kom (2022) 0047 - Bilag 2: Samlenotat om forordningen om mikrochips

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0047 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Samlenotat om Kommissionens forslag til rådets forordning om ændring af

forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagenderne under Hori-

sont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips

KOM (2022) 47 final

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2022) 47 final af 8. februar 2022 fremsendt forslag

til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af

fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet

for mikrochips.

Med etableringen af Fællesforetagendet for mikrochips ændres formålsbeskrivel-

sen for det nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknologier. Der til-

føjes en generel og fire specifikke yderligere målsætninger for fællesforetagendet

for mikrochips.

Regeringen hilser forslaget om en forordning for mikrochips velkommen og støtter

ambitionen om at styrke det europæiske økosystem for halvledere. Regeringen

ser positivt på fælles indsatser på EU-plan, der kan bidrage til europæiske og dan-

ske virksomheders og offentlige institutioners stabile adgang til mikrochips. I lyset

af den nuværende mangel på mikrochips samt øget risiko for stormagtsrivalisering

er dette vigtigt med henblik på at sikre konkurrencedygtighed, velfærd og sam-

fundskritiske funktioner. Udvikling af nye innovative og energivenlige mikrochips

samt adgang hertil spiller desuden en afgørende rolle i den digitale og grønne om-

stilling.

Regeringen finder det overordnet fornuftigt, at Europa-Kommissionen og offentlige

og private aktører i EU’s medlemslande –

inden for mikrochipområdet

–

gives mu-

lighed for at koordinere F&I-dagsordener og etablere F&I-samarbejder, der mere

effektivt end nationale indsatser kan skabe løsninger på en af Europas store sam-

fundsmæssige udfordringer.

Regeringen finder det væsentligt, at midler fra hhv. Horisont Europa og Digitalt Eu-

ropa anvendes inden for rammerne af de overordnede formål med de to program-

mer, herunder at midler konkurrenceudsættes og i udgangspunktet udmøntes til

konsortier, hvori der indgår deltagere fra flere medlemsstater.

Regeringen finder det vigtigt, at eventuelt input fra alliancen for processorer og

halvlederteknologier alene er af vejledende karakter og ikke foregriber de vanlige

procedurer for fastlæggelse af fællesforetagenders arbejdsprogram.

Regeringen ser positivt på ambitionen om at etablere et europæisk netværk af

kompetencecentre og finder, at man i videst muligt omfang bør indtænke eksiste-

16. maj 2022

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/7

kom (2022) 0047 - Bilag 2: Samlenotat om forordningen om mikrochips

rende strukturer med henblik på at opnå synergier og undgå overlap. I den forbin-

delse mener regeringen ikke, at der bør være krav om, at der etableres kompeten-

cecentre i alle medlemsstater.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 47 final af 8. februar 2022 fremsendt forslag

til Rådets forordning om ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af

fællesforetagenderne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet

for mikrochips. Forslaget er oversendt til Rådet den 25. februar 2022 i dansk

sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 187 og 188, stk. 1. Forslaget om

at oprette institutionaliserede europæiske partnerskaber er baseret på TEUF arti-

kel 187, som foreskriver, at Unionen kan oprette fællesforetagender eller enhver

anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for

forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen. Forslaget skal be-

handles efter TEUF artikel 188, stk. 1, som foreskriver, at Rådet efter forslag fra

Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og So-

ciale Udvalg vedtager de i artikel 187 omtalte bestemmelser.

Forslaget indgår i en pakke af initiativer (Chips Act-pakken), der har til formål at

styrke EU's forsyningssikkerhed, robusthed og teknologiske lederskab inden for

halvledere. Pakken består af fire initiativer: "Kommissionens

forslag til Europa-Par-

lamentet og Rådets forordning om en ramme for foranstaltninger til styrkelse af det

europæiske økosystem for halvledere (mikrochipforordningen)”

(KOM (2022) 46),

meddelelsen

”En lovpakke om europæiske mikrochips”

(KOM (2022) 45), henstil-

lingen

”En fælles EU-værktøjskasse

til afhjælpning af manglen på halvledere og

en EU-mekanisme til overvågning af økosystemet for

halvledere”

(C (2022) 782)

samt forslag til ændring af forordningen om fællesforetagenderne under Horisont

Europa

”Ændring af forordning (EU) 2021/2085 om oprettelse af fællesforetagen-

derne under Horisont Europa for så vidt angår fællesforetagendet for mikrochips”

(KOM (2022) 47).

Chips Act-pakken kommer som opfølgning på, at kommissionsformand Ursula von

der Leyen i sin årlige tale om Unionens tilstand i september 2021 annoncerede, at

Kommissionen ville lancere en retsakt for halvledere.

3. Formål og indhold

Forslaget til mikrochipforordningen har til formål at nå den strategiske målsætning

om at øge modstandsdygtigheden af Europas økosystem for halvledere og øge

Europas globale markedsandel. Det har også til formål at lette en tidlig anvendelse

af nye mikrochips i den europæiske industri og øge dens konkurrenceevne.

Med hensyn til opfyldelsen af disse målsætninger er et af målene med den fore-

slåede mikrochipforordning at oprette Mikrochips til Europa-initiativet for at støtte

kapacitetsopbygning i stor skala gennem investering i grænseoverskridende og al-

ment tilgængelige forsknings-, udviklings- og innovationsinfrastrukturer, der er

etableret i Unionen, med henblik på at gøre det muligt at udvikle næste generation

af banebrydende halvlederteknologier, der vil styrke EU's kapacitet med hensyn til

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/7

kom (2022) 0047 - Bilag 2: Samlenotat om forordningen om mikrochips

avanceret udformning, systemintegration og mikrochipproduktion, herunder med

fokus på opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder.

Med etableringen af Fællesforetagendet for mikrochips ændres formålsbeskrivel-

sen for det nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknologier. Der til-

føjes en generel og fire specifikke yderligere målsætninger for fællesforetagendet

for mikrochips. Den generelle målsætning har fokus på at øge kapaciteten i stor

skala i hele Unionen inden for næste generation af banebrydende halvledertekno-

logier, mens de fire specifikke mål fokuserer på opbygning af omfattende kapacitet

med hensyn til udformning af integrerede halvlederteknologier, forbedring af eksi-

sterende pilotlinjer og udvikling af nye, opbygning af avanceret teknologisk og in-

geniørmæssig kapacitet til at fremskynde udviklingen af kvantechips og oprettelse

af et netværk af kompetencecentre i hele Europa.

Aktionerne under fællesforetagendet vil blive gennemført gennem det ændrede og

omdøbte nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknologier. Dette fæl-

lesforetagende tilvejebringer i øjeblikket omfattende støtte til erhvervsstyret forsk-

ning, teknologisk udvikling og innovation inden for elektroniske komponenter og

systemer og relaterede software- og systemteknologier. Disse aktiviteter vil blive

en del af fællesforetagendet for mikrochips.

Der lægges i forslaget op til, at 2,875 mia. euro af i alt 3,3 mia. euro fra det fore-

slåede Mikrochip for Europa-initiativet vil blive udmøntet gennem fællesforetagen-

det for mikrochips. De midler der allerede er afsat til fællesforetagende for centrale

digitale teknologier vil også indgå i budgettet for fællesforetagendet for mikrochips.

Der er dermed lagt op til et samlet budget for fællesforetagendet for mikrochips på

4,174 mia. euro. Tilvejebringelsen af den økonomiske ramme for initiativet beskri-

ves i den overordnede mikrochipforordning, og der henvises til grund- og nær-

hedsnotat om denne for yderligere uddybning.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I henhold til TEUF artikel 188, stk. 1 skal Europa-Parlamentet høres.

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, og tidspunktet for Eu-

ropa-Parlamentets behandling kendes ikke endnu.

5. Nærhedsprincippet

Forskning er delt kompetence mellem Unionen og dets medlemsstater. På områ-

derne for forskning, teknologisk udvikling og rummet har Unionen kompetence til

at gennemføre tiltag, navnlig at fastlægge og iværksætte programmer, dog såle-

des at udøvelsen af denne kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne for-

hindres i at udøve deres kompetence, jf. TEUF artikel 4, stk. 3.

Kommissionen anfører, at forslaget fokuserer på områder, hvor der er en påviselig

merværdi ved at handle på EU-plan i medfør af skalaen, hastigheden og omfanget

af den indsats, der kræves, for at EU kan opfylde sine langsigtede traktatmålsæt-

ninger og opfylde sine strategiske politiske prioriteter og forpligtelser. Kommissio-

nen anfører endvidere, at forslaget også bør supplere og styrke de nationale og

subnationale aktiviteter på samme område. Hvert europæisk partnerskab, herun-

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/7

kom (2022) 0047 - Bilag 2: Samlenotat om forordningen om mikrochips

der fællesforetagendet for mikrochips, er baseret på en langsigtet strategisk forsk-

nings- og innovationsdagsorden og er velegnet til at tackle komplekse grænse-

overskridende udfordringer.

Regeringen er enig i Kommissionens vurderingen af, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslaget medfører ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Fællesforetagendet er etableret mellem Unionen, private parter og deltagende

medlemsstater. Danmark deltager og bidrager med en national medfinansiering til

danske deltagere i det nuværende fællesforetagende for centrale digitale teknolo-

gier. Det er op til den deltagende medlemsstat selv at definere størrelsen på natio-

nal medfinansiering. Det skal undersøges nærmere, om forslaget giver anledning

til at justere den allerede forventede danske medfinansiering. En eventuel juste-

ring vil ske med udgangspunkt i, at afledte nationale udgifter som følge af EU-rets-

akter afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf.

budgetvejledningens bestemmelser herom.

For yderligere uddybning af de statsfinansielle konsekvenser ved den overlig-

gende mikrochipforordning henvises til grund- og nærhedsnotat herom.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

For yderligere uddybning af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved den over-

liggende mikrochipforordning henvises til grund- og nærhedsnotat herom.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I forhold til det længere sigte kan indsatserne rettet mod at styrke EU’s teknologi-

ske og innovative kapaciteter inden for halvlederområdet indebære nye forret-

ningsmuligheder for danske virksomheder grundet bedre adgang til innovative og

energivenlige teknologiske løsninger, infrastruktur i form af europæiske kompeten-

cecentre samt kvalificeret arbejdskraft.

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

8. Høring

Selve forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for forskning i perioden 28.

februar - 9. marts 2022. Der blev modtaget følgende høringssvar:

Dansk Industri:

"Vi er helt med på, at forsyningskrisen på mikrochips er og har været betydelig.

Det står ikke klart for os, hvordan vi fra dansk side kan involvere os i etablering,

udvikling og drift af fællesforetagendet, men vi kan kun bakke op om initiativet. Det

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/7

kom (2022) 0047 - Bilag 2: Samlenotat om forordningen om mikrochips

afgørende bliver, at det ikke kun bliver de store industrier, som kommer til at drive

det, men at det også blive muligt for mere almindelige danske og europæiske virk-

somheder at deltage i leverandørkæder på markedsvilkår."

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der blev

modtaget følgende høringssvar:

Dansk Metal:

Dansk Metal er meget optaget af den kritiske mangel på halvledere(mikrochips),

som har ramt mange produktioner i hele EU og nationalt i Danmark. Vi deler derfor

EU-Kommissionens bekymring for manglende mikrochips samt behovet for at ud-

arbejde en plan, som skal være med til, at nuværende og fremtidige behov og

mangler på mikrochips sikres.

Den globale efterspørgsel efter mikrochips har på det seneste vist, at det er afgø-

rende, at Europa i den nuværende mangelsituation på avancerede chips oppriori-

terer området gennem etablering af deciderede produktionsfaciliteter for at under-

støtte forsyningssikkerhed og uafhængig produktion af hardware inden for mikro

og nanoteknologiske chips.

Dansk Metal kan derfor tilslutte sig ambitionen om, at der etableres erhvervspoliti-

ske instrumenter og støttemuligheder mhp. produktion af mikrochips og avance-

rede sensorer i EU regi. Ligeså kan vi tilslutte os ambitionen om, at europæisk

mikrochip produktion skal fordobles fra de nuværende 10% til 20% i 2030. Dette

vil bidrage positivt til dansk beskæftigelse og erhvervsudviklingen med fokus på di-

gitalisering og teknologiudvikling, som er afgørende for fremtidens industri. Det er

Dansk Metals vurdering, at der et stort behov for at vi både i EU og i Danmark

træffer strategisk vigtige valg i forhold til at etablere produktion af både mikrochips

til industriproduktionen i storskala, men i særlig grad også etablerer produktion af

højteknologiske avancerede mikrochips, som i særlig grad anvendes til forsknings-

og udviklingsformål.

Højteknologisk produktion af eksempelvis avancerede sensorer er primært centre-

ret i USA og Asien, og den nuværende forsyningskrise har vist, at det ikke er til-

strækkeligt til at dække den globale efterspørgsel. Det har været til skade for den

europæiske industriproduktion og klarlagt en stor svaghed i vores forsyningskæ-

der. I en tid med geopolitiske spændinger og i særlig grad et mere anstrengt sik-

kerhedspolitisk forhold til bl.a. Kina er det vigtigt, at EU sikrer egne forsyninger til

udvikling af ny teknologi, så vi ikke bliver afhængig af import fra bl.a. Fjernøsten.

Stor betydning for dansk erhvervsliv og forsknings- og udviklingsaktiviteter

i Danmark

Det er endvidere væsentligt at fremhæve, at der i dansk erhvervsliv eksisterer en

række højteknologiske nichevirksomheder, der samarbejder tæt med danske uni-

versiteter, så som DTU. For disse SMV’er er uafhængig og sikker

forsyning af

avancerede mikrochips livsvigtigt og afgørende for udviklingen

af ny teknologi til brug i industrien. En række af disse virksomheder er udløbere fra

universiteterne med et betydeligt ekspansionspotentiale økonomisk og beskæfti-

gelsesmæssigt til gavn for det danske samfund.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/7

kom (2022) 0047 - Bilag 2: Samlenotat om forordningen om mikrochips

En stor del af dette samarbejde foregår i et offentligt-privat samspil mellem virk-

somheder og universitetssystemet. Et samarbejde som startede allerede primo

1990’erne og som er videreudviklet op gennem årene.

Den mikro- og nanoteknologiske nicheproduktion foregår i et tæt og uadskilleligt

samspil mellem forskning og innovation. Området har betydelige risikofaktorer, der

er på et niveau, at det ikke kan forventes, at enkeltvirksomheder eller grupper af

virksomheder har mulighed for eller potentiale til at investere i mikrochip produk-

tion. Der er derfor behov for, at såvel EU som den danske stat går understøtter

udbygningen af erhvervsområdet. Det kan f.eks. ske ved, at det offentlige bidrager

med avancerede renrums faciliteter, og den private sektor lejer sig ind i denne

forskningsinfrastruktur og bidrager med avanceret udstyr og maskiner. Det er

f.eks. tilfældet på DTU, hvor der er opbygget en avanceret renrums facilitet, som

gennem de seneste 30-40 år har bidraget til dette frugtbare offentlig-private sam-

spil til gavn for dansk beskæftigelse og erhvervsudvikling. Imidlertid har det på det

seneste ikke været muligt med de nuværende renrums faciliteter at dække det sti-

gende danske behov for nicheproduktion af mikro- og nanoteknologiske chips. Der

er derfor behov for at vurdere, hvordan en udvidelse af disse faciliteter kan indgå

som Danmarks bidrag til ’EU's Chip Act’.

Endelig er det værd at bemærke at mikro- og nanoteknologisk fremstilling

er kendetegnet ved, at man går direkte fra forskning og innovation til industriel pro-

duktion og at processen er sammenhængende. Derfor bør Erhvervsministeriet i

samarbejde med andre relevante ministerier overveje,

hvordan nærværende henstillings initiativer kobles til ’EU’s rammeprogram

for

forskning og innovation’ til gavn for dansk erhvervsliv og forskning.

Med EU-Kommissionens henstilling er det Dansk Metals håb, at det giver den

danske regering mulighed for at udarbejde en strategi for, hvordan Danmark i

fremtiden kan bidrage til værdikæden af mikrochips og den fortsatte digitalisering

af det danske samfund.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positivt til frem-

skridtsrapporten.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning