kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

Europaudvalget 2021-22
KOM (2021) 0851 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. februar 2022

Strafferetskontoret

PENO

2022-6100-0041

2325451

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferet-

lig beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF

KOM (2021) 851

2021/0422 (COD)

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har den 15. december 2021 fremlagt forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet og om

erstatning af direktiv 2008/99/EF. Direktivet har bl.a. til formål at effektivi-

sere efterforskningen og retsforfølgningen af miljøkriminalitet ved at ajour-

føre anvendelsesområdet for det gældende direktiv 2008/99/EF om straffe-

retlig beskyttelse af miljøet, sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæs-

sige sanktionstyper og -niveauer for miljøkriminalitet og fremme grænse-

overskridende efterforskning og retsforfølgning. Forslaget er omfattet af

retsforbeholdet.

2. Baggrund

Kommissionen har fremlagt forslag nr. 2021/0422 (KOM (2021) 851) af

15. december 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om straffe-

retlig beskyttelse af miljøet og om erstatning af direktiv 2008/99/EF. For-

slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 20. januar 2022.

Side 1/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

Retsgrundlaget for direktivforslaget er EUF-Traktatens artikel 83, stk. 2, og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling (forbeholdet

vedrørende retlige og indre anliggender), der er knyttet som bilag til EU-

Traktaten og til EUF-Traktaten, deltager Danmark ikke i en kommende ved-

tagelse af det foreliggende direktivforslag, der således ikke vil være bin-

dende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. også betragtning nr. 38 i

præamblen til Kommissionens forslag.

Den nuværende EU-lovgivning, der fastsætter fælles minimumsregler for at

kriminalisere miljøkriminalitet, er direktiv 2008/99/EF om strafferetlig be-

skyttelse af miljøet.

Kommissionen evaluerede direktivet i 2019 og 2020 og offentliggjorde sine

konklusioner i oktober 2020. Kommissionen fandt, at direktivet ikke havde

nogen større virkning i praksis. I løbet af de seneste 10 år har antallet af

sager om miljøkriminalitet, der er blevet efterforsket og afsluttet med dom-

fældelse, således været meget lavt. Desuden var de pålagte sanktionsni-

veauer ifølge Kommissionen for lave til at have afskrækkende virkning, og

det grænseoverskridende samarbejde fandt ikke sted på en systematisk

måde.

I evalueringen blev der derudover konstateret betydelige håndhævelses-

mangler i medlemsstaterne og på alle niveauer i håndhævelseskæden (politi,

anklagemyndighed og straffedomstole) og mangler med hensyn til ressour-

cer, specialiseret viden, kendskab, prioritering, samarbejde og informations-

udveksling samt pålidelige, nøjagtige og fuldstændige statistiske data om

sager om miljøkriminalitet.

3. Formål og indhold

Direktivforslaget har seks overordnede mål:

1. Effektivisere efterforskningen og retsforfølgningen ved at ajourføre di-

rektivets anvendelsesområde.

2. Effektivisere efterforskningen og retsforfølgningen ved at præcisere el-

ler fjerne vage udtryk, der anvendes i definitionerne af miljøkriminalitet.

3. Sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige sanktionstyper og -

niveauer for miljøkriminalitet.

Side 2/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

4. Fremme grænseoverskridende efterforskning og retsforfølgning.

5. Forbedre beslutningstagningen om miljøkriminalitet på et velinformeret

grundlag gennem bedre indsamling og formidling af statistiske data.

6. Forbedre den operationelle effektivitet af nationale håndhævelseskæder

med henblik på at fremme efterforskning, retsforfølgning og sanktioner.

Direktivforslagets artikel 3, stk. 1 og 2, pålægger medlemsstaterne at sikre,

at en række nærmere angivne handlinger udgør lovovertrædelser, når de be-

gås forsætligt eller uagtsomt. Eksempelvis skal udledning, emission eller

tilførsel af et kvantum materialer eller stoffer eller af ioniserende stråling til

luft, jord eller vand, der forårsager eller kan forårsage dødsfald eller alvorlig

personskade eller betydelig skade på luftens, jordens eller vandets kvalitet

samt på dyr eller planter, udgøre en lovovertrædelse, hvis den begås forsæt-

ligt eller mindst uagtsomt, jf. artikel 3, stk. 1, litra a, samt stk. 2.

Efter direktivforslagets artikel 4 skal medlemsstaterne sikre, at anstiftelse,

medvirken og tilskyndelse til samt forsøg på en række af de i artikel 3

nævnte overtrædelser udgør strafbare handlinger.

Det følger af direktivforslagets artikel 5, stk. 1, og 7, stk. 1, at medlemssta-

terne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de i artikel 3 og

4 omhandlede lovovertrædelser kan straffes med strafferetlige sanktioner,

der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning.

Efter artikel 5, stk. 2, skal medlemsstaterne træffe de nødvendige foranstalt-

ninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3, kan

straffes med fængsel med en maksimumsstraf på mindst 10 år, hvis de for-

årsager eller kan forårsage dødsfald eller alvorlig personskade. Visse af de

i artikel 3, stk. 1, nævnte overtrædelser skal kunne straffes med fængsel med

en maksimumsstraf på mindst 6 år, jf. forslagets artikel 5, stk. 3. Det gælder

bl.a. overtrædelser omfattet af de ovenfor nævnte artikel 3, stk. 1, litra a og

g. Andre overtrædelser af artikel 3, stk. 1, skal kunne straffes ned en maksi-

mal fængselsstraf på mindst 4 år, jf. forslagets artikel 5, stk. 4.

Det følger af artikel 5, stk. 5, i direktivforslaget, at medlemsstaterne skal

træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at fysiske personer, der har

begået de i artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser, kan pålægges yder-

ligere sanktioner eller foranstaltninger, herunder følgende:

Side 3/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

a) Forpligtelse til at genoprette miljøet inden for en given frist.

b) Bøder.

c) Midlertidig eller varig udelukkelse fra adgang til offentlig finansie-

ring, herunder udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner.

d) Udelukkelse fra at lede institutioner af den type, der anvendes til at

begå lovovertrædelsen.

e) Inddragelse af tilladelser og autorisationer til at udøve aktiviteter,

der har ført til lovovertrædelsen.

f) Midlertidige driftsforbud for valgte eller offentlige hverv.

g) Offentliggørelse på nationalt plan eller EU-plan af retsafgørelsen

vedrørende domfældelsen eller eventuelle anvendte sanktioner eller

foranstaltninger.

Direktivforslagets artikel 6 og 7 vedrører juridiske personers ansvar. Efter

artikel 6, stk. 1, sikrer medlemsstaterne, at juridiske personer kan drages til

ansvar for de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3 og 4, og som

begås til deres fordel af en person, der beklæder en ledende stilling hos den

juridiske person, og som handler enten individuelt eller som en del af den

juridiske persons organisation, på grundlag af f.eks. en beføjelse til at re-

præsentere den juridiske person. Efter artikel 6, stk. 2, skal medlemsstaterne

sikre, at en juridisk person kan drages til ansvar, når manglende tilsyn eller

kontrol fra den i stk. 1 omhandlede persons side har gjort det muligt for en

person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en af de i

artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser til fordel for den juridiske per-

son.

Efter direktivforslagets artikel 7, stk. 1, træffer medlemsstaterne de nødven-

dige foranstaltninger til at sikre, at sanktioner eller foranstaltninger over for

juridiske personer, der er ansvarlige i henhold til artikel 6, stk. 1, for de lov-

overtrædelser, der er omhandlet i artikel 3 og 4, omfatter følgende:

Strafferetlige eller ikke-strafferetlige bøder.

Forpligtelsen til at genoprette miljøet inden for en given periode.

Udelukkelse fra offentlige ydelser eller tilskud.

Midlertidig udelukkelse fra adgang til offentlig finansiering, herun-

der udbudsprocedurer, tilskud og koncessioner.

e) Midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve forretningsaktiviteter.

f) Inddragelse af tilladelser og autorisationer til at udøve aktiviteter,

der har ført til lovovertrædelsen.

g) Anbringelse under retsligt tilsyn.

Side 4/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

h) Tvangsopløsning efter retskendelse.

i) Midlertidig eller permanent lukning af de forretningssteder, der er

blevet brugt til at begå lovovertrædelsen.

j) Virksomhedernes forpligtelse til at indføre due diligence-ordninger

for at forbedre overholdelsen af miljøstandarderne.

k) Offentliggørelse af retsafgørelsen vedrørende domfældelsen eller

idømte sanktioner eller forholdsregler.

Efter artikel 7, stk. 3 og 4, i direktivforslaget træffer medlemsstaterne de

nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de lovovertrædelser, der er om-

handlet i artikel 3, stk. 1, straffes med bøder, hvis maksimumsgrænse ikke

må være mindre end 3 pct. af den juridiske persons samlede omsætning på

verdensplan i det regnskabsår, der går forud for bødebeslutningen. For visse

overtrædelser er minimumsgrænsen 5 pct..

Direktivforslagets artikel 8 og 9 oplister en række omstændigheder, der skal

anses som hhv. skærpende og formildende omstændigheder. Eksempelvis

skal det efter artikel 8, litra a, betragtes som en skærpende omstændighed,

at lovovertrædelsen forårsager en persons død eller alvorlig personskade.

Efter artikel 9, litra a, skal det betragtes som en formildende omstændighed,

at lovovertræderen genopretter naturen til dens tidligere tilstand.

Direktivforslagets artikel 11 vedrører forældelsesfrister for lovovertrædel-

ser. Efter artikel 11, stk. 1, træffer medlemsstaternes de nødvendige foran-

staltninger for at fastsætte en forældelsesfrist, der sikrer, at de i artikel 3 og

4 omhandlede lovovertrædelser kan efterforskes, retsforfølges og pådøm-

mes i tilstrækkelig lang tid efter, at disse handlinger blev begået, således at

disse lovovertrædelser kan håndteres effektivt. Forslagets artikel 11, stk. 2,

fastsætter forskellige krav til forældelsesfristens længde for de forskellige

overtrædelser. Bl.a. fremgår det, at forældelsesfristen skal være mindst 10

år for lovovertrædelser som omhandlet i forslagets artikel 3 og 4, som kan

straffes med en maksimumstraf på mindst 10 års fængsel. Medlemsstaterne

har efter artikel 11, stk. 3, mulighed for at fastsætte en forældelsesfrist, der

er kortere end 10 år, men ikke kortere end 4 år, forudsat at fristen kan afbry-

des eller suspenderes i tilfælde af nærmere bestemte handlinger.

Efter artikel 12, stk. 1, i direktivforslaget skal hver medlemsstat træffe de

nødvendige foranstaltninger til at fastlægge sin jurisdiktion med hensyn til

de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3 og 4, hvor lovovertrædelsen

er helt eller delvis begået på dens område, hvor lovovertrædelsen er begået

Side 5/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

om bord på et skib eller et luftfartøj, der er registreret eller fører dens flag,

hvor skaden er indtrådt på dens område eller hvor lovovertræderen er stats-

borger eller har fast bopæl i medlemsstaten.

Efter direktivforslagets artikel 15 skal medlemsstaterne træffe passende for-

anstaltninger, såsom oplysnings- og bevidstgørelseskampagner og forsk-

nings- og uddannelsesprogrammer, for generelt at reducere miljøkriminali-

tet, øge offentlighedens bevidsthed og mindske risikoen for, at befolkningen

bliver offer for en miljølovovertrædelse. Hvor det er relevant, handler med-

lemsstaterne i samarbejde med de relevante interessenter.

Medlemsstaterne skal efter forslagets artikel 16 sikre, at de nationale myn-

digheder, der afslører, efterforsker, retsforfølger eller træffer afgørelse om

miljøovertrædelser, råder over et tilstrækkeligt antal kvalificerede medar-

bejdere og tilstrækkelige finansielle, tekniske og teknologiske ressourcer,

der er nødvendige for, at de effektivt kan udføre deres opgaver i forbindelse

med gennemførelsen af dette direktiv.

Efter forslagets artikel 17 skal medlemsstaterne med forbehold af retsvæse-

nets uafhængighed og forskelle i opbygningen af retsvæsenet i Unionen, an-

mode de ansvarlige for uddannelse af dommere, anklagere, politi, retsvæsen

og kompetente myndigheders personale, der er involveret i straffesager og

efterforskninger, om med jævne mellemrum at tilbyde specialiseret uddan-

nelse, som er i overensstemmelse med målene i dette direktiv og relevant

for det involverede personales og myndighedernes funktioner.

Artikel 18 i direktivforslaget fastslår, at medlemsstaterne skal træffe de nød-

vendige foranstaltninger til at sikre, at der også er adgang til effektive efter-

forskningsredskaber, såsom dem, der anvendes i sager om organiseret kri-

minalitet eller anden alvorlig kriminalitet, til efterforskning eller retsforfølg-

ning af de i artikel 3 og 4 omhandlede lovovertrædelser.

Medlemsstaterne træffer efter forslagets artikel 19 de nødvendige foranstalt-

ninger til at etablere passende mekanismer til koordinering og samarbejde

på strategisk og operationelt plan mellem alle deres kompetente myndighe-

der, der er involveret i forebyggelse og bekæmpelse af miljøkriminalitet.

Efter direktivforslagets artikel 20, stk. 1, fastlægger, offentliggør og gen-

nemfører medlemsstaterne en national strategi for bekæmpelse af miljøkri-

minalitet, der som minimum skal have et i bestemmelsen nærmere angivet

Side 6/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

indhold. Strategien skal revideres og ajourføres med regelmæssige mellem-

rum på højst 5 år på grundlag af en risikoanalysebaseret tilgang for at tage

hensyn til relevante udviklinger og tendenser og relaterede trusler vedrø-

rende miljøkriminalitet.

Medlemsstaterne skal efter artikel 21, stk. 1, indsamle statistiske data for at

overvåge effektiviteten af deres systemer til bekæmpelse af miljøkriminali-

tet. De statistiske data skal efter stk. 2 omfatte bl.a. antallet af indberettede

sager om miljøkriminalitet, antallet af efterforskede sager om miljøkrimina-

litet, den gennemsnitlige varighed af den strafferetlige efterforskning af mil-

jøkriminalitet og antallet af domfældelser for miljøkriminalitet. Efter artikel

21, stk. 3, skal medlemsstaterne sikre, at der regelmæssigt offentliggøres en

konsolideret oversigt over deres statistikker. De statistiske data skal indbe-

rettes til Kommissionen og Kommissionen offentliggør regelmæssigt en

rapport på grundlag af de statistiske data, som medlemsstaterne fremsender,

jf. artikel 21, stk. 4 og 5. Kommissionen tillægges efter artikel 22 beføjelser

til at vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger det standardformat for

dataoverførsel, der er omhandlet i artikel 21, stk. 4.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(EUF-Traktatens art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udta-

lelse.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, jf. EU-Traktatens artikel 5, stk. 3. Kommissionen har i den

forbindelse bl.a. henvist til kriminelle aktiviteter i forbindelse med miljøet

ofte har en grænseoverskridende dimension, mens visse miljøforbrydelser

normalt rammer flere lande (f.eks. ulovlig handel med affald, beskyttede

arter eller produkter fremstillet af vilde dyr og planter) eller har grænseover-

skridende virkninger (f.eks. i tilfælde af grænseoverskridende forurening af

luft, vand og jord). Grænseoverskridende samarbejde mellem retshåndhæ-

vende og retlige myndigheder er derfor af afgørende betydning.

Kommissionen har videre henvist til, at medlemsstaterne på trods af de

fremskridt, der er gjort med at skabe et fælles sæt definitioner af miljøkri-

minalitet i hele EU og kræve mere afskrækkende sanktionsniveauer, ikke i

sig selv forenet deres respektive opfattelser af miljøkriminalitet inden for

Side 7/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

det råderum, som direktivet giver. På samme måde forhindrer de utilstræk-

kelige sanktionsniveauer i en række medlemsstater ifølge Kommissionen

lige konkurrencevilkår i hele EU og anvendelsen af instrumenter til gensidig

anerkendelse (såsom den europæiske arrestordre og den europæiske efter-

forskningskendelse).

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering. Nærhedsprincippet

anses således for at være overholdt.

6. Gældende dansk ret

I direktiv 2008/99/EF om strafferetlig beskyttelse af miljøet er der fastsat

fælles minimumsregler for at kriminalisere miljøkriminalitet.

Direktivet er gennemført i dansk ret ved en række love og bekendtgørelser

inden for miljøområdet. Det drejer sig bl.a. om miljøbeskyttelsesloven, hav-

miljøloven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og kemikalielo-

ven. De pågældende miljølove med tilhørende bekendtgørelser er karakteri-

seret ved, at de regulerer en række miljøskadelige handlinger og fastsætter

strafferetlige sanktioner, der spænder fra bødestraf til fængsel i op til 2 år.

Strafansvar for overtrædelse af disse miljølove kræver som udgangspunkt

uagtsomhed, dog vil fængselsstraf typisk kræve, at der er handlet forsætligt

eller groft uagtsomt.

Herudover følger det af straffelovens § 196, at særligt grove overtrædelser

af miljølovgivningen, der indebærer betydelig skade på miljøet eller frem-

kalder nærliggende fare derfor, eller er af mere systematisk karakter, kan

straffes med fængsel i op til 6 år. Strafansvar for overtrædelse af bestem-

melsen kræver forsæt. Handlinger, der forårsager dødsfald eller alvorlig per-

sonskade, vil efter omstændighederne kunne straffes efter straffelovens 25.

kapitel om forbrydelser mod liv og legeme, herunder eksempelvis § 241 om

uagtsomt manddrab eller § 249 om uagtsom legemsbeskadigelse.

Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i rets-

anvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysnin-

gerne om gerningsmanden, jf. straffelovens § 80, stk. 1. Efter § 80, stk. 2,

skal der ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den

med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt til, hvad

gerningsmanden indså eller burde have indset. Der gælder ikke noget mini-

mum for, hvor lille en bøde kan være, udover at dagbøder for overtrædelse

Side 8/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

af straffeloven ikke kan være lavere end 2 kr., jf. § 51, stk. 1, 5. pkt. Der

gælder endvidere ikke noget maksimum.

Straffelovens §§ 81 og 82 indeholder en række hhv. skærpende og formil-

dende omstændigheder, der skal tages i betragtning ved straffens fastsæt-

telse. Eksempelvis skal det efter § 81, stk. 1, nr. 1, indgå som en skærpende

omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sa-

gen. Efter § 82, nr. 8, skal det indgå som formildende omstændighed, at

gerningsmanden frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der er

forvoldt ved den strafbare handling.

Straffelovens § 75 vedrører konfiskation. Efter § 75, stk. 1, kan udbyttet ved

en strafbar handling eller et hertil svarende beløb helt eller delvis konfiske-

res. Savnes der fornødent grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der

konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte. Det

følger af § 75, stk. 2, at såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge

yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler der-

for, kan der ske konfiskation af bl.a. genstande, der har været brugt eller

bestemt til at bruges ved en strafbarhandling, samt af genstande, med hensyn

til hvilke, der i øvrigt er begået en strafbar handling.

Straffelovens regler om konfiskation suppleres af særregler om konfiska-

tion. Bl.a. fremgår det af miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 6, jordforure-

ningslovens § 88, stk. 5, og kemikalielovens § 59, stk. 7, at der kan ske

konfiskation af en ved en overtrædelse opnået økonomisk fordel, selv om

der ved overtrædelsen ikke er voldt skade på miljøet eller er fremkaldt fare

derfor.

Retsplejeloven indeholder regler, der giver mulighed for at foretage beslag-

læggelse med henblik på konfiskation, jf. lovens § 802.

Efter straffelovens § 79, stk. 1, kan den som udøver en virksomhed, som

kræver særlig offentlig autorisation eller godkendelse frakendes retten til at

udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former,

såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af

stillingen. Det samme gælder efter § 79, stk. 2, når særlige omstændigheder

taler derfor, om udøvelse af en anden virksomhed. Efter samme regel kan

der ske frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksom-

hed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for

Side 9/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

virksomhedens forpligtelser. Særregler om frakendelse af retten til at drive

virksomhed findes bl.a. i miljøbeskyttelseslovens § 110 b.

I en dom i en straffesag kan det bestemmes, at nogen under anvendelse af

tvangsbøder skal opfylde en forpligtelse mod det offentlige, jf. retsplejelo-

vens § 997, stk. 3. Dette kan efter omstændighederne omfatte forpligtelser,

der følger af miljølovgivningen. Denne almindelige regel suppleres dog af

særregler i miljølovgivningen, der giver myndighederne mulighed for at ud-

stede forbud og påbud med henblik på at sikre, at lovene overholdes, se

f.eks. miljøbeskyttelseslovens §§ 68 og 69, havmiljølovens §§ 45 b og 45 d,

naturbeskyttelseslovens §§ 73 og 74, jordforureningslovens § 39 og kemi-

kalielovens § 48.

Straffeloven indeholder i § 21 en almindelig mulighed for at straffe for for-

søg, hvis der for en lovovertrædelse kan idømmes en straf, der overstiger

fængsel i 4 måneder. Lovens § 23 indeholder endvidere en almindelig regel

om ansvar for medvirken ved tilskyndelse, råd eller dåd.

Efter straffelovens 5. kapitel kan juridiske personer straffes med bøde, når

det er bestemt ved eller i medfør af lov. Hjemmel til strafansvar for juridiske

personer findes bl.a. i miljøbeskyttelsesloven (§ 110, stk. 4, og § 110 c, stk.

6), havmiljøloven (§ 62), naturbeskyttelsesloven (§ 89. stk. 4), jordforure-

ningsloven (§ 88, stk. 4) og kemikalieloven (§ 60). Efter straffelovens § 27

forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksom-

hed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske

person knyttede personer eller den juridiske person som sådan.

Forældelsesfristen for strafansvar er efter straffelovens § 93, stk. 1, 2 år, når

der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for lovovertrædelsen. For-

ældelsesfristen er 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4

år, jf. § 93, stk. 1, nr. 2. Overtrædelser af straffelovens § 196 om særligt

grove overtrædelser af miljølovgivningen er undergivet en forældelsesfrist

på 10 år. Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt

med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangs-

skridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf. § 94, stk. 5.

Hvis forfølgningen standses på ubestemt tid, løber forældelsesfristen videre,

som om forfølgning ikke havde fundet sted. Skyldes standsningen, at sigtede

har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved

beregningen af forældelsesfristen, jf. § 94, stk. 6.

Side 10/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

Efter straffelovens § 97, stk. 1, kan idømt fængselsstraf forældes. Det frem-

går bl.a. af § 97, stk. 2, at forældelsesfristen er 5 år for fængsel indtil 1 år og

10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, jf. § 97, stk. 2, nr. 1

og 2. En bøde forældes efter 5 eller 10 år afhængig af, om bøden overstiger

10.000 kr., jf. straffelovens § 97 a, stk. 1.

Straffelovens forældelsesregler suppleres dog af forskellige miljølove, hvor

det er fastsat, at forældelsesfristen er 5 år, uanset at visse lovovertrædelser

eksempelvis kun kan straffes med bøde, se f.eks. miljøbeskyttelseslovens §

110, stk. 10, havmiljølovens § 60, naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 10,

jordforureningslovens § 88, stk. 6, og kemikalielovens § 61.

Efter straffelovens § 6, stk. 1, vil der kunne straffes for handlinger, der fo-

retages i den danske stat eller på et dansk fartøj. Efter lovens § 9, stk. 1, 1.

pkt., anses handlinger for foretaget, hvor gerningsmanden befandt sig ved

handlingens foretagelse. Efter § 9, stk. 1, 2. pkt., anses handlinger, for så

vidt angår juridiske personer, for foretaget, hvor den eller de handlinger,

som medfører ansvar for den juridiske person er foretaget. Lovens § 9, stk.

2, fastslår, at hvis en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en

indtrådt eller tilsigtet følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virk-

ningen er indtrådt, eller hvor gerningsmanden har forsæt til, at virkningen

skulle indtræde. Efter § 9, stk. 4, anses en lovovertrædelse for i sin helhed

at være begået her i landet, når en del af overtrædelsen er begået i den danske

stat.

Efter straffelovens §§ 7, 7 a, 8, 8 a og 8 b kan en række handlinger straffes,

hvis de er begået uden for Danmark, f.eks. hvis de er begået af en dansk

statsborger, eller der er tale om handlinger, der krænker en forpligtelse, som

det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet. Mange regler

i miljølovgivningen vil dog være territorialt begrænset til kun at gælde i

Danmark, hvorfor reglerne almindeligvis ikke finder anvendelse på hand-

linger foretaget i udlandet.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) nr. 2019/1937 af 23. oktober

2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten,

er implementeret i Danmark ved lov nr. 1436 af 29. juni 2021 om beskyttelse

af whistleblowere.

Side 11/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget kan medføre behov for tilpasning af dansk lov-

givning, såfremt man fra dansk side vil vælge at efterleve direktivet.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil have økonomiske konsekvenser i form af indvirkningen på

EU’s

budget, navnlig som følge af forslagets mål nr. 5 (forbedre beslut-

ningstagningen på et velinformeret grundlag om miljøkriminalitet gennem

bedre indsamling og formidling af statistiske data). Forslaget medfører en

engangsudgift

på EU’s budget på

560.000 EUR (ca. 4.200.000 kr.) i 2025

samt tilbagevendende årlige omkostninger på 45.000 EUR (ca. 337.600

kr.), jf. pkt. 4 i bemærkningerne til Kommissionens forslag. Danmark be-

taler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende

til en statslig engangsudgift ved

forslaget på knap 84.000 kr. i 2025 og 6.750 kr. i tilbagevendende, årlige

omkostninger.

Direktivforslagets økonomiske konsekvenser for Danmark vil i øvrigt af-

hænge af, om Danmark vælger at implementere direktivet og i hvilket om-

fang. Såfremt det vælges at implementere direktivet i Danmark, skønnes

det, at der vil være merudgifter for det offentlige.

Det vurderes umiddelbart, at forslaget ikke medfører administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet i Danmark.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Hvis Danmark vælger at følge forslaget, skønnes det at have positiv virkning

for beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Politimæssigt og

Retligt Samarbejde.

9. Generelle forventninger og andre landes holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdning til sagen, men medlemsstaterne ses at være generelt positivt

indstillet over for formålet med forslaget.

Side 12/13

kom (2021) 0851 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat vedr. forslag til direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet

10. Regeringens

foreløbige

generelle holdning

Regeringen deler ønsket om at styrke bekæmpelsen af miljøkriminalitet i

medlemsstaterne og er derfor umiddelbart positivt indstillet over for forsla-

get.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13