Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0762 Bilag 1
Offentligt
2515242_0001.png
Rådet for
Den Europæiske Union
Bruxelles, den 10. december 2021
(OR. en)
14450/21
Interinstitutionel sag:
2021/0414(COD)
SOC 704
EMPL 549
MI 937
DATAPROTECT 289
FØLGESKRIVELSE
fra:
modtaget:
til:
Komm. dok. nr.:
Vedr.:
Martine DEPREZ, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-
Kommissionen
9. december 2021
Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den
Europæiske Union
COM(2021) 762 final
Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om
forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde
Hermed følger til delegationerne dokument COM(2021) 762 final.
Bilag: COM(2021) 762 final
14450/21
LIFE.4
ak
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0002.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 9.12.2021
COM(2021) 762 final
2021/0414 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde
(EØS-relevant tekst)
{SEC(2021) 581 final} - {SWD(2021) 395 final} - {SWD(2021) 396 final} -
{SWD(2021) 397 final}
DA
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0003.png
BEGRUNDELSE
1.
•
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Forslagets begrundelse og formål
Et af Unionens mål er at fremme befolkningernes velfærd og en bæredygtig udvikling i
Europa baseret på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes
fuld beskæftigelse og sociale fremskridt
1
. Enhver arbejdstagers ret til sunde, sikre og værdige
arbejdsforhold samt arbejdstagernes ret til information og høring er nedfældet i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Af den europæiske søjle for
sociale rettigheder fremgår det, at "uanset ansættelsesforholdets art og varighed har
arbejdstagere ret til rimelig og lige behandling, for så vidt angår arbejdsvilkår, adgang til
social beskyttelse og uddannelse"
2
.
I sine politiske retningslinjer understregede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at
"digitaliseringen betyder hurtige forandringer med betydning for arbejdsmarkedet", og
forpligtede sig til at "se på, hvordan man kan forbedre arbejdsvilkårene for arbejdstagere på
onlineplatforme"
3
. Det foreslåede direktiv lever op til denne forpligtelse og støtter
gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev hilst velkommen af
medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet på det sociale topmøde i Porto i
maj 2021, ved at tage fat på de ændringer, som den digitale omstilling har medført for
arbejdsmarkedet.
Den digitale omstilling, der fremskyndes af covid-19-pandemien, former EU's økonomi og
arbejdsmarkeder. Digitale arbejdsplatforme
4
er blevet et vigtigt element i dette nye sociale og
økonomiske landskab. De er fortsat med at vokse i størrelse, og indtægterne i den digitale
arbejdsplatformsøkonomi i EU skønnes at være vokset med ca. 500 % i de seneste fem år
5
. I
dag arbejder over 28 mio. mennesker i EU via digitale arbejdsplatforme. I 2025 forventes
antallet at være nået op på 43 mio.
6
Digitale arbejdsplatforme findes i en række økonomiske
sektorer. Nogle tilbyder tjenester "på stedet", f.eks. kørselstjenester, levering af varer,
rengøring eller pleje. Andre opererer udelukkende online med tjenester som datakodning,
oversættelse og design. Platformsarbejdet varierer med hensyn til det krævede
kompetenceniveau og platformenes tilrettelæggelse og styring af arbejdet.
Digitale arbejdsplatforme fremmer innovative tjenester og nye forretningsmodeller og skaber
mange muligheder for kunder og virksomheder. De kan effektivt matche udbud af og
efterspørgsel efter arbejdskraft og give mulighed for at tjene til livets ophold eller supplere
deres indkomst, herunder for personer, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet,
såsom unge, personer med handicap, migranter, personer med racemæssig eller etnisk
minoritetsbaggrund eller personer med omsorgsforpligtelser. Platformsarbejde skaber
muligheder for at skabe eller udvide et kundegrundlag, undertiden på tværs af grænserne. Det
1
2
3
4
5
6
Artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union.
Princip 5 i den europæiske søjle for sociale rettigheder.
Politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission (2019-2024). "En mere ambitiøs Union - Min
dagsorden for Europa". Tilgængelig
online.
Som defineret i dette forslag til direktiv.
De Groen W., Kilhoffer Z., Westhoff L., Postica D. and Shamsfakhr F. (2021). Digital Labour
Platforms in the EU: Mapping and Business Models. Tilgængelig
online.
PPMI (2021), Undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen af et EU-initiativ om forbedring af
arbejdsvilkårene i platformsarbejde. Tilgængelig
online.
DA
1
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0004.png
giver virksomhederne en langt bredere adgang til forbrugerne, muligheder for at diversificere
indtægterne og udvikle nye forretningsområder, og dermed hjælpes de til at vokse. For
forbrugerne betyder det bedre adgang til produkter og tjenesteydelser, som ellers ville være
vanskelige at nå, samt adgang til et nyt og mere varieret udvalg af tjenesteydelser. Men da
digitale arbejdsplatforme indfører nye former for arbejdstilrettelæggelse, udfordrer de
eksisterende rettigheder og forpligtelser i forbindelse med arbejdsret og social beskyttelse.
Ni ud af ti aktive platforme i EU skønnes i øjeblikket at klassificere personer, der arbejder
gennem dem, som selvstændige
7
. De fleste af disse personer er reelt selvstændige i deres
arbejde og kan bruge platformsarbejde som et middel til at udvikle deres
iværksætteraktiviteter på
8
. En sådan ægte selvstændig virksomhed yder et positivt bidrag til
jobskabelse, virksomhedsudvikling, innovation, adgang til tjenesteydelser og digitalisering i
EU.
Der er imidlertid også mange mennesker, som oplever, at de underkastes varierende grader af
kontrol fra de digitale arbejdsplatforme, de opererer gennem, f.eks. med hensyn til
lønniveauer eller arbejdsvilkår. Ifølge et skøn kan op til 5,5 mio. personer, der arbejder via
digitale arbejdsplatforme, være i risiko for fejlklassificering af beskæftigelsesstatus
9
. Disse
personer er særligt udsatte for at opleve dårlige arbejdsvilkår og utilstrækkelig adgang til
social beskyttelse
10
. Som følge af fejlklassificeringen kan de ikke nyde godt af de rettigheder
og den beskyttelse, som de har ret til som arbejdstagere. Disse rettigheder omfatter retten til
en mindsteløn, arbejdstidsbestemmelser, beskyttelse af sikkerhed og sundhed på
arbejdspladsen, lige løn til mænd og kvinder og ret til betalt ferie samt bedre adgang til social
beskyttelse i forbindelse med arbejdsulykker, arbejdsløshed, sygdom og alderdom.
Digitale arbejdsplatforme anvender automatiserede systemer til at matche udbud og
efterspørgsel efter arbejde. Selv om det sker på forskellige måder, anvender de digitale
platforme disse systemer til at tildele opgaver, overvåge, evaluere og træffe beslutninger for
de personer, der anvender dem i deres arbejde. En sådan praksis kaldes ofte "algoritmisk
styring". Selv om algoritmisk styring anvendes på et stigende antal måder på det bredere
arbejdsmarked, er det helt klart en naturlig del af de digitale arbejdsplatformes
forretningsmodel. Det skaber effektivitetsgevinster i matchningen af udbud og efterspørgsel,
men har også en betydelig indvirkning på arbejdsvilkårene i forbindelse med
platformsarbejde. Algoritmisk styring skjuler også den digitale arbejdsplatforms underordning
af og kontrol med de personer, der udfører arbejdet. Potentialet for kønsskævhed og
forskelsbehandling i forbindelse med algoritmisk styring kan også forstærke ulighederne
mellem kønnene. Det er af afgørende betydning at forstå, hvordan algoritmer påvirker eller
bestemmer bestemte beslutninger (såsom adgang til fremtidige opgavemuligheder eller
bonusser, pålæggelse af sanktioner eller eventuel suspension eller begrænsning af konti) i
betragtning af konsekvenserne for indkomst- og arbejdsvilkårene for personer, der arbejder
via digitale arbejdsplatforme. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke tilstrækkelig
gennemsigtighed med hensyn til sådanne automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer, og der er ikke tilstrækkelig adgang til retsmidler i forhold til de
beslutninger, der træffes eller støttes af sådanne systemer. Algoritmisk styring er et relativt
nyt fænomen og er, ud over EU's databeskyttelsesregler, i høj grad ureguleret i
7
8
9
10
De Groen W., et al. (2021).
PPMI (2021).
Ibid.
Se den ledsagende konsekvensanalyse, afsnit 2.1. SWD(2021) 396 final.
DA
2
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
platformsøkonomien, hvilket skaber udfordringer for både arbejdstagere og selvstændige, der
arbejder via digitale arbejdsplatforme.
Vanskeligheder med håndhævelse og manglende sporbarhed og gennemsigtighed, herunder i
grænseoverskridende situationer, menes også at forværre nogle tilfælde af dårlige
arbejdsvilkår eller utilstrækkelig adgang til social beskyttelse. De nationale myndigheder har
ikke altid tilstrækkelig adgang til data om digitale arbejdsplatforme og personer, der arbejder
via disse, herunder f.eks. antallet af personer, der regelmæssigt udfører platformsarbejde,
deres kontraktmæssige eller beskæftigelsesmæssige status eller de digitale arbejdsplatformes
vilkår og betingelser. Problemet med sporbarhed er særlig relevant, når platformene opererer
på tværs af grænserne, hvilket gør det uklart, hvor platformsarbejdet udføres og af hvem.
Dette gør det til gengæld vanskeligt for de nationale myndigheder at håndhæve eksisterende
forpligtelser, herunder med hensyn til socialsikringsbidrag.
Det overordnede mål med det foreslåede direktiv er at forbedre arbejdsvilkårene og de sociale
rettigheder for personer, der arbejder via platforme, herunder med henblik på at støtte
betingelserne for de digitale arbejdsplatformes bæredygtige vækst i Den Europæiske Union.
De specifikke mål, hvorigennem det overordnede mål skal nås, er:
1)
at sikre, at personer, der arbejder via platforme, har
—
eller kan opnå
—
den korrekte
beskæftigelsesstatus i lyset af deres faktiske forhold til den digitale arbejdsplatform
og får adgang til de gældende arbejdstagerrettigheder og sociale
beskyttelsesrettigheder
at sikre retfærdighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med
algoritmisk styring i platformens arbejdskontekst og
at øge gennemsigtigheden, sporbarheden og bevidstheden om udviklingen i
platformsarbejdet og forbedre håndhævelsen af de gældende regler for alle personer,
der arbejder via platforme, herunder dem, der opererer på tværs af grænserne.
2)
3)
Det første specifikke mål vil blive nået ved at etablere en omfattende ramme for håndtering af
fejlklassificering af beskæftigelsesstatus i platformsarbejde. Denne ramme omfatter passende
procedurer til at sikre korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesstatus for personer, der udfører
platformsarbejde, i overensstemmelse med princippet om de faktiske omstændigheders
forrang, samt en afkræftelig formodning om ansættelsesforhold (herunder omvendt
bevisbyrde) for personer, der arbejder via digitale arbejdsplatforme, der kontrollerer visse
elementer i udførelsen af arbejdet. Denne retlige formodning vil gælde i alle retlige og
administrative procedurer, herunder dem, der indledes af nationale myndigheder med
kompetence til at håndhæve arbejds- og socialsikringsregler, og kan afkræftes ved at bevise,
at der med henvisning til nationale definitioner ikke foreligger noget ansættelsesforhold.
Denne ramme forventes at gavne både falske og ægte selvstændige, der arbejder via digitale
arbejdsplatforme. Personer, der som følge af korrekt fastsættelse af deres beskæftigelsesstatus
vil blive anerkendt som arbejdstagere, vil få bedre arbejdsvilkår
—
herunder helbred og
sikkerhed, jobbeskyttelse, lovbestemt eller kollektivt forhandlet mindsteløn og adgang til
uddannelsesmuligheder
—
og få adgang til social beskyttelse i henhold til nationale regler.
Omvendt vil ægte selvstændige, der arbejder via platforme, indirekte drage fordel af større
autonomi og uafhængighed som følge af, at digitale arbejdsplatforme tilpasser deres praksis
for at undgå enhver risiko for omklassificering. Digitale arbejdsplatforme vil også få gavn af
øget retssikkerhed, herunder med hensyn til potentielle retssager. Andre virksomheder, der
konkurrerer med digitale arbejdsplatforme ved at operere i samme sektor, vil nyde godt af lige
DA
3
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
konkurrencevilkår med hensyn til omkostningerne ved socialsikringsbidrag. Medlemsstaterne
vil nyde godt af øgede indtægter i form af yderligere skatter og socialsikringsbidrag.
Det foreslåede direktiv har til formål at nå det andet specifikke mål om at sikre retfærdighed,
gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med algoritmisk styring ved at indføre nye
materielle rettigheder for personer, der udfører platformsarbejde. Disse omfatter retten til
gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen og funktionen af automatiserede overvågnings-
og beslutningssystemer, som specificerer og supplerer eksisterende rettigheder i forbindelse
med beskyttelse af personoplysninger. Det foreslåede direktiv har også til formål at sikre
menneskelig overvågning af sådanne automatiserede systemers indvirkning på
arbejdsvilkårene med henblik på at beskytte arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og
sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen. For at sikre retfærdighed og ansvarlighed i
forbindelse med væsentlige beslutninger, der træffes eller støttes af automatiserede systemer,
omfatter det foreslåede direktiv også etablering af passende kanaler til drøftelse af og
anmodning om revision af sådanne beslutninger. Med visse undtagelser finder disse
bestemmelser anvendelse på alle personer, der arbejder via platforme, herunder ægte
selvstændige. For så vidt angår arbejdstagere har det foreslåede direktiv også til formål at
fremme den sociale dialog om algoritmiske styringssystemer ved at indføre kollektive
rettigheder med hensyn til information og høring om væsentlige ændringer vedrørende brugen
af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer. Som følge heraf vil alle personer,
der arbejder via platforme og deres repræsentanter, nyde godt af bedre gennemsigtighed og
forståelse af praksis for algoritmisk styring samt mere effektiv adgang til retsmidler mod
automatiserede beslutninger, hvilket vil føre til bedre arbejdsvilkår. Disse rettigheder vil
bygge på og udvide de eksisterende garantier med hensyn til behandling af personoplysninger
i automatiserede beslutningssystemer, der er fastsat i den generelle forordning om
databeskyttelse, samt de foreslåede forpligtelser for udbydere og brugere af kunstig
intelligens-systemer (AI-systemer) med hensyn til gennemsigtighed og menneskelig kontrol
af visse AI-systemer i forslaget til en forordning om kunstig intelligens (se nærmere
nedenfor).
Endelig foreslås der konkrete foranstaltninger for at nå det tredje mål om at øge
gennemsigtigheden og sporbarheden af platformsarbejde med henblik på at støtte de
kompetente myndigheder i håndhævelsen af eksisterende rettigheder og forpligtelser i
forbindelse med arbejdsvilkår og social beskyttelse. Dette omfatter en præcisering af
forpligtelsen for digitale arbejdsplatforme, som er arbejdsgivere, til at indberette
platformsarbejde til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor det udføres. Det
foreslåede direktiv vil også forbedre arbejdsmarkeds- og socialsikringsmyndighedernes viden
om, hvilke digitale arbejdsplatforme der er aktive i deres medlemsstat, ved at give disse
myndigheder adgang til relevante grundlæggende oplysninger om antallet af personer, der
arbejder via digitale arbejdsplatforme, deres beskæftigelsesstatus og standardvilkår og -
betingelser. Disse foranstaltninger vil hjælpe nævnte myndigheder med at sikre overholdelse
af arbejdstagerrettigheder og med at opkræve socialsikringsbidrag og dermed forbedre
arbejdsvilkårene for personer, der udfører platformsarbejde.
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
For at forhindre et kapløb mod bunden inden for beskæftigelsespraksis og sociale standarder
til skade for arbejdstagerne har EU fastlagt et minimum af arbejdstagerrettigheder, der gælder
for arbejdstagere i alle medlemsstater. Gældende EU-ret på det arbejdsmarkedsmæssige og
sociale område fastsætter minimumsstandarder ved hjælp af en række centrale instrumenter.
DA
4
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0007.png
Kun arbejdstagere, der er omfattet af sådanne retlige instrumenters personelle
anvendelsesområde, nyder godt af den beskyttelse, de yder
11
. Selvstændige, herunder dem,
der arbejder via platforme, falder uden for anvendelsesområdet og har typisk ikke disse
rettigheder, hvilket gør arbejdstagerstatus til en adgangsportal til gældende EU-ret på det
arbejdsmarkedsmæssige og sociale område. (Den eneste undtagelse er direktiverne om
ligebehandling, som også omfatter adgang til selvstændig erhvervsvirksomhed
12
, på grund af
bredere retsgrundlag.)
Relevante retlige instrumenter for ansatte, der arbejder via platforme, omfatter:
–
Direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår
13
indeholder
bestemmelser om foranstaltninger til beskyttelse af arbejdsvilkårene for personer, der
arbejder i atypiske arbejdsforhold. Dette omfatter regler om gennemsigtighed, ret til
information, prøvetid, sideløbende beskæftigelse, minimumsforudsigelighed i
arbejdet og foranstaltninger vedrørende kontrakter på tilkaldebasis. Disse
minimumsstandarder er særligt relevante for personer, der arbejder via platforme, i
betragtning af deres atypiske arbejdstilrettelæggelse og -mønstre. Selv om direktivet
sikrer gennemsigtighed med hensyn til grundlæggende arbejdsvilkår, omfatter
oplysningspligten for arbejdsgivere imidlertid ikke brugen af algoritmer på
arbejdspladsen, og hvordan de påvirker de enkelte arbejdstagere.
Direktivet om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og
omsorgspersoner
14
fastsætter minimumskrav vedrørende forældreorlov, fædreorlov
og omsorgsorlov og fleksible arbejdsordninger for forældre eller omsorgspersoner.
Det supplerer
direktivet om sikkerhed og sundhed under arbejdet for
arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer
15
,
der
fastsætter en minimumsperiode for barselsorlov sammen med andre foranstaltninger.
Arbejdstidsdirektivet
16
fastsætter mindstekrav til tilrettelæggelse af arbejdstiden og
definerer begreber som "arbejdstid" og "hvileperioder". Mens Den Europæiske
Unions Domstol (EU-Domstolen) traditionelt har fortolket begrebet "arbejdstid" som
et krav om, at arbejdstageren skal være fysisk til stede på et sted, der fastsættes af
arbejdsgiveren, har Domstolen i nyere sager udvidet dette begreb, navnlig når der er
indført et "tilkaldevagt"-system (dvs. hvor en arbejdstager ikke er forpligtet til at
forblive på arbejdspladsen, men skal forblive til rådighed for arbejdet, hvis
arbejdsgiveren anmoder herom). I 2018 gjorde Domstolen det klart, at "tilkaldevagt",
hvor arbejdstagerens muligheder for at udføre andre aktiviteter er væsentligt
begrænset, skal betragtes som arbejdstid
17
.
–
–
11
12
13
14
15
16
17
Nogle instrumenter definerer det personelle anvendelsesområde med henvisning til nationale
definitioner af "arbejdstager" eller "ansat", mens andre ikke indeholder en sådan henvisning. EU-
Domstolen har udviklet omfattende retspraksis, der definerer det personelle anvendelsesområde for
disse instrumenter.
Direktiv 2000/43, 2000/78, 2006/54 og 2010/41.
Direktiv (EU) 2019/1152. Medlemsstaterne har indtil den 1. august 2022 til at gennemføre direktivet.
Direktiv (EU) 2019/1158.
Direktiv 92/85/EØF.
Direktiv 2003/88/EF.
Domstolens dom af 21. februar 2018, Ville de Nivelles mod Rudy Matzak, C-518/15, ECLI:
EU:C:2018:82, stadfæstet og uddybet i dom af 9. marts 2021, RJ mod Stadt Offenbach am Main, C-
580/19, ECLI:EU:C:2021:183, og 9. marts 2021, -D.J. mod Radiotelevizija Slovenija, C-344/19,
ECLI:EU:C:2021:182.
DA
5
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0008.png
–
Direktivet om vikararbejde
18
fastlægger en generel ramme for vikaransattes
arbejdsforhold. Det fastsætter princippet om, at vikaransatte og arbejdstagere, der
ansættes af brugervirksomheden, ikke må forskelsbehandles for så vidt angår de
væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår. På grund af det typisk tresidede
kontraktforhold om platformsarbejde kan dette direktiv være relevant for
platformsarbejde. Afhængigt af forretningsmodellen for en digital arbejdsplatform og
af, om dens kunder er private forbrugere eller virksomheder, kan den betragtes som
et vikarbureau, der overdrager medarbejderne til brugervirksomheder. I nogle
tilfælde kan platformen være brugervirksomheden, der gør brug af de tjenester, der
ydes af vikarbureauer.
Rammedirektivet om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen
19
fastlægger de
vigtigste principper for fremme af forbedringer af sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen. Det sikrer minimumskrav for sundhed og sikkerhed overalt i Europa.
Rammedirektivet ledsages af yderligere direktiver, der fokuserer på specifikke
aspekter af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Direktivet om indførelse af en generel ramme for information og høring af
arbejdstagerne
20
spiller en central rolle med hensyn til at fremme
arbejdsmarkedsdialogen ved at fastsætte minimumsprincipper, definitioner og
ordninger for information og høring af arbejdstagerrepræsentanter på
virksomhedsniveau i de enkelte medlemsstater.
Når det foreslåede
direktiv om passende mindstelønninger
21
er vedtaget, vil det
fastlægge en ramme til forbedring af mindstelønningernes tilstrækkelighed og
forbedring af arbejdstagernes adgang til beskyttede mindstelønninger.
Når det foreslåede
direktiv om løngennemsigtighed
22
er vedtaget, vil det
styrke
anvendelsen af princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme
værdi mellem mænd og kvinder.
–
–
–
–
Desuden finder forordningerne om
koordinering af de nationale sociale sikringsordninger
anvendelse på både arbejdstagere og selvstændige, der arbejder via platforme i en
grænseoverskridende situation
23
.
Endelig anbefales det i
Rådets henstilling om adgang til social beskyttelse for
arbejdstagere og selvstændige
24
, at medlemsstaterne sikrer, at både arbejdstagere og
selvstændige har adgang til effektiv og passende social beskyttelse. Henstillingen dækker
ydelser ved arbejdsløshed, sygdom og sundhedspleje, moderskab og faderskab, ydelser ved
invaliditet, alderdom og efterladte samt ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og
erhvervssygdomme.
•
Sammenhæng med Unionens politik på andre områder
Eksisterende og foreslåede EU-instrumenter for det indre marked og databeskyttelse er
relevante for digitale arbejdsplatformes aktiviteter og for de mennesker, der arbejder via disse.
18
19
20
21
22
23
24
Direktiv 2008/104/EF.
Direktiv 89/391/EØF.
Direktiv 2002/14/EF.
COM(2020) 682 final.
COM(2021) 93 final.
Forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. maj 2004 og gennemførelsesforordning (EF) nr. 987/2009.
Rådets henstilling af 8. november 2019 (2019/C 387/01).
DA
6
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0009.png
Det er dog ikke alle udpegede udfordringer i forbindelse med platformsarbejde, der i
tilstrækkelig grad imødegås ved hjælp af disse retlige instrumenter. Selv om de i visse
henseender håndterer algoritmisk styring, tager de ikke specifikt hensyn til arbejdstagernes
perspektiv, særlige arbejdsmarkedsforhold og kollektive arbejdstagerrettigheder.
EU's relevante instrumenter for det indre marked og databeskyttelse omfatter:
–
Forordningen om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af
onlineformidlingstjenester (eller
forordningen om platforme og virksomheder)
25
har til formål at sikre, at selvstændige "erhvervsbrugere" af en onlineplatforms
formidlingstjenester behandles på en gennemsigtig og retfærdig måde, og at de har
effektiv klageadgang i tilfælde af tvister. De relevante bestemmelser fokuserer bl.a.
på gennemsigtighed i vilkår og betingelser for erhvervsbrugere, proceduremæssige
garantier i tilfælde af begrænsning, suspension og opsigelse af konti,
gennemsigtighed med hensyn til rangordning og klagebehandlingsmekanismer. Disse
er knyttet til algoritmisk styring, men forordningen dækker ikke andre centrale
aspekter såsom gennemsigtighed i automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer (bortset fra rangordning), menneskelig overvågning af sådanne
systemer og specifikke rettigheder i forbindelse med revision af væsentlige
beslutninger, der påvirker arbejdsvilkårene. Forordningen finder ikke anvendelse på
personer i et ansættelsesforhold eller på digitale arbejdsplatforme, der efter en samlet
vurdering anses for ikke at levere "informationssamfundstjenester", men f.eks. en
transporttjeneste.
Den
generelle forordning om databeskyttelse
26
fastsætter regler for beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af deres personoplysninger. Det giver
personer, der arbejder via platforme, en række rettigheder med hensyn til deres
personoplysninger, uanset deres beskæftigelsesstatus. Sådanne rettigheder omfatter
navnlig retten til ikke at blive gjort til genstand for en beslutning, der udelukkende er
baseret på automatiseret behandling, som har retsvirkninger for den registrerede eller
på tilsvarende vis i væsentlig grad påvirker dem (med visse undtagelser), samt retten
til gennemsigtighed i forbindelse med brugen af automatiserede beslutninger. Hvis
automatiseret behandling er tilladt i henhold til undtagelserne, skal den
dataansvarlige gennemføre passende foranstaltninger til at beskytte den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder samt legitime interesser, i det mindste den
registreredes ret til menneskelig indgriben fra den dataansvarliges side, til at
fremkomme med sine synspunkter og til at bestride beslutningen. Selv om disse
rettigheder er særligt relevante for personer, der arbejder via platforme, der er
underlagt algoritmisk styring, har de seneste retssager fremhævet de begrænsninger
og vanskeligheder, som arbejdstagere
—
og navnlig personer, der udfører
platformsarbejde
—
står over for, når de ønsker at gøre deres
databeskyttelsesrettigheder gældende i forbindelse med algoritmisk styring
27
. Dette
vedrører navnlig vanskeligheden ved at trække grænsen mellem algoritmiske
beslutninger, som påvirker eller ikke påvirker arbejdstagerne på en tilstrækkelig
"væsentlig" måde. Selv om den generelle forordning om databeskyttelse giver de
berørte personer individuelle rettigheder, omfatter den ikke vigtige kollektive
Forordning (EU) 2019/1150.
Forordning (EU) 2016/679.
ECE, Jurisprudence of national courts in Europe on algorithmic management at the workplace
(offentliggøres i den nærmeste fremtid).
–
25
26
27
DA
7
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0010.png
aspekter, der er uløseligt forbundet med arbejdsretten, herunder aspekter vedrørende
arbejdstagernes repræsentanters rolle, information og høring af arbejdstagerne og
arbejdstilsynenes rolle i håndhævelsen af arbejdstagerrettigheder. Lovgiveren gav
derfor mulighed for mere specifikke regler for at sikre beskyttelsen af
arbejdstagernes personoplysninger i ansættelsesforhold, herunder med hensyn til
arbejdets tilrettelæggelse (artikel 88 i den generelle forordning om databeskyttelse).
–
Når den foreslåede
forordning om kunstig intelligens
28
er vedtaget, vil den
behandle de risici, der er forbundet med anvendelsen af visse systemer med kunstig
intelligens (AI). Den foreslåede forordning om kunstig intelligens har til formål at
sikre, at AI-systemer, der markedsføres og anvendes i EU, er sikre og respekterer
grundlæggende rettigheder som f.eks. princippet om ligebehandling. Den behandler
spørgsmål vedrørende udvikling, udbredelse, anvendelse og myndighedstilsyn med
AI-systemer og tager fat på iboende udfordringer såsom skævheder (herunder
kønsskævhed) og manglende ansvarlighed, herunder ved at fastsætte krav til datasæt
af høj kvalitet, hvilket bidrager til at tackle risikoen for forskelsbehandling. Den
foreslåede AI-forordning indeholder en liste over AI-systemer, der anvendes inden
for beskæftigelse, forvaltning af arbejdstagere og adgang til selvstændig
erhvervsvirksomhed, og som skal betragtes som risikofyldte. Den indeholder
obligatoriske krav, som risikofyldte AI-systemer skal opfylde, samt forpligtelser for
udbydere og brugere af sådanne systemer. Den foreslåede AI-forordning indeholder
specifikke krav om gennemsigtighed for visse AI-systemer og vil sikre, at digitale
arbejdsplatforme som brugere af risikofyldte AI-systemer får adgang til de
oplysninger, de behøver for at kunne anvende systemet på en lovlig og ansvarlig
måde. Når digitale arbejdsplatforme er udbydere af risikofyldte AI-systemer, skal de
teste og forelægge dokumentation for deres systemer på passende vis. Forslaget til en
AI-forordning pålægger desuden udbydere af AI-systemer krav om muliggørelse af
menneskeligt tilsyn og udstedelse af instrukser i denne henseende. Ved at sikre
gennemsigtighed og sporbarhed af højrisiko-AI-systemer har forordningen om
kunstig intelligens til formål at lette gennemførelsen af de eksisterende regler om
beskyttelse af grundlæggende rettigheder, når sådanne AI-systemer er i brug. Ikke
desto mindre tager den ikke hensyn til de mange forskellige regler om arbejdsvilkår i
de forskellige medlemsstater og sektorer, og den giver ikke garantier, hvad angår
overholdelsen af arbejdsvilkårene for de personer, der er direkte berørt af
anvendelsen af AI-systemerne, såsom arbejdstagere.
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
OG
2.
•
Det foreslåede direktiv er baseret på artikel 153, stk. 1, litra b), i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), som giver Unionen beføjelse til at støtte og
supplere medlemsstaternes indsats med henblik på at forbedre arbejdsvilkårene. På dette
område giver artikel 153, stk. 2, litra b), i TEUF Europa-Parlamentet og Rådet mulighed for
—
efter den almindelige lovgivningsprocedure
—
at vedtage direktiver, der fastsætter
mindstekrav med henblik på gradvis gennemførelse under hensyntagen til de vilkår og
tekniske regler, der gælder i hver enkelt medlemsstat. I disse direktiver skal det undgås at
28
COM(2021) 206 final.
DA
8
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0011.png
pålægge administrative, finansielle og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse
og udvikling af små og mellemstore virksomheder.
Dette retsgrundlag giver Unionen mulighed for at fastsætte minimumsstandarder for
arbejdsvilkår for personer, der udfører platformsarbejde, når de befinder sig i et
ansættelsesforhold og derfor klassificeres som "arbejdstagere". EU-Domstolen har fastslået, at
kvalificeringen af en "selvstændig erhvervsdrivende" i national ret ikke er til hinder for, at
denne person kan kvalificeres som arbejdstager i EU-rettens forstand, hvis vedkommendes
uafhængighed blot er fiktiv og dermed skjuler et ansættelsesforhold
29
. Falske selvstændige er
således også omfattet af EU's arbejdsmarkedslovgivning på grundlag af artikel 153 i TEUF.
Det foreslåede direktiv er også baseret på artikel 16, stk. 2, i TEUF, for så vidt som det
omhandler situationen for personer, der udfører platformsarbejde, i forbindelse med
beskyttelse af deres personoplysninger, der behandles af automatiserede overvågnings- og
beslutningsordninger. Denne artikel bemyndiger Europa-Parlamentet og Rådet til at fastsætte
regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.
•
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Fleksibilitet og konstant tilpasning af forretningsmodeller er centrale elementer i
platformsøkonomien, hvis primære produktionsmidler er algoritmer, data og "clouds". Da de
ikke er bundet til faste aktiver og lokaler, kan digitale arbejdsplatforme nemt bevæge sig og
operere på tværs af grænserne, hurtigt starte aktiviteter på visse markeder, i visse tilfælde
lukke af forretningsmæssige eller lovgivningsmæssige årsager og genåbne i et andet land med
lempeligere regler.
Selv om medlemsstaterne opererer på ét indre marked, har de valgt forskellige tilgange til,
hvorvidt platformsarbejde skal reguleres, og i hvilken retning. Mere end 100 retsafgørelser og
15 administrative afgørelser vedrørende beskæftigelsesstatus for personer, der arbejder via
platforme, er blevet observeret i medlemsstaterne med varierende resultater, men overvejende
til fordel for en omklassificering af personer, der arbejder via platforme, til arbejdstagere
30
.
Ud over den retsusikkerhed, som dette medfører for de digitale arbejdsplatforme og for dem,
der arbejder via disse, peger det høje antal retssager på problemer med at opretholde lige
konkurrencevilkår mellem medlemsstaterne og mellem digitale arbejdsplatforme og andre
virksomheder og med at undgå et nedadgående pres på arbejdsstandarder og arbejdsvilkår.
Visse digitale arbejdsplatforme kan være involveret i urimelig handelspraksis over for andre
virksomheder, f.eks. ved ikke at overholde de samme regler og operere på samme vilkår. Der
er derfor behov for en EU-indsats for at sikre, at platformøkonomien, der er meget mobil og
kan ændre sig hurtigt, udvikler sig sideløbende med arbejdstagerrettighederne for personer,
der arbejder via platforme.
Digitale arbejdsplatforme er ofte baseret i ét land, mens de opererer gennem mennesker, der
er baseret andre steder. 59 % af alle de personer, der arbejder via platforme i EU, samarbejder
med kunder i et andet land
31
. Dette gør kontraktforholdene mere komplekse. Arbejdsvilkårene
og den sociale beskyttelse af personer, der udfører grænseoverskridende platformsarbejde, er
ligeledes usikre og afhænger i høj grad af deres beskæftigelsesstatus. Nationale myndigheder
(såsom arbejdstilsyn, socialsikringsinstitutioner og skattemyndigheder) er ofte ikke klar over,
29
30
31
EU-Domstolen, sag C-256/01, Allonby, og C-413/13, FNV Kunsten Informatie en Media.
ECE, Case Law on the Classification of Platform Workers: Cross-European Comparative Analysis and
Tentative Conclusions" (2021). Tilgængelig
online.
PPMI (2021), afsnit 7.1.
DA
9
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
hvilke digitale arbejdsplatforme der er aktive i deres land, hvor mange mennesker der arbejder
via dem, og under hvilken beskæftigelsesstatus arbejdet udføres. Risikoen for manglende
overholdelse af regler og hindringer for imødegåelse af sort arbejde er højere i
grænseoverskridende situationer, navnlig når det drejer sig om onlineplatformsarbejde. I
denne forbindelse træffes der bedst relevante foranstaltninger på EU-plan med henblik på at
tackle de grænseoverskridende udfordringer i forbindelse med platformsarbejde, herunder
navnlig manglen på data, der giver mulighed for en bedre håndhævelse af reglerne.
Nationale foranstaltninger alene vil ikke kunne opfylde EU's traktatbaserede centrale mål om
at fremme bæredygtig økonomisk vækst og sociale fremskridt, da medlemsstaterne kan tøve
med at vedtage strengere regler eller håndhæve eksisterende arbejdsstandarder strengt,
samtidig med at de konkurrerer med hinanden om at tiltrække investeringer i digitale
arbejdsplatforme.
Kun et EU-initiativ kan fastsætte fælles regler for alle digitale arbejdsplatforme, der opererer i
EU, samtidig med at fragmentering på det indre marked for digitale arbejdsplatforme, der er
under hastig udvikling, undgås. Dette vil sikre lige vilkår inden for arbejdsvilkår og
algoritmisk styring mellem digitale arbejdsplatforme, der opererer i forskellige medlemsstater.
Den specifikke EU-merværdi ligger derfor i etableringen af minimumsstandarder på disse
områder, som vil fremme opadgående konvergens i de beskæftigelsesmæssige og sociale
resultater i hele Unionen og lette udviklingen af platformsøkonomien i hele Unionen.
•
Proportionalitetsprincippet
Det foreslåede direktiv fastsætter minimumsstandarder, der sikrer, at omfanget af indgreb
holdes på det nødvendige minimum for at nå målene med forslaget. Medlemsstater, der
allerede har indført mere gunstige bestemmelser end dem, der er fastsat i direktivforslaget,
behøver ikke at ændre eller sænke dem. Medlemsstaterne kan også vælge at gå videre end de
minimumsstandarder, der er fastsat i det foreslåede direktiv.
Proportionalitetsprincippet er overholdt i betragtning af størrelsen og arten af de konstaterede
problemer. For eksempel vil den afkræftelige formodning, der foreslås for at løse problemet
med forkert klassificering af beskæftigelsesstatus, kun finde anvendelse på digitale
arbejdsplatforme, der udøver en vis grad af kontrol med udførelsen af arbejdet. Andre digitale
arbejdsplatforme vil således ikke blive berørt af formodningen. Tilsvarende går
bestemmelserne om automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå målene om retfærdighed, gennemsigtighed og ansvarlighed i
forbindelse med algoritmisk styring.
•
D
ET
Valg af retsakt
ER UDTRYKKELIGT FASTSAT I ARTIKEL
153,
STK
. 2,
LITRA B
),
SAMMENHOLDT MED
ARTIKEL
153,
STK
. 1,
LITRA B
),
I
TEUF,
AT DIREKTIVER KAN ANVENDES TIL AT
FASTSÆTTE
MINIMUMSFORSKRIFTER
FOR
ARBEJDSVILKÅR
,
SOM
SKAL
GENNEMFØRES AF MEDLEMSSTATERNE
. R
EGLER BASERET PÅ ARTIKEL
16,
STK
. 2,
I
TEUF
KAN OGSÅ FASTSÆTTES I DIREKTIVER
.3. RESULTATER
AF
HØRINGER
AF
KONSEKVENSANALYSER
•
INTERESSEREDE
PARTER
OG
Høringer af interesserede parter
I overensstemmelse med artikel 154 i TEUF har Kommissionen gennemført to høringsrunder
af arbejdsmarkedets parter om mulige EU-tiltag vedrørende forbedring af arbejdsvilkårene i
DA
10
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0013.png
forbindelse med platformsarbejde. I første runde hørte Kommissionen mellem den 24. februar
og den 7. april 2021 arbejdsmarkedets parter om behovet for et initiativ om platformsarbejde
og dets mulige retning
32
. I anden runde mellem den 15. juni og den 15. september 2021 hørte
Kommissionen arbejdsmarkedets parter om indholdet af og retsgrundlaget for det påtænkte
forslag
33
.
Både fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer var enige i de overordnede udfordringer,
der blev indkredset i anden fase med høringsdokumentet, men var uenige med hensyn til
behovet for konkrete tiltag på EU-plan.
Fagforeningerne opfordrede til et direktiv baseret på artikel 153, stk. 2, i TEUF, der fastsætter
en afkræftelig formodning om et ansættelsesforhold med omvendt bevisbyrde og en række
kriterier til kontrol af statussen. De hævdede, at et sådant instrument bør finde anvendelse på
både onlineplatforme og platforme på stedet. Fagforeningerne støttede også indførelsen af nye
rettigheder i forbindelse med algoritmisk styring på beskæftigelsesområdet og var generelt
imod en tredje status for personer, der arbejder via platforme. De fremhævede behovet for
social dialog.
Arbejdsgiverorganisationerne var enige om, at der er problemer, der bør løses, f.eks.
arbejdsvilkår, forkert klassificering af beskæftigelsesstatus eller adgang til oplysninger. Der
bør dog træffes foranstaltninger på nationalt plan, fra sag til sag og inden for rammerne af de
forskellige nationale sociale og arbejdsmarkedsmæssige systemer. Med hensyn til algoritmisk
styring fremhævede de, at der bør fokuseres på effektiv gennemførelse og håndhævelse af
eksisterende og kommende retlige instrumenter.
Der var ingen enighed blandt arbejdsmarkedets parter om at indlede forhandlinger med
henblik på at indgå en aftale på EU-plan, jf. artikel 155 i TEUF.
Desuden afholdt Kommissionen et betydeligt antal møder med mange interessenter for at få
input til dette initiativ, herunder særlige og bilaterale møder med platformsvirksomheder,
platformsarbejdstagerorganisationer, fagforeninger, repræsentanter for medlemsstaterne,
eksperter fra den akademiske verden og internationale organisationer og repræsentanter for
civilsamfundet
34
. Den 20. og 21. september 2021 afholdt Kommissionen to særlige møder
med platformsoperatører og repræsentanter for platformsarbejdere for at høre deres
synspunkter om de mulige retningslinjer for EU's indsats.
Europa-Parlamentet har opfordret
35
til en stærk EU-indsats for at tackle forkert klassificering
af beskæftigelsesstatussen og forbedre gennemsigtigheden i brugen af algoritmer, herunder
for arbejdstagerrepræsentanter. EU's Ministerråd
36
, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
32
33
34
35
36
Høringsdokument C(2020) 1127 final.
Høringsdokument C(2020) 4230 final, ledsaget af arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene
SWD (2021) 143 final.
Se bilag A.3.1 til konsekvensanalysen (SWD(2021) 396).
Europa-Parlamentets betænkning om rimelige arbejdsvilkår, rettigheder og social beskyttelse for
platformsarbejdstagere
–
nye beskæftigelsesformer, der er knyttet til den digitale udvikling.
(2019/2186(INI)). Tilgængelig
online.
Rådets konklusioner "Fremtidens arbejde: Den Europæiske Union støtter ILO's 100-årserklæring",
oktober 2019. Tilgængelig
online.
I december 2020 havde EU's beskæftigelses- og socialministre en
debat om platformsarbejde, hvor de anerkendte, at platformsarbejde er et internationalt fænomen med
en stærk grænseoverskridende dimension, og at EU derfor spiller en rolle med hensyn til at løse de
dermed forbundne problemer.
DA
11
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0014.png
Udvalg
37
og Regionsudvalget
38
har også opfordret til specifikke tiltag vedrørende
platformsarbejde.
•
Indhentning og brug af ekspertbistand
Kommissionen indgik kontrakt med eksterne eksperter om at udarbejde flere undersøgelser
med indsamling af relevant dokumentation, og som blev anvendt til at støtte
konsekvensanalysen og udarbejde dette forslag:
–
–
–
"Undersøgelse til støtte for konsekvensanalysen af et EU-initiativ om forbedring af
arbejdsvilkårene i platformsarbejde (2021), udarbejdet af PPMI
39
.
"Digital Labour Platforms in the EU: Mapping and Business Models" (2021),
udarbejdet af CEPS
40
.
"Study to gather evidence on the working conditions of platform workers" (2019),
udarbejdet af CEPS
41
.
Kommissionen baserede også sin vurdering på de undersøgelser, som Det Europæiske Center
for Ekspertise har foretaget inden for arbejdsret, beskæftigelse og arbejdsmarkedspolitik
(ECE).
–
–
–
"Thematic Review 2021 on Platform work" (2021) baseret på landespecifikke
artikler for de 27 EU-medlemsstater
42
.
"Case Law on the Classification of Platform Workers: Cross-European Comparative
Analysis and Tentative Conclusions" (2021)
43
.
"Jurisprudence of national Courts in Europe on algorithmic management at the
workplace" (2021)
44
.
Kommissionen trak desuden på ekstern ekspertise og anvendte følgende undersøgelser og
rapporter til støtte for konsekvensanalysen:
–
–
Eurofounds rapporter: "Employment and Working Conditions of Selected Types of
Platform Work" (2018)
45
.
Rapporter fra Det Fælles Forskningscenter: "Platform Workers in Europe Evidence
from the COLLEEM Survey" (2018)
46
og "New evidence on platform workers in
Europe. Results from the second COLLEEM survey" (2020)
47
.
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
EØSU's udtalelse: Fair work in the platform economy (Exploratory opinion at the request of the
German presidency) (Fair arbejde i platformsøkonomien (sonderende udtalelse på anmodning af det
tyske rådsformandskab)). Tilgængelig
online.
Udtalelse fra Regionsudvalget: Platformsarbejde
–
lokale og regionale lovmæssige udfordringer.
Tilgængelig
online.
Tilgængelig
online.
Tilgængelig
online.
Tilgængelig
online.
Sammenfatning tilgængelig
online.
Tilgængelig
online.
Offentliggøres i den nærmeste fremtid.
Tilgængelig
online.
Tilgængelig
online.
Tilgængelig
online.
DA
12
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0015.png
–
ILO-rapport: "The role of digital labour platforms in transforming the world of work"
(2021)
48
.
Desuden har Kommissionens vurdering også været baseret på dens kortlægning af politikker i
medlemsstaterne, relevant akademisk litteratur og EU-Domstolens praksis.
•
Konsekvensanalyse
Konsekvensanalysen
49
blev drøftet med Udvalget for Forskriftskontrol den 27. oktober 2021.
Udvalget for Forskriftskontrol afgav en positiv udtalelse med bemærkninger, som er blevet
behandlet ved yderligere at præcisere sammenhængen med tilknyttede initiativer, forklare,
hvorfor og hvordan spørgsmålene vedrørende algoritmisk styring er særlig relevante for
platformsøkonomien og for bedre at afspejle synspunkterne hos forskellige kategorier af
interessenter, herunder digitale arbejdsplatforme og personer, der arbejder via disse. Den
kombination af foranstaltninger, der er fremsat i dette forslag, blev i konsekvensanalysen
vurderet til at være den mest effektive, omkostningseffektive og sammenhængende. Den
kvantitative og kvalitative analyse af den foretrukne kombination af foranstaltninger viser, at
der forventes en væsentlig forbedring af arbejdsvilkårene og adgangen til social beskyttelse
for personer, der arbejder via platforme. Digitale arbejdsplatforme vil også drage fordel af
øget retssikkerhed og betingelser for bæredygtig vækst i overensstemmelse med EU's sociale
model. Som en afsmittende virkning vil andre virksomheder, der konkurrerer med digitale
arbejdsplatforme, drage fordel af nye lige konkurrencevilkår.
Som følge af foranstaltninger til afhjælpning af risikoen for fejlklassificering forventes
mellem 1,72 og 4,1 mio. personer at blive omklassificeret som arbejdstagere (ca. 2,35 mio. på
stedet og 1,75 mio. online med udgangspunkt i de højere skøn). Dette vil give dem adgang til
rettigheder og beskyttelse i henhold til den nationale lovgivning og EU-retten på
arbejdsmarkedet. Personer, der i øjeblikket tjener under mindstelønnen, vil få en højere årlig
indtjening på op til 484 mio. EUR i alt, da de også vil blive omfattet af love og/eller
kollektive overenskomster for hele branchen. Det betyder en gennemsnitlig årlig stigning på
121 EUR pr. arbejdstager, der spænder fra 0 EUR for personer, der allerede tjener over
mindstelønnen før omklassificeringen, til 1 800 EUR for dem, der tjener under. Fattigdom
blandt personer i arbejde og usikre ansættelsesforhold vil således falde som følge af
omklassificeringen og den deraf følgende forbedrede adgang til social beskyttelse. Derfor vil
indkomststabiliteten og forudsigeligheden blive forbedret. Op til 3,8 mio. personer vil få
bekræftet deres status som selvstændige, og som følge af tiltag fra platforme, der har til
formål at give afkald på kontrol for at undgå omklassificering som arbejdsgivere, vil de få
større autonomi og fleksibilitet. Nye rettigheder i forbindelse med algoritmisk styring af
platformsarbejde kan føre til bedre arbejdsvilkår for over 28 mio. personer (både
arbejdstagere og selvstændige) og større gennemsigtighed i brugen af kunstig intelligens (AI)
på arbejdspladsen med positive afsmittende virkninger for det bredere marked for AI-
systemer. Initiativet vil også forbedre gennemsigtigheden og sporbarheden af
platformsarbejde, herunder i grænseoverskridende situationer, med positive virkninger for de
nationale myndigheder med hensyn til bedre håndhævelse af de eksisterende arbejds- og
skatteregler samt forbedret opkrævning af skatter og socialsikringsbidrag. Med henblik herpå
kunne medlemsstaterne drage fordel af op til 4 mia. EUR i øgede skatte- og
socialsikringsbidrag om året.
48
49
Tilgængelig
online.
SWD(2021) 396 final.
DA
13
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
Foranstaltninger til afhjælpning af risikoen for fejlklassificering kan føre til en stigning på op
til 4,5 mia. EUR i omkostninger pr. år for digitale arbejdsplatforme. Virksomheder, der er
afhængige af dem, og forbrugere kan blive konfronteret med en del af disse omkostninger, alt
afhængigt af hvordan digitale arbejdsplatforme beslutter at vælte dem over på tredjeparter.
Nye rettigheder i forbindelse med algoritmisk styring og de planlagte foranstaltninger til
forbedring af håndhævelsen, gennemsigtigheden og sporbarheden indebærer ubetydelige og
lave omkostninger for digitale arbejdsplatforme. Initiativet kan have en negativ indvirkning
på den fleksibilitet, som personer, der arbejder via platforme, nyder godt af. Der kan allerede
nu synes at være en sådan fleksibilitet, navnlig med hensyn til tilrettelæggelse af arbejdstiden,
men den er ikke nødvendigvis reel, da den faktiske arbejdstid afhænger af efterspørgslen i
realtid efter tjenesteydelser, udbuddet af arbejdstagere og andre faktorer. Det var ikke muligt
på meningsfuld vis at kvantificere, hvad dette ville medføre i form af ændringer i
fuldtidsækvivalenter og potentielle tab af arbejdspladser i betragtning af det meget store antal
variabler, som en sådan beregning ville medføre (f.eks. udvikling af nationale
lovgivningsmæssige landskaber, skift i platformenes investeringskilder og omfordeling af
opgaver fra falske deltidsansatte til fuldtidsansatte). For nogle personer, der arbejder via
digitale arbejdsplatforme, og som i øjeblikket tjener mere end mindstelønnen, kan
omklassificering føre til lavere lønninger, da nogle digitale arbejdsplatforme kan opveje
højere udgifter til social beskyttelse ved at reducere lønningerne.
Andre foranstaltninger, der blev overvejet i konsekvensanalysen, omfattede: ikkebindende
retningslinjer for håndtering af fejlklassificeringssager en kombination af en ændring i
bevisbyrden med udenretslige administrative procedurer til håndtering af forkert klassificering
af beskæftigelsesstatus ikkebindende retningslinjer for algoritmisk styring rettigheder til
algoritmisk
styring
udelukkende
for
arbejdstagere
forpligtelser
vedrørende
datainteroperabilitet for digitale arbejdsplatforme oprettelse af nationale registre for at
forbedre den relevante dataindsamling og holde øje med udviklingen i platformsarbejdet,
herunder i grænseoverskridende situationer. De blev generelt betragtet som mindre effektive
og mindre sammenhængende i forhold til initiativets erklærede mål og i forhold til de
overordnede værdier, mål og eksisterende og kommende EU-initiativer.
•
Målrettet regulering og forenkling
Initiativet omfatter forskellige sæt foranstaltninger, hvoraf nogle har til formål at minimere
efterlevelsesomkostningerne for mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder
(SMV'er). Selv om der ikke kan ske lempelse af foranstaltninger, der skal fjerne risikoen for
fejlklassificering, fordi de direkte vedrører grundlæggende arbejdstagerrettigheder, giver de
administrative procedurer, der kræves i foranstaltningerne vedrørende algoritmisk styring og
forbedring af håndhævelsen, sporbarheden og gennemsigtigheden, mulighed for lempelser,
der er skræddersyet til SMV'er. Disse omfatter navnlig længere frister for afgivelse af svar på
anmodninger om revision af algoritmiske beslutninger og reduktion af hyppigheden af
ajourføring af relevante oplysninger.
•
Grundlæggende rettigheder
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder beskytter en bred vifte af
rettigheder i arbejdssammenhæng. Disse omfatter arbejdstagernes ret til retfærdige og
rimelige arbejdsforhold (artikel 31) og til information og høring i virksomheden (artikel 27)
samt retten til beskyttelse af personoplysninger (artikel 8) og friheden til at oprette og drive
egen virksomhed (artikel 16). Det foreslåede direktiv fremmer rettighederne i chartret i
forbindelse med platformsarbejde ved at tackle forkert klassificering af beskæftigelsesstatus
og ved at fastsætte specifikke bestemmelser vedrørende brugen af automatiserede
DA
14
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0017.png
overvågnings- og beslutningsordninger i platformsarbejde. Det styrker også
platformsarbejderes og deres repræsentanters ret til information og høring om beslutninger,
der kan føre til indførelse af eller væsentlige ændringer i brugen af automatiserede
overvågnings- og beslutningssystemer.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget kræver ikke nogen yderligere midler fra EU's budget.
5.
•
ANDRE FORHOLD
Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
Medlemsstaterne skal have gennemført direktivet to år efter ikrafttrædelsen og meddele sine
nationale gennemførelsesforanstaltninger til Kommissionen via MNE-databasen. I
overensstemmelse med artikel 153, stk. 3, i TEUF kan de overlade det til arbejdsmarkedets
parter at gennemføre direktivet. Kommissionen er rede til at yde teknisk bistand til
medlemsstaterne med henblik på at gennemføre direktivet.
Kommissionen vil gennemgå gennemførelsen af direktivet fem år efter dets ikrafttræden og
om nødvendigt foreslå lovgivningsmæssige ændringer. Fremskridtene med hensyn til at nå
initiativets mål vil blive overvåget ved hjælp af en række kerneindikatorer (anført i
konsekvensanalysen). Overvågningsrammen vil blive yderligere tilpasset i overensstemmelse
med de endelige retlige krav og gennemførelseskrav og den tilhørende tidsplan.
•
Forklarende dokumenter (for direktiver)
Det foreslåede direktiv berører arbejdsretten, præciserer og supplerer databeskyttelsesreglerne
og indeholder både materielle og proceduremæssige regler. Medlemsstaterne kan anvende
forskellige retlige instrumenter til at gennemføre det. Det er derfor berettiget, at
medlemsstaterne ledsager meddelelsen af deres gennemførelsesforanstaltninger med et eller
flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem direktivets bestanddele og de tilsvarende
dele af de nationale gennemførelsesinstrumenter i overensstemmelse med den fælles politiske
erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende
dokumenter
50
.
•
Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Kapitel I
—
Almindelige bestemmelser
Artikel 1
–
Genstand og anvendelsesområde
Denne bestemmelse fastsætter direktivets formål, nemlig at forbedre arbejdsvilkårene for
personer, der udfører platformsarbejde, ved at sikre korrekt fastsættelse af deres
beskæftigelsesstatus, ved at fremme gennemsigtighed, retfærdighed og ansvarlighed i
forbindelse med algoritmisk styring af platformsarbejde og ved at forbedre
gennemsigtigheden i platformsarbejde, herunder i grænseoverskridende situationer.
Denne artikel definerer også direktivets personelle anvendelsesområde, som omfatter
personer, der udfører platformsarbejde i Unionen, uanset deres beskæftigelsesstatus, om end i
forskelligt omfang afhængigt af de pågældende bestemmelser. Som hovedregel omfatter
direktivet personer, der har eller på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder
50
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
DA
15
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
anses for at have en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i gældende
lov, kollektive overenskomster eller gældende praksis i medlemsstaterne, under hensyntagen
til EU-Domstolens retspraksis. Denne tilgang skal omfatte situationer, hvor
beskæftigelsesstatus for den person, der udfører platformsarbejde, ikke er klar, herunder
tilfælde af falsk selvstændig virksomhed, således at denne status kan fastslås korrekt.
Bestemmelserne i kapitlet om algoritmisk styring, som vedrører behandling af
personoplysninger og således er omfattet af retsgrundlaget i artikel 16, stk. 2, i TEUF, finder
imidlertid også anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde i Unionen, og som ikke
har et ansættelsesforhold, dvs. reelt selvstændige og personer med en anden
beskæftigelsesstatus, som måtte findes i nogle medlemsstater.
De digitale arbejdsplatforme, der er berørt af dette forslag, er dem, der tilrettelægger
platformsarbejde i Unionen, uanset hvor de er etableret, og uanset hvilken lov der ellers finder
anvendelse. Det afgørende element for den territoriale anvendelse er således det sted, hvor
platformsarbejdet udføres, og ikke det sted, hvor den digitale arbejdsplatform er etableret,
eller hvor tjenesten til modtageren tilbydes eller leveres.
Artikel 2
–
Definitioner
Denne bestemmelse definerer en række termer og begreber, der er nødvendige for at fortolke
direktivets bestemmelser, herunder "digital arbejdsplatform", "platformsarbejde" og
"repræsentant". Den sondrer mellem "personer, der udfører platformsarbejde"
—
uanset deres
beskæftigelsesstatus
—
og "platformsarbejdere"
—
som er i et ansættelsesforhold.
Kapitel II
—
Beskæftigelsesstatus
Artikel 3
—
Korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus
I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne have passende procedurer til at kontrollere og
sikre en korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesstatus for personer, der udfører
platformsarbejde, således at personer, der muligvis er fejlklassificeret som selvstændige (eller
enhver anden status), kan fastslå, om de bør anses for at være i et ansættelsesforhold
—
i
overensstemmelse med nationale definitioner
—
og i givet fald omklassificeres som
arbejdstagere. Dette vil sikre, at falske selvstændige har mulighed for at få adgang til de
arbejdsvilkår, der er fastsat i EU-retten eller national lovgivning, i overensstemmelse med
deres korrekte beskæftigelsesstatus.
Bestemmelsen præciserer også, at den korrekte fastsættelse af beskæftigelsesstatus bør
baseres på princippet om de faktiske omstændigheders forrang, dvs. primært styret af fakta
vedrørende den faktiske udførelse af arbejdet og aflønningen, under hensyntagen til brugen af
algoritmer i platformsarbejde, og ikke af, hvordan forholdet er defineret i kontrakten. Hvis der
findes et ansættelsesforhold, bør det også klart fremgå af de gældende procedurer, hvem der
skal påtage sig arbejdsgiverens forpligtelser.
Artikel 4
—
Retlig formodning
Denne bestemmelse fastsætter den retlige formodning om, at der eksisterer et
ansættelsesforhold mellem den digitale arbejdsplatform og en person, der udfører
platformsarbejde, hvis den digitale arbejdsplatform kontrollerer visse elementer af arbejdets
udførelse. Medlemsstaterne skal etablere en ramme, der sikrer, at den retlige formodning
finder anvendelse i alle relevante administrative og retlige procedurer, og at retshåndhævende
myndigheder, såsom arbejdstilsyn eller socialsikringsorganer, også kan påberåbe sig denne
formodning.
DA
16
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
Artiklen definerer kriterier, der indikerer, at den digitale arbejdsplatform kontrollerer
arbejdets udførelse. Opfyldelsen af mindst to indikatorer bør udløse anvendelsen af
formodningen.
Medlemsstaterne skal også sikre en effektiv gennemførelse af den retlige formodning gennem
støtteforanstaltninger såsom formidling af oplysninger til offentligheden, udarbejdelse af
retningslinjer og styrkelse af kontrollen og inspektionerne på stedet, hvilket er afgørende for
at sikre retssikkerhed og gennemsigtighed for alle involverede parter.
Bestemmelsen præciserer også, at den retlige formodning ikke bør have tilbagevirkende kraft,
dvs. ikke bør finde anvendelse på faktiske situationer før direktivets gennemførelsesfrist.
Artikel 5
—
Mulighed for at afkræfte den retlige formodning
Denne bestemmelse sikrer muligheden for at afkræfte den retlige formodning i relevante
retlige og administrative procedurer, dvs. at bevise, at det pågældende kontraktforhold faktisk
ikke er et "ansættelsesforhold" i overensstemmelse med den definition, der gælder i den
pågældende medlemsstat. Bevisbyrden for, at der ikke er noget ansættelsesforhold, vil ligge
på den digitale arbejdsplatform.
Kapitel III
—
Algoritmisk styring
Artikel 6
—
Gennemsigtighed
beslutningssystemer
og
brug
af
automatiserede
overvågnings-
og
Denne bestemmelse kræver, at digitale arbejdsplatforme informerer platformsarbejdere om
brugen af og centrale funktioner i automatiserede overvågningssystemer
—
som anvendes til
at overvåge, kontrollere eller evaluere platformsarbejderes arbejde ved hjælp af elektroniske
midler
—
og automatiserede beslutningssystemer, som anvendes til at træffe eller støtte
beslutninger, der i væsentlig grad påvirker platformsarbejderes arbejdsvilkår.
De oplysninger, der skal gives, omfatter de kategorier af foranstaltninger, der overvåges, føres
tilsyn med og evalueres (herunder af kunder), og de vigtigste parametre, som sådanne
systemer tager hensyn til i forbindelse med automatiserede beslutninger. I artiklen præciseres
det, i hvilken form og på hvilket tidspunkt disse oplysninger skal gives, og at de også bør
stilles til rådighed for arbejdsmyndigheder og repræsentanter for platformsarbejdere efter
anmodning.
Desuden fastsættes det i artiklen, at digitale arbejdsplatforme ikke må behandle
personoplysninger om platformsarbejdere, som ikke er uløseligt forbundet med og strengt
nødvendige for opfyldelsen af deres kontrakt. Dette omfatter data om private samtaler, om
platformsarbejderens helbred, psykologiske eller følelsesmæssige tilstand og eventuelle data
vedrørende tidspunkter, hvor platformsarbejderen ikke tilbyder eller udfører platformsarbejde.
Artikel 7
—
Menneskelig overvågning af automatiserede systemer
Denne bestemmelse kræver, at digitale arbejdsplatforme regelmæssigt overvåger og evaluerer
indvirkningen af individuelle beslutninger, der træffes eller støttes af automatiserede
overvågnings- og beslutningssystemer, på arbejdsvilkårene. Digitale arbejdsplatforme skal
navnlig evaluere risiciene ved automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer for
platformsarbejderes sikkerhed og sundhed og sikre, at sådanne systemer ikke på nogen måde
lægger unødigt pres på platformsarbejdere eller på anden måde bringer platformsarbejderes
fysiske og psykiske sundhed i fare.
Artiklen fastsætter også behovet for, at digitale arbejdsplatforme sikrer tilstrækkelige
menneskelige ressourcer til denne overvågning af automatiserede systemer. Personer, der af
den digitale arbejdsplatform pålægges denne opgave, skal have den nødvendige kompetence,
DA
17
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
uddannelse og beføjelse til at udøve deres funktion og skal beskyttes mod negative
konsekvenser (såsom afskedigelse eller andre sanktioner) af, at automatiserede beslutninger
tilsidesættes.
Artikel 8
—
Menneskelig gennemgang af væsentlige beslutninger
Denne bestemmelse fastsætter retten for platformsarbejdere til at få en forklaring fra den
digitale arbejdsplatform på en beslutning, der træffes eller støttes af automatiserede systemer,
og som i væsentlig grad påvirker deres arbejdsvilkår. Med henblik herpå bør den digitale
arbejdsplatform give dem mulighed for at drøfte og afklare fakta, omstændigheder og
begrundelser for sådanne beslutninger med en menneskelig kontaktperson på den digitale
arbejdsplatform.
Derudover kræves det i artiklen, at digitale arbejdsplatforme skal give en skriftlig begrundelse
for enhver beslutning om at begrænse, suspendere eller opsige platformsmedarbejderens
konto, nægte at betale for arbejde, der er udført af platformsarbejderen, eller ændre
platformsarbejderens kontraktmæssige status.
Hvis den modtagne forklaring ikke er tilfredsstillende, eller hvis platformsarbejderne mener,
at deres rettigheder krænkes, har de også ret til at anmode den digitale arbejdsplatform om at
revidere beslutningen og få et begrundet svar inden for en uge. Digitale arbejdsplatforme skal
straks rette beslutningen eller, hvis dette ikke længere er muligt, yde passende kompensation,
hvis beslutningen krænker platformsarbejderens rettigheder.
Artikel 9
–
Information og høring
I henhold til denne bestemmelse skal digitale arbejdsplatforme informere og høre platformens
arbejdstagerrepræsentanter eller, hvis der ikke er nogen repræsentanter, arbejdstagerne selv
om algoritmiske ledelsesbeslutninger, f.eks. hvis de har til hensigt at indføre nye
automatiserede overvågnings- eller beslutningssystemer eller foretage væsentlige ændringer
af disse systemer. Formålet med denne bestemmelse er at fremme den sociale dialog om
algoritmisk styring. I betragtning af emnets kompleksitet kan de berørte repræsentanter eller
platformsarbejdere bistås af en ekspert efter eget valg. Denne artikel berører ikke eksisterende
informations- og høringskrav i henhold til direktiv 2002/14/EF.
Artikel 10
—
Personer, der udfører platformsarbejde, og som ikke har et ansættelsesforhold
Denne bestemmelse sikrer, at bestemmelserne om gennemsigtighed, menneskelig
overvågning og revision af artikel 6, 7 og 8
—
som vedrører automatiserede systemers
behandling af personoplysninger
—
også finder anvendelse på personer, der udfører
platformsarbejde, og som ikke har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold, dvs.
reelt selvstændige. Dette omfatter ikke bestemmelserne om sundhed og sikkerhed på
arbejdspladsen, som er specifikke for arbejdstagerne.
Dette berører ikke bestemmelserne i forordningen om platforme og virksomheder
(2019/1150). Dens bestemmelser har forrang, hvis de dækker specifikke aspekter af direktivet
med hensyn til selvstændige "erhvervsbrugere" i forordningens forstand. Artikel 8 finder slet
ikke anvendelse på "erhvervsbrugere".
Kapitel IV
—
Gennemsigtighed med hensyn til platformsarbejde
Artikel 11
—
Indberetning af platformsarbejde
Denne bestemmelse præciserer, at digitale arbejdsplatforme, som er arbejdsgivere, skal
indberette arbejde udført af platformsarbejdere til de kompetente arbejdsmarkeds- og
socialsikringsmyndigheder i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres, og udveksle relevante
data med disse myndigheder i overensstemmelse med nationale regler og procedurer. Denne
DA
18
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
præcisering er særlig relevant for digitale arbejdsplatforme, der er etableret i et andet land end
det land, hvor platformsarbejdet udføres.
Artikel 12
—
Adgang til relevante oplysninger om platformsarbejde
Denne bestemmelse kræver, at digitale arbejdsplatforme stiller visse oplysninger til rådighed
for arbejdsmarkedsmyndigheder og myndigheder med ansvar for social beskyttelse og andre
relevante myndigheder, der sikrer overholdelse af retlige forpligtelser, og repræsentanter for
personer, der udfører platformsarbejde. Disse oplysninger omfatter antallet af personer, der
regelmæssigt udfører platformsarbejde gennem den pågældende digitale arbejdsplatform, og
deres kontraktmæssige eller beskæftigelsesmæssige status samt de generelle vilkår og
betingelser, der gælder for disse kontraktforhold. Oplysningerne bør ajourføres regelmæssigt,
og der bør på anmodning gives yderligere præciseringer og nærmere oplysninger.
Kapitel V
—
Retsmidler og håndhævelse
Artikel 13
–
Klageadgang
Denne bestemmelse kræver, at medlemsstaterne giver adgang til effektiv og upartisk
tvistbilæggelse og ret til erstatning samt, hvor det er relevant, passende erstatning for
overtrædelser af de rettigheder, der er fastsat i direktivet.
Artikel 14
—
Procedurer på vegne af eller til støtte for personer, der udfører
platformsarbejde
Denne bestemmelse gør det muligt for repræsentanter for personer, der udfører
platformsarbejde, eller andre juridiske enheder, der har en legitim interesse i at forsvare
rettighederne for personer, der udfører platformsarbejde, at deltage i retslige eller
administrative procedurer for at håndhæve rettigheder eller forpligtelser i henhold til dette
forslag. Sådanne enheder bør have ret til at handle på vegne af eller til støtte for en person, der
udfører platformsarbejde, med personens godkendelse, i forbindelse med sådanne procedurer
og til at fremsætte krav på vegne af mere end én person, der udfører platformsarbejde.
Formålet er at overvinde de proceduremæssige og omkostningsrelaterede hindringer, som
personer, der udfører platformsarbejde, står over for, navnlig når de søger at få deres
beskæftigelsesstatus fastlagt korrekt.
Artikel 15
—
Kommunikationskanaler for personer, der udfører platformsarbejde
Derudover kræver artiklen, at digitale arbejdsplatforme skaber mulighed for, at personer, der
udfører platformsarbejde, kan kontakte og kommunikere med hinanden og kontaktes af
repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, gennem de digitale
arbejdsplatformes digitale infrastruktur eller tilsvarende effektive midler. Formålet er at sikre,
at personer, der udfører platformsarbejde, kan få kendskab til og kommunikere med hinanden,
også med henblik på at forsvare deres interesser, på trods af manglen på et fælles arbejdssted.
Artikel 16
—
Adgang til bevismateriale
Denne artikel sikrer, at nationale domstole eller andre kompetente myndigheder kan pålægge
den digitale arbejdsplatform at fremlægge relevante beviser, der ligger inden for deres
kontrol, under en sag vedrørende et krav om korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus for
personer, der udfører platformsarbejde. Dette omfatter beviser, der indeholder fortrolige
oplysninger
—
såsom relevante data om algoritmer
—
hvis de finder det relevant for kravet,
forudsat at der er truffet effektive foranstaltninger til at beskytte disse oplysninger.
Artikel 17 - Beskyttelse mod ugunstig behandling eller negative følger
DA
19
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
I henhold til denne bestemmelse skal medlemsstaterne give personer, der udfører
platformsarbejde, og som klager over overtrædelser af bestemmelser vedtaget i henhold til
direktivet, tilstrækkelig retlig beskyttelse mod ugunstig behandling eller negative følger fra
den digitale arbejdsplatforms side.
Artikel 18
—
Beskyttelse mod afskedigelse
Hvis en person, der udfører platformsarbejde, er af den opfattelse, at han eller hun er blevet
afskediget eller har været genstand for foranstaltninger med tilsvarende virkning (som f.eks.
deaktivering af kontoen) på det grundlag, at han eller hun har udøvet sine rettigheder i
henhold til direktivet, og er i stand til at fastslå faktiske omstændigheder, som støtter denne
påstand, pålægger denne bestemmelse den digitale arbejdsplatform bevisbyrden for, at
afskedigelsen eller den påståede ugunstige behandling var baseret på andre objektive grunde.
Artikel 19
—
Tilsyn og sanktioner
Denne bestemmelse præciserer, at den proceduremæssige ramme for håndhævelse af GDPR,
navnlig for så vidt angår tilsyns-, samarbejds- og sammenhængsmekanismer, retsmidler,
ansvar og sanktioner, finder anvendelse på bestemmelserne om algoritmisk styring, der er
baseret på artikel 16 i TEUF, og at datatilsynsmyndighederne er kompetente til at overvåge
anvendelsen af disse bestemmelser, herunder beføjelsen til at pålægge administrative bøder.
Bestemmelsen kræver, at arbejdsmarkeds- og socialsikringsmyndigheder
datatilsynsmyndigheder samarbejder, herunder ved at udveksle relevante oplysninger.
og
Den pålægger også medlemsstaterne at indføre effektive, forholdsmæssige og afskrækkende
sanktioner for manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv og sikre,
at de anvendes.
Kapitel VI
–
Afsluttende bestemmelser
Artikel 20
–
Gunstigere bestemmelser
Denne bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for at fastsætte et højere
beskyttelsesniveau for arbejdstagerne end det, der sikres ifølge direktivet, og forhindrer, at det
anvendes til at sænke de eksisterende standarder på de samme områder. Dette gælder kun for
selvstændige erhvervsdrivende, for så vidt som gunstigere regler er forenelige med reglerne
for det indre marked.
Artikel 21
—
Gennemførelse
Denne bestemmelse fastsætter den maksimale periode, som medlemsstaterne har til at
gennemføre direktivet i national ret og meddele Kommissionen teksten til de relevante
nationale bestemmelser. Denne periode er fastsat til to år efter datoen for ikrafttrædelsen. Den
præciserer yderligere, at medlemsstaterne kan overlade det til arbejdsmarkedets parter at
gennemføre direktivet, hvis arbejdsmarkedets parter anmoder derom, og under forudsætning
af at medlemsstaterne træffer alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at de til enhver tid
kan garantere de resultater, der tilstræbes med dette direktiv.
Artikel 22
–
Revision foretaget af Kommissionen
Dette er en standardbestemmelse, der pålægger Kommissionen at evaluere gennemførelsen af
dette direktiv fem år efter dets ikrafttræden og vurdere behovet for at revidere og ajourføre
direktivet.
Artikel 23 og 24
—
Ikrafttræden og adressater
DA
20
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
Disse bestemmelser fastsætter, at direktivet skal træde i kraft på tyvendedagen efter
offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og er rettet til medlemsstaterne.
DA
21
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0024.png
2021/0414 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153,
stk. 2, litra b), sammenholdt med artikel 153, stk. 1, litra b), og artikel 16, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
1
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
2
,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I henhold til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union er Unionens mål bl.a. at
fremme befolkningernes velfærd og at arbejde for en bæredygtig udvikling i Europa
baseret på en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes
fuld beskæftigelse og sociale fremskridt.
Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper,
der er anerkendt i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder ("chartret"). Chartrets artikel 31 fastsætter navnlig, at enhver arbejdstager
har ret til sunde, sikre og værdige arbejdsvilkår. Chartrets artikel 27 beskytter
arbejdstagernes ret til information og høring i virksomheden. Chartrets artikel 8
bestemmer, at enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører den
pågældende. Chartrets artikel 16 anerkender friheden til at oprette og drive egen
virksomhed.
Af princip nr. 5 i den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret i
Göteborg den 17. november 2017
3
, fremgår det, at uanset ansættelsesforholdets art og
varighed har arbejdstagere ret til rimelig og lige behandling, for så vidt angår
arbejdsvilkår, adgang til social beskyttelse og uddannelse, at den nødvendige
fleksibilitet hos arbejdsgiverne til hurtigt at tilpasse sig ændringer i de økonomiske
forhold skal sikres i overensstemmelse med lovgivningen og kollektive
overenskomster, og at innovative arbejdsformer, der sikrer gode arbejdsvilkår, skal
EUT C af , s.
EUT C af , s. .
Interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder (EUT C 428 af
13.12.2017, s. 10).
(2)
(3)
1
2
3
DA
22
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0025.png
fremmes, at der skal tilskyndes til iværksætterånd og selvstændig erhvervsvirksomhed,
og at erhvervsmæssig mobilitet skal lettes. På det sociale topmøde i Porto i maj 2021
blev handlingsplanen, der ledsager den sociale søjle
4
, hilst velkommen som rettesnor
for dens gennemførelse.
(4)
Digitaliseringen ændrer arbejdslivet, forbedrer produktiviteten og øger fleksibiliteten,
samtidig med at den indebærer visse risici for beskæftigelse og arbejdsvilkår.
Algoritmebaserede teknologier, herunder automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer, har muliggjort fremkomsten af og væksten i digitale
arbejdsplatforme.
Platformsarbejde udføres af enkeltpersoner gennem digital infrastruktur på digitale
arbejdsplatforme, der leverer en tjeneste til deres kunder. Ved hjælp af algoritmerne
kan de digitale arbejdsplatforme i mindre eller større omfang
—
afhængigt af deres
forretningsmodel
—
kontrollere arbejdets udførelse, vederlaget og forholdet mellem
deres kunder og de personer, der udfører arbejdet. Platformsarbejde kan udelukkende
udføres online ved hjælp af elektroniske værktøjer ("onlineplatformsarbejde") eller på
en hybrid måde, hvor en onlinekommunikationsproces kombineres med en
efterfølgende aktivitet i den fysiske verden ("platformsarbejde på stedet"). Mange af
de eksisterende digitale arbejdsplatforme er internationale erhvervsaktører, der har
deres aktiviteter og forretningsmodeller i flere medlemsstater eller på tværs af
grænserne.
Platformsarbejde giver mulighed for lettere adgang til arbejdsmarkedet, opnåelse af
yderligere indtægter gennem en biaktivitet eller en vis fleksibilitet i tilrettelæggelsen
af arbejdstiden. Samtidig medfører platformsarbejde udfordringer, da det kan udviske
grænserne mellem ansættelsesforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed og
arbejdsgivernes
og
arbejdstagernes
ansvar.
Forkert
klassificering
af
beskæftigelsesstatus har konsekvenser for de berørte personer, da det sandsynligvis vil
begrænse adgangen til eksisterende arbejdstagerrettigheder og sociale rettigheder. Det
fører også til ulige vilkår for virksomheder, der klassificerer deres arbejdstagere
korrekt, og det har konsekvenser for medlemsstaternes arbejdsmarkedsrelationer, deres
skattegrundlag og deres sociale beskyttelsessystemers dækning og bæredygtighed.
Selv om sådanne udfordringer er bredere end platformsarbejde som sådan, er de
særligt akutte og presserende i platformsøkonomien.
Retssager i flere medlemsstater har vist, at der fortsat sker en fejlklassificering af
beskæftigelsesstatus inden for visse typer platformsarbejde, navnlig i sektorer, hvor
digitale arbejdsplatforme udøver en vis grad af kontrol over løn og arbejdsindsats.
Digitale arbejdsplatforme klassificerer ofte personer, der arbejder via disse, som
selvstændige eller "uafhængige kontrahenter", men mange domstole har konstateret, at
platformene udøver de facto-ledelse og kontrol over disse personer og ofte integrerer
dem i deres vigtigste forretningsaktiviteter og ensidigt fastsætter lønniveauet. Disse
domstole har derfor omklassificeret de påståede selvstændige erhvervsdrivende til
arbejdstagere, der er ansat af platformene. National retspraksis har imidlertid resulteret
i forskellige resultater, og digitale arbejdsplatforme har tilpasset deres
forretningsmodel på forskellige måder, hvilket har øget den manglende retssikkerhed
med hensyn til beskæftigelsesstatus.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg og Regionsudvalget "Handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder"
(COM(2021) 102 final af 4.3.2021).
(5)
(6)
(7)
4
DA
23
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0026.png
(8)
Automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer, der drives af algoritmer,
erstatter i stigende grad funktioner, som ledere normalt udfører i virksomheder, såsom
tildeling af opgaver, instrukser, evaluering af det udførte arbejde, incitamenter eller
pålæggelse af sanktioner. Digitale arbejdsplatforme anvender sådanne algoritmiske
systemer som en standardmetode til at tilrettelægge og styre platformsarbejde gennem
deres infrastruktur. Personer, der udfører platformsarbejde, der er underlagt en sådan
algoritmisk styring, mangler ofte oplysninger om, hvordan algoritmerne fungerer,
hvilke personoplysninger der anvendes, og hvordan deres adfærd påvirker beslutninger
truffet af automatiserede systemer. Arbejdstagerrepræsentanter og arbejdstilsyn har
heller ikke adgang til disse oplysninger. Personer, der udfører platformsarbejde,
kender desuden ofte ikke begrundelserne for de beslutninger, der træffes eller støttes af
automatiserede systemer, og de har ikke mulighed for at drøfte disse beslutninger med
en kontaktperson eller anfægte dem.
Når platformene opererer i flere medlemsstater eller på tværs af grænserne, er det ofte
uklart, hvor platformsarbejdet udføres og af hvem. De nationale myndigheder har
heller ikke let adgang til data om digitale arbejdsplatforme, herunder antallet af
personer, der udfører platformsarbejde, deres beskæftigelsesstatus og deres
arbejdsvilkår. Dette komplicerer håndhævelsen af gældende regler, herunder med
hensyn til arbejdsret og social beskyttelse.
En række retlige instrumenter fastsætter minimumsstandarder for arbejdsvilkår og
arbejdstagerrettigheder i hele Unionen. Dette omfatter navnlig Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2019/1152 om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår
5
,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF om arbejdstid
6
, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF om vikararbejde
7
og andre specifikke
instrumenter vedrørende aspekter som bl.a. sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen,
gravide arbejdstagere, balancen mellem arbejdsliv og privatliv, tidsbegrænset
ansættelse, deltidsarbejde, udstationering af arbejdstagere, information og høring af
arbejdstagere. Selv om disse instrumenter sikrer arbejdstagerne et vist
beskyttelsesniveau, finder de ikke anvendelse på ægte selvstændige erhvervsdrivende.
Rådets henstilling 2019/C 387/01
8
om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere
og selvstændige henstiller til medlemsstaterne at træffe foranstaltninger til at sikre
formel og effektiv dækning samt tilstrækkelighed og gennemsigtighed i de sociale
beskyttelsesordninger for alle arbejdstagere og selvstændige. Medlemsstaterne har på
nuværende tidspunkt forskellige grader af social beskyttelse til selvstændige
erhvervsdrivende.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679
9
("generel forordning om
databeskyttelse") sikrer beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1152 af 20. juni 2019 om gennemsigtige og
forudsigelige arbejdsvilkår i Den Europæiske Union (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 105).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/88/EF af 4. november 2003 om visse aspekter i
forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden (EUT L 299 af 18.11.2003, s. 9).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/104/EF af 19. november 2008 om vikararbejde (EUT L
327 af 5.12.2008, s. 9).
Rådets henstilling af 8. november 2019 om adgang til social beskyttelse for arbejdstagere og
selvstændige (2019/C 387/01) (EUT C 387 af 15.11.2019, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119
af 4.5.2016, s. 1).
(9)
(10)
(11)
(12)
5
6
7
8
9
DA
24
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0027.png
personoplysninger og fastsætter navnlig visse rettigheder og forpligtelser samt
garantier vedrørende lovlig, rimelig og gennemsigtig behandling af personoplysninger,
herunder med hensyn til automatiseret individuel beslutningstagning. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150
10
fremmer retfærdighed og
gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester, der leveres af
onlineplatformsoperatører. Europa-Kommissionen har foreslået yderligere lovgivning,
der fastsætter harmoniserede regler for udbydere og brugere af kunstig intelligens-
systemer
11
.
(13)
Selv om de nuværende eller foreslåede EU-retsakter indeholder visse generelle
garantier, kræver en række udfordringer i forbindelse med platformsarbejde yderligere
specifikke foranstaltninger. For at sikre en passende ramme for udviklingen af
platformsarbejde på en bæredygtig måde er det nødvendigt, at Unionen fastsætter nye
minimumsstandarder for arbejdsvilkår for at imødegå de udfordringer, der opstår som
følge af platformsarbejde. Personer, der udfører platformsarbejde i Unionen, bør
tildeles en række minimumsrettigheder med henblik på at sikre korrekt fastsættelse af
deres beskæftigelsesstatus, fremme gennemsigtighed, retfærdighed og ansvarlighed i
forbindelse med algoritmisk styring og forbedre gennemsigtigheden i
platformsarbejde, herunder i grænseoverskridende situationer. Dette bør gøres med
henblik på at forbedre retssikkerheden, skabe lige vilkår mellem digitale
arbejdsplatforme og offlineudbydere af tjenester og støtte bæredygtig vækst i digitale
arbejdsplatforme i Unionen.
Kommissionen har gennemført en høring i to faser af arbejdsmarkedets parter i
overensstemmelse med artikel 154 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde om forbedring af arbejdsvilkårene i forbindelse med platformsarbejde.
Der var ingen enighed blandt arbejdsmarkedets parter om at indlede forhandlinger om
disse emner. Det er imidlertid vigtigt at træffe foranstaltninger på EU-plan på dette
område ved at tilpasse den nuværende retlige ramme til fremkomsten af
platformsarbejde.
Desuden havde Kommissionen omfattende drøftelser med relevante interessenter,
herunder digitale arbejdsplatforme, sammenslutninger af personer, der udfører
platformsarbejde, eksperter fra den akademiske verden, medlemsstaterne og
internationale organisationer og repræsentanter for civilsamfundet.
Dette direktiv bør finde anvendelse på personer, der udfører platformsarbejde i
Unionen, og som har eller på grundlag af en vurdering af de faktiske omstændigheder
kan anses for at have en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som defineret i
gældende lov, kollektive overenskomster eller gældende praksis i medlemsstaterne,
under hensyntagen til EU-Domstolens retspraksis. Dette bør omfatte situationer, hvor
beskæftigelsesstatus for den person, der udfører platformsarbejde, ikke er klar, således
at denne status kan fastslås korrekt. Bestemmelserne om algoritmisk styring, som
vedrører behandling af personoplysninger, bør også finde anvendelse på reelt
selvstændige og andre personer, der udfører platformsarbejde i Unionen, og som ikke
har et ansættelsesforhold.
(14)
(15)
(16)
10
11
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af
retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s.
57).
COM(2021) 206 final af 21.4.2021.
DA
25
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0028.png
(17)
Dette direktiv bør finde anvendelse på alle digitale arbejdsplatforme, uanset hvor de er
etableret, og uanset hvilken lovgivning der ellers finder anvendelse, forudsat at det
platformsarbejde, der tilrettelægges gennem den digitale arbejdsplatform, udføres i
Unionen. Der bør fastsættes et målrettet sæt obligatoriske regler på EU-plan for at
sikre minimumsrettigheder vedrørende arbejdsvilkår i platformsarbejde.
Digitale arbejdsplatforme adskiller sig fra andre onlineplatforme, idet de tilrettelægger
arbejde, der udføres af enkeltpersoner på anmodning, som enkeltstående eller gentagne
opgaver, fra modtageren af en tjeneste, der leveres af platformen. Tilrettelæggelse af
det arbejde, der udføres af enkeltpersoner, bør som minimum indebære en væsentlig
rolle med hensyn til at matche efterspørgslen efter tjenesteydelsen med udbuddet af
arbejdskraft fra en person, der har et kontraktforhold med den digitale arbejdsplatform,
og som står til rådighed til at udføre en bestemt opgave, og kan omfatte andre
aktiviteter såsom behandling af betalinger. Onlineplatforme, der ikke tilrettelægger det
arbejde, der udføres af enkeltpersoner, men blot tilvejebringer de midler, hvormed
tjenesteudbydere kan nå frem til slutbrugeren, f.eks. ved at reklamere eller anmode om
tjenester eller ved at samle og vise tilgængelige tjenesteudbydere på et bestemt område
uden yderligere inddragelse, bør ikke betragtes som en digital arbejdsplatform.
Definitionen af digitale arbejdsplatforme bør ikke omfatte udbydere af en tjeneste,
hvis primære formål er at udnytte eller dele aktiver, såsom korttidsudlejning af
indkvartering. Den bør begrænses til tjenesteydere, for hvilke tilrettelæggelsen af det
arbejde, der udføres af enkeltpersoner, såsom person- eller varetransport eller
rengøring, udgør en nødvendig og væsentlig og ikke blot en mindre og rent
accessorisk komponent.
For at bekæmpe falske selvstændige i forbindelse med platformsarbejde og for at
fremme en korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus bør medlemsstaterne have
passende procedurer til at forebygge og imødegå fejlklassificering af
beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde. Formålet med disse
foranstaltninger bør være at fastslå, om der foreligger et ansættelsesforhold som
defineret i national ret, kollektive overenskomster eller praksis, under hensyntagen til
Domstolens retspraksis, og, hvis et sådant ansættelsesforhold eksisterer, at sikre fuld
overholdelse af den EU-ret, der finder anvendelse på arbejdstagere, samt national
arbejdsret, kollektive overenskomster og regler om social beskyttelse. Hvis
selvstændig virksomhed eller midlertidig beskæftigelse
—
som defineret på nationalt
plan
—
er den korrekte beskæftigelsesstatus, bør rettigheder og forpligtelser i henhold
til denne status finde anvendelse.
Domstolen har i sin praksis fastsat kriterier for fastlæggelse af status som
arbejdstager
12
. Domstolens fortolkning af disse kriterier bør tages i betragtning ved
gennemførelsen af dette direktiv. Misbrug af betegnelsen selvstændig
erhvervsdrivende som defineret i national ret, enten på nationalt plan eller i
grænseoverskridende situationer, er en form for forkert indberettet arbejde, som ofte
forbindes med sort arbejde. Betegnelsen "falske selvstændige" anvendes om personer,
Domstolens dom af 3. juli 1986, Deborah Lawrie-Blum mod Land Baden-Württemberg, C-66/85,
ECLI:EU:C:1986:284, 14. oktober 2010, Union Syndicale Solidaires Isère mod Premier ministre m.fl.,
C-428/09, ECLI:EU:C:2010:612, 4. december 2014, FNV Kunsten Informatie en Media mod Staat der
Nederlanden, C-413/13, ECLI:EU:C:2014:2411, 9. juli 2015, Ender Balkaya mod Kiesel Abbruch- und
Recycling Technik GmbH, C-229/14, ECLI:EU:C:2015:455, 17. november 2016, Betriebsrat der
Ruhrlandklinik gGmbH mod Ruhrlandklinik gGmbH, C-216/15, ECLI:EU:C:2016:883, 16. juli 2020,
UX mod Governo della Repubblica italiana, C-658/18, ECLI:EU:C:2020:572, og Domstolens dom af
22. april 2020, B mod Yodel Delivery Network Ltd, C-692/19, ECLI:EU:C:2020:288.
(18)
(19)
(20)
12
DA
26
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
der erklæres at være selvstændige, selv om de opfylder de kriterier, som karakteriserer
et ansættelsesforhold, for at undgå bestemte retlige eller skattemæssige forpligtelser.
(21)
Princippet om de faktiske omstændigheders forrang, som indebærer, at fastlæggelsen
af, om der foreligger et ansættelsesforhold, først og fremmest bør ske på grundlag af
de faktiske omstændigheder vedrørende den faktiske udførelse af arbejdet, herunder
dets løn, og ikke af parternes beskrivelse af forholdet, jf. Den Internationale
Arbejdsorganisations henstilling fra 2006 om ansættelsesforhold (nr. 198), er særlig
relevant i forbindelse med platformsarbejde, hvor kontraktvilkårene ofte fastsættes
ensidigt af én part.
Hvis det på grundlag af kendsgerninger fastslås, at der foreligger et
ansættelsesforhold, bør den part, der optræder som arbejdsgiver, klart udpeges, og
denne part bør opfylde alle de forpligtelser, der følger af rollen som arbejdsgiver.
Sikring af korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus bør ikke forhindre en forbedring
af arbejdsvilkårene for reelt selvstændige, der udfører platformsarbejde. Hvis en
digital arbejdsplatform
—
på rent frivilligt grundlag eller efter aftale med de berørte
personer
—
beslutter at betale for social beskyttelse, ulykkesforsikring eller andre
former for forsikring, uddannelsesforanstaltninger eller lignende ydelser til
selvstændige, der arbejder via denne platform, bør disse ydelser ikke som sådan anses
for at være afgørende for, om der foreligger et ansættelsesforhold.
Når digitale arbejdsplatforme kontrollerer visse elementer af arbejdets udførelse,
fungerer de som arbejdsgivere i et ansættelsesforhold. Ledelse og kontrol eller juridisk
underordnelse er et væsentligt element i definitionen af et ansættelsesforhold i
medlemsstaterne og i Domstolens praksis. Derfor bør kontraktforhold, hvor digitale
arbejdsplatforme udøver en vis grad af kontrol over visse elementer af arbejdets
udførelsen i kraft af en retlig formodning, anses for at være et ansættelsesforhold
mellem platformen og den person, der udfører platformsarbejde via platformen. Som
følge heraf bør denne person klassificeres som en arbejdstager, der har alle rettigheder
og forpligtelser i overensstemmelse med denne status som fastsat i national ret og EU-
ret, kollektive aftaler og praksis. Den retlige formodning bør gælde i alle relevante
administrative og retlige procedurer og bør være til gavn for den person, der udfører
platformsarbejde. Myndigheder med ansvar for at kontrollere overholdelsen eller
håndhævelsen af relevant lovgivning, såsom arbejdstilsyn, socialsikringsorganer eller
skattemyndigheder, bør også kunne påberåbe sig denne formodning. Medlemsstaterne
bør indføre en national ramme for at mindske antallet af tvister og øge
retssikkerheden.
Direktivet bør omfatte kriterier for, hvornår en digital arbejdsplatform anses for at
kontrollere arbejdets udførelse, for at gøre den retlige formodning operationel og lette
håndhævelsen af arbejdstagernes rettigheder. Disse kriterier bør være inspireret af EU-
retlig praksis og national retspraksis og tage hensyn til nationale begreber vedrørende
ansættelsesforhold. Kriterierne bør omfatte konkrete elementer, der viser, at den
digitale arbejdsplatform f.eks. i praksis bestemmer, og ikke blot anbefaler
arbejdsvilkårene eller vederlaget eller begge dele, giver instrukser om, hvordan
arbejdet skal udføres, eller forhindrer den person, der udfører platformsarbejde, i at
udvikle forretningsforbindelser med potentielle kunder. For at gøre det effektivt i
praksis, bør to kriterier altid være opfyldt for at udløse anvendelsen af formodningen.
Samtidig bør kriterierne ikke omfatte situationer, hvor personer, der udfører
platformsarbejde, reelt er selvstændige. Reelt selvstændige er selv ansvarlige over for
deres kunder for, hvordan de udfører deres arbejde, og for kvaliteten af deres
(22)
(23)
(24)
(25)
DA
27
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
produktion. Friheden til at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, nægte at udføre
opgaver, benytte underleverandører eller stedfortrædere eller arbejde for tredjemand er
karakteristisk for reel selvstændig virksomhed. Derfor bør en de facto-begrænsning af
sådanne valg i kraft af en række betingelser eller gennem et sanktionssystem også
betragtes som et kontrolelement i forhold til arbejdets udførelse. Nøje overvågning af
arbejdets udførelse eller omfattende kontrol af kvaliteten af arbejdsresultatet, herunder
ad elektronisk vej, som ikke blot består i, at tjenestemodtagerne foretager evalueringer
eller vurderinger, bør også betragtes som et kontrolelement i forhold til arbejdets
udførelse. Samtidig bør digitale arbejdsplatforme kunne udforme deres tekniske
grænseflader på en måde, der sikrer en god forbrugeroplevelse. Foranstaltninger eller
regler, der kræves ved lov, eller som er nødvendige for at beskytte
tjenestemodtagerens sundhed og sikkerhed, bør ikke forstås som kontrol med
udførelsen af arbejdet.
(26)
Effektiv gennemførelse af den retlige formodning gennem passende foranstaltninger
såsom formidling af oplysninger til offentligheden, udarbejdelse af retningslinjer og
styrkelse af kontrollen og inspektionerne på stedet er afgørende for at sikre
retssikkerhed og gennemsigtighed for alle involverede parter. Disse foranstaltninger
bør tage hensyn til den særlige situation for nystartede virksomheder for at støtte
iværksætterpotentialet og betingelserne for digitale arbejdsplatformes bæredygtige
vækst i Unionen.
Af hensyn til retssikkerheden bør den retlige formodning ikke have nogen
tilbagevirkende kraft før gennemførelsesdatoen for dette direktiv og bør derfor kun
finde anvendelse på perioden fra denne dato, herunder for kontraktforhold, der er
indgået før og stadig er gældende på denne dato. Krav vedrørende et eventuelt
ansættelsesforhold før denne dato og deraf følgende rettigheder og forpligtelser indtil
denne dato bør derfor kun vurderes på grundlag af national ret og EU-ret, der ligger
forud for dette direktiv.
Forholdet mellem en person, der udfører platformsarbejde, og en digital
arbejdsplatform opfylder muligvis ikke kravene til et ansættelsesforhold i
overensstemmelse med den definition, der er fastsat i den pågældende medlemsstats
lovgivning, kollektive overenskomster eller gældende praksis, under hensyntagen til
Domstolens praksis, selv om den digitale arbejdsplatform kontrollerer udførelsen af
arbejdet på et givet område. Medlemsstaterne bør sikre muligheden for at afkræfte den
retlige formodning i retssager eller administrative procedurer eller begge ved på
grundlag af ovennævnte definition at bevise, at det pågældende forhold ikke er et
ansættelsesforhold. Dette skift i bevisbyrden til digitale arbejdsplatforme er begrundet
i, at de har et fuldstændigt overblik over alle faktuelle elementer, der bestemmer
forholdet, navnlig de algoritmer, hvorigennem de forvalter deres aktiviteter. Retssager
og administrative procedurer, som de digitale arbejdsplatforme har indledt for at
afkræfte den retlige formodning, bør ikke have opsættende virkning for anvendelsen af
den retlige formodning. En vellykket afkræftelse af formodningen i administrative
procedurer bør ikke udelukke anvendelsen af formodningen i efterfølgende retslige
procedurer. Når den person, der udfører platformsarbejde, og som er omfattet af
formodningen, forsøger at afkræfte den retlige formodning, bør den digitale
arbejdsplatform være forpligtet til at bistå den pågældende person, navnlig ved at
fremlægge alle relevante oplysninger, som platformen er i besiddelse af, for så vidt
angår den pågældende person. Medlemsstaterne bør fastlægge de nødvendige
retningslinjer for procedurer til at afkræfte den retlige formodning.
(27)
(28)
DA
28
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
(29)
Selv om forordning (EU) 2016/679 fastlægger den generelle ramme for beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, er det nødvendigt
at fastsætte regler, der tager hensyn til de betænkeligheder, der er specifikke i
forbindelse med behandling af personoplysninger i forbindelse med platformsarbejde.
Dette direktiv fastsætter mere specifikke regler i forbindelse med platformsarbejde,
herunder for at sikre beskyttelsen af rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med
behandling af arbejdstageres personoplysninger som omhandlet i artikel 88 i
forordning (EU) 2016/679. I denne forbindelse bør udtryk vedrørende beskyttelse af
personoplysninger i dette direktiv forstås i lyset af definitionerne i forordning (EU)
2016/679.
Ud over de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, gælder de
rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, fortsat, når
personoplysninger behandles. I henhold til artikel 13, 14 og 15 i forordning (EU)
2016/679 skal de dataansvarlige sikre gennemsigtighed over for de registrerede i
forbindelse med indsamling og behandling af personoplysninger. Desuden indeholder
artikel 22, stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, en beskyttelse af den registreredes ret til
ikke at være genstand for en beslutning, der udelukkende er baseret på automatiseret
behandling, herunder profilering, har retsvirkning eller på tilsvarende vis i væsentlig
grad påvirker den pågældende, med forbehold af de undtagelser, der er fastsat i samme
artikels stk. 2. Disse forpligtelser gælder også for digitale arbejdsplatforme.
Dette direktiv berører ikke artikel 13, 14, 15 og 22 i forordning (EU) 2016/679, med
undtagelse af artikel 13, stk. 2, litra f), artikel 14, stk. 2, litra g), og artikel 15, stk. 1,
litra h), for hvilke artikel 6 i dette direktiv fastsætter mere specifikke regler i
forbindelse med platformsarbejde, herunder for at sikre beskyttelsen af rettigheder og
frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af arbejdstageres personoplysninger
som omhandlet i artikel 88 i forordning (EU) 2016/679.
Digitale arbejdsplatforme bør være underlagt gennemsigtighedsforpligtelser i
forbindelse med automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer, der anvendes
til at overvåge, kontrollere eller evaluere arbejdsresultaterne ved hjælp af elektroniske
midler, og automatiserede beslutningssystemer, der anvendes til at træffe eller støtte
beslutninger, der i væsentlig grad påvirker arbejdsvilkårene, herunder adgang for
personer, der udfører platformsarbejde, til arbejdsopgaver, deres indtjening, deres
sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, deres arbejdstid, deres forfremmelse og deres
kontraktmæssige status, herunder begrænsning, suspension eller opsigelse af deres
konto. Ud over, hvad der er fastsat i forordning (EU) 2016/679, bør der også gives
oplysninger om sådanne systemer, når beslutninger ikke udelukkende er baseret på
automatiseret behandling, forudsat at de understøttes af automatiserede systemer. Det
bør også præciseres, hvilken type oplysninger der bør gives til personer, der udfører
platformsarbejde vedrørende sådanne automatiserede systemer, samt i hvilken form og
hvornår de bør gives. Den dataansvarliges forpligtelse i henhold til artikel 13, 14 og 15
i forordning (EU) 2016/679 til at give den registrerede visse oplysninger i forbindelse
med behandling af personoplysninger om den registrerede samt adgang til sådanne
oplysninger bør fortsat finde anvendelse i forbindelse med platformsarbejde. Der bør
også gives oplysninger om automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer til
repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, og til nationale
arbejdsmyndigheder på disses anmodning, således at de kan udøve deres funktioner.
Digitale arbejdsplatforme bør ikke forpligtes til at offentliggøre den detaljerede
funktionsmåde for deres automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer,
herunder
algoritmer,
eller
andre
detaljerede
data,
der
indeholder
(30)
(31)
(32)
(33)
DA
29
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
forretningshemmeligheder eller er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder.
Denne vurdering bør dog ikke resultere i en afvisning af at give alle de oplysninger,
der kræves i henhold til dette direktiv.
(34)
I henhold til artikel 5 og 6 i forordning (EU) 2016/679 skal personoplysninger
behandles på en lovlig, retfærdig og gennemsigtig måde. Digitale arbejdsplatforme bør
derfor ikke have lov til at behandle personoplysninger vedrørende personer, der
udfører platformsarbejde, som ikke er uløseligt forbundet med og strengt nødvendige
for opfyldelsen af kontrakten mellem disse personer og den digitale arbejdsplatform.
Dette direktivs artikel 6, stk. 5, fastsætter mere specifikke regler i forbindelse med
platformsarbejde, herunder for at sikre beskyttelsen af rettigheder og frihedsrettigheder
i forbindelse med behandling af arbejdstageres personoplysninger som omhandlet i
artikel 88 i forordning (EU) 2016/679.
Digitale arbejdsplatforme gør udstrakt brug af automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer til at forvalte deres menneskelige ressourcer. Elektronisk
overvågning kan være indgribende, og beslutninger, der træffes eller støttes af sådanne
systemer, kan direkte påvirke personer, der udfører platformsarbejde, og som måske
ikke har direkte kontakt med en person, som er leder eller tilsynsførende. Digitale
arbejdsplatforme bør derfor regelmæssigt overvåge og evaluere indvirkningen af
individuelle beslutninger, der træffes eller støttes af automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer, på arbejdsvilkårene. Digitale arbejdsplatforme bør sikre
tilstrækkelige menneskelige ressourcer til dette formål. Personer, der af den digitale
arbejdsplatform pålægges denne opgave, skal have den nødvendige kompetence,
uddannelse og beføjelse til at udøve denne funktion og skal beskyttes mod
afskedigelse, disciplinære foranstaltninger eller andre negative konsekvenser af
tilsidesættelsen af automatiserede beslutninger eller forslag til beslutninger. Ud over
forpligtelserne i henhold til artikel 22 i forordning (EU) 2016/679 fastsætter artikel 7,
stk. 1 og 3, i dette direktiv særlige forpligtelser, der finder anvendelse som specifikke
regler i forbindelse med platformsarbejde, for digitale arbejdsplatforme med hensyn til
menneskelig overvågning af virkningen af individuelle beslutninger, der træffes eller
støttes af automatiserede systemer, herunder for at sikre beskyttelsen af rettigheder og
frihedsrettigheder i forbindelse med behandling af ansattes personoplysninger som
omhandlet i artikel 88 i forordning (EU) 2016/679.
I henhold til artikel 22, stk. 3, i forordning (EU) 2016/679 skal de dataansvarlige
gennemføre passende foranstaltninger til beskyttelse af registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder og legitime interesser i tilfælde, hvor sidstnævnte er genstand for
beslutninger, der udelukkende er baseret på automatiseret behandling. Denne
bestemmelse kræver som minimum, at den registrerede har ret til menneskelig
indgriben fra den dataansvarliges side, til at give udtryk for sine synspunkter og til at
anfægte beslutningen. Disse krav gælder også for digitale arbejdsplatforme. Dette
direktivs artikel 8 fastsætter mere specifikke regler i forbindelse med platformsarbejde,
herunder for at sikre beskyttelsen af rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med
behandling af arbejdstageres personoplysninger som omhandlet i artikel 88 i
forordning (EU) 2016/679.
I den forbindelse bør personer, der udfører platformsarbejde, have ret til at få en
forklaring fra den digitale arbejdsplatform på en beslutning, manglende beslutning
eller en række beslutninger, der er truffet eller støttet af automatiserede systemer, som
i væsentlig grad påvirker deres arbejdsvilkår. Med henblik herpå bør den digitale
arbejdsplatform give dem mulighed for at drøfte og afklare fakta, omstændigheder og
begrundelser for sådanne beslutninger med en menneskelig kontaktperson på den
(35)
(36)
(37)
DA
30
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0033.png
digitale arbejdsplatform. Desuden bør digitale arbejdsplatforme give den person, der
udfører platformsarbejde, en skriftlig begrundelse for enhver beslutning om at
begrænse, suspendere eller opsige den pågældende persons konto, nægte at betale for
arbejde, der er udført af den pågældende person, eller ændre vedkommendes
kontraktmæssige status, da sådanne beslutninger sandsynligvis vil have betydelige
negative konsekvenser for personer, der udfører platformsarbejde, navnlig deres
potentielle indtjening. Hvis den modtagne forklaring eller begrundelse ikke er
tilfredsstillende, eller hvis de personer, der udfører platformsarbejde, mener, at deres
rettigheder krænkes, har de også ret til at anmode den digitale arbejdsplatform om at
genoverveje beslutningen og få et begrundet svar inden for en rimelig tid. Hvis
sådanne
beslutninger
krænker
disse
personers
rettigheder,
såsom
arbejdstagerrettigheder eller retten til ikkeforskelsbehandling, bør den digitale
arbejdsplatform straks rette op på sådanne beslutninger eller, hvis dette ikke er muligt,
yde passende kompensation.
(38)
Rådets direktiv 89/391/EØF
13
indfører foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, herunder arbejdsgiverens
forpligtelse til at vurdere sundheds- og sikkerhedsrisici på arbejdspladsen. Da
automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer potentielt har en betydelig
indvirkning på den fysiske og mentale sundhed for personer, der udfører
platformsarbejde, bør digitale arbejdsplatforme evaluere disse risici, vurdere, om
garantierne i systemerne er hensigtsmæssige til at imødegå disse risici, og træffe
passende forebyggende og beskyttende foranstaltninger.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF
14
indfører en generel ramme for
information og høring af arbejdstagerne i Unionen. Digitale arbejdsplatformes
indførelse af eller væsentlige ændringer i brugen af automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer har direkte indvirkning på tilrettelæggelsen af arbejdet og de
individuelle arbejdsvilkår for platformsarbejdere. Der er behov for yderligere
foranstaltninger for at sikre, at digitale arbejdsplatforme informerer og hører
platformsarbejdere eller deres repræsentanter, inden sådanne beslutninger træffes, på
et passende niveau og, i betragtning af de algoritmiske styringssystemers tekniske
kompleksitet, med bistand fra en ekspert udvalgt af platformens arbejdstagere eller
deres repræsentanter på en samordnet måde, hvor det er nødvendigt.
Personer, der ikke har et ansættelsesforhold, udgør en væsentlig del af de personer, der
udfører platformsarbejde. Virkningen af automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer, der anvendes af digitale arbejdsplatforme, på deres arbejdsvilkår
og indtjeningsmuligheder svarer til indvirkningen på platformsarbejdere.
Rettighederne i artikel 6, 7 og 8 i dette direktiv vedrørende beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i tilfælde af algoritmisk
styring, nemlig dem, der vedrører gennemsigtighed i automatiserede overvågnings- og
beslutningssystemer, begrænsninger i behandlingen eller indsamlingen af
personoplysninger, menneskelig overvågning og revision af væsentlige beslutninger,
bør derfor også finde anvendelse på personer i Unionen, der udfører platformsarbejde,
og som ikke har en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold. De rettigheder
Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183 af 29.6.1989, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/14/EF af 11. marts 2002 om indførelse af en generel
ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab (EFT L 80 af
23.3.2002, s. 29).
(39)
(40)
13
14
DA
31
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
vedrørende sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og information og høring af
platformsarbejdere eller deres repræsentanter, som er specifikke for arbejdstagere i
lyset af EU-retten, bør ikke finde anvendelse på dem. Forordning (EU) 2019/1150
fastsætter garantier for retfærdighed og gennemsigtighed for selvstændige, der udfører
platformsarbejde, forudsat at de betragtes som erhvervsbrugere i henhold til nævnte
forordning. Hvis sådanne garantier er i strid med elementer af specifikke rettigheder
og forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv, bør de specifikke bestemmelser i
forordning (EU) 2019/1150 have forrang for erhvervsbrugere.
(41)
For at sikre, at digitale arbejdsplatforme overholder arbejdsmarkedslovgivning og -
bestemmelser, forpligtelser vedrørende bidrag til sociale sikringsordninger,
koordinering af social sikring og andre relevante regler, navnlig hvis de er etableret i et
andet land end den medlemsstat, hvor platformsarbejderen udfører arbejde, bør
digitale arbejdsplatforme indberette arbejde udført af platformsarbejdere til de
kompetente arbejdsmarkeds- og socialsikringsmyndigheder i den medlemsstat, hvor
arbejdet udføres, i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i
lovgivningen i de berørte medlemsstater.
Oplysninger om antallet af personer, der regelmæssigt udfører platformsarbejde
gennem digitale arbejdsplatforme, deres kontraktmæssige eller beskæftigelsesmæssige
status og de generelle vilkår og betingelser, der gælder for disse kontraktforhold, er
afgørende for at støtte arbejdstilsyn, organer for social beskyttelse og andre relevante
myndigheder i korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesstatus for personer, der udfører
platformsarbejde, og for at sikre overholdelse af retlige forpligtelser, samt for
repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, i forbindelse med udøvelsen
af deres repræsentative funktioner, og sådanne oplysninger bør derfor gøres
tilgængelige for dem. Disse myndigheder og repræsentanter bør også have ret til at
anmode digitale arbejdsplatforme om yderligere præciseringer og detaljer, såsom
grundlæggende data om arbejdsvilkår med hensyn til arbejdstid og aflønning.
Der er udviklet et omfattende system af håndhævelsesbestemmelser for gældende EU-
ret på det sociale område, hvoraf visse elementer bør finde anvendelse inden for
rammerne af dette direktiv for at sikre, at personer, der udfører platformsarbejde, har
adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og klageadgang, herunder passende
erstatning. Navnlig bør personer, der udfører platformsarbejde, under hensyntagen til
den grundlæggende karakter af retten til effektiv retsbeskyttelse fortsat være omfattet
af denne beskyttelse selv efter ophøret af det ansættelsesforhold eller kontraktforhold,
der giver anledning til en påstået tilsidesættelse af arbejdstagerens rettigheder i
henhold til dette direktiv.
Repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, bør kunne repræsentere en
eller flere personer, der udfører platformsarbejde, i enhver retslig eller administrativ
procedure til håndhævelse af rettigheder eller forpligtelser i henhold til dette direktiv.
Indgivelse af krav på vegne af eller støtte til flere personer, der udfører
platformsarbejde, er en måde at lette retssager, der ellers ikke ville være blevet anlagt
på grund af proceduremæssige og økonomiske hindringer eller frygt for repressalier.
Platformsarbejde er kendetegnet ved manglen på en fælles arbejdsplads, hvor
arbejdstagerne kan lære hinanden at kende og kommunikere med hinanden og med
deres repræsentanter, også med henblik på at forsvare deres interesser over for
arbejdsgiveren. Det er derfor nødvendigt at skabe digitale kommunikationskanaler i
overensstemmelse med de digitale arbejdsplatformes arbejdstilrettelæggelse, hvor
personer, der udfører platformsarbejde, kan udveksle erfaringer og kontaktes af deres
(42)
(43)
(44)
(45)
DA
32
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
repræsentanter. Digitale arbejdsplatforme bør skabe sådanne kommunikationskanaler
inden for deres digitale infrastruktur eller ved hjælp af tilsvarende effektive midler og
samtidig respektere beskyttelsen af personoplysninger og afstå fra at få adgang til eller
overvåge denne kommunikation.
(46)
I administrative eller retslige procedurer vedrørende korrekt fastsættelse af
beskæftigelsesstatus for personer, der udfører platformsarbejde, kan elementerne
vedrørende tilrettelæggelsen af arbejdet, der gør det muligt at fastslå
beskæftigelsesstatus, og navnlig hvorvidt den digitale arbejdsplatform kontrollerer
visse elementer af udførelsen af arbejdet, være i den digitale arbejdsplatforms
besiddelse og ikke være let tilgængelige for personer, der udfører platformsarbejde, og
kompetente myndigheder. De nationale domstole eller kompetente myndigheder bør
derfor kunne pålægge den digitale arbejdsplatform at fremlægge alle relevante beviser,
som de råder over, herunder fortrolige oplysninger, med forbehold af effektive
foranstaltninger til beskyttelse af sådanne oplysninger.
Eftersom artikel 6, artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 8 i dette direktiv fastsætter
specifikke regler i forbindelse med platformsarbejde for at sikre beskyttelsen af
arbejdstagernes personoplysninger som omhandlet i artikel 88 i forordning (EU)
2016/679, og artikel 10 i nærværende direktiv også anvender disse garantier i tilfælde
af personer uden ansættelseskontrakt eller ansættelsesforhold, bør de nationale
tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 51 i forordning (EU) 2016/679, have
kompetence til at overvåge anvendelsen af disse garantier. Kapitel VI, VII og VIII i
forordning (EU) 2016/679 bør finde anvendelse med hensyn til de proceduremæssige
rammer for håndhævelsen af disse garantier, navnlig for så vidt angår tilsyns-,
samarbejds- og sammenhængsmekanismer, retsmidler, ansvar og sanktioner, herunder
kompetencen til at pålægge administrative bøder op til det beløb, der er omhandlet i
artikel 83, stk. 5, i nævnte forordning.
Automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer, der anvendes i forbindelse
med platformsarbejde, omfatter behandling af personoplysninger og påvirker
arbejdsvilkårene og rettighederne for personer, der udfører platformsarbejde. De rejser
derfor spørgsmål om databeskyttelseslovgivning samt arbejdsret og social beskyttelse.
Datatilsynsmyndigheder og relevante arbejdsmarkeds- og socialsikringsmyndigheder
bør derfor samarbejde om håndhævelsen af dette direktiv, herunder ved at udveksle
relevante oplysninger med hinanden, uden at dette berører datatilsynsmyndighedernes
uafhængighed.
Målet for dette direktiv, nemlig at forbedre arbejdsvilkår inden for platformsarbejde,
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af
behovet for at fastsætte fælles mindstekrav bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor
vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i
traktaten
om
Den
Europæiske
Union.
I
overensstemmelse
med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå dette mål.
Dette direktiv fastsætter mindstekrav og berører dermed ikke medlemsstaternes
beføjelser til at indføre og opretholde bestemmelser, som er gunstigere for
platformsarbejdere. Rettigheder, der er erhvervet i medfør af de nuværende retlige
rammer, bør fortsat finde anvendelse, medmindre der ved dette direktiv indføres
gunstigere bestemmelser. Gennemførelsen af dette direktiv kan ikke anvendes til at
indskrænke eksisterende rettigheder, der er fastsat i den eksisterende EU-ret eller
nationale ret på dette område, og den kan heller ikke udgøre en gyldig begrundelse for
(47)
(48)
(49)
(50)
DA
33
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0036.png
at sænke det generelle niveau af beskyttelse på det område, der er omfattet af dette
direktiv.
(51)
Medlemsstaterne bør ved gennemførelsen af dette direktiv undgå at pålægge
administrative, økonomiske og retlige byrder af en sådan art, at de hæmmer oprettelse
og udvikling af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder.
Medlemsstaterne
bør
derfor
vurdere
virkningen
af
deres
gennemførelsesforanstaltninger på nystartede virksomheder samt små og mellemstore
virksomheder for at sikre, at de ikke rammes uforholdsmæssigt hårdt, med særlig vægt
på mikrovirksomheder og på den administrative byrde. Medlemsstaterne bør også
offentliggøre resultaterne af disse vurderinger.
Medlemsstaterne kan overlade gennemførelsen af dette direktiv til arbejdsmarkedets
parter, hvor arbejdsmarkedets parter anmoder herom i fællesskab, og forudsat at
medlemsstaterne træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de til enhver
tid kan garantere de resultater, der tilstræbes med dette direktiv. De bør også i
overensstemmelse med national ret og praksis træffe passende foranstaltninger til at
sikre effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets parter og fremme og styrke den sociale
dialog med henblik på gennemførelse af bestemmelserne i dette direktiv.
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne
og Kommissionen om forklarende dokumenter
15
har medlemsstaterne forpligtet sig til
i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger
ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs
bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I
forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter
er berettiget.
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse
med artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725
16
og afgav udtalelse den XX XXXX
17
—
(52)
(53)
(54)
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1.
Dette direktivs formål er at forbedre arbejdsvilkårene for personer, der udfører
platformsarbejde, ved at sikre korrekt fastsættelse af deres beskæftigelsesstatus, ved
at fremme gennemsigtighed, retfærdighed og ansvarlighed i forbindelse med
algoritmisk styring af platformsarbejde og ved at forbedre gennemsigtigheden i
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer,
kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF)
nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
…
15
16
17
DA
34
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
platformsarbejde, herunder i grænseoverskridende situationer, samtidig med at
betingelserne for de digitale arbejdsplatformes bæredygtige vækst i Unionen støttes.
2.
Dette direktiv fastsætter minimumsrettigheder for enhver person, der udfører
platformsarbejde i Unionen, og som har eller på grundlag af en vurdering af de
faktiske omstændigheder kan anses for at have en ansættelseskontrakt eller et
ansættelsesforhold som defineret i gældende lov, kollektive overenskomster eller
gældende praksis i medlemsstaterne, under hensyntagen til Domstolens praksis.
I overensstemmelse med artikel 10 finder rettighederne i dette direktiv vedrørende
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i
tilfælde af algoritmisk styring også anvendelse på enhver person, der udfører
platformsarbejde i Unionen, og som ikke har en ansættelseskontrakt eller et
ansættelsesforhold.
3.
Dette direktiv finder anvendelse på digitale arbejdsplatforme, der tilrettelægger
platformsarbejde, der udføres i Unionen, uanset hvor de er etableret, og uanset
hvilken lov der ellers finder anvendelse.
Artikel 2
Definitioner
1.
I dette direktiv forstås ved:
1)
"digital arbejdsplatform": enhver fysisk eller juridisk person, der leverer en
kommerciel tjeneste, som opfylder alle følgende krav:
a)
b)
c)
den leveres, i det mindste delvist, på afstand ved hjælp af elektroniske
midler, såsom et websted eller en mobilapplikation
den leveres på anmodning af en tjenestemodtager
den omfatter som en nødvendig og væsentlig del tilrettelæggelsen af det
arbejde, der udføres af enkeltpersoner, uanset om arbejdet udføres online
eller på et bestemt sted
2)
"platformsarbejde": ethvert arbejde, der er tilrettelagt via en digital
arbejdsplatform og udføres i Unionen af en person på grundlag af et
kontraktforhold mellem den digitale arbejdsplatform og den enkelte person,
uanset om der foreligger et kontraktforhold mellem personen og
tjenestemodtageren
"person, der udfører platformsarbejde": enhver person, der udfører
platformsarbejde, uanset de involverede parters kontraktlige betegnelse af
forholdet mellem den pågældende person og den digitale arbejdsplatform
"platformsarbejder": enhver person, der udfører platformsarbejde, og som har
en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesforhold som fastsat i gældende ret,
ved overenskomst eller i gældende praksis i de enkelte medlemsstater under
hensyntagen til Domstolens praksis
"repræsentanter": arbejdstagerorganisationer eller -repræsentanter i henhold til
national lovgivning eller praksis eller begge dele
3)
4)
5)
DA
35
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0038.png
6)
"mikrovirksomheder
og
små
og
mellemstore
virksomheder":
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder som defineret i
bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF
18
.
2.
Definitionen af digitale arbejdsplatforme i stk. 1, nr. 1), omfatter ikke udbydere af en
tjeneste, hvis primære formål er at udnytte eller dele aktiver. Den er begrænset til
tjenesteydere, for hvilke tilrettelæggelsen af det arbejde, der udføres af
enkeltpersoner, ikke blot udgør en mindre og rent accessorisk komponent.
KAPITEL II
BESKÆFTIGELSESSTATUS
Artikel 3
Korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus
1.
Medlemsstaterne skal have indført passende procedurer til at kontrollere og sikre en
korrekt fastlæggelse af beskæftigelsesstatus for personer, der udfører
platformsarbejde, med henblik på at fastslå, om der foreligger et ansættelsesforhold
som defineret i medlemsstaternes gældende lovgivning, kollektive overenskomster
eller gældende praksis under hensyntagen til Domstolens praksis, og sikre, at de har
de rettigheder, der følger af den EU-ret, der finder anvendelse på arbejdstagere.
Fastlæggelsen af, om der foreligger et ansættelsesforhold, baseres primært på fakta
vedrørende den faktiske udførelse af arbejdet, idet der tages hensyn til brugen af
algoritmer i forbindelse med tilrettelæggelse af platformsarbejdet, uanset hvordan
forholdet klassificeres i en eventuel kontraktmæssig aftale mellem de involverede
parter. Hvis det på grundlag af faktiske omstændigheder fastslås, at der foreligger et
ansættelsesforhold, skal den part, der påtager sig arbejdsgiverens forpligtelser, klart
identificeres i overensstemmelse med de nationale retssystemer.
Artikel 4
Retlig formodning
2.
1.
Kontraktforholdet mellem en digital arbejdsplatform, der som omhandlet i stk. 2
kontrollerer udførelsen af arbejdet, og en person, der udfører platformsarbejde via
denne platform, formodes retligt at være et ansættelsesforhold. Med henblik herpå
fastlægger medlemsstaterne en ramme med foranstaltninger i overensstemmelse med
deres nationale retsorden og retssystemer.
Den retlige formodning finder anvendelse i alle relevante administrative og retlige
procedurer. De kompetente myndigheder, der kontrollerer overholdelsen eller
håndhævelsen af relevant lovgivning, skal kunne påberåbe sig denne formodning.
2.
Ved kontrol af arbejdets udførelse i henhold til stk. 1 forstås, at mindst to af følgende
betingelser er opfyldt:
a)
at aflønningsniveauet fastsættes, eller at der fastlægges øvre grænser herfor i
praksis
18
Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder (C(2003)1422) (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
DA
36
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
b)
at det kræves, at den person, der udfører platformsarbejde, overholder
specifikke regler med hensyn til udseende, adfærd over for modtageren af
tjenesten eller udførelse af arbejdet
at arbejdets udførelse overvåges, eller at kvaliteten af arbejdsresultatet
kontrolleres ad elektronisk vej
at friheden til at tilrettelægge arbejdet i praksis begrænses, navnlig friheden til
at vælge arbejdstid eller fraværsperioder, til at acceptere eller afvise opgaver
eller til at benytte underleverandører eller stedfortrædere
at muligheden for at etablere en kundebase eller udføre arbejde for tredjemand
i praksis begrænses.
c)
d)
e)
3.
Medlemsstaterne træffer støtteforanstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse
af den retlige formodning, der er omhandlet i stk. 1, samtidig med at de tager hensyn
til indvirkningen på nystartede virksomheder, undgår at reelle selvstændige
erhvervsdrivende bliver omfattet og støtter de digitale arbejdsplatformes bæredygtige
vækst. De skal navnlig:
a)
b)
sikre, at oplysninger om anvendelsen af den retlige formodning gøres offentligt
tilgængelige på en klar, fyldestgørende og lettilgængelig måde
udvikle retningslinjer for digitale arbejdsplatforme, personer, der udfører
platformsarbejde, og arbejdsmarkedets parter med henblik på, at de forstår og
gennemfører den retlige formodning, herunder om procedurerne for at afkræfte
den i overensstemmelse med artikel 5
udvikle vejledning til håndhævende myndigheder med henblik på en målrettet
proaktiv indsats og forfølgelse af de digitale arbejdsplatforme, der ikke
overholder reglerne
styrke de kontroller og inspektioner på stedet, der udføres af arbejdstilsyn eller
organer med ansvar for håndhævelse af arbejdsretten, samtidig med at det
sikres, at sådanne kontroller og inspektioner er forholdsmæssige og
ikkediskriminerende.
c)
d)
4.
For så vidt angår kontraktforhold, der er indgået før og stadig er i kraft på den dato,
der er fastsat i artikel 21, stk. 1, finder den i stk. 1 omhandlede retlige formodning
kun anvendelse på perioden fra denne dato.
Artikel 5
Mulighed for at afkræfte den retlige formodning
Medlemsstaterne sikrer, at parterne har mulighed for at afkræfte den retlige formodning, der
er omhandlet i artikel 4, i retlige eller administrative procedurer eller begge.
Hvis den digitale arbejdsplatform gør gældende, at det pågældende kontraktforhold ikke er et
ansættelsesforhold som defineret i den lovgivning, kollektive overenskomster eller praksis,
der er gældende i den pågældende medlemsstat, påhviler bevisbyrden under hensyntagen til
Domstolens praksis den digitale arbejdsplatform. Sådanne procedurer har ikke opsættende
virkning for anvendelsen af den retlige formodning.
Hvis den person, der udfører platformsarbejdet, gør gældende, at det pågældende
kontraktforhold ikke er et ansættelsesforhold som defineret i den lovgivning, kollektive
overenskomster eller praksis, der er gældende i den pågældende medlemsstat, er den digitale
arbejdsplatform under hensyntagen til Domstolens praksis forpligtet til at bidrage til en
DA
37
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
korrekt afvikling af procedurerne, navnlig ved at fremlægge alle relevante oplysninger, som
den er i besiddelse af.
KAPITEL III
ALGORITMISK STYRING
Artikel 6
Gennemsigtighed og brug af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer
1.
Uden at det berører de forpligtelser og rettigheder, som digitale arbejdsplatforme og
platformsarbejdere har i henhold til direktiv (EU) 2019/1152, kræver
medlemsstaterne, at digitale arbejdsplatforme informerer platformsarbejdere om:
a)
automatiserede overvågningssystemer, der anvendes til at overvåge, kontrollere
eller evaluere platformsarbejderes arbejdsresultater ved hjælp af elektroniske
midler
automatiserede beslutningssystemer, der anvendes til at træffe eller støtte
beslutninger, der i væsentlig grad påvirker disse platformsarbejderes
arbejdsvilkår, navnlig deres adgang til arbejdsopgaver, deres indtjening, deres
sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, deres arbejdstid, deres forfremmelse
og deres kontraktmæssige status, herunder begrænsning, suspension eller
opsigelse af deres konto.
for så vidt angår automatiserede overvågningssystemer:
i)
ii)
b)
det forhold, at sådanne systemer er i brug eller er ved at blive indført
de kategorier af handlinger, der overvåges, kontrolleres eller evalueres af
sådanne systemer, herunder evaluering foretaget af tjenestemodtageren
det forhold, at sådanne systemer er i brug eller er ved at blive indført
de kategorier af beslutninger, der træffes eller støttes af sådanne systemer
de vigtigste parametre, som sådanne systemer tager i betragtning, og den
relative betydning af disse vigtigste parametre i den automatiserede
beslutningstagning, herunder den måde, hvorpå platformsarbejderens
personoplysninger eller adfærd påvirker beslutningerne
begrundelsen for beslutninger om at begrænse, suspendere eller opsige
platformsarbejderens konto, nægte at betale for arbejde, der er udført af
platformsarbejderen, og beslutninger om platformsarbejderens
kontraktmæssige status eller enhver beslutning med tilsvarende
virkninger.
b)
2.
De i stk. 1 omhandlede oplysninger vedrører følgende:
a)
for så vidt angår automatiserede beslutningssystemer:
i)
ii)
iii)
iv)
3.
Digitale arbejdsplatforme giver de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, i form af et
dokument, der kan være i elektronisk format. De fremlægger disse oplysninger senest
den første arbejdsdag samt i tilfælde af væsentlige ændringer og når som helst efter
DA
38
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
anmodning fra platformsarbejderen. Oplysningerne skal præsenteres i en kortfattet,
gennemsigtig, letforståelig og lettilgængelig form i et klart og enkelt sprog.
4.
Digitale arbejdsplatforme stiller de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, til rådighed
for platformsarbejderens repræsentanter og de nationale arbejdsmyndigheder på
deres anmodning.
Digitale arbejdsplatforme må ikke behandle personoplysninger vedrørende
platformsarbejdere, som ikke er uløseligt forbundet med og strengt nødvendige for
opfyldelsen af kontrakten mellem platformsarbejderen og den digitale
arbejdsplatform. Navnlig må de ikke:
a)
b)
behandle personoplysninger om platformsarbejderens følelsesmæssige eller
psykologiske tilstand
behandle personoplysninger vedrørende platformsarbejderens helbred,
undtagen i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra b) til j), i
forordning (EU) 2016/679
behandle personoplysninger i forbindelse med private samtaler, herunder
udvekslinger med repræsentanter for platformsarbejdere
indsamle personoplysninger, selv om platformsarbejderen ikke tilbyder eller
udfører platformsarbejde.
Artikel 7
Menneskelig overvågning af automatiserede systemer
1.
Medlemsstaterne sikrer, at digitale arbejdsplatforme regelmæssigt overvåger og
evaluerer indvirkningen på arbejdsvilkårene af individuelle beslutninger, der træffes
eller støttes af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer som omhandlet
i artikel 6, stk. 1.
Med forbehold af Rådets direktiv 89/391/EØF og tilknyttede direktiver om sikkerhed
og sundhed på arbejdspladsen skal digitale arbejdsplatforme:
a)
evaluere risiciene ved automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer
for platformsarbejderes sikkerhed og sundhed, navnlig med hensyn til mulige
risici for arbejdsrelaterede ulykker, psykosociale og ergonomiske risici
vurdere, om garantierne i disse systemer er hensigtsmæssige i forhold til de
risici, der er udpeget i lyset af arbejdsmiljøets særlige kendetegn
indføre passende forebyggende og beskyttende foranstaltninger.
5.
c)
d)
2.
b)
c)
De må ikke anvende automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer på en
måde, der lægger unødigt pres på platformsarbejdere eller på anden måde bringer
platformsarbejdernes fysiske og mentale sundhed i fare.
3.
Medlemsstaterne kræver, at digitale arbejdsplatforme sikrer tilstrækkelige
menneskelige ressourcer til at overvåge indvirkningen af individuelle beslutninger,
der træffes eller støttes af automatiserede overvågnings- og beslutningssystemer, i
overensstemmelse med denne artikel. De personer, som den digitale arbejdsplatform
giver til opgave at forestå overvågningen, skal have den nødvendige kompetence,
uddannelse og beføjelse til at udøve denne funktion. De skal være beskyttet mod
afskedigelse, disciplinære foranstaltninger eller andre negative konsekvenser som
følge af, at automatiserede beslutninger eller forslag til beslutninger tilsidesættes.
DA
39
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
Artikel 8
Menneskelig gennemgang af væsentlige beslutninger
1.
Medlemsstaterne sikrer, at platformsarbejdere har ret til at få en forklaring fra den
digitale arbejdsplatform på enhver beslutning, der træffes eller støttes af et
automatiseret beslutningssystem, som i væsentlig grad påvirker platformsarbejderens
arbejdsvilkår, jf. artikel 6, stk. 1, litra b). Medlemsstaterne sikrer navnlig, at digitale
arbejdsplatforme giver platformsarbejdere adgang til en kontaktperson, der er
udpeget af den digitale arbejdsplatform, med henblik på at drøfte og præcisere de
forhold, omstændigheder og årsager, der har ført til beslutningen. Digitale
arbejdsplatforme skal sikre, at sådanne kontaktpersoner har den nødvendige
kompetence, uddannelse og beføjelse til at udøve denne funktion.
Digitale arbejdsplatforme giver platformsarbejderen en skriftlig begrundelse for
enhver beslutning, der træffes eller støttes af et automatiseret beslutningssystem, om
at begrænse, suspendere eller opsige platformsarbejderens konto, enhver beslutning
om at nægte at betale for arbejde, der er udført af platformsarbejderen, enhver
beslutning om platformsarbejderens kontraktmæssige status eller enhver beslutning
med tilsvarende virkninger.
2.
Hvis platformsarbejdere ikke er tilfredse med den forklaring eller den skriftlige
begrundelse, der er opnået, eller mener, at den beslutning, der er omhandlet i stk. 1,
krænker deres rettigheder, har de ret til at anmode den digitale arbejdsplatform om at
tage den pågældende beslutning op til fornyet overvejelse. Den digitale
arbejdsplatform skal besvare en sådan anmodning ved at give platformsarbejderen et
begrundet svar uden unødigt ophold og under alle omstændigheder senest en uge
efter modtagelsen af anmodningen.
For så vidt angår digitale arbejdsplatforme, som er mikrovirksomheder eller små og
mellemstore virksomheder, kan medlemsstaterne fastsætte, at svarfristen i første
afsnit forlænges til to uger.
3.
Hvis den i stk. 1 omhandlede beslutning krænker platformsarbejderens rettigheder,
skal den digitale arbejdsplatform straks rette op på beslutningen eller, hvis det ikke er
muligt at rette op, tilbyde passende kompensation.
Denne artikel berører ikke de afskedigelsesprocedurer, der er fastsat i national ret.
Artikel 9
Information og høring
1.
Uden at det berører rettighederne og forpligtelserne i henhold til direktiv
2002/14/EF, sikrer medlemsstaterne information og høring af platformsarbejdernes
repræsentanter eller, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, af de
platformsarbejdere, der er berørt af digitale arbejdsplatforme, om beslutninger, der
kan føre til indførelse af eller væsentlige ændringer i brugen af automatiserede
overvågnings- og beslutningsordninger som omhandlet i artikel 6, stk. 1, i
overensstemmelse med denne artikel.
I denne artikel finder definitionerne af "information" og "høring" i artikel 2, litra f)
og g), i direktiv 2002/14/EF anvendelse. Reglerne i artikel 4, stk. 1, 3 og 4, artikel 6
og artikel 7 i direktiv 2002/14/EF finder tilsvarende anvendelse.
4.
2.
DA
40
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2515242_0043.png
3.
Repræsentanter for platformsarbejdere eller de berørte platformsarbejdere kan bistås
af en ekspert efter eget valg, i det omfang det er nødvendigt for dem for at undersøge
det spørgsmål, der er genstand for information og høring, og afgive en udtalelse.
Hvis en digital arbejdsplatform har mere end 500 platformsarbejdere i en
medlemsstat, afholdes udgifterne til eksperten af den digitale arbejdsplatform,
forudsat at de er forholdsmæssige.
Artikel 10
Personer, der udfører platformsarbejde, og som ikke har et ansættelsesforhold
1.
Artikel 6, artikel 7, stk. 1 og 3, og artikel 8 finder også anvendelse på personer, der
udfører platformsarbejde, og som ikke har en ansættelseskontrakt eller et
ansættelsesforhold.
Denne artikel berører ikke forordning (EU) 2019/1150. Hvis bestemmelserne i dette
direktiv er i modstrid med en bestemmelse i forordning (EU) 2019/1150, for så vidt
angår erhvervsbrugere som defineret i nævnte forordning, har bestemmelsen i nævnte
forordning forrang og finder anvendelse på disse erhvervsbrugere. Artikel 8 i dette
direktiv finder ikke anvendelse på erhvervsbrugere som defineret i forordning (EU)
2019/1150.
KAPITEL IV
GENNEMSIGTIGHED MED HENSYN TIL PLATFORMSARBEJDE
Artikel 11
Indberetning af platformsarbejde
2.
Med forbehold af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004
19
og
987/2009
20
skal medlemsstaterne kræve, at digitale arbejdsplatforme, som er arbejdsgivere,
indberetter arbejde udført af platformsarbejdere til de kompetente arbejdsmarkeds- og
socialsikringsmyndigheder i den medlemsstat, hvor arbejdet udføres, og udveksler relevante
data med disse myndigheder i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i
lovgivningen i de berørte medlemsstater.
Artikel 12
Adgang til relevante oplysninger om platformsarbejde
1.
Når arbejdsmarkedsmyndigheder og myndigheder med ansvar for social beskyttelse
og andre relevante myndigheder, udfører deres opgaver med hensyn til at sikre
overholdelse af de retlige forpligtelser, der gælder for beskæftigelsesstatus for
personer, der udfører platformsarbejde, og når repræsentanterne for personer, der
udfører platformsarbejde, udøver deres repræsentative funktioner, sikrer
19
20
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16. september 2009 om de nærmere
regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger (EUT L 284 af 30.10.2009, s. 1).
DA
41
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
medlemsstaterne, at digitale arbejdsplatforme stiller følgende oplysninger til
rådighed for dem:
a)
antallet af personer, der regelmæssigt udfører platformsarbejde via den
pågældende digitale arbejdsplatform, og deres kontraktmæssige eller
beskæftigelsesmæssige status
de generelle vilkår og betingelser, der finder anvendelse på disse
kontraktforhold, forudsat at disse vilkår og betingelser fastsættes ensidigt af
den digitale arbejdsplatform og finder anvendelse på et stort antal
kontraktforhold.
b)
2.
Oplysningerne gives for hver enkelt medlemsstat, hvor personer udfører
platformsarbejde via den pågældende digitale arbejdsplatform. Oplysningerne
ajourføres mindst hver sjette måned, og for så vidt angår stk. 1, litra b), hver gang
vilkårene og betingelserne ændres.
Arbejdsmarkedsmyndigheder og myndigheder med ansvar for social beskyttelse og
andre relevante myndigheder og repræsentanter for personer, der udfører
platformsarbejde, har ret til at anmode digitale arbejdsplatforme om yderligere
præciseringer og nærmere oplysninger vedrørende alle de leverede data. De digitale
arbejdsplatforme skal besvare en sådan anmodning inden for en rimelig frist ved at
afgive et begrundet svar.
For så vidt angår digitale arbejdsplatforme, som er mikrovirksomheder eller små og
mellemstore virksomheder, kan medlemsstaterne fastsætte, at periodiciteten for
ajourføring af oplysninger i overensstemmelse med stk. 2 reduceres til en gang om
året.
KAPITEL V
RETSMIDLER OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 13
Klageadgang
3.
4.
Uden at det berører artikel 79 og 82 i forordning (EU) 2016/679, sikrer medlemsstaterne, at
personer, der udfører platformsarbejde, herunder personer, hvis ansættelsesforhold eller andre
kontraktforhold er ophørt, har adgang til effektiv og upartisk tvistbilæggelse og klageadgang,
herunder passende erstatning, i tilfælde af krænkelser af deres rettigheder i henhold til dette
direktiv.
Artikel 14
Procedurer på vegne af eller til støtte for personer, der udfører platformsarbejde
1.
Med forbehold af artikel 80 i forordning (EU) 2016/679 sikrer medlemsstaterne, at
repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, eller andre juridiske
enheder, der i overensstemmelse med kriterierne i national lovgivning eller praksis
har en legitim interesse i at forsvare rettighederne for personer, der udfører
platformsarbejde, kan deltage i enhver retslig eller administrativ procedure for at
håndhæve rettigheder eller forpligtelser i henhold til dette direktiv. De kan handle på
vegne af eller til støtte for en person, der udfører platformsarbejde, i tilfælde af
DA
42
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
overtrædelse af enhver rettighed eller forpligtelse, der følger af dette direktiv, med
den pågældende persons samtykke.
2.
Repræsentanter for personer, der udfører platformsarbejde, har også ret til at handle
på vegne af eller til støtte for flere personer, der udfører platformsarbejde, med de
pågældende personers godkendelse.
Artikel 15
Kommunikationskanaler for personer, der udfører platformsarbejde
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at digitale
arbejdsplatforme skaber mulighed for, at personer, der udfører platformsarbejde, kan kontakte
og kommunikere med hinanden og kontaktes af repræsentanter for personer, der udfører
platformsarbejde, gennem de digitale arbejdsplatformes digitale infrastruktur eller tilsvarende
effektive midler under overholdelse af forpligtelserne i henhold til forordning (EU) 2016/679.
Medlemsstaterne kræver, at digitale arbejdsplatforme afholder sig fra at konsultere eller
overvåge denne kontakt og kommunikation.
Artikel 16
Adgang til bevismateriale
1.
Medlemsstaterne sikrer, at de nationale domstole eller kompetente myndigheder i
sager vedrørende et krav om korrekt fastsættelse af beskæftigelsesstatus for personer,
der udfører platformsarbejde, kan pålægge den digitale arbejdsplatform at fremlægge
alle relevante beviser, den råder over.
Medlemsstaterne sikrer, at nationale domstole har beføjelse til at kræve, at beviser
indeholdende fortrolige oplysninger fremlægges, hvis de finder dem relevante for
sagen. De sikrer, at nationale domstole ved pålægget om fremlæggelse af disse
oplysninger råder over effektive foranstaltninger til at beskytte sådanne oplysninger.
Denne artikel er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfører
regler, der er gunstigere for personer, der udfører platformsarbejde.
Artikel 17
Beskyttelse mod ugunstig behandling eller negative følger
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at beskytte personer, der udfører
platformsarbejde, herunder deres repræsentanter, mod ugunstig behandling fra den digitale
arbejdsplatforms side og fra negative følger, fordi der er indgivet en klage til den digitale
arbejdsplatform eller som følge af enhver indledt procedure med det formål at sikre
overholdelse af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.
Artikel 18
Beskyttelse mod afskedigelse
1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde afskedigelse
eller tilsvarende og alle skridt med henblik på afskedigelse af personer, der udfører
platformsarbejde, på det grundlag, at de har udøvet deres rettigheder i henhold til
dette direktiv.
2.
3.
DA
43
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
2.
Personer, der udfører platformsarbejde, som mener, at de er blevet afskediget eller
har været udsat for foranstaltninger med tilsvarende virkning på det grundlag, at de
har udøvet deres rettigheder i henhold til dette direktiv, kan anmode den digitale
arbejdsplatform om at give en behørig begrundelse for afskedigelsen eller de
tilsvarende foranstaltninger. Den digitale arbejdsplatform skal give denne
begrundelse skriftligt.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at det, i tilfælde
af at de i stk. 2 omhandlede personer, der udfører platformsarbejde, fremfører
faktiske omstændigheder for en domstol eller en anden kompetent myndighed eller et
andet kompetent organ, som giver anledning til at formode, at der er sket en sådan
afskedigelse eller truffet en tilsvarende foranstaltning, påhviler den digitale
arbejdsplatform at bevise, at afskedigelsen er begrundet i andre forhold end dem, der
er omhandlet i stk. 1.
Stk. 3 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er
gunstigere for personer, der udfører platformsarbejde.
Medlemsstaterne er ikke forpligtet til at anvende stk. 3 i sager, hvor det påhviler en
domstol eller en anden kompetent myndighed eller et andet kompetent organ at
undersøge sagens faktiske omstændigheder.
Stk. 3 finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre medlemsstaterne
bestemmer andet.
Artikel 19
Tilsyn og sanktioner
3.
4.
5.
6.
1.
Den eller de tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af
forordning (EU) 2016/679, er også ansvarlige for at overvåge anvendelsen af
artikel 6, artikel 7, stk. 1 og 3, artikel 8 og artikel 10 i dette direktiv i
overensstemmelse med de relevante bestemmelser i kapitel VI, VII og VIII i
forordning (EU) 2016/679. De har kompetence til at pålægge administrative bøder op
til det beløb, der er omhandlet i artikel 83, stk. 5, i nævnte forordning.
De i stk. 1 omhandlede myndigheder og de nationale arbejdsmarkeds- og
socialsikringsmyndigheder samarbejder, hvor det er relevant, om håndhævelsen af
dette direktiv inden for rammerne af deres respektive beføjelser, navnlig når der
opstår spørgsmål om automatiserede overvågnings- og beslutningssystemers
indvirkning på arbejdsvilkår eller rettigheder for personer, der udfører
platformsarbejde. Med henblik herpå udveksler disse myndigheder relevante
oplysninger med hinanden, herunder oplysninger indhentet i forbindelse med
inspektioner eller undersøgelser, enten på anmodning eller på eget initiativ.
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af
overtrædelse af de nationale regler, der er vedtaget i medfør af bestemmelserne i
dette direktiv med undtagelse af de i stk. 1 omhandlede, eller de allerede gældende
relevante bestemmelser vedrørende rettigheder, der er omfattet af dette direktivs
anvendelsesområde. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
2.
3.
DA
44
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 20
Ikkeforringelse og gunstigere bestemmelser
1.
2.
Dette direktiv udgør ikke en gyldig begrundelse for at sænke det generelle niveau af
beskyttelse, som arbejdstagerne allerede har i medlemsstaterne.
Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes adgang til at anvende eller indføre love
og administrative bestemmelser, der er gunstigere for platformsarbejderne, eller at
fremme eller tillade anvendelsen af kollektive overenskomster, der er gunstigere for
platformsarbejderne, i overensstemmelse med dette direktivs formål. Hvad angår
personer, der udfører platformsarbejde, og som ikke er i et ansættelsesforhold, finder
dette stykke kun anvendelse, for så vidt sådanne nationale regler er forenelige med
reglerne for det indre markeds funktion.
Dette direktiv berører ikke rettigheder for personer, der udfører platformsarbejde,
som følge af andre EU-retsakter.
Artikel 21
Gennemførelse og anvendelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love, regler og administrative bestemmelser i
kraft for at efterkomme dette direktiv senest [2 år efter ikrafttrædelsen]. De
underretter straks Kommissionen herom.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette
direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.
Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
2.
3.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale
retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale ret og praksis
passende foranstaltninger for at sikre en effektiv inddragelse af arbejdsmarkedets
parter og for at fremme og styrke den sociale dialog med henblik på gennemførelse
af dette direktiv.
Medlemsstaterne kan efter fælles anmodning herom fra arbejdsmarkedets parter
overlade det til disse at gennemføre dette direktiv, forudsat at medlemsstaterne
træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de til enhver tid kan
garantere de resultater, der tilstræbes i henhold til dette direktiv.
Artikel 22
Revision foretaget af Kommissionen
Senest [fem år efter dets ikrafttræden] tager Kommissionen efter høring af medlemsstaterne
og arbejdsmarkedets parter på EU-plan og under hensyntagen til indvirkningen på
mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder gennemførelsen af dette direktiv op
til revision og foreslår i passende omfang lovgivningsmæssige ændringer.
3.
4.
DA
45
DA
 kom (2021) 0762 - Bilag 1: Invitation til teknisk gennemgang om platformsdirektiv 28/1-22
Artikel 23
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 24
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
46
DA