kom (2022) 0053 - Bilag 2: Samlenotat vedr. stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0053 Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

27. maj 2022

Kommissionens forslag til ændring af direktiv 2003/25/EF for så vidt

angår medtagelsen af forbedrede stabilitetskrav og tilpasning til sta-

bilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation

KOM (2022) 53

Revideret notat ift. grund- og nærhedsnotat.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 18. februar 2022 forslag til ændring af Eu-

ropa-Parlamentet og Rådets direktiv om særlige stabilitetskrav til "ro-ro"-

passagerskibe. Det vil sige skibe, som har en konstruktion, hvor last kan

køres fra kajen og direkte ombord og ud af skibet igen, fx bilfærger. Med

forslaget skabes der sammenhæng med de nyligt ajourførte standarder for

passagerskibes stabilitet i tilfælde af læk (lækstabilitet) defineret i regi af

FN's søfartsorganisation (IMO). Forslaget forenkler og strømliner reg-

lerne for passagerskibssikkerhed samtidig med, at det nuværende sikker-

hedsniveau for ro-ro-passagerskibe som minimum fastholdes.

Forslaget er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Kommissionens

REFIT-program,

der har evalueret EU’s

lovgivning for sikkerhed på pas-

sagerskibe.

Forslaget vurderes ikke at medføre statsfinansielle konsekvenser eller at

have væsentlige lovgivningsmæssige konsekvenser. Regeringen stiller sig

positiv over for Kommissionens forslag om at ændre og modernisere di-

rektiv 2003/25/EF. Regeringen støtter regulering af passagersejlads, som

bidrager til fastholdelsen af et højt sikkerhedsniveau.

Baggrund

Europa-Kommissionen har ved KOM (2022) 53 af 18. februar 2022 fremsat

forslag om ændring af direktiv 2003/25/EF om særlige stabilitetskrav til ro-

ro-passagerskibe for så vidt angår medtagelsen af forbedrede stabilitetskrav

og tilpasning til stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorga-

nisation (IMO). Dansk sprogversion blev modtaget den18. februar 2022.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 100, stk. 2, om transport

kom (2022) 0053 - Bilag 2: Samlenotat vedr. stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation

med jernbane, ad landeveje og vandveje, og skal vedtages efter den almin-

delige lovgivningsprocedure i artikel 294 TEUF. Rådet træffer afgørelse

ved kvalificeret flertal.

Ro-ro-passagerskibe er skibe med en konstruktion, hvor last kan køres fra

kajen og direkte ombord og ud af skibet igen (fra engelsk:

roll-on, roll-off),

og som har plads til flere end 12 passagerer

–

eksempelvis bilfærger.

Kommissionens REFIT-program har til formål at sikre, at EU's lovgivning

opfylder målene for de enkelte love med færrest mulige omkostninger og

til gavn for både borgere og virksomheder. Forslaget kommer i forlængelse

af REFIT-programmets evaluering af EU's lovgivning om sikkerhed for

passagerskibe, der blev gennemført i perioden 2014–2015. Kvalitetskon-

trollen fandt et potentiale for opdatering og forenkling af reguleringen ved-

rørende sikkerhed for ro-ro-passagerskibe. Potentialet søges nu indfriet

gennem en modernisering af direktiv 2003/25/EF, så EU-lovgivningen

flugter med de internationale standarder for lækstabilitet gældende for pas-

sagerskibe, som for nyligt ajourført inden for rammerne af IMO med den

såkaldte SOLAS 2020-standard.

Ved det gældende direktiv 2003/25/EF fastsættes stabilitetskrav for ro-ro-

passagerskibe ved havari gældende for alle ro-ro-passagerskibe, der sejler

i fast international rutefart til og fra en havn i en EU-medlemsstat. Direk-

tivet har til formål at sikre skibenes stabilitet efter beskadigelse, hvilket

forbedrer overlevelsesevnen for denne type fartøjer i tilfælde af havari.

Efter ulykken med

MS Estonia

den 28. september 1994 iværksatte otte eu-

ropæiske lande (heriblandt Danmark) et initiativ (Stockholmaftalen af 28.

februar 1996) om at stille større krav til ro-ro-passagerskibes lækstabilitet.

Hermed blev der taget højde for virkningerne på skibets stabilitet ved ak-

kumulering af vand på ro-ro-dækket under hårdere vejrforhold, end hvad

der var påkrævet efter de daværende internationale stabilitetskrav. Stock-

holmaftalen førte senere til vedtagelsen af direktiv 2003/25/EF.

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i, at

det eksisterende sikkerhedsniveau fastsat ved direktiv 2003/25/EF som mi-

nimum fastholdes.

Formålet med forslaget er at:

−

sikre sammenhæng med de nyligt ajourførte internationale standar-

der for lækstabilitet gældende for passagerskibe som vedtaget in-

den for rammerne af IMO

kom (2022) 0053 - Bilag 2: Samlenotat vedr. stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation

−

mindske kompleksiteten og den tekniske og administrative byrde,

som primært skyldes to forskellige systemer til evaluering af ro-ro-

passagerskibes overlevelsesevne ved havari

−

mindske tvetydigheden af definitioner og krav,

−

fjerne forældede bestemmelser vedrørende internationale instru-

menter, som ikke længere er relevante eller i kraft.

Forslaget omfatter eksisterende skibe uanset antallet af ombordværende,

nye skibe med mere end 1350 ombordværende samt nye skibe med 1350

eller færre ombordværende.

Sidstnævnte type af skibe har i en overgangsperiode på ti år valgfrihed

mellem de i dag gældende krav jf. direktiv 2003/25/EF eller en skærpet

udgave af SOLAS 2020. Denne løsning er valgt, da SOLAS 2020 og di-

rektiv 2003/25/EF anvender to forskellige matematiske metoder for fast-

sættelse af lækstabilitet, hvilket påvirker sikkerhedsniveauet forskelligt for

skibe afhængig af deres størrelse og design. De bagvedliggende udregnin-

ger herfor er af en meget teknisk karakter, som er uddybet i Kommissio-

nens offentligt tilgængelige arbejdsdokument.

Ti år efter gennemførelsen af de reviderede krav vil der blive foretaget en

evaluering. Derfor vil de vigtigste data for nybyggede skibe og de dertil-

hørende lækstabilitetsberegninger blive indsamlet og evalueret med bi-

stand fra Det Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til forslaget foreligger endnu

ikke.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at nærhedsprincippet er overholdt med henvis-

ning til, at den maritime sektor af natur er international

– og at EU’s lov-

givning om sikkerhed for passagerskibe er udarbejdet på grundlag af og

udformet efter de internationale krav. Sammenlignet med de internationale

standarder i IMO-konventionerne er kravene, for så vidt angår visse aspek-

ter, strengere på EU-plan. Det gælder blandt andet for lækstabilitetskra-

vene for visse typer ro-ro-passagerskibe, der er fastsat i direktiv

2003/25/EF.

De fleste medlemsstater er i deres egenskab af havnestat berørt af lovgiv-

ning om sikkerhed for passagerskibe, med undtagelse af fire lande, der ikke

har adgang til havet. Den maritime sektor er grænseoverskridende, hvorfor

regeringen finder, at regulering på EU-niveau har klare fordele frem for

kom (2022) 0053 - Bilag 2: Samlenotat vedr. stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation

selvstændig regulering i de enkelte medlemslande. Regeringen kan tilslutte

sig Kommissionens vurdering og mener derfor, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

Det nugældende direktiv er gennemført

i dansk ret i ”Bekendtgørelse om

særlige stabilitetskrav til ro-ro-passagerskibe”,

BEK nr 941 af 23/06/2020.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i lov om sikkerhed til søs, jf.

LBK nr 221 af 11/02/2022.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for at tilpasse BEK nr 941 af

23/06/2020.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører ikke nye forpligtelser ift. tilsyn, hvorfor det ikke vur-

deres at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

Danmark.

Høring

Forslaget blev sendt i høring i Specialudvalget for Skibsfartspolitik d. 23. fe-

bruar med frist for bemærkninger onsdag d. 9. marts. Der er ikke indkommet

høringssvar.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til at opdatere direktivet i lyset af de nye rammer,

som er vedtaget af

FN’s

søfartsorganisation, IMO. Enkelte medlemsstater har

argumenteret for, at forordningen ikke skal indebære flere krav end IMO-

regelsættet, hvilket dog ville medføre en forringelse af sikkerhedsniveauet for

visse typer skibe. Langt hovedparten af medlemsstaterne støtter således op

kom (2022) 0053 - Bilag 2: Samlenotat vedr. stabilitetskrav defineret af Den Internationale Søfartsorganisation

om at fastholde det gældende sikkerhedsniveau som fastlagt af det oprinde-

lige direktiv, der er en EU-implementering af den såkaldte Stockholm-aftale

om særlige stabilitetskrav ved vand på dæk for ro-ro-passagerskibe.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter tiltag vedrørende reglerne for passagersejlads, som bi-

drager til fastholdelsen af et højt sikkerhedsniveau. Regeringen stiller sig

derfor positiv over for Kommissionens forslag om at ændre og modernisere

direktiv 2003/25/EF.

Regeringen støtter ligeledes en forenkling af gældende EU-regulering, her-

under at lette administrative byrder, uden at der gås på kompromis med

sikkerhedsniveauet.

Det er vigtigt for regeringen, at EU-regulering af stabilitetskrav lægger sig

tæt op ad rammerne, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorgani-

sation (IMO), med henblik på at fastholde en global regulering af sikker-

heden til søs.

Regeringen mener, at det nuværende sikkerhedsniveau bør opretholdes

samtidig med, at industrien sikres fortsat fleksibilitet ift. innovation og tek-

niske løsninger for skibsdesign.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketinget modtog grund- og nærhedsnotat d. 31. marts 2022. Der blev ori-

enteret om sagen til møde i Folketingets Europaudvalg d. 19. maj 2022.