Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0813 Bilag 2
Offentligt
2558795_0001.png
8. april 2022
2022-2044
Skriftlig forelæggelse for Folketingets Euro-
paudvalg af Kommissionens forslag til revi-
sion af TEN-T-forordningen og Kommissio-
nens forslag til revision af ITS-direktivet
Der afholdes formelt rådsmøde for EU’s transportministre den 2.
juni 2022. Det franske formandskab har til hensigt, at der ved
rådsmødet skal vedtages generelle indstillinger i Rådet for en
række forslag. For to af disse forslag gælder, at der endnu ikke er
forelagt forhandlingsoplæg for udvalget. Det drejer sig om Kom-
missionens forslag til revision af TEN-T-forordningen og Kommis-
sionens forslag til revision af ITS-direktivet.
Med denne skriftlige forelæggelse orienteres udvalget om de to for-
slag forud for forelæggelsen af forhandlingsoplæg, som planlægges
forelagt den 5. maj 2022.
Kommissionens forslag til revision af TEN-T-forord-
ningen
Formål og indhold
Kommissionen fremsatte den 14. december 2021 forslag til revision
af TEN-T-forordningen.
Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er en EU-politik, der
fastlægger de geografisk vigtigste transportårer i EU, samt kvalita-
tive krav for disse strækninger for hver transportform.
Formålet med revisionen er at skabe en grønnere europæisk infra-
struktur, der understøtter multimodaliteten og interoperabiliteten.
Hertil øger revisionen TEN-T-nettets modstandsdygtighed over for
klimaforandringer.
Forslaget til revision af den eksisterende forordning vil tilføje et
tredje lag i form af et ’udvidet hovednet’ til den allerede eksiste-
rende TEN-T-model, der består af et såkaldt hovednet, som udgør
de strategisk vigtigste strækninger, og et samlet TEN-T-net.
kom (2021) 0813 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af Kommissionens forslag til revision af TEN-T-forordningen og Kommissionens forslag til revision af ITS-direktivet
2558795_0002.png
Side 2/5
Der foreslås også nye kvalitative krav, særligt for byknudepunkter,
hvor der blandt andet stilles krav om udarbejdelse af bæredygtig-
hedsplaner samt indsamling og afrapportering af data til Kommis-
sionen. For så vidt angår vejområdet stilles der krav til, at med-
lemsstaterne skal sikre, at der er en maksimal afstand mellem sikre
parkeringsområder på 100 km. Kommissionen tildeles ligeledes
med forslaget en række øgede beføjelser, herunder at medlemssta-
terne senest 12 måneder før vedtagelsen af en national infrastruk-
turplan skal fremsende et udkast til Kommissionen, som Kommis-
sionen efterfølgende har mulighed for at komme med bemærknin-
ger til.
Forhandlingssituationen
Forslaget behandles i øjeblikket på arbejdsgruppeniveau.
I de indledende forhandlinger har medlemsstaterne overordnet set
være positive over for Kommissionens forslag. Flere medlemsstater
har dog i større eller mindre grad udtrykt bekymring over 1) de
øgede infrastrukturkrav, som medlemsstaterne med forslaget på-
lægges grundet de økonomiske byrder, som dette kan medføre 2)
de administrative byrder som medlemsstaterne pålægges og 3) de
øgede beføjelser som Kommissionen tildeles.
Økonomiske konsekvenser
Revisionen af TEN-T-forordningen medfører øgede krav til imple-
menteringen af infrastrukturen på TEN-T-nettet. De øgede krav vil
medføre meromkostninger for staten.
I opgørelsen over økonomiske omkostninger differentieres der
mellem omkostninger til ufravigelige krav og omkostninger til
krav, der kan undtages ud fra samfundsøkonomiske hensyn. Sam-
let er de økonomiske omkostninger opgjort til 4 mia. kr. For de
ufravigelige krav er der opgjort omkostninger for 0,4 mia. kr.,
mens de økonomiske omkostninger for krav, der kan undtages, er
opgjort til 3,6 mia. kr.
Det bemærkes, at der er store usikkerheder forbundet med de op-
gjorte omkostninger. Omkostningerne til de ufravigelige krav ved-
rører primært omkostninger til 1) etablering af ladeinfrastruktur
for tunge køretøjer langs vejstrækningen Kalundborg-Slagelse, 2)
anlæg af sikre parkeringsområder langs TEN-T-vejnettet og 3) in-
frastruktur for alternative brændstoffer i byknudepunkterne. For
så vidt angår omkostninger til de krav, der kan undtages, vedrører
disse primært nye krav til jernbane- og vejinfrastrukturen.
kom (2021) 0813 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af Kommissionens forslag til revision af TEN-T-forordningen og Kommissionens forslag til revision af ITS-direktivet
2558795_0003.png
Side 3/5
Regeringens generelle holdning
Regeringen hilser forslaget velkommen og finder det fornuftigt, at
der foretages en revision af TEN-T-forordningen med henblik på at
sikre, at TEN-T-forordningens krav og forpligtigelser er tidssva-
rende.
Regeringen støtter op om den overordnede målsætning om udbyg-
ningen af et fælles europæisk transportsystem, der har til formål at
effektivisere og øge mobiliteten. Regeringen er endvidere positiv
over for, at forslaget fastsætter ambitiøse målsætninger for, hvor-
dan TEN-T-forordningen bidrager til og understøtter målsætnin-
gerne, som fastsat i Den europæiske grønne pagt.
Regeringen er ligeledes positiv over for, at Kommissionen med for-
slaget har valgt at fastholde det eksisterende geografiske TEN-T-
hovednet, idet stabilitet omkring hovednettet er centralt for at
sikre, at hovednettet er færdigudbygget og implementeret inden
udgangen af 2030.
Samtidig er regeringen positiv over for, at der indgår en vis fleksi-
bilitet i forhold til opfyldelse af kravene i TEN-T-forordningen i
form af undtagelsesbestemmelser, således at medlemsstater kan
undtages fra at opfylde visse krav ud fra samfundsøkonomiske
hensyn.
I fastlæggelsen af krav til de enkelte transportformer finder rege-
ringen det vigtigt, at kravene i TEN-T-forordningen tilfører en
grænseoverskridende EU-merværdi ved at understøtte den interre-
gionale og internationale transport af gods og passagerer på tværs
af Europa. Lokale infrastrukturudfordringer bør derimod håndte-
res på lokalt, regionalt eller nationalt niveau.
På vejområdet finder regeringen det vigtigt, at medlemsstaterne
ikke forpligtiges til at sikre opfyldelse af kravet om, at der langs
TEN-T-nettet skal være etableret sikre parkeringsområder med en
maksimal afstand på 100 km mellem parkeringsområderne. Opfyl-
delsen af sådanne krav bør være en opgave, der tilfalder erhvervet.
Regeringen finder det vigtigt, at de administrative omkostninger
for medlemsstaten reduceres mest muligt. Samtidig er regeringen
kritisk over for de øgede beføjelser, som Kommissionen tildeles
med forordningsforslaget.
kom (2021) 0813 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af Kommissionens forslag til revision af TEN-T-forordningen og Kommissionens forslag til revision af ITS-direktivet
2558795_0004.png
Side 4/5
Kommissionens forslag til revision af ITS-direktivet
Formål og indhold
Kommissionen fremsatte den 14. december 2021 forslag til revision
af ITS-direktivet.
Kommissionens forslag til revision af ITS-direktivet har til hensigt
at afhjælpe manglen på interoperabilitet mellem og kontinuitet af
applikationer, systemer og tjenester, manglen på samordning og
effektivt samarbejde mellem interessenterne, samt udestående
spørgsmål i forbindelse med tilgængeligheden og udvekslingen af
de data, der ligger til grund for ITS-tjenesterne.
Det eksisterende direktiv opstiller en ramme til støtte for koordine-
ret og sammenhængende indførelse og anvendelse af intelligente
transportsystemer (ITS) i Unionen, navnlig på tværs af medlems-
staternes grænser. Direktivet fastsætter desuden de nødvendige ge-
nerelle betingelser.
I den forslåede ændring af direktivets artikel 1 vil der stilles krav
om tilvejebringelse af en række data, som i praksis allerede er om-
fattet af direktivets underliggende retsakter, men hvor retsakterne
for nuværende alene stiller krav om at data skal deles, hvis de er
tilgængelige. Desuden dækker kravet for nuværende kun TEN-T-
vejnettet, i det tilfælde data allerede haves. Fremover vil der blive
stillet krav om, at de anførte data skal tilvejebringes, hvis de ikke
allerede haves. Desuden vil kravet gælde hele vejnettet (med und-
tagelse af mindre private veje). Afhængigt af vej- og datatype vil
kravet gælde fra december 2025, 2026 eller 2028.
Forhandlingssituationen
Forslaget behandles i øjeblikket i Rådets arbejdsgruppe.
Flere medlemsstater har udtrykt sig i positive vendinger om revisi-
onen af ITS-direktivet som helhed og målsætningerne heri.
Flere
medlemsstater mener dog, at Kommissionen får et for omfattende
mandat gennem de delegerede retsakter i artikel 7. Flere medlems-
stater har pointeret, at udrulningen af ITS kræver solid finansiel
støtte og en længere tidshorisont.
Kommissionen har den 31. marts 2022 fremsendt et kompromis-
forslag til medlemsstaterne, hvori der indgår langt mindre omfat-
kom (2021) 0813 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse af Kommissionens forslag til revision af TEN-T-forordningen og Kommissionens forslag til revision af ITS-direktivet
2558795_0005.png
Side 5/5
tende krav om tilvejebringelse af data. Disse ændringsforslag gen-
nemgås nu, og vil blive drøftet på et arbejdsgruppemøde med
Kommissionen den 4. april.
Økonomiske konsekvenser
Regeringen er fortsat ved at undersøge de statsfinansielle konse-
kvenser ved forslaget.
Kommunernes Landsforening vurderer, at de kommunale merud-
gifter ved forslaget vil være i størrelsesordenen et trecifret million-
beløb, da tilvejebringelsen af data vil være en stor opgave for kom-
munerne at løfte. Disse merudgifter for kommunerne bør håndte-
res i regi af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT).
Dertil kommer udgifter til håndtering af data vedr. statens sikrede
rastepladser med en estimeret omkostning på 55-85 mio.kr. til
etablering samt en årlig driftsomkostning på 5-10 mio.kr.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for udbredelsen af
ITS, der kan være med til at understøtte udviklingen mod den digi-
talisering af transportsektoren i Danmark og på tværs i EU, der an-
ses som en forudsætning for fremtidens forbundne og autonome
mobilitet.
Regeringen noterer sig, at der med initiativet vil blive stillet øgede
krav til indhentning af data, som ikke understøttes i dag. Der tages
forbehold for omfanget af initiativet, som vil blive undersøgt nær-
mere, herunder de statsfinansielle konsekvenser.