Samlenotat
Samlenotat om forslag til forordning om oprettelse af EU-programmet
for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027
KOM (2022) 57 final
Revideret notat. Ændringer er markeret med en streg i margenen.
1. Resumé
Kommissionen har den 15. februar 2022 fremsat forslag om en forordning om op-
rettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for perioden 2023-2027.
Forslaget har til formål at oprette et sikkert satellitkommunikationssystem i EU,
som skal levere sikre, fleksible og modstandsdygtige satellitkommunikationstjene-
ster til myndigheder i Unionen. Forslaget har yderligere det sigte at give den pri-
vate sektor mulighed for at levere kommercielle tjenesteydelser.
Forslaget foreslås finansieret under EU’s flerårige finansielle ramme for perioden
2021-2027 (MFF) gennem Horisont Europa, Unionens rumprogram, instrumentet
for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, den Europæi-
ske Forsvarsfond (EUF), Digitalt Europa, Connecting Europe-faciliteten samt fra
den uudnyttede margen under område 1 og område 5 i MFF.
Regeringen støtter vedtagelsen af programmet og formålet om at oprette et sik-
kert EU-satellitkommunikationssystem, som kan levere sikre, fleksible og mod-
standsdygtige satellitkommunikationstjenester til myndighederne i Unionen og
medlemsstaterne. Det er væsentligt for regeringen, at myndighedernes mulighe-
der for satellitkommunikationstjenester også kommer til at dække det arktiske om-
råde.
Regeringen finder, at forslaget bør finansieres via omprioritering, således at der
ikke pålægges yderligere nationale byrder i form af øgede EU-bidrag.
2. Baggrund
Kommissionen har ved KOM (2022) 57 af 15. februar 2022 fremsendt forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af EU-programmet for
sikker konnektivitet for perioden 2023-2027. Forslaget er oversendt til Rådet den
4. marts 2022 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsendt med hjemmel i trakta-
tens (TEUF) artikel 189, stk. 2 og skal behandles efter proceduren for den almin-
delige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.
Med afsæt i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse af 28. april 2021 om opret-
telse af Unionens rumprogram og Den Europæiske Unions Agentur for Rumpro-
grammet og om ophævelse af forordning (EU) nr. 912/2010, (EU) nr. 1285/2013
og (EU) nr. 377/2014 og afgørelse 541/2014/EU, som udgjorde det første skridt
16. maj 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Internationale forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Side 1/5