Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0823 Bilag 2
Offentligt
2541776_0001.png
Notat
11. marts 2022
J.nr. 2021-9570
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Forslag til Rådets direktiv om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale
koncerner i Unionen, KOM(2021) 823.
Revideret notat. En kopi af notatet oversendes til SAU.
1. Resumé
Kommissionen har den 22. december 2021 fremsat forslag til direktiv om sikring af en global minimums-
skattesats for multinationale koncerner i Unionen. Forslaget er den 10. februar 2022 offentliggjort i dansk
sprogversion.
Baggrunden for forslaget er den aftale om international beskatning, der blev indgået den 8. oktober 2021 i
OECD/G20’s Inclusive Framework on Base Erosion and Profit Shifting. Formålet med forslaget er at
sikre ensartet og konsistent EU-implementering af den del af aftalen, som indebærer en global effektiv
minimumsbeskatning på 15 pct. for store multinationale koncerner.
OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bindende.
Kommissionens forslag indebærer,
at EU’s medlemslande vil være forpligtede til at indføre bestemmelserne
i spor 2 om en global minimumsbeskatning.
Kommissionens forslag lægger sig tæt op ad OECD-aftalen, således at minimumsbeskatningen vil finde
anvendelse på multinationale koncerner med en global omsætning på mindst 750 mio. euro. For at sikre
overensstemmelse med EU-retten foreslår Kommissionen at udvide minimumsbeskatningens anvendelses-
område, så minimumsbeskatningen også skal sikres i rent nationale koncerner med en omsætning på mindst
750 mio. euro. Af hensyn til EU-retten foreslår Kommissionen desuden, at et moderselskab, der efter
OECD-aftalen alene skal sikre minimumsbeskatningen vedrørende sine udenlandske datterselskaber, også
skal sikre minimumsbeskatningen vedrørende sine indenlandske datterselskaber.
Regeringen støtter OECD-aftalen og bakker op om en ensartet og konsistent EU-implementering heraf.
Regeringen er derfor positiv over for Kommissionens forslag.
2. Baggrund
Der har igennem en række år pågået et omfattende internationalt arbejde i EU og i
OECD/G20’s
Inclusive Framework (IF) on Base Erosion and Profit Shifting (BEPS) for
at imødegå udhuling af landes selskabsskattebaser og flytning af selskabers overskud til
skattelylande. En del af arbejdet har været fokuseret på de skattemæssige udfordringer,
der er forbundet med digitaliseringen af økonomien.
Kontor: SAE
Initialer:
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0002.png
I EU har der i flere år været politisk opmærksomhed på spørgsmålet om beskatningen af
den digitale økonomi, bl.a. fordi det i en årrække har været muligt for særligt nogle store
digitale virksomheder fra tredjelande at betale ingen eller meget lav skat af den indkomst,
de har tjent i bl.a. EU. EU-landene blev i marts 2019
uden udsigt til enighed om en
midlertidig løsning i EU
enige om at fokusere på at finde globale løsninger i OECD.
En global løsning foreligger nu i form af den aftale om international beskatning, der blev
indgået i OECD/G20-regi den 8. oktober 2021, og som 137 af 141 medlemmer af IF har
tilsluttet sig
1
. Aftalen omfatter både virksomheder, der baserer sig på digitale forretnings-
modeller, og andre former for virksomheder.
OECD-aftalen har karakter af en politisk erklæring og er således ikke juridisk bindende.
Aftalen består af to spor, der som udgangspunkt skal have virkning fra 2023.
Spor 1
indebærer en delvis omfordeling mellem lande af beskatningsret, som sikrer, at de
største og mest profitable multinationale koncerner fremadrettet skal betale en del af de-
res skat på de markeder, hvor de har deres omsætning.
I praksis vil forslaget med al sandsynlighed bl.a. omfatte mange af de store digitale kon-
cerner som fx Apple, Facebook og Google, da de er blandt de største og mest profitable
koncerner.
Spor 2
indebærer en global effektiv minimumsbeskatning på 15 pct. for store multinatio-
nale koncerner, som er et effektivt tiltag til at bekæmpe global skatteundgåelse og skatte-
spekulation. Aftalens bestemmelser herom findes i de såkaldte
GloBE-regler
(”Global
anti-Base
Erosion”).
Der er i tilknytning til aftalen udarbejdet detaljerede modelregler om
den globale minimumsbeskatning, som er godkendt af IF og offentliggjort den 20. de-
cember 2021.
Den globale effektive minimumsbeskatning indebærer, at indkomsten i alle store multina-
tionale koncerner med omsætning på mindst 750 mio. euro skal beskattes op til et mini-
mumsniveau på 15 pct. Dette har til formål at sikre, at ingen multinationale koncerner
med aktivitet i bare ét af de lande, som har implementeret OECD-aftalens spor 2, kan
undgå effektiv beskatning på mindst 15 pct. (dvs. den faktiske beskatning i pct. af det
regnskabsmæssige resultat).
Spor 2 vil derfor bidrage til at adressere den udfordring, at koncerner med væsentlige im-
materielle aktiver, herunder også koncerner, der baserer sig på digitale forretningsmodel-
ler, har særligt gode forudsætninger for at flytte aktiver til lavskattelande for at undgå be-
1
Uden for aftalen står Nigeria, Kenya, Pakistan og Sri Lanka.
Side 2 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0003.png
skatning. Aftalen vil samtidig skabe incitament for lavskattelande til at hæve deres sel-
skabsskattesatser og sikre deres selskabsskattebase, hvorved den skadelige skattekonkur-
rence mellem landene begrænses.
Reglerne finder i udgangspunktet anvendelse på multinationale koncerner, dvs. koncer-
ner, der er etableret i mindst to lande.
Efter aftalen skal den globale effektive minimumsbeskatning på 15 pct. af indkomsten i
de omfattede koncerner ske med udgangspunkt i en opgørelse af den effektive beskatning
af koncernen i hvert af de lande, hvor den er etableret. Opgørelsen foretages samlet for
koncernens selskaber og faste driftssteder i det enkelte land og med udgangspunkt i det
regnskabsmæssige resultat. En høj effektiv beskatning af ét selskab kan dermed udligne
en lav effektiv beskatning af et andet selskab. Hvis den effektive beskatning af koncernen
i det enkelte land ligger under minimumsniveauet, opgøres og betales en såkaldt
”top-
up”-skat mhp. at bringe den effektive beskatning op på 15 pct.
”Top-up”-skatten
betales ud fra et regelsæt bestående af hhv. en primær regel og en se-
kundær regel.
Den primære regel,
den såkaldte
Income Inclusion Rule (IIR),
sikrer, at moderselskabets
hjemland kan beskatte indkomst i et udenlandsk selskab i koncernen, hvis dette selskabs
indkomst effektivt beskattes under det aftalte minimumsniveau på 15 pct.
Modelreglerne giver dog mulighed for, at den primære regel (IIR) nationalt implemente-
res sådan, at moderselskabet
ud over at betale
”top-up”-skat
vedrørende sine udenland-
ske datterselskaber
også skal betale
”top-up”-skat
vedrørende sine lavt beskattede in-
denlandske datterselskaber.
Desuden giver modelreglerne mulighed for, at et land kan indføre en såkaldt
indenlandsk
”top-up”-skat
(domestic minimum top-up tax), som sikrer landet en ret til at beskatte sel-
skaber, som er hjemmehørende i landet. Konkret indebærer den indenlandske
”top-up”-
skat, at det land, hvori det lavt beskattede datterselskab er hjemmehørende, selv kan gen-
nemføre minimumsbeskatningen mhp. at bringe den effektive beskatning af selskabet op
på mindst 15 pct. Derved sikres landets ret til at beskatte egne skattesubjekter. Hvis der
opkræves indenlansk
”top-up”-skat,
der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct., be-
tales der ikke
”top-up”-skat
i moderselskabets hjemland.
Den sekundære regel,
den såkaldte
Undertaxed Payments Rule (UTPR),
anvendes, hvis den
lavt beskattede indkomst (dvs. indkomst, som effektivt beskattes under 15 pct.) ikke er
genstand for beskatning efter den primære regel. Det vil fx være tilfældet, hvis modersel-
skabet er hjemmehørende i et land, der ikke har implementeret OECD-aftalens spor 2.
Den sekundære regel indebærer i sådanne tilfælde, at et datterselskabs hjemland, som har
implementeret OECD-aftalen, kan beskatte indkomst i et udenlandsk selskab i koncernen
Side 3 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0004.png
(fx moderselskabet eller andre datterselskaber), hvis dette selskabs indkomst effektivt be-
skattes under minimumsniveauet på 15 pct.
Dette kan konkret ske ved at nægte datterselskabet fradrag for ellers fradragsberettigede
udgifter (fx betaling for anvendelse af patenter) eller ved på anden vis at påføre selskabet
en ekstra skattebetaling svarende til den opgjorte
”top-up”-skat
mhp. at tilvejebringe en
beskatning, der modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt be-
skattede udenlandske selskab.
Hvis fradragsnægtelse (eller anden justering, der resulterer i en ekstra skattebetaling) ikke
er tilstrækkelig til at sikre en faktisk
”top-up”-skat
, som tilvejebringer en samlet beskat-
ning, som modsvarer en effektiv beskatning på 15 pct. af indkomsten i det lavt beskat-
tede, udenlandske selskab, vil forskellen mellem den opgjorte
”top-up”-skat
og den fakti-
ske
”top-up”-skat
overføres til de efterfølgende år og opkræves via fortsat fradragsnæg-
telse og/eller anden justering, der resulterer i en ekstra skattebetaling.
De to regler har tilsammen til formål at sikre, at alle koncerner, som har et moderselskab,
et datterselskab eller et fast driftssted i bare ét af de 137 lande, som har tilsluttet sig
OECD-aftalen (og som således ventes at implementere aftalens spor 2), vil skulle betale
en
”top-up”-skat,
der modsvarer en effektiv minimumsskat på 15 pct. i hvert af de lande,
hvori koncernen er etableret.
Minimumsbeskatningen omfatter ikke bl.a.
-
-
-
-
Statslige virksomheder, internationale organisationer, non-profit organisationer,
pensionskasser, visse investeringsfonde mv.
Indkomst forbundet med rederivirksomhed mv.
Indkomst svarende til 5 pct. af den bogførte værdi af et selskabs materielle akti-
ver og lønomkostninger.
Selskaber, som er i opstartsfasen af deres internationale aktiviteter. Undtagelsen
gælder i maksimalt 5 år og gælder kun selskaber, som har materielle aktiver i ud-
landet til en værdi af maksimalt 50 mio. euro og aktivitet i maksimalt 5 andre
lande.
Selskaber, hvis samlede indkomst er mindre end 1 mio. euro, og som er hjemme-
hørende i et land, hvor koncernens omsætning er mindre end 10 mio. euro.
-
For omfattede selskaber indebærer modelreglerne en pligt til i standardiseret form at ind-
berette en række oplysninger, herunder informationer, som er nødvendige for at opgøre
den effektive beskatning samt evt.
”top-up”-skat
i hvert af de lande, hvor koncernen har
selskaber. For at lette de administrative byrder kan koncerner iht. modelreglerne vælge, at
indberetningen for hele koncernen sker via ét af koncernens selskaber i det land, hvor
dette selskab er hjemmehørende. Hvis dette land har indgået en aftale med andre lande
om efterfølgende automatisk udveksling af oplysningerne, vil selskaber i disse andre lande
være fritaget for indberetningspligt. Kommissionen har oplyst, at der i OECD ventes at
Side 4 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0005.png
blive indledt forhandlinger om en multilateral aftale mellem de deltagende landes kompe-
tente myndigheder. Såfremt en sådan aftale indgås, forventer Kommissionen at stille for-
slag om en korresponderende ændring af direktivet om administrativt samarbejde på skat-
teområdet (direktiv 2011/16/EU).
Spor 2 indeholder desuden en regel om kildebeskatning, den såkaldte
Subject to Tax Rule
(STTR), som indebærer, at udviklingslande får delvis ret til at kildebeskatte visse betalin-
ger af renter og royalties mv. til udenlandske modtagere, hvis disse betalinger ikke beskat-
tes med mindst 9 pct. i modtagerlandet.
Iht. OECD-aftalen er ikrafttrædelsen af spor 2 planlagt at skulle ske 2023.
Kommissionen har den 22. december 2021 fremsat forslag til Rådets direktiv om sikring af
en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen, KOM(2021) 823.
Forslaget er den 10. februar 2022 offentliggjort i dansk sprogversion.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF), der kræver høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske
og Sociale Udvalg samt enstemmig vedtagelse i Rådet.
3. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre konsistent og ensartet EU-implementering af dele af
spor 2 i OECD-aftalen af 8. oktober 2021. Forslaget lægger op til, at direktivet generelt
træder i kraft den 1. januar 2023, herunder den primære regel (IIR), mens den sekundære
regel (UTPR) træder i kraft den 1. januar 2024.
Kommissionens forslag fokuserer på EU’s implementering af spor 2’s
bestemmelser om
en global standard for effektiv minimumsbeskatning på 15 pct.
Spor 2’s bestemmelser
om
STTR-reglen ventes indarbejdet i de i dag gældende dobbeltbeskatningsoverenskomster
mellem de lande, som er en del af OECD-aftalen.
Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på de modelregler (herunder afta-
lens undtagelser), som OECD har udarbejdet i forlængelse af aftalen af 8. oktober, og
som er godkendt af IF og offentliggjort den 20. december 2021.
Med Kommissions forslag vil EU-landene være juridisk forpligtede til at gennemføre mi-
nimumsbeskatningen.
Kommissionens forslag vil finde anvendelse på multinationale koncerner med en global
omsætning på mindst 750 mio. euro. Kommissionen foreslår dog at udvide minimumsbe-
skatningens anvendelsesområde sammenlignet med OECD-aftalen.
Side 5 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0006.png
For at sikre den fri etableringsret indebærer Kommissionens forslag således, at mini-
mumsbeskatningen ikke kun skal sikres i multinationale koncerner med en global omsæt-
ning på mindst 750 mio. euro, men også skal sikres i
rent nationale
koncerner med en om-
sætning på mindst 750 mio. euro.
Ligeledes af hensyn til den fri etableringsret indebærer forslaget, at et moderselskab
ud
over at skulle betale
”top-up”-skat
vedrørende sine udenlandske datterselskaber
også
skal betale
”top-up”-skat
vedrørende sine lavt beskattede indenlandske datterselskaber.
Forslaget giver
– lige som OECD’s modelregler –
mulighed for, at et land kan indføre en
såkaldt
indenlandsk
”top-up”-skat
(domestic minimum top-up tax), som sikrer landet en
ret til at beskatte selskaber, som er hjemmehørende i landet. Konkret indebærer den in-
denlandske
”top-up”-skat,
at det land, hvori det lavt beskattede datterselskab er hjemme-
hørende, selv kan gennemføre minimumsbeskatningen mhp. at bringe den effektive be-
skatning af selskabet op på mindst 15 pct. Derved sikres landets ret til at beskatte egne
skattesubjekter. Hvis der opkræves indenlansk
”top-up”-skat,
der modsvarer en effektiv
beskatning på 15 pct., betales der ikke
”top-up”-skat
i moderselskabets hjemland.
Kommissionen fastholder OECD-aftalens indberetningskrav, herunder at oplysninger
skal indberettes senest 15 måneder efter afslutningen af det relevante regnskabsår. Kom-
missionen foreslår, at manglende eller fejlagtig indberetning skal sanktioneres med admi-
nistrativ bødestraf.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Forslaget kræver høring af Europa-Parlamentet i overensstemmelse med proceduren i
TEUF artikel 115. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke en udtalelse fra Europa-
Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører med følgende begrundelse, at forslaget er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet:
”Dette
forslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske
Union (TEU). Sagens natur kræver et fælles initiativ på tværs af det indre marked.
Med dette direktiv indføres der en effektiv minimumsbeskatning primært af store multinationale selska-
bers overskud fra aktiviteter i det indre marked og globalt. Det udgør en fælles ramme for koordineret
gennemførelse af reglerne i OECD’s modeloverenskomst i medlemsstaternes nationale lovgivning, der er
tilpasset EU-rettens krav.
En indsats på EU-plan er nødvendig, da det er vigtigt at sikre en ensartet gennemførelse af reglerne i
OECD’s modeloverenskomst i EU. For det første er reglerne i OECD's modeloverenskomst
”en
fælles
tilgang”, så det er vigtigt at have et sæt ensartede regler og et fælles minimumsbeskyttelsesniveau på det in-
dre marked. I EU, som er et marked med stærkt integrerede økonomier, kræves en fælles strategisk ind-
sats og koordinerede tiltag for at forbedre det indre markeds funktionsmåde og få maksimalt udbytte af de
Side 6 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0007.png
positive virkninger af en effektiv minimumsbeskatning af overskud. Dette kan kun opnås, hvis lovgivnin-
gen indføres centralt og gennemføres på en ensartet måde.
Da multinationale koncerner som regel er til stede i flere EU-medlemsstater og de globale regler til be-
kæmpelse af udhuling af skattegrundlaget har en grænseoverskridende dimension, er det desuden vigtigt, at
der ikke opstår forskelle i anvendelsen af reglerne, f.eks. i metoden til beregning af den effektive skattesats
eller skatteforpligtelsen i forbindelse med ekstraskat. Sådanne forskelle kan skabe misforhold og fordreje
den fair konkurrence på det indre marked. Det er derfor afgørende at vedtage løsninger, der fungerer for
det indre marked som helhed, og disse kan kun opnås på EU-plan.
Et EU-initiativ vil tilføre merværdi i forhold til, hvad en lang række nationale gennemførelsesmetoder
kan opnå. Eftersom de globale regler til bekæmpelse af udhuling af skattegrundlaget har en stærk grænse-
overskridende dimension, vil en indsats på EU-plan afveje de forskellige interesser i det indre marked og
give et helt billede af situationen for at identificere fælles mål og løsninger. Endelig skal foranstaltningerne
til gennemførelse af reglerne i OECD’s modeloverenskomst vedtages i overensstemmelse med den primære
lovgivning og følge en fælles linje i hele Unionen for at give skatteyderne retssikkerhed for, at den nye ret-
lige ramme er forenelig med EU's grundlæggende frihedsrettigheder, herunder etableringsfriheden.”
Fælles EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard for effektiv
minimumsbeskatning bidrager til hensigtsmæssige tilpasninger til EU's indre marked og
ensartet gennemførelse af reglerne i EU. Regeringen vurderer derfor, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
De danske skatteregler indeholder ikke generelle bestemmelser om en global effektiv mi-
nimumsbeskatning for store multinationale koncerner eller for store rent nationale kon-
cerner.
Forslagets såkaldte primære regel (Income
Inclusion Rule),
der indebærer, at moderselskabet i
en omfattet koncern skal beskattes af indkomsten i et udenlandsk selskab, hvis denne ind-
komst effektivt beskattes med mindre end 15 pct., har visse ligheder med de gældende
regler om CFC-beskatning (Controlled
Foreign Company).
CFC-reglerne medfører, at moderselskaber skal CFC-beskattes af indkomst i visse datter-
selskaber og faste driftssteder med mobile indkomster. Reglerne har til formål at værne
mod, at finansiel indkomst mv. flyttes fra danske moderselskaber til udenlandske datter-
selskaber i skattely for at undgå skat. Når beskatningskriterierne er opfyldt, vil et dansk
moderselskab efter disse regler blive beskattet af et udenlandsk datterselskabs finansielle
indkomst.
CFC-reglerne adskiller sig dog på væsentlige punkter fra forslaget, herunder ved at være
egentlige værnsregler og ved kun at omfatte finansiel indkomst.
Det vurderes, at CFC-reglerne ikke vil blive berørt ved en indførelse af forslagets bestem-
melser om en global effektiv minimumsbeskatning.
Side 7 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0008.png
Det bemærkes, at EU-harmoniserede administrative bøder ikke er forenelige med gæl-
dende dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget indebærer, at bestemmelserne om en global effektiv minimumsbeskatning for
store multinationale koncerner og for store rent nationale koncerner skal være implemen-
teret i dansk ret således, at de nye regler vil kunne træde i kraft den 1. januar 2023.
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for ny lovgivning, bl.a. om afgrænsning af
omfattede koncerner, opgørelse af disse koncerners effektive beskatning og gennemførelse
af minimumsbeskatning i de tilfælde, hvor den effektive beskatning er mindre end 15 pct.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-
skatning og implementeringen heraf i dansk ret vurderes med en vis usikkerhed at med-
føre betydelige statsfinansielle konsekvenser på mellemlang sigt i form af et merprovenu i
størrelsesordenen 2,5 mia. kr. årligt. Den umiddelbare provenuvirkning er givet ved den
”top-up”-beskatning,
som Danmark kan foretage, sfa. at visse danske selskaber betaler
mindre end 15 pct. i effektiv skat i lavskattelande. Minimumsbeskatningen forventes des-
uden at indsnævre forskellen i beskatningen mellem beskattede overskud i Danmark og
udlandet, hvilket vil mindske incitamentet til overskudsflytning og gøre det mere attrak-
tivt at placere investeringer i Danmark, hvor de tidligere blev beskattet lavere i udlandet.
OECD-aftalen har to spor, men skal betragtes som en samlet løsning, der indebærer tilvalg
af begge spor. Det bemærkes, at forslaget om delvis omfordeling af beskatningsret til mar-
kedslande af de største og mest profitable koncerner (aftalens spor 1) isoleret set vurderes
med en vis usikkerhed
at indebære betydelige statsfinansielle konsekvenser i form af et
væsentligt mindreprovenu. Samlet set vurderes OECD-aftalen med betydelig usikkerhed at
indebære et mindre årligt merprovenu,
jf. tabel 1.
Tabel 1. Provenuvirkninger af OECD-aftalen om international beskatning af 8. oktober 2021
Aftalen ved ikrafttræ-
delse
Spor 1
Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes
Profit, der omfattes af omfordeling af beskatningsret (pct. af
omsætning)
Grad af omfordeling
Antal omfattede koncerner globalt
Spor 1's virkning på dansk provenu
Spor 2
Omsætningstærskel for, hvornår koncerner omfattes
Minimumsskattesats
>0,750 mia. EUR
15 pct.
>0,750 mia. EUR
15 pct.
>20 mia. EUR
>10 pct.
25 pct.
ca.100
ca. -1,9 mia. kr.
>10 mia. EUR
>10 pct.
25 pct.
ca.200
ca. -2,2 mia. kr.
Aftalen efter 7 år
Side 8 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0009.png
Spor 2's virkning på dansk provenu
Samlet provenuvirkning for Danmark
ca. 2,5 mia. kr.
ca. 0,6 mia. kr.
ca. 2,5 mia. kr.
ca. 0,3 mia. kr.
Anm.: *Aftalen indebærer, at anvendelsesområdet udvides, hvis en evaluering syv år efter ikrafttrædelse viser, at imple-
menteringen har været succesfuld. Provenuvirkningen er angivet i varigt niveau.
Kilde: OECD-delegation samt Skatteministeriets egne beregninger.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global standard for ef-
fektiv minimumsbeskatning og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre betydelige
positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da forslaget medvirker til at mindske græn-
seoverskridende skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget om EU-implementering af OECD-aftalens spor 2 om en global minimumsbe-
skatning og implementeringen heraf i dansk ret vil medføre administrative byrder for er-
hvervslivet i form af pligten til at indberette en række oplysninger til skattemyndighe-
derne. Det ventes, at direktivforslaget samlet vil medføre administrative byrder for danske
virksomheder på over 4 mio. kr. Der skal derfor foretages en AMVAB-måling for at
kvantificere byrderne nærmere.
På den anden side skaber forslaget stabilitet og vished om internationale skatteregler, lige-
som en bund under den effektive selskabsbeskatning sikrer mere lige konkurrencevilkår
for danske koncerner, i det omfang udenlandske koncerner efter gældende regler effektivt
beskattes lempeligere.
Administrative konsekvenser for myndighederne
Direktivet vurderes med betydelig usikkerhed at medføre administrative udgifter for Skat-
teforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2022, 1,3 mio. kr. i 2023, 19,7 mio. kr., i 2024 19,5 mio.
kr. i 2025, 11,4 mio. kr. i 2026, 11,2 mio. kr. i 2027, 7,1 mio. kr. i 2028 og 4,0 mio. kr. år-
ligt fra 2029 og frem.
Udgifterne vil blive afholdt indenfor Skatteministeriets rammer, som forventes fastlagt i
en kommende flerårsaftale.
8. Høring
Direktivforslaget blev den 18. januar 2020 sendt i høring hos:
Danmarks Rederiforening, Erhvervsrådet, Advokatsamfundet, Erhvervsstyrelsen
OBR, Finanstilsynet, FSR
danske revisorer, Landbrug & Fødevarer, Dansk Erhverv,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Cepos, Cevea, Danmarks Skibskredit, Dansk Energi,
Dansk Metal, Danske Advokater, Danske havne, Danske Rederier, Datatilsynet, Fonds-
mæglerforeningen, Dansk Industri, Energy Cluster, Finans Danmark, Foreningen Dan-
ske Revisorer, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsik-
Side 9 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0010.png
ring og Pension, Justitia, Kraka, Skatteankestyrelsen, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfol-
keligt Samvirke, Nationalbanken, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, SE-
GES, Wind Denmark, Digitaliseringsstyrelsen
Danske Rederier bemærker indledningsvist, at det bør sikres, at der er fuld overensstem-
melse mellem forslaget og OECD-aftalen/OECD’s
modelregler. Det anføres i den for-
bindelse,
at såkaldt ”slot chartering” i OECD’s modelregler betragtes som egentlig trans-
portaktivitet, mens det i forslaget betragtes som tilknyttet aktivitet. For at sikre overens-
stemmelse bør ”slot chartering”
også i forslaget behandles som transportaktivitet. I
modsat fald vil det være en betydelig forringelse af konkurrencedygtigheden for den
danske og europæiske skibsfart.
Endvidere bemærker Danske Rederier, at både forslaget og OECD-aftalen undtager
”shippingindkomst”
fra spor 2. I forslaget defineres shippingindkomst som fortjeneste
ved
”transport af passagerer eller last med skib i international trafik”.
Definitionen er
dog ikke tilpasset de former for aktivitet, der er omfattet af de nuværende EU-regler for
tonnageskatteordninger, hvilket kan give anledning til udfordringer, idet de nuværende
tonnageskatteregler kan anvendes af
andre skibe end rene ”transportskibe”.
Det gælder
fx de såkaldte specialskibe, der arbejder med havvind, kabel- og rørlægning mv. Herud-
over lægges der i forslaget op til en markant indskrænket afgrænsning af de tilknyttede
aktiviteter, der kan omfattes af tonnageskatten. Generelt udgør indkomst fra tilknyttede
aktiviteter et lille område for rederierne, men det vil resultere i en stor administrativ
byrde at skulle opdele transportomkostningerne i flere elementer med hver deres pris.
Der skal som minimum findes en smidig måde at håndtere dette på.
Endeligt påpeger Danske Rederier, at EU bør sikre en mekanisme, hvor reglerne træder i
kraft, i takt med at andre væsentlige OECD- og ikke-OECD-lande implementerer reg-
lerne. I modsat fald risikerer man at skade europæisk erhvervslivs konkurrencedygtighed.
Dansk Industri henviser til vurderingen af 2. februar 2022 fra BusinessEurope af direk-
tivforslaget og til vurderinger af 6. januar 2022 og 9. februar 2022 fra Business at OECD
(BIAC) vedrørende arbejdet i OECD IF. Dansk Industri deler desuden bekymringer fra
Landbrug & Fødevarer vedrørende dansk andelsbeskatning.
Dansk Industri bemærker, at OECD-aftalen og de offentliggjorte modelregler har po-
tentiale til at blive stærke, sammenhængende regler internationalt, hvilket er af væsentlig
betydning for virksomheder i en åben eksportorienteret økonomi som den danske. Det
er imidlertid afgørende, at EU-implementering af den internationale aftale koordineres
tæt med øvrige deltagere i aftalen uden for EU.
Dansk Industri opfordrer til, at behandlingen af direktivforslaget tidsmæssigt og ind-
holdsmæssigt koordineres tæt med gennemførelsen hos vigtige samhandelspartnere uden
for EU, fx USA. Såfremt der ikke koordineres, kan forskellig implementering i landene
skabe betydelige administrative byrder og retsusikkerhed for virksomhederne, uden at
der opnås tilsigtede fordele ved sammenhængende internationale regler. Fragmenterede
Side 10 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0011.png
regler vil åbne for skatteplanlægning og skabe tvister mellem landene om dobbeltbeskat-
ning af virksomheder, hvilket er uønsket og til betydelig skade for virksomhederne og
landenes økonomi.
Dansk Industri ser gerne, at Danmark arbejder for, at den endelige udformning af de
nye regler og kommentarer ikke står i vejen for den grønne omstilling og muligheden for
mere generelt at tilskynde til aktiviteter og investeringer, fx i forhold til vedvarende
energi.
Oxfam IBIS anfører, at OECD-aftalen om en global minimumsbeskatning, som direkti-
vet følger, er uambitiøs og uretfærdig. Oxfam IBIS vurderer, at OECD-aftalen og direkti-
vet vil øge uligheden i fordelingen af skatterettigheder mellem rige lande og udviklings-
lande, ligesom man risikerer, at den skadelige skattekonkurrence på selskabsskatten og
den aggressive skatteplanlægning hos dele af de multinationale koncerner vil fortsætte.
Oxfam IBIS foreslår derfor, at Danmark på en række punkter arbejder for at styrke direk-
tivforslaget og en mere ambitiøs gennemførelse af direktivet i dansk ret.
KPMG finder det væsentligt, at danske almenvelgørende fonde omfattes af begrebet
”non-profit
organisations”
i direktivet. Dette vil sikre den nuværende ”skattefritagelse”
for indkomst, der anvendes til almenvelgørende formål. Således kan det politiske ønske
om at understøtte de almenvelgørende fonde
og muligheden for, at der i fremtiden
også vil blive etableret flere fonde
bevares.
FSR
danske revisorer finder det afgørende, at implementeringen af reglerne bliver
fuldstændig ensartet, så der ikke opstår lokale afvigelser fra den globale aftale, da dette
vil være byrdefuldt for erhvervslivet og vil kunne føre til utilsigtet dobbeltbeskatning.
Desuden opfordrer FSR
danske revisorer til, at der udarbejdes en vejledning vedrø-
rende fortolkningen af reglerne, herunder særligt de anvendte begreber. Der opfordres
navnlig til, at begrebet
”uncertain tax position” søges defineret på EU-plan,
eventuelt
med henvisning til generelt accepterede regnskabsstandarder. Udefinerede begreber ska-
ber usikkerhed for virksomheder ved anvendelsen af reglerne og bør så vidt muligt und-
gås. FSR
danske revisorer opfordrer derfor generelt til, at andre udefinerede begreber
søges defineret.
Endelig opfordrer FSR
danske revisorer til, at der afsættes tilstrækkelig tid til imple-
mentering af direktivet i dansk ret.
Landbrug & Fødevarer kan overordnet ikke bakke op om implementeringen af direkti-
vet. Såfremt implementering alligevel bliver en realitet, appellerer Landbrug & Fødevarer
til, at implementeringen er fuldt harmoniseret mellem EU-landene og fuldt ud i overens-
stemmelse med OECD-aftalen. Hvis minimumsskattereglerne ikke er harmoniserede
mellem EU-landene eller mellem EU- og ikke-EU-lande, vurderes det, at der er stor ri-
siko for dobbeltbeskatning med en direkte negativ effekt på en lang række af verdens fø-
rende virksomheder. De afledte konsekvenser heraf vil sprede sig til leverandører (ofte
SMV’er) med negativ effekt på handel, investeringer mv. til følge.
Side 11 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0012.png
Landbrug & Fødevarer udtrykker endvidere bekymring på vegne af de danske andelssel-
skaber, idet den foreslåede minimumsbeskatningsmodel ikke harmonerer med forret-
nings- og beskatningsmodellen i de danske andelsselskaber, hvor skattebyrden i overve-
jende grad ligger hos medlemmerne. Det anføres derfor, at de foreslåede regler vil være
en trussel mod andelsselskabets eksistens, hvilket vurderes at kunne medføre færre ar-
bejdspladser og lavere eksport.
Landbrug & Fødevarer vurderer, at dokumentations- og indberetningsniveauet er ufor-
holdsmæssigt administrativt tungt og bebyrdende, og opfordrer derfor til, at det sikres, at
alle skatteoplysninger kun kan indhentes via officiel udveksling af oplysninger mellem
skatteforvaltninger, der er underlagt streng fortrolighed og forholdsmæssige betingelser.
Endelig foreslår Landbrug & Fødevarer, at der indarbejdes en hjemmel til at indføre mil-
dere sanktioner ved manglende overholdelse af reglerne i de første år efter implemente-
ringen.
Dansk Erhverv er overordnet imod indførslen af en global minimumsskat. Selskabsskat-
ten er den mest væksthæmmende skat, og det virker derfor mærkeligt at have et ønske
om at opretholde den på et vist højt niveau. Det vurderes, at selskabsskatten ikke er den
store provenudriver, og at statskassernes interesser derfor ville kunne varetages på anden
og bedre vis med andre skatter.
Dansk Erhverv bemærker, at selskabsskatten er et konkurrenceparameter, som særligt
mindre lande kan benytte sig af for at være attraktive i forhold til større lande, som har
en tiltrækningskraft til investeringer alene pga. deres størrelse. Når selskabsskatteniveauet
bliver taget ud af ligningen, taber et land som Danmark relativ konkurrencekraft. Ifølge
Dansk Erhverv fjerner man desuden noget af skattesuveræniteten fra nationalstaterne og
afgiver kompetencen til et overstatsligt organ. Såfremt
en del af skatten skal gå til EU’s
egne ressourcer, vil det fjerne yderligere ressourcer fra Danmark.
Dansk Erhverv udtrykker bekymring for, at både spor 1 og 2 i OECD-aftalen vil påføre
danske virksomheder yderligere skat og administrative byrder til skade for erhvervslivet.
Hvis både spor 1 og 2 implementeres i Danmark, men ikke globalt
herunder i USA
vurderes dansk erhvervsliv endvidere at blive stillet dårligere i konkurrence med udlan-
det. Der udtrykkes endeligt bekymring for, at EU har valgt at gå videre med et direktiv-
forslag, inden de endelige OECD-regler er på plads, og det anføres, at forslaget bør ligge
tæt op ad OECD-forslaget for at undgå forskellige regler.
Dansk Erhverv opfordrer desuden til, at man med de nye regler foretager et eftersyn at
danske værnsregler. Det vurderes, at de mange særegne, danske regler lægger yderligere
byrder og pres på danske virksomheder.
Endelig finder Dansk Erhverv det kritisabelt, at forslaget ikke indeholder en fuld konse-
kvensanalyse, og at forslaget ikke indeholder en konfliktløsningsmekanisme.
Side 12 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0013.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Samtlige EU-lande, som deltager i IF, har tilsluttet sig OECD-aftalen af 8. oktober
2021
2
.
EU-landene drøftede sagen på ECOFIN den 18. januar 2022, hvor de fleste lande støt-
tede forslaget og formandskabets ambition om en hurtig vedtagelse mhp. rettidig imple-
mentering.
Nogle EU-lande udtrykte bekymring for samspillet mellem den ambitiøse tidsplan og
nationale parlamentariske processer.
Enkelte lande tilkendegav mere substantielle forbehold. En mindre gruppe lande har
fremhævet, at forslagets implementering bør afvente implementering af OECD-aftalens
spor 1, som vedrører delvis omfordeling af beskatningsret til markedslande, og hvor der
forsat er tekniske udeståender i OECD-arbejdet. En mindre gruppe lande har ligeledes
udtrykt skepsis over forslagets udvidede anvendelsesområde, hvor Kommissionen støt-
tet af en større gruppe EU-lande vurderer, at det udvidede anvendelsesområde udgør en
nødvendig tilpasning til EU's indre marked.
Et enkelt EU-land har arbejdet for, at implementeringen af forslagets primære regel gøres
frivillig. Kommissionen
støttet af en lang række EU-lande
vurderer, at frivillighed
fsva. implementeringen af forslagets primære regel er i strid med forslagets formål og
principperne for EU's indre marked og den fri etableringsret.
Samtidig er der blandt EU-landene enighed om, at manglende eller fejlagtig indberetning
skal sanktioneres effektivt, proportionalt og afskrækkende, men ikke udløse administra-
tiv bødestraf.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen arbejder generelt for at sikre, at alle virksomheder, digitale såvel som ikke-di-
gitale, betaler deres skat og bidrager til fællesskabet.
Regeringen har arbejdet for at øge ambitionsniveauet i det internationale arbejde mod
brugen af skattely og skattespekulation, herunder i OECD-forhandlingerne.
Derfor er regeringen særligt positiv over for OECD-aftalens spor 2, der har til formål at
lægge en effektiv global bund under selskabsskatten, idet alle større multinationale kon-
cerner med aktivitet i bare ét af de lande, der implementerer aftalen, vil blive omfattet af
minimumsbeskatningen på 15 pct. Regeringen vurderer, at det er et afgørende tiltag til at
bekæmpe skatteundgåelse og til at stoppe skadelig skattekonkurrence.
2
Cypern er ikke aftalepart, da Cypern ikke er medlem af IF. Cypern har dog tilkendegivet at støtte aftalen.
Side 13 af 14
kom (2021) 0823 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om forslag til sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner i Unionen
2541776_0014.png
Regeringen er ligeledes positiv over for, at de allerstørste og mest profitable globale kon-
cerner, herunder også en række store digitale selskaber, fremadrettet skal betale en del af
deres skat dér, hvor de har deres aktivitet.
Regeringen støtter en juridisk bindende, konsistent og ensartet EU-implementering af
OECD-aftalens spor 2 om effektiv minimumsbeskatning, herunder støtter regeringen
Kommissionens forslag, som vurderes i tråd med OECD-aftalens regler og formål, og
vurderer, at forslagets udvidede anvendelsesområde sikrer en hensigtsmæssig tilpasning til
EU’s indre marked.
Regeringen støtter det franske formandskabs ambition om hurtig vedtagelse af forslaget
og arbejder derfor målrettet for hurtigt at få løst de tekniske udeståender mhp. at sikre
rettidig implementering i overensstemmelse med OECD-aftalen.
Regeringen støtter, at selskaber, som forsømmer deres indberetningspligt, sanktioneres
effektivt og proportionalt, men ikke pålægges administrative bøder.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget til EU-implementering af dele af OECD-aftalen spor 2 er forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering 13. januar 2022 forud for ECOFIN den 18. januar 2022. Der
henvises til samlenotat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. januar
2022 samt til samlenotat om status for OECD-arbejdet med beskatning af den digitale
økonomi oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. marts 2021 forud for ECOFIN
den 16. marts 2021.
Side 14 af 14