Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0802 Bilag 1
Offentligt
2529880_0001.png
EU-Kommissionens udspil til revision af
Bygningsdirektivet af 15.12.2021
Kommentarer
Forfattere: Søren Dyck-Madsen, CONCITO, Camilla Damsø Pedersen, CONCITO og Christian Jarby, Rådet for
Grøn Omstilling
Disse kommentarer er udarbejdet som en del af projektet ”Bygninger og Grøn Omstilling”.
Udgivet den 28.1.2022
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Indhold
1.
2.
3.
4.
Indledning .................................................................................................................................... 4
Formålet med at opføre bygninger ............................................................................................... 4
Regulering af bygninger skal understøtte formålet med bygningerne .......................................... 5
Ønskelige principper for regulering af bygninger i EPBD .............................................................. 5
KOMMENTARER TIL BYGNINGSDIREKTIVETS FREMLAGTE REGULERING PÅ DELOMRÅDER......... 8
5. Bygningers energibehov kan ikke reguleres som enkeltstående øer, men må reguleres i samspil
med hele energisystemet ..................................................................................................................... 8
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
13.
14.
15.
Kun egenproduktion af VE, som forbruges samtidig, bør regnes som EE .................................... 10
Bygninger skal være energieffektive med lavt maksimalt behov for energieffekt ....................... 10
Klimapåvirkningen fra byggematerialer skal reguleres ................................................................ 11
Forbud mod anvendelse af fossile brændsler i bygninger............................................................. 13
Biomasse og biogas er kun delvist klimaneutrale .................................................................... 14
Der skal fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer efter endt brug af bygning 14
Krav til lang holdbarhed og fleksibilitet i anvendelse af bygninger .......................................... 16
Krav til opgradering af eksisterende bygninger ved renovering .............................................. 16
Bygningers fleksibilitet og intelligente funktion skal fremmes ................................................. 17
Bygninger skal oplade en stor del af transporten .................................................................... 18
DETALJERET GENNEMGANG AF DE ENKELTE ARTIKLER I BYGNINGSDIREKTIVET ....................... 19
Article 1 – Subject matter ................................................................................................................... 19
Article 2 – Definitions ......................................................................................................................... 20
Article 3 – National building renovation plan ...................................................................................... 24
Article 4 – Adoption of a methodology for calculation the energy performance of buildings .............. 26
Article 5 – Setting of minimum energy performance requirements .................................................... 26
Article 6 – Calculation of cost-optimal levels of minimum energy performance requirements ........... 26
Article 7 – New buildings .....................................................................................................................27
Article 8 - Existing buildings ............................................................................................................... 28
Article 9 – Minimum energy performance standards .......................................................................... 29
Article 10 – Renovation passport ......................................................................................................... 31
Article 11 – Technical building systems ................................................................................................ 31
Article 12 – Infrastructure for sustainable mobility .............................................................................. 33
Article 13 – Smart readiness of buildings and energy system integration.............................................35
Article 14 – Data exchange ................................................................................................................. 36
2
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Tidligere Article 9 – Nearly zero energy buildings ................................................................................ 37
Article 15 – Financial incentives and market barriers .......................................................................... 38
Article 16 – Energy performance certificates ...................................................................................... 40
Article 17 – Issue of energy performance certificates .......................................................................... 43
Article 18 – Display of energy performance certificates ...................................................................... 43
Article 19 – Databases for energy performance of buildings ............................................................... 43
Article 20 – Inspections....................................................................................................................... 44
Article 21 – Reports on the inspection of heating, ventilation and air-conditioning systems ............... 45
Article 22 – Independent experts ........................................................................................................ 45
Article 23 – Certification of building prfessionals ................................................................................ 45
Article 24 – Independent control systems........................................................................................... 45
Article 25– Review .............................................................................................................................. 45
Article 26 – Information...................................................................................................................... 46
Article 27 – Consultation..................................................................................................................... 46
Article 28 – Adaption of Annex 1 to technical progress ....................................................................... 47
Article 29 – Exercise of the delegation ................................................................................................ 47
Annex 1 – Common general framework for the calculation of energy performance of buildings ........ 47
Annex II – Template for the national building renovation plans .......................................................... 50
Annex III – Requirements for new and renovated zero-emission buildings and calculation of life-cycle
global warming potential (GWP) ........................................................................................................ 50
Annex IV – Common general framework for rating the smart readiness of buildings .......................... 52
Annex V – Template for energy performance certifikates................................................................... 52
Annex VI – Independent control system for energy performance certificates ......................................53
Annex VII – Comparative methodology framework to identify cost-optimal levels of energy
performance requirements for buildings and building elements......................................................... 54
FORSLAG TIL NYE NØDVENDIGE ARTIKLER OG BILAG I EPBD ....................................................... 55
Ny: Article 6a – Calculation of cost-optimal levels of minimum climate performance requirements .. 55
Ny: Article 7a – Minimum climate performance standards of new buildings ....................................... 56
Ny: Article 9a – Minimum climate performance ..................................................................................57
Ny: Annex Ia – Common general framework for the calculation of climate performance of buildings 58
3
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0004.png
1. Indledning
EU har hævet sit klimamål for 2030 til mindst 55 % reduktion af CO2-udledningerne (i forhold til
1990).
Som led i opnåelsen af dette mål er det nødvendigt at tilvejebringe virkemidler i form af en justering
af en lang række direktiver, som har betydning for en reduktion af klimapåvirkningen fra en række
klimapåvirkende sektorer i EU.
Den første ”pakke” af forslag til revisioner og opstramninger af direktiver blev fremlagt i juli 2021.
Næste ”pakke 2” er fremlagt den 15.12.2021, og omfatter en
revision af Direktivet om bygningers
energimæssige ydeevne,
i daglig tale kaldet Bygningsdirektivet, forkortet som EPBD.
Som led i projektet ”Bygninger og Grøn Omstilling” gives her en række overordnede og mere
detaljerede kommentarer til det udspil, som EU-Kommissionen har fremlagt.
Med kommentarerne søges både at kommentere på kvaliteten af det fremlagte udspil i forhold til at
være på forkant med den udvidede rolle, som bygninger har, og fortsat vil have. Både i forhold til at
være et vigtigt led i energisystemerne, at være storforbruger af ressourcer til byggematerialer, at
levere energi til transporten og at skabe bygninger, som med høj kvalitet og lang holdbarhed skal
sikre sunde og produktivitetsfremmende bygninger til de mange formål, som bygninger skal opfylde.
Kommentarerne i dette notat vil endvidere fokusere på det fremlagte direktivs fokus på en forøget
renovering og energi- og klimamæssig forbedring af eksisterende bygninger, hvor en kraftigt øget
indsats vurderes nødvendig af Kommissionen for at understøtte det overordnede ”55 % mål”. Sidst i
Kommentarer finder man en detaljeret gennemgang af de enkelte artikler i direktivet.
2. Formålet med at opføre bygninger
Bygningers energiforbrug og eventuelle egen energiproduktion er en integreret del af det/de
energisystemer, som de er tilknyttet. Bygninger kan således indrettes, så de fleksibelt understøtter
lokale, regionale eller nationale energisystemer, der er baseret på vedvarende energiproduktion,
bedst muligt.
Bygninger forventes fremadrettet også at skulle levere eller måske rettere at skulle videregive en del
af den elektriske energi, som skal drive et kommende omfattende transportbehov baseret på
elektrificering.
Bygninger bruger både energi og har en betydelig klimapåvirkning fra den energi, der anvendes til
opførelsen, den energi, som anvendes til drift, den energi, der anvendes til eventuel nedtagning, og
især den energi og indlejrede klimapåvirkning, som anvendes til produktionen af byggematerialer.
Bygninger opføres og driftes for at give optimale muligheder for opfyldelse af behov. Bygningers
optimale funktion skal derfor ses i forhold til deres evne til at opfylde ovennævnte behov, hvilket især
inkluderer krav om optimalt indeklima.
4
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
3. Regulering af bygninger skal understøtte formålet med bygningerne
Reguleringen af bygningernes energimæssige forhold og deres klimapåvirkning skal derfor
understøtte et optimeret samspil med bygningernes omverden i form af energisystemerne, behovet
for levering af el til elektrificeret transport, den indlejrede energi og klimapåvirkning i bygningens
anvendte byggematerialer, den anvendelsesoptimerede levering af et sundt og
produktivitetsfremmende indeklima og byggematerialernes genanvendelighed ved endt brug efter
meget lang tid.
Samtidig skal bygningernes ressourceforbrug inkl. energiforbrug og negative klimapåvirkninger
mindskes så meget som muligt gennem en målrettet og effektiv fælles regulering i EU.
4. Ønskelige principper for regulering af bygninger i EPBD
For at sikre, at Bygningsdirektivet fremmer en ønskelig udvikling på bygningsområdet er det
nødvendigt at fastlægge en række principper for regulering af bygninger, som understøtter en samlet
grøn omstilling af både bygninger og det omliggende samfund, som de indgår i. Følgende
grundlæggende principper er ønskelige:
Energibehovet til forsyning af bygninger med varme, køling, varmt vand og elektricitet har en
væsentlig betydning for, hvor meget vedvarende energi, der skal produceres, samt for
hvornår denne vedvarende energi skal produceres. Jo lavere energibehovet er til forsyning af
bygninger, jo lettere og billigere kan den grønne omstilling foretages. Der skal derfor fortsat
stilles krav til lavt energibehov.
Det er vigtigt reducere energiforbruget og klimapåvirkningen knyttet til produktionen af
byggematerialer gennem krav til bygningens samlede klimapåvirkning
De ressourcer, som samlet medgår til opførelse af en bygning, skal søges reduceret gennem
optimeret designproces. Desuden skal der anvendes materialer, som minimerer forbruget af
knappe ressourcer. Der skal fokuseres på forberedelse for genbrug eller genanvendelse af
indbyggede ressourcer i byggematerialerne. Endvidere skal det sikres, at bygningen får en
lang holdbarhed, og at eventuelle behov for nye materialer i levetiden minimeres. De enkelte
byggematerialers ressourceforbrug reguleres bedst gennem skærpelse af og opstilling af nye
krav til byggematerialer i medfør af ECO-design direktivet. Og ved at understøtte stigende
krav til Cirkulær ressourceøkonomi for byggematerialerne evt. gennem målrettede initiativer
andre steder end i Bygningsdirektivet.
Byggepladsens energi- og materialebehov og -spild skal på sigt reguleres sammen med
bygningen, da mange af løsningerne til et reduceret energibehov og mindsket materialespild
skal findes i planlægningen af bygningens udformning, dens konstruktionsprincipper og dens
anvendelse af byggematerialer.
Bygninger er en integreret del af det samlede energisystem. Bygningers forsyning af
vedvarende energi skal derfor ses i forhold til VE-direktivets krav til anvendelse af reelle VE-
5
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
teknologier i de enkelte landes samlede energisystemer.
Bygningers maksimale energieffektbehov er helt afgørende for, hvor omfattende de
energisystemer, som leverer energi til bygningerne skal dimensioneres, samt hvor meget
spidseffekt, der i givet fald skal kunne leveres. En fremadrettet regulering må derfor også
påbegynde at stille krav til det maksimale effektbehov, som bygninger må have i forhold til
opvarmning, køling og varmt vand, samt el til faste installationer.
Produktion af vedvarende energi på bygninger skal medregnes som produktion i forhold til at
nå VE-målene i VE-direktivet. Kun produktion af VE på bygningen eller matriklen, som
forbruges i samme øjeblik, må medtælles som EE og derfor fratrækkes i både opfyldelsen af
det maksimale energibehov og i krav om maksimal effektbehov til bygningen.
Bygninger kan ved fornuftig anvendelse og muligheder for energimæssig fleksibilitet
understøtte både de overordnede energisystemers evne til at levere den efterspurgte
mængde energi på det efterspurgte tidspunkt. Dette skal understøttes mest muligt gennem
krav om intelligens, flytbarhed og tredjepartsadgang m.v.
I et energisystem, som i stigende grad vil bygge på reelle vedvarende energiformer som sol,
vind, geotermi m.v. vil tidspunkterne for forbrug i forhold til produktionen i langt højere grad
end i dag, blive afgørende for en omkostningseffektiv grøn omstilling. Energi produceret på
bygningen om sommeren må f.eks. ikke kunne medføre, at krav til reduktion af bygningens
energimæssige varmebehov uden for sommerperioden eller bygningens maksimale
effektbehov for energi m.v. bliver reduceret.
Der skal stilles krav til, at eksisterende bygninger renoveres inden for en bestemt tidsramme
f.eks. ved salg eller udlejning. Dette med henblik på at opnå et lavere energibehov – og et
lavere maksimalt energieffekt-behov, samt for at undgå en for høj grad af nedrivning og byg
nyt. Der skal ved opstilling af krav - udover nødvendig investering i renovering og værdi af
sparet energibehov - tages hensyn til indlejret energi og klimaeffekt af den nødvendige
anvendelse af byggematerialer ved renovering, værdien af opnåelse af et bedre indeklima og
en øgning af bygningens samlede levetid gennem tidssvarende vedligeholdelse og
renovering.
Under iagttagelse af alle de ovenstående formål skal det sikres, at bygningens anvendelighed
(i form af maksimering af anvendelse på mindre areal, samt levering af et godt og
produktivitetsfremmende indeklima), sikres yderligere under hensyn til et fortsat lavt
energibehov og lavt maksimal energieffektbehov.
Det skal sikres, at bygningers rolle som videreformidler af elektrisk energi til transportformål
gøres lettere og enklere bl.a. gennem krav til bygningers medvirken til den samlede
opladningsinfrastruktur - uden at dette svækker de øvrige nødvendige krav til bygningerne.
6
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Forbedret social sammenhængskraft reducerer generelt behovet for private boligarealer,
hvilket samlet kan reducere bygningers energibehov pr funktion og klimapåvirkning. Det skal
derfor sikres, at den sociale bæredygtighed i byggeriet indtænkes og forbedres. Dette gælder
både reduktion af omkostninger ved at bo i en bolig, reduktion af energifattigdom i
eksisterende bygninger, samt at der indtænkes forbedrede sociale funktioner, som f.eks.
naturlige mødesteder ind i både planlægning af den enkelte bygning, men også i samspillet
mellem bygninger og funktioner i lokalområdet og byen generelt.
7
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
KOMMENTARER TIL BYGNINGSDIREKTIVETS FREMLAGTE REGULERING
PÅ DELOMRÅDER
På en række områder er den fremlagte revision af Bygningsdirektivet i tråd med formålene, som
beskrevet i kapitel 4 i denne kommentar.
Desværre er der også en alt for lang række af de ovennævnte reguleringshensyn af bygninger, som
enten ikke er omfattet af forslaget til revision af Bygningsdirektivet – eller som faktisk direkte
modarbejder en optimal funktion af bygninger i EU under hensyn til anvendelighed, energibehov og
klimapåvirkning.
I de følgende afsnit gennemgås en række principper og krav i det fremlagte bygningsdirektiv, og
hensigtsmæssigheden af disse vurderes op mod opfyldelsen af de overordnede reguleringsbehov.
5. Bygningers energibehov kan ikke reguleres som enkeltstående øer,
men må reguleres i samspil med hele energisystemet
Bygninger er ikke enkeltstående øer, som kan reguleres, uden at medtage en optimeret
sammenhæng mellem bygningens generelle opfyldelse af funktionsbehov, de byggematerialer, som
bygningen opføres af, og det intelligente samspil med de energisystemer, som bygningen er tilsluttet.
Desværre lægger udspillet fra EU-Kommissionen til et revideret EPBD op til i høj grad at regulere
bygninger, som om de var enkeltstående øer – afskåret fra samspil med de energiforsyningssystemer,
som de er tilsluttet.
Dette ses især ved, at udspillet lægger meget vægt på, at hver eneste bygning fremadrettet skal
defineres som værende klimaneutral frem mod 2050.Detbetyder, at den skal være energieffektiv og
forsynes udelukkende gennem tilstrækkelig produktion af vedvarende energi på selve bygningen eller
dennes matrikel eller i tilknyttede fjernvarmesystemer, så denne VE på årsbasis mindst dækker
bygningens energibehov.
Denne bygnings-ø-tankegang, som præger revisionen af EPBD skal justeres, så energieffektive
bygningers energibehov som udgangspunkt både kan komme fra on-site vedvarende
energiproduktion i det omfang, der er fuldt sammenfald mellem forbrug og produktion, og ellers kan
leveres til bygningen gennem stadigt mere vedvarende energibaserede forsyningssystemer uden
begrænsninger.
Herved kan den krævede mængde produktion af energi fra vedvarende kilder reguleres gennem VE-
direktivet, hvor det giver meget mere mening at regulere de samlede nationale krav til produktion af
vedvarende energi, end i Bygningsdirektivet.
I praksis vil Kommissionens forslag til en bygnings-ø-tankegang kun være muligt ved fritbeliggende
bygninger, hvor der er plads til vedvarende energi produktion. Og selv med denne placering vil der
være store problemer med Kommissionens årsgennemsnitstankegang, da det jo under alle
omstændigheder bliver de omliggende energisystemer, der skal sikre, at vedvarende energi
8
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
produceret on-site, typisk om sommeren, kan medregnes til opvarmning af samme bygning, typisk
om vinteren.
Hertil kommer, at der næppe vil være plads til en så omfattende vedvarende energiproduktion på eller
ved nye bygninger, når der er tale om bare lidt tættere bebyggelse.
Desuden er den tilgængelige plads på og ved bygninger begrænset. Det betyder, at jo mere af denne
plads, der påtvinges fyldt med vedvarende energianlæg jo dårlige bliver muligheder for at benytte
denne plads til at øge bygningernes sociale bæredygtighed ved f.eks. at udnytte disse arealer til
rekreative områder – eller regnvandsforsinkende elementer som grønne tage.
Her er det positivt, at on-site kravet lempes, så den vedvarende energi også kan produceres i et
energieffektivt fjernvarmesystem og leveres til bygningen. Dette vil være tilfældet i mange tættere
bebyggelser og byer, hvorved tilgængelige omgivelsesvarme, spildvarme eller geotermisk varme kan
udnyttes til opvarmning af bygninger – og lavtemperatur procesformål.
Fjernvarmen
er i dag under udvikling væk fra teknologier, som omfatter afbrænding. Den nødvendige
elektrificering af fjernvarmens varmeproduktion fra vedvarende energikilder kræver tilført elektricitet
fra omkostningseffektive store anlæg på land eller på havet med vindmøller eller store solcelleparker
på land for at blive omkostningseffektiv.
Dette skal naturligvis kunne medregnes, og peger mod i definitionen af ”Zero-emission buildings” at
fjerne alle begrænsninger for, hvor den nødvendige vedvarende energi må komme fra til at dække det
lille energibehov, som nye bygninger har.
Bygninger uden for fjernvarmesystemer
skal fremadrettet opvarmes gennem elektrisk baserede
individuelle varmepumper. Det er således ikke nok at acceptere varme leveret fra tilknyttede
fjernvarmesystemer på lige fod med on-site produktion. Også elektricitet produceret fra vedvarende
energikilder skal kunne medtælles som leveret vedvarende energi til bygninger på lige fod med on-
site el-produktion. Kun herved understøttes en omkostningseffektiv omstilling af det samlede
energisystem, da udbygning med store enheder (vindmøller og solceller) i det samlede el-system til
levering af for vedvarende energi til bygninger er langt billigere pr produceret energienhed end små
enheder på hver enkelt bygning.
Endvidere vil bygningers potentiale for fleksibilitet i forhold til el-systemet ikke blive anvendt ved den
bygning-ø-tankegang, som synes at ligge til grund for Kommissionens udspil.
En beregning, som tager udgangspunkt i samfundsøkonomiske og privatøkonomiske analyser af,
hvor den nødvendige vedvarende energiproduktion bedst og billigst placeres – set i forhold til de
enkelte landes faktiske potentialer, vil formentlig pege på, at det vil være betydeligt fordyrende (hvis
overhovedet muligt) at gennemføre Kommissionens forslag om en ø-tilgang til den energimæssige
regulering af bygninger.
Udvidelsen af on-site kravet til også at omfatte energifællesskaber forventes ikke at flytte noget
særligt, da udbredelsen af energifællesskaber udover den enkelte matrikel fortsat forventes at være
meget begrænset. Udvidelsen kan således slet ikke erstatte nødvendigheden af at regulere
bygningers energiforbrug som en del af det samlede energisystem.
9
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
6. Kun egenproduktion af VE, som forbruges samtidig, bør regnes som
EE
Kommissionens udspil lægger betydelig vægt på, at bygninger via on-site vedvarende energianlæg
skal kunne producere deres eget forbrug regnet i primærenergi, plus endvidere også den potentielt
nyttiggjorte omgivelsesvarme.
Med udspillets indbyggede model for opgørelse af ”zero-emission buildings” fastholder
Kommissionen en årsnetto-model. Dvs. at al produktion fra on-site VE-anlæg på årsbasis mindst skal
svare til den energi, som bygningen forventes at skulle bruge på årsbasis.
Denne årsnetto-model er for længst forladt i Danmark med hensyn til afregning af tariffer og afgifter
for egen produceret sol-el. For i praksis er der betydelige forskelle mellem, hvornår den vedvarende
energi produceres on-site og, hvornår der er brug for energi til driften af bygningen.
Hvis ikke dette hensyn medtages i reguleringen i EPBD og i definitionen af bygningers
klimavenlighed, så vil der ikke ske en balancering mellem produktion og forbrug, hvorefter denne
balancering er lagt ud til de omliggende energisystemer. En sådan balancering for hver enkelt
bygning vil kræve betydeligt større indsatser og spidslastbalancer i energisystemet, end hvis det sker
for alle bygningerne samlet, som er tilknyttet det pågældende energisystem.
Det står således klart, at den medregning af vedvarende energiproduktion på bygningen, som kan
tælle på lige fod med en yderligere investering i energieffektivitet af bygningen, kun bør omfatte den
ofte lille del af VE-produktionen, som er fuldt sammenfaldende med forbruget i bygningen.
Overskydende VE-produktion on-site må eksporteres til energisystemet – og således bidrage til den
nationale opfyldelse i VE-direktivet. Og den nødvendige importerede energi, når bygningens egne
VE-systemer ikke producerer, må medregnes i bygningens energibehov.
Ellers vil det ikke være en hensigtsmæssig måde at regulere på.
7. Bygninger skal være energieffektive med lavt maksimalt behov for
energieffekt
Udkastet til revideret EPBD regulerer fortsat fortrinsvis det årlige maksimale energibehov for nye
bygninger. Og som noget nyt sætter det også krav til eksisterende bygningers energibehov set på
årsplan. Dette gøres ved at stille krav til forbedring af de energimæssigt dårligste eksisterende
bygninger, der anvendes til beboelse, efter deres energimærkning efter et bestemt år. Dette er
positivt.
Makismalt driftsenergibehov på årsbasis:
Gennem mange år har bygningers energiforbrug på årsbasis fordelt pr m
2
opvarmet areal været
reguleret stadig strammere.
Dette er også reguleret i det nuværende bygningsdirektiv og må nødvendigvis være et helt centralt
element også i det kommende reviderede bygningsdirektiv. Et lavt årligt energibehov i bygninger
10
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
mindsker behovet for at producere denne energi og mindsker derfor de miljøpåvirkninger og andre
gener, som produktion og produktionsanlæg, samt tilhørende transmission, distribution og
balancering af energien kræver.
Sammenkædningen i udkastet til revideret EPBD mellem krav til lavt energibehov og krav om, at al
den tilbageværende nødvendige energi skal leveres fra on-site vedvarende energianlæg – på
bygningen eller matriklen (eller nearby gennem tilknyttet fjernvarme - eller fjernkølesystem) – er ikke
hensigtsmæssig og formentlig ganske omkostningstungt at opfylde.
Maksimalt energieffektbehov især fokuseret på tidspunkter, hvor levering af energi fra
energisystemet eller gennem energinettene er vanskelig, skal omfattes af regulering.
Udover maksimumskrav til det årlige energibehov i bygninger, så er der stigende behov for også at
sætte begrænsning på, hvor stor en energieffekt en bygning må have behov for. En sådan overgrænse
for energieffektbehovet vil mindske behovet for de omgivende energisystemers kapacitet til
fremførelse af den nødvendige energi til bygningen.
Isoleringskrav er et virksomt virkemiddel til at sænke maksimal effektbehovet for opvarmning om
vinteren, samt kan være med til at sænke maksimaleffektbehovet også for køling.
On-site produktion af vedvarende energi – eller via fjernkølingssystemer - kan give et betydeligt
bidrag til at sænke maksimaleffektbehovet for energi til køling i de varme dele af EU, via en god
samtidighed mellem produktion af el ved udnyttelse af solindfald og forbrug af energi til køleformål.
On-site produktion af vedvarende energi ved udnyttelse af solindfald har ret lille sammenfald mellem
produktionstidspunkt og forbrugstidspunkt af energi til opvarmningsformål. Her skal hele kapaciteten
til balancering mellem produceret sommerenergi og forbrugt vinterenergi stort set forefindes i de
omgivende energinet – uanset om der forefindes solbaserede anlæg til produktion af vedvarende
energi på bygningen eller matriklen.
Der er således brug for at opstille krav til maksimalt effektbehov for energi, der skal tilføres
bygningen, afhængigt af klimazone.
Dette krav opfyldes ikke med udspillet til revideret EPBD.
8. Klimapåvirkningen fra byggematerialer skal reguleres
En bygnings klimapåvirkning kommer i høj grad fra anvendelsen af byggematerialer. For
energieffektive bygninger udgør klimapåvirkningen fra anvendte byggematerialer over en 50 års
funktionsperiode oftest en større andel end både opførelse, drift og efterfølgende renovering eller
nedtagning.
En række af EU’s medlemslande har iværksat initiativer, som på sigt skal sikre, at klimapåvirkningen
fra byggematerialer medregnes i reguleringen af bygningers klimapåvirkning.
De fleste af disse lande er startet med at forsøge at få fastlagt grunddata for, hvor meget CO
2
e de
enkelte byggematerialer faktisk udleder, så beregningerne af klimaeffekten kan foregå på et oplyst
ensartet grundlag, som giver anledning til en reguleringsindsats.
11
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
De fleste af landene er også gået i gang med eller har allerede udviklet metoder til beregning af
klimapåvirkningen gennem nationale LCA-beregnere.
Sådanne beregninger flugter fint med det nye element i udkastet til revideret EPBD med beregning af
GWP i artikel 6, stk. 2.
Så vidt vides er det kun Holland og Frankrig, der udover Danmark er gået skridtet videre og har med
den politiske vedtagelse af Strategi for Bæredygtige Bygninger fastlagt kravværdier for maksimal
udslip af CO2e fra nye bygninger regnet i CO2e/m
2
/år over en 50 års periode. Kravene er stillet med
mulighed for, at data for udledning fra byggematerialerne kan fastsættes fra byggematerialernes
EPD’er eller ved anvendelse af generiske værdier taget fra den tyske database ”Ökobau”.
Enhver definition i EPBD af ”klimaneutrale bygninger” eller ”Zero Carbon Buildings” skal derfor
nødvendigvis medtage klimapåvirkningerne fra brugen af byggematerialer, herunder også for
materialer og ressourcer brugt til eventuelle on-site energiproducerende anlæg, til opførelse og
vedligehold af bygningen på lige fod med klimapåvirkningen fra driftsenergiforbruget over en 50
års periode.
Også klimapåvirkningen fra forbruget af energi og spild af byggematerialer på byggepladsen ved
opførelsen eller renoveringen af bygningen, bør medregnes i klimpåvirkningen og således også
medtages i definitionen af en ”Klimaneutral bygning”.
Desværre har Kommissionen ikke taget skridtet videre med f.eks. at indsætte et afsnit, hvor der
bedes om en delegation til at udfærdige de nødvendige byggematerialedatabaser, regler for hvilke
bygningsdele og faser i LCA, som skal medregnes, muligheder for at differentiere CO2-krav på
forskellige bygningsformål, og udspil til maksimale krav til CO2e/m
2
/år for nye bygninger i EU –
fordelt på klimazoner.
Danske foreløbige erfaringer med at definere et grundlag for opstilling af krav til bygningens samlede
klimapåvirkning i CO2e/m
2
/år regnet over en 50 års periode er ikke let for bygninger med særlige
behov. Overvejelserne går f.eks. på, hvordan man kravsætter bygninger med naturligt behov for højt
til loftet, bygninger med krav til kraftige mure f.eks. på grund af reduktion af rystelser fra produktion
eller reduktion af udefrakommende rystelser ved museer. Bygninger med små lejligheder og kollegier
har større forbrug af brandmure; hvordan skal dette medregnes. Museer har en tendens til at blive
nedbygget i jorden; skal dette fortsat kunne ske? Og hvordan skal forholdet være mellem
parkeringsarealer i niveau og parkeringsarealer i parkeringskælder eller parkeringshus?
Der mangler klare svar på dette i udkastet til et revideret EPBD. Ii første omgang måske blot med
angivelse af en forpligtelse og bemyndigelse til Kommissionen gennem en delegeret retsakt at få
fastlagt sådanne beregningsomfang for, hvilke bygningselementer som skal medtages i en LCA, samt
fastlagt en metode for, hvordan de mange typer af særlige bygninger skal håndteres under et
fremtidigt loft for CO2e/m
2
/år
Heller ikke Danmark har taget skridtet videre til også at medregne klimapåvirkningen fra forbrug af
nye byggematerialer ved renoveringer – og derved tilskynde til, at mest muligt af de eksisterende
12
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
bygninger bevares ved renovering for herved at reducere klimapåvirkning fra brug af nye
byggematerialer ved renovering.
Et revideret EPBD bør derfor tage hul på en hurtig proces, som skal sikre, at der på
EU-niveau
udvikles både databaser over byggematerialers klimapåvirkning, en standardiseret
beregningsmetode for en bygnings samlede klimapåvirkning, samt opstilling af (nationale) krav
til maksimal klimapåvirkning ved nye bygninger gradueret efter bygningstype og klimazone.
Den igangværende implementering af miljøvaredeklarationer (EPD’er) og muligvis også ved
fremlæggelsen af forslag til revision af Byggevareforordningen – i øjeblikket sat til den 30.3.22 – kan
vise sig at være vigtige skridt på vejen mod et bedre fælles og mere retvisende grundlag for
beregningen af nationale LCA’er.
Det udestår stadig i Danmark at definere, hvilke dele af en bygning og dens omgivelser, som skal
medtages i LCA-beregningen. Det udestår også om byggepladsens energiforbrug og materialespild
skal medregnes, og hvordan krav skal stilles til bygninger med vidt forskellige formål.
Regler for medregning af klimapåvirkning fra byggematerialer ved renoveringer vil på sigt skulle
udarbejdes. Herved kan beslutningsgrundlaget for renoveringsindsatser omfatte
investeringsbehovet, besparelsen i energi (og dermed en reduktion i klimapåvirkningen herfra),
klimapåvirkningen fra byggematerialer til renoveringen, byggepladsen klimapåvirkning og øvrige
fordele ved renovering som forlænget levetid og kvalitet af bygningen, værdien af forbedret
indeklima, forbedret produktivitet, mindsket sygdom osv.
Valg af om en bygning skal renoveres bør dog også ses i lyset af, hvordan en renovering kan forbedre
en bygnings kvalitet, forlænge dens levetid og forøge dens sociale bæredygtighed. Det kan stadig
kunne være en god ide at renovere og forlænge en bygnings levetid, for eksempel i de tilfælde
renoveringen kan medvirke til at bevare en bygning, der alternativt tidligere var blevet revet ned med
spild af byggematerialer til følge. Inddragelsen af viden om klimapåvirkningen fra byggematerialer
skal bruges som værktøj til at vælge materialer i renoveringen med så lav klimabelastning som mulig.
Metoden, som skal udvikles og implementeres, skal så vidt muligt også omfatte klimapåvirkningen fra
byggepladsens brug af energi og spild af byggematerialer samt naturligvis klimapåvirkningen fra de til
bygningen hørende P-pladser m.v.
Der synes således at mangle en hel del fremadrettet rettidig omhu i Kommissionens udspil.
9. Forbud mod anvendelse af fossile brændsler i bygninger
Som noget nyt har det fremlagte udspil i artikel 11 indbygget, at der nu kan opstilles et direkte forbud
mod anvendelse af fossile brændsler til brug i bygninger. Kravet er blot, at et forbud ikke må udgøre
en ubegrundet teknisk handelshindring.
Anvendelse af muligheden for et sådant krav vil kunne reducere samfundets omkostning til udfasning
af olie- og naturgasdreven opvarmning. Det skyldes, at en eventuel kompensationsmulighed (for
dokumenterede urimelige omkostninger) ved et forbud mod anvendelse af disse fossile brændsler i
13
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0014.png
bygninger, kan forventes at være en meget billigere måde end tilskud til at få udfaset de fossile
energiformer hurtigst muligt fra bygningerne.
10.
Biomasse og biogas er kun delvist klimaneutrale
I udspillet til revideret EPBD defineres både biomasse og biogas som 100 % vedvarende energi og
dermed til at have en CO
2
e effekt på 0. Dette er ikke korrekt, og bør grundlæggende rettes i
vedvarende energidirektivet (RED) og derefter videreføres i et revideret EPBD.
Kommissionens forslag til justering af de såkaldte primære energifaktorer i kombination med den
fejlagtige definition af biomasse og biogas som vedvarende energi på lige fod med sol og vind
risikerer således at føre til, at udfasningen af olie og fossil gas til bygningsopvarmning sker ved skift til
især en kraftigt øget lokal og individuel anvendelse af biomasse.
Dette vil være en markant klima- og miljømæssig ringere løsning end enten anvendelse af el i store
varmepumper til opsamling af omgivelsesvarme, spildvarme, geotermisk varme i kollektive
fjernvarmenet, og anvendelse af individuelle varmepumper, hvor varmetætheden er for lille til
fjernvarme.
For at forhindre et øget forbrug af biomasse/biogas til afbrænding bør medlemslandene kunne
anvende den i Artikel 11 nye beføjelse til medlemslandene til at regulere, hvilke brændsler, der
anvendes, gennem egentlige forbud mod eller krav til effektivitet af biobaserede brændsler.
For at sikre en optimal fordeling mellem bygninger opvarmet med fjernvarme og bygninger opvarmet
med individuelle varmepumper, og dermed undgå biomasse, må det som minimum sikres, at
medlemslandene fortsat kan fastlægge vægtningsfaktorer i stedet for direkte primærenergifaktorer
1
.
Dette for at sikre, at nye bygninger eller bygninger, hvor olie og fossil gasforbrug udfases på lige
vilkår, kan konverteres til enten fjernvarme eller individuelle varmepumper.
Optimalt ville dog være, hvis EPBD i stort set alle tilfælde, hvor det er muligt, fastsætter regler og
beregningsmetoder, som sikrer, at en stærkt elektrificeret fjernvarme med udnyttelse af
omgivelsesvarme, udnyttelse af spildvarme og brug af geotermisk varme m.v. eller individuelle
varmepumper udgjorde de varmekilder i EU, som kunne vælges imellem ved nybyggeri eller ved
konvertering af bygninger væk fra olie og fossil gas.
11.
Der skal fokus på genbrug og genanvendelse af byggematerialer
efter endt brug af bygning
Cirkulær ressourceøkonomi er i fokus i medlemslandene og har stor bevågenhed i Kommissionen.
1
Fastlæggelse af primære energifaktorer tager kun hensyn til den anvendte energi til at producere en enhed
brugbar energi. Udspillet til EPBD giver derfor i lighed med det nugældende direktiv fortsat mulighed for, at f.eks.
de gode energisystemmæssige egenskaber, som anvendelse af fjernvarmesystemer giver, medtænkes i en
fastsættelse af vægtningsfaktorer i stedet for primærenergifaktorer.
14
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0015.png
Det kan derfor undre, at der ikke er indsat en særskilt artikel i dette udkast til revideret EPBD, der som
minimum udpeger hvilke eksisterende regler, der allerede findes i EU-regi, og at disse skal følges.
Og hvor der ikke findes gældende relevant regulering, så undrer det, at der ikke i det reviderede EPBD
fremsættes behov for delegationer til Kommissionen til at arbejde for at skabe fremskridt på dette
område. Det gælder f.eks.:
Opstilling af minimumskrav til hvordan selektiv nedrivning skal foretages, og hvordan der skal
tages højde for uønskede kemiske stoffer i de nedrevne byggematerialer, således at der kan
ske en forsvarlig genanvendelse.
Fastlæggelse af krav til hvordan genbrugte byggematerialer kan blive CE-mærket under
hensyn til, at det ikke er praktisk overkommeligt at gennemføre miljømæssige test eller
tekniske styrketest m.v. for hver enkelt nedtaget bygningsdel. Dette grundet
bygningsdelenes forskelligheder og forskellige påvirkninger under den forudgående
indbygningsfase.
Fastlæggelse af, hvordan klimapåvirkningen skal beregnes for de nedtagne og genbrugte
byggematerialer.
Fastlæggelse af regler for, hvordan det fremadrettet sikres, f.eks. gennem bygningspas og
materialepas, at der ikke vil være samme niveau af usikkerhed og uvidenhed om de
fremadrettet nedtagne byggematerialer miljøegenskaber og tekniske kvaliteter.
Danmark er allerede i gang med at udvikle både bygningspas og materialepas, samt den
bagvedliggende database. I den indgåede politiske aftale om National Strategi for Bæredygtigt
Byggeri
2
står der således i Afsnit 10:
”Udvikling af bygnings- og materialepas Digitale bygnings- og materialepas skal indeholde
oplysninger om, hvilke byggevarer der er anvendt i et byggeri og udskiftninger af byggevarer i
bygningens levetid gennem renoveringer og oplysninger om enkelte byggevarer. Formålet er at øge
mulighederne for genbrug og genanvendelse gennem bedre dokumentation og kendskab til de
byggevarer, der anvendes i byggeriet fra opførelse til nedrivning.
Initiativet skal afdække, hvilken konkret information passene skal indeholde, og hvordan de kan
anvendes i Danmark. Initiativet skal kobles til nordiske og europæiske initiativer og gøre det muligt
at spille danske interesser og konkrete erfaringer ind i udviklingen af en eventuel kommende
europæisk standard.
Der skal etableres et bredt samarbejde med interessenter fra bygge- og nedrivningssektoren,
herunder de offentlige myndigheder, om fremme af cirkulær økonomi i byggeriet.
Branchesamarbejdet skal være med til at afdække, hvilke barrierer de forskellige led oplever i
forbindelse med genbrug og genanvendelse i byggeriet, og hvordan barriererne bedst muligt
adresseres.”
2
”National
Strategi for bæredygtigt byggeri”,
Indenrigs- og Boligministeriet, 26.4.2021.
15
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
De samme tanker kunne med stor positiv effekt indskrives i det reviderede EPBD.
12.
Krav til lang holdbarhed og fleksibilitet i anvendelse af bygninger
En bygning med indbygget lang holdbarhed og fleksibilitet for omdannelse til andre formål uden
behov for større indsatser er også en meget klimavenlig bygning.
En bygning med lang holdbarhed og stor fleksibilitet vil i praksis være den bedste form for cirkulær
ressourceøkonomi, da materialerne fortsætter med at blive anvendt i deres nuværende form – og
derfor ikke skal gennem en omkostningstung nedtagning og genindbygning, som samtidig forringer
værdien af de genbrugte byggematerialer betragteligt i forhold til at lade dem fortsætte i den
oprindelige bygning.
Udkastet til revision af EPBD bør derfor medtage krav, som kan underbygge en lang holdbarhed og et
stærk indtænkt fleksibilitetspotentiale ved behov for ændret anvendelse af bygninger – på lige fod
med opgørelsen af GWP – f.eks. ved at påbyde nationale redegørelser for holdbarhed og fleksibilitet.
Et krav om maksimal klimaeffekt også ved renovering ville formentlig tilskynde til, at der i højere grad
tænkes i lang holdbarhed og stor fleksibilitet.
Krav til bygningspas og materialepas kunne også trække i den retning.
13.
Krav til opgradering af eksisterende bygninger ved renovering
Et meget vigtigt nyt kapitel i udkastet til revideret EPBD er den nye artikel 9.
Her stilles på EU-niveau for første gange direkte krav til, at de energimæssigt ringeste bygninger, som
benyttes til beboelse inden et bestemt årstal, skal opgraderes til en bedre energiklasse.
Herved følger Kommissionen efter en række fremadskuende medlemsstater, som allerede er begyndt
at stille sådanne krav på nationalt niveau.
Desværre er kravene ikke voldsomt ambitiøse, hverken i forhold til den forbedring i
energimærkningen, der skal nås, eller i forhold til hvornår denne skal nås. Dette er formentlig fastlagt,
fordi der er meget forskellig bygningsstandard i medlemslandene og ikke mindst meget forskellig
økonomisk formåen og mulighed for at finansiere en sådan opgradering.
Endvidere er det problematisk, at kravene kun kræver forbedring på et enkelt niveau af
energimærkeskalaen ad gangen (fx fra niveau G til F eller fra niveau F til E). Denne måde at opstille
krav på risikerer at blokere for en samlet økonomisk optimal forbedring af bygninger til endnu bedre
energimærkeniveauer. Risikoen er, at en gennemførelse af de første af de i direktivet krævede
opgraderinger kan blokerer for yderligere rentable energiforbedringer.
Der er således brug for, at der sættes renoveringskrav til bygninger i ringe eller ringere energimæssig
stand op til energimærke C med tilhørende årstal. Det skal herved være muligt for bygningsejeren at
vurdere, hvilket langsigtet renoveringsniveau, der er økonomisk optimalt, når en energimæssig dårlig
bygning skal opgraderes.
16
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
For at gennemføre dette på en optimal måde uden en voldsom social slagside, er det vigtigt med en
endnu tættere sammenknytning mellem finansiel bistand til investeringerne og støtte til de
bygningsejere og lejere, som ikke har den økonomiske mulighed for at betale mere for at bo, på grund
af forøgede krav til den energimæssige forbedring af bygninger. Dette gives der mulighed for i artikel
15, men sammenhængen mellem kravet til forbedring af energimærke kan knyttes endnu stærkere
sammen med tilvejebringelsen af finansiering.
Dertil kommer, at der er behov for medregning af den energi og CO2, der indbygges gennem
anvendelse af nye byggematerialer og forbrug på byggepladsen m.v. ved gennemførelse af
renoveringer. Der bør således opstilles krav til den samlede energimæssige og klimamæssige
påvirkning fra renoveringer på lige fod med krav til den økonomiske side, som anvendes i
beregningen af omkostningsoptimalitet i Artikel 6.
I både den klimamæssige beregning og den økonomiske beregning bør der således indgå både den
nødvendige investering, den økonomiske værdi af den sparede driftsenergi, den klimamæssige værdi
af den sparede driftsenergi, den klimamæssige påvirkning fra de anvendte nye byggematerialer, den
klimamæssige påvirkning fra byggepladsens energiforbrug og materialespild, og den økonomiske
påvirkning fra en forbedret bygning mht. indeklima, sundhed, produktivitet m.v.
14.
Bygningers fleksibilitet og intelligente funktion skal fremmes
Bygningerne bør gøres energieffektive, og forsynes med vedvarende energi enten produceret i
samme øjeblik, som den forbruges, på bygningen, eller tilført fra de omliggende energisystemer. Med
det udgangspunkt er der behov for at forstærke bygningers potentialer til at levere fleksibilitet i
forhold til energisystemet, og til at forbedre bygningerne generelle funktion internt og eksternt.
Bygningerne bør således reguleres fremadrettet i samspil med de omliggende energisystemer, da
især bygningerne har potentialer for både at flytte energibehovet væk fra tidspunkter, hvor der er lav
energiproduktion fra vedvarende energi som sol og vind, og væk fra tidspunkter, hvor el- og
fjernvarmenettene er højt belastet.
Indadtil skal bygningens intelligens forstærkes i forhold til at samregulere de forskellige tekniske
systemer i bygninger, så disse både leverer et optimalt indeklima og samtidig bruger mindst muligt
energi.
Begge forhold kan imødekommes med et stærkere fokus med udgangspunkt i den udarbejdede
frivillige SRI-indikator ved at opstille egentlige krav til opnåelse af effekter på SRI-parametrene.
Kommissionen bør derfor bemyndiges til gennem en delegeret retsakt at udfærdige både
obligatoriske rapporteringskrav og at opstille og vedtage egentlige bindende krav på de delområder,
som indgår i SRI.
Og det skal gøres ved at opstille krav til på hvilken form og i hvilket omfang data skal gøres
tilgængelige. Det første skridt i den retning tager udspillet til revideret EPBD heldigvis fat på med den
nye artikel 14 om data-anvendelse.
17
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
15.
Bygninger skal oplade en stor del af transporten
Bygningers rolle for levering af opladningsmuligheder til transporten bliver styrket med dette udkast
til et revideret EPBD.
Men med udsigten til at en stor del af EU’s bilpark (og cykelpark) over ganske få år kommer til at have
brug for opladningsmuligheder, så må den bedste plads for dette, nemlig på P-pladser i forbindelse
med bygninger, udnyttes betydeligt hurtigere end Kommissionen har foreslået.
Udbygningen med opladningsmuligheder på allerede eksisterende P-pladser bør understøttes af
mulighed for hurtigere ladning på kørselsrelevante placeringer. Herved kan langt det meste
opladningsbehov til den daglige brug klares på P-pladser i forbindelse med bygninger.
Behov for genopladning ved længere ture kan klares forholdsvist enkelt via tilstrækkeligt med godt
placerede hurtige ladestandere langs rejseruterne. Dette kan dog ikke reguleres i et revideret EPBD.
Kravet i Bygningsdirektivet om ladestandere i forbindelse med bygninger bør således følges af krav til
medlemslandene om at sikre, at den samhørende udbygning med hurtigladning er til stede til
understøttelse af de bygningsplacerede ladestandere, og dermed den samlede udrulning af el-biler.
18
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
DETALJERET GENNEMGANG AF DE ENKELTE ARTIKLER I
BYGNINGSDIREKTIVET
En deltagelse i forhandlingsprocessen af det fremlagte reviderede EPBD kræver, at forhandlerne i så
høj grad som muligt relaterer deres forbedringsforslag til den fremlagte tekst og dennes opdeling i
kapitler.
Til brug for dette formål gives her en gennemgang af de artikler, som allerede findes i udkastet til
EPBD, med forslag til forbedringer af de enkelte artiklers ordlyd og indhold.
Der er desuden opstillet forslag til en række nye artikler, som skal adressere de formål for at opføre
bygninger, som ikke er medtaget i nærværende udkast til et revideret EPBD.
Article 1 – Subject matter
Det er positivt, at direktivet har et udvidet reguleringsområde i forhold til det nuværende.
Udvidelsen drejer sig om at:
Sætte fremadrettede minimumskrav for eksisterende bygninger, der indsættes paragraffer
om bygningsrenoveringspas og der udvides omkring Smart Readiness Indicator
Der strammes op med krav om handlingsplaner for renoveringsindsatsen
Der udvides omkring krav til bygningers facilitering af el-dreven transport
Der indsættes flere krav med fokus på smarte bygninger
Endelig indsættes der krav om inspektion af ventilationsanlæg – som der allerede er for
varmesystemer og air-kondition
Det understreges igen, at direktivet er et minimumsdirektiv, som ikke må forhindre medlemslandene
i at være mere ambitiøse.
Desværre mangler der stadig en række helt nødvendige indsatser i udkastet til revideret
Bygningsdirektiv.
Det drejer sig om følgende vigtige mangler:
Regulering af klimaeffekten fra anvendte byggematerialer både ved nybyggeri og ved større
renoveringer
Inddragelse af byggepladsens energiforbrug og materialespild
Samtænkning mellem bygningers fleksible energiforbrug med energisystemets behov for
fleksibilitet og mulighed for at levere vedvarende energi til bygningen
Opstilling af minimumskrav til beregning af bygningers indlejrede energi og klimapåvirkning,
hvor også byggematerialer og byggepladsens påvirkning medtælles
19
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0020.png
Opstilling af, hvilke elementer af en bygning, der som minimum skal medtælles i en LCA
beregning af Global Warming Potential GWP
Krav om at nationale krav om maksimal klimapåvirkning fra nye bygninger skal gennemføres
– og forudsigelige krav skal fastlægges frem til mindst 2030
Krav til bygningers fleksibilitet i forhold til både opretholdelse af et optimalt indeklima og til
et optimalt samspil med omliggende energisystemer
Krav til bygningers maksimale effekttræk fra de omliggende energisystemer
Krav til minimering af forbruget af særligt knappe ikke-vedvarende ressourcer til
byggematerialer, som f.eks. sandforbruget til beton
Krav til minimering eller undgåelse af uønskede kemiske stoffer i byggematerialer
3
Article 2 – Definitions
Denne artikel er udvidet med en række definitioner. Der kommenteres kun på de væsentligste:
2:
Der er indsat en fuldstændig misvisende definition på ”zero-emission
building”,
som er en bygning
med et lavt energibehov og hvor al den nødvendige energi skal produceres on-site.
Definitionen regulerer i princippet bygningen som en ”ø”, der ikke er forbundet med det omliggende
energisystem. Dertil kommer, at der for rigtig mange bygninger ikke vil være den nødvendige plads
tilstede til den krævede on-site energiproduktion.
Definitionen regner energibalancen ”on-site” over et år, og ser derved stort på, at der vil være et stort
balanceringsbehov mellem de tidspunkter, hvor de vedvarende energianlæg producerer og de
tidspunkter, hvor bygningen har behov for især varme.
Definitionen medtager ikke de indlejrede udledninger af drivhusgasser fra brug af byggematerialer,
ligesom udledninger fra byggepladsen heller ikke medtages
på
trods af at disse indlejrede
klimapåvirkninger står for størstedelen af udledningerne ved nyere, energieffektive bygninger.
Definitionen anvendes ganske meget i de efterfølgende artikler til stor skade for en moderne
fremadrettet regulering af bygningers energi- og klimapåvirkning.
3
Det fremgår af EU’s Handlingsplan for den cirkulære økonomi (2020), at EU-kommissionen vil:
Fremsætte forslag om kvantitative mål for affaldsreduktion af specifikke affaldsstrømme
Præsentere en omfattende strategi for bæredygtigt byggeri der skal fremme cirkularitetsprincipperne
gennem hele bygningens livscyklus
Fremsætte ambitiøse EU-mål for genanvendelse, i stedet for det nuværende mål for
materialenyttiggørelse, af bygge- og anlægsaffald i forbindelse med den planlagte revision af
målsætningen i 2024.
Præsenterer foranstaltninger der kan støtte op om et indre marked for sekundære råstoffer
20
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
3:
Denne definition af ”Nearly
zero-energy bulding”
er en langt mere anvendelig definition, hvor den
for bygningen nødvendige energi enten skal komme fra on-site produktion eller fra ”nearby”.
49:
Som et nyt og meget savnet element er der nu indsat en definition af, hvad der menes med
”energy
from renewable sources produced nearby”.
Denne definition omfatter, som en klar forbedring, nu vedvarende energi produceret i den tilknyttede
fjernvarmesystem (og fjernkølesystem) og leveret via dette til bygningen.
Near-by-definitionen er fortsat problematisk, idet den stadig ikke ser bygningerne som fuldt
integrerede elementer i et samlet energisystem, idet især vedvarende energi fra vindmøller og
solceller fortsat ikke kan medtælles til opfyldelse af en bygnings energibehov – på trods af, at denne
vedvarende energi kan produceres meget billigere fra store anlæg placeret i el-nettet og leveret til
bygningen – end små anlæg placeret på den enkelte bygning.
Der bør derfor udarbejdes en ny definition, som bør omfatte de samlede klimapåvirkninger fra en
bygning med krav til:
bygningens energiformåen
indlejret energi- og klimapåvirkning i byggematerialerne
inddragelse af påvirkning fra byggepladsen
vedvarende energibrug enten ved produktion på bygningen eller ved produktion i alle de
tilknyttede energisystemer og leveret til bygningen
fleksibilitet i energiforbruget
En sådan udvidelse ville bidrage til en mere retvisende definition af en ”low-emission building”, som er
den relevante samlende betegnelse for en optimeret bygning.
13:
”energy
from renewable sources”
er justeret, så der omfattes flere energikilder, hvor især
indsættelsen af ”ambient energy” – omgivelsesenergi – er vigtig at få med.
Der mangler dog stadig stillingtagen til en definition af hvordan anvendelse af spildvarme fra f.eks.
affaldsforbrænding, fra industriel produktion, fra fangst af CO2, fra datacentre og fra generelle
konverteringer af energi ved elektrolyse til brint, og eventuelt videre til PtX kan anvendes optimalt.
Alle disse kilder til opvarmning af bygninger inkl. varmt brugsvand, til nødvendig køling og til visse
industrielle processer, vil vokse betydeligt i den nærmeste fremtid. Et herfra kommende
varmeoverskud med lav temperatur og dermed energikvalitet skal kunne anvendes med brug af
varmepumper i fjernvarmesystemer.
Modsat er energiformer som biomasse og biogas stadig på listen uden begrænsninger på trods af, at
kun en ganske lille del af den anvendte biomasse eller producerede biogas kan anses for fuldt
vedvarende. I praksis har anvendelsen af visse typer af biomasse indbygget høje udledninger af CO
2
,
ligesom tab af methan i bioforgasningsprocessen og videre frem til forbrugspunktet kan være så
stort, at anvendelsen af biogas kan være mere klimaskadelig end anvendelsen af fossil naturgas.
21
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0022.png
Definitionen burde som minimum fastlægge de to kilder biomasse og biogas som delvis vedvarende,
og indsætte et nyt Annex, hvor forskellige biomasseformer og biogasproduktioners betydelige
klimapåvirkning fastlægges. Denne justering burde også foretages i revisionen af direktivet om
vedvarende energi.
19:
Der er indsat en ny definition af ”dybe
renoveringer”.
Denne definition anvender både den
brugbare definition med renovering før 2030 til ”nearly zero-energy building” og den ikke
hensigtsmæssige definition med renovering fra 2030 til ”zero-emission building” som mål for
renoveringen.
Definitionen af ”deep renovation” bliver ubrugelig, når der fra 2030 sigtes mod en ufuldstændig
definition af ”zero-emission building”. (se kommentar ovenfor).
Når kravet til selve sænkningen af bygningens faktiske energibehov kun reducerer bygningens
energibehov ned til et vist niveau, så betyder dette, at det resterende energibehov skal dækkes af
vedvarende energiproduktion på matriklen eller nearby – altså på bygningen eller i
fjernvarmesystemet, hvis et sådant findes. Her skal naturligvis også kunne anvendes vedvarende
energi i form af el produceret i og tilført fra det samlede energisystem for at billiggøre den grønne
omstilling.
I Annex III gives dog mulighed for også at få den resterende nødvendige energi leveret som el fra det
samlede el-system. Muligheden gives dog kun i de tilfælde – og kun dem – hvor bygningens natur
eller mangel af mulighed for vedvarende energi fællesskaber eller mangel på anvendelig fjernvarme
og fjernkølingssystemer gør det teknisk umuligt at kunne forsyne bygningens energibehov fra disse
kilder, som foretrækkes i det fremlagte reviderede EPBD.
Dette er ikke hensigtsmæssigt, da det dels givet vil være svært at få indpasset denne betydelige
energiproduktion på matriklen eller nearby, især hvor afstanden mellem bygninger medfører, at
anvendelsen af fjernvarmesystemer ikke er relevant. Ligeledes vil det formentlig langt fra at være
omkostningseffektivt at kræve en bestemt bygningsbestemt eller fjernvarmebestemt placering af
den vedvarende energiproduktion i stedet for at placere denne i de omliggende energisystemer inkl.
det samlede el-system, og tilføre den til bygningen via de tilknyttede energisystemer.
Ligeledes ignorerer udspillet til et revideret EPBD også, at fjernvarmesystemerne skal elektrificeres
gennem anvendelse af el til at drive varmepumper, som kan nyttiggøre spildvarme,
affaldsforbrændingsvarme, geotermisk varme og anden omgivelsesvarme til at udgøre det varme
vand i fjernvarmesystemet, som bruges til opvarmning, varmt brugsvand og også visse industrielle
processer. Både den nødvendige vedvarende el og ind imellem også den opsamlede lavkvalitetsvarme
skal kunne komme fra det samlede energisystem for at billiggøre den samlede grønne omstilling.
Muligheden for at anvende el produceret off-site til at forsyne de energieffektiviserede bygninger
ved brug af el (i en individuel varmepumpe) bør gives helt fri til anvendelse, hvor dette er energi-
og klimamæssigt samt økonomisk favorabelt.
Muligheden bør ikke kun kunne anvendes, hvor andre
muligheder er udtømte.
22
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Der er intet krav i definitionen, som italesætter den samlede klimaeffekt af en dyb renovering, idet
der i definitionen af ”zero-emission building” hverken medregnes indlejret energiforbrug eller
klimapåvirkning fra de anvendte byggematerialer eller energiforbrug eller klimapåvirkning og
materialespild fra byggepladsen.
31:
Definitionen af, hvad der skal medtages til beregning af ”cost-optimal
level”
er udvidet med krav
om at tage bygningstypen i betragtning. Udgifterne til vedligehold og drift er udvidet med, at de skal
omfatte energiomkostninger og tage hensyn til klimakvoter.
Der er indsat, at der også skal tages hensyn til de miljømæssige eksternaliteter af energiforbruget.
Endelig er der også tilføjet, at der i beregningen skal tages hensyn til omkostningen til køb af
udledningskvoter i EU’s kvotesystem. Dette er positivt, men nok ikke særligt relevant i Danmark, hvor
de relevante fossile kilder som olie og naturgas er på vej ud allerede.
Ny 31a:
Der mangler en definition af ”climate-optimal
level”,
hvor især indsatsen gennem renovering
til fordel for et lavere energibehov og dermed et lavere CO
2
-udslip holdes op mod klimaeffekten af de
nye byggematerialer, som skal bruges til renoveringen, samt byggepladsens udledninger.
Hertil bør indsættes en vurdering af klimaværdien af forbedringer i bygningens sundhed, indeklima,
holdbarhed og anvendelighed. Dette set i forhold til, at en renovering kan bringe en eksisterende
bygning på niveau med en ny bygning med anvendelse af langt færre nye byggematerialer
sammenlignet med, hvis der skulle bygges en ny bygning.
37:
En ny definition af ”digital
building logbook”
er meget velkommen, men bør udvides med
definition af, hvem, som kontinuerligt er forpligtet til at indføre data i den, hvem som er forpligtet til
at holde den tilgængelig, og hvem som i praksis er forpligtet til at anvende den.
45 og 46:
Definitioner af ”usefull
floor area”
og ”reference
floor area”
er meget velkomne, da der i
udkastet til revisionen af EPBD stilles krav baseret på maksimalt energiforbrug pr m
2
pr år. Desværre
indeholder definitionen ikke en ”omregningsmetode” mellem de to anvendte definitioner i EU-
landene, nemlig brutto-m
2
og netto-m
2
. Anvendelsen af disse to forskellige grundlæggende
beregningsforudsætninger vil således fortsat skabe vanskelighed med sammenligning af standarder
på tværs af EU-lande.
53:
Der er indsat en definition af ”self-used”, dvs. hvordan reguleringen af produceret energi on-site
anvendes i bygningen. Definitionen angiver, at der her tænkes på den andel af produceret vedvarende
energi on-site eller nearby, som anvendes af bygningens tekniske systemer for EPBD-formål.
Definitionen angiver ikke om det er et krav, at der er fuldt sammenfald mellem produceret og
forbrugt energi, således at den pågældende energi ikke forlades matriklen (eller nearby) og således
kan opfattes som ægte ”self-used”. Eller om definitionen fortsat tillader en årsberegning, hvor det er i
orden at overproducere energi på et tidspunkt/årstid og eksportere denne til energinettene, og så
importere tilsvarende mængde energi fra energinettene og anvende den på et helt andet
tidspunkt/årstid.
23
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
En sådan årsdefinition vil ikke være en reel self-use, da den forudsætter at det omliggende
energisystem vil være i stand til at udligne sådanne forskelle mellem produktion og forbrug.
Sådan set kan definitionen sammenlignes med den definition af årsnetto-modellen for afregning af
produceret solcellestrøm på bygninger, som for længst er forladt i Danmark til fordel for en straks-
netto-model, hvor kun el produceret på bygningen og forbrugt i samme sekund er berettiget til
undladelse af betaling af el-net-tariffer og energiafgifter.
57:
De samme problemer er der med definitionen af ”exported
energy”,
hvor der også ser ud til at
blive peget på en års-netto-beregning, hvor overskydende energi udgør et årsoverskud. Også her
burde ”exported energy” omfatte al energi produceret på matriklen, som ikke forbruget straks i
samme sekund, da dette i virkeligheden jo eksporteres til de omgivende energinet. Dette forøger
behovet for ”imported energy”.
Med en justering af tænkningen af bygningers energiforbrug og andel af vedvarende energi, som kan
komme fra hele det samlede energisystem, vil opdelingen mellem ”self-consumed og imported
energy” formentlig få mindre betydning.
”Battery”. Der mangler endvidere en definition af, hvordan batterier medregnes. Ikke kun batterier
stationært i bygningen, men f.eks. også anvendelsen af batterier i el-biler. Her er så vidt det kan
tolkes ingen problemer, hvis batteriet anvendes til at styrke samtidigheden mellem produktion og
forbrug. Men hvis batteriet i stedet anvendes til at undgå forbrug i spidslastperioder og til at reducere
det maksimale effektbehov, så kan batteriet oplades med el fra el-nettet på gunstige tidspunkter – og
anvende den importerede el til at undgå import på ugunstige tidspunkter. Det er således ikke
hensigtsmæssigt, hvis batterier kun tillades at forbedre samtidigheden mellem produktion og forbrug
af energi on-site eller nearby.
Der er indsat en lang række øvrige nye definitioner, formentlig fordi fortolkningerne i
medlemslandene har behov for at blive ensartet i større omfang.
Article 3 – National building renovation plan
De tidligere krævede “Long term renovation strategies” er erstattet af krav om ”Building renovation
plan”, som skal styrke renovering af den eksisterende bygningsmasse.
Hertil er der tilføjet en lang række vigtige nye krav om, hvad der skal være indeholdt i disse
bygningsrenoveringshandlingsplaner.
Det er generelt meget gode tilføjelser, som sikrer langt dybere fokus på og indblik i fremdriften for
den energimæssige ydeevne for bygninger i de enkelte medlemslande. Men der er også en række
steder, hvor det alligevel bliver problematisk:
Stk. 1:
Det i udspillet fremlagte fokus på, at det er bygningerne og deres eventuelle energiforsyning
fra fjernvarme og fjernkøling, som skal dekarboniseres, fortsættes desværre i denne artikels stk. 1.
Det er positivt, at der ikke kun skal være et estimat af energibesparelserne, men også et estimat
af yderligere fordele fra renoveringer.
Denne tilføjelse kan fortolkes til også at skulle omfatte fordele
24
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
relateret til sundhed, sikkerhed, jobs, vækst i BNP og luftkvalitet samt forbedringer i bygningers
kvalitet og langsigtede holdbarhed.
Desværre er disse ”wider benefits” kun beskrevet i Annex II stk. 2(b) som ”Creation of new jobs”
og ”% reduction of people affected by energy poverty”.
Det er positivt, at de er med, men der
mangler fortsat klare krav til, at de Nationale Bygningsrenoveringsplaner også skal beskrive
forbedringer i alle de andre økonomisk og livskvalitetsmæssigt betydende ”wider benefits”, som kan
opnås gennem en klog og målrettet renovering.
I stk. 1 anvendes desværre igen den ubrugelige definition af ”zero-emission buildings” som mål for
opstilling af tidslinjer for renoveringsstanden af bygninger i hhv. 2030, 2040 og 2050. Der bør rettelig
stå ”nearly zero-energy buildings” forsynet med vedvarende energi produceret on-site eller off-site
uden begrænsning. Dertil bør også i stk. 1 angives et krav om, at anvendelsen af nye byggematerialer
begrænses, samt at der skal tilstræbes en lav klimaeffekt fra disse byggematerialer og den tilhørende
byggeplads.
Det ville endvidere være hensigtsmæssigt at henvise til, at der skal redegøres for a) de fastsatte
nationale krav til gennemførelse af LCA-analyser af bygningers samlede klimapåvirkning, b) for
gennemførelsen af dem, samt c) for hvilket niveau, de ligger på for henholdsvis nye bygninger og
eksisterende bygninger og eventuelt ved renoveringer. Dette kunne ske med udgangspunkt i
bestemmelserne i Annex III ”Requirements for new and renovated zero-emission buildings and
calculation of life-cycle global warming potential (GWP)”.
I redegørelsen for den samlede klimapåvirkning fra bygninger angivet som kg CO
2
e/m
2
/år regnet over
en 50 års periode skal naturligvis også indgå byggematerialernes klimapåvirkning, samt
klimapåvirkningen fra nødvendig byggeplads til bygge- eller renoveringsarbejdets gennemførelse og
bygningens nedtagning.
Endelig ville henvisning til og redegørelse om opfyldelse af et krav om minimering af uønskede
kemiske stoffer og en minimering af forbrug af nye knappe ikke-fornybare ressourcer være på sin
plads i denne artikel.
Stk. 1 (b):
Her beskrives målet i henhold til et klimaneutralt mål 2050 korrekt som en ”highly energy
efficient national building stock”.
Men tilføjelsen om, at det også skal være en ”decarbonised national building stock” rammer også her
forkert. Det er ikke selve bygningsmassen inkl. den energi, som leveres fra tilknyttede fjernvarme og
fjernkølingssystemer, som skal være decarboniseret, men derimod det samlede energisystem,
herunder naturligvis bygninger, som skal være decarboniseret. Kravet bliver for snævert fokuseret på
bygningen som en ”ø” og ikke som det rettelig bør være fokuseret på en decabonisering af hele
energisystemet og dermed også af den energi, som bygninger får tilført fra energisystemet.
Og klimapåvirkningen fra byggematerialer og den til byggearbejdet nødvendige byggeplads er
desværre også fraværende i betegnelsen ”decarbonised national building stock”.
25
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Stk. 1 (e) (Ny):
Der mangler et krav til, at der skal redegøres for nationale LCA-beregnede
klimaeffekter fra anvendelsen af nye byggematerialer til renoveringer, set i forhold til de opnåede
energibesparelser og øvrige positive effekter.
Stk. 1 (f)(Ny):
Der mangler et krav til, at der skal redegøres for nationale tiltag til at øge bygningers
fleksibilitet både i forhold til at forbedre mulighederne for et optimalt indeklima, og især for at sikre,
at bygningerne kan agere så fleksibelt som muligt i deres energiforbrug, for herved at kunne
understøtte det omliggende energisystems behov for fleksibelt forbrug.
Article 4 – Adoption of a methodology for calculation the energy
performance of buildings
Artiklen er udelukkende indsat for at kunne pege hen på Annex I, hvor metoden er fastlagt. Der er
således ingen ændringer i denne artikel. Ændringerne sker i Annex I og er kommenteret i kapitlet om
dette annex.
Der kunne med fordel også annonceres en metode til at beregne klimaeffekten under hensyn til de
retningslinjer, som kunne fastlægges i et nyt Annex.
Article 5 – Setting of minimum energy performance requirements
Medlemsstaterne forpligtes i denne artikel til at fastsætte mindstekrav til energimæssig ydeevne for
eksisterende bygninger. Kravet er stort set det samme, som der allerede står i det nugældende EPBD.
Kravet er aldrig blevet direkte implementeret i Danmark. I stedet har man fra dansk side henvist til, at
Bygningsreglementets krav til energiforbedringer ved udskiftning/vedligeholdelse af bygningsdele
kan erstatte kravet i denne artikel. Denne tilgang er hidtil blevet accepteret af Kommissionen.
Article 6 – Calculation of cost-optimal levels of minimum energy
performance requirements
Stk. 1:
Forslaget til et revideret EPBD tager udgangspunkt i de eksisterende krav til fastlæggelsen af
det omkostningsoptimale niveau for krav til forbedret energiformåen ved opførsel af nye bygninger
og ved renovering af eksisterende bygninger.
De reviderede beregningsmodeller skal etableres af Kommissionen via en delegeret akt i
overensstemmelse med Annex VII – og skal opdele mellem nye bygninger og renovering af
eksisterende bygninger, samt mellem forskellige bygningstyper.
Senest 30.6.2026 skal Kommissionen endvidere revidere den sammenlignende metodik for beregning
af omkostningsoptimalt energieffektiviseringsniveau i eksisterende bygninger og individuelle
bygningselementer.
I det til denne artikel knyttede Annex VII kræves, at der i de beregninger skal medtages omkostningen
i forhold til klimahensyn, miljø- og klimaeffekter af energiforbrug og affaldsomkostninger.
26
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Desværre står der intet i denne delegation eller det tilhørende Annex VII om, at der også skal foreligge
en klimaoptimering af indsatsen for reduktion af driftsenergiforbrug, som medtager
klimapåvirkningen af de materialer, som skal anvendes ved renovering, af byggepladsens påvirkning,
og den positive effekt af en forlænget levetid af bygningen og af skabelsen af et bedre indeklima
gennem samme renoveringsproces.
Stk. 2:
Her opstilles krav om, at medlemsstaterne skal anvende denne metode til at beregne de
omkostningseffektive niveauer for energieffektivisering og rapportere dette til Kommissionen. Første
rapport skal sendes senest 30.6.2028, hvilket er meget sent i forhold til at bidrage til opfyldelse af
EU’s klimamål i 2030.
De parametre, som skal medtages i beregningerne, hvor der som noget nyt inkluderes, at der skal
medregnes omkostningen til CO2-kvoter og de miljømæssige eksternaliteter, beskrives også i den
relevante definition i Artikel 2, Stk. 31.
Stk. 3:
Her stilles krav om, at hvis beregningerne i stk. 2 viser, at nuværende nationale energikrav er
mere end 15 % svagere end den kostoptimale beregning tilsiger, så skal der nu kun udarbejdes en plan
med passende trin til at gennemse energikravene.
I det nugældende EPBD er der faktisk krav om, at planen markant skal reducere gabet mellem
faktiske energikrav og de beregnede kostoptimale energikrav. Dette er fjernet i udkastet til revideret
EPBD, og kan med fordel genindføres.
Article 7 – New buildings
Stk. 1 (a):
Betegnelsen ”Zero-emission buildings” er desværre bygget over definitionen i Article 2, stk
2, som kun omfatter en lavt driftsenergibehov og en fuld produktion af denne på eller ved bygningen
gennem tilknyttet fjernvarme- eller fjernkølingssystem. Denne betegnelse og definition af ”Zero-
emission buildings” er ikke hensigtsmæssig.
Desværre er formålene med stk. 1 (a) og Stk. 1 (b) forkerte, da de udelukker muligheden for at skabe
energieffektive bygninger forsynet med vedvarende energi enten produceret on-site eller off-site
uden begrænsninger for herved at gennemføre en økonomisk optimal omstilling af de samlede
energisystemer.
Der skal i stedet med anvendelse af de samme tidsfrister stilles krav til bygningernes energimæssige
formåen og krav til, at de forsynes med vedvarende energi, som enten produceres on-site eller
importeres fra de tilknyttede energisystemer uden begrænsning.
Hvis betegnelsen ”zero-emission bygning” skal anvendes som mål i denne artikel, så skal betegnelsen
udvides til både at omfatte byggematerialernes klimapåvirkning fra produktion, transport,
indbygning og eventuel nedtagning ligesom der skal medregnes den klimamæssige påvirkning fra
byggepladsens energiforbrug og materialespild m.v.
Stk. 2:
Tilføjelsen af disse krav gennem en delegeret retsakt fra Kommissionen er en helt nødvendig
nyskabelse i EPBD. Kravet om beregning af bygningens ”Global Warming Potential”, som foreslås
27
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
først at træde i kraft i 2027 for bygninger større end 2000 m
2
og i 2030 for alle nye bygninger er
forudsætningen for at stille krav til nye bygningers klimapåvirkning og ressourceforbrug.
Hvis beregning af LCA og GWP skal have en effekt med fastsættelse af krav til nybyggerier på basis af
det, skal have en effekt til opnåelse af det nye EU-mål om ”Mindst 55 % reduktion af CO2e i 2030”, så
virker kravet om gennemførelse af LCA sat til at blive obligatorisk alt for sent.
Beregningsforslaget i stk. 2 er baseret - som det danske valg af at udføre en LCA (Life Cycle
Assessment) - på anvendelse af en 50 års beregningsperiode. For selve beregningen henvises til en
britisk standard fra 2011 – og der henvises til, at omfanget af de bygningselementer og tekniske
installationer, som skal medtages i LCA’en til det EU-baserede Level(s). Dertil kommer, at det også er
muligt at anvende nationale beregningsværktøjer til godkendelser af om en bygning opfylder
opstillede krav om maksimal CO2e/m
2
/år.
Der er endvidere behov for en klarere definition af hvilke af bygningens livsprocesser og hvilke
bygningsdele, der skal medregnes i den krævede LCA, samt hvilke elementer af disse bygningsdele,
som skal medtages. Dette er ikke fuldt ud klart defineret i LEVEL(s).
Dertil mangler en ny stk. 2(a),
hvor det pålægges Kommissionen at udarbejde et regelsæt for
fastlæggelse af ”cost optimal maximum climate effects”, og at stille krav til medlandene om, at
fastsætte nationale krav til maksimal klimapåvirkning fra nye bygninger - og på lidt længere sigt også
til renoveringer på baggrund af de beregningskrav, som opstilles i stk. 2.
Først når sådanne maksimalkrav til klimapåvirkningen af bygninger bliver indført på baggrund af de
beregnede krav, som omfatter hele bygningen og dens forbrug af materialer, vil det påvirke byggeriet
til både at reducere vægten af bygningen, til at anvende ”klimalette” materialer uden at dette går ud
over bygningens funktion og holdbarhed og til at efterspørge en indsats for at reducere klimaeffekten
fra nødvendige materialer, som i dag er forholdsvist ”klimatunge”.
Stk. 4:
Denne bestemmelse om at medlemslandene skal tage hensyn til indeklima, tilpasning til
klimaforandringer, brandsikkerhed, jordskælvsfare og handicapadgang, samt eventuelt kulstoflagre i
bygninger er også ny og meget velkommen. Men den er desværre meget kortfattet, og helt uden
forslag til faktiske krav til niveauer for indeklima, klimatilpasning, brandsikkerhed og
modstandsdygtighed over for jordskælv. Baseret på eksisterende standarder i mange lande bør der
snarest muligt udvikles fælles minimumskrav på de nævnte områder, så disse kan få en faktisk effekt i
forhold til at sikre stærkere hensyn til de nævnte eksternaliteter.
Article 8 - Existing buildings
Artiklen er stort set den samme som i det nugældende EPBD.
Stk. 1:
Her kræves, at medlemslandene skal tage nødvendige virkemidler i brug for at sikre at
bygninger, som gennemgår en større renovering, sikres minimum energi krav, som skal sættes i
henhold til artikel 5 så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk opnåeligt. Disse krav skal stilles
til bygningen som helhed, bygningsenheden som helhed, eller alternativt til de renoverede
bygningselementer.
28
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Stk. 2:
Her kræves at når der udskiftes en del af klimaskærmen, så skal denne del opfylde
minimumsenergikravene i Artikel 5 for så vidt at dette er teknisk, funktionelt og økonomisk opnåeligt.
Stk. 3:
I denne paragraf kræves at medlemslandene tilskynder til, at bygninger, der renoveres, får
installeret høj-effektive alternative systemer, så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk
opnåeligt. Dertil skal medlemslandene for bygninger, som gennemgår en større renovering, tage
hensyn til at opnå et sundt indeklima, tilpasning til klimaforandringerne, brandsikkerhed,
jordskælvsrisici, fjernelse af ”hazardous substances”, som asbest og forbedre adgangen til bygningen
for personer med handicap.
Tilføjelsen om, at der nu også ved renoveringer skal tages hensyn til tilpasning til klimaforandringer er
positiv. Generelt mangler desværre en klarere specifikation af de krav, som skal følges af
bestemmelserne i denne artikel. Krav som bør sikre, at de krævede medtænkninger faktisk sker på et
fornuftigt og fremadrettet bygningsforbedrende niveau, som skaber bedre bygninger, både
energimæssigt, men også kvalitetsmæssigt, sikkerhedsmæssigt og med en klart forbedret
brugbarhed især i forhold til indeklimaets kvalitet og adgangen for personer med handicap.
Article 9 – Minimum energy performance standards
Artiklen er ny og meget velkommen i forhold til at transformere den eksisterende bygningsmasse
anvendt til boligformål hen mod energieffektivitet i bygnings drift.
Stk.
1
opstiller krav til minimums energikvalitet fastlagt gennem krav til energimærket af
eksisterende hhv. offentlige bygninger, boliger og erhvervsbygninger. Dette er en virkelig god
nyskabelse, som der allerede er taget hul på i flere af EU’s medlemslande.
Det er positivt, at der på denne måde nu stilles fremadrettede krav til forbedringer, som kan give
bygningsejerne gode muligheder for at gennemføre den krævede energiforbedring på tidspunkter,
hvor bygningens væsentlige bygningsdele f.eks. pga. nedslidning alligevel kræver en
gennemgribende indsats. På den måde bliver opgraderingen billiggjort
Kravene til, hvornår dette skal være sket, er dog meget ”large” og vil kun ramme de allerdårligste
bygninger, idet kravet generelt er, at efter den 1.1.2027 skal bygningen mindst have et energimærke
F, og efter 1.1.2030 skal bygningen mindst have et energimærke E. For boliger gælder kravet om et
energimærke F efter 1.1.2030 og energimærke E efter 1.1.2033.
Kun at pålægge krav til forbedringer for bygninger med de allerringeste energimærker vil ikke
generelt forbedre den energimæssige situation for de mange øvrige bygninger, som ikke bliver
omfattet af krav.
Kun at stille krav til de allerringeste bygninger og kun at føre disse krav op til et E giver en risiko
for, at når der så renoveres på disse bygninger, så kan ambitionsniveauet blive for lavt, idet der
kan risikere at sætte fokus på det opstillede krav og ikke på den optimale renoveringsindsats,
som f.eks. kan føre bygningen op til et D eller et C på en omkostningseffektiv måde.
29
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Situationen er jo, at bygninger renoveres meget sjældent, og når det endelig sker, så skal man sikre,
at de forbedres maksimalt, da der efter en kun halvt gennemført renovering næsten sikkert ikke vil
fremkomme positivt økonomi de kommende mange år for at gøre denne bygning endnu bedre.
En styrkelse af kravene til energimærket fremadrettet for de omfattede bygninger sammen med en
yderligere udmelding om, at videre krav til energimærkningsniveau kan forventes gennemført med
kommende revisioner af EPBD i 2026 ville være gavnligt. Også for at understrege over for
bygningsejerne, at der skal tænkes fremadrettet ved beslutning af renoveringsniveau især for større
bygninger, da en række delvise renoveringer, som lige netop opfylder de opstillede krav, næppe vil
være omkostningseffektive set i det lange løb.
Kravene til forbedringer af bygningernes energimærkeniveau vil kræve investeringer, som ikke altid
vil være muligt at løfte – eller til lejestigninger, som lejerne ikke nødvendigvis har råd til. Opstilling af
sådanne krav må derfor knyttes tæt til tilvejebringelse af finansiering og støtte til socialt udsatte.
Det er derfor problematisk, at den nuværende mulighed er udtaget for at undlade at kræve
omkostningskrævende renoveringsindsatser, hvor det tydeligt ikke er økonomisk rentabelt, og hvor
det under hensyn til bygningens placering (typisk i landområderne) og beboernes manglende
økonomiske formåen ikke er fornuftigt at gennemføre.
Resultatet af de gode hensigter i det fremlagte forslag til revideret EPBD kan således ende med at
skabe en lang række usælgelige bygninger især i de ikke så økonomisk attraktive landområder, hvor
der på ingen måde vil være positiv økonomi i at renovere disse bygninger.
For at nå i mål også med sådanne bygninger må der ske meget tættere sammenknytning mellem krav
og finansieringstilbud. Dog skal der her også tages hensyn til ikke at finansiere en omkostningstung
energieffektiviserende renovering af bygninger, som er så utidssvarende, så de i stedet burde
nedtages og deres byggematerialer om muligt anvendes til opførelse af nye energieffektive
bygninger andetsteds.
Stk. 2:
I denne paragraf tilskyndes medlemslandene gennem en bemyndigelse til at sætte yderligere
krav til forbedring af energistandarden for bygninger, som ikke er omfattet af kravene i stk. 1.
Imidlertid tager kravene i både
stk. 1 og stk. 2
fortsat udgangspunkt i den misvisende definition af
”zero-emission buildings”, hvor byggematerialernes klimapåvirkning ikke medtages, hvor
byggepladsens påvirkning ikke medtages, og hvor det kræves, at alt vedvarende energi til at dække
bygningens primærenergibehov skal produceres på selve bygningen eller dens matrikel samt i de
potentielt tilknyttede fjernvarme eller fjernkølingssystemer. Denne begrænsning er fortsat ikke
hensigtsmæssig og målet bør derfor erstattes af en hensigt om at føre bygningerne op til ”nearly-zero
energy-buildings”, der forsynes med vedvarende energi enten produceret on-site eller off-site uden
begrænsninger.
Denne betegnelse flugter med grundlaget for energimærkningen, som netop tager udgangspunkt i
behovet for energi til bygningen.
30
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
I
stk. 3
anføres en række bygningstyper og -størrelser, som vil være undtaget fra kravet. Denne liste
synes rimelig og kun omfattende de bygninger, hvor kravet ikke giver den store mening at
gennemføre.
Article 10 – Renovation passport
Artiklen er ny og pålægger medlemsstarene til at indføre en ordning for udarbejdelse af
”renoveringspas”. Dette er en slags langsigtet handlingsplan for en etapevis renovering af en enkelt
bygning.
Renoveringspasset kan betragtes som en udvidelse af energimærket.
Stk. 1:
For at sikre en større ensartethed på tværs af landene i udarbejdelsen af nationale
bygningsrenoveringspas bemyndiges Kommissionen i artiklen til at udstede en delegeret akt (=
bekendtgørelse) om renoveringspassenes udfærdigelse, kvalitet og indhold.
I
stk. 2
pålægger artiklen landene at indføre en ordning senest den 31.12.2024.
Det angives ikke, hvornår bygningsejerne skal udarbejde renoveringspas for deres bygninger,
hvilket ikke medfører et reelt krav om, at bygningsejerne i det hele taget skal udarbejde det.
Stk. 3(b):
Formålet for bygningsrenoveringspasset er som tidligere anført i udkastet til revision af
EPBD at sigte mod ”zero-emission buildings” i 2050. Heller ikke her findes det hensigtsmæssigt at
kombinere energibesparelser med omfattende krav til produktion af vedvarende energi på matriklen
eller nearby. Også her bør målet med bygningsrenoveringspassets formål være at sikre, at der ved en
trinvis renoveringsindsats opnås en omkostningsoptimal reduktion af energiforbruget, der så forsynes
med vedvarende energi produceret on-site eller off-site uden begrænsninger.
Stk. 3(c):Det
er meget positivt, at der her oplistes, at der skal tages hensyn til andre opnåede fordele
end energibesparelsen, såsom sundhed og komfort samt en tilpasning til klimaforandringerne.
Desværre mangler der også i denne artikel et hensyn til minimering af de klimamæssige påvirkninger
fra de byggematerialer, som medgår til renoveringen.
Der mangler et krav om, at der også skal anvises den mulige opnåelige fleksibilitet i energiforbrug til
bygningens drift med henblik på at understøtte de omliggende energisystemer baseret på
vedvarende energi.
Og der mangler krav, der sikrer lang holdbarhed og levetid af bygningen, som sikrer mod
klimaskadelig tidlig nedtagning og nybyggeri.
Article 11 – Technical building systems
Den tidligere artikel 8 i det nuværende EPBD er delt op, så denne artikel 11 nu kun omhandler de
tekniske bygningssystemer.
31
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Stk. 1:
Denne bestemmelse kræver, at medlemslandene under hensyn til at optimere energiforbruget
i tekniske bygningssystemer opstiller krav til installation, dimensionering og kontrol ved installation i
både nye og eksisterende bygninger.
Som noget nyt og positivt skal medlemslandene sikre, at sådanne krav mindst svarer til det
omkostningsoptimale niveau.
Også som noget og positivt skal medlemslandene i deres opstilling af krav formulere tekniske krav
med direkte reference til energimærkninger, hvor det drejer sig om systemer, der er energimærket.
Endvidere skal medlemslandene sikre, at hvis dette ikke er tilfældet, så skal der sikres sammenhæng
med ecodesign-krav og energimærkning.
En ny og meget vigtig tilføjelse til stk. 1 giver medlemsstaterne mulighed for at stille krav relateret til
drivhusgasudledninger eller til den type brændsel, som anvendes, under hensyn til at sådanne krav
skal kunne begrundes.
Denne tilføjelse markedsføres af Kommissionen som en ny mulighed for simpelthen at nedlægge
forbud mod anvendelse af fossile brændsler, som olie og naturgas, i bygninger.
Tilføjelsen er derfor yderst velkomment, idet et direkte forbud – evt. koblet med støtteordninger
til bygningsejere, som lider reelle tab – vil være en meget billigere måde at udfase de fossile
brændsler på end anvendelse af tilskudsordninger m.v.
Også biomasse anvendt i bygninger eller de tilhørende energisystemer har en negativ
klimapåvirkning, uanset at de fortsat defineres som vedvarende energi og dermed til ikke at have en
klimapåvirkning. Om den tilføjede mulighed for forbud mod visse energiformer i art. 1 kan anvendes
til at reducere anvendelsen af biomasse til direkte opvarmning af bygninger under hensyn til
biomassens negative klimapåvirkning er uklart.
Stk. 2:
Her gentages kravene fra nuværende EPDB om selvregulerende systemer, hvor det er teknisk
og økonomisk opnåeligt, for temperaturregulering i hvert rum eller i en bestemt opvarmningszone i
bygningsenheden. Disse skal installeres, når eksisterende ”dimser” skal udskiftes.
Stk.3:
Denne bestemmelse er ny, og refererer endnu engang til den tidligere omtalte
uhensigtsmæssige definition i dette udspil af ”zero-emission buildings”.
Her bør skiftes til den i denne kommentars beskrevne definition i Artikel 2, stk. 2. Skiftes formålet
med bestemmelsen ud til at understøtte den klart bedre definition som ”zero-energy buildings”
forsynet med vedvarende energi produceret on-site eller off-site uden begrænsning med de
foreslåede udvidelser, så er kravet i Stk. 3 fornuftigt nok.
Stk. 4:
Denne bestemmelse er også ny og siger blot, at medlemslandene skal sikre, at når der sker
energimæssige forbedringer gennem anvendelse af denne artikels krav til tekniske installationer, så
skal dette videreinformeres til bygningsejer, så data kan bruges som dokumentation for overholdelse
af minimums energikrav og energimærkning.
32
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Article 12 – Infrastructure for sustainable mobility
Artiklen indeholder en række stramninger af krav til forberedelse og installering af ladestandere og
cykelstativer.
Stk. 1:
Alle nye bygninger, som anvendes til andet end beboelse, eller sådanne bygninger, som
gennemgår en større renovering, med mere end fem parkeringspladser (stramning fra 10) skal nu:
a) have installeret mindst et opladepunkt
b) have trukket føringsmuligheder for el-kabler til hver P-plads
c) have mindst en P-plads til cykler for hver bil-P-plads.
Som noget nyt er medtaget krav om, at forberedelsen til el-kablerne gøres på en måde, så kablerne
kan servicere den forventede samtidige brug af ladestanderne.
Dertil kommer krav til, hvad der skal ske, hvis man for kontorbygninger ikke opfylder krav (a). Her skal
så installeres et ladepunkt for hver 2 parkeringspladser.
Stk. 2:
For ikke boligbyggeri med over 20 P-pladser skal der nationalt stilles krav om:
Mindst en ladestander for hver 10 P-pladser senest 1.1.2027
Mindst en cykel-P-plads for hver bil-P-plads senest 1.1.2027
For offentlige bygninger skal sikres kabling til mindst hver anden P-plads pr. 1.1.2023
Der ses ikke hverken i stk. 1. eller stk. 2, at blive stillet krav om opladningseffekt af de opstillede
ladestandere. Det vil formentlig blive fortolket som om, at en opstilling af ladestandere med en
kapacitet på 3,7 kW vil være nok til alle placeringer.
Hvor køretøjet har lange opholdstider kan det være tilstrækkeligt med en meget lav ladekapacitet.
Men med den stigende størrelse af batterier i bilerne og den stigende mulighed for ladehastighed,
virker kravene ugennemtænkte – og mest som et udtræk for ”mere af samme slags”.
Der vurderes således at være behov for fleksibilitet til udformning af kravene, således at de kan
tilpasses bedre til den faktiske virkelighed, hvor de skal opstilles.
F.eks. vil en række ladestandere på P-pladser ved supermarkeder o.lign. med en kapacitet på 3,7 kW
til nød blive brugt af opladningshybridbiler, da disse jævnligt skal have fyldt batteriet op. Men det er
vanskeligt at forestille sig, at besøgende med el-biler vil ulejlige sig med tilkobling af deres el-bil med
den meget lille strømmængde, der kan nås på �½ eller 1 times indkøb.
For at facilitere el-bilerne bør der derfor være mulighed i direktivets krav for at konvertere flere af de
meget langsomme 3,7 kW ladere til få ladepunkter med en langt højere og mere attraktiv ladeeffekt.
Stk. 3:
Her gives medlemsstaterne mulighed for at afvige fra ovenstående krav om cykel-P-pladser i
stk. 1 og stk. 2 hvis cykler typisk ikke bliver brugt.
33
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Stk. 4:
Her strammes kravet til alle nye boligbyggerier og større renoveringer af sådanne med over 3
P-pladser, så der fremover skal installeres kabling til alle P-pladser til senere opstilling af
ladestandere.
Hertil kommer krav om forberedelse for kabling, samt skal være forberedt til at klare forventede
samtidige opladninger.
Endvidere er her krav om mindst to cykel-P-pladser for hver boligenhed.
Stk. 5:
Her gives landene mulighed for at undlade ovenstående, hvis dette vanskeliggøres af enten
isolerede mikro-energisystemer eller hvis det giver væsentlige problemer for driften af det lokale
energisystem og derved sætter forsyningssikkerheden i fare.
Desværre følges denne undtagelsesmulighed ikke op med krav om, at el-systemerne inkl.
ledningsnettet skal opgraderes, så det kan klare opladningskravene – evt. gennem omfattende brug
af fleksibelt el-forbrug.
Her forpligtes som noget nyt medlemslandene til at lette og fjerne unødige forhindringer for opstilling
af ladepunkter, herunder usmidige krav om tilladelser fra bygningsejer.
Stk. 6:
Her kræver udspillet til revideret EPBD, at medlemslandene skal sikre, at alle foranstaltninger i
stk. 1, stk. 2 og stk. 4 er i stand til at skabe smart opladning, og hvor der er fornuftigt, også tillade op-
og afladningssystemer.
Dette skal endvidere ske med åbne og ikke diskriminerende protokoller.
Stk. 7:
Her stilles krav til at medlemslandene opfordrer operatører af ikke offentlige ladepunkter at
operere dem på åbne vilkår, hvor dette er muligt.
Stk. 8:
Her indskærpes medlemslandene pligt til at sikre, at regulatoriske barrierer – herunder
tilladelses og godkendelsesprocedurer - fjernes uden hensyn til ejer og lejer lovgivningen.
Medlemslandene forpligtes endvidere til at fjerne barrierer for installation af ladepunkter i
boligbyggerier med parkeringspladser – og i særdeleshed at fjerne behovet for at opnå tilladelse fra
udlejer eller medejer for at oprette et ladepunkt til eget brug.
Stk. 9:
Skærper krav til, at medlemslandene skal sikre (i stedet for at overveje) sammenhængende
politikker for bygninger, blød og grøn mobilitet og byplanlægning.
Vurdering: Det er nødvendigt at stramme kravene til placering af ladestandere set i lyset af en
forventet og nødvendig hastig udrulning af el-baseret transport.
Især kravet om, at alle beboere i
boligejendomme med parkeringspladser skal have ret til etablering af egen ladestander, er rigtig
vigtigt.
Kravene tager dog ikke hensyn til, at mange placeringer kræver meget højere ladeeffekt for at have
relevans for de potentielle brugere med rene el-biler.
34
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0035.png
Desværre er der heller ikke bestemmelser og krav om, at der skal sikres tilgængelighed på rimelige
betalingsvilkår til alle offentligt tilgængelige ladestandere for alle ejere af elektriske køretøjer med
behov for ladning.
Det skal endvidere sikres i den igangværende revision af AFI-direktivet om ”Alternative Fuels
Infrastructure”
4
, at der på nationalt plan opstilles tilstrækkeligt med supplerende hurtigopladende
ladefaciliteter afpasset efter behovet i forhold til antal køretøjer med behov for opladning undervejs,
som supplement til kravene til lademuligheder ved bolig og bygninger, som ikke anvendes til
boligformål.
Article 13 – Smart readiness of buildings and energy system integration
Det gældende EPBD gav Kommissionen bemyndigelse til at fastlægge rammer for en SRI-indikator
(SRI= Smart Readiness Indicator= Indikator for Intelligensparathed). Dette er sket, og f.eks. Danmark
har i øjeblikket igangsat en testfase, der skal bidrage med erfaringer i en dansk kontekst.
Stk. 1:
I udspillet bemyndiges Kommissionen til at fastlægge en fælles ordning for beregning af SRI
for alle bygninger, med hensyn til at fastlægge en definition af SRI samt fastlægge en metode for
beregningen af denne – under hensyn til punkterne i Annex IV.
Stk. 2-4:
Her pålægges Kommissionen senest den 31.12.2015 at vedtage en delegeret akt for SRI
under hensyn til punkterne i Annex IV for erhvervsbygninger, hvor outputeffekten for opvarmnings-
og ventilationssystemet eller a/c-systemet er over 290kW.
Implementeringen af krav på baggrund af SRI-indicator skal ske ved iagttagelse af den normale
hørings- og komitologi-proces, som foreskrives i Article 30.
Kommentar:
Som det beskrives i artiklen, så ser det desværre ud til, at der i meget høj grad kun
fokuseres på at sikre den nødvendige intelligens af bygninger i forhold til det interne samspil mellem
de forskellige bygningssystemer.
Der mangler således et klart fokus på, hvordan det sikres, at bygningernes indbyggede fleksibilitet i
forhold til at afpasse deres energiforbrug i forhold til belastningen af de omliggende energisystemer i
forhold til om der på tidspunktet produceres meget eller lidt vedvarende energi. Der mangler også
fokus på krav om optimering af, at bygningers energibehov gøres fleksibelt og styrbart, så det kan
flyttes fra tidpunkter, hvor transmissionsnet og distributionsnet er hårdt belastede over til
tidspunkter, hvor der er god kapacitet i nettene. Dette gælder for især el og fjernvarme og evt.
fjernkøling, men kun i mindre grad for gas-net, hvor forbruget af især fossil gas vil blive voldsomt
reduceret, så her vil formentlig være god plads.
4
Se briefing fra Transport and Environment om AFI:
https://www.transportenvironment.org/wp-
content/uploads/2021/11/20211004_AFIR_Briefing.pdf
35
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Article 14 – Data exchange
Artiklen er ny og adresserer den stigende efterspørgsel efter data til styring af bygninger, deres
energiforbrug, deres indeklima og deres samspil med energisystemet.
Stk. 1:
Her pålægges det medlemsstaterne at sikre, at bygningsejere, lejere og administratorer kan få
direkte adgang til deres bygningsdata fra bygningssystemerne. Og medlemslandene skal sikre, at hvis
disse parter beder om det, så skal data gøres tilgængelige for tredjepart.
Som minimum skal dette omfatte adgang til data fra bygningssystemerne relateret til
energiforholdene for bygningselementer, energiforholdene for bygningens servicering, bygningens
automatik og kontrolsystemer, samt målere og ladepunkter for elektrificeret transport.
Dette er meget positivt, men kunne med fordel have været fulgt af et Annex, som klarere beskriver
hvilke data, der her omfattes, hvilken tidsopløsning, der skal anvendes og hvor lang tidsmæssig
forsinkelse i forhold til on-line data, som accepteres.
Stk. 2:
Her pålægges medlemslandene eller deres myndigheder at specificere reglerne for adgangen
til bygningssystemdata fra rettighedshavende parter i overensstemmelse med denne artikel og det
tilhørende EU-rettigheds system.
Stk. 3:
fastsætter, at de ovennævnte ”ejere” af bygningsdata skal have disse leveret enten til sig selv
eller til aftalt tredjepart uden ekstra omkostninger.
Skal andre end ovennævnte parter have adgang til data, så skal medlemslandene sikre, at dette sker
til fornuftige omkostninger, som er godt dokumenteret.
Stk. 4:
Her påpeges, at adgang til data og lagring af data under hensyn til dette direktiv skal
overholde relevant EU-lovgivning. Her tænkes formentlig især på overholdelse af
persondatalovgivningen - GDPR.
Stk. 5:
Her pålægges Kommissionen at udarbejde detaljerede ikke-diskriminerende og transparente
vejledninger og procedurer for implementering af denne artikels bestemmelser. Disse
implementerende bestemmelser skal vedtages under hensyn til reglerne i artikel 30 i dette direktiv.
Kommentar:
Det er en uhyre vigtig ny artikel, som tager fat på problematikken med anvendelse af
bygningsdata.
Desværre er der ikke udarbejdet et tilhørende Annex, som specificerer noget mere detaljeret, hvilke
data, der skal videregives, hvilke former og tidsfrister, der skal være gældende, hvilke dataformer, der
skal videregives på, hvilke afvigelser fra on-line data, der kan accepteres m.v.
Denne - lad os kalde det ”manglende forberedelse” - af denne artikel kan skabe usikkerhed om,
hvordan artiklen skal forstås og implementeres, og derfor muligvis forsinke en national udmøntning
og implementering i afventning af den i stk. 5 krævede udarbejdelse af retningslinjer fra
Kommissionen, som ikke er tidsfastsat i sin udgivelse.
36
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Tidligere Article 9 – Nearly zero energy buildings
Hele artiklen omkring ”Nearly zero energy buildings” er foreslået slettet og synes desværre fra
Kommissionens side erstattet af det misvisende ”zero-emission building”, som i praksis ”bare”
omfatter en energieffektiv bygning, hvor den nødvendige vedvarende energi produceres on-site –
altså på bygningen eller på matriklen eller i det potentielt tilhørende fjernvarme- eller
fjernkølingssystem..
Den nu slettede artikel og dens formål - nemlig at sikre, at nye bygninger var så energieffektive, som
det var muligt inden for rimelighedens grænser, var mere i tråd med, hvad der bør reguleres gennem
et bygningsdirektiv – og dermed også i et nationalt bygningsreglement.
At sammenstille den energieffektive bygning med produktion svarende til hele bygningens
primærenergibehov på årsniveau inkl. behovet for udnyttet omgivelsesvarme giver ikke mening.
En række lande, herunder Danmark arbejder i stedet på en strategi, som omfatter hele bygningens
klimapåvirkning – som kræves opgjort i artikel 7 – hvor netop de forskellige faser i en
bygningslivscyklus opgøres, og der stilles absolutte krav til den maksimale udledning af klimagasser –
opgjort som CO
2
e/m
2
/år over en 50 års periode.
I denne beregning er der vigtigt at kunne adskille klimapåvirkningen af bygningernes faktiske
energibehov og den energi, som skal tilføres enten fra vedvarende energi produceret on-site eller off-
site uden begrænsning med et meget lille tidsinterval.
Den af Kommissionen forslåede slettede tidligere artikel 9 bør derfor genindføres, og kombineres
med mulighed for opfyldelse af bygningens energibehov med vedvarende energi produceret on-site i
øjeblikket – eller tilført til bygningen via de omliggende energisystemer.
Denne tilgang vurderes langt mindre omkostningstung end en tilgang, hvor hele den nødvendige
energi skal produceres on-site.
Det vurderes, at det for mange nye bygninger slet ikke vil være muligt at producere de nødvendige
mængder vedvarende energi on-site, som det kræves i udkastet til revideret EPBD.
Det anbefales således, at der ikke ændres på det nuværende set-up, hvor netop kombinationen er
mulig af en energieffektiv bygning med energiforsyning delvis fra vedvarende energiproduktion on-
site og fra tilførsel af vedvarende energi gennem de tilknyttede energisystemer.
Den nuværende artikel 9 bør derfor ikke slettes, men i stedet suppleres af det nye Annex III, hvor der
skal ske en ligestilling mellem vedvarende energi produceret on-site i forbrugsøjeblikket eller
produceret off-site som vedvarende energi uden begrænsninger og tilført bygningen.
Dertil bør naturligvis tillægges krav om, at den samlede klimapåvirkning fra hele den nye bygning,
inkl. byggematerialer, fundamenter, p-arealer m.v. skal holdes under et vist niveau, som ydermere
bør angives faldende på en forudsigelig måde.
37
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Article 15 – Financial incentives and market barriers
Artiklen er omfattende omskrevet og nye krav og mål er indsat. Nogle er fornuftige, og andre bør
laves om.
Stk. 1:
Det er positivt, at denne artikel nu direkte kræver, at medlemslandene tilvejebringer
tilstrækkelig finansiering og støttesystemer til at sikre, at renovering i den nationale
bygningsrenovering plan kan gennemføres - også med henblik på at nå en energieffektiv
bygningsmasse forsynet med vedvarende energi i 2050.
Igen i denne artikel rammer det langsigtede mål i 2050 fra Kommissionen desværre forkert.
Målsætningen bør ikke på at opnå ”zero-emission buildings.
Det er som tidligere beskrevet ikke en
hensigtsmæssig definition af fremtidens klimavenlige bygninger, som udtrykkes med ”zero-emission
buildings”.
Det vil være langt mere hensigtsmæssigt at sigte på at opnå ”nearly zero-energy buildings”, hvor
den lille mængde energi, som skal tilføres, skal bestå af vedvarende energi produceret on-site i
samme øjeblik, som forbruget sker, eller importeret fra vedvarende energi fra de energinet, som
bygningen er tilknyttet.
Dertil kommer, at der som led i den samlede betragtning af en klimavenlig bygning, skal medtages
hensynet til lav klimapåvirkning fra forbruget af byggematerialer ved både nybyggeri og ved
renovering, der skal medtages klimapåvirkningen fra byggepladsens energiforbrug og materialespild.
Endelig bør også medtages bygningens formåen til at agere fleksibelt i sit energibehov for at
understøtte driften af et klimavenligt samlet energisystem, samt medtage bygningen potentialer for
levering af et godt og sund indeklima, som også er produktivitetsfremmende.
Defineres formålet med støtten efter de bredere klimakriterier, så er det fornuftigt at at levere
finansiel støtte til opnåelse af dette formål.
Stk. 2:
Her understreges, at medlemslandene skal tage passende virkemidler i anvendelse for at
fjerne ikke-økonomiske barrierer for bygningsrenovering. Især fokuseres på at fjerne krav om
enstemmighed ved renoveringsbeslutninger eller tillade samejerformer at modtage økonomisk
støtte.
Stk. 3:
I dette nye afsnit oplistes en række finansieringskilder til støtte for klimaforbedring af
bygninger. Især øremærkning af nationale indtægter fra salg af CO
2
-kvoter i EU’s ETS-system kan
virke som vanskelig at få accept af, da mange lande ikke opererer med sådan øremærkning.
For de øvrige finansieringskilder, som i bred forstand stammer fra EU’s støtteordninger, bør der
suppleres med et øget fokus på, at der tages hensyn til bygningerne i fordelingen af disse midler,
således at det er fra givers side, at det sikres, at der tilføres penge til området, og at disse penge
anvendes uden korruption til formålet.
Stk. 4:
her angives i tilgift en række eksempler på forskellige muligheder, som medlemslandene skal
understøtte for at fremme klimaforbedringen af bygninger.
38
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Stk. 5:
medlemslandene skal endvidere sikre tilstedeværelsen af udlåns-produkter, som på en ikke-
diskriminerende måde kan anvendes til forbedring af bygninger energi- og klimaformåen.
Stk. 6:
medlemslandene skal etablere understøttende faciliteter, herunder ”one-stop-shops”, som
skal rådgive og understøtte bygningsejere og andre aktører.
Stk. 7:
Medlemslandene skal sikre uddannelse for at sikre teknisk rådgivning/vejledning til alle
relevante aktører.
Stk. 8:
Kommissionen skal, hvor det er passende og efter anmodning fra medlemslande, assistere
disse lande i at opstille finansieringsprogrammer med henblik på energieffektivisering især i
eksisterende bygninger, ved at udveksle best practice.
Stk. 9:
medlemslandene skal målrette deres finansielle støtte til energibesparelsesindsatsen under
hensyn til et eller flere af nedenstående kriterier:
Energieffektivisering af udstyr og installationer, der ydes støtte til (fx varmepumper), og krav
til installatørers kompetencer
Standardværdier for beregnede energibesparelser i bygninger – og størrelsen af den
forventede energibesparelse, der opnås.
Resultatet af et energimærke eller energisyn
Endelig bliver det fastlagt i
Stk. 10 -13,
at:
Der må ikke ydes støtte til fyringsanlæg, der anvender fossile brændsler
Støtten skal tilskynde til dybe renoveringer ved ydelse af større økonomisk og/eller
teknisk/administrativ støtte.
Ved ydelse af støtte til trinvise, dybe renoveringer skal støtten ydes på grundlag af
renoveringspas.
Støtten skal målrettes sårbare personer, personer ramt af energifattigdom og personer, som
bor i socialt boligbyggeri.
Ved ydelse af støtten til udlejningsbyggeri, skal medlemsstaterne sikre, at støtten delvist
tilfalder lejerne, fx ved fastsættelse af loft for huslejestigninger.
Der må ikke ydes støtte til bygninger i områder, der er sårbare for naturkatastrofer som fx
oversvømmelser, med mindre det påvises, at de relevante bygninger er beskyttet mod de
pågældende farer.
Der er sådan set masser af positive nyheder med de skitserede indsatser, som skal understøtte en
mere energieffektiv og klimavenlig bygningsmasse.
Så meget mere ærgerligt er det, at formålet med støtte i denne artikel er fastlagt helt forkert.
39
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Article 16 – Energy performance certificates
Direktivforslaget indeholder markante ændringer i forhold til det nugældende EPBD. Nogle af disse er
fornuftige, mens andre udgør en forringelse i forhold til det nugældende EPBD og bør derfor ikke
vedtages.
Stk. 1 og Stk. 2:
Det fremlagte udkast til revision af EPBD indskriver, at
Energimærkningsskalaen
senest december 2025 skal indrettes således, at A svarer til en ”nul-emissionsbygning”, og G til de
15/20 % dårligste bygninger. De andre skalatrin fordeles ligeligt mellem disse yderpunkter.
Det er positivt, at energimærkningen strammes op. Men der ligger også et alvorligt problem og en
klar forringelse i forhold til det nugældende EPBD. Definitionen i det fremlagte udkast til revision af
EPBD definerer som tidligere nævnt i dette notat ”Nul-emissions bygninger” på grundlag af deres
energieffektivitet i driftsfasen og deres produktion af vedvarende energi on-site eller nearby i
tilknyttede fjernvarme- eller fjernkølingssystemer. Dette er ikke en dækkende definition.
Udkastet til revideret EPBD’s omlægning af ”endemålet” for den energimæssige regulering af
bygninger til nu at skulle være ”Zero-emission buildings”, hvor en faktor omhandler både bygningens
energiforbrug til drift (men ikke til opførelse) og bygningens forsyning af vedvarende energi til det lille
nødvendige behov har store uhensigtsmæssige konsekvenser, som tidligere omtalt.
I sammenhæng med energimærkningen flytter det således definitionen af ”Energimærke A” til nu at
skulle være nul, når både energieffektivitet af bygningen og forsyningen med vedvarende energi
produceret on-site eller i et tilknyttet fjernvarmesystem.
Dagens ”Energimærke A” defineres i Danmark af bygningens energieffektivitet plus en
årsnettobaseret fratrækning af produceret energi på matriklen, uanset om denne energi faktisk er
blevet anvendt simultant med et forbrug i bygningen eller eksporteret til det omliggende
energisystem, dog med en fastsat overgrænse på 25 kWh/m2/år for fratrækning af on-site produceret
vedvarende energi.
Men ændringen med krav om, at al nødvendig energi produceres på bygningen eller i det
sammenhængende fjernvarmesystem, vil formentlig betyde, at energimærkeskalaen forrykkes.
Det vil nok dreje sig om omkring et trin på energimærkeskalaen, som eksisterende bygningers
energimærke skal justeres til et ”dårligere” energimærke.
En bygning vil således ikke kunne opnå et energimærke A næsten uanset, hvor energieffektiv den er,
hvis den får tilført sit lille energibehov af vedvarende energi fra det omliggende el-system.
Dog gives en ”kattelem” i Annex III til alligevel at medregne el fra vedvarende energiproduktion tilført
via el-systemet, hvis der ikke findes mulighed for hverken af producere energien fra vedvarende
energi on-line eller mulighed for fjernvarme- eller fjernkølingssystemer.
Endvidere bygger definitionen af ”Nul-emissions bygninger” på en årsnettoberegning af produceret
energi på bygningen og forbrugt energi i bygningen – helt uanset, at der til opvarmningsformål vil
være en meget, meget lille sammenhæng mellem tidspunkter, hvor der produceres energi på
bygningen og tidspunkter, hvor der anvendes energi i bygningen til drift.
40
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0041.png
Til opvarmningsformål skal de omgivende energisystemer altså sikre, at bygningen kan afsætte
produceret energi typisk om sommeren og kunne levere nødvendig energi til bygningen typisk om
vinteren til opvarmningsformål og varmt brugsvand.
Dette princip var også gældende i Danmark for år tilbage i forhold til årsnettomodellen for afregning
af solcellestrøm. Modellen er for længst forladt, da den ikke gav mening i et energisystem, hvor
tidspunkterne for forbrug og produktion er altafgørende.
Faktisk betyder det, at en bygning, som overholder minimumskravet, som det er beskrevet i Annex III,
og som har en stor on-site årsproduktion af vedvarende energi i en periode af året, kan opnå en god
energimærkning, selv om den faktisk har et meget stort maksimalt behov for energieffekt og derfor
lægger beslag på en uhensigtsmæssig stor leveringskapacitet fra energinettene i vinterperioden.
I Danmark er det valgt at lægge en overgrænse på medregningen af egenproduceret energi i
forbindelse med mærkning af bygninger på maksimalt 25 kWh/m
2
/år indregnet som primærenergi.
Energimærkningen i forhold til behovet for driftsenergi til opfyldelse af bygningens energibehov
bør i stedet baseres på bygningens faktiske energiformåen, fratrukket den del af den på
bygningen producerede energi, som forbruges samtidig med, at den produceres.
Danmark bør derfor arbejde for, at denne definition af kravet til at opnå et energimærke A justeres, så
det bygger på en ”nearly-zero energy bygning” forsynet med vedvarende energi produceret on-site
eller off-site uden begrænsning.
Dertil kommer, at betegnelsen ”zero-emission building” med Kommissionens definition i det
fremlagte udkast til et revideret EPBD er stærkt misvisende, idet der her automatisk tænkes på
bygningens samlede klimapåvirkning. Dette er ikke tilfældet med Kommissionens udspil til et
revideret EPBD, idet f.eks. klimapåvirkningen fra de anvendte byggematerialer til nybygning eller
renovering, klimapåvirkningen fra byggepladsen, samt klimapåvirkningen fra bygningens eventuelle
nedtagning og bortskaffelse ikke medregnes.
Stk. 2:
Her defineres endvidere, at energimærkningen skal overholde kravene fremlagt i Annex V. I
dette Annex fremlægges en lang række gode kriterier for energimærkningen. Men helt afgørende
mangler der kriterier, som sikrer, at alle faktorer, som bidrager til energibehovet i og
klimapåvirkningen fra bygningens fulde livscyklus, bliver omfattet.
Kravet om medtælling af klimapåvirkningen fra de anvendte byggematerialer til nybyggeri eller ved
renovering mangler. Kravet til medtælling af klimapåvirkningen fra byggepladsen mangler. Kravet om
medtælling af klimapåvirkning ved bortskaffelse af bygningen mangler. Og den fulde produktion af
vedvarende energi på bygningen medtælles uanset om denne kan anvendes samtidigt til at opfylde
energibehovet i bygninger – eller skal ”lagres” i energisystemet for at blive tilbageleveret, når
bygningens egenproduktion ikke kan dække energibehovet.
Stk. 3:
Energimærkningerne skal udføres af
uvildige eksperter
ved inspektioner på stedet. Dette er
positivt og vil sikre det bedst mulige grundlag for tildeling af energimærket. Baggrunden for dette
41
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
krav er formentligt at en række lande har indført ordninger, hvor energimærket kan udstedes på
grundlag en selvangivelse af en række data om bygningen uden fysisk bygningsgennemgang.
Stk. 4:
Mærkerne skal i det reviderede EPBD omfatte både anbefalinger til omkostningsoptimale
indsatser for at sænke energibehovet, samt som noget nyt også inkludere anbefalinger for en
reduktion af klimapåvirkningen fra driften af bygningen.
Dette vurderes at ville kunne fungere, idet der dog savnes yderligere krav om, at der skal gives
anbefalinger for en brugsmæssig forbedring af bygningen, f.eks. omfattende forbedret indeklima,
forbedret dagslysadgang, forbedret produktivitet, forbedret adgang for personer med handikaps,
forbedret fleksibilitet i energibehovet under hensyn til at understøtte det omliggende energisystem
baseret på vedvarende energi og forbedret sikring mod effekter af klimaforandringer osv.
Det synes endvidere oplagt, at når der skal ske anbefalinger af tiltag, som reducerer
klimapåvirkningen fra driftsenergibehovet, så bør der medtages en opstilling af, hvilken
klimapåvirkning, der er fra anvendelse af nye byggematerialer og fra byggepladsen. Denne påvirkning
vil typisk reducere den samlede klimaeffekt af renoveringen i forhold til kun at se på klimaeffekten fra
reduktion af driftsenergibehov. Dette indebærer dog ikke, at renoveringen ikke kan være en god ide,
set i lyset af de andre formål en renovering kan have (holdbarhed, indeklima etc.)
Stk. 5:
Her stilles krav om, at anbefalingerne i energimærkerapporten skal være teknisk mulige for
den pågældende bygning.
Desuden stilles der kun obligatoriske krav om, at der skal regnes med investering i renovering og
værdien af den sparede energiomkostning for at afgøre den kostoptimale handling. Dog angives, at
energimærkerapporterne godt må angive tilbagebetalingstiden for tiltagene.
Netop herfor er det
vigtigt at inkludere de øvrige potentielle positive effekter af en renovering, for
at give det fulde billede af både klimaeffekt og økonomisk effekt af en renovering.
Stk. 6:
Her stilles krav om, at det angives i energimærkerapporten om varme- og kølesystemer i
bygningen kan drage fordel af andre temperaturindstillinger. Herunder, at energimærkningen
fremover skal omfatte en vurdering af muligheder
for reduktion af temperaturniveauer
for fremløb i
opvarmningssystemet. Dette er positivt.
Stk. 7:
Her gentages det mangelfulde krav om, at de omkostningseffektive anbefalinger i
energimærkerapporten udelukkende baseres på investeringsbehov og sparet energi.
Der tilføjes dog, at andre oplysninger, som energiaudit, finansielle anbefalinger eller anbefalinger af,
hvordan man kan forbedre bygningens modstandsdygtighed over for effekterne af klimaforandringer.
Stk. 8 og stk. 9:
Her fastsættes, at energimærkningen kan baseres på standard certificering af hele
bygningen eller på basis af energimærkning af en repræsentativ bygning med samme energirelevante
karakteristika, som den mærkede bygning.
42
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Stk. 10:
Her fastlægges gyldigheden af energimærkningen til 10 år for bygninger med energimærke
A, B og C, mens
gyldighedsperioden
af energimærkerne nedsættes fra 10 til 5 år for bygninger med
dårligere energimærkning.
Stk. 11:
Her kræves, at medlemslandene fastlægger forsimplede procedurer for opdatering af
energimærket, når kun enkelte elementer i bygningen opgraderes. Og medlemslandene skal også
udarbejde simplificerede procedurer for at opdatere energimærket, når tiltag, som er beskrevet i
renoveringspasset, gennemføres.
Article 17 – Issue of energy performance certificates
Udkastet indeholder en række udvidelser af, hvornår der skal energimærkes i forhold til kravene til
energimærkning i det gældende direktiv.
Stk. 1:
Her kræves, at medlemslandene sørger for, at:
Kravet for energimærkninger ved udlejningsbyggeri udvides til at omfatte fornyelse af
lejekontrakter. Dvs. at der skal foreligge gyldigt energimærke ved fornyelse af lejekontrakter.
Krav om energimærkning ved større bygningsrenoveringer.
Alle bygninger, som ejes eller bruges af det offentlige, skal have gyldigt energimærke uanset
størrelse. I det nugældende EPBD gælder dette kun for bygninger over 250 m
2
.
Stk. 2:
her fastlægges, at medlemsstaterne skal sikre, at ved byggeri, salg eller udlejning skal
energimærket bringes til købers eller lejers kendskab.
Stk. 3:
Medlemslandene kan også kræve, at bygherren ved køb af uopført bygning/lejlighed eller før
større renovering, skal præsentere en vurdering af det forventede energimærke.
Stk. 4:
Medlemsstaterne skal sikre, at bygninger eller lejelejligheder, som sættes til salg eller udleje
har et energimærke, og at dette energimærke vises i forbindelse med annoncering i reklamer eller på
søgeportaler.
Article 18 – Display of energy performance certificates
Her kræves, at medlemsstarene sikrer, at alle energimærker for offentlige bygninger uanset størrelse
og jævnligt besøgt af publikum skal udstille deres energimærke et tydeligt sted.
Andre bygninger over 500 m
2
, som er jævnligt besøgt af publikum skal også udstille deres
energimærker tydeligt.
Article 19 – Databases for energy performance of buildings
Dette er en ny artikel, der pålægger medlemsstaterne at etablere nationale databaser over
energimærker, bygningsrenoveringspas, SRI mv. Det fastsættes i forslaget til ny artikel 19, at:
Databaserne skal være tilgængelige for offentligheden under hensyn til GDPR
43
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Medlemsstaterne skal mindst halvårligt offentliggøre information om antallet af bygninger
med energimærker, fordelingen af disse på energiklasser
Medlemsstaterne skal årligt indberette data til den fælles EU-database: ”Building Stock
Observatory” efter regler, der fremadrettet fastsættes senest den 30.6.2024 af Kommissionen
via en delegation i dette EPBD.
Denne nye artikel er positiv, men t får formentlig ikke den store betydning for DK, da man i forvejen
har en database med energimærker, der bør kunne tilgås af (næsten) alle.
Article 20 – Inspections
Stk. 1:
Forslaget til revideret EPBD udvider de løbende inspektioner af varmesystemer til også at
omfatte ventilations- og AC-systemer. Dette er positivt.
Den gældende grænse for, hvornår inspektioner skal ske, fastholdes til anlæg større end 70 kW, men
med samling af kravene i de to tidligere artikler til et krav, skal denne grænse nu opgøres i forhold til
summen af kapaciteten i både varme og AC.
Stk. 2:
Der stilles krav om, at der skal etableres forskellige inspektionssystemer for henholdsvis l
boliger og bygninger til erhvervsformål.
Stk. 3:
Der stilles krav om, at systemerne inspiceres mindst hvert 5 år, og for systemer med en samlet
effekt på over 290 kW skal inspektionen ske mindst hvert andet år.
Der gives her en vis fleksibilitet i fastlæggelsen af inspektionsperioder under hensyn til systemtypen
og effekten for at tage omkostningen til inspektionen i betragtning i forhold til den forventede
energibesparelse, som kan opnås gennem inspektion.
Stk. 4:
Udover at angive nogle af de delelementer, som skal vurderes, så stilles der nu også krav til, at
hvor det er relevant, så skal inspektionen vurdere systemets evne til at operere med forskellige og
mere energieffektive temperaturindstilling, idet der dog skal sikre en sikker funktion af systemet.
Inspektionerne skal også som noget nyt omfatte en vurdering af ventilationssystemets kapacitet i
forhold til bygningens behov samt vurdere ventilationens kapacitet til at optimere sin formåen under
typiske eller gennemsnitlige forhold.
Dette forventes at betyde, at et ventilationssystem ikke blot skal være energi- og indeklimaeffektivt
ved fuld spidsbelastning, men også kunne tilpasses til en mere gennemsnitlig reduceret dagligdag.
Stk. 5 og 6:
Her er kun et par præciseringer af den eksisterende regulering.
Stk. 7:
Her fastlægges, at kravet til at bygninger med samlet effekt på varmesystemer eller
kombinerede varme og ventilationssystemer om at installere automatiserings- og kontrolsystemer
for bygninger med en samlet effekt på over 290 kW, bliver sænket til 70 kW den 31.12.29.
Stk. 8:
Her gøres kravene til at nyt boligbyggeri og boliger, som gennemgår en væsentlig renovering
obligatoriske i forhold til monitorering, kontrol og fejlmelding af bygningernes energisystemer.
44
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Stk. 10:
Her pålægges medlemsstaterne at fastlægge inspektionskrav eller alternative metoder
herunder ved brug af digitale værktøjer for at sikre, at de leverede nybyggerier og renoveringer lever
op til den designede energiformåen.
Stk. 11:
Medlemslandene forpligtes endeligt til at inkluderes en sammenfatning af inspektionerne og
deres resultater som et tillæg til de Bygningsrenoveringssystemer, som defineres i Article 3.
Article 21 – Reports on the inspection of heating, ventilation and air-
conditioning systems
Artiklen omhandler krav til inspektionsrapporter. Herunder krav til indhold, udlevering til
bygningsejer og registrering i database. Inspektionsrapporterne forslås nu også at skulle omfatte
ventilationsanlæg, hvilket er positivt.
Den væsentligste nyskabelse er, at der også opstilles krav om, at inspektionsrapporterne skal
registreres i en national database.
Article 22 – Independent experts
Artiklen fastlægger at energimærkninger, renoveringspas og SRI skal udføres af uvildige eksperter.
Den eneste forskel i forhold til det gældende direktiv er at renoveringspas og SRI også skal udføres af
uafhængige eksperter.
Article 23 – Certification of building prfessionals
Artiklen er ny og stiller krav til, at medlemslandene skal sikre, at der er de rette kompetencer til stede
blandt bygningsprofessionelle til at gennemføre komplicerede renoveringsprojekter.
Article 24 – Independent control systems
Det fastlægges, at medlemslandene fortsat skal sikre en grundig og uafhængig kontrol af
energimærkninger. Hertil kommer, at de nu også skal sikre kontrol af renoveringspas og SRI. Dette er
positivt.
I Annex VI fastlægges de mere præcise krav til kontrolindsatsen og -omfanget.
Article 25– Review
Artiklen foreskriver, at Kommissionen skal genbesøge og evaluere det reviderede EPBD to år senere
end i det eksisterende direktiv, altså i slutningen af 2027. Set i lyset af de nye udviklinger m.v. skal
Kommissionen fremlægge forslag til forbedringer.
Særligt skrives der, som der allerede står, at Kommissionen skal se om det giver mening at tilføje
vurderinger af bygningerne set i sammenhængende bydele eller lokaleområder, herunder se på fælles
renoveringstilgange for hele områder.
45
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0046.png
Det må vurderes, at en revision af EPBD senest i 2028 er meget sent i forhold til at sikre
energieffektivisering af bygningers medvirken til opfyldelse af klimakrav vedtaget i EU om
”mindst 55 % CO2-reduktioner i 2030”,
især set i lyset af de ret betydende mangler, som desværre
kan ses i det fremlagte udkast til det revidere EPBD.
Artiklen fokuserer på direktivets egentlige formål om at sikre en energieffektivisering af bygninger.
Desværre indsætter udspillet til et revideret EPBD også her en hensigtserklæring om, at det er den
ubrugelige definition af ”fully decarbonised, zero-emission bulding stock”, som er pejlemærket i 2050.
Her bør som tidligere nævnt fokuseres på en meget energieffektiv bygningsmasse, som forsynes med
vedvarende energi fra on-site og off-site produktion uden begrænsninger, samt på medtænkning af
og krav til maksimal indlejret energi og klimapåvirkning fra anvendelse af byggematerialer og
byggeplads m.v..
Det er derfor både
skuffende og overraskende, at forventningerne til review i 2027 ikke omfatter
krav til byggematerialernes og byggepladsen klimapåvirkning.
Det er også skuffende, at problematikken med, at biomasse og biogas reelt ikke er CO2-neutrale
berøres.
Det haster ellers med at få omreguleret dagens fastsættelse af en klimapåvirkning på nul fra biomasse
og biogas. Udgangen af 2027 må betegnes som et meget sent tidspunkt for korrektion af
retningslinjer for klimapåvirkninger fra biomasse og biogas til energiformål. En ændret opgørelse af
biomasses CO2-påvirkning burde være en central del af revisionen af direktivet om vedvarende energi
allerede i dag.
Article 26 – Information
Artiklen indeholder krav til, hvordan medlemslandene skal informere ejere eller lejere af bygninger
om de forskellige muligheder for at energieffektivisere og energispare.
Der er ikke meget nyt i artiklen, idet der dog er indsat en opsummering af, hvilke nye temaer der kan
indgå i medlemslandenes vejledning og træning af de personer, som er involverede og ansvarlige for
implementeringen af dette direktivs bestemmelser.
Desværre savner denne liste af emner et fokus på byggematerialernes klimapåvirkning, både ved
nybyggeri og ved renovering, listen savner fokus på regulering af byggepladsens klimapåvirkning fra
materialespild og energiforbrug, og endelig savnes hensynet til indeklima, sundhed og tilknyttet
produktivitet.
Article 27 – Consultation
Kravet om, at medlemslandene skal konsultere nationale interesseparter for at understøtte
implementeringer af direktivet fastholdes uændret.
46
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Article 28 – Adaption of Annex 1 to technical progress
Kommissionen skal fortsat medtage kravene i stk. 4 og 5 i Annex 1 i deres vurdering af tekniske
fremskridt i forbindelse med gennemførelse af delegationerne i article 29.
Article 29 – Exercise of the delegation
Artiklen indeholder krav til, hvordan Kommissionen skal inddrage interessenter ved udmøntningen af
de beføjelser i form af udarbejdede delegerede retsakter, som gives i direktivet. Derudover
præciseres, hvordan Kommissionen skal udøve sine beføjelser til udstedelse af delegeret og
gennemførselsakter bl.a. via den såkaldte komitologi-proces
Annex 1 – Common general framework for the calculation of energy
performance of buildings
Der refereres til dette Annex 1 i Article 4
I Annex 1 angives i
stk. 1
metode for beregning af en bygning primærenergiforbrug baseret på enten
det beregnede energibehov eller det et målt forbrug, baseret på en typisk forbrugeradfærd.
Det er uklart, om beregningsmetoden om det forbrug af vedvarende energi, som produceres on-site
på bygningen eller dens matrikel samtidigt med, at det forbruges i bygningen, skal medregnes som
energiforbrug. Betegnelsen i Annex 1 stk. 1 ”metered energy” kunne derfor godt defineres klarere.
Det fremgår ikke, hvordan muligheden for produktion af vedvarende energi i et tilknyttet
fjernvarmesystem og leveret til bygningen skal medregnes.
Faktisk virker det som om muligheden for opfyldelse af den problematiske definition af ”Zero-
emission buildings” ved brug af fjernvarme er medtaget i sidste øjeblik, og derfor simpelthen ikke er
gennemtænkt i forhold til direktivets øvrige bestemmelser.
Fjernvarmen skal som al anden opvarmning af bygninger gradvist elektrificeres gennem anvendelse
af store varmepumper og udnyttelse af spildvarme, affaldsforbrændingsvarme, omgivelsesvarme og
geotermisk varme m.v. Og hvor fjernvarmesystemer ikke er en god ide på grund af for lang afstande
mellem bygninger, så skal bygningerne forsynes med individuelle varmepumper, som benytter el og
omgivelsesvarme fra luft, jord eller vand.
Det betyder, at hverken bygningen eller fjernvarmen vil være uafhængig af den omgivende
virkelighed i form af potentialerne for indhentning af lavværdige varmekilder, som ved brug af el kan
opgraderes til nyttig varme til opvarmningsformål.
Problemet med, hvordan man kan medregne en modernisering af fjernvarmen og en generel
elektrificering af varmeproduktionen til brug i bygninger og andre formål skyldes i bund og grund den
uhensigtsmæssige definition af ”Zero-emission buildings”.
Problemet forekommer uløseligt inden for den forståelse, som ligger til grund for EPBD af, at
bygninger skal reguleres som øer, og at fjernvarmesystemer også skal betragtes som øer – uden at
47
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
kunne drage fordel af en mulig og ofte langt billigere vedvarende el-produktion på store
vindkraftanlæg på land og på havet og store solcelleanlæg på land m.v.
Der ligger derfor en stor opgave foran de danske forhandlere med at få skiftet ø-tankegangen for
bygningers energibehov ud med en langt mere hensigtsmæssig og omkostningseffektiv holistisk
regulering.
Også anvendelsen af en gammeldags årsnetto-model for medregning af on-site produceret
vedvarende energi må udskiftes med en straks-netto model, som allerede har været benyttet for
afregning af egenproduceret solcellestrøm i Danmark i en årrække.
Det er således vigtigt, at EPBD medtager alt energiforbrug i bygningen i definitionen af en bygnings
energibehov, bortset fra anvendelse af energi produceret på on-site anlæg til vedvarende energi og
forbrugt i samme øjeblik.
Energi, som produceres på bygningen eller matriklen, men som ikke anvendes simultant og derfor
eksporteres til omliggende energinet, skal udelukkende medregnes i den samlede opfyldelse af
medlemslandets forpligtelse til mængden af vedvarende energiproduktion, som fremgår af
Vedvarende energi direktivet – RED.
Dertil kommer, at klimaeffekten fra den eksporterede produktion af vedvarende energi på bygningen,
kan medtages i en samhørende LCA-beregning af bygningens samlede klimapåvirkning, da denne
beregning også vil skulle medtage klimapåvirkningen af de materialer, som er medgået til opbygning
af det pågældende anlæg til produktion af vedvarende energi on-site i den samlede beregning.
I
stk. 1.
kræves nu også, at medlemslandene skal sikre, at det er det typiske energiforbrug med den
typiske adfærd i en bygning, som bruges til fastlæggelse af kravene til en bygnings energiformåen.
Dette sker ikke i Danmark, hvor vi bruger en referencetemperatur i bygninger om vinteren på 20
o
C.
Denne temperatur udtrykker ikke den faktisk temperatur i danske bygninger og anvendes kun til
eftervisning af overholdelse af de totalenergibehov og klimaskærmskrav, som er fastsat under hensyn
til de 20
o
C.
Kravet om, at der skal anvendes typiske temperaturniveauer i bygning og typisk adfærd for
fastsættelse af energikrav, vil formentlig betyde, at de danske totalenergikrav skal omformuleres.
Til gengæld vil ændringen, samt muligheden for, at den teoretiske beregning suppleres og korreleres
med faktiske målet energiforbrug, blive kraftigt styrket.
Endelig tilføjes til slut i stk. 1. at medlemslandene skal sikre, at når bygninger forsynes via
fjernvarmen, så medregnes systemfordelene ved at anvende fjernvarme i beregningsmetoden ved at
anvende individuelt certificerede og indtænkte primære energifaktorer.
Desværre manglen denne nye bestemmelse en klar definition af ordene ”individually certified or
recognised primary energy factors”.
Men generelt må åbningen for at tilgodese anvendelse af fjernvarmesystemer for deres positive
energisystemegenskaber ses i sammenhæng med muligheden i stk. 2. for at anvende vægtede
48
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
2529880_0049.png
energifaktorer, for herved at sikre, at bygningers energimæssige tilstand reguleres, uanset om disse
bygninger opvarmes med fjernvarme eller individuelle varmepumper.
I
stk. 2
gives mulighed for, at der kan vælges tidsopløsning for, hvordan primærenergifaktoren
beregnes, idet der skal bruges timedata eller finere til beregningen af energibehovet i bygningen.
Denne ændring i forslaget til revideret EPBD vil formentlig kræve udvikling af en ny dansk
eftervisningsmetode, den såkaldte Be18.
Muligheden for at anvende vægtningsfaktorer i stedet for de beregnede primærenergifaktorer
fastholdes i stk. 2, selv om den ene påpegning af dette slettes.
Muligheden for at anvende vægtningsfaktorer som alternativ til primærenergifaktorer, hvor
dette kan begrundes, er vigtigt at fastholde for Danmark,
når der er tale om, at for nye bygninger
er der i realiteten kun tale om to opvarmningsformer, nemlig et kollektivt fjernvarmesystem, hvor
forholdene er til dette, og et markedsbaseret system baseret på individuelle varmepumper, hvor der
ikke er grundlag for et kollektivt system.
Disse to opvarmningsmåder vil have en ret lille intern konkurrence. I praksis vil det være den
samfundsøkonomiske beregning, som definerer, om der besluttes et individuelt opvarmet område
eller et kollektivt fjernvarmesystem. Det vil derfor være åbenlyst fornuftigt at vælge
vægtningsfaktorer for de to forskelligartede og i praksis ikke-konkurrerende opvarmningsformer,
således at der kan fastlægges samme totalenergikrav til nye bygninger uanset, hvor de skal opføres,
og hvilket opvarmningssystem og -metode de varmeforsynes fra.
5
Anvendelsen af en vægtningsfaktor for fjernvarme og for fjernkøling, som er lavere end den
beregnede primærenergifaktor kan begrundes i, at det er vigtigt fortsat at kunne bygge på det
allerede udbredte kollektive fjernvarmesystem, hvor den grønne omstilling af det samlede
energisystem har stor gavn af den fleksibilitet, som et fjernvarmesystem bidrager med. Denne
understøttende fleksibilitet medregnes ikke i udregningen af primærenergifaktorer.
Der gives heldigvis som en klar ny tilføjelse sidst i stk. 1 en forpligtelse til medlemsstaterne om at
sikre, at de ”ekstra” værdier for energisystemet fra disse teknologier skal tages i hensyn ved
fastlæggelsen af primærenergifaktorerne for fjernvarme og fjernkøling.
Stk. 2
angiver ydermere, at primærenergifaktorer eller vægtningsfaktorer skal defineres af det
enkelte medlemsland. Men der tilføjes, at valg og datagrundlag skal indrapporteres i henhold til EN
17423 eller andet bestemmende dokument.
Det angives ikke, hvorvidt Kommissionen får en ret til at afvise medlemslandenes fastlæggelse af
primærenergifaktorer eller vægtningsfaktorer. Dette bør klargøres.
Stk. 3 - 6:
Disse afsnit er uændrede i forhold til nugældende EPBD.
5
Se fremsynsnotat for ”Varmeforsyning
af nye bygninger”,
november 2021.
49
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Annex II – Template for the national building renovation plans
Dette bilag fastlægger omfanget af data, som skal indsamles, besluttes og videregives som led i den
nationale bygningsrenoverings action plan, som på en opstrammet måde kræves i artikel 3.
Dette annex strammer ganske betydeligt op på, hvad handlingsplanerne skal omfatte.
Opstramningen er formentlig en konsekvens af de tidligere langsigtede renoveringsstrategier ofte var
meget mangelfulde på relevante data.
Generelt ses opstramningen som meget positiv, og giver håb om, at udarbejdelsen af disse
renoveringshandlingsplaner enten direkte eller ved Kommissionens vurdering af dem, kan udgøre et
godt skub fremad for opnåelse af en energieffektiv og klimavenlig bygningssektor.
Desværre mangler der også her, som konsekvens af manglen på regulering i forhold til
byggematerialer og byggeplads, krav til at der indsættes data for og forventede handlinger for at
nedbringe både nybyggeriets og renoveringernes samlede klimapåvirkning gennem tiltag til
reduktion af klimapåvirkningen fra både anvendte byggematerialer, og fra energiforbrug og spild af
byggematerialer på byggepladsen.
Det betyder, at der også mangler krav om angivelse af ”nearly zero-climate buildings” baseret på
kravet om beregning af Global Warming potential.
Et sådant krav skal ses som supplement til kravet om angivelse af definitionen af ”nearly zero- energy
buildings” i Annex 2.
Endvidere mangler et krav om at redegøre for status og planlagt udvikling i bygningers potentiale for
fleksibilitet i energiforbrug under hensyn til at kunne understøtte en omkostningseffektiv omlægning
af de samlede energisystemer til at være baseret på vedvarende energi.
Det er værd at bemærke, at på trods af, at udkastet til revideret EPBD desværre foreslår at skrotte
hele den nuværende artikel 9 om ”nearly zero-energy buildings” NZEB, så kræves der fortsat, at der
indrapporteres i de nationale bygningsrenoveringshandlingsplaner på NZEB.
Definitionen af NZEB fremgår også fortsat i article 2.
Sletningen er formentlig sket, fordi Kommissionen har skiftet sigtepunkt til den uanvendelige
definition af ”Zero-emission buildings”.
Dette skift i sigtepunkt fra Kommissionens side vurderes ikke at være hensigtsmæssig, hvorfor det
nugældende direktivs fokus på energieffektive bygninger forsynet med vedvarende energi uden
begrænsning – med tilføjet bestemmelser omkring klimapåvirkning fra byggematerialer m.v. - bør
sættes som sigtepunkt.
Annex III – Requirements for new and renovated zero-emission
buildings and calculation of life-cycle global warming potential (GWP)
Dette bilag er nyt.
50
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
I bilaget anvendes endnu engang den fejlagtige definition af ”zero-emision buildings”, som kun
omfatter energiforbruget og en energy-produktion, der sker på matriklen eller i det tilknyttede
fjernvarme- eller fjernkølingssystem. Dette bør rettes, så der ikke står ”zero-emission buildings”, men
derimod det tidligere anvendte ”nearly zero-energy buildings”, som herefter skal forsynes med
vedvarende energi uden stedsmæssige begrænsninger.
I praksis angives det i bilaget hvilke maksimale energibehov en bygning, som opfylder kravet til
næsten-nul-energi bygninger, skal opfylde opstillet efter bygningstyper og klimazoner i EU.
Det er positivt, at der nu opstilles sådanne krav til maksimalt energiforbrug i driften af nye bygninger.
Det er også positivt, at nye bygninger ikke må have udledning af klimagasser fra fossile brændsler.
Her bør tilføjes, at dette også bør være tilfældet med netto-udledning fra biomassebaserede
brændsler.
Det bør i denne beregning fastlægges, at kun on-site energiproduktion, som har fuldt sammenfald
med energiforbrug i bygningen, skal kunne defineres som energieffektivitet og derfor kan fratrækkes
det samlede opgjorde energibehov.
I Annekset angives dog et interessant smuthul, hvor det tillades, at der til opfyldelse af ”nearly-zero
energy buildings” medregnes forsyning af vedvarende energi fra det nationale energinet, hvis det ikke
er muligt at få denne energi produceret on-site eller leveret gennem fjernvarme- eller fjernkølingsnet.
Dette er dog ikke nok til at rette op på uhensigtsmæssigheden i definitionen af nearly-zero energy
buildings.
Dertil bør energikravene strammes allerede fra start, ligesom der bør indlægges en fremadrettet
”trappe”, så det bliver forudsigeligt for byggeriets aktører at vurdere, hvilke krav, der fremadrettet vil
skulle være gældende. Som minimum bør det pålægges landene, at de nationalt skal fastlægge en
sådan nedadgående forudsigelig ”trappe”.
I anneksets afsnit II angives endvidere, at Global Warming potential skal regnes i forhold til ”usefull
floor area” – og altså ikke, som det typisk gøres i Danmark på grundlag af total bebygget areal inklusiv
vægge og mure.
Dette krav om benyttelse af en bygnings nettoareal i stedet for det i Danmark benyttede bruttoareal
vil sammen med kravet i Annex I om at anvende faktisk brugsværdier for bygningen i beregningen,
bringe det nuværende tal for nye bygningers tilladte totalenergibehov i vejret. Det vurderes dog, at de
nuværende danske krav stadig ligger pænt under de i Annex I fastlagte maksimale krav.
Endelig angives, at data om byggematerialer til brug for beregning af GWP skal beregnes i
overensstemmelse med et forventeligt kommende revideret Construction Products Regulation.
Desværre vil disse bestemmelser fortsat nok ikke sikre, at klimapåvirkninger fra byggepladsens
materialespild og energiforbrug medregnes.
51
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Annex IV – Common general framework for rating the smart readiness
of buildings
Dette Annex IV er ikke revideret I forhold til teksten I det nugældende EPDB og beskriver således kun
kravet til Kommissionen om at etablere definition af SRI og metode til, hvordan SRI beregnes.
Revisionen af EPBD havde ellers været en oplagt muligt for at begynde at stille krav til niveauer for
bygningers ”Smart Readiness” på det tre hovedområder, som er omfattet af SRI.
SRI skal kunne beskrive bygningers, herunder de tekniske systemers evne til at tilpasse driften til
brugernes behov, f.eks. i forhold til indeklima og varmestyring, bygningers og tekniske systemers
energieffektivitet, evne til at levere fleksibilitet til de omliggende energisystemer m.v.
Krav til nye bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger på baggrund af SRI fastlagt i dette
Annex IV kunne have forstærket de forslag til at indsætte tilføjelser med relevans for SRI i relevante
artikler i forslaget til revideret EPBD.
Annex V – Template for energy performance certifikates
Dette annex er nyt og refererer til article 16.
Stk. 1:
Annekset angiver en række elementer, som energimærke certifikatet skal oplyse om på
forsiden.
De fleste af disse er meget logiske og fornuftige, men f.eks. bør oplysningen i
g)
om mængden af
vedvarende energi produceret på bygningen i forhold til den forbrugte energi, suppleres med en
oplysning om, hvor meget af den producerede vedvarende energi, som er brugt simultant i
bygningen, og hvor meget af produktionen, som er blevet eksporteret til det omliggende
energisystem.
Oplysningen i
h)
om drivhusgasudledningen fra energi til drift af bygningen bør følges af en
bemærkning om, at dette ikke omfatter energiforbruget til byggematerialerne. Dette kunne tale for
at oplysningerne om beregnet GWP kunne supplere oplysning i punkt h).
Oplysningen i
i)
om klimagasudledningsklassen vil variere år for år alt efter, hvilke
drivhusgasudledninger, der f.eks. er i el-systemet og i et potentielt fjernvarme- eller
fjernkølingssystem. Det vil således være en vanskelig oplysning at holde helt præcist, da el-systemer
baseret på stor produktion fra sol og vind, samt med god forbindelse til udlandet kan svinge ret
meget. Oplysningen kunne med fordel flyttes til de indikatorer, som energimærkningscertifikatet kan
indeholde.
Til gengæld så ville det være fint, hvis bygningens maksimale effekttræk på de omliggende
energisystemer blev angivet, da denne har væsentlig betydning for bl.a. hvor meget
ledningskapacitet, som den pågældende bygning har brug for.
52
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Det ville være fint, hvis energimærkningscertifikatet også indeholdt oplysning om typisk fordeling
mellem energi til opvarmningsformål og energi til produktion af varmt brugsvand, hvor dette er
muligt at angive.
Ligeledes ville en indikation af bygningens SRI være en fornuftig indikator at placere på forsiden af
energimærkecertifikatet, da SRI både siger noget og bygnings kontrollerbarhed i forhold til levering
af et godt og sundt indeklima, og om bygningens potentiale for at agere fleksibelt i sit energiforbrug
og dermed understøtte omliggende energisystemer og deres distributionssystemer.
Stk. 2:
Anden halvdel af annekset angiver en lang række oplysninger og indikatorer, som
medlemslandene frit kan plukke i og anvende som yderligere information i energimærkecertifikatet.
Også her er mange fornuftige indikatorer, som kan tages i anvendelse i medlemslandene, når og hvis
de findes relevante. Især vil vi lægge vægt på, at der i energimærket også angives, hvilke forbedringer,
som både giver energieffektivisering og forbedringer i indeklimaet.
Det må forventes, at de oplistede indikatorer ikke er en udtømmelig liste, hvorfor der er givet national
frihed til at medtage yderligere eller justerede indikatorer i energimærkecertifikaterne.
Annex VI – Independent control system for energy performance
certificates
Med den stigende anvendelse af energimærkerne i lovgivningsøjemed, har det vist sig nødvendigt at
stille øgede krav til kvalitet, kontrol, tilgang og offentliggørelse af energimærkerne.
Stk. 1:
Denne indeholder lidt justering og opstramning af kvalitetskravene til energimærker. Som
noget nyt fastsættes i stk. 1 (a), at der skal ske tjeks, udformet via besøg i bygningen.
Stk. 2:
Denne bestemmelse opstiller en lang række nye krav til en forstærket kvalitet af kontrollen af
energimærkerne. Herunder krav om stikprøvekontrol i et betydeligt omfang, tredjeparts validering
osv. Dette har vist sig nødvendigt. Kravene er gode, og kan medvirke til at sikre, at energimærkernes
troværdighed øges, så det er muligt i højere grad at stille egentlige energieffektiviseringskrav på
baggrund af dem, som det sker i udkastet til revideret EPBD i artikel 9.
Medlemsstaterne pålægges bl.a. at udarbejde en klar kvalitetsdefinition for et energimærke, der bl.a.
skal omfatte: validitet af inputdata, fastsættelse af at beregningerne er udført korrekt, hvor meget
fremlagte energimærkes resultat må afvige fra den kontrollerede korrekte værdi og begrænsning af
brug af standard-værdier i beregninger.
Derudover indeholder annexet en lang beskrivelse af de statistiske afvigelser af fejlkontrol,
markkontrol mv.
Kravene vil sandsynligvis medføre at der skal se en udvidelse af de kontrolsystemer, der i dag
bruges til kontrol af energimærkninger i DK.
Stk. 3:
Her stilles krav om, at den uvildige kontrol af energimærkernes kvalitet også sikrer, at
energimærker er tilgængelige for bygningskøbere eller lejere, så de kan tage energiforholdene i
53
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
bygningen i betragtning ved beslutning om køb eller leje.
Kravet om at energimærket er synligt i
annoncering er nyt og flugter med dansk vedtagelse.
Stk. 5:
Endelig stilles krav til, at medlemslandene skal offentliggøre en række forhold omkring
sikringen af kvaliteten af energimærkerne i deres databaser over energimærker.
Alt i alt er dette en god og nødvendig opstramning, især hvis det skal være muligt at stille
renoveringskrav til eksisterende bygninger inden bestemte årstal baseret på energimærkerne.
Annex VII – Comparative methodology framework to identify cost-
optimal levels of energy performance requirements for buildings and
building elements
Annekset opstiller, hvilke elementer der skal medtages i beregningen af de omkostningsoptimale
krav til bygninger og bygningselementer.
De fleste af kravene findes allerede i det nugældende EPBD, men også nye forslag medtages i dette
udspil.
Især er det positivt, at der nu skal tages hensyn til fremtidige forventede ændringer fra
klimavidenskaben i de udendørs klimaforhold.
Det er yderligere fornuftigt, at der også skal tages hensyn til miljømæssige og sundhedsmæssige
eksternaliteter af energiforbruget – hvilket kan blive særdeles relevant for en vurdering af at anvende
biomasse som energikilde.
Også affaldsbehandlingen er positiv at medtage.
Desværre mangler så vigtige forhold som medregning af klimaeffekten af brug af nye
byggematerialer i renoveringsprocessen, klimapåvirkningen fra den til renoveringen hørende
byggeplads, samt medregning af værdien af et potentielt forbedret indeklima, værdien af en
kvalitetsmæssig forbedret bygning og værdien af en forventet længere holdbarhed af bygningen frem
til nedtagning.
54
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
FORSLAG TIL NYE NØDVENDIGE ARTIKLER OG BILAG I EPBD
Udkastet til et revideret EPBD mangler på en række meget vigtige områder at sætte krav til
fremadrettede nødvendige indsatser.
Det er især den manglende italesættelse og kravfastsættelse til den samlede bygnings maksimale
klimapåvirkning, inklusiv klimaeffekten fra anvendte byggematerialer og fra byggepladsen, der
mangler.
Derfor foreslås, at der arbejdes med yderligere mindst tre nye artikler og et nyt Annex i
forhandlingerne om et revideret EPBD. Det endeligt vedtagne direktiv skal således sikre, at også
regulering af bygningers klimapåvirkning mv., som allerede er på vej i adskillige medlemslande, som
minimum forberedes gennem delegationer til Kommissionen til udarbejdelse af sådanne nye
fremadrettede krav, der skal gælde alle EU’s medlemslande mv.
Set i lyset af, at der er indsat en seneste revisionsdato for et nyt revideret EPBD pr. 1.1.2028, skal
nye områder og krav vedtages med nærværende direktiv for at kunne bidrage positivt til
opfyldelse af EU’s mål om ”mindst 55 % reduktion i klimagasudledningen i 2030”.
Ny: Article 6a – Calculation of cost-optimal levels of minimum climate
performance requirements
Som supplement til udspillets artikel 6, hvor der opstilles krav til en omkostningsoptimal fastlæggelse
af minimumskrav til driftsenergien i nye og eksisterende bygninger,
bør der også stilles krav til
beregning af en omkostningsoptimal fastlæggelse af minimumskrav til klimapåvirkningen ved
opførelse af nye bygninger, ved renovering af eksisterende bygninger og eventuel med opstilling
af renoveringskrav til bygninger, hvor bygningsejer ikke selv har planer om renovering.
Stk. 1:
Metoden til beregning af omkostningsoptimale minimumskrav til klimapåvirkning skal
omfatte klimapåvirkningen af hele bygningen – både ved nybyggeri og ved renovering. Metoden
fastlægges under hensyn til beregningen af GWP i artikel 6 stk. 2.
Beregningen skal medtage:
Klimapåvirkning fra drift af bygningen (og for reduktion af driftsenergibehov ved renovering)
Klimapåvirkningen fra al anvendelse af nye materialer og eventuelt fra genanvendte
materialer både ved nybyggeri og renovering
Klimapåvirkning fra sekundære bygninger, belægninger m.v. skal medtages i beregningen
Klimapåvirkningen fra byggepladsens forbrug af energi og spild af materialer
Eventuelle klimafordele ved bygningsfleksibilitet i forhold til anvendelse af større andel af
vedvarende energi fra de omliggende energisystemer
Klimapåvirkningen ved installation af produktionsudstyr af vedvarende energi eller køling
m.v. på bygningen fratrukket klimapåvirkningen af den eksport af vedvarende energi, som
bygningen kan levere til de omliggende energisystemer.
55
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Hensyn til at kun vedvarende energi produceret on-site kan medregnes som
energieffektivisering, når denne energi bruges samtidigt med produktionen.
Eventuelt fratrukket klimapåvirkningen til installation af lademuligheder for elektromobilitet i
eller i forbindelse med bygningen, idet denne skal henregnes til transportens klimapåvirkning.
Stk. 2:
Kommissionen skal sikre, at der gennem krav i EPBD udmeldes data til beregning af især
byggematerialers klimapåvirkning, som er valide, også i første omgang når data anvendes nationalt.
Kommissionen skal inden 1.1.2024 udarbejde en EU-baseret database med angivelse af
klimapåvirkning fra byggematerialer,
som skal anvendes i denne beregning. Databasen kan i nogen
udstrækning basere sig på data fra nyeste version af EPD. Denne EU-baserede database kan
anvendes, hvis ikke produktspecifikke data er tilgængelige i de pågældende medlemslande og
vedtages med anvendelse af en sædvanlig komitologi-proces som angivet i artikel 29.
Ny: Article 7a – Minimum climate performance standards of new
buildings
Som supplement til kravene om fastlæggelse af nationale minimumskrav til energiforbrug i drift af
bygninger
skal der udarbejdes krav til fastlæggelse af nationale minimumskrav til
klimapåvirkningen af nye bygninger.
Disse krav skal baseres på beregningen af en omkostningsoptimal klimapåvirkning i den nye artikel
6a.
De nationale maksimale klimapåvirkningskrav for nye bygninger må ikke fastlægges lavere end
beregningen udført efter retningslinjerne i artikel 6a foreskriver.
I fastlæggelsen skal endvidere tages hensyn til EU’s samlede opfyldelse af klimamålsætningerne i
2030 og i 2050.
Kravene skal fastlægges under hensyntagen til forskellige bygningstyper og under hensyn til de
forskellige klimazoner i EU.
De første vedtagelser af nationale minimumskrav til klimapåvirkningen fra opførelse af nye bygninger
skal indføres med retsvirkning senest pr. 1.1.2024. Der kan laves undtagelser for mindre bygninger og
bygninger med særlige funktioner som hospitaler mv. Kommissionen bør i den forbindelse også
udarbejde en guideline.
Der skal ydermere fastlægges tentative nationale minimumskrav til klimapåvirkningen fra opførelse
af nye bygninger hvert andet år derefter for herved at give investorer og byggeriets øvrige aktører en
klar mulighed for at vælge at opføre nye bygninger efter fremadrettede klimakrav. Ligesom det kan
overvejes at have en frivillig CO2-klasse, der går ud over de bindende minimumskrav.
56
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Ny: Article 9a – Minimum climate performance
Som supplement til og opstramning af den nye artikel 9 i udspillet, bør der fastlægges minimumskrav
til hensyn til reduktion af klimapåvirkningen gennem renovering af eksisterende bygninger.
Under hensyn til udspillets krav til opnåelse af minimums energimærke for bygninger brugt til
boligformål, opstillet i artikel 7a, vil det være nødvendigt også at opstille minimumskrav til
klimapåvirkning fra sådanne renoveringer. Artikel 8 i udspillet omhandler udelukkende en reduktion
af energibehovet til drift af bygningen, men medtager desværre ikke klimapåvirkningen fra de nye
materialer og den byggeplads, som er nødvendig for gennemførelsen af renoveringen.
Stk. 1:
I forbindelse med opstilling af krav til renovering af eksisterende bygninger med fokus på at
reducere driftsenergibehovet, skal der gennemføres en samhørende opstilling af krav til den samlede
klimapåvirkning ved gennemførelsen af renoveringen og fra bygningens fremadrettede drift i hele
dens nye forventede levetid efter renoveringen.
Fastlæggelse af krav skal ske under hensyn til beregningen udført i ny artikel 6a.
Stk. 2:
Kravene til maksimal klimapåvirkning ved renovering skal sammenstilles med kravene til
maksimal klimapåvirkning ved nybyggeri og nedtagning af eksisterende bygning i tilfælde, hvor
bygningen ikke renoveres, men i stedet nedrives og en ny genopføres.
Stk. 3:
Den gennemførte supplerende fastlæggelse af minimumskrav skal ske under hensyn til at
fremme følgende overvejelser ved renoveringen:
Bevarelse af mest muligt at de klimatunge bygningsdele ved renovering
Sikring af, at der sker renovering i stedet for nedrivning og nybyg, hvor dette overhovedet er
muligt.
Sikring af, at der ved renovering anvendes genbrugte byggematerialer eller nye
byggematerialer med så lav en klimapåvirkning som muligt under hensyn til bygningens
eksisterende struktur og kommende funktion
Sikre, at byggepladsens energiforbrug minimeres og omlægges til vedvarende energi – tilført
gennem de omliggende energisystemer eller produceret on-site i sammenfald med forbruget
Sikre at byggepladsens materialespild minimeres – f.eks. ved planlagt materialeplacering og
at forberede så meget arbejde som præfabrikation som muligt.
Stk. 4:
I fastlæggelsen skal endvidere tages hensyn til EU’s samlede opfyldelse af
klimamålsætningerne i 2030 og i 2050.
Kravene skal fastlægges under hensyntagen til forskellige bygningstyper og under hensyn til de
forskellige klimazoner i EU.
De første vedtagelser af nationale minimumskrav til klimapåvirkningen fra renovering af eksisterende
bygninger skal med retsvirkning senest pr. 1.1.2024.
57
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Der skal ydermere fastlægges tentative nationale minimumskrav til klimapåvirkningen fra renovering
af eksisterende bygninger hvert andet år derefter. Herved får investorer og byggeriets øvrige aktører
en klar mulighed for at vælge at renovere bygninger efter fremadrettede klimakrav.
Ny: Annex Ia – Common general framework for the calculation of
climate performance of buildings
Som supplement til rammeværket i Annex 1 for beregning af bygningers driftsenergiforbrug udtrykt i
primærenergi, så er der behov for opstilling af et rammeværk, som sikrer en ensartet og fuldt
omfattende beregning af bygningers klimapåvirkning ved nyopførelse og renovering.
Stk. 1:
Klimapåvirkningen fra opførelse af bygninger og ved renovering af eksisterende bygninger skal
baseres på beregning af klimapåvirkningen fra en række enkeltforhold, som tilsammen vil give et
billede af den samlede klimapåvirkning.
Stk. 2:
Frem til 30.12.2023 skal der stilles krav om, at der national udarbejdes et delvist LCA-værktøj,
som kan beregne byggematerialernes samlede klimapåvirkning. Beregningens kan foretages på
nationale data, men skal forberedes for at blive omlagt til at basere sig på EU-data, når en sådan
tilstrækkelig database på EU-niveau er udviklet.
Fra den 1.1.2024 skal Kommissionen have udviklet og via sædvanlig komitologi-proces i henhold til
Article 29 og 30 have vedtaget en fælles beregningsmetode. Denne beregningsmodel skal herefter
anvendes for fastlæggelse af bygningers klimapåvirkning – og herunder anvendes til godkendelse af,
hvorvidt en ny bygning eller en renoveret bygning opfylder minimumskrav fastlagt ved revisionen af
dette direktiv. Om nødvendigt før 1.1.2028, således at klimaeffekten fra klimakravet kan medvirke til
at EU opnår sit fælles mål om ”mindst 55 % reduktion af drivhusgasudledning i 2030”.
Stk. 3:
Der skal stilles krav om, at følgende klimapåvirkninger, som også er opstillet i forslag til ny
Article 6a, skal yderligere detaljeres og medtages i medlemslandenes nationale opgørelser af
bygningers klimapåvirkning:
Klimapåvirkning fra drift af bygningen (og for reduktion af driftsenergibehov ved renovering)
Klimapåvirkningen fra al anvendelse af nye materialer både ved nybyggeri og renovering
Klimapåvirkning fra sekundære bygninger, belægninger m.v. skal medtages i beregningen
Klimapåvirkningen fra byggepladsens forbrug af energi og spild af materialer
Eventuelle klimafordele ved bygningsfleksibilitet i forhold til anvendelse af større andel af
vedvarende energi fra de omliggende energisystemer
Klimapåvirkningen ved installation af produktionsudstyr af vedvarende energi eller køling
m.v. på bygningen/on-site fratrukket klimapåvirkningen af den eksport af vedvarende energi,
som bygningen kan levere til de omliggende energisystemer.
Hensyn til, at kun vedvarende energi produceret on-site kan medregnes som
energieffektivisering, når denne energi bruges samtidigt med produktionen.
Eventuelt fratrukket klimapåvirkningen til installation af lademuligheder for elektromobilitet i
eller i forbindelse med bygningen, idet denne skal henregnes til transportens klimapåvirkning.
58
 kom (2021) 0802 - Bilag 1: Henvendelse af 16/2-22 fra CONCITO - Danmarks grønne tænketank vedr. Bygningsdirektivet
Stk. 4:
Kommissionen skal senest 1.1.2023 fremlægge detaljerede krav til, hvilke bygningsdele, som
skal medregnes i en bygnings klimapåvirkning. Denne kravspecifikation skal udover de sædvanlige
medregnede bygningselementer også medregne alle tekniske installationer – også de fælles – den
skal medregne sekundøre bygninger som skure, carporte osv., samt alle fundamenter og belægninger
i forbindelse med bygningen.
De detaljerede krav skal opdeles på bygningsformål og eventuelt også for klimazoner.
Stk. 5:
medlemslandene skal senest 1.1.2024 indberette til Kommissionen beregningsmetode,
datagrundlag og -omfang, samt de krav, som er opstillet som følge af ny Article 9a stk. 3.
59