kom (2021) 0731 - Bilag 2: Orientering om høringssvar fra Danske Medier vedr. forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0731 Bilag 2
Offentligt

Mediernes Hus

Kalkbrænderiløbskaj 4

2100 København Ø

+45 33 97 40 00

[email protected]

www.danskemedier.dk

Til Kulturministeriet

Sendt elektronisk til Martin Riis Hansen ([email protected]), Marie Funch Adamsen ([email protected]) og An-

dreas Flensted Geertsen ([email protected])

21. januar 2022

Høringssvar vedr. forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med poli-

tisk reklame

–

KOM (2021)731

Danske Medier har med tak modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 10. december 2021 med op-

fordring til at fremkomme med bemærkninger til forslag om forordningen om gennemsigtighed og

målretning i forbindelse med politisk reklame

–

KOM (2021)731.

Generelle bemærkninger

Forslag om forordningen om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame er

særligt relevant for mediesektoren, og især private nyhedsmedier, som bl.a. formidler politiske an-

noncer både under og uden for valgperioder. Politisk reklame udgør et væsentligt element i vores de-

mokratiske processer, som i lyset af nye udfordringer relateret til bevidst politiske disinformation

med rette har påkaldt sig særlig opmærksomhed.

I politisk sammenhæng har både nyhedsmedier og afsendere af politiske budskaber et særligt ansvar

over for offentligheden, der rækker udover det ansvar, der normalt påhviler kommerciel annonce-

ring. Annoncebærende medier følger derfor allerede særlige retningslinjer og er underlagt nationale

regler på området. Disse regler bør naturligvis løbende taget op til vurdering, for at sikre at de er til-

strækkelige og gavnlige.

Omvendt er det tilsvarende vigtigt, at tiltag til at modvirke politisk disinformation hverken begrænser

den politiske ytringsfrihed eller pålægge udbydere af annonceplads disproportionale byrder, som i

sidste ende skader mere end de gavner. Danske Medier mener, at forslaget i sin nuværende form in-

deholder en lang række unødige og uhensigtsmæssige tiltag, som vi gerne vil uddybe nærmere, men

helt overordnet er det brancheforeningens opfattelse at:

1) Politiske reklamer tjener et legitimt og væsentligt samfundsmæssigt formål af stor betydning

for et sundt demokrati, og de bør som udgangspunkt ikke være underlagt større restriktioner

end de regler, der gælder for markedsføring af kommercielle varer eller ydelser (med undta-

gelse af punkt 6).

2) Udbydere af annonceplads ikke bør pålægges yderligere administrative byrder og restriktio-

ner i forbindelse med publicering af politiske reklamer end de regler, der gælder for kommer-

cielle varer eller ydelser.

kom (2021) 0731 - Bilag 2: Orientering om høringssvar fra Danske Medier vedr. forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

3) Politiske reklameudgivere skal være underlagt de samme restriktioner og have de samme

muligheder vedrørende målretnings- og forstærkningsteknikker, som der gælder for mar-

kedsføring af kommercielle varer eller ydelser.

4) Udfordringer med politisk disinformation skal løses via de samme reguleringer, der gælder

for at modvirke spredning af øvrigt ulovligt indhold.

5) Gennemsigtighed om politisk reklame for borgere, forskere og journalister m.v. skal løses ved

at politiske reklameudgivere pålægges at stille alle relevante og retvisende oplysninger of-

fentligt til rådighed, og ikke ved at udbydere af annonceplads pålægges at føre særlige for-

tegnelser, arkiver eller oplyse økonomiske forhold om politiske reklamer.

6) Uagtet ovenstående bør de enkelte EU-medlemslande have ret til selvstændigt at indføre

regler for hvilke perioder og kommunikationskanaler (f.eks. TV), hvor politiske reklamer ikke

er tilladt. Disse regler skal gælde for alle politiske reklamer rettet mod borgere i det pågæl-

dende medlemsland, uanset hvilket land udbyderen af annonceplads er juridisk placeret i.

Med afsæt i ovenstående mener Danske Medier, at EU-Kommissionens forslag i sin helhed vil påføre

private annoncebærende medier, politiske reklametjenester, politiske aktører, sponsorer og politiske

reklameudgivere uforholdsmæssige store administrative byrder og økonomiske risici, der langt over-

stiger forordningens formål om at bidrage til et velfungerende indre marked for politisk reklame, høj

gennemsigtighed og at beskytte fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Danske Medier tilslutter sig alle disse formål men mener, at de bedre opnås ved anvendelse af anden

lovgivning herunder GDPR, markedsføringslovgivning og den kommende Digital Services Act, hvorfor

foreningen opfordrer til at afvise EU-Kommissionens forslag.

Uddybende kommentarer

Definition af politisk reklame

Forslaget er baseret på en bred definition af "politisk reklame", der omfatter emnebaseret annonce-

ring,

”

som kan påvirke resultatet af et valg eller en folkeafstemning, en lovgivningsproces eller væl-

gernes adfærd.”

Det følger heraf, at visse former for kommerciel reklame kan falde ind under forslagets anvendelses-

område, da sådan reklame også kan være emnebaseret. For eksempel kan en kommerciel virksom-

hed afvikle en reklamekampagne relateret til politiske emner som fx Copenhagen Pride eller klima-

venlighed. Vi mener ikke, at sådan annoncering bør identificeres som politisk reklame, og det er der-

for vigtigt at sikre, at sådanne budskaber undtages fra forordningen.

Omvendt er der andre former for politiske kommunikation, som ikke vil være omfattet af forordnin-

gen, som f.eks. nyhedspublikationer med et stærkt funderet politisk formål, hvis redaktionelle ind-

hold reelt udgør politisk reklame, der i form og udtryk ligner journalistik. Danske Medier er bekym-

rede over, at sådanne politiske udgivelser både kan skade offentlighedens tillid til både politik og ob-

jektiv journalistik. Det er derfor vigtigt at sikre, at forslaget også klart dækker politiske publikationer,

der i form og stil ligner udgiver sig for at være journalistiske medier.

Side 2 af 4

kom (2021) 0731 - Bilag 2: Orientering om høringssvar fra Danske Medier vedr. forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

Krav om gennemsigtighed af politiske annoncer

Med henblik på at sikre øget gennemsigtighed i politisk reklame indfører forslaget en generel forplig-

telse for udgivere af politisk reklame til klart at identificere og mærke sådan reklame.

Denne forpligtelse indebærer en pligt for annoncører til at formidle særlige oplysninger til udgivere

af politiske annoncer, herunder annoncebærende presseudgivere, således at de kan opfylde deres

gennemsigtighedsforpligtelser over for borgere, der eksponeres for politiske annoncer. Kravene om-

fatter oplysninger om annoncørers identitet, kontaktoplysninger, annonceudgivelsesperioden, vær-

dien af de politiske annonceydelser og angivelse af den afstemning eller lignende, som en annonce er

knyttet til samt oplysninger om, hvordan data anvendes til at vise annoncer.

Presseudgiverne skal herudover yde en "rimelig indsats" for at sikre, at de informationer, der kom-

munikeres til dem, er fuldstændige, før annoncerne stilles offentligt til rådighed.

For det første er det efter vores opfattelse uklart, hvad der kan anses som en "rimelig indsats", da

formuleringen er åben for fortolkning af myndigheder, og principielt let føre til overhåndhævelse el-

ler endda misbrug for at underminere mediernes uafhængighed. Dette er måske ikke så nærliggende

i en dansk kontekst, men desværre ganske plausibelt i andre EU-lande.

Vi anbefaler derfor, at der fastsættes en meget klare definitioner i forslaget, der sikrer, at nyhedsme-

dier har entydige krav at forholde sig til og ikke er ansvarlige for andre aktørers fejl og mangler i in-

formationskæden. Man kunne f.eks. forestille sig, at politiske annoncører pålægges at fremlægge re-

videre opgørelser med passende mellemrum, der dokumenterer overholdelse af kravene i forordnin-

gen. På denne måde kunne nyhedsmedier og andre udgivere af politiske annoncer med sikkerhed ve-

rificere den information, der blev kommunikeret til dem.

For det andet er de meget omfangsrige gennemsigtighedsforpligtelser grundlæggende udtryk for en

mistænkeliggørelse af politisk kommunikation, som ikke er et frit demokrati værdigt. Der skal selvføl-

gelig sættes ind over for politisk disinformation, men tiltaget straffer unødigt alle legitime politiske

aktører og private annoncebærende medier uden reelt at fjerne de (heldigvis meget få) brodne kar.

For det tredje er vi også nødt til at have tillid til, at den almene borger er i stand til at vurdere de poli-

tiske budskaber, som de udsættes for, og ikke ukritisk og viljeløst lader sig manipulere af løgn og de-

magogi. Hvis ikke det er tilfældet, har vi langt større problemer, end at enkelte borgere tilsynela-

dende kan overbevises, om at vaccinerne gør børn syge, og at man får sprøjtet en chip ind i kroppen.

Registrering og videregivelse af information

Forslaget indeholder også en generel forpligtelse for udgivere af politiske annoncer, herunder presse-

udgivere, til at føre omfattende registre over politiske annoncer, der stilles til rådighed. Alle udgivere

skal gemme alle oplysninger specificeret i gennemsigtighedskravene til alle politiske annoncer, som

Side 3 af 4

kom (2021) 0731 - Bilag 2: Orientering om høringssvar fra Danske Medier vedr. forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame

de har vist, og skal efter anmodning og uden omkostning stille disse til rådighed for interesserede så-

som forskere, borgere, politiske aktører, valgobservatører og journalister.

Sådanne forpligtigelser er meget ressourcekrævende, og det er som minimum vigtigt, at ubegrun-

dede, gentagne og overdrevne anmodninger kan afvises og være genstand til et forholdsmæssigt ge-

byr, som det er foreslået i forslaget.

Desuden bør det præciseres i forslaget, at udgivere af politiske annoncer, herunder presseudgivere,

ikke er pålagt at udføre forskningen på vegne af interesserede ved at skulle sortere eller levere kura-

terede oplysninger. Tværtimod er det væsentligt, at sådan forskning udføres uafhængigt, og at ny-

hedsmedier m.v. kun er forpligtiget til at give adgang til optegnelser i en struktureret form.

Målretning af politisk annoncering

Misbrug af personlige data til at påvirke valg udgør en risiko for integriteten af demokratiske proces-

ser, der oftest involverer store online platforme. For at modvirke dette forslås det, at målretning af

digitale politiske annoncer ledsages af en gennemsigtig forklaring af de anvendte profileringsteknik-

ker i overensstemmelse med den kommende Digital Services Act (artikel 24) de eksisterende krav i

GDPR.

Dette vil specifikt omfatte en beskrivelse af de anvendte målretningsteknikker, registrering af disse

teknikker og relevante parametre og at give brugerne tilstrækkelig information til at kunne forstå

målretningslogikken og tredjeparters rolle i den forbindelse.

Derudover er foreslås et generelt forbud mod brug af følsomme personoplysninger (f.eks. etnicitet,

seksuel orientering eller religiøs overbevisning), medmindre brugerne har givet deres udtrykkelige

samtykke hertil i overensstemmelse med den kommende Digital Services Act og de eksisterende krav

i GDPR. Samlet set er det vores opfattelse, at forslaget ikke indfører forpligtelser, som ikke allerede

findes i eksisterende lovgivning. Det bliver derfor vigtigt at overveje, hvorfor det er nødvendigt at

medtage sådanne foranstaltninger, hvis overhovedet.

Det er klart, at der er en begrundet bekymring for, at ovenstående krav ikke er opfyldt i øjeblikket,

men dette må tilskrives en mangel i håndhævelsen af gældende regler, som ikke løses ved blot at

indføre nye regler på området.

Venlig hilsen

Danske Medier

Mads Brandstrup

Adm. direktør

Side 4 af 4