kom (2022) 0057 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af EU-programmet for et satellitkommunikationssystem for perioden 2023-2027

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0057 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat om Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning

om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

KOM (2022) 57 final

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 15. februar 2022 fremsat forslag om en forordning om op-

rettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027.

Forslaget har til formål at oprette et sikkert satellitkommunikationssystem i EU,

som skal sikre global levering af sikre, fleksible og modstandsdygtige satellitkom-

munikationstjenester til myndigheder, virksomheder og borgere i Unionen. Initiati-

vet skal også udvikle højhastighedsbredbånd i hele Europa, fjerne døde zoner og

sikre sammenhængskraft på tværs af medlemsstaternes territorier, hvilket også

skal omfatte geografiske områder af strategisk interesse, heriblandt Afrika og Ark-

tis.

Forslaget foreslås finansieret

under EU’s flerårige finansielle ramme for

perioden

2021-2027 (MFF) gennem Horisont Europa, Unionens rumprogram, instrumentet

for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, den Europæi-

ske Forsvarsfond (EUF), Digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten samt fra

den uudnyttede margen under område 1 og område 5 i MFF.

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget. Regeringen støtter et fokus på

et initiativ med klare sikkerhedsperspektiver, som sigter på at beskytte offentlige

myndigheder og borgere mod cyber- og hybridtrusler ved at skabe sikre og pålide-

lige forbindelser i EU, og særligt initiativets sigte mod det arktiske område, som

har stor strategisk betydning for Danmark.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 57 af 15. februar 2022 fremsendt forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for

sikker konnektivitet for perioden 2023-2027. Forslaget er oversendt til Rådet den

4. marts 2022 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsendt med hjemmel i trakta-

tens (TEUF) artikel 189, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Med afsæt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 28. april 2021 om opret-

telse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumpro-

grammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013

og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse 541/2014/EU, som udgjorde det første skridt

21. marts 2020

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Anders Mihle

Tel. 72 31 80 46

[email protected]

Side 1/6

kom (2022) 0057 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af EU-programmet for et satellitkommunikationssystem for perioden 2023-2027

hen imod et mål om modstandsdygtighed gennem etableringen af en særlig GOV-

SATCOM-komponent

i Unionens rumprogram, videreudvikler initiativet udnyttel-

sen af den eksisterende satellitkommunikationskapacitet for statslige brugere gen-

nem en sammenlægning og fælles udnyttelse af de tilgængelig nationale og pri-

vate ressourcer til satellitkommunikation i EU.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at oprette et sikkert EU-satellitkommunikationssystem, som

sikrer global levering af sikre, fleksible og modstandsdygtige satellitkommunikati-

onstjenester til myndighederne i Unionen og medlemsstaterne. Yderligere skal for-

slaget optimere udnyttelsen af den eksisterende satellitkommunikationskapacitet

for statslige brugere gennem en sammenlægning og fælles udnyttelse af de til-

gængelig nationale og private ressourcer til satellitkommunikation i EU.

Satellitkommunikation kan skabe forudsætninger for uafbrudt digital kommunika-

tion i zoner, hvor jordbaserede net er enten ikkeeksisterende (f.eks. i havområder,

i luftrummet under flyvninger eller i fjerntliggende egne/øer uden mobil- eller bred-

båndsdækning) eller er blevet ødelagt (f.eks. under oversvømmelser eller skov-

brande), eller hvor de lokale netværk kan være sikkerhedsmæssigt kompromitteret

(i krisesituationer eller under følsomme statslige operationer).

Forslaget har yderligere det sigte at give den private sektor mulighed for at levere

kommercielle tjenesteydelser. Sådanne kommercielle tjenester vil navnlig mulig-

gøre højhastighedsbredbånd og uafbrudt konnektivitet i hele Europa, eliminere zo-

ner uden dækning og øge kontinuitetsgraden på tværs af medlemsstaternes områ-

der, herunder landdistrikter, perifere, fjerntliggende og isolerede områder og øer,

og udbrede konnektiviteten over geografiske områder af strategisk interesse uden

for Unionen.

Forslaget består af 11 kapitler, som er struktureret som følgende:

Kapitel I fastlægger de generelle bestemmelser om forslagets genstand, som er at

oprette Unionens sikre kommunikationssystem for konnektivitet i perioden for Uni-

onens flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Der fastsættes også program-

mets mål samt dets anvendelsesområde og programmets infrastruktur.

I kapitel II fastlægges og defineres de tjenester, der skal leveres af programmet.

I kapitel III fastsættes programmets finansieringsramme, herunder bidraget fra EU-

budgettet.

EU-budgettet vil støtte programmet med 2,4 mia. EUR i løbende priser.

Finansieringen tilvejebringes gennem en omprioritering på 260 mio. EUR fra Unio-

nens rumprogram, 150 mio. EUR fra "stødpuden til nye udfordringer og prioriteter"

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Den Europæiske Unions statslige satellitkommunikations-program (GOVSATCOM) har til formål at levere

sikre og omkostningseffektive kommunikationskapaciteter til sikkerheds- og sikkerhedskritiske missioner og ope-

rationer, der forvaltes af Den Europæiske Union og dens medlemsstater, herunder nationale sikkerhedsaktører og

EU-agenturer og -institutioner.

Side 2/6

kom (2022) 0057 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af EU-programmet for et satellitkommunikationssystem for perioden 2023-2027

under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samar-

bejde (NDICI), 400 mio. EUR fra Den Europæiske Forsvarsfond (EUF), 440 mio.

EUR under programmet for et digitalt Europa (DEP) og 200 mio. EUR under den

digitale del af Connecting Europe-faciliteten (CEF) samt anvende 50 mio. EUR fra

den uudnyttede margen under udgiftsområde 1 og 100 mio. EUR fra den uudnyt-

tede margen under udgiftsområde 5 i MFF.

Yderligere øremærkes der midler til programmet fra Horisont Europa (430 mio.

EUR), fra Unionens rumprogram (220 mio. EUR) og fra instrumentet for naboskab,

udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (150 mio. EUR).

I kapitel IV fastsættes reglerne for gennemførelsen af programmet, som gennem-

føres ved hjælp af kontrakter, som Kommissionen indgår med en kontrahent samt

reglerne for ejerskab over og anvendelse af de aktiver, der indgår i denne infra-

struktur.

Kapitel V omfatter forvaltningen af programmet og beskriver rollen for Kommissio-

nen, Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, medlemsstaterne og

Den Europæiske Rumorganisation.

Kapitel VI omhandler sikkerhed, hvilket er særlig vigtigt i lyset af programmets

strategiske karakter og sammenhængen mellem rum- og sikkerhedsområdet. En

høj grad af sikkerhed skal sikres og opretholdes ved at indføre effektive forvalt-

ningsordninger. I lighed med alle andre programmer med en strategisk dimension

skal rumprogrammet endvidere gennemgå en uafhængig sikkerhedsgodkendelse i

henhold til passende standarder i denne henseende.

I kapitel VII fastsættes kriterierne for tredjelandes og internationale organisationers

deltagelse i programmet og deres adgang til programmets statslige tjenester.

Kapitel VIII og IX indeholder bestemmelser om henholdsvis programmering og

evaluering af programmet og om delegering og gennemførelsesforanstaltninger.

Forslaget lægger op til, at initiativet videreføres efter 2027, men det vil i lighed

med andre programmer under MFF'en skulle forhandles igen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at den globale skala og karakter af konnektiviteten

kalder på en EU-løsning, da ingen enkelte medlemsstater har kapaciteten til at op-

fylde alle de skiftende brugerbehov og afholde de forbundne omkostninger. Pro-

grammet vil kunne supplere de eksisterende EU GOVSATCOM-ordninger om

sammenlægning og fælles udnyttelse af den eksisterende statslige satellitkommu-

nikationskapacitet.

Europa-Kommissionen anfører også, at en EU-løsning vil skabe merværdi, idet

det vil føre til en bedre udnyttelse af eksisterende aktiver, større sikkerhed og

modstandsdygtighed, navnlig gennem kvantekryptografi, bredere dækning samt

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/6

kom (2022) 0057 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af EU-programmet for et satellitkommunikationssystem for perioden 2023-2027

levering af et større udbud af tjenester. Det vil også gavne andre af EU's og med-

lemsstaternes tematiske politikker.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter nærhedsprincippet vurderes at

være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hvad angår erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, anfører Europa-

Kommissionen, at forslaget vil gavne medlemsstater, virksomheder og borgere i

EU, idet der udvikles et sikkert og autonomt rumbaseret tilslutningssystem til leve-

ring af garanteret og modstandsdygtig satellitkommunikation. Forslaget vil give eu-

ropæisk industri mulighed for at udnytte betydelige kommercielle markedsmulighe-

der i EU, som for nuværende konkurrerer globalt. Det må formodes, at ompriorite-

ringen af midlerne fra Horisont Europa til det nye program vil have konsekvenser

for det samlede hjemtag af forskningsmidler til Danmark.

Forslaget vurderes at have en direkte positiv virkning på samfundsmæssige udfor-

dringer, idet forslaget øger statslig satellitkommunikations modstandsdygtighed i

EU's infrastruktur og offentlige tjenester.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, skønnes de statsfinansielle mer-

udgifter finansieret via det danske bidrag til EU-budgettet. De statsfinansielle kon-

sekvenser som følge af forslaget lægger op til anvendelse af margen i EU-budget-

tet for 150 mio. EUR i perioden 2023-2027. Danmark finansierer ca. 2 pct.

af EU’s

budget. Forslaget har dermed statsfinansielle konsekvenser gennem EU’s budget

på ca. 27 mio. DKK.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning den 18. fe-

bruar 2022 med frist for høringssvar den 25. februar 2022. Der er modtaget hø-

ringssvar fra DTU.

DTU hilser initiativet velkomment og finder det meget relevant i forhold til den sti-

gende opbygning af vital rum-infrastruktur. DTU bemærker, at de har særlig inte-

resse og viden om

”secure connectivity”, STM og SSA og

samarbejder allerede

tæt sammen med Forsvaret og Uddannelses- og Forskningsministeriet inden for

EU SST området. Ligeledes er DTU langt fremme i forskning omkring STM bl.a.

baseret på UTM (Manned Aircraft System Traffic Management) til droneområdet.

På STM og SSA området arbejder DTU med perspektiverne inden for GNSS og

Geomagnetisme.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/6

kom (2022) 0057 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af EU-programmet for et satellitkommunikationssystem for perioden 2023-2027

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslaget til

forordning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget. Regeringen støtter et fokus på

et initiativ med klare sikkerhedsperspektiver, som sigter på at beskytte virksomhe-

der, offentlige myndigheder og borgere mod cyber- og hybridtrusler ved at skabe

sikre og pålidelige forbindelser i EU og særligt initiativets sigte mod dækning af det

arktiske område.

Det arktiske område spiller i stigende grad en rolle for det danske Rigsfællesskab.

Klimaforandringerne har stor betydning for udviklingen i regionen, hvilket har skabt

nye adgangsveje til søs som følge af mindre mængder is i havene omkring Grøn-

land. Dette har øget det geopolitiske fokus på området og har skabt nye sikker-

hedsmæssige og teknologiske udfordringer for danske og europæiske interesser,

som opererer i området. Regeringen ser positivt på muligheden for at skabe en

europæisk tjeneste, der gør det muligt at kommunikere sikkert - også i det arktiske

område.

Regering finder det vigtigt, at kommunikation i EU er sikker, og at oplysninger for-

bliver fortrolige, hvilket vil blive endnu vigtigere i fremtiden, efterhånden som ver-

den bliver mere og mere digital. Det gælder særligt beskyttelse af nøgleinfrastruk-

turer, som fx overvågning af grænser og maritime områder, luft-, vej- og jernbane-

infrastrukturer, institutionel sikker kommunikation samt styring af systemer inden

for energi, finans og sundhed.

Regeringen er enig i vigtigheden i at styrke Unionens modstandsdygtighed og i

den henseende fremme udviklingen

af strategisk vigtige teknologier inden for EU’s

grænser, navnlig i forhold til at opnå teknologisk uafhængighed fra tredjelande og

muliggøre forbedret teknologisk suverænitet og sikkerhed i EU.

Sikker kommunikation er en aktuel problemstilling og bliver af flere lande i sti-

gende grad set ud fra et geostrategisk og sikkerhedspolitisk perspektiv. Dette skal

særligt ses i lyset af den nuværende situation med invasionen i Ukraine og den

geopolitiske situation i øvrigt, som har skabt en stigende trussel mod EU’s

interes-

ser og sikkerhed. Regeringen ser derfor positivt på forslaget og anser det som vig-

tigt at skabe sikrere og bedre tilgængelige forbindelser i EU, som fokuserer på

EU's sikkerhed og strategiske autonomi.

Konnektivitet udgør fundamentet for tilpasning til stadig stigende digitalisering af

samfundet. I Arktis er jordbaseret konnektivitet særdeles vanskelig og ressource-

tung at etablere. Regeringen vil derfor arbejde for, at den kommercielle satellit-

kommunikationstjeneste vil dække Arktis og bidrage til den regionale udvikling i

forhold til borgerkontakt, digital økonomi, erhverv, turisme mv.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/6

kom (2022) 0057 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om oprettelse af EU-programmet for et satellitkommunikationssystem for perioden 2023-2027

For så vidt angår udviklingen af kommercielle satellitkommunikationstjenester, har

regeringen endvidere fokus på, at forslaget ikke går på kompromis med princip-

perne om åbenhed og lige konkurrencevilkår i det indre marked.

Regeringen finder, at forslaget bør finansieres via omprioritering, således der ikke

pålægges yderligere nationale byrder i form af øgede EU-bidrag.

Regeringen har desuden fokus på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s

næste flerårige finansielle ramme efter 2027.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/6