Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0770 Bilag 1
Offentligt
2531860_0001.png
Den 21. februar 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Forslag til rådshenstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang
læring og beskæftigelsesegnethed
KOM(2021)770
1. Resumé
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til rådshenstilling om
”en
europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang
læring og beskæftigelsesegnethed” den 10. december 2021. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 149 og
292, 165 og 166. Formålet med forslaget er at etablere en fælles europæisk tilgang til det voksende udbud af
mikroeksamensbeviser gennem fastsættelse af en definition og vejledning for udformningen, udstedelsen og beskrivelsen af
mikroeksamensbeviser, samt henstillinger om politikker og tiltag, der skal understøtte deres anvendelse.
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling har ikke i sig selv konsekvenser for lovgivningen, EU-budgettet,
statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Skulle rådshenstillingen udmøntes i
den fremsatte form i dansk regi, må der dog forudses såvel lovgivningsmæssige, som stats- og erhvervsfinansielle
konsekvenser på voksen- og efteruddannelsesområdet og det videregående uddannelsesområde, mens det for gældende dansk
beskæftigelsespolitik forventes kun i begrænset omfang at få konsekvenser.
Regeringen hilser overordnet rådshenstillingen velkommen. En fælles europæisk forståelse af mikroeksamensbeviser og en
fælles ramme til en standardbeskrivelse heraf vil kunne bidrage til både øget brug og anerkendelse heraf. Dagsordenen om
færdigheder og livslang læring er vigtig for at ruste Danmark og Europa til fremtidens udfordringer. Regeringen
anerkender udfordringerne og målene for medlemsstaterne i denne dagsorden, særligt for at sikre den enkeltes muligheder
for individtilpassede lærings- og karriereforløb med henblik på større deltagelse i grund-, efter- og videreuddannelse samt
styrke det fælles ansvar for livslang læring. Mikroeksamensbeviser kan være én blandt mange tilgange hertil, men
regeringen finder umiddelbart, at der bør lægges en bredere tilgang til at adressere udfordringerne med uddannelse.
Danmark allerede har et eksisterende og veludviklet VEU-system, som opfylder rådshenstillingens overordnede formål om
at give muligheder for, at den enkelte kan tilegne sig kundskaber, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at
trives på et skiftende arbejdsmarked. Regeringen betoner vigtigheden af, at et europæisk initiativ om
mikroeksamensbeviser udformes som en fleksibel ramme, der efterlader plads til de eksisterende nationale
uddannelsessystemer. Ligeledes skal udformningen heraf ske med fuld respekt for institutionel autonomi og den nationale
kompetence på uddannelsesområdet, herunder rådshenstillingens meget brede aspekt i anerkendelsen af kredsen af
udbydere af mikroeksamensbeviser. Regeringen fremhæver, at anvendelsen af mikroeksamensbeviser er målrettet efter- og
videreuddannelsesområdet og ikke må føre til en overdreven og uhensigtsmæssig modulisering af det ordinære
uddannelsessystem. Samtidig er det vigtigt, at rådshenstillingen ikke medfører en større administrativ byrde på
uddannelsesinstitutioner i forhold til håndtering af merit.
2. Baggrund
Kommissionen offentliggjorde sit forslag til
rådshenstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for
livslang læring og beskæftigelsesegnethed
den 10. december 2021 sammen med et forslag til rådshenstilling om
individuelle læringskonti. Forslaget om mikroeksamensbeviser er oversendt til Rådet i dansk
sprogversion den 14. januar 2022. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 149 og 292, 165 og
166. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
1
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0002.png
3. Formål og indhold
Formål
Formålet med forslaget er at etablere en fælles europæisk tilgang til det voksende udbud af
mikroeksamensbeviser gennem fastsættelse af en definition og vejledning for udformningen,
udstedelsen og beskrivelsen af mikroeksamensbeviser. Formålet med mikroeksamensbeviser er at sætte
mennesker i stand til at tilegne sig den viden, færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at
trives i et omskifteligt arbejdsmarked og samfund og drage fordel af genopretningen efter Covid-19 og
den grønne og digitale omstilling. Forslaget skal endvidere understøtte paratheden hos udbydere af
mikroeksamensbeviser for at styrke gennemsigtigheden og fleksibiliteten i læringstilbuddet for at gøre
folk i stand til at skabe individtilpassede læringsforløb, samt fremme inklusion og lige muligheder.
Endelig skal forslaget om mikroeksamensbeviser bidrage til at nå EU’s mål om, at 60 pct. af alle voksne
i 2030 skal deltage i uddannelsesaktiviteter hvert år.
Indhold
I rådshenstillingen defineres mikroeksamensbeviser som
”et
bevis på de læringsresultater, som en
elev/studerende har opnået efter læring af begrænset omfang. Disse læringsresultater er blevet vurderet
i forhold til gennemsigtige og klart definerede standarder. Kurser, der fører til mikroeksamensbeviser,
er udformet til at give eleven/den studerende konkret viden, færdigheder og kompetencer, der
imødekommer samfundsmæssige, personlige, kulturelle eller arbejdsmarkedets behov.
Mikroeksamensbeviser er elevens/den studerendes ejendom, og de kan videresendes til andre og
overføres. De kan stå alene eller kombineres til større eksamensbeviser. De understøttes af
kvalitetssikring efter aftalte standarder inden for relevante sektorer eller aktivitetsområder.”
Ud over definitionen og udformningen af mikroeksamensbeviser indeholder rådshenstillingen
politikker og tiltag, der skal understøtte anvendelsen. Det understreges, at mikroeksamensbeviser kan
supplere og styrke ”økosystemerne” for uddannelse og livslang læring, men tiltagene har ikke til formål
at erstatte de videregående uddannelser, erhvervsuddannelserne eller traditionelle kvalifikationer.
Det henstilles til medlemsstaterne, at de bør vedtage den ovennævnte definition samt en række
obligatoriske EU-standardelementer: 1) oplysninger om eleven, 2) mikroeksamensbevisets titel, 3)
udstederens land, 4) udstedende institution, 5) udstedelsesdato, 6) læringsresultater, 7) vejledende
arbejdsbyrde for opnåelsen af læringsresultatet (helst angivet i ECTS-point), 8) niveau for den
læringserfaring, der fører til mikroeksamensbeviset, 9) bedømmelsesform, 10) deltagelsesform og 11)
kvalitetssikring anvendt til understøttelse af mikroeksamensbeviset.
I forhold til udvikling af økosystemet for mikroeksamensbeviser henstilles det til medlemsstaterne, at
de i forhold til
formelle læringsmiljøer
bør lette udviklingen af mikroeksamensbeviser ved at støtte
videregående uddannelsesinstitutioners og erhvervsuddannelsesudbyderes undersøgelse af
mikroeksamensbevisers rolle for at tilbyde aktiviteter for livslang læring og omskoling og
opkvalificering, samt ved at sikre adgang til offentlig finansiering for udbuddet af programmer, der
fører til mikroeksamensbeviser, på alle uddannelsesniveauer. Inden for
ikke-formelle og uformelle
læringsmiljøer
bør medlemsstaterne understøtte udformningen af mikroeksamensbeviser fra ikke-formelle
udbydere, herunder arbejdsgivere, sociale parter, civilsamfundet, lokale myndigheder og private
udbydere, og fremme udviklingen af mikroeksamensbeviser, der er udformet og godkendt af
repræsentanter for arbejdsgiver- og arbejdstagersiden gennem social dialog, samt tilpasse procedurerne
for realkompetencevurdering af ikke- formel og uformel læring med henblik på tildeling af
mikroeksamensbeviser. I forhold til
kvalitet og gennemsigtighed
henstilles det til medlemsstaterne, at de bør
anvende og udvikle kvalitetssikringsmekanismer for mikroeksamensbeviser udstedt af forskellige typer
udbydere, understøtte brugen af ”skills intelligence”-systemer
til analyser af arbejdsmarkedets behov,
2
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0003.png
sikre at udbydere offentliggør kataloger over de mikroeksamensbeviser, de tilbyder, samt integrere
mikroeksamensbeviser i de nationale kvalifikationsrammer, hvor det er relevant.
I forhold til realiseringen af mikroeksamensbevisernes potentiale henstilles det til medlemsstaterne, at
de bør
integrere mikroeksamensbeviser
både i
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og
kompetenceudviklingspolitikker
bl.a. ved at:
- inkludere mikroeksamensbeviser i nationale kataloger over uddannelseskurser,
- anvende mikroeksamensbeviser til at forbedre adgang til uddannelse for alle elever og
studerende inkl. udsatte og sårbare grupper,
- anvende mikroeksamensbeviser til at støtte overgangen fra ungdoms- og erhvervsuddannelser
til videregående uddannelse,
- anvende mikroeksamensbeviser til at forbedre grundlæggende og avancerede digitale
færdigheder,
- anvende mikroeksamensbeviser til at understøtte udviklingen af et læringstilbud om
miljømæssig bæredygtighed,
- fremme forståelsen og anvendelsen af mikroeksamensbeviser gennem efteruddannelse af lærere,
undervisere, akademikere og forskere,
- fremme brugen af mikroeksamensbeviser for hurtig overførsel af de seneste
forskningsresultater til læringsmuligheder,
- undersøge anvendelsen af mikroeksamensbeviser for at udfordre kønsrelaterede og andre
diskriminerende stereotyper i forhold til studievalg mv.
Endvidere bør medlemsstaterne
integrere mikroeksamensbeviser
i deres
beskæftigelses- og aktive
arbejdsmarkedspolitikker
bl.a. ved at:
- adressere kvalifikations-mismatches og flaskehalsproblemer i økonomiske sektorer og regioner,
- omskole og opkvalificere arbejdstagere til efterspurgte færdigheder og jobs,
- inkludere mikroeksamensbeviser i de nationale registre over kursusmuligheder i forbindelse
med individuelle læringskonti,
- fremme anvendelsen af mikroeksamensbeviser som et middel til at ajourføre og opgradere
kvalifikationerne hos selvstændige og atypiske arbejdstagere, herunder personer, der arbejder via
platforme,
- støtte og motivere sårbare grupper til at komme tilbage til arbejdsmarkedet,
- anvende mikroeksamenbeviser til imødekommelse af lovgivningsmæssige krav til job (f.eks. til
licenser, obligatorisk uddannelse og tilladelser).
Desuden bør medlemsstaterne sikre, at information om mikroeksamensbeviser integreres i
vejledningstjenester for livslang læring. Endelig bør medlemsstaterne definere tiltag til implementering
af rådshenstillingen, som bygger på relevante nationale ordninger og finansielle rammer, herunder
–
om
relevant
–
nationale ressourcetildelinger og tilknytninger
til individuelle læringskonti, samt udnytte EU’s
midler og instrumenter bedst muligt.
I forhold til Kommissionens støtte hilser rådshenstillingen Kommissionens hensigt velkommen med
hensyn til at udvikle og tilpasse eksisterende EU-værktøjer og
–tjenester
til at understøtte udviklingen af
mikroeksamensbeviser, understøtte samarbejdet mellem medlemsstaterne og interessenter, understøtte
rådshenstillingens tekniske implementering gennem Europass-platformen, understøtte forskning i
anvendelsen, resultaterne og merværdien af mikroeksamensbeviser, samt sammen med
medlemsstaterne arbejde for at forbedre dataindsamlingen vedr. mikroeksamensbeviser på EU-niveau.
3
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0004.png
I forhold til rapportering henstilles det til medlemsstaterne, at de bør gennemføre rådshenstillingen
hurtigst muligt og indsende en plan inden for 12 måneder efter vedtagelsen, der beskriver de tiltag, der
bør tages på nationalt niveau for at opnå rådshenstillingens mål i 2025. Endelig henstilles det til
Kommissionen, at den bør vurdere og evaluere implementeringen af rådshenstillingen via de relevante
EU-monitorerings- og rapporteringsrammer i samarbejde med medlemsstaterne og interessenter, samt
rapportere til Rådet inden for 5 år efter vedtagelsen af rådshenstillingen.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der ikke er tale om bindende lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Forslaget til rådshenstilling medfører i sig selv ingen konsekvenser for dansk ret.
Der er i dag ikke i Danmark lovgivet direkte om mikroeksamensbeviser, men det danske voksen- og
efteruddannelsessystem (VEU) er modul-opbygget i form af enkeltfag på det almene område
(FVU/AVU/HF-enkeltfag) og AMU-kurser på det erhvervsrettede område. På begge områder er der
mulighed for at aflægge prøver og dermed få udstedt prøvebeviser (mikroeksamensbeviser).
I Danmark er det primært staten og arbejdsmarkedets parter, der finansierer og regulerer erhvervsrettet
VEU i form af AMU-kurser målrettet arbejdstagere, der har behov for opkvalificering, samt
arbejdssøgende ledige. De faglige efteruddannelsesudvalg er centrale i at sikre aktuelle kursustilbud, der
tilgodeser arbejdsmarkedets efterspørgsel på færdigheder. AMU-kurser indgår således i et formelt
system, hvor de enkelte kurser er indplaceret i den nationale kvalifikationsramme (NQF).
Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2017) havde til
formål at styrke og skabe et mere fleksibelt VEU-system. Aftalen er i oktober 2021 forlænget til
udgangen af 2022 og indeholder bl.a. nedenstående initiativer:
•
Voksenuddannelse.dk er blevet lanceret i december 2018 med det formål at etablere én indgang
til VEU-systemet. Pr. 15. juni 2021 er portalen udvidet med funktioner til kursustilmelding og
ansøgning om VEU-godtgørelse. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at have
fokus på de initiativer, der endnu ikke er fuldt implementeret.
•
Styrket realkompetencevurdering (RKV) er en mulighed for at få vurderet ens samlede viden,
færdigheder og kompetencer, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. RKV kan bruges til at få
adgang til VEU-uddannelser eller få merit for moduler, der indgår i disse.
•
Én indgang til voksenvejledningen er etableret i regi af eVejledningen med det formål at styrke
indsatsen i forhold til voksne og virksomheder. Der tilbydes dels individuel vejledning, dels
kollektiv vejledning målrettet til voksne, virksomheder og fagprofessionelle fra jobcentre,
fagforeninger og A-kasser.
I VEU-uddannelsessystemet gælder i øvrigt,
•
At al uddannelse ligger inden for national kompetence, hvorfor uddannelsesstrukturer tilknyttet
mikroeksamensbeviser skal fastsættes i nationale ordninger. Det eksisterende VEU-system er
velfungerende med udbydere, der er underlagt tilsyn, der sikrer kvaliteten.
•
At der intet juridisk er til hinder for, at opnåede færdigheder gennem uddannelsesaktiviteter hos
private udbydere, eller opnået gennem uformelle eller ikke-formelle uddannelsesaktiviteter kan
prøves gennem en RKV og ad den vej få valideret og dokumenteret opnået læring.
4
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
•
At private udbydere kan ansøge om indplacering af deres uddannelsesaktiviteter på NQF
gennem Danmarks Akkrediteringsinstitution.
7. Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til rådshenstilling har ikke i sig selv konsekvenser for lovgivningen, EU-
budgettet, statsfinanserne, samfundsøkonomien, erhvervslivet, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Når
der fremsættes konkrete forslag til udmøntning, vil der foretages en nærmere vurdering af forslagets
eventuelle økonomiske konsekvenser.
Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for de berørte
myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.
Voksen-, efter- og videreuddannelse er af stor samfundsøkonomisk betydning og meget få lande i
Europa har samme niveau af deltagelse i VEU-aktiviteter som Danmark. Deltagelsen i voksen- og
efteruddannelse er i høj grad baseret på en universel velfærdsmodel, hvor der i beskæftigelsessystemet
er muligheder for deltagelse i relevant uddannelse for ledige samt, at der for beskæftigede er
grundlæggende støttemuligheder for deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Det eksisterende og
veludviklede danske VEU-system findes derfor at opfylde det overordnede formål i forslaget til
henstilling.
Skulle rådshenstillingen udmøntes i den fremsatte form i dansk regi, må der forudses såvel
lovgivningsmæssige, som stats- og erhvervsfinansielle konsekvenser både på voksen- og
efteruddannelsesområdet og det videregående uddannelsesområde. Det er op til medlemsstaterne at
fastlægge design af systemet omkring offentlig anerkendelse af mikroeksamensbeviser, herunder
udbydere (private, uformelle og ikke-formelle), offentlig støtte, målgrupper m.v. Endelig vurdering af
de forventede konsekvenser er derfor forbundet med usikkerhed.
Der kan opstå statsfinansielle konsekvenser, ifm. et potentielt behov for at udvide eksisterende it-
løsninger (såsom voksenuddannelse.dk) eller alternativt at etablere helt nye løsninger til håndtering af
elektroniske mikroeksamensbeviser. Heri ligger der potentiale for merudgifter til etablering og drift af
it-løsninger, der understøtter lovgivningen. Derudover lægges der i rådshenstillingen op til, at de
nationale platforme skal kobles op på EU´s Europass-platform. Vedligeholdelse af den danske del af
Europass-platformen vil med forslaget blive udvidet med behov for yderligere afledte nationale udgifter
til medfinansiering, ligesom der må forventes nationale udgifter i forbindelse med samkøring af it-
systemet fra en national platform til Europass-platformen.
I forhold til gældende dansk beskæftigelsespolitik forventes rådshenstillingen kun i begrænset omfang at
få konsekvenser, skulle det fremsatte forslag udmøntes i dansk regi. Ledige kan allerede i dag deltage i
uddannelses- og opkvalificeringstilbud, f.eks. AMU-kurser, der giver et bevis på de læringsresultater,
som er opnået efter læring af begrænset omfang. Da beviser allerede i stort omfang i dag er en del af
beskæftigelsesindsatsen, så vurderes forslaget at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Såfremt
rådshenstillingen vedtages, må det eventuelt overvejes, hvorvidt eksisterende uddannelses- og
opkvalificeringstilbud i den aktive beskæftigelsesindsats i tilstrækkelig grad giver adgang til
uddannelsestilbud, der giver mikroeksamensbeviser.
Kommissionen har ikke gennemført en konsekvensanalyse i betragtning af 1) at aktiviteterne supplerer
medlemsstaternes initiativer, 2) den frivillige art af de forskellige aktiviteter og 3) omfanget af de
forventede konsekvenser.
5
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0006.png
8. Høring
Forslaget til rådshenstilling blev sendt i skriftlig høring i EU-specialudvalget vedr. uddannelse og
ungdom den 10. december 2021. Der indkom følgende høringssvar, som nedenfor gengives i deres
fulde længde.
Danske Professionshøjskoler:
Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over forslag til rådshenstilling om en
europæisk tilgang til micro-credentials for livslang læring.
Vi har følgende bemærkninger:
Generelle kommentarer
Danske Professionshøjskoler har i disse år fokus på at opbygge viden om, hvordan micro-credentials
kan understøtte livslang læring, og hvad det kræver af uddannelsesinstitutionerne at udvikle, udbyde og
kvalitetssikre micro-credentials, som kan understøtte et arbejdsmarked i bevægelse. Vi følger derfor
debatten om implementering af en europæisk tilgang til micro-credentials i medlemslandene med stor
opmærksomhed.
Danske Professionshøjskoler vurderer, at anbefalingerne i rådshenstillingen om en europæisk tilgang til
micro-credentials for livslang læring er gode og relevante. Danske Professionshøjskoler vurderer
konkret, at anbefalingerne blandt andet kan bidrage til at understøtte den digitale- og bæredygtige
omstilling af vores samfund samt til opkvalificering af arbejdsstyrken i takt med arbejdsmarkedets
skiftende behov.
Specifikke kommentarer til implementeringen på nationalt plan
Danske Professionshøjskoler anser det som meget vigtigt, at der på tværs af det videregående
uddannelsessystem (professionshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter m.fl.) bliver en fælles
tilgang til arbejdet med at udvikle, udbyde og kvalitetssikre micro-credentials. Det er vigtigt for, at
livslang læring og bevægelserne i arbejdsmarkedet bedst muligt kan understøttes.
Vi anbefaler, at der i en dansk sammenhæng:
1) etableres et netværk på tværs af det videregående uddannelsessystem (herunder
professionshøjskolerne, erhvervsakademierne og universiteterne m.fl.) og relevante ministerier, som i
fællesskab kan understøtte implementeringen af micro-credentials i Danmark (jf. Rådskonklusionen
pkt. 7 og pkt. 21).
2) at der politisk de næste 2-3 år afsættes tilstrækkelige ressourcer til at gennemføre en række
pilotprojekter om micro-credentials, som uddannelsesinstitutionerne på tværs af det videregående
uddannelsessystem kan lade os inspirere af og bygge videre på. Arbejdsmarkedets parter anbefales at
indgå i pilotprojekterne.
Danske Lærerorganisationer International (DLI):
Der er to grundlæggende problemstillinger i forslaget fra Europa-Kommissionen:
1) Definitionen af mikroeksamensbeviser i forslaget er meget uklar (se punkt 5 (a), side 14)
2) Mikroeksamensbeviser skal ifølge forslaget opfylde mange formål, som kort kan opridses som
genopretning af de europæiske landes samfund og arbejdsmarkeder efter pandemien, understøtte den
digitale og grønne omstilling og skabe fleksible, inkluderende, tilgængelige og individcentrerede
uddannelsestilbud. Endvidere skal en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser bidrage til at
medlemsstaterne lever op til målsætningen om at minimum 60 % af alle voksne årligt deltager i
uddannelsesaktiviteter.
6
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
Præmissen i forslaget fra Kommissionen synes at være, at de formelle uddannelsessystemer i de
europæiske lande ikke er tilstrækkelige til at opfylde de mål som er beskrevet i punkt 2 ovenfor. Det
anser DLI for at være en bekymrende tilgang til en sammenhængende uddannelsespolitik baseret på de
samlede behov i de enkelte medlemsstater
samt til den åbne koordinationsmetode der skal sikre at EU’s
medlemsstater samarbejder om at nå fælles mål, mens metoden hertil fastlægges af de enkelte
medlemsstater.
DLI anser at der er en risiko for at ressourcer overføres til et parallelsystem til det formelle
uddannelsessystem der omfatter formelle, ikke-formelle og uformelle læringsformer udbudt af
offentlige, private og civilsamfundsaktører, som kan medføre utilstrækkelig kvalitet i undervisning og
uddannelse. Det kan også risikere at udhule investeringer i et uddannelsessystem grundlagt ud fra
lovgivning, kvalitetsstandarder med videre der er baseret på uddannelsesinstitutioner med de
nødvendige faglige, akademiske og forskningsmæssige forudsætninger, herunder lærere og undervisere
der er kvalificeret til at undervise på det relevante niveau.
Mikroeksamensbeviser kan kun være supplerende i forhold til fuld kvalifikation inden for et erhverv og
må ikke rykke ansvaret for efteruddannelse fra arbejdsgiveren til arbejdstageren. Den danske model
hvor aftaler indgået af arbejdsmarkedets parter om efter- og videreuddannelse, herunder fonde og
overenskomstbaserede rettigheder, skal fastholdes som grundlæggende i den danske efter- og
videreuddannelsesstrategi.
Europass og ESCO er blot to eksempler på EU-initiativer der har vist at det er en udfordring at skabe
rammer om europæisk overførbare og sammenlignelige erhverv, færdigheder, kvalifikationer,
uddannelsesmuligheder med videre. DLI er derfor skeptisk over for hvor mange ressourcer det vil
kræve af medlemsstaterne og Kommissionen at sikre at mikroeksamensbeviser erhvervet i et land kan
sammenlignes på tværs af de europæiske lande i forhold til indhold og kvalitet set i forhold til at der er
tale om kortere uddannelsesforløb inden for alle brancher og omhandlende konkrete færdigheder og
kompetencer.
Barriererne for livslang læring er mange. De omfatter fx manglende prioritering af og strategier for
medarbejderes efter- og videreuddannelse fra arbejdsgiverside. Manglende finansiering af, opmuntring
til og vikardækning er nogle af udfordringerne. Der er behov for vejledning i de rette
uddannelsestilbud, særligt til de udsatte grupper, som også nævnes i forslaget. DLI er uenig med
Kommissionen i at mikroeksamensbeviser udbudt af en jungle af udbydere i et parallelsystem til det
formelle uddannelsessystem sikrer at uddannelse bliver mere tilgængelig for den enkelte. Der er i stedet
behov for at sikre at det formelle uddannelsessystem har tilstrækkelige ressourcer og kvalitet til at
understøtte den enkelte i at opnå erhvervskompetencegivende uddannelse og i tillæg hertil de yderligere
færdigheder og kvalifikationer som den enkelte har behov for i relation til sin arbejdsmarkedstilknytning
og som samfundsborger. Uddannelse understøtter en sammenhængende uddannende og dannende
ramme for den enkelte i et fællesskab der tydeliggør sammenhænge mellem kundskab, færdigheder og
kompetencer og det samfund og arbejdsmarked som den enkelte er en del af.
I forslaget bliver der udtrykt ønske om at de videregående uddannelser skal udbyde
mikroeksamensbeviser baseret på behov for arbejdsmarkedet inden for konkrete færdigheder og
kompetencer, udfordrer det de enkelte uddannelsesinstitutioners institutionelle og akademiske frihed til
at definere og udbyde de uddannelser og kurser som man vurderer er videnskabeligt og fagligt funderet.
Når definitionen af mikroeksamensbeviser er så uklar og omfatter alle læringsformer, herunder de ikke-
formelle og uformelle, er der en udtalt risiko for at kvalitet og standarder svækkes og hverken er i
overensstemmelse med samfundets kort- og langsigtede behov eller reelt overførbare eller
sammenlignelige i europæisk kontekst. Det vil krævede uforholdsmæssigt mange ressourcer fra
7
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0008.png
medlemsstaterne og Kommissionen at sikre ensartede kvalitetsstandarder der er anvendelige i alle
medlemsstater og arbejdsmarkeder og i overensstemmelse med landenes uddannelseskulturer.
DLI mener, at Kommissionen og medlemsstaterne skal fokusere på at sikre bæredygtige offentlige
investeringer i uddannelse, alle borgeres ret til efter- og videreuddannelse, støtte til ledige og
kortuddannede voksne, blandt andet gennem formel anerkendelse af deres færdigheder og
kompetencer.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA):
Det er væsentligt som udgangspunkt at understrege, at Fællesskabet ikke har kompetencer på
uddannelsesområdet, hvorfor forslaget aldrig kan blive bindende for medlemslandene, men netop blot
vil udgøre en henstilling til dem.
Når det er sagt, bakker FA op om forslaget, som kan skabe grundlag for, at der kan udvikles et fælles
EU-instrument, der kan lette gensidig anerkendelsen af mikrobeviser for gennemførte mikroforløb i
alle medlemslandene.
Kommissionen foreslår imidlertid en meget bred ramme for brugen af micro-credentials, som skal
omfatte ikke bare formel læring men også ikke-formel og uformel læring. FA stiller sig tvivlende
overfor, at det giver mening at udbrede konceptet til hele dette område. FA mener, at micro-credentials
først og fremmest kan spille en nyttig rolle i forhold til anerkendelse af mikroforløb på de videregående
uddannelser. Derimod ser FA betydelige udfordringer med at udvikle et fælles EU-koncept for gensidig
anerkendelse af micro-credentials for både ikke-formel og især uformel læring.
Ledernes Hovedorganisation:
Lederne har følgende generelle bemærkninger:
I snart to årtier har EU og de enkelte medlemslande arbejdet med og udarbejdet strategier for livslang
læring. Grundlaget har været en fælles forståelse af, at omfattende uddannelsesreformer og målrettede
investeringer i livslang læring er afgørende for at opfylde et fælles mål om, at Den Europæiske Union
skal være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden. Danmark
udarbejdede sin første nationale strategi for livslang læring i 2006.
Arbejdet med udvikling af micro-credentials for livslang læring er et vigtigt forslag til at styrke
fleksibilitet, forbedre sammenhængskraften mellem offentligt og privat udbudte læringselementer som
indgår i livslang læring nationalt og på tværs af lande i EU.
Det kan også være en vigtig metode til at styrke og underbygge nogle af de store samfundsforandringer
vi står overfor. Her kan vi specielt fremhæve den digitale og grønne transformation.
En fælles europæisk kvalifikationsramme og ECTS-point er i dag et vigtigt grundlag for at bekrive
uddannelsesniveau og arbejdsbelastning for de enkelte uddannelser og videreuddannelser og giver et
grundlag for merit og sammenligning af uddannelser på tværs af EU’s medlemslande
Arbejdsmarkedet er under hastig forandring, der stiller nye krav til kompetenceudvikling gennem hele
livet. Dertil kommer, at vi skal blive på arbejdsmarkedet i stadig længere tid. Det medfører i sig selv et
stigende behov for kompetenceudvikling flere gange i løbet af arbejdslivet.
8
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0009.png
Efterspørgslen flytter sig hele tiden, så både videreuddannelser, men også kortere, skræddersyede
læringsforløb spiller en stadigt vigtigere rolle i livslang læring. Det stiller krav til bedre muligheder for
dokumentation og anerkendelse af sådanne forløb. Anerkendelsen af kortere læringsforløb fra
offentlige- eller private leverandører er ofte ikke tilstede eller trænger til en opdatering og et
supplement, fordi det i dag ikke giver en tilstrækkelig beskrivelse af, hvilke kompetencer kursisten har
tilegnet sig på de pågældende forløb. Det er derfor relevant, at udvikle micro-credentials konceptet.
Micro-credentials har også stort potentiale som små, fleksible byggeklodser ved sammensætning af
mere personlige forløb på tværs af uddannelsesinstitutioner i medlemslandene.
Det er Ledernes vurdering at det vil fremme den enkeltes motivation til denne form for
kompetenceudvikling, at der kan opnås en formel anerkendelse i form af et digitalt bevis, som kan tages
med videre i arbejdslivet eller evt. give afkortning i forbindelse med optag på offentlige
videreuddannelser.
Det har også et samfundsmæssigt perspektiv, idet det medvirker til at virksomheders og offentlige
investeringer i kompetenceudvikling dokumenteres og dermed udnyttes bedre.
Anbefalinger:
1. Micro-credentials kan spille en aktiv rolle i kompetenceudvikling i forhold til at udvikle og
synliggøre fleksible læringsmuligheder og understøtte kommissionens ”2030 Digital Compass”
(plan for at udvikle digitale kompetencer) og
”The European Green Deal” (plan for transformation
til et mere bæredygtigt samfund).
Lederne skal derfor anbefale, at den nationale implementering netop tager udgangspunkt i disse
indsatsområder, med henblik på at styrke udbuddet og mulighederne for kompetenceudvikling på
indsatsområderne i Danmark og på tværs af EU’s medlemslande.
2. Forslaget om at udbrede micro-credentials er et administrativt omfattende forslag, der utilsigtet kan
føre til bureaukrati og administrative byrder for uddannelsesinstitutioner og virksomheder.
Lederne skal derfor anbefale, at forslaget gennemgås med særligt henblik på at vurdere og begrænse
de administrative byrder; både hvad angår EU som sammenhængende system, og hvad angår de
enkelte medlemslande.
Akademikerne (AC):
Generelle bemærkninger
Akademikerne finder det positivt, at Kommissionen med dette forslag vil sætte fælles rammer for og
give inspiration til medlemsstaternes arbejde med at anvende micro-credentials som redskab til at øge
og kvalificere efter- og videreuddannelsesindsatsen. Der er mange gevinster ved at give den enkelte
bedre mulighed for at få dokumentation for de kompetenceudviklingsaktiviteter, som vedkommende
har deltaget i.
For at opnå resultater på området er det dog vigtigt at fastholde en åben koordinationsmetode, der kan
sikre, at medlemsstaterne samarbejder om at nå fælles mål, mens metoden hertil fastlægges af de enkelte
medlemsstater. Eksempelvis skal den danske model, hvor aftaler om efter- og videreuddannelse indgået
af arbejdsmarkedets parter, herunder fonde og overenskomstbaserede rettigheder, fastholdes som
grundlæggende i den danske efter- og videreuddannelsesstrategi.
Det er også vigtigt at fastholde, at micro-credentials skal være målrettet efter- og videreuddannelse, og
at der således ikke lægges op til at ændre på strukturerne i det ordinære uddannelsessystem. Der kan
være en risiko for, at der overføres ressourcer til et parallelsystem, som skal bygge på et meget bredt
spektrum af læringsformer, fra et eksisterende uddannelsessystem, som er grundlagt på velafprøvede
9
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
kvalitetsstandarder og kvalitetssikringsmetoder. En sådan overførsel af ressourcer vil ikke bidrage til at
sikre, at efter- og videreuddannelse bliver mere tilgængelig for den enkelte.
Med forslaget lægges der op til, at micro-credentials kan give øgede muligheder for anerkendelse af den
enkeltes gennemførte efter- og videreuddannelsesaktiviteter på tværs af landegrænser i EU. Aktuelt ser
Akademikerne det som en for ambitiøs tilgang til udformningen af micro-credentials, fordi det er en
meget omfattende opgave at skabe en kvalitetssikring af konkrete efter- og videreuddannelsesaktiviteter
på tværs af landegrænser og uddannelsessystemer. Et sådant arbejde kan således kræve mange
ressourcer af medlemsstaterne i forhold til at sikre ensartede kvalitetsstandarder, der er anvendelige i
alle medlemsstater og i overensstemmelser med deres arbejdsmarkeder og uddannelseskulturer.
I første omgang bør man derfor holde sig til en intention om, at der igangsættes forsøg med at bruge
micro-credentials i en national sammenhæng men dog på et grundlag med en vis sammenlignelighed.
Akademikerne finder således, at det foreliggende forslag kan give inspiration til den nationale indsats.
Men vi skal også påpege, at forslaget bedst vil finde anvendelse, hvis det holder sig på et relativt
generelt plan og ikke i for høj grad udspecificerer, hvordan medlemsstaterne helt konkret vil udforme
og bruge micro-credentials til at dokumentere og validere konkrete efter- og videreuddannelses-
aktiviteter på en systematisk og genkendelig måde på tværs af uddannelsesinstitutioner og
kursusudbydere.
Specifikke bemærkninger
Akademikerne finder, at forslaget i for ringe grad sætter fokus på udfordringerne i forhold til at udnytte
micro-credentials hos både offentlige og private uddannelses- og kursusudbydere. Erfaringerne fra
Danmark viser, at man kan komme relativt langt med dokumentation og anerkendelse af uddannelser
og kurser i den offentlige sektorer, mens det er vanskeligere at arbejde med i forhold til den private
sektor og ikke mindst at skabe et system, der kan fungere på tværs af de to sektorer.
Akademikerne finder også, at det er for bred en ramme af læringsformer, som micro-credentials
foreslås brugt i forhold til. Det giver risiko for, at kvalitet og eksisterende standarder svækkes, hvilket
hverken er til gavn for medlemsstaternes behov for at sikre efter- og videreuddannelsestilbud af høj
kvalitet eller for en langsigtet indsats for at skabe overførbare og sammenlignelige standarder i
europæisk kontekst.
Det vil være derfor være mest frugtbart, hvis rådsindstillingen først og fremmest sætter fokus på
mulighederne for at dokumentere den formelle læring, så de store udfordringer med at dokumentere
udbytte og kvalitet i ikkeformel og uformel læring ikke overskygger mulighederne for at sætte gode
rammer for micro-credentials. Det vil i praksis være utrolig svært at dokumentere og kvalitetssikre
udbyttet af de ikkeformelle og uformelle læringsformer.
I forhold til forslaget om, hvad en micro-credential kan indeholde, så finder Akademikerne de fleste
punkter relevante og fornuftige, men vi er noget skeptiske over for en forventning om, at der i første
omgang skal indgå læringsudbytte og vurdering/eksamen som obligatoriske elementer. Igen er det i
første omgang en meget ambitiøs tilgang, som kan svække eller helt forhindre en videre indsats i
forhold til at arbejde med mulighederne i micro-credentials.
Man kan måske godt forestille sig, at de etablerede uddannelsesinstitutioner, som i forvejen har en eller
anden form for national akkreditering, kan opfylde et sådant krav, hvad angår længerevarende
uddannelser og moduler heraf. Men det vil være mere vanskeligt i forhold til kortere udbud
–
og for
andre typer af udbydere. Og hvad angår den førstnævnte type af udbud, så vil der ofte allerede være en
anerkendt dokumentation af læringen, mens det netop er i forhold til den sidstnævnte type af udbud,
at behovet for micro-credentials findes.
Endelig skal Akademikerne bemærke, at det i det foreliggende forslag forekommer uklart, hvornår
konkrete punkter og udsagn omhandler realkompetencevurdering, fx i forhold til at blive optaget på en
konkret uddannelse, og hvornår teksten omhandler micro-credentials som dokumentation for
10
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0011.png
gennemførte efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Det vil være en fordel at teksten præciseres på dette
punkt.
Danske Erhvervsskoler og
–Gymnasier
(DEG):
DEG ser positivt på EU-kommissionens forslag om at sikre en europæisk tilgang til micro-credentials,
der kan gøre anvendelsen mere udbredt, transparent og systematisk. En fælles tilgang til micro-
credentials kan bidrage til, at flere borgere får et bevis på de kvalifikationer og kompetencer, som de har
opnået ved mindre læringsforløb, samt gøre det nemmere for borgerne at anvende disse på tværs af
EU's medlemslande.
DEG bakker op om henstillingens intention om at anvende mindre læringsforløb til at uddanne og
opkvalificere flere borgere samt øge fleksibiliteten i de udbudte uddannelsesmuligheder i
medlemslandene. I Danmark har vi med arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) i mange år sikret, at
både ledige og beskæftigede, ufaglærte og faglærte har kunnet uddanne og opkvalificere sig via mindre
læringsforløb. DEG ser også AMU som et essentielt værktøj, hvis der skal sikres kvalificeret
arbejdskraft til den grønne og digitale omstilling. Derfor håber DEG også, at en implementering af
henstillingen bl.a. vil tage højde for, at der allerede i AMU-systemet i dag laves mindre læringsforløb,
som ender ud i, at den enkelte kursist kommer til prøve og herefter opnår et bevis på de opnåede
kvalifikationer. Det danske AMU-system kan måske derfor anvendes som inspiration til det guidende
materiale, som Kommissionen vil udarbejde i forbindelse implementering.
DEG mener desuden, at det er vigtigt, at en europæisk tilgang til micro-credentials gælder hele
uddannelsessystemet, herunder at det strømlines og systematiseres, så det bliver gennemskueligt på
tværs af forskellige niveauer. Dette vil kræve ressourcer, og derfor kvitterer DEG for, at
medlemslandene i henstillingen opfordres til at sikre adgang til offentlig finansiering, når der skal
udvikles og leveres micro-credentials på alle niveauer i uddannelsessystemet.
DEG kvitterer slutteligt for, at forslaget samtænkes og understøttes af allerede eksisterende EU
værktøjer, såsom Europass, herunder Europass Certificate Supplement.
Foruden ovenstående har DEG ingen yderligere bemærkninger.
Danske Universiteter:
I udviklingen af en fælles europæisk tilgang micro-credentials, er det afgørende fokusere på
brugervenlighed og tilgængelighed.
Fælles retningslinjer og rammer vil lette institutionernes arbejdet med udbud af micro-credentials og
kan styrke arbejdet med anerkendelse/godkendelse af gennemførte læringsforløb. Forslaget har også
potentiale i forhold til integration af micro-credentials i de nationale kvalifikationsrammer samt fokus
på kvalitetssikring.
Danske Universiteter ønsker at henlede opmærksomheden på, at de seks danske universiteter, der
indgår i European Universities-alliancer allerede møder udfordringer pga. manglende implementering af
micro-modules i den nuværende danske lovgivning.
Syddansk Universitet (SDU):
Arbejdet med udvikling af micro-credentials, som en løftestang for læring og employabilitet i et
livslanglæringsperspektiv, vil være godt understøttet af et europæisk framework og fælles guidelines på
tværs af medlemslandene. Det vil være gavnligt på alle niveauer
–
ikke kun ift. gennemsigtighed på
tværs af Europa - men også ift. på nationalt og lokalt niveau at skulle designe nye uddannelsesformater.
At have sådanne guidelines og frameworks til etablering af standarder vil således også understøtte det
interne arbejde på institutionsniveau.
I en dansk kontekst opleves stigende opmærksomhed på både behov og potentialer for micro-
credentials. I 2022 vil arbejdet med udvikling af platforme, design af formater og etablering af
11
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
økosystemer omkring livslang læring tage til, og de første eksperimenter og tilbud vil blive udviklet
indenfor universitetssektoren.
I det følgende nævnes nogle opmærksomhedspunkter fra et brugerperspektiv ift. høringsdokument
SWD (2021) 367 final, som kan være med til at understøtte udvikling og succesfuld implementering af
digitale micro-credentials:
1. Fokus på brugeroplevelsen ift. nye digitale formater
Eftersom micro-credentials understøtter behov for kompetenceudvikling og læring på både lokalt,
nationalt og internationalt niveau, er det vigtigt at den europæiske tilgang kan håndtere mange
forskellige behov hos mange forskellige målgrupper; også på et praktisk niveau. Der er behov for et
standardiseret framework for at kunne fungere på tværs af Europa, men det er vigtigt at huske på, at
brugerne vil tilgå de nye tilbud fra et væld af forskellige ståsteder og baggrunde og på mange forskellige
platforme. Hvis vi skal lykkes med at skabe en brugeroplevelse, der tilskynder læring i ofte helt nye
formater og rammer, er det vigtigt at prioritere et meget stort fokus på hele brugerrejsen gennem et
sådant micro-credentialforløb.
Det skal være ganske ukompliceret at gå til, uagtet at det sikkert ofte vil være en platform, der skal
integreres til et væld af eksisterende programmer og services indenfor den udbydende institutions
tekniske og administrative set-up. Brugeren skal ikke opleve et nyt komplekst digitalt lag ovenpå gamle,
komplekse strukturer og procedurer.
Ingen har tid og lyst til dårlige digitale services, og vi inviterer her potentielle studerende med mange
forskellige baggrunde til at tilegne sig ny viden på nye måder. Vi anbefaler derfor, at de fælles
europæiske guidelines ikke blot fokuserer på at få etableret formelle frameworks for det enkelte micro-
credentialtilbud, men at de ligeledes indeholder guidelines for udvikling af gode brugeroplevelser, så der
skabes en meningsfuld brugerrejse gennem de nye formater.
2. Reducering af sprogbarriererne på tværs af Europa
–
et fokus på funding af digitale eksperimenter
Alle medlemslande kan tage det kommende framework til sig og implementere på nationalt/lokalt
niveau, men det er anbefalingen, at der sideløbende er et kontinuerligt fokus på understøttelse af
digitale muligheder, der kan lette adgangen til, og gennemførelsen af, digitale micro-credentials på tværs
af Europa og europæiske sprogbarrierer.
Hvordan kan vi gøre det muligt
–
og meningsfuldt
–
for en spansk virksomhedsejer at tage et dansk
micro-credential i designdrevet innovation uden blot at tilføje spanske undertekster til en dansk video?
Hvis vi ønsker at skabe et reelt paneuropæisk landskab af læringsmuligheder indenfor livslang læring for
målgrupper, der befinder sig i en myriade af forskellige livssituationer og med forskellige
kompetencebehov, er det nødvendigt at forbedre mulighederne for at tilgå micro-credentials fra andre
lande og på andre sprog. Det kræver rent pædagogisk og didaktisk, at vi forholder os til måden
uddannelsesforløbet bygges op på.
En konkret handling til at understøtte en sådan udvikling kan være særligt prioriterede actions og
fundingmuligheder indenfor cutting-edge digitale eksperimenter. Eksperimenter med nye teknologier
og nye designs af digitale forløb, der kan udviske sprogbarriererne og måske skabe lokale scenarier for
læring uden at devaluere læringsudbyttet. I den forbindelse er det yderst relevant at overveje fordelene
ved at tænke i en open access og open source-tilgang til sådanne eksperimenter, for på den måde at
bidrage til mere samskabende løsninger med hurtigere dissemination og videreudvikling. Der er ikke tid
til traditionelle langstrakte og komplicerede projektformater! I stedet skal vi arbejde med et innovativt
projekt- og udviklingssetup, hvor de nyeste teknologier udvikles i fællesskab og hurtigt kan komme i
12
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0013.png
anvendelse via disse calls. Dette kan være en konkret handling relateret til § 7
–
10 om actions til
udvikling af økosystemer for micro-credentials.
3. Digital support for digital inklusion
Da forslaget indeholder et ønske at understøtte European Pilar of Social Rights og inkludere udsatte og
sårbare målgrupper, er de ovennævnte opmærksomhedspunkter om digital understøttelse, både ift.
brugervenlighed og pædagogiske/didaktiske værktøjer, endnu mere relevante og vigtige at tænke med.
De bidrager ydermere til det fokus, der er beskrevet i European Universities Initiative, om vigtigheden i
at understøtte mulighederne for at udvikle skræddersyede løsninger og mere inkluderende læringsforløb
gennem innovative formater.
Aalborg Universitet:
En generel betragtning i forhold til Micro-modules er, at det ikke umiddelbart er nemt at implementere
i en dansk kontekst, grundet den nuværende danske lovgivning.
AAU støtter ambitionen om en fælles europæisk tilgang til micro-credentials. Fælles retningslinjer og
rammer vil lette arbejdet med udbud af micro-credentials og vil potentielt også styrke arbejdet med
anerkendelse/godkendelse af gennemførte læringsforløb. Forslaget rummer desuden potentiale i
forhold til integration af micro-credentials i de nationale kvalifikationsrammer samt fokus på
kvalitetssikring af micro-credentials.
I en eventuel realisering af forslaget vil det være væsentligt at få modeller, der matcher de nationale
rammer eller at disse revideres efter behov, mhp sikring af en fælles europæisk ramme.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA):
Generelle bemærkninger
DA støtter EU-Kommissionens fokus på at understøtte livslang læring gennem fleksible og korte
kurser målrettet arbejdsmarkedets behov. Det er særligt vigtigt, hvis den digitale og grønne omstilling
skal lykkes.
Danmark har allerede gode erfaringer fra AMU-systemet, som kan være til inspiration for øvrige
medlemsstater. DA er derfor også positive overfor, at rådshenstillingen lægger op til at bygge ovenpå
eksisterende systemer og støtte medlemsstaterne i at kunne udnytte allerede eksisterende værktøjer til at
udvikle mikroeksamensbeviser.
DA er enige med kommissionen i, at brugen af korte kurser og realkompetencevurderinger skal kunne
bruges til at opnå kvalifikationer, der i sidste ende kan bruges til at stykke kurser sammen til at opnå en
hel uddannelse. Samtidigt er det dog vigtigt at pointere, at selvom flere mikroeksamensbeviser
kan
stykkes sammen til eksempelvis en faglært uddannelse, er målet med mikroeksamensbeviser ikke, at de
skal
bruges til at opnå en formel kompetence som faglært.
En fælles definition af mikroeksamensbeviser kan styrke gennemsigtigheden og mobiliteten i EU, men kan ikke stå alene
DA finder det grundlæggende fornuftigt, at specifikke kurser og kompetencer kan overføres og
genkendes i de forskellige medlemslande. En fælles definition og beskrivelse af mikroeksamensbeviser
kan derfor bidrage til at øge mobiliteten på arbejdsmarkedet i EU. Arbejdsmarkederne og
uddannelsessystemerne i de europæiske lande er meget forskellige, hvilket også kan gøre det svært
præcist at klassificere læringsudbyttet på tværs af landene én til én. Danmark er kendt for at have et højt
specialiseret kompetenceniveau også blandt ufaglærte og faglærte, som vi skal værne om. Det er vigtigt
at tage højde for i det videre arbejde med forslaget, og en fælles definition af mikroeksamensbeviser bør
derfor også kun være vejledende og kan dog ikke stå alene i forhold til at vurdere medarbejderes
kompetencer på tværs af EU-lande.
13
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
2531860_0014.png
Mikroeksamensbeviser bør give plads til korte kurser
Fordelen ved mikroeksamensbeviser er, at de tillader fleksibilitet, hvilket gør det hurtigt og nemt at
opkvalificere og omskole arbejdskraften med korte kurser, og det kræver ligeledes ikke nogen formel
uddannelse. DA mener, at mikroeksamensbeviser ikke bør kræve et vist niveau af ECTS-point eller
anden form for formel uddannelse, da det vil afskære muligheden for kortere kurser.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH):
Udviklingen på arbejdsmarkedet - ikke mindst i tilknytning til digitalisering og grøn omstilling - tilsiger
et stort behov for gode og fleksible voksen-, efter- og videreuddannelsesmuligheder, hvor alle
medarbejdergrupper på tværs af uddannelsesniveauer har gode muligheder for læring gennem hele
arbejdslivet.
Fagbevægelsens Hovedorganisation anser arbejdsgivernes forpligtelse til at udvikle og vedligeholde
deres ansattes kvalifikationer for at være en helt central del af den danske flexicurity-model, hvor
arbejdsgiverne forholdsvis let kan hyre og fyre medarbejdere. Det er i den sammenhæng vigtigt at
understrege, at samfundet og arbejdsgiverne ikke må fralægge sig ansvaret for uddannelse af ledige og
beskæftigede lønmodtagere.
I Danmark er der i dag forskellige muligheder for at supplere med korte uddannelsesforløb i tillæg til en
fuld uddannelse, som udbydes af akkrediterede udbydere. Det gælder fx arbejdsmarkedsuddannelser
(AMU-kurser), som er brancheorienterede, erhvervsrettede, kompetencegivende kursusforløb rettet
mod især ufaglærte og faglærte, og hvor undervisningen er både praktisk og teoretisk. AMU består af
korterevarende kurser af 1-15 dages varighed, som man kan tage enkeltvis eller stykke sammen efter
behov. Efter bestået prøve får deltageren et uddannelsesbevis. Der findes ca. 2.800 AMU-kurser, som
udvikles og vedligeholdes af efteruddannelsesudvalgene, som består af arbejdsmarkedets parter.
Deltagerbetalingen er relativt lav, og der kan opnås løntabsgodtgørelse til deltagelsen.
Herudover har de videregående uddannelsesinstitutioner mulighed for at udbyde fagspecifikke kurser
på videregående niveau, som giver mulighed for faglig udvikling inden for det område, hvor
medarbejderen har taget en videregående uddannelse. Kurserne bygger på elementer, som indgår i de
videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser.
Endelig her vi i Danmark et system til realkompetencevurdering, hvorigennem ikke-formel og uformel
læring kan valideres. Dette system kan dog med fordel styrkes.
Fagbevægelsens Hovedorganisation vurderer således, at mikroeksamensbeviser allerede spiller en
betydelig rolle i det danske voksen- og efteruddannelsessystem og kan være et supplement til, men det
kan ikke træde i stedet for hele, formelle uddannelsesforløb. Det er vigtigt, at mikroeksamensbeviser
kan valideres og realkompetencevurderes i forhold til formelle uddannelsesforløb, hvor
kompetencemålene er almen anerkendt på arbejdsmarkedet og dermed kan understøtte jobmæssig
mobilitet.
Det er afgørende, at EU-Kommissionens videre arbejde med mikroeksamensbeviser sker med respekt
for og under hensyntagen til nationale forskelle. Initiativet vil have stor betydning for arbejdstagerne, og
det er derfor vigtigt, at arbejdsmarkedets parter inddrages i arbejdet med udvikling af en fælles
definition af mikroeksamensbeviser samt udvikling af fælles europæiske standarder for minimumskrav
vedrørende tilgængelighed, formalitet, struktur, styring, finansiering, kvalitet og gennemsigtighed.
Kommunernes Landsforening (KL):
KL ser som udgangspunkt positivt på micro-credentials og muligheden for at få akkrediteret mindre
læringsforløb og opnåede formelle og uformelle kompetencer, men er bekymret for det bureaukratiske
set-up for implementeringen.
KL finder, at der i Danmark allerede i dag er muligheder for at få akkrediteret denne type af læring, fx
via Realkompetencevurderinger, Individuelle kompetencevurderinger samt test på AMU-delmål. Ved
14
 kom (2021) 0770 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelses-egnethed
en større udbredelse af ”micro-credentials” i både uddannelses-
og beskæftigelsessystemet tager KL
derfor forbehold for de evt. afledte administrative og økonomiske implikationer for kommunerne.
KL forventer, at hvis henstillingen bliver vedtaget, forventes det at implementeringen af micro-
credential systemet sker i tæt samarbejde med parterne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser overordnet rådshenstillingen velkommen. En fælles europæisk forståelse af
mikroeksamensbeviser og en fælles ramme til en standardbeskrivelse heraf vil kunne bidrage til både
øget brug og anerkendelse heraf.
Dagsordenen om færdigheder og livslang læring er vigtig for at ruste Danmark og Europa til fremtidens
udfordringer. Regeringen anerkender udfordringerne og målene for medlemsstaterne i denne
dagsorden, særligt for at sikre den enkeltes muligheder for individtilpassede lærings- og karriereforløb
med henblik på større deltagelse i grund-, efter- og videreuddannelse samt styrke det fælles ansvar for
livslang læring. Mikroeksamensbeviser kan være én blandt mange tilgange hertil, men regeringen finder
umiddelbart, at der bør lægges en bredere tilgang til at adressere udfordringerne med uddannelse.
Danmark har allerede et eksisterende og veludviklet VEU-system, som opfylder rådshenstillingens
overordnede formål om at give muligheder for, at den enkelte kan tilegne sig kundskaber, færdigheder
og kompetencer, der er nødvendige for at trives på et skiftende arbejdsmarked.
Regeringen ser potentiale i at hjælpe den enkelte til bedre overblik og indsigt i mulighederne, f.eks.
gennem en digital platform og dermed motivere til større deltagelse og ansvar for egen læring.
Regeringen betoner vigtigheden af, at et europæisk initiativ om mikroeksamensbeviser udformes som
en fleksibel ramme, der efterlader plads til de eksisterende nationale uddannelsessystemer. Ligeledes
skal udformningen heraf ske med fuld respekt for institutionel autonomi og den nationale kompetence
på uddannelsesområdet, herunder rådshenstillingens meget brede aspekt i anerkendelsen af kredsen af
udbydere af mikroeksamensbeviser.
Regeringen fremhæver, at anvendelsen af mikroeksamensbeviser er målrettet efter- og
videreuddannelsesområdet og ikke må føre til en overdreven og uhensigtsmæssig modulisering af det
ordinære uddannelsessystem. Samtidig er det vigtigt, at rådshenstillingen ikke medfører en større
administrativ byrde på uddannelsesinstitutioner i forhold til håndtering af merit.
Endvidere finder regeringen, at der i forslaget til rådshenstillingen fortsat er områder, som er uklart
beskrevet, og som der er behov for at adressere tydeligere. Det drejer sig navnlig om håndteringen af
kvalitetssikring ved tildeling af mikroeksamensbeviser for ikke-formel og uformel læring.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
15