Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0823 Bilag 3
Offentligt
2571862_0001.png
Skatteudvalget 2021-22
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 246
Offentligt
10. februar 2022
J.nr. 2022 - 996
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 246 af 14. januar 2022 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Jan E. Jørgensen (V).
Jeppe Bruus
/ Nina Legaard Kristensen
kom (2021) 0823 - Bilag 3: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 522, om det i medieudspillet foreslåede kulturbidrag for streamingtjenester på 5 % af omsætningen i Danmark er en ’similar measure’, som beskrevet på side 3 i OECD-erklæringen fra 8. oktober 2021 hvor det fastslås at No newly enacted Digital Services Taxes or other relevant similar measures will be imposed on any company from 8 October 2021 and until the earlier of 31 December 2023 or the coming into force of the MLC, fra skatteministeren
2571862_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad der skal forstås ved en skat i OECD-aftalen om beskatning af
den digitale økonomi forstand og en streamingskat/et finansielt bidrag i AVMS-direkti-
vets forstand?
Svar
Danmark har tilsluttet sig OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi af 8. ok-
tober 2021, som adresserer de skattemæssige udfordringer, der er forbundet med digitali-
seringen af økonomien. I alt har 137 af de 141 lande og jurisdiktioner, der har deltaget i
forhandlingerne, tilsluttet sig aftalen.
OECD-aftalen omhandler selskabsskat. Formålet med OECD-aftalen er en delvis omfor-
deling af beskatningsret, som sikrer, at de allerstørste og mest profitable multinationale
koncerner, herunder også tech-giganterne, fremadrettet skal betale en del af deres selskabs-
skat i de lande, hvor de har deres markeder (spor 1), og en global minimumsbeskatning på
15 pct., som er et effektivt tiltag til at bekæmpe global skatteundgåelse og skattespekulation
(spor 2).
Aftalen indeholder en
”stand-still”
og
”roll-back”
forpligtelse, som forpligter de deltagende
lande og jurisdiktioner at tilbagerulle, og ikke senere indføre, nationale digitale omsætnings-
skatter eller lignende relevante tiltag. Forpligtelsens præcise ordlyd og rækkevidde er endnu
ikke endeligt fastlagt. Den præcise udformning af forpligtelsen ventes at fremgå af den
multilaterale konvention, der bl.a. skal implementere aftalens spor 1. De tekniske forhand-
linger herom er endnu ikke tilendebragt.
I henhold til AVMS-direktivets artikel 13, stk. 2, gives mulighed for, at EU-medlemssta-
terne kan pålægge EU-baserede udbydere af streamingtjenester at bidrage økonomisk til
fremstillingen af europæiske programmer, herunder dansk indhold, hvis udbyderne retter
deres tjenester mod Danmark.
Dette kan enten ske i form af en investeringsforpligtelse, der pålægger udbyderne at fore-
tage direkte investeringer i fremstillingen af europæiske programmer, eller en bidragsfor-
pligtelse, der pålægger udbyderne at betale et bidrag til en fond, som efter ansøgning udbe-
taler støtte til fremstilling af europæisk indhold.
Der vil således under AVMS-direktivet være tale om et finansielt bidrag øremærket til pro-
duktionen af specifikke programmer. Det er den umiddelbare opfattelse, at et kulturbidrag
som det, der indgår i udspillet
Den demokratiske samtale skal styrkes,
ikke vil være i strid med
ordlyden i
”stand-still” og ”roll-back”
forpligtelsen i OECD-aftalen.
Side 2 af 2