Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Center
Center for Global
Klimahandling
Team
Klimaneutralt EU
Dato
08 februar 2021
J nr.
2022 - 759
Henstilling om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet
KOM (2021) 801
Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg og Be-
skæftigelsesudvalget.
1. Resumé
Europa-Kommissionen har den 15. december 2021 offentliggjort et forslag til henstil-
ling om sikring af en retfærdig omstilling på vej mod klimaneutralitet. Henstillingen
har fokus på, hvordan medlemslandene kan afbøde de økonomiske og sociale kon-
sekvenser ved den grønne omstilling og frem mod 2050 skabe to millioner nye job
inden for sektorer, som bidrager til den grønne omstilling. Henstillingen indeholder
en række forslag fra Kommissionen om forskellige tiltag, hvis formål er at afbøde de
negative konsekvenser for arbejdstagere, herunder bl.a. opkvalificering og kompe-
tenceudvikling hos arbejdstagerne, således at de har kompetencerne til at varetage
nye job opstået som følge af den grønne omstilling.
Henstillingen medfører i sig selv ikke lovgivningsmæssige og økonomiske konse-
kvenser.
Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om sikring af en retfærdig omstilling
på vej mod klimaneutralitet velkommen og ønsker en retfærdig klimaindsats i EU,
hvor sociale udfordringer ved den grønne omstilling imødekommes. Regeringen fin-
der det positivt, at der i henstillingen oplistes en række politiske initiativer, som un-
derstøtter, at de sociale udfordringer ved den grønne omstilling adresseres. Det er
derudover vigtigt, at hvert enkelt medlemsland kan vælge at anvende tiltag, som
adresserer deres landespecifikke problemer inden for den nationale lovgivning.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen offentliggjorde den 15. december 2021 et forslag til henstil-
ling om sikring af en retfærdig omstilling på vej mod klimaneutralitet, KOM (2021)
801. Forslaget blev oversendt til Rådet i dansk sprogversion d. 18. januar 2022. For-
slaget skal vedtages af Rådet i henhold til TEUF artikel 292.
Side 1/7