Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0028 Bilag 1
Offentligt
2533664_0001.png
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAU DVALG
Kommissionens forslag til en fælles erklæring om digitale rettigheder
og principper for det digitale årti.
1. Resumé
Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 26. januar 2022
et forslag til en ”Fælles erklæring om digitale rettigheder og principper for
det digitale årti” og en dertilhørende meddelelse om ”Etableringen af en
europæisk erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale
årti”. Erklæringen har til formål at fremme en europæisk vej for den digitale
omstilling, hvor mennesket sættes i centrum. Den skal basere sig på
europæiske værdier og gavne alle borgere og virksomheder ved at omdanne
politiske hensigter til konkrete rettigheder og principper. Erklæringen er af
politisk natur og påvirker derfor ikke indholdet eller anvendelsen af
eksisterende lovgivning.
Erklæringen definerer rettigheder og principper inden for seks
hovedområder: 1) mennesket i centrum af den digitale omstilling; 2)
solidaritet og inklusion; 3) valgfrihed; 4) deltagelse i det digitale offentlige
rum; 5) sikkerhed, tryghed og styrkelse af individet; og 6) bæredygtighed.
Erklæringen er tæt forbundet med Kommissionens forslag
om ”vejen mod
det digitale årti”
(KOM (2021) 574) (det digitale politikprogram) fra 15.
september 2021. Det fremgår således af både erklæringen og det digitale
politikprogram, at Kommissionen årligt vil følge op på medlemslandenes
fremskridt på erklæringens indhold gennem rapporten om Status på det
digitale årti, som indføres gennem det digitale politikprogram. Derudover
lægges der op til udarbejdelsen af en årlig Eurobarometer-undersøgelse af
borgernes opfattelse af, hvordan principperne omsættes til praksis i
medlemslandene.
Regeringen støtter ambitionen om at fastlægge en fælles vision, herunder
både digitale principper og rettigheder, som kan understøtte og accelerere
EU’s digitale omstilling. Overordnet arbejder regeringen for en ambitiøs
digital dagsorden, hvor etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går hånd i
hånd med digital vækst, og hvor en klimaneutral og cirkulær økonomi
understøttes. Dette bør afspejles tydeligt i erklæringen. Samtidigt er det
vigtigt, at erklæringen i sig selv ikke resulterer i nye rettigheder eller
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
2533664_0002.png
udstikker konkrete lovgivningsmæssige tiltag, samt at medlemslandene
bevarer en passende grad af national fleksibilitet og råderum.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen (Kommissionen) præsenterede den 26. januar 2022
forslaget
om en ”Fælles erklæringen
om digitale rettigheder og principper
for det digitale årti” (KOM (2022) 28) og en dertilhørende
meddelelse om
”Etableringen af en europæisk erklæring om digitale rettigheder og
principper for det digitale årti” (KOM (2022) 27). Med erklæringen
fremsættes en række rettigheder og principper, der skal understøtte en
europæisk, menneskecentreret vej for den digitale omstilling til gavn for
borgere og virksomheder. Erklæringen og meddelelsen er oversendt til Rådet
i dansk sprogversion d. 27. januar 2022.
Erklæringen
skal ses i lyset af Kommissionens meddelelse ”Det digitale
kompas: Europas kurs i det digitale årti” (KOM (2021)118) af 9. marts 2021,
hvoraf det fremgik, at Kommissionen på et senere tidspunkt ville udarbejde
et sæt digitale principper og rettigheder til at bistå den digitale omstilling i
EU. Meddelelsen blev fulgt op af forslaget om det digitale politikprogram
(KOM (2021) 574), der består af tre hovedelementer: digitale
målsætninger, som Kommissionen ønsker at indfri inden 2030; en
forvaltningsstruktur i form af en samarbejds-og overvågningsmekanisme;
samt flerlandeprojekter. Således fremsatte forslaget en fælles europæisk
politisk vision for den digitale omstilling, som erklæringen om digitale
principper og rettigheder skal understøtte. Samtidig skal opfølgningen på
erklæringen indgå som led i forvaltningsstrukturen fremsat under det
digitale politikprogram.
Ydermere skal erklæringen ses i forlængelse af Europa-Parlamentets
gentagne opfordringer til tiltag, der sikrer fuld overensstemmelse med
EU’s
tilgang til digital omstilling gennem grundlæggende rettigheder og
principper, herunder ved at styrke brugernes rettigheder i digitale miljøer.
Samtidig bygger erklæringen på tidligere initiativer, herunder Lissabon-
erklæringen fra 2021 om digitalt demokrati med formål, der understregede
vigtigheden af at styrke den menneskelige dimension i det digitale
økosystem. Derudover skal erklæringen ses i lyset af Berlin-erklæringen
om det digitale samfund og en værdibaseret digital forvaltning fra 2020,
hvoraf det fremgik, at alle bør have mulighed for at gribe de muligheder,
der følger med digitalisering, samt af Tallinn-erklæringen om digital
forvaltning fra 2017.
3. Formål og indhold
2
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
2533664_0003.png
Med erklæringen ønsker Kommissionen at påminde borgere om deres mest
relevante rettigheder i forbindelse med den digitale omstilling. Samtidig
defineres en række principper, der kan fungere som en rettesnor for en
bæredygtig, menneskecentreret og værdibaseret digital omstilling. Således
skal den fungere som en referenceramme for både offentlige og private
aktører, der udvikler og anvender ny teknologi. Ydermere skal den guide
politiske beslutningstagere i en fælles indsats om at definere den
europæiske vej
til en digital verden, samt at forankre EU’s politiske tiltag
heri. De fremsatte principper skal desuden gøre sig gældende i EU’s
relationer med eksterne partnere og i regi af internationale organisationer.
Digitale rettigheder og principper
Erklæringen definerer rettigheder og principper indenfor seks tematiske
områder: 1) mennesket i centrum af den digitale omstilling; 2) solidaritet og
inklusion; 3) valgfrihed; 4) deltagelse i det digitale offentlige rum; 5)
sikkerhed, tryghed og styrkelse af individet; og 6) bæredygtighed.
Fokusområde 1: Mennesket i centrum af den digitale omstilling
Fokusområde 1 tilsiger at teknologi skal tjene og gavne alle europæere og
gøre dem i stand til at opnå deres aspirationer med fuld sikkerhed og respekt
for grundlæggende rettigheder. EU og medlemslandene bør derfor forpligte
sig til at styrke den demokratiske ramme for en digital omstilling, arbejde for
at EU’s værdier og individets rettigheder overholdes online for derved at
skabe et sikkert og trygt digitalt miljø samt aktivt fremme denne vision for
digitalisering eksternt.
Fokusområde 2: Solidaritet og inklusion
Fokusområde 2 omfatter solidaritet og inklusion, konnektivitet, digital
uddannelse og færdigheder, arbejdsvilkår samt tilgængeligheden af offentlige
tjenester online.
Det beskrives, at alle bør have adgang til teknologi der forener fremfor at
splitte mennesker, og at den digitale omstilling bør bidrage til et lige samfund
og økonomi i EU. Samtidig bør EU og medlemslandene forpligte sig til at
sikre, at enhver har adgang til digitale højhastighedsforbindelser til en
overkommelig pris, uanset hvor de befinder sig i EU samtat internettet
forbliver åbent og neutralt og at indhold og tjenester ikke uberettiget
blokeres eller forringes.
Endvidere fremhæves det, at enhver har ret til uddannelse, træning og
livslang læring, hvorfor EU og medlemslandene skal sikre borgernes
mulighed for at tilegne sig alle basale og avancerede digitale færdigheder,
3
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
2533664_0004.png
herunder mulighed for omskoling og opkvalificering. Desuden har enhver
ret til fair, sunde og sikre arbejdsvilkår samt et passende beskyttelsesniveau
i såvel det digitale som det fysiske arbejdsmiljø. Endelig bør enhver have
digital adgang til centrale offentlige tjenester på tværs af EU uden at skulle
opgive data oftere end nødvendigt.
Fokusområde 3: Valgfrihed
Fokusområde 3 omfatter interaktion med algoritmer og kunstig intelligens-
systemer samt et retfærdigt online miljø.
Det beskrives, at alle bør være i stand til at få gavn af de muligheder, som
kunstig intelligens bringer ved at træffe deres egne, informerede beslutninger
i det digitale miljø, samtidig med at være beskyttet imod risici og skade på
helbred, sikkerhed og grundlæggende rettigheder. Samtidig bør enhver have
mulighed for effektivt at kunne vælge hvilke online tjenester de anvender,
baseret på objektiv, transparent og troværdig information, og ligeledes kunne
konkurrere og innovere på fair vis i det digitale miljø. I den henseende skal
EU og medlemslandene forpligte sig til at sikre, at grundlæggende rettigheder
beskyttes online, samt at online platformes ansvarsforpligtelser er
veldefinerede, særligt hvad angår større aktører og gatekeepers.
Fokusområde 4: Deltagelse i det digitale offentlige rum
Fokusområde 4 fremhæver, at enhver bør have adgang til et troværdigt,
mangfoldigt og flersproget onlinemiljø, ret til ytringsfrihed i onlinemiljøer
uden frygt for at blive censureret eller intimideret samt ret til at kunne vide,
hvem der ejer eller kontrollerer de medietjenester, de benytter. Samtidig bør
større platforme støtte den frie demokratiske debat online, dette i betragtning
af deres tjenesters rolle i at forme den offentlige mening og diskurs. EU og
medlemslandene bør derfor fremme anvendelsen af digitale teknologier, der
stimulerer borgernes engagement og demokratiske deltagelse, beskytte
grundlæggende rettigheder online, træffe foranstaltninger til bekæmpelsen af
ulovligt indhold samt skabe et onlinemiljø, hvor mennesker beskyttes mod
desinformation og andet skadeligt indhold.
Fokusområde 5: Sikkerhed, tryghed og styrkelse af individet
Fokusområde 5 omfatter et sikkert, trygt og beskyttet onlinemiljø, privatliv
og individuel kontrol over data samt børn og unges beskyttelse online.
Det beskrives, at enhver bør have adgang til digitale teknologier, produkter
og tjenester, der er sikre og privatlivsbeskyttende af design. Dette indebærer
kontrol over hvordan data anvendes, med hvem de deles samt beskyttelse af
digitale identiteter mod identitetstyveri-eller manipulation. Dertil har enhver
ret til fortrolig kommunikation og information på deres elektroniske enheder
4
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
2533664_0005.png
uden at underlægges ulovlig online overvågning eller aflytning, og ligeledes
til selv at kunne vurdere deres digitale arv og efter deres død beslutte, hvad
der sker med al offentligt tilgængeligt data, der vedrører dem.
Samtidig skal børn og unge være i stand til selv at kunne tage sikre og
informerede valg samt udtrykke deres kreativitet i det digitale miljø.
Ligeledes har børn ret til beskyttelse imod al kriminalitet begået eller
formidlet gennem digitale teknologier. EU og medlemslandene bør derfor
fremme et positivt, alderssvarende og sikkert digitalt miljø for børn og unge
samt give dem mulighed for at tilegne sig de nødvendige færdigheder til
aktivt og sikkert at kunne navigere i onlinemiljøet.
Fokusområde 6: Bæredygtighed
For at undgå at påføre miljøet betydelig skade og fremme en cirkulær
økonomi bør digitale produkter og tjenester designes, produceres,
anvendes, bortskaffes og genbruges på en måde, der minimerer deres
negative miljømæssige og sociale aftryk. Samtidig bør enhver have adgang
til præcis og let forståelig information om digitale produkter og tjenesters
indvirkning på miljøet og energiforbrug, der gør dem i stand til at træffe
ansvarlige valg. EU og medlemslandene bør derfor støtte udviklingen og
anvendelsen af bæredygtige digitale teknologier med minimale
miljømæssige og sociale virkninger samt udvikle og udbrede digitale
løsninger med positiv indvirkning på miljøet og klimaet.
Opfølgning på europæisk og globalt plan
Monitorering og gennemgang
De fremsatte principper henvender sig til borgere, offentlige myndigheder,
sociale parter samt civilsamfundet. Dertil er de relevante for virksomheder,
både som brugere af digitale tjenester og som ansvarlige aktører i det
digitale rum. Kommissionen vil sørge for kommunikation og
engagementsaktiviteter med medlemslandene og andre relevante aktører
for at skabe opmærksomhed og fælles forpligtelse til de fremsatte
principper.
For at sikre at de digitale principper omsættes til praksis, lægges der op til
en monitoreringsproces. I artikel 5(4) af Forslaget om det digitale
politikprogram (KOM (2021) 574) foreslår Kommissionen en pligt for
medlemslandene til at give Kommissionen adgang til al relevant
information, der er nødvendigt for effektiv overvågning af fremskridt og
opfølgning på erklæringen. Derudover skal Kommissionens årlige rapport
om ”Status på det digitale årti” indeholde en vurdering af opfølgningen på
de digitale principper. Kommissionens strategiske vurdering af EU’s
5
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
2533664_0006.png
digitale omstilling deles med Rådet og Europa-Parlamentet, hvorefter
Kommissionen kan fremsætte anbefalinger om mulige tiltag til
medlemslandene, samt indgå i fælles forpligtelser.
Derudover vil Kommissionen øge samarbejdet omkring al relevant EU-
lovgivning, herunder det digitale politikprogram, med medlemslandene og
andre relevante aktører, med særligt fokus på transposition,
implementering og udveksling af bedste praksis. Det fremgår, at tættere
samarbejde med medlemslandene vil bidrage til rettidig vedtagelse og
højkvalitets implementering af relevant lovgivning samt forhindre senere
traktatbrudsprocedurer.
Kommissionen vil desuden iværksætte årlige Eurobarometer-
undersøgelser for at følge op på tiltag i medlemslandene. Denne skal
baseres på borgernes opfattelse af, hvordan de digitale principper omsættes
til praksis i forskellige medlemslande. I lyset af den teknologiske udvikling
vil Kommissionen løbende evaluere, hvorvidt principperne skal
revurderes, og i så fald fremkomme med et forslag herom til Europa-
Parlamentet og Rådet.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke forholdt sig til erklæringen.
5. Nærhedsprincippet
Erklæringen om digitale rettigheder og principper er ikke juridisk bindende
og berører derfor ikke nærhedsprincippet. Implementeringen af de digitale
principper er en delt politisk forpligtelse mellem EU og medlemslandene i
overensstemmelse med deres respektive kompetencer og gældende EU-
lovgivning.
6. Gældende dansk ret
Der er tale om en politisk erklæring og Kommissionen lægger op til, at den
underskrives af Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen selv.
De fremsatte principper påvirker ikke de juridiske rettigheder, der i
forvejen beskytter mennesker online i EU, ej heller de lovmæssige
begrænsninger for udøvelsen af disse. Den politiske implementering af
principperne skal ske sammen med eksisterende rettigheder og principper.
Da medlemslandene selv er ansvarlige for formulering og implementering
af politikker og tiltag, der lever op til og sikrer overholdelse af de fremsatte
rettigheder og principper, vurderes det ikke, at erklæringens indhold har
indvirkning på gældende dansk ret.
6
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
2533664_0007.png
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Erklæringen har politisk status og skal ikke indarbejdes i national
lovgivning. Den forventes derfor ikke at få lovgivningsmæssige
konsekvenser.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Erklæringen forventes ikke at medføre direkte statsfinansielle
konsekvenser. Dog skal håndhævelsen heraf indgå i forvaltningsstrukturen
fra det digitale politikprogram, hvor medlemslandene pålægges årligt at
afrapportere til Kommissionen vedrørende fremskridt på erklæringens
indhold samt besvare eventuelle anbefalinger fra Kommissionen, hvilket
indebærer visse statsfinansielle omkostninger.
Omfanget af de statsfinansielle konsekvenser skal undersøges nærmere,
idet udgangspunktet er, at afledte nationale udgifter som følge af EU-
retsakter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende
bevillingsramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom. Såfremt
det viser sig, at det ikke er muligt at holde udgifterne inden for eksisterende
bevillinger, vil håndteringen af udgifterne skulle afklares særskilt.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
I det omfang erklæringen kan bidrage til at accelerere den digitale
udvikling vurderes den at bidrage positivt til samfundsøkonomien.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Grundet erklæringens politiske natur, forventes den ikke at indebære
direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
Erklæringen forventes at bidrage til et øget digitalt beskyttelsesniveau for
såvel borgere som virksomheder. Erklæringen skal fungere som en
påmindelse om, at offline rettigheder også gør sig gældende online.
Desuden forventes erklæringen at fremme et øget fokus på online
sikkerhed, tryghed og inklusion såvel som et øget fokus på bæredygtighed
i den digitale omstilling.
8. Høring
7
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
Meddelelsen har været sendt i høring i EU-specialudvalget for
konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for
bemærkninger den 9. februar 2022.
Der er indkommet høringssvar fra Dansk Industri (DI), Akademikerne,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Ingeniørforeningen (IDA) og
Kommunernes Landsforening (KL) og Dansk Erhverv (DE).
Generelle bemærkninger
DI
bakker op om meddelelsens intention om at bruge teknologi og data
ansvarligt med fokus på individets rettigheder. Hvad det konkret betyder
for udviklingen af nye løsninger er en vigtig debat, som DI gerne tager del
i. DI bemærker overordnet, at både individer og virksomheder bør nyde
godt af de samme rettigheder online som offline. En række af de anslåede
temaer såsom lige adgang i en digital verden og it-sikkerhed har også
væsentlig betydning for virksomhedernes virke. Derfor foreslås det, at
rettighederne og principperne også overvejes i lovgivningsprocesser
målrettet virksomheder.
Derudover er meddelelsens intention grundlæggende i tråd med
DI’s
forslag om digitale velfærdsrettigheder for borgere og virksomheder, hvor
sikring af adgang til den offentlige velfærd, administration og service sker
ved hjælp af teknologi og digitale løsninger. Eksempelvis adgang til
onlinemøder, til tidssvarende selvbetjeningsløsninger 24-7, telemedicinske
løsninger i eget hjem, skolegang via digitale platforme osv.
Akademikerne
ser positivt på Kommissionens udspil og støtter op om de
overordnede ambitioner i erklæringen. Digitale rettigheder og data etik er
afgørende, hvis vi skal lykkes med og styrke den europæiske tilgang til den
digitale omstilling med mennesket i centrum.
IDA
er overordnet meget positive overfor hensigten og de linjer, der er
trukket op i erklæringen. IDA vil dog gerne bemærke, at hvis intentionerne
skal lykkes, så er det nødvendigt at være mere bredt orienteret i forhold til
sårbare grupper i forhold til ulighed som følge af den digitale udvikling.
KL
bemærker, at erklæringen skal underskrives af de tre EU-institutioner
og sætte en fælles retning, samt at udgangspunktet for erklæringen er, at
den digitale omstilling skal være menneskeorienteret, og at borgernes
rettigheder i den analoge verden kan opretholdes i en stadig mere kompleks
verden. Tillid hos borgerne til, at den digitale udvikling tager hensyn til
deres rettigheder, er central for at brugen af teknologi til god og effektiv
service kan nå nye højder i dette årti. I udspillet hæfter KL sig særligt ved
de to kapitler om henholdsvis valgfrihed og deltagelse.
8
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
2533664_0009.png
DE
er positive overfor Kommissionens forslag til en fælles europæisk
erklæring, og er i store træk enige i de emner, erklæringen dækker. Dog er
der også dele af erklæringen, DE finder unødvendige eller utilstrækkelige.
Fx er DE positive overfor erklæringens forpligtelse til, at EU skal udvikle
og anvende teknologier, som har en positiv effekt på klima og miljø, men
mener, at det kan være hensigtsmæssigt at tilføje vidensopbygning på dette
område, da de klimamæssige gevinster ved implementering af forskellige
teknologier fortsat mangler at blive kvantificeret.
Specifikke bemærkninger
Fokusområde 1: Mennesket i centrum af den digitale omstilling
DI
er enige i, at det er vigtigt at tage udgangspunkt i mennesket og dets
rettigheder i en ansvarlig europæisk digital transformation. DI foreslår dog,
at EU på dette overordnede niveau også forpligter sig til at sikre et digitalt
indre marked, som det er trygt, sikkert og tillidsvækkende at være både
forbruger og virksomhed i. Det digitale indre marked er en forudsætning for
den europæiske digitale transformation, og hvis vi ikke sikrer et digitalt indre
marked, der gør op med digital svindel, cyberspionage, cyberkriminalitet og
uetisk teknologianvendelse, kan markedet ikke fungere.
Dertil påpeger DI, at på samme måde som etableringen af GDPR blev
forklaret med behovet for at sikre tillid til det digitale indre marked ved at
øge beskyttelsen af persondata, er der brug for et opgør med den digitale
lovløshed, der gør cyberkriminalitet og cyberspionage attraktiv. Det har alt
for sjældent negative konsekvenser for udøvere af cyberkriminalitet og
cyberspionage, mens borgere og virksomheder må kæmpe en ulige kamp for
at minimere konsekvenserne. DI mener, at der ligger en stor opgave for EU i
at finde en løsning på, hvordan denne digitale lovløshed i praksis håndteres
og minimeres.
DE
deler Kommissionens ønske om at understøtte en digital omstilling med
mennesket i centrum. DE mener dog, at det er vigtigt at understrege, at der
ikke findes en iboende modsætning mellem digitalisering og mennesket i
centrum.
Fokusområde 2: Solidaritet og inklusion
IDA
noterer sig, at der i fokusområde 2 relevant nok nævnes ældre,
mennesker med handicap, marginaliserede og sårbare grupper. Men
uligheden kan risikere at ramme bredere end det. I projektet Algoritmer,
Data
og
Demokrati
(www.algoritmer.org),
viser
en
ny
befolkningsundersøgelse, at danskerne godt nok er stærke på hverdagens
digitale brugskompetencer, men sakker bagud på digitale
9
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
udviklingskompetencer
–
og at det især er danskere over 40 år, lavt
uddannede og kvinder, der sakker bagud. Det har en række konsekvenser
ikke at kunne følge med udviklingen:
•
Borgere med lave digitale udviklingskompetencer beskytter i
mindre grad sig selv online og værner i laverede grad om deres
digitale data.
•
Danskere med høje digitale kompetencer har mere fokus på og er
mere bekymrede for demokratiske udfordringer.
•
Digitale kompetencer er en forudsætning for at forholde sig kritisk
til den teknologiske udvikling.
IDA mener derfor, at det er vigtigt, at der sættes mere bredt ind overfor de
grupper, der ikke af sig selv følger med. F.eks. med reel efteruddannelse
eller udvikling af undervisningstilbud, der virker relevante og interessante
for de forskellige borgergrupper.
DE
finder, at det er afgørende for succes med digital omstilling, at vi ikke
efterlader nogen på perronen. DE bemærker dog, at det kan sætte en
dæmper på innovation i den digitale omstilling af samfundet, hvis
inklusion kommer til at veje tungere end nyskabelse. De nyeste digitale
løsninger udvikles ofte til et mindre publikum af
first movers,
som er med
til at afprøve og forbedre teknologier m.v., der så efterfølgende optages
bredt i befolkningen. Der vil dermed ofte være et efterslæb i, hvor lang tid
der går, før alle er med, og dette bør accepteres som en naturlig del af
(digital) udvikling.
Konnektivitet
DI
støtter målsætningen om konnektivitet til alle og bemærker, at den med
fordel kan formuleres, så den omfatter virksomheder.
DE
støtter helhjertet op om målsætninger vedrørende
connectivity,
dvs. at
alle europæere har mulighed for at få hurtig internetadgang uanset deres
geografiske placering. Det kan dog blive vanskeligt at indfri en
forpligtelse, der gælder for alle ”uanset indkomst”, da det –
ligesom mange
andre ting
–
er en ydelse, der leveres af markedet og derfor har en pris, der
afspejler omkostninger, investeringer osv.
Digital uddannelse og digitale færdigheder
DI
bakker fuldt op om erklæringens fokus på vigtigheden i, at digitale
færdigheder, kompetencer og livslang læring skal være en grundlæggende
rettighed for alle. DI er også enige i punkter, der omhandler intentionen om
at fremme indsatser, der kan udruste skoler og uddannelsesinstitutioner
med digital infrastruktur og digitale værktøjer. Dog foreslår DI, at det
betones, at digital infrastruktur og værktøjer skal ses i sammenhæng med
den nødvendige didaktiske og pædagogiske viden om, hvordan digitale
læringsværktøjer kan forbedre kvaliteten af læringen, ligesom skolegang
10
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
for sårbare og marginaliserede i højere grad kan sikres ved brug af f.eks.
digitale platforme og avatar teknologi
DA
bakker ligeledes op om Kommissionens ambition om adgang til
træning i digitale færdigheder og livslang læring. Det er en forudsætning
for et velfungeredne arbejdsmarked at have arbejdskraft med de rette
kompetencer, som matcher arbejdsmarkedets behov. Den digitale
omstilling påvirker efterspørgslen på kompetencer og kvalifikationer.
Derfor er der behov for hurtigt og nemt at kunne omskole og opkvalificere
medarbejdere i digitale færdigheder.
DA finder det ydermere helt essentielt at involvere arbejdsmarkedets parter
for at sikre, at udbuddet af uddannelser og kurser matcher efterspørgslen
på arbejdsmarkedet. EU's medlemslandes uddannelsessystemer er
forskellige og tilpasset de nationale behov og særpræg. Derfor skal der
være fleksibilitet og manøvrerum i den digitale erklæring til, at
medlemslandene kan understøtte den digitale omstilling, så der ikke er en
’one-size-fits-all’ tilgang.
Vedrørende digitale færdigheder og uddannelse, mener
DE,
at dette punkt
bør fremhæves, da digital dannelse kan være en katalysator for flere af de
andre målsætninger.
Arbejdsvilkår
DA
noterer sig, at Kommissionen vil forpligte sig til at sikre, at alle får ret
til at ’disconnect’. Der har tidligere været forslag fra Europa-Parlamentet
om fremsættelsen af et direktiv, der skal give den rettighed. DA bemærker,
at EU-lovgivning på området kan have negative konsekvenser for det
danske arbejdsmarked og den europæiske sociale dialog.
Det forslag, der har været om EU-lovgivning, vil svække fleksibilitet på
det danske arbejdsmarked. Det danske arbejdsmarked bygger på en høj
grad af fleksibilitet til gavn for både virksomheder og lønmodtagere. I den
danske model reguleres arbejdstid og lønniveauer i overenskomsterne, dog
oftest i lokalaftaler på virksomhedsniveau. Når en lønmodtager står til
rådighed uden for den normale arbejdstid, vil vedkommende blive
kompenseret enten i form at tillæg eller i form af en bruttoindtjening efter
reglerne i gældende overenskomst. Det giver virksomhederne fleksibilitet,
som styrker konkurrenceevnen, mens arbejdstagerne både får fleksibilitet
og en højere løn. EU-lovgivning, der søger at ensarte disse forhold, vil
dermed gribe ind i den danske model.
Derudover bør lovgivere ikke bevæge sig ind på et område, hvor der
allerede ligger en aftale mellem parterne. Det kan være ødelæggende for
tilliden mellem parterne og skade fremtidige forhandlinger. I foråret 2020
indgik arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau en rammeaftale om
11
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
digitalisering,
herunder om de aftalte regler for at ’connecte’ og
’disconnecte’.
Digitale offentlige tjenester
DI’s
forslag om digitale velfærdsrettigheder kan med fordel supplere
unionens ambitioner på længere sigt. Dertil bør der indgå en ambition om,
at tidssvarende og sammenhængende digitale løsninger og
datagenbrug/datadeling på tværs af EU’s medlemslande skal gøre det
lettest muligt at efterleve lovgivning vedrørende at drive virksomhed i EU.
DE
ser digital omstilling af den offentlige sektor som et vigtigt område,
der kræver store investeringer. DE håber derfor, at erklæringen følges op
med handling, fx i form af midler til digitalisering af offentlige services i
medlemslandene.
Fokusområde 3: Valgfrihed
Interaktion med algoritmer og systemer med kunstig intelligens
DA
finder, at algoritmer og kunstig intelligens har et stort potentiale både
i forhold til europæiske virksomheders konkurrenceevne, men også i
forhold til at mindske diskrimination eller bias. Kommissionens erklæring
fokuserer på de potentielle negative konsekvenser, men det er vigtigt også
at have fokus på at gøre det muligt for europæiske virksomheder at udvikle
nye og mere effektive metoder. Det er naturligvis afgørende for at nå målet
om det digitale Europa.
KL
bemærker, at de danske kommuner ønsker at anvende kunstig
intelligens til at give borgerne bedre service og har derfor igangsat en
række pilotprojekter om kunstig intelligens. Dette inkluderer også at
anvende algoritmer til at målrette servicen til borgerne, således at
redskaber og indsatser vælges og anvendes hvor effekten bliver størst,
f.eks. på beskæftigelsesområdet. Fokus er på at kunne tilrettelægge det
bedst mulige forløb og service til borgeren.
Der fremgår af afsnittet vedrørende valgfrihed en forpligtelse om at sikre,
at algoritmer og kunstig intelligens ”ikke
bruges til at forudbestemme
menneskers valg”,
f.eks. med hensyn til sundhed, uddannelse,
beskæftigelse og privatliv. KL vil i den forbindelse gøre opmærksom på,
at i det omfang at denne formulering kan begrænse mulighederne for at
anvende kunstig intelligens-teknologi som beslutningsstøtte til at
tilrettelægge en målrettet og god service for borgeren og en mere effektiv
behandling i kommunen, vil dette være et væsentligt tilbageskridt i forhold
til at udnytte digitale muligheder til gavn for borgeren. På den baggrund
bør der enten ske en præcisering af, hvad der forstås ved ”forudbestemme
menneskers valg”
eller denne formulering bør udgå, således at den ikke
12
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
kan opfattes som forbud imod målrettet service ved hjælp af kunstig
intelligens.
Den kommunale ibrugtagning af kunstig intelligens er reguleret af GDPR,
databeskyttelsesforordningen. Det fremgår af forordningens artikel 22, stk.
2, litra b, at såfremt automatiserede afgørelser, herunder profilering, er
reguleret i national ret, så vil det være muligt og lovligt at anvende
automatiserede afgørelser, herunder profilering. Dette fordrer, at der i
lovgivningen er fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af
registreredes rettigheder og interesser.
Det er
KL’s opfattelse, at denne bestemmelse afspejler en fremtidssikret
og afbalanceret tilgang til brugen af kunstig intelligens og algoritmer, som
er med til at understøtte den digitale udvikling via brug af kunstig
intelligens på en hensigtsmæssig måde. Idet hensynet til borgernes
rettigheder vil blive adresseret og reguleret af den nye lovgivende
myndighed, f.eks. ved at sikre borgerne den fornødne transparens og
indflydelse ved brugen af kunstig intelligens. KL vil opfordre til, at
rettighedserklæringen kommer til at afspejle samme afbalancering af
ønsket om at udnytte de digitale muligheder og hensynet til borgernes
rettigheder og interesser.
DE
ser desværre her en uklar retorik
–
specifikt i forhold til begrebet
”algoritmer”. Stort set alle –
hvis ikke alle
–
former for software gør brug
af en eller anden form for algoritme. Derfor giver en hel del af kapitlets
ordlyd ingen eller ringe mening, når det fx kræves, at algoritmer er baseret
på passende datasæt. Det giver strengt taget ingen mening, da en algoritme
kan skrives helt uden brug af data. Det kan tænkes, at selvlærende eller
anden form for mere avancerede algoritmer er påtænkt
–
særligt fordi
begrebet bruges i samme åndedrag som kunstig intelligens. Her vil det
være hensigtsmæssigt med en tydeligere forklaring på erklæringens
hensigt.
Et retfærdigt onlinemiljø
DI
finder, at det i forhold til beskrivelsen af et fair onlinemiljø er tydeligt,
at der henvises til, at virksomheder skal kunne konkurrere på fair vilkår.
DI støtter denne beskrivelse.
DE’s
mener, at online og offline ikke bør sidestilles, således at hvad der er
ulovligt offline også bør være ulovligt online.
Fokusområde 4: Deltagelse i det digitale offentlige rum
DI
er enige i formuleringen omkring ytringsfrihed og demokratiske
rettigheder og støtter at der specifikt nævnes, at det skal ske ”uden
at
indføre generelle overvågningsforpligtelser”.
Derimod mener DI, at
13
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
teksten i sidste paragraf, hvor der står ”skabe
et onlinemiljø, hvor
mennesker er beskyttede mod desinformation og andre former for skadeligt
indhold”,
fremstår lidt vel absolut. Det bør være et klart mål at gå efter,
men her står det formuleret som en garanti
–
og det kan man ikke give på
online medier.
KL
bemærker, at en væsentlig del af den demokratiske debat i dag foregår
på de store sociale medier. Kommunerne har derfor bl.a. oprettet sider på
Facebook for at være i dialog med borgerne. Facebook-siderne bruges
flittigt af borgere til at få information om deres kommune og drøfte
kommunale anligender, der interesserer borgere.
Når kommunerne opretter Facebook-sider, indtræder kommunerne som
følge af reglerne i databeskyttelsesforordningen i et fælles dataansvar med
facebook om beskyttelse af borgernes oplysninger. Det fælles ansvar
betyder, at kommunerne er forpligtet til at indgå i en aftale om det fælles
dataansvar med Facebook, som fastlægger kommunernes og Facebooks
respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne i GDPR. Imidlertid er
kommunerne
–
for at kunne anvende Facebook
–
henvist til at acceptere et
standardaftalegrundlag fra Facebook, som ikke giver kommunerne
indflydelse på det og det nødvendige indblik i, hvad der sker med
borgernes data. Dermed har kommunerne ikke tilstrækkelig mulighed for
at leve op til deres ansvar som dataansvarlige for oplysninger om de
borgere, der besøger kommunernes Facebook-sider.
Kommunerne og KL har uden held forsøgt at få indgået en retvisende aftale
med Facebook. Det norske datatilsyn har i 2021 offentligghort en intern
vurdering af brugen af Facebook, der kommer frem til samme konklusion
som KL. Som konsekvens heraf har det norske datatilsyn valgt ikke at
anvende Facebook. Konsekvensen for de danske kommuner kan blive den
samme, og vil betyde, at både kommuner og borgere udelukkes fra
deltagelse i den offentlige debat om kommunale anliggender online.
KL vil som følge af ovennævnte opfordre til, at der i kapitlet om deltagelse
i det digitale offentlige rum indsættes et femte punkt i afsnittet, hvoraf det
fremgår, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen forpligter sig til at træffe
foranstaltninger til sikring af databeskyttelsen ved myndigheder og
borgeres brug af sociale medier. Konkret ved at bidrage til indgåelsen af
retvisende dataansvarsaftaler, eller andre aktiviteter, der kan sikre
muligheden for fortsat offentlig debat online.
DE
støtter kampen mod ulovligt indhold såvel online som offline. DE
finder det dog en anelse bekymrende, når man med erklæringen vil
beskytte alle mod misinformation og andre former for skadeligt indhold.
Intentionen er uden tvivl god, men det er et område, hvor vi risikerer at
gribe ind i andre grundlæggende rettigheder, fx ytringsfriheden. Der er
ingen tvivl om, at misinformation m.v. kan have skadevirkning for
14
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
individet og på samfundsniveau, og derfor mener vi, at oplysning og digital
dannelse er det bedste værn for europæiske borgere.
Fokusområde 5: Sikkerhed, tryghed og styrkelse af individet
Med
DI’s
engagement i D-mærket er IT-sikkerhed og ansvarlig
dataanvendelse en dagsorden, der ligger DI meget på sinde. Mange danske
virksomheder arbejder allerede med at integrere disse principper i deres
daglige drift. Ansvarlig dataanvendelse kan derfor blive en dansk
styrkeposition, hvis både virksomheder og myndigheder arbejder mod at
få D-mærket. Samtidig finder DI det positivt, at Kommissionen ser IT-
sikkerhed, privatlivsbeskyttelse og digital styrkelse af individet som
forbundne. D-mærket forsøger netop at fremme et større helhedssyn på
digital ansvarlighed, så synergien mellem sikkerhed, privatlivsbeskyttelse
og etisk anvendelse af ny teknologi som kunstig intelligens udnyttes. Det
er vigtigt, at man fra dansk side styrker og bakker op om et mere holistisk
syn på data, teknologi og ansvarlighed i den digitale transformation
fremfor en sektororienteret og opsplittet tilgang til digital ansvarlighed.
I forhold til at styrke individets kontrol over egne data og muligheden for
at flytte personlige data fra en platform eller løsning til en anden, bakker
DI op om intentionen. Det bemærkes, at der allerede i ind-og udland
arbejdes intensivt med at tilvejebringe uvildig infrastruktur, der kan
facilitere denne dataportabilitet. Dog er det vigtigt, at en stræben efter at
styrke individets rettigheder ikke vanskeliggør den europæiske
innovationskraft unødigt, og at der i stedet stræbes efter at skabe en balance
mellem anvendelse af data til at løse samfundsudfordringer samt skabe
vækst, og beskyttelsen af individets grundlæggende rettigheder. Begge
ambitioner skal være en del af den europæiske digitale transformation.
DE
finder, at cybersikkerhed er en afgørende dagsorden for danske
virksomheder og borgere, og bakker derfor ubetinget op om at beskytte
disse mod cybertrusler og at holde cyberkriminelle ansvarlige fx ved at
styrke forskning og håndhævelse af love overfor disse grupper og
individer.
Mht. beskyttelse af børn online mener DE, at digital dannelse og
uddannelsessektoren spiller en væsentlig rolle.
Fokusområde 6: Bæredygtighed
DI
tilslutter sig fuldt ud principperne om at fremme en cirkulær økonomi,
hvor også digitale produkter og tjenester designes, produceres, bortskaffes
og genanvendes, så deres CO2-aftryk og ressourceanvendelse i videst
muligt omfang minimeres. DI støtter ligeledes, at forbrugerne i større
omfang får adgang til letforståelig information om miljøpåvirkning og
15
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
2533664_0016.png
energiforbrug af de digitale produkter og services for herved at animere til
det mindst mulige ressourceforbrug.
DI tilslutter sig ligeledes et større fokus på udvikling af bæredygtige
digitale teknologier med minimal miljøpåvirkning. DI vil i den forbindelse
slå til lyd for, at en større anvendelse af digitale teknologier i sig selv kan
medvirke til formindsket ressourceanvendelse og påvirkning af miljøet,
f.eks. i form at ’remote access’, der minimerer rejseomkostninger, og
opbevaring af informationer digitalt i stedet for i fysiske produkter.
DE
mener, at ny teknologi og bedre anvendelse af data er en af nøglerne
til at nå i mål med den grønne omstilling. Her er dog behov for mere viden
om effekten af fx implementeringen af IoT/Smart City-teknologi. Vi mener
derfor, at det er vigtigt med vidensopbygning, ligesom understøttelse af
forskning i nye miljøteknologier (fx PtX) med fordel kan nævnes eksplicit.
Derudover deler DE hensigten om at understøtte brug af bæredygtig
teknologi, hvilket bl.a. kan ske ved at elektricitet til energikrævende
digitale processer kommer fra vedvarende energikilder.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Overordnet forventes bred opbakning til Kommissionens forslag. Dette
skal ses i lyset af medlemslandenes overvejende positive tilbagemelding
på forslaget om det digitale politikprogram.
Dog kan det forventes, at visse medlemslande vil have spørgsmål
vedrørende erklæringens sammenhæng med det digitale politikprogram,
herunder særligt i forhold til koblingen til forvaltningsstrukturen heri samt
overensstemmelsen mellem erklæringens principper og målsætninger i
politikprogrammet.
Desuden er det muligt, at medlemslandene vil påtale erklæringens
indramning af den digitale omstilling, og arbejde for, at den teknologiske
udviklings positive aspekter i højere grad fremhæves.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen mener, at digitaliseringen skal tjene samfundets interesser og
bidrage til at adressere dets udfordringer, og samtidig skal etisk, ansvarlig og
sikker digitalisering gå hånd i hånd med digital vækst, udgøre grundlaget for
en sikker og inkluderende digital offentlig forvaltning, og understøtte en
klimaneutral og cirkulær økonomi. Regeringen arbejder for, at den digitale
økonomi og samfund i Europa generelt kendetegnes ved et højt niveau af
tillid og tryghed, samt en stærk digital konkurrenceevne baseret på
16
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
innovationsfremmende og teknologineutrale rammevilkår uden unødige
byrder og barrierer.
Regeringen støtter ambitionen om et digitalt suverænt Europa, der er
selvbestemmende og åbent. Regeringen mener, at digital suverænitet ikke
handler om unødigt at skærme Danmark eller EU fra omverdenen, men om
at styrke vores egen kapacitet til at udvikle teknologi og digitale løsninger
samt sikre, at vores sikkerhed og værdier er fundamentet for den digitale
fremtid.
Regeringen byder på den baggrund Kommissionens forslag til en erklæring
om digitale rettigheder og principper velkomment, og støtter en fælles
vision og retning, der kan understøtte og accelerere EU’s digitale
omstilling. Dette bør faciliteres gennem en bredspektret og
teknologineutral indsats, der styrker borgernes digitale kompetencer og
virksomhedernes konkurrenceevne. Regeringen mener overordnet set, at
forslaget berører de væsentligste temaer, herunder særligt en
menneskecentreret digital omstilling, cybersikkerhed samt bæredygtig
digitalisering.
Omstillingen til et grønt og bæredygtigt samfund er en central prioritet for
regeringen, som derfor er positive over for erklæringens fokus på
bæredygtige digitale teknologier med minimale miljømæssige og sociale
virkninger. Regeringen mener, at der i tillæg hertil kan sættes yderligere
fokus på, hvordan digitale værktøjer kan anvendes til at accelerere den
grønne omstilling, frem for det nuværende fokus på i bredest mulige
omfang at afbøde negative påvirkninger på miljøet fra digitale teknologier.
Regeringen finder det vigtigt, at de digitale rettigheder ikke i sig selv
resulterer i nye rettigheder eller udstikker konkrete lovgivningsmæssige
tiltag. De rettigheder, der gør sig gældende online bør være tilsvarende de,
der allerede eksisterer offline. Derfor bør fokus være på at fortolke
eksisterende rettigheder i en digital kontekst. Desuden bør der være tydelig
sammenhæng mellem erklæringen og anden relevant lovgivning, herunder
det digitale politikprogram.
Regeringen støtter, at udviklingen af den fælles europæiske digitale retning
monitoreres gennem en effektiv struktur som fremsat i det digitale
politikprogram. I den henseende finder regeringen det imidlertid vigtigt, at
de forpligtelser erklæringen pålægger medlemslandene fremgår tydeligt,
samt at et passende nationalt råderum og fleksibilitet sikres.
Regeringen vil arbejde for, at erklæringen bidrager til en sikker anvendelse
af teknologi, samt aktivt styrker en ansvarlig, etisk og tillidsfuld
digitalisering, herunder i den offentlige sektor, hvor kunstig intelligens har
potentiale for at forbedre services og understøtte den grønne omstilling.
17
 kom (2022) 0028 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om digitale rettigheder og principper for det digitale årti
Europa bør være i førersædet for en positiv digital omstilling, hvor
teknologi udvikles i overensstemmelse med europæiske værdier og
anvendes til aktivt at overkomme de risici, digitalisering kan medføre,
samtidig med at der ikke opstilles unødige byrder og barrierer for
innovation. Det gælder ikke mindst sundhedsmæssige-, miljø-, og
konkurrencemæssige udfordringer.
Regeringen støtter visionen om et EU, hvor alle borgere har adgang til
relevante offentlige tjenester digitalt ved hjælp af sikre digitale identiteter,
og finder det vigtigt, at man bør fastlægge et passende niveau for, hvilke
offentlige tjenester, der skal stilles til rådighed online på tværs af unionen.
Ydermere støtter regeringen det klare fokus på digital inklusion og finder
det vigtigt, at der i erklæringen også tages højde for ikke-digitale borgeres
adgang til den offentlige sektor.
Samtidig finder regeringen, at erklæringen er i overensstemmelse med
danske indsatser på området, særligt det danske Tech for Democracy-
initiativ samt initiativets værdipolitiske erklæring
Copenhagen Pledge on
Tech for Democracy.
Regeringen finder, at EU bør fremme den europæiske
tilgang til digitalisering globalt og være fortaler for en ansvarlig,
demokratisk og sikker digital udvikling. Derfor støtter regeringen at
erklæringens principper, udgør fundamentet for en koordineret digital
udenrigspolitik for EU.
18