kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0805 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Center

Global Klimahandling

Dato

16. marts 2022

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om nedbrin-

gelse af metanemissionerne i energisektoren og om ændring af for-

ordning (EU) 2019/942

KOM (2021) 805

Notatet sendes tillige til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.

1. Resumé

Kommissionen har den 15. december 2021 offentliggjort et forslag til en ny forord-

ning om reduktion af metanemissioner i energisektoren, samt om ændring af den

eksisterende forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Sam-

arbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER).

Med forslaget ønsker Kommissionen at reducere metanudslip fra energisektoren,

hvilket i Danmark ud over offshore-sektoren med tilhørende landanlæg også omfat-

ter gasledningsnettet, gaslagre mv. Endvidere omfattes importører af olie, gas og

kul i forbindelse med tiltag mod energisektorens metanudslip uden for EU.

Formålet med forslaget er at indføre: 1) en høj standard for overvågning, rapporte-

ring og verifikation (forkortet MRV i det følgende) af metanemissioner inden for

energisektoren, 2) regler om opdagelse og reparation af metanlækager (forkortet

LDAR i det følgende), 3) regler for at begrænse afblæsning og flaring til et nødven-

digt minimum, herunder et forbud mod rutinemæssig flaring, 4) regler om overvåg-

ning af inaktive brønde og om udarbejdelse af nationale planer for disse med hen-

blik på oprensning, naturgenopretning og permanent forsegling samt 5) værktøjer til

sikring af gennemsigtigheden af metanemissioner fra import af olie, gas og kul til

EU.

Forslaget forventes at medføre behov for implementerende bestemmelser i dansk

ret. Forslaget kan medføre statsfinansielle konsekvenser i form af udgifter til over-

vågning, udbedring og forebyggelse af metanemissioner. Forslaget vurderes endvi-

dere at kunne medføre samfundsøkonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

for Danmark.

Side 1/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

Regeringen hilser det overordnede formål med forslaget velkommen som et vigtigt

bidrag til indfrielsen af EU’s klimamål.

Regeringen vil arbejde for et ambitiøst, klart

og balanceret fælleseuropæisk regelsæt på området. Regeringen ser generelt posi-

tivt på forslaget om et forbud mod rutinemæssig flaring.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen (herefter Kommissionen) har den 15. december 2021 of-

fentliggjort et forslag til en ny forordning om reduktion af metanemissioner i energi-

sektoren, KOM (2021) 805. Forslaget er fremsat som et supplement til Kommissio-

nens ’Fit for 55’-pakke, der skal realisere EU’s klimamål for 2030 om en reduktion

af drivhusgasudledninger på mindst 55 pct. sammenlignet med 1990-niveauet.

Forslaget følger samtidig op på Kommissionens strategi for reduktion af metan-

emissioner fra 2020 og på USA/EU initiativet

Global Methane Pledge,

som blev

vedtaget i forbindelse med klimakonferencen COP26 i 2021.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 194 (2) og skal behandles efter

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse

ved kvalificeret flertal. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den

21.februar 2022.

3. Formål og indhold

Forslagets formål er at reducere metanemissioner fra energisektoren for at bidrage

til indfrielsen af EU’s klimamål for 2030 og 2050.

Forslaget skal desuden bidrage til

at beskytte miljø og sundhed. Hovedparten af de fossile brændsler, der anvendes i

EU, importeres fra tredjelande, hvorfor forslaget har til formål at sikre mere transpa-

rens om de klimabelastninger, der er forbundet hermed.

Forordningsforslaget har til formål at begrænse metanudledningen fra følgende

dele af energisektoren:

•

Efterforskning og produktion af olie og fossilt gas

•

Opsamling og forarbejdning af fossilt gas

•

Transmission, distribution og undergrundslagring af metan af fossil, biogen el-

ler syntetisk oprindelse

•

LNG-terminaler til flydende metan af fossil, biogen eller syntetisk oprindelse

•

Aktive kulminer over og under jordoverfladen

•

Lukkede og forladte kulminer under jordoverfladen

•

Metanemissioner uden for EU, hvad angår oplysningspligter for importører

De væsentligste elementer i forslaget følger herunder:

Overvågning, rapportering og verifikation (MRV) i olie- og gassektoren

Med forslaget lægger Kommissionen op til en række tiltag, der har til formål at

mindske metanemissioner i energisektoren. Dette skal blandt andet ske ved at ind-

føre en række krav, der skal sikre, at metanemissioner opdages og dokumenteres.

Side 2/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

Begrebet "metanemissioner" defineres i denne forbindelse som alle direkte emissi-

oner, der opstår fra alle komponenter, der er potentielle kilder til metanudledning

(f.eks. sikkerhedsventiler, tømning af anlæg i forbindelse med vedligehold eller

utætte samlinger). Forslaget forpligter i den forbindelse operatører af anlæg i olie-

og gasektoren til at måle metanemissioner fra deres aktiviteter og rapportere disse

til rette nationale myndighed. Første rapport skal foreligge 12 måneder efter forord-

ningens ikrafttræden og målinger skal herefter, over en periode på tre år, gøres

mere præcise og specifikke for de relevante kilder. I løbet af det tredje år skal de

kildespecifikke målinger suppleres af overordnede målinger af hele det pågæl-

dende anlægs metanemissioner.

Omfattede virksomheder i olie- og gassektoren skal endvidere rapportere deres an-

del af metanemissioner fra anlæg, som de er medejere af, men ikke driver, ligele-

des baseret på måling af kildespecifikke metanemissioner. Indberetning skal ske til

de nationale myndigheder, første gang tre år efter forordningens ikrafttræden, og

efter fire år skal de kildespecifikke målinger suppleres af overordnede målinger af

hele det pågældende anlægs metanemissioner.

Lækagesøgnings- og afhjælpningspligt (LDAR) i olie- og gassektoren

Forslaget lægger op til, at der indføres en generel pligt til, at operatører skal forhin-

dre og minimere metanemissioner, samt at operatørerne skal gennemføre tiltag,

der har til formål at opdage og reparere metanlækager (”Leak detection and repair”,

LDAR). Ifølge disse regler skal operatører under tilsyn af de nationale myndigheder

udarbejde et LDAR-program med gennemførsel af lækageundersøgelser hver

tredje måned. Programmet skal sikre, at lækager opdages og tætnes gennem re-

paration eller udskiftning af de utætte komponenter, som regel inden 5 dage efter

opdagelsen. Forslaget pålægger samtidig operatørerne at overvåge opdagede min-

dre lækager, som ifølge forslaget falder under bagatelgrænsen for, hvornår en læ-

kage skal repareres.

Lækager skal som udgangspunkt repareres, når de opdages, idet der dog angives

muligheder for senere udførelse, bl.a. ved sikkerhedsmæssige eller tekniske årsa-

ger, mangel på reservedele, eller behov for en nedlukning af anlægget.

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udbyde certificering, akkreditering eller

lignende, herunder egnede læringsprogrammer til selskaber, der leverer service-

ydelser inden for lækagesøgning og reparation af lækager (LDAR).

Tiltag mod afblæsning og flaring i olie- og gassektoren

Forslaget lægger op til en begrænsning af flaring (gasafbrænding uden nyttiggø-

relse) og afblæsning

(”venting”) i olie-

og gassektoren. Rutinemæssig flaring skal

ifølge forslaget forbydes. Flaring-udstyr til brug for ikke-rutinemæssig flaring, så

som nødsituationer, skal løbende kontrolleres og overholde bestemte tekniske

Side 3/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

krav. Afblæsning foreslås forbudt med undtagelse af følgende situationer: 1) Nødsi-

tuationer eller funktionsfejl, 2) Uundgåelige eller strengt nødvendige tilfælde i for-

bindelse med drift, reparation, vedligeholdelse eller afprøvning af komponenter og

udstyr.

Længerevarende afblæsning og flaring, samt tilfælde med nødsituationer eller funk-

tionsfejl, skal indberettes som hændelser til de nationale myndigheder, og det skal

bl.a. påvises, at afblæsning ikke kunne være undgået gennem flaring, og at flaring

ikke kunne være undgået gennem opsamling, nyttiggørelse eller tilbageføring af

gas under jorden. Forslaget angiver et generelt rapporteringskrav for afblæsning og

flaring af gas, og operatørerne skal således kvartalsvis rapportere på dette til de

nationale myndigheder.

Overvågning og tætning af inaktive olie- og gasbrønde

Kommissionens forslag forpligter medlemsstaterne til at oprette og offentliggøre en

fortegnelse over inaktive olie- og gasbrønde. Der skal installeres måleudstyr for

metanemissioner på samtlige inaktive borebrønde senest 18 måneder efter forord-

ningens ikrafttræden. Målingerne skal ifølge forslaget verificeres og rapporteres år-

ligt til den nationale myndighed, som skal offentliggøre rapporterne. Forslaget på-

lægger medlemsstaterne ansvaret for opfyldelsen af målings- og rapporteringsplig-

ter i tilfælde, hvor ingen operatør kan ansvarliggøres for brønden. Medlemsstaterne

skal desuden udarbejde nationale afhjælpningsplaner, der sikrer, at alle inaktive

brønde oprenses, naturgenoprettes og forsegles permanent. Dette inkluderer krav

om årligt at tjekke, at afviklede og permanent lukkede brønde ikke udleder metan.

Metanemissioner fra kulsektoren

Kulmineoperatører skal ifølge forslaget pålægges en pligt til overvågning, rapporte-

ring og verifikation (MRV) af metanemissioner fra deres anlæg. For underjordiske

miner forpligtes operatører til at overvåge, rapportere og verificere metanemissio-

ner fra aktive udluftningsskakte samt udluftnings- og metanudluftningsanlæg, uan-

set om udluftningen er intentionel eller sker som resultat af ufuldstændig afbræn-

ding. Endvidere udstrækkes pligten til aktiviteter, der er forbundet med afviklingen

af kulbrydning som f.eks. udluftning og afvanding, som også kan være nødvendigt

at opretholde efter lukning af en mine. For åbne miner gælder pligten metanemissi-

oner under brydningsprocessen samt aktiviteter efter afsluttet kulbrydning. MRV-

pligterne ligner i store træk de pligter, der allerede gælder for olie- og gassektoren.

Endvidere foreslås forbud mod flaring og forskellige former for metanudledning i

forbindelse med udluftning (”venting”) med enkelte undtagelser og rapporterings-

pligter.

Medlemsstaterne forpligtes til at kortlægge lukkede og forladte underjordiske kulmi-

ner og at offentliggøre en fortegnelse over disse. Udledning af metan fra udluft-

ningsskakte foreslås overordnet set forbudt fra 1. januar 2027 med undtagelse af

kokskulminer, for hvilke Kommissionen tre år efter forordningens ikrafttrædelse skal

fastsætte udledningsrestriktioner.

Side 4/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

Der skal installeres udstyr til måling af metankoncentrationer i samtlige kulminer se-

nest 18 måneder efter forordningens ikrafttræden. Målingerne skal ifølge forslaget

verificeres og rapporteres årligt til den nationale myndighed, som skal offentliggøre

rapporterne. Forslaget pålægger medlemsstaterne ansvaret for opfyldelsen af må-

lings- og rapporteringspligter i tilfælde, hvor ingen operatør kan ansvarliggøres for

minen. Medlemsstaterne pålægges desuden at udarbejde afhjælpningsplaner, der

adresserer metanemissioner fra sådanne miner, dog uden en pligt til permanent

forsegling, opfyldning, oprensning eller naturgenopretning.

Tilsyn, klageret og offentlighed

De nationale myndigheder skal føre tilsyn med forordningens overholdelse, herun-

der i samarbejde med Kommissionen og relevante myndigheder i tredjelande. Til-

synet skal omfatte regelmæssige fysiske anlægsinspektioner, herunder målinger og

undersøgelse af dokumentation, og der skal om nødvendigt udstedes pålæg om af-

hjælpningsforanstaltninger. Inspektionerne skal gennemføres mindst hvert andet

år, dog senest inden for ét år efter konstatering af alvorlige overtrædelser. Hertil

kommer en pligt til ekstraordinære inspektioner efter klager, manglende efterlevelse

eller bestemte reparationsarbejder efter lækager.

Ifølge forslaget har alle, som mener at have lidt skade ved at operatører ikke har

opfyldt deres forpligtelser, klageret. Den nationale myndighed kan dog afvise kla-

ger, der ikke skønnes sandsynliggjort. Myndigheden skal fastsætte og offentliggøre

servicemål (tilstræbte frister) for klagesagers behandling.

Emissionsrapporter og tilsynsrapporter skal være tilgængelig for offentligheden, og

eventuelle undtagelser herfra skal være oplyst og begrundet.

Det Internationale Observatorium for Metanemissioner (IMEO)

Emissionsrapporteringen skal ifølge forordningsforslaget

overvåges af ”The

Inter-

national Methane Emissions Observatory” (IMEO),

som er nedsat under FN’s miljø-

program UNEP. IMEO vil i denne forbindelse efterprøve emissionsdata statistisk og

metodologisk, udvikle videnskabelige indsamlings- og analysemetoder samt rap-

portere om uoverensstemmelser med andre datakilder.

Omkostningsmonitorering gennem ACER

Kommissionen foreslår en mindre tilføjelse til ACER-forordningen, hvorefter ACER

hvert tredje år skal opstille og offentliggøre et sæt indikatorer og tilsvarende refe-

renceværdier til sammenligning af investeringsomkostninger forbundet med måling,

rapportering og reduktion af metanemissioner for sammenlignelige projekter.

Side 5/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

Metanemissioner uden for EU

Forslaget indfører en årlig oplysningspligt for importører af fossile brændstoffer om,

hvordan deres leverandører gennemfører måling, rapportering og verifikation af de-

res emissioner, og hvordan man begrænser disse emissioner. Medlemsstaterne

skal videregive disse oplysninger til Kommissionen.

Derudover vil Kommissionen med forslaget oprette to gennemsigtighedsværktøjer,

der kan vise landenes og energivirksomhedernes ydeevne- og reduktionsbestræ-

belser i hele verden: 1) En offentlig tilgængelig

gennemsigtighedsdatabase

med

data rapporteret af importører og EU-operatører, samt 2) et

globalt overvågnings-

værktøj,

der skal vise hotspots for metanemissioner i og uden for EU. Dette værktøj

skal anvende satellitdata til miljøovervågning og certificerede data- og serviceleve-

randører fra EU’s rumfartsprogram.

Kommissionen bemyndiges til at udstede delegerede retsakter i relation til:

•

At supplere forordningen ved at gøre europæiske og international standarder for

metanemissioner anvendelige for måling og fastsættelse af emissioner

•

At supplere forordningen ved at fastsætte begrænsninger for udledning af me-

tan fra udluftningsskakte til kokskulminer.

•

At supplere forordningen ved at udvide de oplysningspligter, som forordningen

pålægger brændstofimportører

Kommissionen pålægges desuden en pligt til at evaluere lovgivningen hvert femte

år i en rapport til Europa-Parlamentet, samt i påkommende tilfælde at fremsætte

ændringsforslag til forordningen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at nærhedsprincippet er overholdt. I sin vurdering hen-

viser Kommissionen bl.a. til, at metanemissioner er et grænseoverskridende pro-

blem, som til dels angår en samlet infrastruktur på 190.000 km rørledning på tværs

af alle medlemslande. En ren national problemhåndtering kan være utilstrækkelig

grundet begrænsninger i tiltagenes omfang, deltagergrad og håndhævelsesmulig-

hed, ligesom en uensartet tilgang kan besværliggøre dataindsamlingen og skabe

forhindringer for det indre markeds funktion. Dertil kommer, at hovedparten af de

relevante emissioner opstår i tredjelande og derfor håndteres mest effektivt gen-

nem fælles handling.

Regeringen er enig i, at nærhedsprincippet er overholdt, da en harmoniseret og ko-

ordineret begrænsning af metanemissioner i energisektoren, herunder gennem im-

port af fossil energi fra partnerlande uden for EU, ikke kan opnås uden EU-regule-

ringen.

Side 6/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

6. Gældende dansk ret

Forslaget skønnes hovedsageligt at berøre følgende lovgivning:

Overvågning, verifikation og rapportering af drivhusgasser

•

Kvoteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2021 af lov om CO

kvoter, som ændret ved lov nr. 883 af 12. maj 2021 om ændring af lov om

fremme af vedvarende energi, biobrændstofloven, lov om naturgasforsy-

ning og forskellige andre love.

•

Kvotebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 2134 af 21. december 2021

af om CO

-kvoter mv., som ændret ved bekendtgørelse nr. 2262 af 2. de-

cember 2021 om ændring af bekendtgørelse om CO

-kvoter m.v.

Undergrundslovgivningen m.v.

•

Undergrundsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december 2019 af

lov om anvendelse af Danmarks undergrund, som senest ændret ved lov

nr. 2389 af 14. december 2021 om ændring af lov om anvendelse af Dan-

marks undergrund.

•

Kontinentalsokkelloven, lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. september 2018

af lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet.

•

Rørledningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 13. august 2019 af lov

om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kon-

densat.

Gasforsyning

•

Gasforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020 af lov

om gasforsyning, som senest ændret ved lov nr. 923 af 18. maj 2021 om

ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi

og forskellige andre love.

Brændstoffer

•

Biobrændstofloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2167 af 29. november 2021 af

lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens forslag er fremsat i forordningsform og vil som sådan være umid-

delbart gældende ret med bindende virkning.

En vedtagelse af forslaget ventes dog at medføre et behov for nationale implemen-

teringsregler for at sikre hensigtsmæssige administrative procedurer, gebyrer og

håndhævelsesmuligheder. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at

vurdere de lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Side 7/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

Forslaget vurderes at kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Der vil være

behov for øget tilsyn og kontrol med virksomheder vedr. opfyldelse af nye krav i for-

ordningen. Regeringen vil analysere forslaget nærmere mhp. at vurdere de statsfi-

nansielle og administrative konsekvenserne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at kunne medføre samfundsøkonomiske konsekven-

ser. Omkostninger kan eksempelvis forekomme, hvis virksomhedernes omkostnin-

ger ved forordningen når en størrelsesorden, der resulterer i mærkbare stigninger i

forbrugerpriserne på energi. De samfundsøkonomiske konsekvenser vil blive analy-

seret nærmere.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes potentielt at kunne medføre negative erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser som følge af krav til emissionsovervågning, rapportering og verifikation

(MRV), lækagesøgning og

–reparation

(LDAR) samt emissionsreducerende tiltag.

De europæiske energivirksomheders konkrete omkostninger og muligheder for vi-

deregivelse af omkostninger vil være forskellige fra branche til branche.

For de danske olie- og gasaktiviteter offshore, hvor forholdene er mere komplekse

og omkostningerne generelt højere end tilsvarende aktiviteter på land, kan forslaget

medføre forhøjede omkostninger. De danske offshore aktiviteter på olie- og gasom-

rådet skal være afviklet i 2050, jf. nordsøaftalen, der er implementeret i under-

grundsloven. Slutdatoen kan have betydning for selskabernes mulige rentabilitet

ved at skulle gennemføre evt. tunge investeringer som følge af forslaget, hvilket vil

blive genstand for nærmere analyse. Ligeledes kan opstrøms olie- og gasselska-

berne med forslaget komme til at opleve omkostninger i forbindelse med monitering

af mulige metanudslip fra permanent lukkede brønde på havbunden. Efter afviklin-

gen af den fossile offshore-produktion i 2050 forventes der i alt at være mere end

770 permanent lukkede brønde under dansk jurisdiktion.

Forslaget kan desuden medføre positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, i den

udstrækning at danske virksomheder med forslagets vedtagelse kan drage fordel af

deres i forvejen høje niveau til overvågning og forebyggelse af metanemissioner.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder erhvervsøko-

nomiske konsekvenser for Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes at have positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet og på

klima og miljø, idet forslaget forventes at lede til reducerede drivhusgasudledninger

på europæisk plan. Samtidig kan forslaget have en positiv effekt på den generelle

folkesundhed, i den udstrækning at metanemissioner begrænses. Regeringen er i

gang med at undersøge forslaget nærmere, herunder klimaeffekterne.

Side 8/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-

tik fra den 15. december 2021 til den 7. januar 2022. Der er afgivet høringssvar fra i

alt 5 organisationer.

Danske Maritime

støtter fuldt ud op om en stram regulering af metanemissioner i

alle led fra udvinding og produktion til transport og anvendelse, hvor metanemissio-

ner bør måles, rapporteres og verificeres. Der bør være effektive krav for overvåg-

ning med henblik på identifikation af mulige metanudslip samt en forpligtelse til mi-

nimering af disse. Overvågning, rapportering og verifikation skal være konsekvent

og effektiv. Information skal være tilgængelig for alle i værdikæden, således at et

samlet resultat for klimabelastningen fra drivhusgasser kan opnås og derved skabe

et objektivt sammenligningsgrundlag.

Desuden støtter

Danske Maritime

forslaget om tilvejebringelse af værktøjer, som

kan skabe gennemsigtighed i forhold til metanemissioner og etableringen af en da-

tabase indeholdende metanemissioner, herunder mængde og lokation m.v. Offent-

lig tilgængelighed vil bidrage til fokus på området.

Dansk Industri, DI Energi

er enig i, at det er vigtig med fokus på at reducere me-

tanemissioner i gasinfrastrukturen, som det foreslås af Kommissionen. DI fremhæ-

ver, at de danske erfaringer med begrænsning af metanemissioner fra biogasan-

læg bør indgå i de fælleseuropæiske regler.

Dansk Offshore

har noteret, at forslaget i sin nuværende form medfører, at der

skal allokeres betydelige ressourcer til opbygning og vedligeholdelse af et ledelses-

system, som sikrer kravoverholdelse, herunder etablering af måleprogram, emissi-

onsovervågning, lækagesporing, rapportering og tredjepartsverifikation. Det synes

uhensigtsmæssigt, at forslaget ikke er funktionelt og risikobaseret. Alle virksomhe-

der er underlagt de samme krav. Det ville være en fordel, hvis principperne fra EU

ETS anvendes især for måling, rapportering og verifikation.

Det bør præciseres i forslaget, om virksomhederne ikke selv kan udføre målinger,

der i forslaget kræves udført af en akkrediteret tjenesteudbyder. Det bør ligeledes

tydeliggøres, om og hvornår operatøren kan benytte simplere metoder til kvantifice-

ring af de enkelte kildeemissioner, som f.eks. definition af tærskelværdier, hvor la-

vere emissioner kan estimeres ved beregninger eller minimumsgrænser af koncen-

tration og mængde, hvor en kilde kan ekskluderes fra måleprogrammet. Der mang-

ler oplysning om, hvor lang tid efter nedlukning af en installation, at indberetnings-

kravet fortsat gælder for.

Alle rapporter skal verificeres af en tredjepart, men i modsætning til EU ETS, hvor

anlægsbesøg er påkrævet, skal verifikatoren i forslaget til metanforordningen fore-

tage stikprøvekontrol. Det kan resultere i uforholdsmæssigt store krav til versifikato-

rer, hvis en myndighed vælger at tolke dette på den strengeste måde.

Side 9/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

Dansk Offshore

præciserer, at flaring under nød- og planlagte nedlukninger, op-

start af produktion og ikke-rutine drift er nødvendigt og uundgåeligt af tekniske og

sikkerhedsmæssige årsager.

INEOS Energy Denmark

understreger, at metanforordningen i sin nuværende

form vil medføre, at der skal allokeres betragtelige ressourcer til opbygning og ved-

ligeholdelse af et ledelsessystem, som sikrer kravoverholdelse, herunder etablering

af måleprogram, emissionsovervågning, lækagesporing, rapportering og tredjeparts

verifikation.

INEOS Energy Denmark

ser en reel risiko for, at kravene er dispropor-

tionale i forhold til den klimabelastning, der er reguleringsobjektet.

Endvidere anses metodikken til gennemførelse af ”kilde-baserede” målinger for

præskriptiv, da produktionsplatforme er kendetegnet ved at have flere mindre kil-

der. Af denne grund bør metanforordningen tydeliggøre, hvornår operatøren kan

benytte simplere metoder til kvantificering af de enkelte kildeemissioner. Der kan

f.eks. defineres tærskelværdier, hvor lavere emissioner kan estimeres ved bereg-

ninger i form af generelle emissionsfaktorer, massebalance, m.v. Ligeledes bør der

være nogle minimumsgrænser for koncentration og mængde, for hvornår en kilde

kan ekskluderes fra måleprogrammet.

Ligeledes mener

INEOS Energy Denmark,

at det skal præciseres, at flaring under

nedlukning og opstart af produktion er nødvendigt og uundgåeligt af sikkerheds-

mæssige årsager. Dette forhold gælder både ved nød-nedlukning og planlagte ned-

lukninger i forbindelse med f.eks. vedligehold.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag til en metanforordning for energisektoren

velkommen. Regeringen ønsker en ambitiøs indsats til bekæmpelse af sektorens

metanudslip, herunder særligt i forbindelse med unødvendig venting eller flaring.

Danmark har tilsluttet sig Verdensbankens

initiativ ”Zero Routine Flaring by 2030”,

og regeringen ser positivt på et forbud mod rutinemæssig flaring.

Regeringen vurderer, at bindende fælleseuropæiske regler er den hurtigste og

mest effektive måde for at sikre væsentlige fremkridt i bekæmpelsen af energisek-

torens metanudslip i de nærmeste år. Den danske klimalovs målsætning om en

70%-reduktion af drivhusgasudslip inden 2030 forudsætter derfor også resultater

inden for dette felt.

Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag til en metanforordning for ener-

gisektoren, herunder ønsket om bindende fælleseuropæiske regler for MRV, LDAR,

afblæsning og flaring, overvågning af inaktive miner og brønde, samt om nye værk-

tøjer til den globale indsats mod metanudslip fra energisektoren.

Side 10/11

kom (2021) 0805 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om nedbringelse af metanemissionerne i energisektoren

Derfor arbejder regeringen for et ambitiøst, klart samt afbalanceret fælleseuropæisk

regelsæt på området, og anser Kommissionens forslag som et velegnet udspil til

dette formål.

Regeringen finder, at en regulering af energisektorens metanemissioner bør af-

stemmes med reglerne i kvotehandelssystemet (EU ETS), som i forvejen indehol-

der MRV-bestemmelser om drivhusgasudledninger inden for relevante dele af

energisektoren, dog uden at disse er udmøntet konkret i forhold til metan. Det kan

være hensigtsmæssigt for både virksomheder og medlemsstater, at de to regulerin-

ger sammenføres på sigt, hvis dette kan ske under passende hensyn til de meka-

nismer til forhindring af produktionsudflytning (”kulstoflækage”), som har central be-

tydning for bestemte delsektorers internationale konkurrenceevne.

Regeringen er i gang med at analysere forslaget nærmere, herunder de potentielle

økonomiske konsekvenser for Danmark, med henblik på at tage stilling til forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har endnu ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 11/11