kom (2021) 0800 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige kulstofkredsløb

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0800 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Center for Global

Klimahandling

Dato

26. januar 2022

J nr.

2021 - 4717

Meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb

KOM (2021) 800

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg samt Fol-

ketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 offentliggjort en meddelelse om

bæredygtige kulstofkredsløb. Meddelelsen skal påbegynde en proces for øget kul-

stofoptag fra atmosfæren frem mod 2030 samt føre til refleksion over yderligere in-

tegration af kulstofoptag i EU's lovgivning efter 2030 og frem mod 2050. Meddelelsen

indeholder information om det ventede forslag om et certificeringssystem for optag,

der er planlagt til at blive præsenteret i slutningen af 2022.

Meddelelsen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsmæssige konsekvenser. I det omfang meddelelsen

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre øget kon-

sekvenser. Forslaget om certifikationssystemet behandles selvstændigt, når det

fremsættes.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb vel-

kommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU,

der kan drive den grønne omstilling både i Danmark og hele EU. Regeringen finder

det positivt, at der lægges op til, at der skal udvikles en robust og transparent lovgiv-

ningsramme for certificering af kulstofoptag, og at der skal ske en større integration

af optag fra teknologiske og naturbaserede

løsninger i EU’s klimapolitik for på den

måde at tilskynde til udviklingen og udbredelsen af disse.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen offentliggjorde den 15. december 2021 en meddelelse om

bæredygtige kulstofkredsløb, KOM (2021) 800. Meddelelsen sætter en retning for

arbejdet med at sikre kulstofoptag gennem naturlige og teknologiske løsninger, her-

under i lyset af målsætningen om klimaneutralitet i 2050. Meddelelsen er oversendt

til Rådet i dansk sprogversion d. 24. januar 2022.

Side 1/8

kom (2021) 0800 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige kulstofkredsløb

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse fastslår, at den europæiske klimalov kræver, at drivhus-

gasudledninger og -optag er balanceret inden for EU senest i 2050 med det formål

at opnå nettonegative emissioner derefter. For at nå disse mål skal der etableres

bæredygtige og klimamæssigt robuste kulstofkredsløb gennem tre indsatsområder.

For det første fastslår meddelelsen, at det er nødvendigt med en drastisk reduktion

af afhængigheden af kulstof. Kommissionens langsigtede analyse indikerer, at for at

være klimaneutral skal det nuværende forbrug af fossil kulstofenergi i EU's endelige

energiforbrug reduceres med 95 pct.

For det andet er det nødvendigt at anvende kulstof fra affald, bæredygtige kilder til

biomasse eller direkte fra atmosfæren i stedet for fossilt kulstof i sektorer, der uund-

gåeligt vil forblive kulstofafhængige. Den cirkulære økonomi og de bæredygtige bio-

økonomiske sektorer kan løse dette og bør fremme teknologiske løsninger til kulstof-

fangst og -anvendelse (CCU) og produktionen af bæredygtige syntetiske brændstof-

fer eller andre ikke-fossilbaserede kulstofprodukter.

For det tredje fremhæver Kommissionen, at det er nødvendigt at opskalere kulstof-

optagsløsninger, der opfanger CO

fra atmosfæren og lagrer det på lang sigt, enten

gennem naturlige løsninger

i økosystemer

samt ’carbon farming’

-løsninger eller i

andre lagringsformer gennem teknologiske løsninger. Udviklingen og implementerin-

gen af løsninger til fjernelse af kulstof i stor skala er uundværlig for klimaneutralitet

og kræver betydelig målrettet støtte i det næste årti.

Kommissionen påpeger, at etableringen af bæredygtige kulstofkredsløb i EU's øko-

nomi og økosystemer er en langsigtet bestræbelse, der kræver en koordineret ind-

sats nu. Denne meddelelse fokuserer på de kortsigtede tiltag. Der er fokus på dels

at opskalere carbon farming som en forretningsmodel, der tilskynder praksisser, som

øger bindingen af kulstof i naturlige økosystemer, dels til at fremme en ny industriel

værdikæde for bæredygtig fangst, genanvendelse, transport og lagring af kulstof.

Disse tiltag vil bidrage til EU's klimaindsats, enten ved at reducere drivhusgasemis-

sioner eller ved at fjerne kulstof fra atmosfæren og bane vejen for den videre politik

for negative emissioner med klare fordele for EU’s ambition om at vende biodiversi-

tetstab.

Meddelelsen fremhæver, at et grundlæggende skridt til at gøre dette muligt er ved at

indføre en lovgivningsramme for en klar og gennemsigtig identifikation af de aktivite-

ter, der utvetydigt fjerner kulstof fra atmosfæren og kan reducere den atmosfæriske

-koncentration. Kommissionen vil derfor udvikle en EU-regelramme for certifice-

ring af kulstofoptag fra både naturlige økosystemer og industrielle løsninger, baseret

Eksempler på naturlige løsninger er fx optag i skove og jorder.

Udtrykket ’carbon farming’ bruges i dette notat. På dansk bliver ’carbon farming’ også kaldt

’kulstofbindende dyrkning’.

Side 2/8

kom (2021) 0800 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige kulstofkredsløb

på robuste regnskabsregler. Hertil fremhæves, at med et perspektiv i retning af kli-

maneutralitet i 2050 bør denne meddelelse derfor også starte en refleksion over den

yderligere integration af kulstofoptag i EU's lovgivning efter 2030, under hensyntagen

til de videnskabeligt validerede metoder.

Carbon farming

Kommissionen definerer

’carbon

farming’ som grønne forretningsmodeller, der be-

lønner landforvaltere for at ændre forvaltningspraksis med øget kulstoflagring eller

reduceret kulstofudledninger til følge. Af eksempler nævnes skovrejsning, skovland-

brug, udtag af kulstofrige lavbundsjorder, efterafgrøder og braklægning af jorder. Det

økonomiske incitament kan komme fra offentlige eller private kilder og kan belønne

landforvaltere for enten at udøve en bestemt forvaltningspraksis eller for den kvanti-

ficerede klimaeffekt.

Meddelelsen fremhæver, at jordforvaltning og bioøkonomien er afgørende for at

opnå bæredygtige kulstofkredsløb. I meddelelsen nævnes konkrete tiltag til, hvordan

man bedre kan belønne jordforvaltere for at reducere emissioner og øge optag ba-

seret på en troværdig forretningsmodel med høj miljømæssig integritet. EU-midler

og nationale offentlige midler kan betydeligt aflaste de finansielle omkostninger og

risici for jordforvaltere, der er forbundet med carbon farming. Meddelelsen fremhæ-

ver bl.a., at finansiering under den fælles landbrugspolitik (CAP) kan være med til at

give jordforvaltere forbedret viden gennem målrettede rådgivnings-, data- og over-

vågningstjenester. Konkret opfordrer Kommissionen medlemsstaterne til at fremme

carbon farming i de nationale CAP-planer, herunder i form af eco-schemes og ord-

ninger under søjle II (støtte til strukturtilpasning).

I meddelelsen fremhæves, at Kommissionen i forslaget til revision af LULUCF-for-

ordningen har sat et fælleseuropæisk optagsmål på 310 mio. ton CO

e/år i 2030. I

dag er EU’s samlede nettooptag i LULUCF-sektoren

ca. 268 mio. ton CO

e/år. For-

slaget etablerer dog ikke direkte incitamenter for jordforvaltere til at øge kulstofoptag

og beskytte lagrene, hvorfor der er behov for at fremme carbon farming, som denne

meddelelse skal bidrage til.

Meddelelsen fremhæver derudover, at Kommissionen har til hensigt at nedsætte en

ekspertgruppe for carbon farming, hvor medlemsstaternes myndigheder og interes-

senter kan dele deres erfaringer med henblik på at udveksle og etablere bedste prak-

sis for carbon farming, især med hensyn til at forbedre kvaliteten af carbon farming-

kreditter og MRV-metoder. Meddelelsen fremhæver behovet for ensretning og stan-

dardisering af metoderne for monitorering, rapportering og verificering (MRV) af ef-

fekten af carbon farming-tiltag, så markedet er gennemsigtigt, og den miljømæssige

integritet af tiltag, der promoveres som carbon farming, sikres.

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til at integrere carbon farming i deres for-

slag til nationale strategiske planer for den fælles landbrugspolitik, som vil være på

plads i 2023. Den offentlige finansiering vil supplere den private finansiering, der kan

Side 3/8

kom (2021) 0800 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige kulstofkredsløb

komme fra indtægterne genereret gennem salg af frivillige kulstofkreditter til fx virk-

somheder, som lover en klimaneutral forsyningskæde til sine kunder og investorer.

Industriel fangst, anvendelse og lagring af kulstof

I meddelelsen fremhæves det, at med den nødvendige, drastiske reduktion i brugen

af fossilt kulstof, bliver EU's økonomi nødt til at opfange CO

og bruge det som rå-

materiale til produktion af brændstof, kemikalier og materialer, der stadig kræver kul-

stof. Samtidig påpeges det, at biobaserede produkter og bygninger kan bidrage til

kulstoflagring. For at fremme dette vil Kommissionen bl.a. udvikle metoder med hen-

blik på at anerkende kulstoflagring i EU’s produktregulering, herunder bl.a. byggeva-

reforordningen og initiativet om bæredygtige produkter. Industrielle løsninger, der

lagrer CO

på lang sigt, kan generere kulstofoptag, når CO

opsamles fra atmosfæ-

ren.

For at kickstarte og opskalere industriel fangst har Kommissionen som ambition, at

al CO

som fanges, transporteres, bruges og lagres af industri skal rapporteres og

regnskabsføres med hensyn til dets fossile, biogene eller atmosfæriske oprindelse.

Innovationsfonden,

der er etableret i regi at EU’s kvotehandelssystem,

som er et af

verdens største finansieringsprogrammer for innovative lavemissionsteknologier, vil

støtte virksomheder til at investere i kulstofbrugs- og fangstteknologier og derved

styrke europæisk lederskab. Kommissionen nævner desuden, at kvotehandelsdirek-

tivets art. 24a giver mulighed for at udstede (gratis-)kvoter til medlemsstatsforvaltede

projekter, der reducerer drivhusgasemissioner, som ikke er omfattet af EU’s kvote-

handelssystem. Kommissionen refererer til, at man i svar

til Europa-Parlamentet

tidligere har fremført, at dette fx kan omfatte CCS-projekter på biomasse med klar

og verificerbar reduktionseffekt. For fuldt ud at realisere potentialet i den nye kulstof-

industri skal et transportnetværk forbinde CO

-kilderne med CO

-lagringspladser og

produktionssteder, der forbruger CO

. Kommissionen vil undersøge de grænseover-

skridende behov for udbygning af CO

-infrastruktur og fortsætte med at yde finan-

siering gennem Connecting Europe Facility (CEF).

En lovgivningsmæssig regelramme for certificering af kulstoffjernelse

Kommissionen ønsker, at der skal lægges stor vægt på kvaliteten og troværdigheden

af kulstoffjernelse i landsektoren såvel som i industrisektorer. Med henblik på at øge

tilliden til forretningsmodeller, der baserer sig herpå, vil Kommissionen udvikle en ny

ramme for certificering af kulstoffjernelse i 2022, understøttet af en konsekvensana-

lyse og en åben offentlig høring. Meddelelsen nævner, at en certificeringsmekanisme

vil give mere klarhed om kvaliteten af kulstoffjernelser og sikre deres miljømæssige

integritet. Det vil afhjælpe manglen på standardisering af eksisterende rammer og

bidrage til lige vilkår.

Spørgsmålsreference: E-1622/2009.

Side 4/8

kom (2021) 0800 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige kulstofkredsløb

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse

fra Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. I det omfang

Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete lovgivningsmæssige initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i

konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfinansielle, sam-

fundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke i sig selv at berøre forbrugerbeskyttelsesniveauet i Dan-

mark. I det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil

det skulle vurderes, om det vil medføre konsekvenser for beskyttelsesniveauet eller

have andre konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb er den 15. december

2021 sendt i høring i specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspolitik samt §

2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg med

høringsfrist den 7. januar 2022. Der er afgivet i alt 7 høringssvar.

CONCITO (CON) finder det positivt, at arbejdet sættes i gang, og at EU får et system

til verificering af negative udledninger. Videre finder CON det positivt, at der er fokus

på at undgå dobbeltælling af CO

-anvendelse, men mener, at det bør klarlægges, i

hvilken grad carbon farming og lagring af CO

i produkter bidrager til permanente

reduktioner. CON mener, at Danmark skal arbejde for en klar og afgrænset definition

af negative udledninger, hvor det sikres, at kun permanent lagring af CO

opgøres

som negative udledninger. CON finder det afgørende, at en definition af negative

udledninger bør opfylde fire kriterier: (1) CO

fjernes fysisk fra atmosfæren, (2) CO

lagres permanent, (3) alle udslip i hele værdikæden for negative emissioner inklude-

res i balancen, (4) den totale mængde CO

, der fjernes fra atmosfæren er højere end

-udslip i atmosfæren. CON mener, at der frem for certifikater bør arbejdes hen

Side 5/8

kom (2021) 0800 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige kulstofkredsløb

mod en CO

e-afgift,

hvor de enkelte landbrugere vil kunne få ’rabat’, hvis vedkom-

mende reducerer sine udledninger opgjort i et bedriftsregnskab.

Dansk Fjernvarme (DF) støtter overordnet meddelelsen om bæredygtige kulstofcy-

klusser. DF har to kommentarer. For det første finder DF, at det er væsentligt, at

certificeringen og reguleringen af optag anerkender og tager højde for forskellen i

den klimamæssige effekt af værdikæder for CCS og CCU baseret på hhv. fossile

-kilder og biogene/atmosfæriske CO

-kilder. For det andet finder DF det uklart,

om målet om fjernelse af 5 mio. ton CO

årligt fra atmosfæren på side 17 i meddelel-

sen er tænkt som et mål for Direct Air Capture (DAC) alene, eller om det også inklu-

derer BECCS. Såfremt det også inkluderer BECCS, er det

DF’s

opfattelse, at målet

er for lavt og bør hæves, idet mængden på 5 mio. ton CO

e svarer til potentialet fra

DF’s

medlemmer alene.

Danske Maritime (DM) støtter som helhed op om de mange konkrete tiltag og en

hurtig og effektiv implementering af disse. DM ønsker at benytte lejligheden til at

analysere de samlede emissioner fra alle processer og energiomdannelser i kulstof-

fets samlede kredsløb, da dette er væsentligt, når forskellige alternative brændstoffer

skal sammenlignes. DM foreslår, at der udvikles anerkendte internationale ISO-stan-

darder som underliggende og beskrivende for praktisk anvendelse af reguleringen,

da dette er vigtigt for industrien, herunder for at sikre et level playing field ved fortolk-

ning og overholdelse af reguleringen. DM gør opmærksom på, at ift. brændstoffer til

skibe er det ikke tilstrækkeligt at se på drivhusgasemissionerne fra skibet alene. Her

mener DM, at en holistisk tilgang er vigtig, således at emissionerne ved udvinding,

fremstilling, transport, brug og efterbehandling f.eks. røggasrensning, CO

-opsam-

ling o.a. skal afvejes.

Landbrug & Fødevarer (L&F) ser positivt på, at Kommissionen har præsenteret en

retning for kulstoflagring ved at sammentænke naturlige og industrielle løsninger i

nye forretningsmodeller. L&F finder definitionen af carbon farming for restriktiv og

med et for ensidigt fokus på ekstensive landbrugspraksisser. L&F mener, at listen

med eksempler på carbon farming-praksisser bør udvides til også at indeholde in-

tensive landbrugspraksisser. L&F finder det meget interessant, at Kommissionen har

ideer om en understøttelse af det eksisterende private CO

-kreditmarked og en mulig

etablering af et nyt marked for CO

-kreditter, bygget op om de CO

-gevinster land-

mænd bidrager til. Videre finder L&F det positivt, at der etableres en ekspertgruppe

i Kommissionen bestående af nationale eksperter. L&F er positive omkring, at sek-

toren kan være med til at levere bæredygtig biomasse til byggematerialer, og mener,

at det er afgørende, at sektoren godskrives for dette bidrag i relation til LULUCF-

optagsmålene. L&F ser positivt på, at CO

-optag i biokul fra pyrolyse er medtaget

som et virkemiddel. L&F ser frem til præsentation af forslaget om certificering af kul-

stofoptag og finder det afgørende at skabe klarhed og ens spilleregler i relation til

europæisk kulstofoptag.

Side 6/8

kom (2021) 0800 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige kulstofkredsløb

Rådet for Grøn Omstilling (RGO) finder det positivt, at der fokuseres på at øge op-

bygningen af kulstof i landbrugsjord og på landbrugets arealer i øvrigt. RGO er posi-

tive overfor, at bedriftsforvaltere kan belønnes for at øge klimaindsatsen, ud over

hvad der kræves i landbrugsreguleringen, f.eks. gennem offentlige støtteordninger.

RGO har dog nogle forbehold i det omfang, at en del af denne belønning på længere

sigt kommer fra et certificeret marked. RGO mener ikke, at kulstofkreditter bør kunne

anvendes som offset for reduktioner, der er krævet af anden regulering, og dermed

undergraver de helt essentielle reduktionsindsatser i alle brancher og sektorer. RGO

ser et stort potentiale i at erstatte CO

-belastende byggematerialer som beton, tegl

og stål med biologiske.

Økologisk Landsforening (ØL) finder det positivt, at Kommissionen fremhæver, at

EU’s landbrugsstøtte

kan bruges til betaling af landmænd, der driver carbon farming.

ØL finder det vigtigt, at der sker en omlægning af EU’s landbrugsstøtte

fra støtte til

fødevareproduktion til betaling af fælles goder. ØL fraråder, at

CAP’en kan suppleres

med indtægter fra salg af certifikater. ØL mener, at der skal være et overskud fra

lagring i jord før, at det er muligt at nå neutralitet i landbrugssektoren, samtidigt med,

at der sælges certifikater fra carbon farming. Videre mener ØL, at salg af certifikater

kræver mere viden, en ny præcis opgørelse, samt nyt overvågnings-, kontrol-, sank-

tions- og erstatningssystem end betaling for kulstofpositiv adfærd via landbrugsstøt-

ten. ØL mener, at betaling til landmanden for at lagre kulstof i jorden principielt burde

være en midlertidig løsning indtil, der er opstillet et velfungerende CO

-afgiftssystem.

Ørsted (ØR) finder det væsentligt, at reguleringen af bæredygtige kulstofcyklusser

bidrager til reduktion af fossile CO

-emissioner. ØR mener, at bæredygtige, biogene

-kilder spiller en central rolle på vejen mod klimaneutralitet gennem både CCU

og CCS. Samtidig vurderer ØR, at bæredygtig CO

bliver en knap ressource i frem-

tiden, i takt med at anvendelsen af fossile brændsler skal udfases. ØR vurderer, at

der kan være specifikke situationer, hvor CCS af CO

fra fossile kilder kan være

nødvendigt, og CCU fra fossile kilder kan forsvares på kort sigt. ØR finder det dog

altafgørende, at definitionen af

’unavoidable’

begrænses mest muligt, og der ikke er

indirekte incitament til at opretholde produktionen. ØR finder det positivt, at blue car-

bon er indtænkt allerede nu, og mener, at yderligere fokus bør være på, hvordan

storskala projekter implementeres i Europa.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der synes generelt at være forståelse blandt medlemslandene om nødvendigheden

af en retning for CO

-optags rolle på kort og lang sigt. Der er dog ikke kendskab til

andre landes holdninger til meddelelsen.

Side 7/8

kom (2021) 0800 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om bæredygtige kulstofkredsløb

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om bæredygtige kulstofkredsløb vel-

kommen. Regeringen ønsker en ambitiøs og omkostningseffektiv klimaindsats i EU,

der kan realisere EU’s

klimamål for 2030 på mindst 55 pct. reduktioner i forhold til

1990-niveauet samt drive den grønne omstilling i både Danmark og hele EU mod

klimaneutralitet i senest 2050.

Regeringen støtter, at Kommissionen ønsker, at der udvikles en robust og transpa-

rent lovgivningsramme for certificering af CO

-optag, og at der skal ske en større

integration af CO

-optag fra teknologiske og naturbaserede løsninger

i EU’s klima-

politik for på den måde at tilskynde til udviklingen og udbredelsen. Regeringen finder

det vigtigt, at lovgivningsrammen for certificering ikke kun inkluderer CO

-optag, men

også kommer til at inkludere reduktioner af hensyn til planlagte danske udlednings-

reducerende tiltag. Regeringen finder det ligeledes positivt, at der lægges op til, at

biobaserede materialer og materialer baseret på indfanget kulstof (CCU) både skal

erstatte fossilt kulstof og fungere som kulstoflagring, hvilket bl.a. vil blive fremmet

gennem EU’s produktregulering.

Regeringen ser gerne, at negative udledningsteknologier inkluderes i kvotehandels-

systemet for effektivt at skabe økonomiske incitamenter for implementering og vide-

reudvikling af teknologier. Dertil mener regeringen, at certificering af CO

-optag yder-

ligere kan være udgangspunktet for nye ordninger, der øger incitamenterne til optag

og lagring af CO

for landmænd og skovejere. Certificeringsordningerne bør dog

gerne ses i sammenhæng med de overordnede målsætninger for reduktion af driv-

husgasudledninger både nationalt og i EU.

I relation til meddelelsen lægger regeringen

stor vægt på, at EU’s Landbrugspolitik i

øget omfang kan understøtte EU-målsætninger i forhold til klima gennem målrettede

tiltag. Regeringen lægger desuden stor vægt på at kunne anvende landbrugsbud-

gettet til væsentlige frivillige og obligatoriske indsatser på klimaområdet. Herunder at

landbrugsstøtte kan anvendes til at understøtte medlemsstaternes indsatser i forhold

til centrale EU-regler som eventuelle EU-krav til reduktion af drivhusgasudledninger.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 8/8