kom (2022) 0061 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar samt Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

Europaudvalget 2021-22
KOM (2022) 0061 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAU DVALG

14. marts 2022

Kommissionens meddelelse om ’Kommissionens bidrag til

det

europæiske forsvar, KOM (2022) 60 final, og

’Køreplan for kri-

tiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar, KOM (2022) 61

final

Nyt notat.

1. Resumé

Europa-Kommissionen (Kommissionen) offentliggjorde den 15. februar

2022 dens forsvarspakke bestående af dels en meddelelse om

’Kom-

missionens bidrag til det europæiske forsvar (KOM (2022) 60 final),

dels en meddelelse om en

’Køreplan

for kritiske teknologier inden for

sikkerhed og forsvar’ (KOM (2022) 61 final).

Forsvarspakken skal ses i lyset af det forværrede trusselsbillede i og

omkring Europa,

der har skabt fremdrift i EU’s forsvars-

og sikkerheds-

politik. Forsvarspakken indeholder initiativer inden for en række områ-

der af væsentlig betydning for opretholdelse af

EU’s

sikkerhed og skal

bl.a. ses som Kommissionens indspil til EU’s

kommende Strategiske

Kompas, der skal sætte retning for EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik

det næste årti. Initiativerne adresserer et bredt spektrum af områder

fra forsvarsindustri og kapabiliteter inden for flere domæner til hybride

trusler, cyberangreb, trusler i rummet, militær mobilitet, klimaforan-

dringer samt nye og disruptive teknologier. Formålet med forsvarspak-

ken er således at styrke EU’s evne til at imødegå de

komplekse trusler,

som Europa står over for, ved brug af en bred palet af redskaber i en

verden, der er i konstant udvikling.

Forsvarspakken er Kommissionens egen, hvorfor medlemslandene ikke

har været involveret i udarbejdelsen af forsvarspakken. Forsvarspakken

er en sammenfatning af initiativer på tværs af forsvars- og sikkerheds-

området og får ikke umiddelbart konsekvenser af økonomisk og lovgiv-

ningsmæssig karakter for Danmark. I det omfang Kommissionens med-

delelser udmøntes i konkrete forslag, vil det skulle vurderes, om det vil

Side 1 af 17

kom (2022) 0061 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om Kommissionens meddelelse om Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar samt Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

medføre lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for

statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelsesniveauet.

Regeringen er foreløbigt positivt indstillet over for de foreslåede initia-

tiver, idet der lægges op til en styrkelse af Europas sikkerhed gennem

en række vigtige initiativer inden for forsvars- og sikkerhedsområdet.

Regeringen ser frem til opfølgende drøftelser om mulig implementering

af de enkelte initiativer i Rådet. Regeringen tilslutter sig således med-

delelsen med forbehold for, at de økonomiske konsekvenser endnu ikke

er kendt, og der vil skulle ses på de enkelte initiativers eventuelle øko-

nomiske konsekvenser ved udmøntning af initiativerne i konkrete for-

slag.

Sagen forelægges Folketingets Europaudvalg til orientering.

2. Baggrund

Europa-Kommissionen har den 15. februar 2022 offentliggjort dens

forsvarspakke. Forsvarspakken består af dels en meddelelse om

’Kom-

missionens bidrag til det europæiske forsvar (KOM (2022) 60 final), dels

en ’Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar’ (KOM

(2022) 61 final).

Forsvarspakken skal ses i lyset af det forværrede trusselsbillede i og

omkring Europa,

der har skabt fremdrift i EU’s forsvars-

og sikkerheds-

politik. Konflikter og kriser i Europas nærområde har en naturlig ind-

virkning på europæisk sikkerhed. På den baggrund finder Kommissio-

nen, at EU bør blive mere modstandsdygtig og bedre rustet til at imø-

degå udfordringer gennem tættere samarbejde på forsvarsområdet

med henblik på at gøre EU til en stærkere sikkerhedsaktør.

Endvidere skal særligt meddelelsen ’Køreplan for kritiske teknologier

inden for sikkerhed og forsvar’ ses i lyset af Kommissionens opdaterede

industristrategi fra 2021 (KOM (2021) 350), der blandt andet fokuserer

på identificering og imødekommelse af Europas strategiske

afhængigheder, heriblandt udvikling af kapaciteter. Til dette formål

blev den opdaterede industristrategi suppleret af et arbejdsdokument

fra Kommissionens tjenestegrene vedrørende en analyse af Europas

strategiske afhængigheder (SWD (2021) 352).

Rum-, forsvars- og sikkerhedsindustrierne er af strategisk betydning

for Europa. Det Europæiske Råd understregede i dets konklusioner den

2. oktober 2020, at strategisk autonomi og samtidig bevarelse af en

åben økonomi er et centralt mål for Unionen, og opfordrede til at ud-

vikle EU's autonomi i rumsektoren og et mere integreret forsvarsindu-

strielt grundlag.

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 2 af 17

Forsvarspakken indeholder initiativer inden for en række områder af

væsentlig betydning for opretholdelse af EU’s sikkerhed.

Initiativerne

adresserer et bredt spektrum af områder fra forsvarsindustri og kapa-

biliteter inden for flere domæner til hybride trusler, cyberangreb, trus-

ler i rummet, militær mobilitet, klimaforandringer samt nye og disrup-

tive teknologier.

Overordnet sigter forsvarspakken mod en mere fælleseuropæisk til-

gang til forsvarsområdet, herunder inden for kapabilitetsudvikling og -

anskaffelse. Derudover tager forsvarspakken højde for, at trusler mod

europæisk sikkerhed i stigende grad også har ikke-militær karakter

med hybride trusler som f.eks. cyberangreb, desinformation og senest

instrumentalisering af migration.

Kommissionen bebudede, at den ville præsentere køreplanen for kriti-

ske teknologier inden for sikkerhed og forsvar i Kommissionens hand-

lingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne af

22. februar 2021. Heraf fremgik det, at Kommissionen ville udvikle tek-

nologikøreplaner for at sætte skub i innovationen inden for kritiske tek-

nologier til forsvar, rumfart og relaterede civile sektorer samt stimulere

grænseoverskridende samarbejde inden for EU ved hjælp af alle rele-

vante EU-instrumenter.

Forsvarspakken er Kommissionens egen, hvorfor medlemslandene ikke

har været involveret i udarbejdelsen af forsvarspakken. Forsvarspak-

ken skal bl.a. ses som et indspil til det videre arbejde med udvikling af

EU’s Strategiske Kompas, der skal sætte retningen for EU’s forsvars-

og sikkerhedspolitik det næste årti. Kompasset har særlig fokus på kri-

sestyring, partnerskaber, kapabiliteter og modstandskraft og forventes

vedtaget på det kommende EU-ministermøde blandt udenrigs- og for-

svarsministre den 21. marts 2022 og endosseret af stats- og regerings-

cheferne på Det Europæiske Råd den 24.-25. marts 2022.

3. Formål og indhold

Formålet med Kommissionens forsvarspakke

er at styrke EU’s evne til

at imødegå de komplekse trusler, som Europa står over for, ved brug

af bred palet af redskaber i en verden, der er i konstant udvikling.

Forsvarspakken initiativer er inddelt i følgende hovedafsnit:

Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar

•

Investeringer i forsvarsforskning og -kapaciteter

•

Fremme af synergier mellem civil og forsvarsrelateret forskning og

innovation samt mindsket strategisk afhængighed

•

Fælles indkøb af kapaciteter

•

Eksportkontrol

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 3 af 17

•

Rummet

Modstandsdygtighed, herunder hybride trusler, cybersikkerhed og

-forsvar, militær mobilitet og klimaforandringer

Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

•

Kritiske teknologier og strategisk afhængighed på sikkerheds- og

forsvarsområdet

•

Fremme af forskning, teknologisk udvikling og innovation for kriti-

ske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

•

Mindsket strategisk afhængighed, hvad angår kritiske teknologier

og værdikæder inden for sikkerhed og forsvar

•

Ekstern dimension

Kommissionens bidrag til det europæiske forsvar

Investeringer i forsvarsforskning og -kapaciteter

Den Europæiske Forsvarsfond er Kommissionens største og mest ambiti-

øse investeringsprogram for forsvarsforskning og kapabilitetsudvikling.

Inden udgangen af 2022 vil Kommissionen have investeret 1.9 mia. EUR

i forsknings- og udviklingsaktiviteter som svar på medlemsstaternes ka-

pabilitetskrav. Dette vil initiere grænseoverskridende udviklingssamar-

bejde målrettet kritiske og prioriterede teknologiområder og stimulere in-

novation på forsvarsområdet med særligt fokus på små og mellemstore

virksomheder (SMV).

Den Europæiske Forsvarsfond vil i perioden 2021-2027 investere ca. 8

mia. EUR til forskning i, og udvikling af, store og komplekse forsvarsplat-

forme og systemer, disruptive teknologier og fremme af dual-use fra især

SMV’er.

Finansieringen af den Europæiske Forsvarsfond sker inden for EU

budgettet og er vedtaget i rammerne for den flerårige finansielle ramme

2021-2027.

Kommissionen har, med udgivelse af forsvarsfondens flerårige perspek-

tiv, mulighed for at indarbejde medlemsstaternes prioriterede kapabili-

tetsområder som følge af endossementet af det Strategiske Kompas.

Forsvarsfonden danner, med incitamenterne for grænseoverskridende

forsknings- og udviklingsaktiviteter samt mængden af fondsmidler,

grundlag for målrettet investering i den europæiske forsvarsteknologiske

og industrielle base (EDTIB).

Kommissionen vil i forsvarspakken skabe yderligere incitamenter for

medlemsstaternes fælles investeringer i udvikling af strategiske forsvars-

kapaciteter, herunder ved fælles anskaffelse på baggrund af de udviklede

kapaciteter.

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 4 af 17

Fremme af synergier mellem civil og forsvarsrelateret forskning og inno-

vation samt mindsket strategisk afhængighed

I sin køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar ud-

stikker Kommissionen en kurs for at fremme forskning, teknologisk ud-

vikling og innovation og mindske EU's strategiske afhængighed, når det

gælder kritiske teknologier og værdikæder inden for sikkerhed og forsvar.

Køreplanen er et bud på de næste skridt for EU og medlemsstaterne, når

det kommer til:

•

at udpege teknologier, der er kritiske for EU's sikkerhed og forsvar

fra starten at fremme en EU-dækkende strategisk og koordineret

tilgang til disse kritiske teknologier ved at udnytte potentialet i

forsknings-, teknologiudviklings- og innovationsprogrammer

at mindske strategiske afhængighedsforhold.

•

I Observatoriet for Kritiske Teknologier vil der blive indført en mekanisme

til at kortlægge vurderinger af den kritiske betydning, som visse tekno-

logier har for sikkerheds- og forsvarssektoren, på grundlag af input fra

medlemsstaterne og industrien. Resultater vil få afgørende betydning

med hensyn til at styrke Unionens forskning, teknologiudvikling og inno-

vation inden for disse teknologier ved hjælp af en EU-dækkende koordi-

neret tilgang.

Kommissionen vil også udarbejde en tilgang, der tilskynder til forskning

og innovation med dobbelt anvendelse på EU-plan, og indføre en ordning

for forsvarsinnovation til støtte for innovation og iværksætteri inden for

kritiske teknologier i tæt samarbejde med det innovationsknudepunkt på

forsvarsområdet, der skal oprettes af Det Europæiske Forsvarsagentur.

Fælles indkøb af kapaciteter

Fælles indkøb af europæisk-udviklede forsvarskapaciteter styrker inter-

operabiliteten mellem medlemsstaternes væbnede styrker samt støtter

konkurrenceevnen hos den europæiske forsvarsteknologiske og industri-

elle base.

Til at understøtte fælles indkøb er der særligt to instrumenter:

•

Den Europæiske Forsvarsfond, hvor medlemsstater angiver en in-

tention om fælles anskaffelse af projekternes slutprodukt eller ko-

ordineret anvendelse af de udviklede teknologier. Intentionen er en

forudsætning for fondstildeling.

•

Forsvars- og sikkerhedsdirektivet (2009/81/EC) indeholder en de-

dikeret undtagelse for offentlige udbudsregler for kooperative og

internationale forsknings- og udviklingsprojekter. Kommissionen

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 5 af 17

har udgivet særskilte retningslinjer for anvendelse af undtagelses-

artiklen (13C).

Kommissionen vil i forsvarspakken skabe yderligere incitamenter for

fælles indkøb af fællesudviklede forsvarsprodukter, bl.a. ved en

genovervejelse af forsvarsfondens bonusordning (mulighed for øget fi-

nansieringsgrad) for medlemsstater, der forpligter sig (fremfor angiver

en intention) om fælles indkøb eller optag af ejerskab for de udviklede

kapaciteter.

Yderligere vil Kommissionen fremsætte forslag om momsfritagelse for

fællesindkøb af forsvarskapaciteter.

Eksportkontrol

Kommissionen opfordrer til at fortsætte bestræbelserne på øget har-

monisering i medlemslandenes tilgange til eksportkontrol. Kommissio-

nen har særligt fokus på, hvordan medlemslandene kan håndtere ek-

sportkontrolprocedurer for forsvarskapabiliteter produceret i fælles-

skab, herunder med midler fra Den Europæiske Forsvarsfond. Hensig-

ten er bl.a. at sikre disse produkters konkurrencedygtighed på det in-

ternationale marked. Der henvises i denne sammenhæng til de igang-

værende drøftelser i regi af EU-arbejdsgruppen for kontrol med kon-

ventionelle våben (COARM), som bl.a. har nedsat en uformel fokus-

gruppe, der skal komme med forslag til at håndtere eksportkontrolpro-

cedurer for fællesproducerede forsvarskapabiliteter. Samtidig under-

streges det, at eksportkontrol er national kompetence.

Rummet

Kommissionen har til hensigt at styrke forsvarsdimensionen af rumområ-

det på EU-niveau gennem en række initiativer. Den overordnede ramme

for dette vil være det Strategiske Kompas og i forlængelse heraf forslaget

om en EU rumstrategi for sikkerhed og forsvar. Kommissionen vil derud-

over have fokus på hhv. EU rumbaserede tjenesters modstandsdygtighed

og beskyttelsen af EU rumkapaciteter. Derfor foreslås der bl.a. en forord-

ning, om oprettelse af EU-programmet for sikker konnektivitet for 2022-

2027. Kommissionen vil undersøge mulighederne for at reducere eksiste-

rende strategisk teknologisk afhængighed, bl.a. ved brug af EU finansie-

ringsinstrumenter, samt udrulle en mere modstandsdygtig og bedre sik-

ret Copernicustjeneste til statslige formål. Slutteligt vil Kommissionen i

samarbejde med

EU’s

Højtstående Repræsentant udforske mulighederne

for at drage nytte af solidaritet, gensidig assistance og krisehåndterings-

mekanismer i tilfælde af angreb på rumbaserede kapaciteter eller angreb

der stammer fra rummet.

Modstandsdygtighed

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 6 af 17

Kommissionen bemærker, at Europas modstandsdygtighed bør styrkes.

Det anerkendes, at sikkerhed og forsvar generelt hører under medlems-

staternes nationale kompetence, men det bemærkes, at visse trusler går

på tværs af landegrænser, herunder bl.a. cyberområdet og klimahændel-

ser. Derfor finder Kommissionen det vigtigt, at EU's tilgang til disse trusler

også samtænkes på tværs af medlemsstaterne og på tværs af det civile

og militære område.

Hybride trusler

Kommissionen præsenterer i sin meddelelse en række initiativer med

henblik på at styrke EU’s modstandsdygtighed over for hybride trusler.

Baggrunden for initiativerne er ikke mindst det igangværende arbejde

med at udvikle en hybrid værktøjskasse, der har til hensigt at styrke EU’s

evne til at detektere, mitigere og levere koordinerede modsvar på hybride

trusler og angreb, der går på tværs af domæner. Den hybride værktøjs-

kasse vil indgå i det Strategiske Kompas og refererer i øvrigt til strategien

for

EU’s

sikkerhedsunion fra 2020, hvori hybride trusler identificeres som

et prioriteret indsatsområde for EU og dets medlemsstater. Konkret læg-

ger Kommissionen op til, at man efter vedtagelsen af det Strategiske

Kompas vil bidrage til at levere et overblik fsva. de instrumenter af hhv.

intern og ekstern karakter, som EU og dets medlemsstater i dag har til

sin disposition, samt igangværende og kommende initiativer som yderli-

gere vil kunne bringes i anvendelse inden for rammerne af den hybride

værktøjskasse. Kommissionen vil yderligere overveje, hvordan man kan

være behjælpelig med at stille eksperter til rådighed for de forventede

Hybrid Rapid Response Teams, der i givet fald vil indgå som et element i

den hybride værktøjskasse, hvilket vil muliggøre, at der vil kunne udsen-

des nationale- og EU-eksperter dels til støtte for medlemslande og dels

til støtte for partnerlande samt

eventuelt også i regi af EU’s

missioner og

operationer. Foruden ovenstående fremlægger Kommissionen sin inten-

tion om i 2023 at gennemføre en undersøgelse og vurdering af medlems-

staternes opfyldelse af en række referencekrav til modstandsdygtighed

(resilience baselines).

Cybersikkerhed og -forsvar

Kommissionen præsenterer i sin meddelelse en række initiativer, der skal

styrke EU’s forsvar mod cybertruslen. Baggrunden for

initiativerne er

blandt andet målsætningerne i EU’s strategi for cybersikkerhed

(2020),

der styrker Europas kollektive modstandsdygtighed over for cybertrusler.

For at øge modstandsdygtigheden på cyberområdet er flere initiativer al-

lerede iværksat, heriblandt

forordningen om cybersikkerhed, EU’s værk-

tøjskasse til 5G-sikkerhed og Direktivet for foranstaltninger, der skal sikre

et højt fælles sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele

Unionen (NIS-direktivet), der er under revision med Kommissionens for-

slag om NIS2-direktivet. Også anbefalingen om en fælles cyberenhed

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 7 af 17

(JCU), det ventede forslag om en styrkelse af cyber- og informationssik-

kerheden i EU’s institutioner og den kommende retsakt for modstands-

dygtighed på cyberområdet, hvor Kommissionen overvejer at indarbejde

en forsvarsdimension, skal understøtte EU’s strategi for cybersikkerhed.

Anskaffelsen af sikker kvantenetværkskommunikation (Euro QCI) skal

herudover styrke den kritiske kommunikationsinfrastruktur mellem med-

lemsstater og med tredjelande. For at styrke de igangværende initiativer

og værktøjer, forbereder Kommissionen nye forslag til sikkerhedsmæs-

sige foranstaltninger. Heriblandt skal yderligere styrkelse af de teknolo-

giske kapabiliter på cyberområdet styrkes med en strategisk dagsorden

for Cyberkompetencecentret (CCCN), der kan være med til at afsøge mu-

lige synergier mellem civile og militære teknologier til dual-use brug.

Kommissionen arbejder ligeledes på etableringen af både nationale sik-

kerhedsoperationscentre (SOCs) og grænseoverskridende platforme til

at dele efterretningsmæssig viden om cybertruslen (EU SOCs).

Militær mobilitet

Militær mobilitet anses af Kommissionen som et flagskib inden for EU-

NATO samarbejdet. Der er afsat 1,69 mia. euro til formålet

i EU’s budget

for 2021-2027. Ved udgangen af 2022 vil Kommissionen sammen med

EU’s Højtstående

Repræsentant foreslå en opdatering af den fælles hand-

lingsplan for militær mobilitet. Hensigten er at dække konstaterede behov

i relation til digitalisering i transport, transportinfrastrukturens resiliens

mod cyber-angreb og kunstig intelligens.

Klimaforandringer

Kommissionen understreger i sin meddelelse dels behovet for at forsvars-

sektoren skal tilpasse sig de ændrede operationsvilkår, som følge af kli-

maforandringer, og dels at forsvarsområdet skal bidrage til de generelle

målsætninger under den europæiske grønne aftale. Konkret vil Kommis-

sionen, EU’s Udenrigstjeneste

og Det Europæiske Forsvarsagentur fore-

lægge en statusrapport for implementeringen af køreplanen for klimaæn-

dringer og forsvar fra 2020. Kommissionen vil ligeledes evaluere initiati-

ver relateret til klima og forsvar i rammerne af Kommissionens eksiste-

rende instrumenter med henblik på at styrke eventuelle synergier. Der-

udover nævnes en ny politikramme, hvor energiefterspørgslen skal ned-

bringes og energi-modstandsdygtighed styrkes, ligesom styrkelse af

energirelaterede direktiver ift. det militære infrastrukturområde. Kom-

missionen og EU's Højtstående Repræsentant vil desuden øge samarbej-

det på medarbejderniveau med NATO, FN samt relevante bilaterale part-

nere fsva. klima, sikkerhed og forsvar. Endelig fokuserer Kommissionen

på sikring af investeringer til forsvarsindustrien, bl.a. gennem initiativer

vedrørende bæredygtig finansiering. Dog bemærker Kommissionen, at

operationelt virke fortsat er prioriteret i arbejdet med at gøre forsvars-

området grønnere.

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 8 af 17

Køreplan for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

Europas velstand, sikkerhed og levevis sikres ved at forblive på forkant

med den teknologiske udvikling.

Med køreplanen for kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar

følges der op på en anmodning fra Det Europæiske Råd af 25.-26. fe-

bruar 2021 om at forelægge en køreplan for at fremme forskning, tek-

nologisk udvikling og innovation (FTU&I) og mindske Unionens strate-

giske afhængighed, når det gælder kritiske teknologier og værdikæder

inden for sikkerhed og forsvar.

Køreplanen blev forelagt på det uformelle topmøde i Paris den 10.-11.

marts 2022, og den vil indgå i det Strategiske Kompas. I køreplanen

beskrives Unionens og medlemsstaternes kommende tiltag med hen-

blik på i fællesskab at nå ovennævnte mål, navnlig ved at:

•

udpege teknologier af kritisk betydning for Unionens sikkerhed og

forsvar og fremme disse gennem Unionens FTU&I-programmer

sikre, at forsvarshensyn tages mere i betragtning dels i Unionens

civile FTU&I-programmer og dels i industri- og handelspolitikker, alt

efter hvad der er relevant, samtidig med at der i FTU&I-program-

merne på forsvarsområdet også tages bedre højde for teknologiers

civile anvendelsesmuligheder

fra første færd fremme en EU-dækkende strategisk og koordineret

tilgang til kritiske teknologier inden for sikkerhed og forsvar for at

gøre bedst mulig brug af Unionens og medlemsstaternes FTU&I-

programmer, opnå synergier mellem civile og forsvarsrelaterede

kredse inden for forskning, teknologisk udvikling og innovation og

afbøde den strategiske afhængighed af eksterne kilder og

så vidt muligt koordinere med andre ligesindede partnere såsom

USA og NATO på gensidigt fordelagtige vilkår.

•

Kritiske teknologier og strategiske afhængigheder inden for sikkerhed

og forsvar

I Kommissionens handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars-

og rumindustrierne anerkendes den voksende betydning, som disrup-

tive teknologier og støtteteknologier fra det civile område har for Euro-

pas fremtidige sikkerhed og forsvar, og behovet for at fremme gensidig

inspiration og synergier mellem civile og forsvarsrelaterede teknolo-

gier.

De særlige træk ved sikkerheds- og forsvarssektorerne

Strukturen af Unionens forsvarsindustri spænder bredt, idet den består

af store multinationale selskaber og små og mellemstore aktører. Ef-

terspørgslen kommer næsten udelukkende fra de nationale regeringer,

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 9 af 17

som også holder kontrol med alle indkøb af forsvarsrelaterede produk-

ter og teknologier samt eksporten heraf. Uensartetheden, hvad angår

nationale krav og nationale offentlige udgifter og investeringer, frag-

menterer fortsat Unionens forsvarsmarked. Forsvarssektoren følger

derfor ikke de konventionelle regler og forretningsmodeller. Dette gør

det vanskeligt for industrien at gennemføre betydelige selvfinansierede

FTU&I-projekter på forsvarsområdet.

Unionens sikkerhedsindustri står over for de samme udfordringer.

Kommissionen vil forelægge en undersøgelse af Unionens sikkerheds-

marked i 2022 for at opnå yderligere indsigt i denne komplekse sektor.

Kommissionen vil i første halvår af 2022 sammenfatte forslag med hen-

blik på at fremme vedtagelsen af de kapacitetsdrevne tilgange, der skal

anvendes på tværs af sikkerhedssektorer.

Kortlægning af kritiske teknologier og strategisk afhængighed på sik-

kerheds- og forsvarsområdet

Kommissionen fremfører, at der er behov for en større indsats for yder-

ligere at øge forståelsen af Unionens strategiske afhængighed, og hvor-

dan den kan udvikle sig og risikere at føre til yderligere sårbarheder.

Arbejdet omfatter en anden runde af dybdegående undersøgelser af

følsomme økosystemer og et overvågningssystem inden for rammerne

af Observatoriet for Kritiske Teknologier ("observationscentret").

Kommissionen har påbegyndt arbejdet på dybdegående undersøgelser

af forsvars- og sikkerhedsteknologiske områder, herunder cybersikker-

hedsområdet, for at støtte den opdaterede industristrategi og udviklin-

gen af observationscentret. Der er gennemført to indledende casestu-

dier inden for de forsvarsteknologiske områder autonome systemer og

halvledere. Formålet var at udpege fælles mønstre på tværs af disse

forsvarsteknologiske områder, navnlig hvad angår årsagerne til af-

hængighed og de dermed forbundne risici samt de indledende mulig-

heder for at afbøde dem.

En struktureret tilgang, i overensstemmelse med EU-reglerne, er nød-

vendig, for at Unionen kan holde sig på forkant med kritiske teknologier

og tillige afdække og afbøde strategisk afhængighed på sikkerheds- og

forsvarsområdet. Denne køreplan har til formål at tilvejebringe en så-

dan tilgang, der vil skulle integreres i det Strategiske Kompas.

Observatoriet for Kritiske Teknologier

Observationscentret skal bidrage til et mere struktureret fremsyn og

strategiske overvejelser angående kritiske teknologier inden for sikker-

hed og forsvar med henblik på at udpege prioriterede områder for der-

igennem at fremme forskning og innovation, nedbringe den eksiste-

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 10 af 17

rende strategiske afhængighed og undgå, at afhængighedsforhold op-

står på andre områder. Endvidere vil der blive taget højde for at undgå

dobbeltarbejde ift. andre initiativer.

Observationscentret vil udpege, overvåge og vurdere kritiske teknolo-

gier for rumsektoren, forsvarssektoren og relaterede civile sektorer.

Det vil også udpege, overvåge og analysere eksisterende og forvente-

lige teknologikløfter samt grundlæggende årsager til strategiske af-

hængighedsforhold og sårbarheder. En mekanisme i form af en særlig

ekspertgruppe til udveksling og drøftelse i et fortroligt miljø med med-

lemsstaterne vil blive oprettet i observationscentret.

Kommissionen vil inden udgangen af 2022 og derefter hvert andet år

på grundlag af data fra observationscentret forelægge medlemssta-

terne en klassificeret rapport om kritiske teknologier og risici i forbin-

delse med strategiske afhængighedsforhold, der påvirker sikkerheden,

rummet og forsvaret. Kommissionen vil på grundlag af disse rapporter

udarbejde teknologikøreplaner, som vil omfatte afbødende foranstalt-

ninger med henblik på dels at fremme FTU&I og dels mindske den stra-

tegiske afhængighed inden for sikkerhed og forsvar.

Når observationscentrets aktiviteter er veletablerede, kan dets opgaver

udvides til at omfatte andre sektorer som anført i den opdaterede in-

dustristrategi.

Fremme af forskning, teknologisk udvikling og innovation for kritiske

teknologier inden for sikkerhed og forsvar

Teknologikøreplanerne, som Kommissionen vil udarbejde på grundlag

af observationscentrets vurderinger, vil underbygge aktiviteter fra

FTU&I-programmering inden for kritiske teknologier til udvikling af

større flagskibsinitiativer, der vil bidrage til at styrke Unionens konkur-

renceevne og modstandsdygtighed i sikkerheds- og forsvarssekto-

rerne. Anvendelsen af de disponible finansielle ressourcer må effektivi-

seres gennem en bedre koordinering af Unionens og de nationale eksi-

sterende FTU&I-programmer og -instrumenter.

Overvindelse af skellet mellem Unionens civile og forsvarsrelaterede

FTU&I

Kommissionen forpligtede sig til senest i 2022 at styrke den interne

koordinering mellem EU-programmer og

–instrumenter,

for at frigøre

de enorme fordele for økonomisk vækst, det indre marked og de euro-

pæiske borgeres sikkerhed, der opstår i kraft af synergier mellem civil

og forsvarsrelateret FTU&I. Gennemførelsen af dette mål kan viderefø-

res i 2023.

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 11 af 17

Kommissionen vil i 2023 lette udvekslingen mellem den civile sektor og

forsvarssektoren ved at forberede en tilgang på EU-plan, som skal gen-

nemføres fuldt ud på mellemlang til lang sigt på tværs af EU-program-

mer og -instrumenter, med henblik på at fremme FTU&I med dobbelt

anvendelse. Denne indsats vil også indgå i midtvejsevalueringen af re-

levante sektorprogrammer, f.eks. fondene, som er omfattet af forord-

ningen om fælles bestemmelser, herunder midler til beredskab på

sundhedsområdet.

Sammenkædning af EU-programmer og -instrumenter med nationale

programmer og instrumenter til støtte for FTU&I målrettet kritiske tek-

nologier inden for sikkerhed og forsvar

EU-programmer og -instrumenter yder en betydelig finansiering til

FTU&I-aktiviteter. En EU-dækkende koordinering er påkrævet for at

opnå teknologisk suverænitet på visse kritiske teknologiområder, da

medlemsstaterne finansierer størstedelen af sådanne aktiviteter.

Medlemsstaterne opfordres til i det Strategiske Kompas at påtage sig

fra første færd sammen med Kommissionen at udvikle en EU-dæk-

kende strategisk koordineret tilgang til kritiske teknologier, der er re-

levante for sikkerhed og forsvar. Kommissionen vil tage hensyn til an-

dre koordineringsstrukturer såsom det nye EU-Innovationscenter for

Indre Sikkerhed, der ledes af Den Stående Komité for det Operationelle

Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), og det nye EU-Innovati-

onscenter for Forsvar, som Det Europæiske Forsvarsagentur skal op-

rette.

De klassificerede rapporter om kritiske teknologier og de teknologikø-

replaner, som Kommissionen har forberedt, danner et udgangspunkt

for drøftelser mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissio-

nen. Målet vil være ud fra teknologikøreplanerne at udpege de områ-

der, hvor indsatsen haster mest, og mobilisere Unionens og medlems-

staternes programmer, instrumenter og politikker for at håndtere dem

på en koordineret måde i overensstemmelse med EU-statsstøttereg-

lerne.

Prioriteterne ajourføres regelmæssigt for at sikre, at de fortsat er rele-

vante, og at der skabes værdi for pengene. Kommissionen vil samar-

bejde med medlemsstaterne om at finde frem til den bedste meka-

nisme til at lette dette koordineringsarbejde (f.eks. observationscen-

trets ekspertgruppe).

Støtte til innovation og iværksætteri på sikkerheds- og forsvarsområdet

—

oprettelse af en EU-ordning for forsvarsinnovation

Kommissionen har støttet innovative nystartede virksomheder og

SMV'er, som beskæftiger sig med sikkerhed, inden for rammerne af

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 12 af 17

Horisont 2020. Horisont Europa vil fortsætte denne støtte, men nystar-

tede virksomheder og SMV'er på sikkerhedsområdet vil stadig have be-

hov for yderligere målrettet støtte for at lette deres adgang til marke-

det. Ved at udforske nye instrumenter med henblik på at støtte inno-

vation med dobbelt anvendelse kan deres produktionskapacitet, kon-

kurrenceevne og bæredygtighed styrkes.

Kommissionen har iværksat lignende aktiviteter inden for rammerne af

Den Europæiske Forsvarsfond for at udvikle en værktøjskasse for for-

svarssektoren og innovation med dobbelt anvendelse. Der arbejdes i

øjeblikket på følgende værktøjer, der dækker forsvarssektoren, nye

teknologier og dobbelt anvendelse: Forsvarsinnovation gennem for-

svarsfonden, en blandingsfacilitet for forsvarsinvesteringer under In-

vestEU og CASSINI-initiativ målrettet forsvarsområdet, som alle vil

kunne understøtte start-ups og SMV’er

inden for forsvarsområdet.

Kommissionen vil i 2022 oprette et innovationsvæksthus, der skal

støtte udviklingen af nye teknologier og forme innovation med dobbelt

anvendelse i tråd med handlingsplanen for synergier, som kan spille en

vigtig rolle med hensyn til at bygge bro over kløften mellem civile og

forsvarsrelaterede FTU&I-programmer. Efter en systematisk analyse af

resultaterne af den teknologiske udviklings tidlige fase vil væksthuset

fremhæve projekter og/eller teknologier, der potentielt kan anvendes i

sikkerheds-, rum- eller forsvarssektoren, over for relevante tjenester i

Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på potentiel udbre-

delse. Kommissionen vil vurdere, hvordan adgangen til yderligere fi-

nansieringsmuligheder, f.eks. EIC's overgangsfinansieringsordning el-

ler Den Europæiske Forsvarsfond, kan lettes for disse fremhævede pro-

jekter, hvis det er relevant.

Kommissionen vil identificere, hvordan værktøjskassen kan knyttes til

instrumenter, der understøtter innovation inden for sikkerhedsdomæ-

net (f.eks. Horisont Europa) eller cybersikkerhed.

Kommissionens og Den Europæiske Forsvarsfonds komplementære

stærke sider bør samles under en "EU-ordning for forsvarsinnovation".

I ordningen vil Kommissionen, på grundlag af sine erfaringer med gen-

nemførelsen af EU-budgettet med henblik på at støtte FTU&I til for-

svarsformål, civile formål og dobbelte anvendelsesformål, spille en cen-

tral rolle med hensyn til at stimulere innovation inden for rammerne af

EDTIB. Den Europæiske Forsvarsfond vil yderligere sammenknytte og

understøtte medlemsstaternes indsats via sit forsvarsinnovationscenter

i kraft af sin forsvarsekspertise, herunder med hensyn til at sammen-

føre nye og disruptive teknologier og militære kapacitetsbehov. Kom-

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 13 af 17

missionen og Den Europæiske Forsvarsfond vil i et tæt og synergipræ-

get samarbejde fremskynde sikkerheds- og forsvarsinnovation for Uni-

onen og dens medlemsstater.

Kommende tiltag:

•

Kommissionen opfordrer medlemsstaterne til i det Strategiske

Kompas at påtage sig fra første færd at udvikle en EU-dækkende

strategisk koordineret tilgang til kritiske teknologier, der er rele-

vante for sikkerhed og forsvar.

•

I 2023 vil Kommissionen gennemgå eksisterende EU-instrumenter

og foreslå yderligere måder, hvorpå der på EU-niveau kan bakkes

op om FTU&I med dobbelt anvendelse.

•

Kommissionen vil støtte innovation og iværksætteri for kritiske tek-

nologier inden for sikkerhed og forsvar baseret på følgende værk-

tøjer: a) Den Europæiske Forsvarsfonds særlige aktioner, b) en ny

blandingsfacilitet for forsvarsinvesteringer inden for rammerne af

InvestEU, c) et nyt CASSINI-initiativ målrettet forsvarsområdet, d)

et nyt innovationsvæksthus for nye teknologier og innovation med

dobbelt anvendelse i 2022 og e) øget støtte til innovationsnetværk.

•

Kommissionen vil sammen med Den Europæiske Forsvarsfond og

dens forsvarsinnovationscenter oprette en EU-ordning for forsvars-

innovation for at øge tempoet i sikkerheds- og forsvarsinnovation

inden for Unionen og dens medlemsstater.

Mindsket strategisk afhængighed, hvad angår kritiske teknologier og

værdikæder inden for sikkerhed og forsvar

Kommissionen vil på baggrund af observationscentret, og i forlængelse

af den opdaterede industristrategi fra 2021, systematisk vurdere sik-

kerheds- og forsvarsdimensionerne ved implementering og revision af

eksisterende industripolitiske- og handelsinstrumenter samt ved plan-

lægning af nye.

I køreplanen oplister Kommissionen eksisterende instrumenter og ind-

satsområder, der kan bidrage til at reducere strategiske afhængigheder

i kritiske teknologier og værdikæder inden for sikkerheds- og forsvars-

området: Fokus på forsvarsområdet i udvalgte industrialliancer og

eventuelt i Important Projects of Common European Interest (IPCEI),

mere strategisk tilgang i EU-finansieringsprogrammer, anvendelse af

eksisterende og udvikling af nye standarder på hybrid/forsvarsområ-

det, screening af udenlandske investeringer, tiltag til forbedring af kri-

tisk infrastruktur, handlingsplan for opbygning af en cirkulær økonomi,

en dataforordning der skal give virksomheder og borgere bedre kontrol

over deres data, samt en bred handelspolitisk indsats.

I forhold til det videre arbejde fremhæves følgende tre indsatser:

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 14 af 17

•

Kommissionen undersøger muligheden for et fokus på forsvarsom-

rådet i initiativer såsom industrialliancen for cloud- og edge samt

industrialliancen for halvledere.

Kommissionen vil sammen med medlemslandene identificere og i

2023 rapportere om behovet for at risikovurdere forsyningskæder

af kritisk infrastruktur, især på det digitale område, for bedre at

beskytte EU's sikkerheds- og forsvarsinteresser.

Kommissionen opfordrer alle medlemslande, der endnu ikke har en

national mekanisme til screening af direkte udenlandske investerin-

ger, til at oprette en sådan.

Ekstern dimension

Kommissionen og EU’s Højtstående repræsentant

vil, sammen med

NATO og i rammen af de fælles erklæringer om EU-NATO samarbejdet,

undersøge, hvordan man kan fremme samarbejdet om konkrete initia-

tiver i henholdsvis EU og NATO.

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

6. Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om

meddelelser fra Kommissionen.

7. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for gældende dansk ret, idet der alene er tale om

meddelelser fra Kommissionen.

8. Konsekvenser

Meddelelserne forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige

konsekvenser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkono-

mien eller beskyttelsesniveauet. I det omfang Kommissionens medde-

lelser udmøntes i konkrete forslag, vil det skulle vurderes, om de en-

kelte forslag vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser eller kon-

sekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien eller beskyttelses-

niveauet.

Det bemærkes, at Danmark som følge af forsvarsforbeholdet ikke del-

tager i udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af Unionens af-

gørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet. Dan-

mark vil derfor ikke have mulighed for at deltage i udmøntningen af de

initiativer i forsvarspakken, som vil være omfattet af forsvarsforbehol-

det.

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 15 af 17

Det bemærkes, at afledte nationale udgifter som følge af EU-retsakter

afholdes inden for de berørte ministeriers eksisterende bevillings-

ramme, jf. budgetvejledningens bestemmelser herom.

9. Høring

Specialudvalget for civilbeskyttelsesområdet samt øvrige relevante mi-

nisterier har været hørt ved udarbejdelsen af grund- og nærhedsnota-

tet.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til meddelelserne.

11. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forsvarspakke velkommen. Regerin-

gen er foreløbigt positivt indstillet over for de foreslåede initiativer, idet

der lægges op til en styrkelse af Europas sikkerhed gennem en række

vigtige initiativer inden for forsvars- og sikkerhedsområdet. Regeringen

ser frem til opfølgende drøftelser om mulig implementering af de enkelte

initiativer i Rådet.

Regeringen stiller sig særdeles positivt over for, at Kommissionen med

nævnte meddelelse engagerer sig i spørgsmålet om en styrkelse af Uni-

onens og medlemsstaternes evne til imødegåelse af hybride trusler.

Med etableringen af en hybrid værktøjskasse vil Kommissionens bety-

delige pulje af instrumenter kunne bringes i spil på strategisk og koor-

dineret vis i forbindelse med hybride angreb. Derudover er regeringen

enig med Kommissionen i, at cybertruslen er kompleks og alvorlig, og

at EU’s cybersikkerhed

og cyberforsvar skal styrkes. Regeringen ser

frem til det videre arbejde med bl.a. NIS2-direktivet samt forhandlin-

gerne af den kommende retsakt for modstandsdygtighed på cyberom-

rådet. Regeringen finder det her vigtigt, at ny og eksisterende lovgiv-

ning samordnes, så der ikke skabes unødige administrative og økono-

miske byrder for virksomheder og offentlige myndigheder. Derudover

imødeser regeringen Kommissionens øgede grønne fokus på forsvars-

området som følge af klimaforandringer.

Regeringen støtter initiativer, der kan være med til at løse grænseover-

skridende udfordringer på EU’s forsvarsmarked. I arbejdet med tekno-

logiudvikling og innovation i forsvarssektoren, finder regeringen, at et

overordnet fokus på konkurrenceevne samt adgang for strategiske

samarbejdspartnere er vigtigt.

Regeringen støtter derudover ambitionen om, at EU skal have stærke

teknologiske kapaciteter og kompetencer samt stræbe efter lederskab

inden for visse kritiske teknologier. Her er det centralt, at identificerin-

gen af kritiske afhængigheder er evidensbaseret og sker på baggrund

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 16 af 17

af grundig analyse. I arbejdet med teknologiudvikling og innovation i

forsvarssektoren, finder regeringen, at et overordnet fokus på konkur-

renceevne samt adgang for strategiske samarbejdspartnere er vigtigt.

Regeringen finder det formålstjenesteligt at forstå ’flagskibsprojekter’

som ’flagskibstemaer’

frem for udviklingsprojekter drevet af store enkelt-

virksomheder eller medlemsstater.

Regeringen ser positivt på Kommissionens etablering af et nyt Obser-

vatoriet for Kritiske Teknologier samt teknologikøreplaner, der kan

sikre en regelmæssig overvågning samt analyse. Regeringen finder det

i den forbindelse vigtigt, at identificeringen af kritiske teknologier sker

på baggrund af nærmere analyse og en transparent proces baseret på

klare kriterier. Regeringen hilser desuden velkomment, at Kommissio-

nen undersøger muligheden for et fokus på forsvarsområdet i regi af

industrialliancen for halvledere og industrialliancen for data, edge og

cloud.

Regeringen er endvidere enig med Kommissionen i, at Europa skal tage

et større sikkerhedspolitisk ansvar. En dagsorden, som Danmark aktivt

støtter inden for rammerne af det danske forsvarsforbehold. Regerin-

gen støtter desuden et udvidet samarbejde mellem EU og NATO, der kan

udnytte de forskellige styrker i de to organisationer.

Regeringen tilslutter sig meddelelsen med forbehold for, at de økono-

miske konsekvenser endnu ikke er kendt, og at der vil skulle ses på de

enkelte initiativers eventuelle økonomiske konsekvenser ved udmønt-

ning af initiativerne i konkrete forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagsnr.: 2022/000431

Dok.nr.: 347093

Side 17 af 17