kom (2022) 0057 - Bilag 2: Samlenotat om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0057 Bilag 2
Offentligt

Samlenotat

Samlenotat om forslag til forordning om oprettelse af EU-programmet

for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

KOM (2022) 57 final

Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionen har den 15. februar 2022 fremsat forslag om en forordning om op-

rettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027.

Forslaget har til formål at oprette et sikkert satellitkommunikationssystem i EU,

som skal levere sikre, fleksible og modstandsdygtige satellitkommunikationstjene-

ster til myndigheder i Unionen. Forslaget har yderligere det sigte at give den pri-

vate sektor mulighed for at levere kommercielle tjenesteydelser.

Forslaget foreslås finansieret under EU’s flerårige finansielle ramme for perioden

2021-2027 (MFF) gennem Horisont Europa, Unionens rumprogram, instrumentet

for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, den Europæi-

ske Forsvarsfond (EUF), Digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten samt fra

den uudnyttede margen under område 1 og område 5 i MFF.

Regeringen støtter vedtagelsen af programmet og formålet om at oprette et sik-

kert EU-satellitkommunikationssystem, som kan levere sikre, fleksible og mod-

standsdygtige satellitkommunikationstjenester til myndighederne i Unionen og

medlemsstaterne. Det er væsentligt for regeringen, at myndighedernes mulighe-

der for satellitkommunikationstjenester også kommer til at dække det arktiske om-

råde.

Regeringen finder, at forslaget bør finansieres via omprioritering, således at der

ikke pålægges yderligere nationale byrder i form af øgede EU-bidrag.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2022) 57 af 15. februar 2022 fremsendt forslag til

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for

sikker konnektivitet for perioden 2023-2027. Forslaget er oversendt til Rådet den

4. marts 2022 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsendt med hjemmel i trakta-

tens (TEUF) artikel 189, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den almin-

delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Med afsæt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 28. april 2021 om opret-

telse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumpro-

grammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013

og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse 541/2014/EU, som udgjorde det første skridt

16. maj 2022

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Side 1/5

kom (2022) 0057 - Bilag 2: Samlenotat om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

hen imod et mål om modstandsdygtighed gennem etableringen af en særlig GOV-

SATCOM-komponent

i Unionens rumprogram, videreudvikler initiativet udnyttel-

sen af den eksisterende satellitkommunikationskapacitet for statslige brugere gen-

nem en sammenlægning og fælles udnyttelse af de tilgængelige nationale og pri-

vate ressourcer til satellitkommunikation i EU.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at oprette et sikkert EU-satellitkommunikationssystem, som

kan levere sikre, fleksible og modstandsdygtige satellitkommunikationstjenester til

myndighederne i Unionen og medlemsstaterne. Yderligere skal forslaget optimere

udnyttelsen af den eksisterende satellitkommunikationskapacitet for statslige bru-

gere gennem en sammenlægning og fælles udnyttelse af de tilgængelige natio-

nale og private ressourcer til satellitkommunikation i EU.

Satellitkommunikation kan skabe forudsætninger for uafbrudt digital kommunika-

tion i zoner, hvor jordbaserede net er enten ikkeeksisterende (f.eks. i havområder,

i luftrummet under flyvninger eller i fjerntliggende egne/øer uden mobil- eller bred-

båndsdækning) eller er blevet ødelagt (f.eks. under oversvømmelser eller skov-

brande), eller hvor de lokale netværk kan være sikkerhedsmæssigt kompromitte-

ret (i krisesituationer eller under følsomme statslige operationer).

Forslaget har yderligere det sigte at give den private sektor mulighed for at levere

kommercielle tjenesteydelser. Sådanne kommercielle tjenester vil navnlig mulig-

gøre højhastighedsbredbånd og uafbrudt konnektivitet i hele Europa, eliminere zo-

ner uden dækning og øge kontinuitetsgraden på tværs af medlemsstaternes områ-

der, herunder landdistrikter, perifere, fjerntliggende og isolerede områder og øer,

og udbrede konnektiviteten over geografiske områder af strategisk interesse uden

for Unionen.

Forslaget består af 11 kapitler, som er struktureret som følgende:

Kapitel I fastlægger de generelle bestemmelser om forslagets genstand, som er at

oprette Unionens sikre kommunikationssystem for konnektivitet i perioden for Uni-

onens flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Der fastsættes også pro-gram-

mets mål samt dets anvendelsesområde og programmets infrastruktur.

I kapitel II fastlægges og defineres de tjenester, der skal leveres af programmet.

I kapitel III fastsættes programmets finansieringsramme, herunder bidraget fra EU-

budgettet.

EU-budgettet vil støtte programmet med 2,4 mia. EUR i løbende priser i indevæ-

rende MFF.

Finansieringen tilvejebringes gennem en omprioritering på 260 mio. EUR fra Unio-

nens rumprogram, 150 mio. EUR fra "stødpuden til nye udfordringer og prioriteter"

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Den Europæiske Unions statslige satellitkommunikations-program (GOVSATCOM) har til formål at levere

sikre og omkostningseffektive kommunikationskapaciteter til sikkerheds- og sikkerhedskritiske missioner og ope-

rationer, der forvaltes af Den Europæiske Union og dens medlemsstater, herunder nationale sikkerhedsaktører og

EU-agenturer og -institutioner.

Side 2/5

kom (2022) 0057 - Bilag 2: Samlenotat om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samar-

bejde (NDICI), 400 mio. EUR fra Den Europæiske Forsvarsfond (EUF), 440 mio.

EUR under programmet for et digitalt Europa (DEP) og 200 mio. EUR under den

digitale del af Connecting Europe-faciliteten (CEF) samt 50 mio. EUR fra den uud-

nyttede margen under udgiftsområde 1 og 100 mio. EUR fra den uudnyttede mar-

gen under udgiftsområde 5 i MFF.

Yderligere øremærkes der midler til programmet fra Horisont Europa (430 mio.

EUR), fra Unionens rumprogram (220 mio. EUR) og fra instrumentet for naboskab,

udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (150 mio. EUR).

I kapitel IV fastsættes reglerne for gennemførelsen af programmet ved hjælp af

kontrakter, som Kommissionen indgår med en kontrahent samt reglerne for ejer-

skab over og anvendelse af de aktiver, der indgår i denne infrastruktur.

Kapitel V omfatter forvaltningen af programmet og beskriver rollen for Kommissi-

onen, Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet, medlemsstaterne og

Den Europæiske Rumorganisation.

Kapitel VI omhandler sikkerhed, hvilket er særlig vigtigt i lyset af programmets

strategiske karakter og sammenhængen mellem rum- og sikkerhedsområdet. En

høj grad af sikkerhed skal opretholdes ved at indføre effektive forvalt-ningsordnin-

ger. I lighed med alle andre programmer med en strategisk dimension skal

rumprogrammet endvidere gennemgå en uafhængig sikkerhedsgodkendelse i

henhold til passende standarder i denne henseende.

I kapitel VII fastsættes kriterierne for tredjelandes og internationale organisationers

deltagelse i programmet og deres adgang til programmets statslige tjenester.

Kapitel VIII og IX indeholder bestemmelser om henholdsvis programmering og

evaluering af programmet og om delegering og gennemførelsesforanstaltninger.

Forslaget lægger op til, at initiativet videreføres efter 2027, men det vil i lighed

med andre programmer under MFF'en skulle forhandles igen.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen anfører, at den globale skala og karakter af konnektiviteten

kalder på en EU-løsning, da ingen enkelte medlemsstater har kapaciteten til at op-

fylde alle de skiftende brugerbehov og afholde de forbundne omkostninger. Pro-

grammet vil kunne supplere de eksisterende EU GOVSATCOM-ordninger om

sammenlægning og fælles udnyttelse af den eksisterende statslige satellitkommu-

nikationskapacitet.

Europa-Kommissionen anfører også, at en EU-løsning vil skabe merværdi, idet

det vil føre til en bedre udnyttelse af eksisterende aktiver, større sikkerhed og

modstandsdygtighed, navnlig gennem kvantekryptografi, bredere dækning samt

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 3/5

kom (2022) 0057 - Bilag 2: Samlenotat om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

levering af et større udbud af tjenester. Det vil også gavne andre af EU's og med-

lemsstaternes tematiske politikker.

Regeringen er enig i denne vurdering, hvorefter nærhedsprincippet vurderes at

være overholdt.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Hvad angår erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, anfører Europa-

Kommissionen, at forslaget vil gavne medlemsstater, virksomheder og borgere i

EU, idet der udvikles et sikkert og autonomt rumbaseret tilslutningssystem til leve-

ring af garanteret og modstandsdygtig satellitkommunikation. Forslaget vil give eu-

ropæisk industri mulighed for at udnytte betydelige kommercielle markedsmulighe-

der i EU, som for nuværende konkurrerer globalt. Det må formodes, at ompriorite-

ringen af midlerne fra Horisont Europa til det nye program vil have konsekvenser

for det samlede hjemtag af forskningsmidler til Danmark.

Forslaget vurderes at have en direkte positiv virkning på samfundsmæssige udfor-

dringer, idet forslaget øger statslig satellitkommunikations modstandsdygtighed i

EU's infrastruktur og offentlige tjenester.

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter afholdes in-

den for de berørte ministeriers eksisterende bevillingsramme, jf. budgetvejlednin-

gens bestemmelser herom.

Såfremt forslaget vedtages i sin nuværende form, skønnes de statsfinansielle mer-

udgifter finansieret via det danske bidrag til EU-budgettet. De statsfinansielle kon-

sekvenser som følge af forslaget lægger op til anvendelse af margen i EU-budget-

tet for 150 mio. EUR i perioden 2023-2027.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af EU’s

budget. Forslaget har dermed statsfinansielle konsekvenser gennem EU’s

budget

på ca. 27 mio. DKK.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for forskning den 18. fe-

bruar 2022 med frist for høringssvar den 25. februar 2022. Der er modtaget hø-

ringssvar fra DTU.

DTU hilser initiativet velkomment og finder det meget relevant i forhold til den sti-

gende opbygning af vital rum-infrastruktur. DTU bemærker, at de har særlig inte-

resse og viden om ”secure connectivity”, STM og SSA og samarbejder allerede

tæt sammen med Forsvaret og Uddannelses- og Forskningsministeriet inden for

EU SST området. Ligeledes er DTU langt fremme i forskning omkring STM bl.a.

baseret på UTM (Manned Aircraft System Traffic Management) til droneområdet.

På STM og SSA området arbejder DTU med perspektiverne inden for GNSS og

Geomagnetisme.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 4/5

kom (2022) 0057 - Bilag 2: Samlenotat om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027

Samlenotatet har været i høring i EU-Specialudvalget for Forskning. Der er ikke

modtaget høringssvar.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positive til forslaget til

forordning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter vedtagelsen af programmet og formålet om at oprette et sikkert

EU-satellitkommunikationssystem, som kan levere sikre, fleksible og modstands-

dygtige satellitkommunikationstjenester til myndighederne i Unionen og medlems-

staterne. Det er væsentligt for regeringen, at myndighedernes muligheder for sa-

tellitkommunikationstjenester også kommer til at dække det arktiske område.

Regeringen finder det vigtigt, at kommunikation i EU er sikker, og at oplysninger

forbliver fortrolige, hvilket vil blive endnu vigtigere i fremtiden, efterhånden som

verden bliver stadigt mere digital. Det gælder særligt beskyttelse af nøgleinfra-

strukturer, som fx overvågning af grænser og maritime områder, luft-, vej- og jern-

baneinfrastrukturer, institutionel sikker kommunikation samt styring af systemer in-

den for energi, finans og sundhed.

Regeringen er enig i vigtigheden i at styrke Unionens modstandsdygtighed og i

den henseende fremme udviklingen af strategisk vigtige teknologier inden for EU’s

grænser, navnlig i forhold til at opnå teknologisk uafhængighed fra tredjelande og

muliggøre forbedret teknologisk suverænitet og sikkerhed i EU.

Sikker kommunikation er en aktuel problemstilling og bliver af flere lande i sti-

gende grad set ud fra et geostrategisk og sikkerhedspolitisk perspektiv. Dette skal

særligt ses i lyset af den nuværende situation med invasionen i Ukraine og den

geopolitiske situation i øvrigt, som

har skabt en stigende trussel mod EU’s interes-

ser og sikkerhed. Regeringen ser derfor positivt på forslaget og anser det for vig-

tigt at skabe tilgængelige forbindelser i EU, som fokuserer på EU's sikkerhed og

strategiske autonomi.

For så vidt angår den mulige udvikling af kommercielle satellitkommunikationstje-

nester, har regeringen fokus på, at forslaget ikke går på kompromis med princip-

perne om åbenhed og lige konkurrencevilkår i det indre marked.

Regeringen finder, at forslaget bør finansieres via omprioritering, således at der

ikke pålægges yderligere nationale byrder i form af øgede EU-bidrag. Regeringen

har desuden fokus på, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne om EU’s næste

flerårige finansielle ramme efter 2027.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udvalget blev mundtligt orientret om forslaget den 1. april 2022, og samme dag

blev der oversendt grund- og nærhedsnotat.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/5