til at indføre

administrative bøder. Kompromisforslaget vurderes i høj grad at imødekomme rege-

ringens prioriteter.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg 5. november 2021 i forbindelse

med forelæggelse af ECOFIN-rådsmødet 9. november 2021, hvor Kommissionen

præsenterede forslagene til revision af EU’s kapitalkrav.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 21 af 31

Samlenotater vedr. EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger

om kapitalkrav til kre-

ditinstitutter er forelagt forud for fremsættelsen af forslagene for Folketingets Eu-

ropaudvalg. Dels forud for ECOFIN 8. marts 2016 og forud for ECOFIN 12. juli

2016. Samlenotaterne redegjorde for status på Basel-komitéens arbejde med færdig-

gørelse og rådskonklusioner om sagen.

Regeringen forestod 19. januar 2022 teknisk briefing af Folketingets Europaudvalg

og Erhvervsudvalg om forslaget og gennemførelse af Basel-anbefalinger.

Grund- og nærhedsnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg

31. januar 2022.

Link til rådskonklusioner om EU’s gennemførelse af Basel-anbefalinger,

12. juli 2016:

Council conclusions

on finalizing the post crisis Basel reforms - Consilium (europa.eu).

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 22 af 31

Bilag 1: Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

–

oversigt

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

Revision af kapitalkravsfor-

ordningen (CRR)

Kreditrisiko

–

standardmetoden

Kommissionens forslag

- En mere detaljeret og risikofølsom

standardmetode.

- Ændringer vedrører bl.a.

standardmetoden for eksponeringer

mod kreditinstitutter og selskaber,

eksponeringer sikret ved pant i fast

ejendom, aktieeksponeringer og

eksponeringer med valutamismatch.

- Tilpasning af risikovægte for

eksponeringer mod kreditinstitutter

og (ikke-finansielle) selskaber, både

eksponeringer med og uden ekstern

kreditvurdering.

- Tilpasninger indebærer, at

risikovægte bliver mere detaljerede

og specifikke.

- For eksponeringer mod institutter

uden ekstern kreditvurdering

indføres en ny skala, som

differentierer risikovægte afhængig

af eksponeringers kreditkvalitet og

løbetid.

- For selskaber uden ekstern

kreditvurdering gælder altid en

risikovægt på 100 pct.

- Tilpasning af risikovægte for bedre at

afspejle risikoen ved forskellige typer

lån sikret ved pant i fast ejendom.

- Fastholder tilgang med lånopdeling

(”Loan splitting”) for beboelses-

erhvervsejendomme, idet

risikovægte justeres. Loan splitting

indebærer forskellige risikovægte,

afhængig af belåningsgrad (”Loan-to-

Value”). Tilgang forudsætter, at

låntager ikke er afhængig af

indkomst fra ejendommen.

- Ny tilgang for ejendomme, hvor

låntager er afhængig af indkomst fra

ejendommen. Tilgang (”Whole loan”)

indebærer, at hele lånet tildeles

samme risikovægt afhængig af

belåningsgrad.

- Overgangsordning vedr.

kapitalgulvet for lavrisiko boliglån og

lån til virksomheder uden ekstern

kreditvurdering er en undtagelse til

den generelle standardmetode.

- Mindre ændring af behandlingen af

misligholdte eksponeringer for at

undgå unødige hindringer for køb og

salg af sådanne eksponeringer.

- Der indføres en særskilt type af

eksponeringer: ”eksponeringer mod

efterstillet gæld”.

- Disse eksponeringer indebærer en

forhøjet risiko, da de tilbagebetales

efter fx krav fra simple kreditorer

(indlån mv.)

- Tilpasning af risikovægte, bl.a. for at

differentiere mellem egenkapital og

gæld, hvor egenkapital alt andet lige

indebærer en større risiko.

- Der differentieres også mellem korte

og lange aktieinvesteringer.

- Risikovægt for aktieeksponeringer,

herunder fælles sektorejede

virksomheder (sektoraktier), forhøjes

fra 100 til 250 eller 400 pct.

Rådets kompromisforslag

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Eksponeringer mod

kreditinstitutter og selskaber

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Risikovægten for eksponeringer

med kort løbetid mod institutter

uden ekstern kreditvurdering, som

anses for at være af lavest

kreditkvalitet forhøjes (fra 75 til 150

pct.), svarende til risikovægten for

eksponeringer med lang løbetid.

- Eksponeringer sikret ved pant i

fast ejendom

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Misligholdte eksponeringer

- Kommissionens forslag fastholder

generelt.

- Eksponeringer mod efterstillet

gæld

- Kommissionens forslag fastholder

generelt.

- Aktieeksponeringer

(sektoraktier)

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Risikovægten for

aktieeksponeringer mod

centralbanker ændres fra 100 til 0

pct.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 23 af 31

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

Indfasning 2025-29 af højere

risikovægt.

Institutter vil skulle fradrage, dvs.

fratrække i opgørelsen af deres

kapitalgrundlag, en del af deres

sektoraktier i såkaldt accessorisk

servicevirksomhed, herunder

datacentraler.

Risikovægte for detaileksponeringer

og eksponeringer sikret ved pant i

fast ejendom forhøjes med en faktor

1,5 (med loft på risikovægt på 150

pct.), hvis lån er optaget i anden

valuta end låntagers indkomst,

herunder lån i euro, hvor låntagers

indkomst er i DKK.

Det bemærkes, at kun en lille del af

lån i DK er optaget i andre valutaer

end DKK.

Indskrænket brug af interne

modeller, fx for lån til store

erhvervskunder samt

aktieeksponeringer.

Minimumsniveauer for

risikoparametre (inputgulve).

Skaleringsfaktor, som forhøjer

kapitalkrav under interne modeller

med en faktor 1,06, fjernes.

Krav om udrulning af interne

modeller på alle typer udlån, hvis de

benyttes på nogle typer udlån,

fjernes.

Kapitalgulv på 72,5 pct. af

risikovægtede eksponeringer under

standardmetode. Indfases 2025-30.

Midlertidige overgangsordninger for

lavrisiko boliglån og lån til

virksomheder uden ekstern

kreditvurdering. Ordninger indebærer

lavere risikovægte end under

standardmetoden og løber til og med

2032, hvorefter de som

udgangspunkt ophører.

Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed (EBA) skal

evaluere ordningerne.

Kommissionen skal fremsætte nyt

forslag, hvis passende.

Kapitalgulvet skal alene gælde på

konsolideret niveau.

Tilpasning af en række definitioner

mv.

Accessorisk virksomhed (virksomhed

i tilknytning til kernevirksomheden):

Det præciseres, at virksomheder

knyttet til bankvirksomhed er

omfattet af begrebet accessorisk

virksomhed.

Finansiel holdingvirksomhed:

Definitionen af en finansiel

holdingvirksomhed ændres.

Mindre ændringer i den måde,

hvorpå institutter skal opgøre deres

kapitalgrundlag, herunder

grænseværdier for hvornår

besiddelser i andre institutter skal

fradrages i kapitalgrundlaget, regler

vedr. minoritetsinteresser i institutter

i tredjelande og indirekte

besiddelser.

Et loft over sikkerhedsværdien af fast

ejendom, når sikkerheder indgår i

opgørelsen af et instituts

risikovægtede eksponeringer og

kapitalkrav.

Loftet vil for erhvervsejendomme

være den gennemsnitlige værdi af

- Eksponeringer med valutarisiko

(valuta-mismatch)

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Når der er tale om valuta-

mismatch mellem euro og valuta i

EU-land, som deltager i

fastkurssamarbejdet ERM II, så

gælder faktoren på 1,5 ikke.

Kreditrisiko

–

interne modeller

(IRB-metoder)

- Kommissionens forslag fastholdes

i stort omfang. Kompromisforslaget

indeholder også en række

ændringer på mindre væsentlige

og tekniske områder.

Kapitalgulv og

overgangsordninger

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, herunder midlertidige

overgangsordninger.

- Kapitalgulvet skal som

udgangspunkt gælde på både

individuelt og konsolideret niveau.

- Kompromisforslaget indeholder

dog en national valgmulighed for at

afvige herfra og anvende

kapitalgulvet alene på konsolideret

niveau inden for eget lands

grænser.

Konsolideringsregler

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Kapitalgrundlag

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Krav til sikkerhed i fast ejendom

- Kompromisforslaget ændrer ift.

Kommissionens forslag, så

sikkerhedsværdien er den

gennemsnitlige observerede værdi

de seneste seks år for både

erhvervsejendomme og

beboelsesejendomme.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 24 af 31

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

ejendommen de seneste tre år, for

beboelsesejendomme den

gennemsnitlige værdi de seneste

seks år. Energiforbedringer kan

medregnes fuldt som

værdistigninger. Forslaget

begrænser institutternes mulighed

for at revurdere sikkerhedsværdier

op med stigende markedsværdier.

En undtagelse herfra, så der fortsat

kan benyttes markedsværdier ved

låneudmåling og supplerende

sikkerhed for lån finansieret med

særlige dækkede obligationer.

Undtagelsen gælder ikke

kapitaldækning.

Præciseringer så garantier kan indgå

som ’ufinansieret

kreditrisikoafdækning’, dvs. en

metode til at reducere risikoen på en

eksponering og opnå en

kapitallempelse.

Det foreslås bl.a. at præcisere, at svin-

del begået af en låntager ikke kan an-

gives som en årsag til at annullere en

garanti stillet af en tredjepart over for et

långivende institut.

Muligheden fjernes for, at institutter

kan gøre brug af egne estimater til at

justere opgørelsen af værdien af

sikkerheder, der bruges til at

afdække kreditrisiko. Institutterne

skal i stedet anvende justeringer

fastsat af tilsynsmyndigheder.

Ny avanceret intern model (IRB-

metode) for markedsrisiko, som er

mere risikofølsom og kompleks end

metoden i dag.

Ny standardmetode, som er mere

risikofølsom og kompleks end

metoden i dag.

Simpel standardmetode svarende til

metoden i dag.

Der tages generelt højde for

fastkurspolitikken i relation til

valutarisiko. Valutapar bestående af

euroen og valutaen i EU-lande, som

deltager i ERM II, inkluderes blandt

de mest likvide valutapar, dvs.

DKK/EUR.

Risikovægte tager højde for risiko på

danske realkreditobligationer.

Disse hensyn er i den form, der blev

vedtaget med CRR II (maj 2019).

Med CRR II blev krav til

markedsrisiko indført som

rapportering og indføres nu som

kapitalkrav.

Klarere grænser for positioner i eller

uden for handelsbeholdningen.

Nye metoder til opgørelse af

kapitalkrav til kreditværdijusteringer

(CVA): Standardmetode, en basal

metode og en simpel metode. CVA

er justering af regnskabsværdien af

afledte finansielle instrumenter

(derivater) for at tage højde for

modpartsrisiko.

Liste over likvide valutaer med et

lavere kapitalkrav for CVA. Der tages

ikke hensyn til fastkurspolitikken.

DKK/EUR anerkendes ikke som et

likvidt valutapar.

Ny standardmetode for opgørelse af

kapitalkrav for operationel risiko.

Metoden erstatter tre eksisterende

metoder.

- EBA får beføjelse til at udarbejde

regulatoriske tekniske standarder,

som Kommissionen senere kan

vedtage, der yderligere skal

specificere begrebet ”sammenlig-

nelig ejendom”.

Derudover

fastholdes Kommissionens forslag

generelt.

Fælles krav til garantier og

kreditderivater

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Afdækning af kreditrisiko

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Markedsrisiko

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Hensyn til fastkurspolitkken

udvides til generelt også at gælde

renterisiko (og ikke alene

valutarisiko).

- Specifikke inputgulve for interne

modeller for parameteren

’sandsynlighed for misligholdelse’

på 0,01 pct. (for eksponeringer

med 0 pct. risikovægt iht.

standardmetoden) og 0,02 pct. (for

dækkede obligationer med en

risikovægt på 10 pct.). Inputgulve

træder i stedet for de 0,03 pct.,

som gælder generelt.

- Et institut skal

–

ved brug af en

uafhængig part

–

evaluere

placeringen af positioner i og uden

for handelsbeholdningen.

Kreditværdijusteringer (CVA)

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Der tages hensyn til

fastkurspolitikken. DKK/EUR

anerkendes som et likvidt

valutapar, svarende til reglerne om

markedsrisiko.

Operationel risiko

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 25 af 31

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

- Historiske tab udelades fra

opgørelsen af operationel risiko.

- Krav om at styring af operationelle

risici og kapitalkrav offentliggøres.

- Institutter med stort

forretningsomfang skal offentliggøre

tabsdata.

- Visse derivater kan udelades fra

opgørelsen af eksponeringsmålet i

gearingsgraden (gearingsgraden er

kapitalgrundalget i pct. af

eksponeringer ikke vægtet efter

risiko).

- Harmoniserede definitioner af ESG-

risici.

- Indberetning af eksponeringer mod

ESG-risici til tilsynsmyndigheder.

- Mindre institutter omfattes af krav til

at offentliggøre ESG-risici. Kravene

gælder allerede for store institutter.

- EBA skal lave rapport om, hvorvidt

kapitalkrav skal tilpasses ESG-risici.

Det kan munde ud i en ”grøn”

støttefaktor eller ”brun” straffaktor.

Rapporten fremrykkes fra juni 2025

til juni 2023.

Gearingsgrad

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Miljømæssige, sociale og

ledelsesmæssige risici (ESG-

risici)

Offentliggørelse

Prudentiel behandling af

kryptoaktiver

- EBA udpeges som central platform

for institutterne for at offentliggøre

oplysninger, som følger af CRR.

- Ændringer af reglerne for, hvad der

skal offentliggøres på områder, hvor

kapitalkrav ændres (markedsrisiko,

operationel risiko og

kapitalgrundlag).

- Det skal undersøges nærmere, om

kryptoaktiver skal omfattes af

kapitalkrav. Kommissionen skal

senest i 2025 udarbejde en rapport

og evt. lovforslag herom på

baggrund af internatinal udvikling.

Kommissionens forslag

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Det præciseres, at ESG-risici i

kontekst af CRR driver

eksisterende risikokategorier som

kreditrisiko, operationel risiko og

markedsrisiko.

- EBA skal, i samarbejde med Den

Europæiske Tilsynsmyndighed for

Værdipapirer og Markeder

(ESMA), inden udgangen af 2024

vurdere, om en særlig regulering af

CO2-kvoter er hensigtsmæssig.

Kommissionen kan fremsætte

forslag.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, dog med mulige

yderligere krav til rapportering og

offentliggørelse for små og ikke-

komplekse institutter.

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Revision af

kapitalkravsdirektivet (CRD)

Tilsynsmyndigheders

uafhængighed

Rådets kompromisforslag

Tilsynsbeføjelser

- EU-landene skal sikre, at

- Karensperiode på seks måneder

tilsynsmyndigheder, deres ansatte

for tilsynsmyndigheders ansatte og

og deres bestyrelser kan agere

12 måneder for

uafhængigt og objektivt.

bestyrelsesmedlemmer.

- Tilsynsmyndigheders ansatte, der er - Landene kan vælge en kortere

direkte involveret i tilsyn, og

karensperiode, hvis nationale

bestyrelsesmedlemmer kan i en

forhold tilsiger det, fx hvis

periode på to år (karensperiode) ikke

tilsynsmyndigheders rekruttering

være ansat i en virksomhed, som

bliver vanskelig.

den ansatte har ført tilsyn med.

- Bestemmelser om forbud mod

- Ansatte, der er direkte involveret i

handel med finansielle

tilsyn, og bestyrelsesmedlemmer kan

instrumenter fastholdes generelt.

ikke handle med finansielle

Kompromisforslaget lægger dog

instrumenter udstedt af virksomheder

op til, at andre investeringer, hvor

under tilsyn.

der ikke er fare for misbrug af

fortrolig viden ekskluderes fra

forbuddet. Fx investeringer, der

administreres fuldt ud af en

professonel tredjepart, der

udelukker enhver mulighed for

investoren i at påvirke

investeringen.

- Nye kompetencer til tilsynsmyndig-

- Kommissionens forslag fastholdes

heders godkendelse af tilsynspligtige

generelt.

finansielle virksomheders erhver-

velse og afhændelse af kvalificerede

andele i andre virksomheder, erhver-

velse og afhændelse af væsentlige

Kreditrisiko er risikoen for tab som følge af låntageres misligholdelse af lån mv. Markedsrisikoen er risikoen

for tab på aktier, obligationer mv. Operationel risiko er risikoen for tab som følge af it-fejl o.l.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 26 af 31

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

aktiver og passiver samt spaltning og

fusion.

Regler om tilsynsmyndighedernes

samarbejde, hvor de pågældende

transaktioner er grænseoverskri-

dende.

Regler om tilsynsmyndigheders

tidsramme for behandling af en fit

and proper-sag.

Tilsynsmyndigheder gives nye

værktøjer til brug for vurderingen,

herunder et ansvarskort og

ansvarsbeskrivelse, som beskriver

ansvarsområder for hhv. ledelse og

individuelt.

Vurderinger forud for tiltrædelse er

hovedreglen, som kan fraviges i

særlige tilfælde, fx ved udskiftning af

ledelse i et nødlidende institut.

Tilsynsmyndigheders adgang til at ind-

drage et instituts tilladelse udvides. Det

indebærer, at et instituts tilladelse kan

inddrages, hvor tilsynsmyndigheden

vurderer, at instituttet er nødlidende,

men hvor afviklingsmyndigheden ikke

anser det i offentlighedens interesse at

afvikle instituttet.

Bestemmelsen skal sikre, at tilsyns-

myndigheden kan afvikle et institut ved

likvidation (nationale insolvensproce-

durer) ved at inddrage instituttets tilla-

delse.

Institutter skal integrere ESG-risici i

deres risikostyring og ledelse. Der

skal føres tilsyn hermed, herunder

som led i løbende risikovurderinger

(SREP).

Institutter skal udarbejde specifikke

planer og mål for at overvåge og

adressere bæredygtighedsrisici.

Institutter skal gennemføre

stresstests på ESG-området.

Minimumsharmonisering af regler for

filialer i EU af kreditinstitutter

etableret i tredjelande

(tredjelandsfilialer).

Institutter fra tredjelande kan ikke

udøve direkte grænseoverskridende

virksomhed ind i et EU-land.

Tilsynsmyndigheder kan stille krav

om etablering som datterselskab,

hvis en tredjelandsfilial anses som

systemisk.

Krav til tredjelandsfilialers kapital,

likviditet, ledelse og rapportering.

Regler om samarbejde om tilsyn

med tredjelandsfilialer.

Mere detaljerede regler om brug af ad-

ministrative bøder og tvangsbøder. Bø-

der kan gives for overtrædelse af for-

skellige dele af direktivet.

Administrative bøder:

Bøder kan

fastsætttes til højest 10 pct. af årlig

omsætning for juridiske personer og

højest 5 mio. euro for fysiske

personer.

Bøder kan derudover fastsættes til to

gange vinding eller to gange det

undgåede tab, hvis en af disse kan

udmåles.

Tvangsbøder:

Bøder til juridiske

personer på dagligt op til 5 pct. af

den gennemsnitlige daglige

omsætning i op til seks måneder.

Bøder til fysiske personer på op til

500.000 euro om dagen i seks

måneder.

Egnethed og hæderlighed (”Fit

and proper”)

- Hovedparten af bestemmelserne i

Kommissionens forslag til

yderligere harmonisering af fit and

proper-området udgår og erstattes

med mere overordnede

bestemmelser for nøglepersoner.

Inddragelse af tilladelser

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

ESG-risici

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Udøvelse af virksomhed fra

tredjelande

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Administrative sanktioner

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt, idet landene gives større

mulighed for selv at kunne

fastsætte størrelsen på bøder.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 27 af 31

Tabel 6

Revision af kapitalkrav (CRR/CRD)

- EU-landene kan fortsat benytte straffe-

retlige sanktioner i stedet for admini-

strative, hvis de er lige så effektive.

- Ændringer til rammerne for

myndigheder for at fastsætte

institutternes individuelle

solvensbehov (søjle II-krav) og

systemisk risikobuffer / SIFI-buffer

som følge af kapitalgulvet. Skal

undgå at risici adresseres ”dobbelt”.

- Søjle II-krav må ikke stige nominelt

med kapitalgulvet.

- Den systemiske risikobuffer

fastfryses nominelt, indtil

myndigheder har revurderet

bufferen.

- Myndighederne skal revurdere SIFI-

bufferen, hvis et SIFI-institut påvirkes

af kapitalgulvet.

- Det præciseres, at systemiske buffer-

satser fastsat i EU-landene, og som

anerkendes af andre EU-lande, ikke i

tærskelværdier for den systemiske buf-

fer. Disse værdier er 0-3 pct. (af risiko-

vægtede eksponeringer), hvor Kom-

missionen ikke involveres, 3-5 pct.,

som kræver en udtalelse fra Kommis-

sionen, og over 5 pct., som kræver

godkendelse af Kommissionen.

- Den systemiske risikobuffer kan fast-

sættes for hele eller dele af den finan-

sielle sektor og for forskellige typer af

eksponeringer.

- Tilsynsmyndigheder kan stille krav til

institutter om at offentliggøre

hyppigere og andet sted end på

EBA’s hjemmeside.

- Nye krav om at myndigheder i en

årlig benchmarking af interne

modeller og standardmetoder skal

bechmarke flere modeller til

opgørelse af kapitalkrav. Det gælder

interne modeller (kreditrisiko)

standardmetode (markedsrisiko).

Tilpasninger som følge af

kapitalgulvet

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Tilpasning af systemisk

risikobuffer

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Offentliggørelse

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

Benchmarking af kapitalkrav

- Kommissionens forslag fastholdes

generelt.

- Benchmarking af markedsrisiko

ved standardmetoden vil alene

skulle ske for institutter med

forretningsomfang på

markedsrisikoområdet på over 500

mio. euro.

Anm.: Centrale danske prioriteter er fremhævet. Tabellen indeholder et prioriteret uddrag af ændringerne med

Kommissionens forslag og kompromiforslaget, herunder relateret til danske prioriteter.

Kilde: Grund- og nærhedsnotat, Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 28 af 31

Bilag 2: Kapitalkrav

Delkravene til kapital er minimumskapitalkravet for alle institutter (søjle I), kapitalkra-

vet til individuelle institutter (søjle II), krav til de systemiske og største institutter (SIFI-

krav) og de forskellige såkaldte kapitalbuffere,

jf. figur 1.

•

Minimumskapitalkrav (individuelt solvensbehov):

Minimumskravet

skal efterleves af alle kreditinstitutter. Kravet er 8 pct. af risikovægtede ek-

sponeringer, som udgøres af krav til minimum egentlig kernekapital (4,5

pct.-point), krav til minimum hybrid kernekapital (1,5 pct.-point) og krav til

minimum supplerende kapital (2 pct.-point).

Søjle II-krav (individuelt solvensbehov):

Søjle II-krav er individuelt for

et institut. Det skal dække et instituts risici, som ikke er dækket af mini-

mumskravene (søjle I-krav), fx koncentrationsrisici eller risiko ved interne

modeller.

Kapitalbevaringsbuffer (kapitalbuffer):

Kapitalbevaringsbufferen skal

sikre, at instituttet er yderligere modstandsdygtigt i en situation med ekstra-

ordinære tab, der ikke er knyttet til konjunkturudviklingen. Kapitalbeva-

ringsbufferen er på 2,5 pct. af de risikovægtede eksponeringer

SIFI-buffer (kapitalbuffer):

Kravet er individuelt og afhænger af et insti-

tuts individuelle systemiske betydning. Dette krav afspejler, at nogle insti-

tutter er vurderet som så betydelige, at en ukontrolleret krisehåndtering vil

få store konsekvenser for den finansielle stabilitet.

Systemisk risikobuffer (kapitalbuffer):

Kravet skal adressere systemiske

risici i det finansielle system og økonomien.

Kontracyklisk buffer (kapitalbuffer):

Den kontracykliske buffer kan i

udgangspunktet variere fra 0-2,5 pct. afhængig af den finansielle cyklus

(udlånsvækst mv.).

•

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 29 af 31

Figur 1

Risikobaserede kapitalkrav (pct. af risikovægtede eksponeringer)

Anm.: Figuren viser et stiliseret eksempel på kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav angivet i pct. af risikovægtede

eksponeringer. Minimumskapitalkravet (søjle I-kravet) består af 4,5 pct. egentlig kernekapital (CET1), 1,5 pct.

hybrid kernekapital (AT1) og 2 pct. supplerende kapital (T2). Det individuelle solvenskrav (søjle II-kravet)

dækker et instituts risici, der ikke er dækket af minimumskapitalkravet og afgøres individuelt. Kapital-

bevaringsbufferen er 2,5 pct., SIFI-bufferen er 0-3 pct., den systemiske risikobuffer er 0-3 pct. og den

kontracykliske kapitalbuffer er 0-2,5 pct. Bufferne kan i særlige tilfælde være højere, men dette forudsætter

særlige procedurer.

Kilde: Finanstilsynet.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 30 af 31

Bilag 3: Standardmetode for kreditrisiko for kreditinstitutter og virksomheder

Tabel 7

Standardmetode for kreditrisiko

–

eksponeringer mod kreditinstitutter og virksomheder med ekstern

kreditvurdering (kreditkvalitetstrin), risikovægte (pct.)

Kreditinstitutter

Regler i dag

Kommissionens

forslag

Kompromisforslag

Virksomheder

Regler i dag

Kommissionens

forslag

Kompromisforslag

(højeste)

100

150

6 (laveste)

150

6 (laveste)

150

Ingen ekstern

kreditvurdering

100

(se tabel 8)

Ingen ekstern

kreditvurdering

Anm.: * Gælder for eksponeringer mod kreditinstitutter med mere 3 måneders løbetid. Risikovægtningen af ekspone-

ringer mod kreditinstitutter med mindre end 3 måneders løbetid foreslås ikke ændret.

Kilde: Kommissionen, formandskabet og egen tilvirkning.

Tabel 8

Standardmetode for kreditrisiko

–

lån til kreditinstitutter uden en ekstern kreditvurdering, risikovægte

(pct.)

Eksponeringer med kort løbetid

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Ikke-kortfristede eksponeringer

Kommissionens forslag

Kompromisforslag

Grade A (højeste)

Grade B

Grade C (laveste)

150

Grade C (laveste)

150

Kilde: Kommissionens forslag og egen tilvirkning.

kom (2021) 0663 - Bilag 3: Samlenotat om revision af kapitalkrav

Side 31 af 31

Bilag 4: De største danske kreditinstitutters kapitalkrav og kapitalisering

Figur 2

De største danske kreditinstitutters kapitalkrav og kapitalisering

Pct. af risikovægtede eksponeringer

2019

2020

2021

2022K1

Forventet krav med

KOM-forslag

Samlet regulatorisk kapitalbehov

Overdækning

Anm.: Kapitalopgørelser på koncernniveau for Danske Bank, Nykredit, Jyske Bank og Sydbank. Ultimo året 2019-

2021 og ultimo 1. kvartal 2022. Det skønnes, at effekten af Kommissionens forslag vil være en stigning i

institutternes samlede kapitalkrav på maksimalt 30-40 mia. kr. Det svarer til en stigning på ca. 15 pct. af

kapitalkravet, jf. grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg. Det forventede kapitalkrav er beregnet

med udgangspunkt i en stigning på 15 pct. Effektberegningerne er baseret på gennemsnitsbetragtninger i

forhold til effekten af EBA’s retningslinjer (der har virkning fra 1. januar 2022), så der er en vis usikkerhed bag

estimatet. Kommissionens forslag vil forøge institutternes risikovægtede eksponeringer, hvilket både vil forøge

deres kapitalkrav og reducere deres kapitalprocent og dermed deres overdækning. Stigningen i risikovægtede

eksponeringer er forsimplet indregnet som en stigning i kapitalkravet på 15 pct., og kapitalkrav, solvensprocent

og overdækning er herefter alle målt i procent af risikovægtede eksponeringer pr. ultimo 1. kvartal 2022. Det

samlede regulatoriske solvensbehov består af 8 pct. søjle I-krav samt et institutspecifikt søjle II-krav,

kapitalbehov der vedrører kapitalbevaringsbufferen, den kontracykliske buffer og SIFI-bufferen. Alle tal er i

pct. af de risikovægtede eksponeringer.

Kilde: Indberetninger til Finanstilsynet og Finanstilsynets egne beregninger.