Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0754 Bilag 1
Offentligt
2490989_0001.png
Samlenotat vedrørende
Kommissionens forslag til Rådets henstillinger om covid-19-rejsestrikti-
oner
Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang
til fremme af den frie bevægelighed under covid-19-pandemien og som
erstatter henstillingen (EU) 2020/1475. S. 2
Kommissionens forslag til Rådets henstilling om ændring af henstilling
(EU) 2020/912 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rej-
ser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner. S. 9.
Side
1/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang
til fremme af den frie bevægelighed under covid-19-pandemien og som
erstatter henstillingen (EU) 2020/1475
COM(2021) 749
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har den 25. november 2021 fremsat forslag til en rådshenstil-
ling om en koordineret tilgang til fremme af den frie bevægelighed under co-
vid-19-pandemien, og som erstatter henstillingen (EU) 2020/1475. Formålet
med forslaget er at sikre øget koordinering samt undgå afvigende og forstyr-
rende foranstaltninger på tværs af medlemslandene. Forslaget introducerer
overordnet set en mere personbaseret tilgang, en standardgyldighedsperiode
på 9 måneder for vaccinationscertifikater, vurdering af boosterdoser, en be-
grænsning af undtagelserne til rejserestriktioner fra visse risikoområder, en
tilpasning af trafiklys-systemet og en strømlinet »nødbremse«-ordning. Rege-
ringen er overordnet set positiv over for forslaget om en mere simpel og for-
enklet EU-tilgang på rejseområdet, der samtidig fokuserer på håndteringen
af potentielt nye bekymrende virusvarianter.
2. Baggrund
Rådshenstilling (EU) 2020/1475 af 13. oktober 2020 om en koordineret til-
gang til restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-
pandemien havde til formål at sikre en koordineret tilgang blandt de med-
lemslande, der enten påtænkte at indføre eller har indført restriktioner for den
frie bevægelighed af hensyn til folkesundheden.
Rådshenstillingen blev ændret ved henstilling (EU) 2021/119 af 1. februar
2021 med henblik på at skærpe indsatsen i lyset af de fortsatte udfordringer
med stigende smitte på europæisk plan samt sikre, at der i indsatsen var fokus
på udfordringerne med mutationer af covid-19, herunder særligt fokus på va-
rianter med øget overførbarhed og dødelighed. Ændringen indebar bl.a. ind-
førelsen af den mørkerøde farvekategori.
Rådshenstillingen blev ligeledes ændret ved henstilling (EU) 2021/961 af 14.
juni 2021 med henblik på at understøtte brugen af det europæiske coronapas
samt afspejle ændringerne i den reviderede rådshenstilling (EU) 2020/912 af
30. juni 2020 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser til EU
Side
2/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
2490989_0003.png
og eventuel ophævelse af disse restriktioner, som blev vedtaget den 20. maj
2021 (rådshenstilling (EU) 2021/816).
Kommissionen fremsatte den 25. november 2021 et forslag til en rådshenstil-
ling om en koordineret tilgang til fremme af den frie bevægelighed under co-
vid-19-pandemien, som erstatter henstillingen (EU) 2020/1475. Forslaget er
oversendt til Rådet den 25. november 2021 i engelsk sprogversion. Forslaget
foreligger endnu ikke i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjem-
mel i Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig
artikel 21, stk. 2, artikel 168, stk. 6 og artikel 292. Forslaget skal vedtages af
Rådet med kvalificeret flertal. En rådshenstilling er ikke juridisk bindende.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag af 25. november 2021 har til formål at sikre øget ko-
ordinering samt undgå afvigende og forstyrrende foranstaltninger på tværs af
medlemslandene. I stedet for at ændre rådshenstilling (EU) 2020/1475 fore-
slås denne erstattet, bl.a. med henblik på at mere simpel struktur samt henset
til en række substantielle ændringer. Samtidig vil forslaget være gældende i
samme tidsperiode som forordning 2021/953 om en ramme for udstedelse,
kontrol og accept af interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restituti-
onscertifikater (EU's digitale covidcertifikat) til fremme af den frie bevæge-
lighed under covid-19-pandemien. Forordning 2021/953 er pt. sat til at udløbe
den 30. juni 2022.
Kommissionens forslag skal ses i lyset af den stigende vaccinationsdækning,
udrulningen af EU's digitale covidcertifikat, den fortsat udfordrende epidemi-
ologiske situation i EU og i lyset af Det Europæiske Råds konklusioner af 22.
oktober 2021 med opfordring til yderligere koordinering til fremme af den
frie bevægelighed i og rejser til EU, herunder revision af de to rådshenstillin-
ger.
Forslaget introducerer overordnet set en mere personbaseret tilgang, en stan-
dardgyldighedsperiode på 9 måneder for vaccinationscertifikater, vurdering
af boosterdoser, begrænsning af undtagelserne, justering af trafiklys-systemet
og strømlinet »nødbremse«-ordning. Henstillingen foreslås at træde i kraft
den 10. januar 2022.
Covidcertifikat
Forslaget lægger op til at overgå fra en regionsbaseret tilgang til en mere per-
sonbaseret tilgang, hvor
EU’s
digitale covidcertifikater er i centrum. Rejsende
Side
3/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
2490989_0004.png
med
EU’s digitale covidcertifikat
bør i princippet ikke være underlagt yderli-
gere restriktioner. Dette gør sig gældende for indehavere af et gyldigt vacci-
nationscertifikat, hvor der er gået tilstrækkelig tid siden fuld vaccination og
ikke længere end 9 måneder fra sidste dosis i primærvaccinen. Dette gør sig
også gældende for indehavere af et gyldigt testcertifikat inden henholdsvis 48
timer for antigentest (kviktest) og 72 timer for PCR-tests. Endeligt gør det sig
gældende for indehavere af et gyldigt restitutionscertifikat med mindre end
180 dage siden datoen for det første positive testresultat.
Ligeledes bør unionsborgere og deres familiemedlemmer med covidcertifika-
ter udstedt af tredjelande, der er omfattet af såkaldte "ækvivalensafgørelser",
dvs. hvis covidcertifikater er ligestillet med EU’s digitale covidcertifikater,
vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 10, eller artikel 8, stk. 2, i forordning (EU)
2021/953 heller ikke underlægges yderligere restriktioner.
Personer, der ikke er i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat, kan blive
påkrævet krav om test før eller efter ankomst. Personer, der rejser fra højrisi-
koområder (dvs.
mørkerøde områder i EU’s trafiklys-system),
bør blive på-
krævet krav om test.
Personer med en væsentlig funktion eller et væsentligt behov samt grænse-
landet bør ikke påkræves at være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat.
Det samme bør gælde for personer, der rejser fra lavrisikoområder (dvs.
grønne områder i EU’s trafik-lys-system).
Indtil videre er der ikke tilstrækkelig viden om effektiviteten af boosterdoser,
hvorfor Kommissionen vurderer, at det ikke er muligt at fastsætte en gyldig-
hedsperiode for sådanne. Dog indikerer nye data ifølge Kommissionen, at
boosterdoser har en indvirkning på begrænsningen af risikoen for smitte,
hvorfor Kommissionen ventes på et senere tidspunkt at kunne fremsætte et
forslag om en gyldighedsperiode for boosterdoser.
Karantæne
Karantæne bør alene påkræves under ekstraordinære omstændigheder, nav-
ligt i tilfælde af rejsende uden et vaccinations- eller restitutionscertifikat fra
højrisikoområder eller som reaktion på en ny bekymrende virusvariant.
Børn
Forslaget lægger op til fortsat at have særlige regler for børn. Ved rejser fra
områder, hvor der ikke er høj risiko, bør børn under 12 år ikke påkræves at
Side
4/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
2490989_0005.png
være i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat. Ved rejser fra højrisikoom-
råder bør børn fra 6 til 12 år med EU's digitale covidcertifikat eller et negativt
testresultat ikke påkræves at undergå karantæne/selvisolation. Ved rejser fra
højrisikoområder, bør børn under 6 år være undtaget krav om at undergå test
og karantæne/selvisolation.
Trafiklys-systemet
Forslaget lægger op til at bevare, men justere EU-trafiklys-systemet, som nu
bliver udarbejdet på baggrund af en formel, hvor man tager højde for inci-
densrate og vaccineoptag, medmindre testraten er for lav. Områderne er som
hidtil opdelt i farver (grøn, orange, rød, mørkerød, grå). Formålet med trafik-
systemet er at informere befolkningen samt fastlægge risikoen for områder.
En række kriterier placerer områderne i de angive kategorier. Detaljerne af
trafiklys-systemet fremgår af forslagets bilag.
Trafiklys-systemet bør være baseret på følgende kriterier:
- antal nye covid-tilfælde per 100.000 indbyggere de seneste 14 dage
på regionalt plan
- den kumulative vaccinationsdækning på regionalt plan
- antallet af tests per 100.000 indbyggere den seneste uge
Følgende kategorier anvendes:
- grøn, hvis den vægtede sats er mindre end 40
- orange, hvis den vægtede sats er mindre end 100 men 40 eller mere
- rød, hvis den vægtede sats er mindre end 300 men 100 eller mere;
- mørkerød, hvis den vægtede sats er 300 eller mere
- mørkegrå, hvis testfrekvensen er 600 eller mindre
- grå, hvis utilstrækkelige data er tilgængelige
Medlemslandene bør ikke pålægge foranstaltninger for rejser til og fra lavri-
sikoområder, men til gengæld fraråde alle ikke-nødvendige rejser til og fra
højrisikoområder.
Nødbremse
Forslaget lægger op til en strømlining og forenkling af nødbremsemekanis-
men, der kan aktiveres ved forekomst af nye bekymrende virusvarianter, va-
rianter af interesse eller hvis smitteudviklingen i et medlemsland forværres
hurtigt. Hvis en medlemsstat vurderer det nødvendigt at pålægge rejsende fra
en anden medlemsstat foranstaltninger, bør medlemsstaten underrette Kom-
missionen og Rådet så hurtigt som muligt. Der bør afholdes møde i Rådets
kriserespons (IPCR), hvor medlemsstaten gives mulighed for at udtrykke sin
Side
5/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
bekymring og årsag til foranstaltninger. Kommission kan også foreslå et så-
dant møde på baggrund af oplysninger fra Det Europæiske Center for Fore-
byggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) og foreslå en koordineret
tilgang med hensyn til rejser fra den berørte medlemsstat. For eksempel krav
om test for vaccinerede og restituerede personer eller karantæne for alle uvac-
cinerede rejsende. IPCR kan herefter henstille til gennemførelsen af disse for-
anstaltninger for alle medlemslande. Situationen bør i givet fald genovervejes
løbende. Yderligere bør ECDC fortsat offentliggøre kort over virusvarianter.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at rådshenstillingen er inden for rammerne af EU’s
kompetence. Kommissionen fremhæver, at en ensrettet tilgang er nødvendig
for at undgå yderligere forstyrrelser forårsaget af ensidige og ikke tilstrække-
ligt koordinerede foranstaltninger, der begrænser den frie bevægelighed inden
for EU.
6. Gældende dansk ret
I medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 7, er
det muligt at afvise indrejse for udlændinge, der ikke allerede har lovligt op-
hold i Danmark, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at personen ikke bør
have ophold her i landet. Det følger endvidere af udlændingelovens § 2, stk.
3, at loven kun finder anvendelse på udlændinge omfattet af EU-reglerne, i
det omfang det er foreneligt med disse regler.
Sundhedsministeren har i medfør af epidemilovens § 40, og efter forhandlin-
ger med udlændinge- og integrationsministeren udstedt bekendtgørelse om
krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndte-
ring af covid-19.
Sundhedsministeren har i medfør af epidemilovens § 39, stk. 1, 1. pkt., og
efter forhandling med transportministeren og erhvervsministeren fastsat re-
striktioner for landgang for passagerer og besætningsmedlemmer fra kryds-
togtsskibe i forbindelse med håndtering af covid-19.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyt-
telsesniveauet i Danmark, idet beslutning om indførelse og ophævelse af rej-
serestriktioner som følge af covid-19 fortsat er overladt til medlemslandene.
Side
6/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
8. Høring
Der er ikke foretaget høring i sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene overvejende vil være positive over for en
mere koordineret tilgang til covid-19-rejserestriktioner. Samtidig må der for-
ventes at være et ønske fra medlemslandene om fortsat at kunne fastsætte na-
tionale tiltag.
Det forventes, at medlemslandene vil udtrykke bekymringer over Omikron-
varianten og dermed fremhæve behovet for en effektiv nødbremsemekanisme
til håndtering af nye bekymrende virusvarianter.
Det forventes ligeledes, at der kan være forskellige holdninger til standard-
gyldighedsperioden på 9 måneder for vaccinecertifikater.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget om en koordineret til-
gang til fremme af den frie bevægelighed i EU under covid-19-pandemien.
Ligeledes er regeringen positiv over for forslaget om lempelser og forenkling
af rejserestriktionerne. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at EU-
rådshenstillingen flugter med aftalen mellem regeringen og et flertal i Folke-
tinget af 12. oktober 2021.
For regeringen er det fortsat vigtigt, at rådshenstillingen hviler på frivillighed,
så de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder fast-
sættelse af konkrete indsatser på rejseområdet, træffes i medlemslandene,
særligt med fokus på mulige bekymrende virusvarianter. Dette gælder også
indrejsemulighederne for færdigvaccinerede og tidligere smittede personer.
Henset til den nuværende situation, hvor størstedelen af den danske befolk-
ning er færdigvaccinerede og den samlede vaccineudrulning i Europa forløber
tilfredsstillende, er regeringen positivt indstillet over for Kommissionens for-
slag om en mere
personbaseret tilgang, hvor EU’s digitale covidcertifikater
er i centrum i stedet for regionsbaseret tilgang. På denne måde målrettes re-
striktionerne mod rejsende, som hverken er vaccinerede eller tidligere smit-
tede.
Regeringen er endvidere positivt indstillet over for, at undtagelser for børn
videreføres.
Danmark har for nuværende en gyldighedsperiode for vaccinationscertifika-
ter på 12 måneder, hvor der i forslaget lægges op til en standardgyldigheds-
periode på 9 måneder for vaccinationscertifikater fra sidste dosis i primær-
vaccinen. De danske sundhedsmyndigheder er i gang med at afklare vaccine-
certifikaters standardgyldighed.
Side
7/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
Fra dansk side ser man ligeledes gerne, at trafiklyskortet alene anvendes som
informationsværktøj, således at EU-tilgangen afspejler en reel personbaseret
tilgang.
Regeringen anerkender værdien af en stærk nødbremseordning, særligt i for-
bindelse med bekymrende virusvarianter.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg, idet
der er tale om en ny henstillingen, der erstatter den nuværende.
Kommissionens forslag til Rådets henstilling om en koordineret tilgang til
restriktioner for den frie bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien
blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. oktober 2020 til forhandlings-
oplæg, ligesom udvalget den 1. februar 2021 blev skriftligt orienteret om
Kommissionens forslag af 25. januar 2021 til ændring af Rådets henstilling
af 13. oktober 2020 om en koordineret tilgang til restriktioner for den frie
bevægelighed som reaktion på covid-19-pandemien.
Side
8/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
Kommissionens forslag til Rådets henstilling om ændring af henstilling
(EU) 2020/912 om de midlertidige restriktioner for ikkevæsentlige rejser
til EU og eventuel ophævelse af disse restriktioner
COM(2021) 754
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har den 25. november 2021 fremsat forslag til en rådshenstil-
ling om ændring af henstilling (EU) 2020/912 om de midlertidige restriktio-
ner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restriktio-
ner. Formålet med forslaget er at sikre en koordineret tilgang, at reducere
den administrative byrde og at etablere en klar forbindelse til EU's digitale
covidcertifikat for at hjælpe medlemsstaternes myndigheder med at verificere
certifikater udstedt af tredjelande. Forslaget introducerer overordnet set ud-
sigten til en mere personbaseret tilgang, forøgelse af tærsklen for den kumu-
lative incidensrate for covid-19 i en periode på 14 dage, forøgelse af den
ugentlige testfrekvens, accept af WHO-vacciner, standardgyldighedsperiode
på 9 måneder for vaccinationscertifikater og mulighed for at foretage ikke-
væsentlige rejser mod krav om test for restituerede og WHO-vaccinerede. Re-
geringen er overordnet set positiv over for forslaget om en koordineret til-
gang og udsigten til en mere personbaseret tilgang og forenkling af rejsere-
striktionerne.
2. Baggrund
Rådshenstilling (EU) 2020/912 af 30. juni 2020 om de midlertidige restrikti-
oner for ikkevæsentlige rejser til EU og eventuel ophævelse af disse restrik-
tioner havde til formål at sikre en koordineret tilgang til gradvis ophævelse af
indrejserestriktioner for personer med bopæl i tredjelande.
Rådshenstillingen blev ændret ved henstilling (EU) 2021/132 af 2. februar
2021 med henblik på opdatere kriterierne for optagelse på EU’s liste
over
tredjelande, som covid-19 restriktioner kan løftes for at tage hensyn til nye
bekymrende virusvarianter.
Rådshenstillingen blev ligeledes ændret ved henstilling (EU) 2021/816 af 20.
maj 2021 med henblik på at sikre hensynet til vaccineudrulningen i verden og
den epidemilogiske smitteudvikling på globalt plan, herunder nye bekym-
rende virusvarianter.
Side
9/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
2490989_0010.png
Kommissionen fremsatte den 25. november 2021 et forslag til endnu en æn-
dring af rådshenstillingen. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. november
2021 i engelsk sprogversion. Forslaget foreligger endnu ikke i dansk sprog-
version. Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten for den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 77, stk. 2, litra b og e samt
artikel 292, 1. og 2. punktum. Forslaget skal vedtages af Rådet med kvalifi-
ceret flertal. En rådshenstilling er ikke juridisk bindende.
Retsforbeholdet
Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Ifølge protokollen om Danmarks
stilling deltager Danmark ikke i vedtagelsen af foranstaltninger, der foreslås
i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og ifølge protokollen er ingen af de
foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for Dan-
mark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”). Da
forslaget imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, træffer
Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget afgørelse om,
hvorvidt Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret, jf. protokollens artikel
4 (Schengenteknikaliteten).
Da rådshenstillingen ikke er juridisk bindende, vil Danmarks eventuelle gen-
nemførelse af ændringsforslaget i medfør af Schengenteknikaliteten ikke føre
til folkeretlige forpligtelser for Danmark. Henstillingen vil således under alle
omstændigheder have samme status for Danmark, som den har for de øvrige
medlemslande.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag af 25. november 2021 har til formål at etablere en
klar forbindelse til EU's digitale covidcertifikat for at hjælpe medlemsstater-
nes myndigheder med at verificere ægtheden, gyldigheden og integriteten af
certifikater udstedt af tredjelande. Endvidere har forslaget til formål at sikre
en koordineret tilgang og reducere den administrative byrde.
Kommissionens forslag skal ses i lyset af, at vaccination har spillet en stor
rolle i at genoptage rejser til EU, og at Det Europæiske Råd den 22. oktober
2021 opfordrede til yderligere koordinering til fremme af rejser til EU.
Forslaget introducerer overordnet set udsigten til en mere personbaseret til-
gang, forøgelse af tærsklen for den kumulative incidensrate for covid-19 i en
periode på 14 dage for alle fire farvekategorier, som udtryk for et mindre re-
striktivt incidenskriterie, forøgelse af den ugentlige testfrekvens, accept af
Side
10/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
2490989_0011.png
WHO-anerkendte vacciner, standardgyldighedsperiode på 9 måneder for vac-
cinationscertifikater og mulighed for at foretage ikkevæsentlige rejser mod
krav om test for restituerede og WHO-vaccinerede.
Personbaseret tilgang
Kommissionen vurderer, at det er for tidligt at foretage et fuldstændigt og
øjeblikkeligt skift fra den nuværende hybride område- og personbaseret til-
gang til en fuldstændigt personbaseret tilgang. Derfor foreslår Kommissio-
nen, at bilag 1 først bør ophæves den 1. marts 2022, så alle tredjelande har
mulighed for at tilpasse sig, hvilket særligt er relevant for lande med lav vac-
cinationsrate.
Incidensrate og testfrekvens
Forslaget lægger op til at hæve tærsklen for den kumulative incidensrate for
covid-19 i en periode på 14 dage fra 75 til 100, som udtryk for en mindre
restriktiv incidensgrænse mellem to farver i trafiklyssystemet, og den ugent-
lige testfrekvens fra 300 til 600 per 100 000 indbyggere.
Vaccine
Medlemsstater bør også acceptere vacciner, der har gennemgået hele proce-
duren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituati-
oner.
Covidcertifikat
Forslaget lægger op til en standardgyldighedsperiode på 9 måneder for vac-
cinationscertifikater, hvorfor medlemslandene ikke bør acceptere vaccinati-
onscertifikater med mere end 9 måneder fra sidste dosis i primærvaccinen.
Som alternativ til vaccination bør medlemsstaterne tillade ikkevæsentlige rej-
ser for personer, der er restitueret fra covid-19 inden for de seneste 180 dage
før rejsen til EU, og som er i besiddelse af EU's digitale covidcertifikat.
Rejsende, der ønsker at foretage ikkevæsentlige rejser til en medlemsstat, bør
være i besiddelse af enten et gyldigt vaccinationscertifikat udstedt på grund-
lag af en vaccine, der er godkendt i EU i henhold til forordning (EU)
726/2004, eller en vaccine, der har gennemgået hele proceduren for optagelse
på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nødsituationer eller et gyldigt
restitutionscertifikat. Medlemslandene bør dog kræve en forudgående test,
hvis certifikatet er udstedt på grundlag af en vaccine, der har gennemgået hele
proceduren for optagelse på WHO's liste over vacciner til anvendelse i nød-
situationer, eller hvis certifikatet er udstedt på grundlag af restitution.
Side
11/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
2490989_0012.png
Børn
Børn fra 6 år og under 18 år bør kunne foretage ikkevæsentlige rejser til et
medlemsland, hvis de er i besiddelse af gyldigt certifikat for forudgående test.
Dog kan medlemslandene kræve yderligere tests, karantæne eller selvisola-
tion efter ankomst.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen bemærker, at det at sikre området uden kontrol ved de indre
grænser er en fælles indsats og et fælles ansvar, der kræver en sammenhæn-
gende og koordineret tilgang, herunder især med hensyn til restriktioner for
ikke-nødvendige rejser til EU. Målet om at sikre en koordineret tilgang kan
ikke i tilstrækkelig grad nås ved, at medlemsstaterne handler alene og kan
bedre opnås på unionsplan. Regeringen har ikke bemærkninger til dette.
6. Gældende dansk ret
I medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, jf. stk. 1, nr. 7, er
det muligt at afvise indrejse for udlændinge, der ikke allerede har lovligt op-
hold i Danmark, hvis sundhedsmæssige grunde tilsiger, at personen ikke bør
have ophold her i landet. Det følger endvidere af udlændingelovens § 2, stk.
3, at loven kun finder anvendelse på udlændinge omfattet af EU-reglerne, i
det omfang det er foreneligt med disse regler.
Sundhedsministeren har i medfør af Epidemilovens § 40, og efter forhandlin-
ger med udlændinge- og integrationsministeren udstedt
Bekendtgørelse om
krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndte-
ring af covid-19.
Sundhedsministeren har i medfør af epidemilovens § 39, stk. 1, 1. pkt., og
efter forhandling med transportministeren og erhvervsministeren fastsat re-
striktioner for landgang for passagerer og besætningsmedlemmer fra kryds-
togtsskibe i forbindelse med håndtering af covid-19.
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyt-
telsesniveauet i Danmark, idet beslutning om indførelse og ophævelse af rej-
serestriktioner som følge af covid-19 fortsat er overladt til medlemslandene.
8. Høring
Side
12/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
Der er ikke foretaget høring i sagen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre landes holdnin-
ger.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er overordnet set positiv over for forslaget om en koordineret til-
gang og udsigten til en mere personbaseret tilgang og forenkling af rejsere-
striktionerne.
For regeringen er det fortsat vigtigt, at rådshenstillingen hviler på frivillighed,
så de nødvendige politiske og sundhedsmæssige beslutninger, herunder fast-
sættelse af konkrete indsatser på rejseområdet, træffes i medlemslandene,
særligt med fokus på mulige bekymrende virusvarianter. Dette gælder også
indrejsemulighederne for færdigvaccinerede og tidligere smittede personer.
Henset til den nuværende situation, hvor størstedelen af den danske befolk-
ning er færdigvaccinerede og den samlede vaccineudrulning i Europa forløber
tilfredsstillende, er regeringen positivt indstillet over for Kommissionens for-
slag om en mere personbaseret tilgang,
hvor EU’s digitale covidcertifikater
er i centrum, i stedet for regionsbaseret tilgang. På denne måde målrettes re-
striktionerne mod rejsende, som hverken er vaccinerede eller tidligere smit-
tede.
Danmark har for nuværende en gyldighedsperiode for vaccinationscertifika-
ter på 12 måneder, hvor der i forslaget lægges op til en standardgyldigheds-
periode på 9 måneder for vaccinationscertifikater fra sidste dosis i primær-
vaccinen. De danske sundhedsmyndigheder er i gang med at afklare vaccine-
certifikaters standardgyldighed.
Danmark anerkender i øjeblikket kun vacciner, der har markedsføringstilla-
delse efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur. I forslaget
lægges der op til at anerkende vacciner på WHO's liste over vacciner til an-
vendelse i nødsituationer. Danmark stiller sig umiddelbart positiv over for at
lade WHO-vacciner indgå i en koordineret EU-tilgang til, hvilke vacciner der
anerkendes til indrejsebrug. Det er dog vigtigt for Danmark, at optagelse af
nye vacciner sker på baggrund af sundhedsfaglige vurderinger.
Regeringen er endvidere positivt indstillet over for, at undtagelser for børn
videreføres.
Regeringen anerkender værdien af en fortsat stærk nødbremseordning, særligt
i forbindelse med bekymrende virusvarianter.
Regeringen vil arbejde for, at EU-rådshenstillingen flugter med aftalen mel-
lem regeringen og et flertal i Folketinget af 12. oktober 2021.
Side
13/14
kom (2021) 0754 - Bilag 1: Samlenotat vedr. Covid-19-rejsestriktioner
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Kommissionens forslag til henstilling om de midlertidige restriktioner for ik-
kevæsentlige rejser ind i EU (forberedelse af (EU) 2020/912 af 30. juni 2020)
blev forelagt skriftligt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 1. juli
2020, ligesom at udvalget den 4. marts 2021 blev mundtligt orienteret om
rådshenstilling (EU) 2021/132 af 2. februar 2021, som ændrer i rådshenstil-
ling (EU) 2020/912 af 30. juni 2020.
Side
14/14