Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0050 Bilag 1
Offentligt
2531525_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af inter-
operable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater
(EU’s digitale covid-
certifikat) for at lette den fri bevægelighed under covid-19-pandemien (EØS-relevant
tekst)
KOM(2022) 50
Nyt notat
1. Resumé
Enhed:
JTEU
Sagsbehandler:
Thomas Svenningsen
Dato:
22.02.2022
Sagsnummer:
2021-7060
Bilag:
-
Kommissionen har den 3. februar 2022 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af forordning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol
og accept af interoperable covid-19-vaccinations, test-
og restitutionscertifikater (EU’s digitale
covidcertifikat) for at lette fri bevægelighed under covid-19-pandemien. Forslaget blev oversendt
i dansk sprogversion den 14. februar 2022.
Forslaget har til formål at forlænge anvendelsen af forordningen om
EU’s digitale covidcertifi-
kat med 12 måneder samt foretage mindre tilpasninger heri. Baggrunden for at forlænge for-
ordningen, som udløber den 30. juni 2022, er fortsat at understøtte unionsborgeres frie bevæ-
gelighed, idet forordningen sikrer en gensidig anerkendelse af medlemslandenes covid-19-certi-
fikater i forbindelse med indrejse, da det ikke kan udelukkes, at visse medlemslande også efter
sommeren 2022 vil kræve dokumentation for covid-19-vaccination, -test eller
–restitution
som
indrejsebetingelse. Der lægges op til hurtig vedtagelse med henblik på at skabe klarhed inden
forordningens udløb den 30. juni 2022.
Regeringen er positivt indstillet over for forslaget, der midlertidigt opretholder et eksisterende,
vellykket system, der sikrer unionsborgere mulighed for at dokumentere deres covid-19-status
i egne og andre europæiske lande. Det vil som hidtil være op til medlemslandene selv at beslutte,
hvorvidt man vil stille krav om coronapas ifm. indrejse eller andre aktiviteter.
2. Baggrund
Kommissionen har den 3. februar fremsat forslag om ændring af forordningen om
EU’s digitale covidcertifikat (KOM(2022)
50 af 3. februar 2022 om ændring af forord-
ning (EU) 2021/953 om en ramme for udstedelse, kontrol og accept af interoperable
covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater for at lette fri bevægelighed un-
der covid-19-pandemien).
Forslaget er oversendt til Rådet den 14. februar 2022 i dansk sprogversion. Forslaget
er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 21, stk. 2 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure
i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
1
kom (2022) 0050 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's digitale covidcertifikat (coronapas)
Det er ambitionen, at ændringsforordningen vedtages i god tid inden den 30. juni 2022,
hvor forordningen udløber. Det kræver hurtig behandling i Rådet og Europa-Parla-
mentet.
3. Formål og indhold
Forslaget har til formål at forlænge forordningen om
EU’s digitale covidcertifikat
og
samtidig ændre visse bestemmelser heri.
EU’s digitale covidcertifikat
letter den frie
bevægelighed, idet borgerne får udstedt interoperable og gensidigt anerkendte covid-
19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater, som de kan benytte som dokumenta-
tion for deres COVID-19-status, når de rejser mellem europæiske lande.
Forslaget indeholder følgende fire ændringer af forordningen om
EU’s digitale covid-
certifikat:
Forlængelse af anvendelsen af forordningen
Den nuværende forordning om
EU’s digitale
covidcertifikat udløber automatisk den
30. juni 2022. Med forslaget forlænges gyldigheden af forordningen med yderligere 12
måneder indtil 30. juni 2023.
I lyset af den nuværende epidemiologiske situation, vurderer Kommissionen ikke, at
det kan udelukkes, at der kan være medlemsstater, der ser behov for fortsat at kræve,
at unionsborgerne, som udøver deres ret til fri bevægelighed, skal kunne fremvise do-
kumentation for covid-19-vaccination, -test eller
–restitution
efter den 30. juni 2022.
Ifølge Kommissionen er det vigtigt at undgå, at unionsborgere og deres familiemed-
lemmer fratages muligheden for at gøre brug af EU’s digitale covidcertifikat, som er
en effektiv, sikker og privatlivsbevarende måde at bevise sin covid-19-status på, hvis
der efter den 30. juni 2022 af hensyn til folkesundheden stadig gælder visse restriktio-
ner for den frie bevægelighed.
Kommissionen foreslår at begrænse forlængelsen til 12 måneder, da alle restriktioner
for den frie bevægelighed for personer inden for Unionen, som er indført for at be-
grænse spredningen af COVID-19, bør ophæves, så snart den epidemiologiske situa-
tion tillader det.
I forslaget understreges, at forlængelsen ikke betyder, at medlemslande skal opretholde
eller indføre restriktioner for den frie bevægelighed. Det vil fortsat være op til med-
lemslandene at beslutte, om indrejsende skal fremvise gyldigt coronapas.
Udvidelse af listen over antigentest
Kommissionen foreslår at udvide listen over antigentest, således at den omfatter andre
typer godkendte antigentests, der udføres i et laboratorium, og ikke kun hurtige anti-
gentest, som giver resultater på under 30 minutter. Indtil videre er det fortsat kun an-
tigentest baseret på hals- og næsepodninger, som er godkendte, hvorfor fx testtyper,
der udelukkende er baseret på spytprøver ikke er på listen over godkendte antigentest.
Antal vaccinedoser
kom (2022) 0050 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's digitale covidcertifikat (coronapas)
Kommissionen foreslår at det præciseres, at medlemslandene ved udstedelse af vacci-
nationscertifikater skal angive det samlede antal doser, som indehaveren har fået, uan-
set i hvilken medlemsstat, de er blevet givet. Dette med henblik på at sikre, at det
faktiske samlede antal doser vises korrekt.
Udstedelse af covid-19-certifikater til personer, der er del af kliniske forsøg
Kommissionen foreslår, at det præciseres, at der er mulighed for, at EU’s digitale co-
vidcertifikat
kan
udstedes til personer, som deltager i kliniske forsøg med covid-19-
vacciner, og at sådanne certifikater
kan
accepteres af andre medlemsstater med henblik
på at fravige restriktioner for den frie bevægelighed. Kommissionen kan anmode Ud-
valget for Sundhedssikkerhed, ECDC eller EMA om at udarbejde vejledning for accept
af covid-19-vacciner, som indgår i kliniske forsøg.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF ar-
tikel 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslagets formål om at forlænge anvendelsen af forord-
ning (EU) 2021/953 ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemslandene alene.
Ifølge Kommissionen vil manglende handling på EU-plan medføre, at forordning
(EU) 2021/953 ophører med at finde anvendelse, herunder retsgrundlaget for at an-
vende tillidsrammen for EU’s digitale covidcertifikat. Derudover vurderer Kommissi-
onen, at unionsborgere og deres familiemedlemmer ikke længere vil have ret til at mod-
tage interoperable covid-19-vaccinations-, test- og restitutionscertifikater. Endelig vil
medlemsstaterne ifølge Kommissionen ikke længere være forpligtet til at acceptere
EU’s digitale covidcertifikat, når de fritager personer, som kan dokumentere en be-
stemt covid-19-status, for restriktioner.
Regeringen er enig i vurderingen af, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
I medfør af udlændingelovens § 28, stk. 1, nr. 7, og stk. 3, er det muligt at afvise indrejse
for udlændinge, der ikke allerede har lovligt ophold i Danmark, hvis sundhedsmæssige
grunde tilsiger, at personen ikke bør have ophold her i landet. Det følger endvidere af
udlændingelovens § 2, stk. 3, at loven kun finder anvendelse på udlændinge omfattet
af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler.
I medfør af epidemilovens § 40 kan Sundhedsministeren efter forhandling med ved-
kommende minister fastsætte regler om, at personer, der ankommer til landet fra eller
har bopæl i nærmere angivne lande, skal fremvise dokumentation for, at de ikke har en
nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig under-
søge for, om de pågældende har en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, at de
skal lade sig isolere, eller at de om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på
et sygehus. Sundhedsministeren har på denne baggrund udstedt en bekendtgørelse, der
fastsætter regler for test og isolation efter rejser (Bekendtgørelse om krav om test og
isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af COVID-19).
kom (2022) 0050 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om EU's digitale covidcertifikat (coronapas)
7. Konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget indebærer
visse økonomiske konsekvenser i form af afledte nationale udgifter til løbende drift og
vedligeholdelse af de nuværende tekniske løsninger mhp. at sikre interoperabilitet mel-
lem det danske coronapassystem og det fælleseuropæiske system.
Kommissionen lægger op til, at der i EU-budgettet samlet afsættes ca. 52 mio. kr. (7
mio. euro) i alt fordelt på 2022 og 2023 i forpligtelser og betalinger. Beløbet dækker
både dette forslag og KOM(2022) 55. Midlerne finansieres fuldt ud via omprioritering.
Forslagene vurderes samlet set at medføre positive samfundsøkonomiske konsekven-
ser, da forslaget ventes fortsat at bidrage til øget rejseaktivitet på tværs af medlemslan-
dene.
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark, idet
beslutning om indførelse og ophævelse af sundhedsmæssige restriktioner, herunder
rejserestriktioner, som følge af COVID-19 fortsat er overladt til medlemslandene.
Forslaget vurderes foreløbigt at have statsfinansielle konsekvenser på et niveau under
10 mio. kr. i alt i perioden 2022 og 2023. Konsolidering af udgifter udestår dog. Det
bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes inden for
de berørte myndigheders eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejledningens be-
stemmelser herom. Såfremt dette ikke er muligt forelægges der sag herom for regerin-
gens økonomiudvalg.
8. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende forslaget.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at medlemslandene vil være positive over for en forlængelse af anven-
delsen af forordning (EU) 2021/953 samt de foreslåede øvrige tilpasninger heri.
Det er umiddelbart forventningen, at der vil være det nødvendige flertal i Rådet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positivt indstillet over for Kommissionens forslag, da en forlængelse af
forordningen om
EU’s digitale covidcertifikat
kan understøtte rejseaktiviteten på tværs
af de europæiske grænser. Forslaget berører ikke medlemslandenes adgang til at indføre
eller ophæve rejserestriktioner i form af krav om coronapas eller lignende. Fra dansk
side vil der blive arbejdet for, at der indsættes mulighed for at gensøge behovet for
forordningen før udløbet af de foreslåede 12 måneder, hvis udviklingen tilsiger dette.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forordningen om etablering af et europæisk coronapas-system (EU) 2021/953 blev
forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 6. april 2021. Ændrings-
forslaget har ikke tidligere været forelagt for udvalget.