GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Forslag til direktiv om forbedring af arbejds-
vilkår for platformsarbejde
21. januar 2022
J.nr. 2021 - 9812
CALI
Simone Heinecke
KOM (2021) 762
Nyt notat
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 10. december 2021 offentliggjort forslag til direktiv
om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde. Den danske sprogversion
af direktivforslaget er modtaget den 17. december 2021.
Direktivforslaget om platformsarbejde skal sikre korrekt beskæftigelsesstatus for
platformsarbejdere; det vil sige, at forslaget skal sikre mere klarhed om, hvornår
en platformsarbejder anses som arbejdstager eller som selvstændigt erhvervsdri-
vende. Derudover skal direktivforslaget sikre gennemsigtighed i algoritmeledelse
samt bedre mulighed for myndighedernes håndhævelse, herunder på tværs af lan-
degrænser.
Gennemførelse af direktivforslaget kræver lovgivning, bl.a. i forhold til formod-
ningsreglen og reglen om omvendt bevisbyrde i forhold til platformsarbejderes be-
skæftigelsesstatus, ligesom der vil skulle lovgives om pligter og rettigheder vedrø-
rende algoritmeledelse, gennemsigtighed m.v. Omfanget af nødvendig lovgivning
afventer de videre forhandlinger.
Regeringen hilser initiativet velkomment og støtter direktivforslagets formål med at
skabe bedre vilkår for personer, der arbejder via digitale platforme. Regeringen vil
arbejde for et direktiv, der respekterer nationale arbejdsmarkedsmodeller, natio-
nalt kompetence og arbejdsmarkedets parters autonomi.
Regeringen støtter, at et direktiv giver mulighed for, at der nationalt indføres en
formodningsregel, så platformsarbejdere anses som lønmodtagere. Regeringen vil
arbejde for et nationalt råderum i formodningsreglen under hensyntagen til den
danske arbejdsmarkedsmodel.
2. Baggrund
Direktivforslaget er en del af en pakke, der også indeholder høring over udkast til
retningslinjer om anvendelsen af EU-konkurrencereglerne på kollektive overens-
komster om solo-selvstændiges arbejdsvilkår. Endelig indeholder pakken en tvær-
gående meddelelse med titlen ”Bedre arbejdsbetingelser for et stærkere socialt Eu-
ropa: høste det fulde udbytte af digitalisering for fremtidens arbejdsmarked”.